Evaluering af Lærkehøj - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Evaluering af Lærkehøj - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Evaluering af Lærkehøj- en § 94-boform for hjemløse med misbrugSeptember 2005Finn Kenneth Hansen ogMarianne Malmgren


CASAEvaluering af Lærkehøj- en § 94-boform for hjemløse med misbrugSeptember 2005Finn Kenneth Hansen ogMarianne MalmgrenCenter for Alternativ SamfundsanalyseLinnésgade 25 • 1361 København K.Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dkCentre for Alternative Social AnalysisLinnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • DenmarkPhone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk


Evaluering af Lærkehøj- en § 94-boform for hjemløse med misbrug© CASA, September 2005ISBN 87-91558-78-6Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-79-4


ForordLærkehøj er et herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede forbeboere den 2. september 2002. Herberget drives som en § 94-boform afKFUKs Sociale Arbejde, som har driftsoverenskomst med FrederiksbergKommune. I de første 3 år modtager Frederiksberg Kommune støtte fra SocialministerietsHjemløshedspulje, hvorefter Frederiksberg Kommune selvovertager finansieringen af Lærkehøj. Herberget er etableret i tilknytning tilherberget Lindevangen, som også drives af KFUKs Sociale ArbejdeMålgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkoholog/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kanske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler ellerandre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Lærkehøj harplads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer.CASA er blevet bedt om at evaluere Lærkehøj. CASA har været med fraimplementeringsfasen tilbage i 2002 og har fulgt beboerne og udviklingenaf det sociale arbejde på Lærkehøj i 3 år.I 2003 kom rapporten: “Lærkehøj – et herberg for hjemløse. Rapport 1. Resuméog opmærksomhedspunkter” sammen med to notater. Notat 1: “Lærkehøj– det sociale arbejde med beboerne” og Notat 2: “Beboernes oplevelserog vurderinger”.Denne rapport udgør den samlede evaluering af Lærkehøj. Formålet medevalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj somherberg lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedslovensamt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj.Evalueringen er baseret på personlige kvalitative interview, forskelligekvantitative registerdata samt forskelligt dokumentationsmateriale som statusrapporter,samarbejdsaftaler, pjece m.m. Der er gennemført personligekvalitative interview med udvalgte beboere, den daglige leder og alle medarbejderesamt med samarbejdspartnere.De kvalitative interview er gennemført i foråret 2003 og i efteråret 2004.Vi vil takke alle, som har afsat tid til at deltage i interview.Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren,CASA.CASASeptember 2005


Indholdsfortegnelse1 Lærkehøj – en boform for hjemløse med misbrug.En sammenfatning........................................................................................51.1 Boform for hjemløse med misbrug......................................................51.2 Beboerne på Lærkehøj .........................................................................61.3 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj.........................................71.4 Lærkehøj og beboerindflydelse............................................................71.5 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?..............................................81.6 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? .....................................81.7 Natvarmestuen .....................................................................................91.8 Medarbejderne på Lærkehøj ..............................................................101.9 Metoder i arbejdet..............................................................................111.10 Misbrugspolitikken ............................................................................121.11 Lærkehøj og samarbejdspartnere .......................................................141.12 Lærkehøj som boform – efter 2 ½ år .................................................161.13 Vurderinger af Lærkehøj....................................................................171.14 Opmærksomhedspunkter ...................................................................212 Lærkehøj og evalueringen .........................................................................252.1 Lærkehøjs formål...............................................................................252.2 Evalueringen ......................................................................................262.3 Metoder..............................................................................................282.4 Rapportens opbygning .......................................................................303 De hjemløse beboere på Lærkehøj............................................................333.1 Hjemløs og med misbrug...................................................................333.2 Forsørgelse og livet før ......................................................................353.3 Hvordan kommer man på Lærkehøj? ................................................383.4 Hvor mange og hvem kommer på Lærkehøj?....................................423.5 Beboernes situation på henvendelsestidspunktet...............................443.6 Opsamling..........................................................................................464 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj, og hvor går de henbagefter?......................................................................................................494.1 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?............................................494.2 Hvad sker der med personer, som forlader Lærkehøj?......................544.3 Opsamling..........................................................................................575 Natvarmestuen ............................................................................................595.1 Stigning i antal besøg i natvarmestuen?.............................................595.2 Alle kan komme, men der kommer flest danske mænd i 30erne.......615.3 Transitter, nomader, nattevandrerne og de faste................................635.4 Spise, hvile, sove, op, kaffe, ud – en nat i varmestuen ......................665.5 Natvarmestuen, herberget og omverdenen ........................................685.6 Opsamling..........................................................................................726 Livet på Lærkehøj ......................................................................................756.1 Hvordan er det at bo på Lærkehøj?....................................................756.2 Betydningen af at bo på Lærkehøj.....................................................786.3 Opsamling..........................................................................................81


