Equalizeren - Soundcheck

soundcheck.dk

Equalizeren - Soundcheck

Hjemmestud iet33513Ord: Jens WaltherOm EqualizerenDet nok mest brugte og misbrugte stykke værktøj i lydverdenen er equalizeren.Hvad den ikke har stået model til igennem tiderne, det må guderne vide. Vi kanikke holde fingerne fra den; men den er der nu også, for at den skal bruges. Ogbrugen og responsen fra en equalizer er også så umiddelbar, at mange hurtigtføler, at dette lydværktøj behersker og forstår de fuldstændig. Men der liggermange hemmeligheder og metoder gemt i cut, boost, frekvens, båndbredde ogfrekvensbånd. Men denne artikel hjælper dig forhåbentlig til at få en bedre forståelsefor dette effektive værktøj og til at bruge den med større “indsigt”.Equalizeren sidder normalt somknapper på ens mikserpult, men ivore dage, som florerer med virtuellesoftwaremiksere kan disse kontrollerogså sidde på en skærm, eller påen super-tube-outboard enhed, sommange har investeret i til deres harddiskrecording.En equalizer bruges til at ændre frekvensindholdeti et lydsignal ved athæve eller sænke udvalgte områder ifrekvensspektret.Equalizerere deler sig i to hovedgrupper,grafiske og parametriske.Grafiske equalizere består af et antalfaste, overlappende bånd, der samletdækker frekvensspektret. Betjeningener typisk en række skyde-potentiometre,og anvendelsen er oftestjusteringer af frekvensindholdet isamlede miks. Grafiske equalizerebruges også ofte til at rette op på enskæv frekvensgang i for eksempel etPA eller monitor-anlæg, og her leverequalizeren virkeligt op til sit navn,der bedst kan oversættes til “udjævner”.Parametriske equalizere har færrebånd, som til gengæld kan flyttesindenfor et frekvensområde, foreksempel mellemtonen (på engelskbenævnes egenskaben ofte “sweep”).Anvendelsen er typisk behandling afindividuelle instrumenter:Dæmpning af uønskede frekvensereller fremhævning af ønskede for atplacere instrumentet bedre i et samletmiks.En equalizers kvalitet bestemmes afto ting: Præcisionen, hvormed mankan ”angribe” frekvenser og lydkvaliteten.Sidstnævnte gælder både målbarekvaliteter – at EQ’en ikke forvanskersignalet yderligere end denønskede frekvensforstærkning –samt mere umålelige, “musikalske”kvaliteter.Den typiske equalizerHovedparten af de equalizere, dersidder på “hjemme-pulte”, er entenen tre-bånds eller en fire-båndsparametriske equalizere. De forskelligebånd angriber hver deres del affrekvensspekteret.Lad os tage udgangspunkt i enalmindelig fire-bånds equalizer, somhar to parametriske bånd, samt etbas- og et diskantområde, som beggeer dækket ind af hvert sit “shelf”filter. Her kan vi hæve basområdettypisk omkring 100 Hz. Og diskantområdetvil blive hævet og sænketomkring de 10 kHz. Men karakteristikkenaf et shelf filter (som ligneren hylde) gør, at alt, der er underangrebsfrekvensen i basområdet ogover i diskanten bliver hævet ellersænket ligeså meget som selveangrebsfrekvensen. Det vil sige, athvis vi hæver bassen med 8 dB,hæver vi 8 dB ved 100 Hz, men ogsåved 20 Hz. Dette faktum skal manvære opmærksom på som bruger,fordi det kan give problemer; bl.a. inævnte tilfælde med en for tyk ogdominerende sub-bund.De to midterbånd er af en anderledesbeskaffenhed. Her drejer det signemlig i langt de fleste tilfælde omsemiparametriske “bell” filtre (karakteristikkenligner en klokke). I midterbåndenehar vi et low-mid bånd,der som regel arbejder i området fra100 Hz op til 1.5 kHz. Og vi har et himidbånd, der arbejder fra 1 kHz ogop til 15 kHz. På disse to bånd har vito potmetre