Borger- og brugerindflydelse

kbhamt.dk

Borger- og brugerindflydelse

9·02AKANDENTema:Borger- ogbrugerindflydelse


Fra alumne til borgerDet er karakteristisk for vores opgaver i Amtet,at hovedparten har noget med mennesker atgøre. Lige så karakteristisk er det, at langthovedparten af de mennesker, vi har med atgøre, har brug for en eller anden form for hjælpeller støtte.Vi er mange veluddannede og ressourcestærkepersoner, der alle ved, hvad disse mennesker harbrug for. Og giver dem, hvad de har brug for.Men på hvis præmisser gør vi det?Her har samfundet undergået en stor forandringgennem de seneste 20 år. Vi har bevægetos fra det, der i dag lidt hånligt kaldes et behandlersamfund,til det såkaldte responsivesamfund. En samfundsopfattelse, hvor vi ikkeer de styrende, men de servicerende. Det hedderikke længere bistandsloven men lov om socialservice.Alumnen (en person under offentlig forsorg)blev til klienten. Klienten blev til brugeren. Ogbrugeren er nu borger.Og borgere har rettigheder. I et demokratisksamfund har alle borgere lige rettigheder.Det ses i lovgivningen. Krav om at medinddragelsei sagsbehandlingen, oprettelse afbrugerorganer fra elevråd til bestyrelser og beboerråd.Disse brugerorganer er gode at tage med påråd. Det ved vi i Psykiatri- og Socialforvaltningen.En gennemførelse af den store udviklingsplanfor boliger for udviklingshæmmede og denye byggerier for psykisk syge ville næppe haveværet mulige uden en aktiv medvirken fra deborgere, der skal bruge tilbuddene eller dissesnærmeste. Borgeren er ikke blot en opgave meni sig selv en ressource.Brugerindflydelse har igennem flere år væretet særligt indsatsområde for forvaltningen, oger det fortsat. For det kanfortsat udvikles og bliverdet.Morten Eiler Hansen.Vicedirektør, Psykiatri ogSocialforvaltningen.Foto: Sonja IskovAKANDENUDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD · STATIONSPARKEN 27 · 2600 GLOSTRUP · TELEFON 4322 2222 · TELEFAX 4322 2061REDAKTIONKOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONENForsidefoto:Lars Bahl/StoryPixCentralforvaltningenAnsvarshavende redaktør:Kommunikationschef Anne Dorthe HermansenTelefon: 4322 2029 Mail: andohe@centralforvaltningen.kbhamt.dkSom ansat i Københavns Amt kan også duvære med til at få indflydelse på bladet.Skriv eller ring til redaktionen med ideertil temaer eller enkelthistorier eller medindlæg.Du kan henvende dig til:Redaktør Gordon Trier Holm (gth)Telefon: 4322 2026Mobil: 4026 6011gotrho@centralforvaltningen.kbhamt.dkMorten Godiksen (mgo)morgod@sygehusdirektoratet.kbhamt.dkTelefon: 4322 2335Michael Richter (mir)midiri@tekniskforvaltning.kbhamt.dkTelefon: 4322 2734Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia)bidaan@tekniskforvaltning.kbhamt.dkTelefon: 4322 2738Eftertryk med kildeangivelseMette Christensen (mec)mettch@kulturelforvaltning.kbhamt.dkTelefon: 4322 2448Helle Rasmussen (-ras)heller@social-sundhed.kbhamt.dkTelefon: 4322 2491Layout, prepress og tryk:Hafnia Tryk A/SAlbertslundTelefon: 4322 5200


TEMAEt opgør medskrankepavenBruger- og borgerindflydelsehandlermeget om at tageved lære i at værebrugerminded som iden private sektorDet med at indføre bruger- ogborgerindflydelse i den offentligesektor opstod tilbage i firserne - iSchlüter-regeringens tid.- Det var efter en voldsomvækst i serviceydelserne i denoffentlige sektor i halvfjerdserne,at tanken opstod om at gøre denoffentlige sektor mere kundeorienteret,fortæller lektor i offentligorganisation og forvaltning,Morten Balle Hansen. Han holdertil ved Institut for Statskundskab,Syddansk Universitet.Der blev i firserne indført brugerbestyrelserog flere frit-valgsmodeller for brugere.- Baggrunden handlede ogsåom, at der var mindre respekt foreksperter, end der havde værettidligere. Man var ikke længerehelt så sikker på, at lægen, sygeplejersken,behandleren eller lærerenaltid havde ret. Så sloganetkom til at hedde, at man ville gøreop med skrankepaverne, fortællerMorten Balle Hansen.Han føjer til, at skrankepavernealtid har været en karrikatur afoffentligt ansatte.- Men det rigtige deri er, atman som ansat i den offentligesektor følte, at man udelukkendeskulle rette sig efter de overordnedebeslutninger, der var truffetovenfra af politikerne - eksempelvisti amtsrådet. Dermed var denansatte ikke særlig orienteret iretning af at skulle drage brugereeller borgere ind i sit arbejde.Og dermed var der ifølge lektorenbasis for at tale om offentligtansatte som skrankepaver.Indflydelsen for borgere ogbrugere slog for alvor igennem iløbet af halvfemserne. Og det harifølge Morten Balle Hansen betydeten forbedring af de serviceydelser,som det offentlige leverer.- Vi har nogle undersøgelser,der siger, at det har haft stor betydning.Men det er meget forskelligt,hvilken betydning dethar haft.Meget mere præcist kan lektorenfra Syddansk Universitet ikkefortælle, idet der ikke ligger nøjereundersøgelser af, hvor meget bed-re servicen er blevet på de enkelteområder.Grænser for indflydelseSelv om borgere og brugere i dagpå mange forskellige måder harfået indflydelse, er der grænserfor, hvor langt denne indflydelsekan gå.- Det er jo stadig grundlæggendefor den offentligt sektor, at deter de øverste demokratisk valgteforsamlinger – som amtsrådet –der bestemmer, hvordan ressourcerneskal fordeles. Det kan foreksempel betyde store begrænsningeri indflydelsen for borgereller brugere, hvis politikerne harbestemt sig for store besparelserpå området, fortæller MortenBalle Hansen.Så som ansat i amtet skal manhelst kunne lide den balancegang,det er at lytte til borgeren ellerbrugerens ønsker men alligevelholde sig inde for nogle rammerbestemt af politikere. Eksempelvishvis en beboer i et botilbud ikkeønsker at få børstet sine tænder.Skal den ansatte så give beboerenlov til at slippe, eller gribe fat itandbørsten – da der ellers senerekommer en regning til amtet fratandlægen…???- Ja, det er en balancegang forden ansatte, og den med tandbørstenillustrerer meget godtproblemstillingen, slutter lektorMorten Balle Hansen. - gth3