7 Medarbejdere og metoder ......................................................................... 837.1 Beboernes forhold til personalet........................................................ 837.2 Arbejdsfunktioner.............................................................................. 867.3 Pædagogisk praksis ........................................................................... 897.4 Misbrugspolitik ................................................................................. 917.5 Kontaktpersonfunktionen og status................................................... 927.6 Brugerinddragelse ............................................................................. 937.7 Internt samarbejde ............................................................................. 947.8 Metodeudvikling og dokumentation ................................................. 957.9 Opsamling ......................................................................................... 968 Samarbejde med eksterne parter ............................................................. 978.1 Samarbejdspartnerne ......................................................................... 978.2 Målgruppe ....................................................................................... 1008.3 Udveksling af informationer ........................................................... 1018.4 Sociale handleplaner........................................................................ 1038.5 Boligindstilling................................................................................ 1048.6 Bostøtten.......................................................................................... 1048.7 Vurdering af samarbejdet ................................................................ 1098.8 Sammenfatning................................................................................ 111Bilag .................................................................................................................... 1154


1 Lærkehøj – en boform for hjemløse medmisbrug. En sammenfatning1.1 Boform for hjemløse med misbrugLærkehøj er det man i traditionel forstand forstår ved et herberg, men som iden sociale servicelov i dag benævnes som en boform. Der er tale om etherberg med en natvarmestue etableret i en nybygget ejendom på Frederiksberg.Herberget har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12personer.Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkoholog/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kanske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler ellerandre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation.Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi afKFUKs Sociale Arbejde og har en driftsoverenskomst med FrederiksbergKommune som en § 94-boform. I de første 3 år får Frederiksberg Kommunestøtte fra Socialministeriets Hjemløsepulje, hvorefter finansieringenovergår til kommunen. Når den 3-årige støtteperiode er afsluttet i august2005, indgår Lærkehøj fortsat sammen med Lindevangen under KFUKs SocialeArbejde. En bestyrelse har ansvaret for Lindevangen og Lærkehøj.Baggrunden for etableringen af Lærkehøj var et konstateret behov i FrederiksbergKommune for et herberg. Der havde over en årrække vist sig etmarkant stigende antal henvendelser til Lindevangen, men også et pres frasamarbejdspartnere herunder Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenterom behov for herbergspladser til gruppen af hjemløse med misbrug. Da herbergetLindevangen ikke kunne rumme denne målgruppe, var man nødt tilat henvise hjemløse misbrugere og psykisk syge til andre amters § 94-boformer,typisk i Københavns Kommune – men ofte for denne gruppe med etdårligt resultat.Lærkehøj åbnede for beboere i september 2002.Med henblik på at dokumentere behovet for og betydningen af tilbudet tilhjemløse samt at videreudvikle tilbudet for de dårligst stillede, har der frastarten været foretaget en løbende evaluering af Lærkehøj.Med bygningen af Lærkehøj er der etableret et bosted og rammer for ethverdagsliv for en af de mest belastede grupper af hjemløse – nemlig hjemløsemed misbrug. Lærkehøj fremstår i dag som et nyt herberg med vedligeholdtebygninger, enkeltværelser til beboerne og fælles faciliteter. Et herbergsom kan rumme de meget forskellige personer med hver deres misbrug5


og sociale problemer, og hvor der er mulighed for akutovernatning for demest socialt udsatte, der ikke har et sted at bo eller ikke kan udholde at værei deres bolig. Det er et sted, hvor de hjemløse kan være sig selv, og hvormedarbejderne har haft gode muligheder for at være med i udviklingen afen rummelig arbejdsplads. Mod al forventning har der stort set ikke har væretklager fra naboer. Et herberg hvor såvel medarbejdere som beboere følersig trygge, og føler, at det er et sted, man skal passe på.. Det er således lykkedesat skabe et herberg i overensstemmelse med intentionerne og defremlagte planer i ansøgningerne om økonomisk støtte til projektet.Denne rapport opsamler erfaringerne fra det sociale arbejde, som udføres påLærkehøj, og udgør den samlede evaluering af Lærkehøj. Formålet medevalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj somherberg med natvarmestuen lever op til de formulerede målsætninger i servicelovenog retssikkerhedsloven, samt de målsætninger, som er opstilletfor Lærkehøj.I denne sammenfatning gives et kort resumé af undersøgelsens indhold ogvurderinger af Lærkehøj.1.2 Beboerne på LærkehøjBeboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere, og nogle er psykisk syge.Det er hovedsageligt enlige mænd i 30erne, men også kvinder, som bor påLærkehøj. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Derer kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejendedel af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune.I perioden fra september 2002 til 1. januar 2005 har 124 forskellige personerboet på Lærkehøj.De hjemløse, som kommer, er karakteriseret ved et tidligere omflakkendeliv med afbrudte forløb med skiftende arbejdspladser og skift mellem arbejdeog arbejdsløshed, samt sociale begivenheder som fx dødsfald og skilsmisser.Nogle har boet på gaden, andre hos venner og familie, og nogle hartidligere boet på andre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituationhar været præget af ustabilitet og utryghed.Et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug er repræsenteretblandt de hjemløse, som bor på Lærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnetved at være blandingsmisbrugere.Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer. En stordel har således helbredsproblemer og har både psykiske og somatiske problemer.6