at stille på; en frekvensog en cut/boost. Med frekvensenvælger vi, hvilket område vi vil angribe.Og med cut/boost, hvor meget vivil angribe. Bell-filteret gør, at vibooster/cutter lige netop den valgtefrekvens. Men træerne vokser jo ikkeind i himlen, så selv et bell-filterpåvirker også de omliggende frekvenser.De tætte nabofrekvenser bliverpåvirket mere end de fjerne frekvenser.Denne karakteregenskab ved detsemiparametriske bell-filter er såabsolut en positiv egenskab. Det ernemlig med til at give equalizerensin specielle lyd. Det er også derfor,at man på visse dyre equalizere ser et3. potmeter med hvilken man kanindstille båndbredden. I det tilfældetaler man om en fuldparametrisk52 – SoundcheckFra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk


Hjemmestud iet35313Et eksempel på en typisk EQpå en hjemmestudie-pult.Fra neden ses en bascut(typisk brugt til at fjernemikrofon rummel). Der er toshelvings til top og bund ogto mellemtone bånd medsweep. På det øverste kanman indstille båndbredden.equalizer. Båndbredden bestemmer,som navnet stærkt antyder, hvorsnævert eller bredt vi påvirker frekvenserne.Selv om jeg tidligere nævnte visseproblemer med shelf-filtre i top- ogbund-området, så er det alligevelden slags filtre, som sidder på defleste equalizere. Og det er ikke udengrund. For trods deres problemer harde en bedre grundlyd end bell-filtrebl.a. fordi de introducerer færrefasefejl.På dyre equalizere ser man af og tilmuligheden for at vælge om bas ogdiskant-båndet skal være en shelfeller et bell filter. Vi ser derfor også idisse områder et frekvens-potmeterog evt. et båndbredde-potmetre.Men det er ikke på hjemmemikserne.Hvis man har en mikser medbegrænsede equalizer-muligheder,kan man anskaffe sig en af de mangerack-equalizere, som findes på markedet.Den kan man bruge på enudvalgt kanal på mikseren, og da dersom regel er tale om 4 fuld-parametriskebånd, får man total kontrolover denne kanal.EQ-teknikEn teknik, som undertegnede harbrugt gennem 15 års arbejde medlyd og som stadig holder, er følgende:Lyt først til lydkilden råt, og dandig en mening omkring instrumentetog dens funktion i kompositionen.Du bør ikke have blind (døv) tillid tilequalizeren som et vidunder-værktøj,som tilsidesætter lyd, hørelse ogalmindelig fornuft. Hvis det ikkelyder godt fra starten af, så skru ikkestraks som en gal på equalizeren,indtil det “lyder nogenlunde”. Gåistedet tilbage til kilden, og se, hvaddu kan gøre ved den. Hvis det er enmikrofonoptagelse, så flyt lidt påmikrofonen, prøv evt. en andenmikrofon, skru på guitarforstærkereneller stem om på trommeskind.Hvis det er et midi-instrument, såprøv en anden lyd på synthesizereneller sampleren. Først når du er overordnettilfreds med lyden af “kilden”,er det fornuftigt at tage equalizereni brug, og ved hjælp af den af fåinstrumentet til at vokse og smelteind i mikset.Start med at arbejde i de meget kritiskemidter-frekvenser. Giv et forholdsviskraftig boost på 6-8 dB påpotmetret (pas på overstyring, dinehøjttalere og dine ører), drej langsomtfrekvenspotmetret fra denlaveste til den højeste stilling, og lyt!Du skal nu høre efter både de godeog de uheldige områder. Hvis du støderpå flere områder, må du foretageet valg, men husk på, at et cut afen uheldig frekvens højst sandsynligtautomatisk vil fremhæve den frekvens,som du ellers havde lyst til atbooste. Når du cutter med din equalizer,så lyder den bedre end når dubooster, så prøv det først. Lyt ogsåom din equalizering lyder godt isammenhæng med de andre instrumenter.Man