Ikke blot brikker- Vi har altid sagt, at vi satte patienteni centrum. Men det passedeikke, siger ledende ergoterapeutMitzi Falkenberg fra Amtssygehuseti Herlev. Det viser en af defå kvalitative bruger-undersøgelserpå sygehusene.Sygehuset har sine helt egnemål for patienten og for hvilkenfremgang, der skal være i et behandlingsforløb.Det har patientenjo ikke forstand på eller hvad?Når man spørger patienterne, harde nogle gange andre mål ogønsker. Kan man bruge dem tilnoget?Mitzi Falkenberg har prøvet atinterviewe brugere for at forbedrebehandlingen af apopleksi-patienter.En stor del af deres behandlingbestår i at genoptræne færdigheder,som de har mistet somkonsekvens af en blodprop i hjernen.Undersøgelsen har blandtandet vist, at systemet ikke helthar nået målsætningen om atsætte patienten i centrum. Menundersøgelsen har også vist vejentil at nå dette mål.Glade for grupper- Patienterne kan godt se, at vi ermeget effektive, og at vi er gode tilat planlægge vores egen tid. Mende er kede af at være brikker i en“fabrik”, siger Mitzi Falkenberg.- De er meget glade for gruppesammenhænge,hvor de kan indgåsom individer og snakke med hinandenundervejs. Et eksempel ervores køkkentræning, hvor de erfælles om at lave et måltid. Derforskal vi lære at lytte mere til demsom individer, for vi vil jo gernegive dem det, de efterspørger. Ogvi skal opprioritere holdtræningen.- Vi kan også se, at vi skal værebedre til at relatere vores øvelsertil patienternes egne mål. Det kangå meget trægt med at træne vaskog tagen-tøj-på med en patient,hvis han ikke selv er motiveret.Og så glemmer han for eksempelat tage vatpindene ud af ørerne.Men hvis han gerne vil ned i cafeteriet,så kan han pludselig dethele på den halve tid og huskerselv at tage vatpindene ud. Vi kanfortsætte træningen med voresdelmål, men vi skal være bedre tilat relatere den til patienternesmål, for så kan vi opnå størrefremskridt.Ikke al magt til patientenEr det så altid patienten, der skalbestemme, kunne man spørge?- Vi skal tage ansvar for det, vived hjælper, når vi behandler patienten.Lad os sige at en af minepatienter gerne vil op og træne.Men jeg ved, at han vil få spændingeri hele kroppen - spændinger- Patienterne kan godt se, at vi ermeget effektive, og at vi er gode tilat planlægge vores egen tid. Mende er kede af at være brikker i en“fabrik”, siger Mitzi Falkenberg.som vil ødelægge de sidste dagesfremskridt. Så vil jeg ikke lade detske. Her er min opgave at bibringepatienten den samme forståelse afsituationen, som jeg har. Men deter selvfølgelig ikke altid muligt,siger Mitzi Falkenberg.4