kommer nemlig tit udfor, at en equalizering lyder af h… tili solo, men er velfungerende i denstore sammenhæng.Sammenhæng og plads er nemlignoget af det, som en equalizer erallerbedst til at hjælpe med, specieltnår man arbejder med det færdigemiks. Mange brugere har nemlig entendens at give de vigtige akkorderog melodibærende instrumenter,som alle ligger i mellemtone området,en alt for frekvensmæssig bredog hi-fi agtig lyd. Vokal, guitar, pads,strings og klaver får alle en dejligvarm bund og en veldefineret top, såde alle lyder smukt, når de spillerhver for sig. Men det er pludselignoget rod, når det fulde arrangementer igang. Det er fordi alleinstrumenterne kæmper om de sammefrekvenser i mikset. Her kan equalizerengå ind og skære nogle af defrekvenser væk, som er unødvendigefor de forskellige instrumenter. Hermå du være hård ved dig selv og dinefavoritlyde (den dejlige “soft-pad”med den tykke bund), og huske på, atdu laver et miks, som skal yde detbedste for kompositionen.EQ og lydstyrkeEn af de største faldgrupper indenforlydteknik er lydstyrke. Det menneskeligeøre har det nemlig sådan, atud af to lydindtryk vil det med denhøjeste lydstyrke altid synes bedrelydende. Og med en equalizer arbejdervi netop med lydstyrken. Når vihæver et equalizer-bånd, hæver vilydstyrken af det valgte frekvensområde,men samtidig bliver dengenerelle lydstyrke på instrumentethøjere. Derfor lyder et equalizerboostaltid umiddelbart bedre end etcut. Husk derfor, at hvis du cuttermed din equalizer, skal du kompenserefor den tabte lydstyrke ved atløfte faderen en smule. Og omvendt,hvis du booster, skal du sænke faderen.Efter et stykke tid har du trænetdit øre så meget op, at du ikke behøverat røre din fader, når du arbejdermed equalizeren. Men brug denneteknik i starten.Men denne beskrevne generelle equalizertekniker en ting; hvordantager du fat på og hvilken frekvenserer vigtige at fremhæve eller fratrækkepå de forskellige instrumenter?Her er det straks sværere at generalisere,fordi instrumenter har forskelligfunktion i kompositionen og fordiet instruments klang er forskelligfra en model til en anden. Mådensom musikeren spiller på instrumentethar selvfølgelig også stor indflydelse.Men jeg vil alligevel vove attrække nogle generelle linier opomkring de forskellige instrumenter;men brug disse tips som grundindstillingerog ændr dem ud fra debehov, som din komposition oginstrumentering kræver.VokalerHvis du har en god vokalmikrofon, erdet ikke altid nødvendigt at brugeequalizeren under indspilning. Defleste vokalister har godt af et lowcutfilter omkring 75-100 Hz. Altefter stemmekarakteren er det engod ide at finde “næsen” omkring 1-1,5 kHz, og fjerne et par dB her. Menpas på, for det er også i dette område,karakteren af stemmen (og tekstforståeligheden)ligger. Og mangestemmer har også godt af lidt luftomkring 10-12 kHz. Løft er par dBher. Hvis vokalen har svært med attrænge igennem mikset, er der enmeget effektiv eq-hævning omkringde 3-4 kHz. Men området er ikkekønt, og ikke alle vokaler kan bære etløft her.Akustisk GuitarDet vanskelige med en akustisk guitarer at styre bunden, og i de flestetilfælde er det fornuftigt at skærelidt mere af i basområdet, end du igrunden holder af. Især områdetomkring 100-200 Hz er svært. Et løfti området 600-800 Hz kan mangegange give en træagtig, akustisk lyd.Og et lille løft i den allerøverste top,10 kHz, er ikke at fornægte.El-guitarPrøv at cutte i den aller dybestebund, men hæv til gengæld omkringde 200 Hz. Det giver en god fylde,▼Fra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk53 – Soundcheck