TEMAi en fabrik- Det er svært at sætte patientenfri til at ønske sig hvad somhelst. Når en lammet patient siger,at det er hans mål at løbe maraton,og jeg ved, at det aldrig villykkes, så skal jeg bagefter til at“forhandle” med patienten. Vikan jo ikke altid give dem det, deønsker. Så må jeg have patiententil at formulere et kortsigtet ogmere realistisk mål, og træne nogleaf de ting, der er forudsætningernefor at komme op at gå, fortællerhun.Brugernes ønskerfrem for faggruppensMen hvad kan det konkret betydefor medarbejdernes selvbestemmelse,at de sætter patienten i centrum?Altså sådan for alvor gørdet? Nogle små forsøg med vikariaterviser måske vejen. I de småforsøg har ergoterapeuter indgåeti arbejdet på afdelingen i stedetfor at have base i den centraleergoterapi. Formålet var at gørefor eksempel plejesituationen,hvor patienten skal ud af sengenog have tøj på, til en del aftræningsprogrammet. Patienterneskal altså med andre ord ikke klædespå for at blive transporteretned til ergoterapeuterne for attræne at klæde sig selv på!- Forsøgene er gået virkeliggodt. Men som faggruppe reageredevi først med forskrækkelseog ramaskrig, fordi de brød medvores måde at organisere os på,fortæller Mitzi Falkenberg.En lige så stor omvæltning ifaste rutiner venter, hvis de pårørendefår deres krav igennem.- De pårørende på omkring40-50 år har større forventningertil, hvad der skal fungere. De forstårfor eksempel ikke, at lægesamtaleraltid skal foregå klokken14 men vil gerne have et tilbudom forskellige mulige tider ogsåuden for normal arbejdstid, sigerMitzi Falkenberg.- Generelt er vi meget indstilledepå at give patienterne det, devil have - også når de ønsker sigandet, end det vi har forventet.Det er ikke så tit, at ønskernekommer i konflikt, men manskal være villig til at afgive bestemmelseog magt til brugeren.Det kræver stor personlig integritet,siger Mitzi Falkenberg.Spørge for at få svarDet har gennem et stykke tidværet en del af alle patient-afdelingernesopgaver at gennemførebrugerundersøgelser. Og Enhedenfor Brugerundersøgelser eroprettet for at støtte afdelingerne idét arbejde. Langt de fleste harvalgt en undersøgelse i form af etspørgeskema med generellespørgsmål. Men det er faktisk kunved grundige, personlige interviews,at afdelingen har kunnetafdække, at patienterne ikke følersig sat i centrum. Kun ved grundigeinterviews begyndte patienterneat nævne noget, de gerneville have ændret.I det daglige kan det også væresvært at få afdækket forventningerne:- Hvis vi styrter rundt og ikkehar tid til at høre på deres ønskerog forventninger, så får patienterneikke indflydelse. Det kender vijo fra andre områder. Hvis jeg foreksempel som leder ser stressetud, så kommer mine kolleger hellerikke til mig med problemereller ideer, siger hun.Det er op til de enkelte afdelinger,hvor meget medbestemmelseman vil give patienterne.- Hos os har resultaterne ikkemindst ført til, at vi diskuterer,hvad medbestemmelse betyder ipraksis, og i hvilke situationer vikan inddrage patienterne, slutterMitzi Falkenberg.-mgoUndersøgelseUndersøgelsen blandtapopleksipatienter ogpårørende var tværfagligmed to ergoterapeuter, tofysioterapeuter og to sygeplejerskerog den blevhurtigt opdelt i to forskelligeundersøgelser, dader var store forskelle påpatienternes og depårørendes fokus og svar.5


Lad brugerne komMen hvis brugerenikke kan udtrykkesig, hvordan kanmedarbejderne såvide, hvad han vil?Et udviklingsprojekti Psykiatri- ogSocialforvaltningensamler den tavseviden om brugerinddragelse,derligger i de enkeltebo- og dagtilbud oguddanner videnspersonerblandtpersonaletAlle udviklingshæmmede sombor i et af amtets botilbud skalhvert år tilbydes en individuelhandleplan, der dels lægger noglelinier for det kommende år afbrugerens liv, dels trækker noglelængere perspektiver frem: Hvilkedrømme har Peter om sin fremtid,når det gælder privatliv, boformog beskæftigelse. Og hvor tilfredser han med indholdet af sin nuværendetilværelse?Det kunne de fleste af os få enrum tid til at gå med at overvejeog tale om. Men hvis Peter ikkekan tale, hverken med ord ellerkropssprog, og hvis han tilmedhar svært ved at forstå et tidsperspektiv,der går meget længere endtil i morgen - hvad stiller man såop?- Det stiller store krav til brugerneat medvirke til udarbejdelsenaf handleplanerne, og det erpersonalet, som er de faglige garanterfor, at inddragelsen bliverafstemt efter, hvor den enkelte er isin udvikling. Men mange medarbejderehar jo ikke i deres uddannelselært noget om udarbejdelsenaf handleplaner, siger MarianneAsp.Hun er en af fire handleplanskonsulenter,som blev ansat i dendaværende Voksen-handicapafdelingi Københavns Amt i kølvandetpå servicelovens indførelse i1998. Opgaven var at kvalificerearbejdet med handleplaner i boogdagtilbuddene for amtets udviklingshæmmedebrugere.Men arbejdet med handleplanernefinder ikke bare sted denene gang om året, hvor planenskal skrives eller revideres.- Handleplanerne er et dagligtredskab i det pædagogiske arbejde.Handleplanen opstiller noglemål, som afspejler sig i hverdagen,og den opsummerer dermed detdaglige arbejde, siger en anden afhandleplanskonsulenterne DorrisNørlov.Egne eksperterFor at udvikle arbejdet medhandleplanerne har handleplanskonsulenternesammen med engruppe medarbejdere fra bo- ogdagtilbuddene sat et to-årigt udviklingsprojekti gang. Formåleter gennem arbejdet i tre netværkat uddanne medarbejderne til videnspersoner,som kan inspirereog hjælpe kollegerne i arbejdetmed handleplanerne.Det første år har deltagerneHandleplanskonsulenterKøbenhavns Amt haransat fire handleplankonsulenter,der arbejder i treregioner. Handleplanskonsulenternearbejder idet daglige i hver deresregion men har et tætsamarbejde. Funktionenhar tilknyttet en administrativmedarbejder, AliceHåkansson.fået en grundlæggende viden omServiceloven, pædagogens rolle ogden skriftlige del af handleplansarbejdet.Året sluttede med enfire-måneders projektperiode,hvor deltagerne i grupper har udvikletog afprøvet redskaber ogmetoder til blandt andet brugerinddragelse.Projektperioden blev afsluttetmed en temadag, hvor deltagernefremlagde resultaterne af deresprojektarbejde for kolleger, ledereog repræsentanter fra forvaltningen.- Det har givet mere end bareredskaber at arbejde med i fremtiden.Det har givet tid til at fordybesig - noget som der sjældenter tid til i hverdagen, fortæller entredje af konsulenterne GreteBram Nissen.Væk med automatikkenIntentionerne bag de tre handle-Amtets trehandleplansnetværkDer er etableret tre regionalehandleplansnetværkmed i alt cirka 50 deltagere.Formålet er at uddannedeltagerne til videnspersoneri handleplansarbejde.Projektet løberover to år - fra august2001 til juni 2003.6


TEMAe til ordeFotos: Per GrubbeEt udviklingsprojekt skal uddannemedarbejderne til videnspersoner påhandleplansområdet. Her er det GitteHansen, der i en workshop fortællerom anvendelsen af digitalt fotografi ikommunikationen med udviklingshæmmede.De fire handleplanskonsulenter som skalopkvalificere arbejdet med handleplaner ibo- og dagtilbuddene for udviklingshæmmedei Københavns Amt. Fra venstre: GreteBram Nissen, Erik Kolding og MarianneAsp. Fra højre: Dorris Nørlov og JørgenHusted, som holdt et inspirerende oplægfor de mange deltagere.Fotos: Per Grubbeplansnetværk er at skabe et forumfor videns- og erfaringsudvekslingblandt deltagerne.- Der ligger utrolig meget tavsviden rundt omkring, og det, derhar manglet, er, at den er blevetsystematiseret, skrevet ned og formidlet,så andre kunne have glædeaf den. Den høje faglighed nårsjældent ud over for eksempel botilbuddetsegen dørtærskel. Medprojektet har medarbejdernepludselig kunnet spejle deres initiativerog arbejde i andres - og såer det noget nyt, at udviklingenfinder sted fra pædagog til pædagog.At det er dem selv, der er eksperterne,siger Dorris Nørlov.Mere konkret blev der for eksempelarbejdet med interviewguides,digitale fotos og analyseogtolkningsmodeller, der alletager udgangspunkt i den enkeltebruger.- Det betyder, at vi må sige:Væk med automatikken og indmed de individuelle vurderinger.Og når vi ikke kan få et ja/nej frabrugeren selv, må vi tolke så kvalificeretsom muligt. Det kræverselvfølgelig megen indlevelse ognogle etiske overvejelser, når mangår ind og tolker behovene ogbagefter afprøver dem, siger enfjerde af handleplankonsulenterneErik Kolding.Projektresultaterne opsamlesi et katalog, der beskriver noglemetoder, som kan anvendes ihandleplanarbejdet. -ras7


Borgere og virksomheder har i dag adgang tilen række af Københavns Amts miljøoplysningervia amtets hjemmeside. Det gælder blandtandet oplysninger om drikkevandsområder…Borgernes miljørettighederI FOKUSI 1998 blev mereend 50 europæiskelande enige omverdens første internationalekonventionom borgernes miljørettigheder,ÅrhuskonventionenÅrhuskonventionens officiellenavn er “Konvention om adgangtil oplysninger, offentlig deltagelsei beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsafgørelserpå miljøområdet”. Detoverordnede formål med konventionener at sikre borgernes rettighederpå miljøområdet. Tre centraleområder er i fokus i konventionen• adgangen til oplysninger• adgangen til at deltage i beslutninger• adgangen til at klageÅkanden har set på, hvordan detstår til med borgernes miljørettighederi Københavns Amt.Adgang til oplysningerI amtets Miljøpolitik fra 2001hedder det blandt andet, at“Københavns Amt ønsker, at alleamtets borgere kan få nemmestmulig adgang til alle de relevantemiljøoplysninger som amtet er ibesiddelse af, det skal være nemtfor amtets virksomheder at få alleamtets faglige miljøoplysninger afbetydning. Der bør derfor ogsåanvendes IT-teknologi i form afinternetbaseret formidling afamtets oplysninger om miljøforholdjfr. Århus-konventionens bestemmelser”.Borgere og virksomheder har i8


TEMA…men også om forurenede grunde, amtets erfaringermed eksempelvis afprøvning af nye metoder til bekæmpelseaf grundvandsforurening, resuméer afansøgninger om miljøgodkendelse af virksomheder.dag adgang til en række af KøbenhavnsAmts miljøoplysninger viaamtets hjemmeside. Det gælderblandt andet oplysninger omdrikkevandsområder og forurenedegrunde, amtets erfaringer medeksempelvis afprøvning af nyemetoder til bekæmpelse af grundvandsforurening,resuméer afansøgninger om miljøgodkendelseaf virksomheder, udkast tilamtets miljøgodkendelser samt deendelige miljøgodkendelser, derer givet til virksomhederne. Endeligkan man gennem de oplysninger,Københavns Amt har registreretpå kort søge individuelinformation om muligheder ogbegrænsninger på enkelte ejendomme.Ud over hvad man kan læse påinternettet, er borgerne sikret adgangtil en lang række oplysningeri miljøsager, der vedrører deresdagligdag. Generelt gælder, atenhver borger kan få lov at se ellerfå kopi af - det der på fagsprogetkaldes aktindsigt - alle sager efterat eventuelt fortrolige oplysningerer fjernet. Og i miljøsager er detkun ganske få oplysninger, somholdes fortrolige. Det kan for eksempelvære produktionshemmeligheder,råvarelister, procesmetodereller andet som kan medføreøkonomisk tab for en person ellervirksomhed hvis de kommerfrem.Adgang til at deltage ibeslutningerKøbenhavns Amt sender løbendesager om natur og miljø til høringi hele eller dele af offentligheden.Det kan dreje sig om forslag ellerafgørelser i forbindelse med atudlede forurenet vand fra afværgeboringer,fjerne sand fra havneindløb,prioritering af oprensningaf grundvandstruende forurening,tilladelser til at indvindegrundvand eller ansøgninger fravirksomheder der ønsker miljøgodkendelse.Ved høringen kan borgere ogandre med interesse i sagen givederes mening til kende - noglegange ved at bidrage med kommentarerog gode idéer. Andregange ved at klage over en beslutning,amtet har taget. Høringerneannonceres i lokalaviserne i amtetog på amtets hjemmeside, hvorman også kan læse det baggrundsmateriale,der er relevant for sagen.Adgang til at klageFor en lang række af de afgørelseramtet træffer i miljøsager, er derklageadgang. Det betyder, at mansom borger har mulighed for atgøre indsigelse, hvis man meneramtet har truffet en forkert afgørelse.Det gælder for eksempelsager om miljøvurderinger, deponeringaf forurenet jord ellernedgravning af tanke med olie ogkemikalier. Ofte skal man somenkeltperson have en væsentligindividuel interesse i sagen for atvære klageberettiget, men derudoverkan foreninger som DanmarksNaturfredningsforening,Greenpeace og lokale foreningerogså klage over en afgørelse amtethar truffet.- mir9