Hjemmestud iet35313uden at guitaren roder alt for megeti mikset. 1 kHz og 3-4 kHz er megetvigtige områder, som man enten kandæmpe eller hæve alt efter, hvor råog bærende guitarrollen er i kompositionen.En funk guitar må ofte gernetyndes i 1 kHz-området, mens detikke er det bedste for en forvrængetleadguitar.El-pianoEl-piano har især i firserne haft entendens til at være meget mellemtonefattigei lyden (DX-7 elpiano), menheldigvis er er mellemtonen kommettilbage i instrumentet igen (good oldWurlitzer). Som regel er det en godide at dæmpe lidt i bundområdet,især fordi keyboardfolk til tider tror,at de både skal spille bass og akkorder.Find evt. lidt varme i 200-300 Hzområdet. Hvis pianoet er meget klokkespilsagtigt,er det en ide at sænkelidt i området 4-5 kHz.vælte og blive gumpetungt. Prøv attræk det lave mellemtone-potmeterned til 80-100 Hz og hæv med dettefilter i stedet for din bas-EQ. Detgiver en klarere definition, og enmere tight bas.Stortrommen (BD)Noget af det, der skifter mest med deforskellige trends indenfor musik erlyden af stortrommen. Hvis du skallave en dance stortromme, er detvigtigt at hæve området omkring200-300 Hz (men husk, at hvis duarbejder med samples fra en købtsample-cd, at der højst sandsynligtallerede hævet i dette område på selvesamplingen). Basområdet omkringde 80-100 Hz er selvfølgelig ogsåvigtigt. Men tag en vurdering af, omdet er bassen eller stortrommen, somskal have de laveste frekvenser. Dekan hver især have en dejlig subbund,men sammenblandingen kanvære ødelæggende for mikset. Enrock-BD er som regel dæmpet godtmed EQ’en i området 300-400 Hz,mens der er hævet noget “slag”omkring de 1-2 kHz.Lilletrommen (Snare)Ligesom med BD ændrer trenden sigogså omkring snare. I disse technotiderer små snappy snares på mode,mens de store, svulstige og dybehører firserne til. Equalizeringen erderfor også svær at generalisere,men de vigtig frekvensområder liggeromkring 150-200 Hz, hvis du vilhave fylde, 1 Khz, hvis du vil haveballs og rock-tromme (cut her, hvisdu vil have en jazz’et lilletromme). 10KHz området er altid godt at åbnelidt, men hvis det er akustiske trommer,så pas på ikke at hæve så megether, fordi man derved også fremhæverhihatten, som altid kan høres lidtgennem snare-mikrofonen ■FlygelEt akustisk flygel er et dejligt instrument,men også et problembarn, nårdet spiller sammen med andreinstrumenter. Som regel er det forstort og bredt i sit frekvensspektrum.Så her må equalizeren ind og voldedet smukke instrument. Væk medbunden, og hæv lidt i den højemellemtone (2,5-5 kHz), selv om deter grimt og pianisten græder krokodilletårer.Synth-padsIgen har vi mange gange for megetbund i disse ellers flotte synthesizerflader. De æder af bundområdet oggør, at bass og stortromme bliverudefinerlige og vattede. Så det vilofte være nødvendigt at sortere lidtbund fra. Hvis det er en stringeragtigpad, så er det også tit nødvendigtat dæmpe lidt i den høje skrigendetop (6-8 kHz).BasEn bas er en bas, så derfor er jeg somregel hård ved de basser (synth ellerelbas), som har meget af den sprødemellemtone omkring de 2-3 kHz.Skær det væk med din equalizer.Bassen må gerne være varm og tyk,men pas på med at hæve så meget ibunden, at den får hele dit miks til atKarakteristikker for en shelf-eq (øverst) og en bell-eq ved forskellige cut- og boost-værdier54 – SoundcheckFra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk

More magazines by this user
Similar magazines