Nedtrapningpå ni månederFoto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix10


TEMADer lurer mange konflikter i forholdetmellem den gravide misbrugerog behandlerne fra misbrugsteametpå Amtssygehuset iGlostrup. Teamets indsats kankun virke, hvis mistilliden tilmyndigheder overvindes. Samtidiger teamet en af de instanser,der kan anbefale at adskille morog barn!Forholdet til den gravide kvindeer altafgørende, og behandlerneskal opbygge en alliance medhende. Det kræver, at teamet lytterpå, hvad hun siger og behandlerhende med respekt. Men deresindsats er rettet mod det ufødtebarn. Det vil sige, at indsatsen gårud på at forhindre, at kvindernesbørn fødes med skader, lav fødselsvægteller med abstinenser.I dette tilfælde er “patienten”altså et foster, som derfor ikke harlovsikrede rettigheder - heller ikketil sundhed. Her fortæller dettværfaglige team om denne situation.- Ved den første samtale er detikke alle, der har erkendt, at dehar et problem, siger SusanneAndersen, der er jordemoder iteamet.- Pigerne mangler empati ogselvindsigt, og det gør det svært atsige: OK, så gør vi som du siger.Jeg begynder med at spørge, hvornårde sidst har taget stoffer ogkonstaterer, at deres forbrug ikke- Vi bider os fast, siger Misbrugsteamet.Fra venstre: SusanneAndersen, Kis Davidsen, AnnetteVejlesby, Jens Svare, Anna Rosenbeckog Lene Lethraborg.er helt normalt. Så spørger jegdem, hvor langt de er henne i graviditetenog viser dem, hvordanderes foster ser ud. Det vækkerfølelser hos de fleste.Følelser skal frem- Vi kan nå dem, hvis vi vækkerfølelserne for barnet. Men vi eroppe mod kræfter, der er stærkereend moderkraften. De fleste kvinderer meget motiverede i densituation og vil gerne lægge deresliv om, siger Anna Rosenbeck,teamets psykolog. - Problemet er,at mange af kvinderne er umodneog har ringe selvindsigt og deresfølelsesmæssige udvikling svarerikke til deres alder, fordi de begyndtemed stoffer allerede i teenageårene.Derfor har de svært vedat stimulere barnet med følelsesmæssigkontakt som for eksempeløjenkontakt. Så trækker børnenesig ind i sig selv, hvilket kan skeefter tre-fire-fem dage. Det er ensucces, når vi kan få dem til atblive en god mor, men også når vikan få dem til at erkende, at mangodt kan være en god mor og se sitbarn, uden at barnet bor hos en.- Vi kan indlægge den gravidetil nedtrapning. På afdelingen givervi dem struktur og nogle fasterammer og sørger for, at de blandtandet spiser regelmæssigt. Det gårgalt hjemme, fordi kvinderne leveri deres egen behovsverden,siger sygeplejerske Kis Davidsen.De skal lære at sætte børnenes behovforan deres egne behov.- Vi beder dem fortælle os,hvornår de får lyst til stoffer. Deter vigtigt, at de ikke holder dethemmeligt for os, da vi kan hjælpedem til at ændre adfærd, ogderfor skal de hverken føle skyldeller skam. Når vi siger til dem, atnoget ikke er okay, er det jo enfaglig og ikke en moralsk dom.Men det er vigtigt, at vi har arbejdetmed vores egne fordomme, ogat vi også diskuterer patienternemed hinanden. Det er forskelligt,hvem vi kommer godt ud af detmed, og det er vigtigt, at der erandre, der kan se muligheder ogfremskridt i kvinden, når manselv er ved at opgive eller føler sigmanipuleret med eller trampetpå, tilføjer hun.Bider sig fast- Vi arbejder meget med deresmistillid, fordi de er vant til atvære blevet opgivet. De har siddetog snydt og løjet sig til alt muligtpå for eksempel kommunen. Vikan godt finde på at sige: Du kanikke blive på afdelingen, hvis ikkedu kan opføre dig ordentligt, menvi slipper dem ikke, og vi kører udog henter dem, hvis de udebliverfra en samtale. Vi bider os fast.Det har de også svært ved at forstå,fordi de er vant til at blivesvigtet, siger socialrådgiver LeneLethraborg. Men hvis vi så ogsåsvigter, så mister de troen på dethele. Vi har hørt anklager som:I har kun været flinke ved mig forat kunne tage mit barn fra mig!Vi forsøger at hjælpe kvindernevidere for eksempel i behandlingefter fødslen, men reelt rettervores indsats sig jo mod barnet,hvilket betyder, at forløbet afsluttes,når barnet er klar til udskrivelse.- mgo11


En rummelig arbejdspladsSygehjælper BirgitRasmussen fra afdelingM22, KAS Glostrupgennemgik for et parår siden en krævendehofteoperation.Det kunne have betydetet definitivt farvel tilarbejdsmarkedet.Men takket være etaftalebaseret skånejoblykkedes det alligevelat fastholde Birgit somsygehjælper på M22,hvor hun i dag er ansatpå ordinære vilkår- En række af mine arbejdsopgaverforegår i dag foran skærmen,fortæller Birgit Rasmussen.bedriftslægen - med relativt fåtimers arbejde om ugen, fortællerden 55-årige sygehjælper.Arbejdet blev gradvist sat op, itakt med, hvad hun syntes, hunkunne magte, og hvad lægenfandt forsvarligt.- Og jeg fik nok at lave. Heldigvis- for jeg fandt det yderstvigtigt, at jeg ydede en ordentligtarbejdsindsats.Ud over fortsat at varetage detalmindelige sygehjælperarbejde,som ikke krævede tunge løft, fikBirgit en række sygeplejesekretæropgaver.Blandt andet blev dethendes job at indskrive nye patienter,passe telefonen og bestilleblodprøver. Dog skulle det ske iaftentimerne, hvor sygeplejesekretærenvar gået hjem. BirgitRasmussen, der hidtil havde haftbåde dag- og aftenvagter, måttenu affinde sig med, at hun fremoverkun fik faste aftenvagter.Men det var ikke alt. Den ihærdigesygehjælper måtte også en tur påskolebænken. De nye arbejdsopgaverkrævede nemlig computerkendskab.Da den i dag 55-årige BirgitRasmussen fik en ny hofte i år2000, var hun ikke forberedt på,at det kunne koste hende sygehjælperjobbet.Så chokket varstort da lægen, der havde opereretBirgit efterfølgende meddelte:“Du skal ikke stå her igen om10 år og bede om endnu enhofteoperation, fordi du harslidt dig ned i dit arbejde somsygehjælper. Find et andet arbejde!”- Det var hårdt. Pludselig anedejeg ikke, hvad jeg skulle stilleop. Jeg, der altid har arbejdet, fikpludselig tilknyttet en sagsbehandler.Men jeg ville bare tilbagepå arbejdsmarkedet. Jeg foreslogderfor sagsbehandleren, at jegblev omskolet til lægesekretær,fortæller Birgit Rasmussen.Det kunne ikke lade sig gøre,hævdede hun. At finde en lærepladstil en 52-årig, var umuligt.Udsigterne var altså dystre.Men efter et par måneder lysnededet hele gevaldigt. Oversygeplejersken(Pia Wümpelmann) påM22 havde nemlig fået en folderind ad døren om skånejobs:- En dag ringede oversygeplejerskenPia Vupmann hjem tilmig og fortalte, at hun netop havdelæst om et pilotprojekt forskånejobordninger, i KøbenhavnsAmt. Og nu øjnede hun en chancefor at få oprettet et sådant jobtil mig på M22, fortæller BirgitRasmussen.Skånejobordningen betød, atBirgit kunne få arbejdsopgaver,der ikke overbelastede hendeshofte. Og at hun fik fuld løn, selvom hun arbejdede på nedsat tid.Amtets pulje til skånejobs ydedetilskud hertil.Et vejledningsmøde med amtetskoordinator for pilotprojektprojektetsamt en læge fra Bedriftssundhedsstyrelsenblev hurtigtsat i stand.- De viste sig at være fantastiske,mindes Birgit Rasmussen.-Ved fælles hjælp fandt de impliceredeparter ud af, hvilke arbejdsopgaverden hoftebeskadigedesygehjælper skulle varetage istedet for de tunge løft.- Jeg begyndte - i samråd medKursus“tænd-en-computer”- For en som mig, der nærmestaldrig havde tændt en computerfør, var der altså en del at lære.Men det tog jeg med - også selvom det var hårdt. Heldigvis fik jegen fantastisk opbakning fra alleparter. Uden det var det nok aldriggået, siger Birgit og smilerved tanken.Forløbet gik så godt, at Birgitkom ud af skånejobordningen, ogovergik til en ansættelse på M22på ordinære vilkår. Stadig i fast aftenvagtmed ansvaret for en rækkesygeplejesekretæropgaver.- Jeg kan stadig ikke løfte detungeste patienter, og det vil aldrigændre sig. Men blandt andet12


OM SKÅNEJOBMålgruppen for aftalebaserede skånejob er personer med nedsatarbejdsevne, som ikke kan fastholdes på almindelige vilkår.Amtets centrale pulje til job på særlige vilkår kan yde 40 procenttilskud til lønnen i et aftalebaseret skånejob. Dette kan dog maksimaltske i 12 måneder.Tilskuddet kan anvendes til at rekruttere arbejdskraft til dearbejdsopgaver, som ikke mere bliver udført på arbejdspladsen somfølge af oprettelsen af det aftalebaserede skånejob.En udførlig plan og kollegial opbakning. Det var noget af det, der gjordeBirgit Rasmussens skånejob vellykket oplevelse for alle parter. Det meneri hvert fald afdelingssygeplejerske Betina Kotasek M22, der var med til attilrettelægge forløbet.de opgaver, jeg varetager i dag,skal jo også varetages af nogen, oghvorfor ikke mig?Naturligvis er der da ting hunsavner ved sine gamle arbejdsområder.Men det er trods alt lykkedeshende at beholde sin tilknytningtil arbejdsmarkedet og blivepå sin gamle arbejdsplads.- Det er langt det vigtigste, lyderdet fra Birgit.Kollegial opbakningUnder sin sygdomsperiode savnedeBirgit Rasmussen afdelingM22. Og kollegaerne savnedehende, fortæller Betina Kotasek.- Hun er en dygtig sygehjælperog en god kollega. At miste hendeville være et tab for afdelingen,syntes vi alle. Heldigvis blevskånejobordningen vores indgangtil at fastholde hende her på stedet,fortæller afdelingssygeplejerskeBetina Kotasek.- I begyndelsen var vi alle ensmule spændte på, hvordan detville gå. Her på M22 havde vi aldrigfør prøvet noget tilsvarende.Men fordi vi fik nogle økonomiskemidler stillet til rådighed fraamtet, var det jo bare med atprøve det af. Og det gik heldigvisfint. Birgit er jo en person, derbare klør på, og kollegerne bakkedehende op. Heldigvis, for udenderes støtte var slet det ikke gået,understreger Birgit Kotasek.Både afdelings- og oversygeplejerskengjorde dog også meget udaf at informere personalegruppenom ordningen og dens konsekvenser.For, med Betinas egneord:- Ellers kunne der måske haveværet nogen, der syntes det er fordårligt, at en enkelt får lov til atgøre noget som er lidt anderledes.En solstrålehistorieAt Birgit Rasmussen blev fastholdtpå arbejdspladsen, har væreten stor fordel for alle på afdelingen.- Havde vi ikke haft hende tilat varetage de arbejdsopgaver,hun klarer i dag, skulle vi entenhave haft en vagt udefra - ognoget sådant koster ekstra - ellerde andre skulle have løbet dobbeltså hurtigt. Når hun ikke er på arbejde,siger de andre: “neej, hvorvi savner hende”, for hun er virkeligen stor aflastning i hverdagen,fortæller afdelingssygeplejersken.Det hele lyder meget positivt.Har der slet ikke været nogledårlige ting forbundet med forløbet?- Overhovedet ikke. Man kannæsten sige, at forløbet er lidt afen solstrålehistorie. Jeg synes, atforløbet viser, at hvis man som arbejdsgiverved, hvilke mulighederder er for at oprette skånejobs, oghvis der foreligger en plan, så kanman sikkert få en del sygdomsramtemedarbejdere i arbejdeigen.- livijoNYT KOORDINERINGSFORUM I AMTETKøbenhavns Amt lægger nu endnu flere kræfter i at udvikle rummeligearbejdspladser, og har derfor oprettet et koordineringsforum,som består af medarbejdere fra de forskellige forvaltningsområder.Sideløbende med Amtsgårdens personaleafdeling skal koordineringsforumetyde rådgivning til amtets arbejdspladser om udviklingaf rummelige arbejdspladser.Eksempler på områder inden for hvilke arbejdspladserne kan søgeråd og vejledning:• Hvordan forebygges sygefravær i konkrete medarbejdersager?• Hvilke muligheder har arbejdspladsen for at fastholde en medarbejdermed helbredsmæssige begrænsninger?• Hvordan skal arbejdspladsen forholde sig til en langtidssygemeldtmedarbejder?• Hvordan og hvornår etablerer man et aftalebaseret skånejob elleret fleksjob?• Hvad kan amtets centrale pulje yde tilskud til?• Hvilke samarbejdspartnere kan arbejdspladsen trække på isager, der vedrører sygefravær, arbejdsmiljø mv.?Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektkoordinatorGhita Kjær, Centralforvaltningens Personaleafdeling på telefon4322 2060 eller på e-mail: gitkja@centralforvaltningen.kbhamt.dkDET RUMMELIGE ARBEJDSMARKEDI begyndelsen af 1990´erne blev begrebet “det rummelige arbejdsmarked”introduceret. Formålet var at sætte fokus på arbejdspladsernessociale indsats.Københavns Amt har siden 1998 deltaget i disse bestræbelser vedat forsøge at forebygge, at medarbejdere udstødes fra amtets arbejdspladsersom følge af sygdom, arbejdsskader og lignende.Det er amtets formål at skabe forståelse for, at medarbejdere ogbrugere, der har en begrænsning i arbejdsevnen, skal have mulighedfor at forblive eller komme ind på en af amtets arbejdspladser.Amtet har et langsigtet mål om, at én procent af samtlige stillingeri amtet bør besættes med medarbejdere, der har en begrænsning iarbejdsevnen. Ved udgangen af 2001 var der oprettet 185 job tilmedarbejdere med nedsat arbejdsevne. Dette svarer til, at 0,9 procentaf medarbejderne var ansat i særlige stillinger.13


PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTETTo nye studiecentre og et nyt musikhusDen 26. august indviede AmtsborgmesterVibeke Storm Rasmussenog Lars Abel, formand forUdvalget for Undervisning, Kulturog Internationalt Samarbejdeto nye studiecentre og et nyt musikhuspå Øregård Gymnasium.De to nye centre - et biblioteksstudiecenterpå 158 kvadratmeterog et elevstudiecenter på126 Kvadratmeter - skal danneramme om fleksible arbejds- ogundervisningsformer, hvor ITindgår som et vigtigt medie. I denye centre med henholdsvis 16 og12 pc-arbejdspladser er der pladstil både selvstændigt arbejde,gruppearbejde, projektorienteretundervisning og undervisning afflere klasser samtidig.I det nye musikhus, som er opførtfor at skabe plads til de to nyestudiecentre, får eleverne mulighedfor at udfolde sig musikalsk,uden at baslyde i gulvet eller fedrockmusik gennem væggene griberforstyrrende ind i den øvrigeundervisning.Det nye musikhus af stål og glas eropført i to etager med et højloftetmusiklokale til kor og orkester.Huset rummer også øvelokaler, etlydstudie og optagerum samt etforberedelsesrum for musiklærerne.Elsebeth Melgaard ny leder afSocial- og Sundhedsskolen.Ny lederpå SoSuskolenDen 1. august tiltrådte ElsebethMelgaard som ny lederaf Social- og Sundhedsskoleni Københavns Amt. ElsebethMelgaard er exam. art i samfundsfagsamt uddannet sygeplejerskefra Bispebjerg Sygeplejeskolei 1983.I 1999 blev Elsebeth Melgaarddesuden cand. pæd. ivoksenpædagogik fra DanmarksPædagogiske Universitet.Elsebeth Melgaard hararbejdet som ledende- ogklinisk oversygeplejerske påBispebjerg Hospital frem til1995. Herefter har hun fungeretsom leder af hospitaletsudviklings- og uddannelsesafdeling,hvor hun blandt andethar arbejdet med kompetenceudviklingog uddannelsesplanlægning.@Engelskundervisning viaelektroniske pennevennerSiden efteråret 2001 er der blevetsendt mange e-mails af sted mellemkursister på VUC Vest tilpennevenner på to voksenuddannelsesskoleri Holland i byerneArnhem og Zwolle. Det er sketsom et led i det treårige projektEuromail.com. Den bærende ide iprojektet er, at sproghold fra forskelligelande i Europa skal kommunikeremed hinanden via computerfor på den måde at opøvederes sprogfærdigheder i praksis.Indtil videre har i alt 50 kursisterfra engelskhold på henholdsvisHF og AVU været involveret ie-mailprojektet. Ambitionen er,at også andre sprogfag og gerneflere europæiske skoler skal inddragesi projektet, som støttes afmidler fra EU fra Grundtvig 2Action-programmet. Læs mere påprojektets hjemmesidewww.juromail.com.14


PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTET · PÅ KRYDSTOGT I AMTETUdviklingshæmmede der ikke selv kangå ud og opsøge oplevelserne får godesanseoplevelser i Snoezelhuset i Gentofte.Her nyder Michelle og leder afhuset, Lone Boel, det farvestrålendelys i et af husets fire rum.Sanserne fortællerEt Snoezelhus, der kan give nogle af amtets meget handicappede brugere storesansemæssige oplevelser, kunne i august måned slå dørene op. “Snoezel” er et hollandskord, som betyder at suge til sig eller at døse. Og i det nye sansemiljø kanudviklingshæmmede, sindslidende og andre af amtets brugere netop få stimuleretderes sanser ved hjælp af forskellige lysbevægelser og inspirerende lyde og billeder,mens kroppen for eksempel vugger blidt i en vandseng, udfolder sig i et hav afbolde - eller går i dvale i en mørk hule.Amtet vil trækkenydanskere tilArbejdsmarkedskontoret i Centralforvaltningen på amtsgårdenhar - sammen med Voksenuddannelseskontoret i UndervisningsogKulturforvaltningen - sat et pilotprojekt i gang, hvis formål erat motivere etniske minoriteter til de eksisterende social- og sundhedsuddannelser.Det vil sige uddannelserne til sygeplejerske,radiograf og social- og sundhedsassistent/-hjælper.Maria Mutisse er leder af projektet og skal primært afprøve nyemetoder i forbindelse med at opsøge og informere indvandrere ogflygtninge om uddannelsernes indhold, om indholdet i arbejdetfor de forskellige faggrupper og om arbejdspladserne.Derudover skal projektlederen ogsåmedvirke til at fastholde de studerendefra målgruppen i uddannelserne.Pilotprojektet er et af amtets initiativertil at øge optaget på skolerne, hvor derfortsat er ledige uddannelsespladser. Initiativetmedvirker således til, at manglen påarbejdskraft inden for social- og sundhedsområdetpå sigt mindskes.Folderen “En fremtid inden for social- ogsundhedsområdet?” er netop udsendt.Projektleder Maria Mutisse kan kontaktespå 4322 2218 eller 2177 7419 eller mail: mariam@kbhamt.dkfor yderligere information.15


Dengang indflydelse forbrugere var en by i…Årene mellem 1929 og 1968 varet langt mørkt kapitel for den delaf den danske befolkning, som var- det man i dag kalder - udviklingshæmmede.Alle politikere her i landet var ibegyndelsen af det gamle århundredeenige om at racehygiejnevar en rigtig god ting. Især når detgjaldt at sikre menneskeheden ifremtiden. Sikre at der ikke komdegenererede gener ind, som pålængere sigt måske kunne underminerehele menneskeheden.Sikre at mentalt retarderede ikkekunne føre deres uønskede arveligeegenskaber videre. Sådantænkte man engang - også i Danmark- og vel at mærke indennazisterne kom til magten i Tyskland.Ikke nok med at udviklingshæmmedeblev delt op i herre- ogdameafdelinger for at hindre, atde to køn nogensinde skulle fåbørn med hinanden. Men som enaf flere forfærdelige konsekvenseraf den racehygiejne, man praktiserede,blev godt 13.000 danskeresteriliseret under tvang mellem1929 og så langt frem som til1968. Langt de fleste kvinder.Den første lov om sterilisationblev vedtaget i 1929. Den lov lagdedog vægt på, at der kun skullevære tale om en sterilisation, hvisdet blev vurderet som meget vigtigtfor samfundet og for personen.I 1934 blev det ved en ny lovmuligt at tvangssterilisere enhverudviklingshæmmet.Senere blev sterilisation undertvang udvidet til også at gældenormalt begavede uden for anstalterne- så som psykopater, epileptikereog folk med fysiske handicap.Det var især læger, der havdeoverbevist politikerne om detnødvendige onde med at steriliserefolk så som udviklingshæmmedeog gøre det under tvang.Det var i humanitetens tjeneste.Man målte det enkelte menneskesintelligenskvotient. Og var denunder 75, så var det menneskestemplet til at blive steriliseret.En række læger blev dog opgennem tiden mere og mere kritiskeover for åndssvageanstalternesdiagnoser og nægtede til tider atudføre sterilisation. Desuden begyndteman i offentligheden atstille spørgsmålstegn ved denpraksis og ved tankegangen bag.Tvangsreglerne kunne derfor afskaffesi 1967 men stoppede førsthelt året efter.gthVil du læse mere:Bog af Lene Kock:Tvangssterilisation iDanmark 1929-67.16

More magazines by this user
Similar magazines