Man kan komme ind på Lærkehøj på forskellige måder. Der er 21 % af beboerne,som selv har søgt ind, enten fordi de kendte stedet eller har hørt omdet fra andre. Alle andre er stort set blevet henvist enten fra socialforvaltningen,Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter eller fra psykiatriskafdeling på Frederiksberg Hospital.1.3 Hverdagen på og betydningen af LærkehøjHverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv,de fleste har haft tidligere. På den ene side kan hverdagen syneslang og træls, da der ikke sker så meget. På den anden side er der mulighedfor social kontakt og for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen.Der er regler på Lærkehøj, men det er få. Beboerne må godt drikke og tagestoffer, men kun på værelserne. Det er forbudt at handle med stoffer, ogvold og trusler om vold accepteres ikke.Udover at få et sted at bo peger beboerne på flere forhold, som har betydningfor dem. Det gælder:• Tryghed og ro – og en stabil hverdag• Det sociale samvær – fællesskab• At få tjek på personlige forhold• Deres fysiske tilstand.Det afgørende for beboerne er, at de kan være sig selv, og at deres livsformog adfærd accepteres og kan rummes i hverdagen.1.4 Lærkehøj og beboerindflydelseAllerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støtte beboerne i atvære organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådet holder møde hver 14.dag. Det er forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. De fleste gangeer det kun få udover de, som er valgt til beboerrådet. Der er 2 valgtemedlemmer – en formand og en næstformand. Dagsordenen bliver offentliggjorti huset forud for hvert møde.Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmøderne således,at referatet fra beboerrådet tages op på det efterfølgende pædagogmøde, ogder bliver svaret på de aktuelle punkter. Erfaringen er, at det virker.En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her har beboernemulighed for at give deres meninger til kende, stille spørgsmål, sætte punkterpå dagsordenen, udarbejde forslag til forslagskassen m.m. Ugen forindenhar beboerrådets formand og den daglige leder udarbejdet dagsordenfor mødet. Fra personalet deltager den daglige leder, socialrådgiveren og ad7


Ved udskrivningen skelnes mellem planlagt og ikke planlagt udskrivning.En skelnen som skulle indikere, om der ved udskrivningerne er tale omplanlagte og aftalte ophør eller ikke. Der er dog ofte tale om situationer,hvor det kan være vanskeligt at kategorisere den enkelte persons ophør fraboformen – i nogle tilfælde er det oplagt og nemt at foretage, i andre er detknap så oplagt.Med disse forbehold viser opgørelser fra Lærkehøj, at 51 % af alle udskrivningerneer planlagte, dvs. at der har været lagt en plan for, hvor den hjemløseskal hen, når vedkommende forlader Lærkehøj. Det kan være til egenbolig eller til en anden institution i en anden kommune m.v. Der er en klartstørre andel af mændene end kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb.Af udskrivningerne har der været tale om bortvisning af 12 personer, hvilketsvarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der er tale om en lidt størreandel blandt kvinder end blandt mænd.Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgende billede:Der er 24 %, som forlader Lærkehøj til ingenting eller til gaden. Der er typisktale om bortvisninger eller ikke-planlagte udskrivninger.Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvist bolig.Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvor udgangen er endt idenne situation.For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke-planlagte udskrivningertil psykiatrisk hospital, Kriminalforsorgen eller i døgnbehandling.For andre 17 % af beboere er der tale om udskrivning til en § 94 institutioneller en anden institution i amtet eller i et andet amt. Der er i høj gradtale om planlagte udskrivninger.Der er 12 %, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de er flyttet sammenmed familie eller til venner eller kæreste. Det sidste er tilfældet for endel af kvinderne, mens mændene ofte er flyttet sammen med venner. Der ertypisk tale om ikke-planlagte udskrivninger.1.7 NatvarmestuenLærkehøjs natvarmestue eksisterer som et åbent gratis anonymt tilbud, hvorbrugere uden visitation kan komme direkte ind fra gaden. Målgruppen eridentisk med herbergets målgruppe, nemlig hjemløse mænd og kvinder medet alkohol- eller stofmisbrug, og/eller en psykisk lidelse.9


Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage, umiddelbartved hovedindgangen, og består af 12 sovepladser fordelt på 2 rum med henholdsvis8 og 4 senge og dertil et opholdsrum med tv og et mindre køkken.Desuden er der 3 toiletter med bad. Der er åbent hver nat mellem klokken23.30 og 7.45.Der er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen. Selvom der generelter stor variation i antallet af besøg fra nat til nat, kan der over tid konstateresen stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr. nat i første halvår af 2003til 11 besøg pr. nat i sidste halvår af 2004. Den første registrering fra 2005viser en fortsat stigning med gennemsnitlig 15 gæster pr. nat i januar 2005.Blandt de grupper af hjemløse, der kommer om natten, er der store variationer,fx er antallet af kvinder meget svingende. Med den generelle stigning iantal besøg er der kommet flere kvinder.De hjemløse bruger natvarmestuen meget forskelligt. Nogle er der en enkeltnat, og andre er der et par nætter i træk. Blandt sidstnævnte er der nogen,som efter et stykke tid igen overnatter et par nætter. Der er enkelte, somovernatter mere fast i perioder.1.8 Medarbejderne på LærkehøjForuden forstanderen er der ansat 16½ medarbejder på Lærkehøj. Det drejersig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiskemedarbejdere, 4 nattevagter, en receptionist, 1½ køkkenmedarbejder og enrengøringsassistent. Herudover er weekendvagter og sygdom dækket af etfast vikarkorps.Medarbejdergruppen har i den undersøgte periode stort set været den samme.Der er i løbet af 2004 kommet en ny daglig leder, og desuden har derværet udskiftning blandt det pædagogiske personale.Lærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af forskellige arbejdsfunktioner.Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder:• Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang afmeldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagensopgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 medhenblik på overlapning til aftenvagterne.• Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle medarbejderemed. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet.• Pædagogmødet afholdes i 3½ time hver 14. dag med deltagelse af dagligleder, dag- og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken. Bebo-10


erne gennemgås, og der er faglig sparring vedrørende den pædagogiskepraksis.• En gang om året er der medarbejderseminar over et par dage med et fokuserettema/personaletræning.Der er supervision hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuenspersonale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkt i konkretearbejdsmæssige erfaringer og problemer med at håndtere arbejdspres. Supervisionenkan betragtes som et led i en professionaliseringsproces formedarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen.Ud over det grundlæggende supervisionstilbud har Lærkehøj generelt fokuspå kvalificering og uddannelse. Kurser/temadage afvikles løbende, og medstarten af 2006 iværksættes et fællesmetodeuddannelsesforløb for samtligemedarbejdere.1.9 Metoder i arbejdetDet pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For detførste det individuelt motivationsrelaterede princip. Via den respektfuldedialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger,og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkeltebruger til at arbejde med disse problemstillinger.Et andet er rummelighedprincippet. Der skal være plads til alle, og der skalskabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskelligeformer for aktiviteter. Pædagogisk handler det om:• Adfærdstræning/regulering• At få nye oplevelser• At opleve at være en del af det øvrige samfund.For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vil sige at turdesige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man oplever ham/hende, oghvad det handler om med henblik på at få kommunikationen med beboereni gang.Grundholdningen i det pædagogiske arbejde i forhold til beboerne er, at deskal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke taleom at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sættergrænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt.Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner,hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner.Princippet er, at der skal være så få regler som muligt, fx forbud mod voldog trusler.11


Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer.Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladtat indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg ercentral i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcerog hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelse fungerer gennem beboerråd ogbeboermøder.Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdereog beboerne og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt.Kontaktpersonen er en tovholder i forhold til at holde styr på de formelleting – altså en casemanager-funktion. Kontaktpersonen snakker med beboerenom, hvad der skal ske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilkenstøtte medarbejderne kan give for at nå det. Kontaktpersonen er også enperson, beboeren kan henvende sig til i tilfælde af problemer.Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling. Desuden kan denenkelte medarbejder koncentrere sig om sine kontaktbeboere og behøver ikketage hovedansvaret for de øvrige. I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionener det blevet beskrevet, hvad det indeholder at forvaltefunktionen. Det indebærer bl.a.:• At have samtaler og samvær med beboeren• At koordinere og følge op på aftaler og planer• At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag• At indkalde til fællesmøde med henblik på udarbejdelse af en socialhandleplan. (Hele funktionsbeskrivelsen er vedlagt i bilag).En væsentlig opgave for kontaktpersonen er at udarbejde en status om,hvordan det går socialt bl.a. på baggrund af journalnotaterne for hver beboeren gang om måneden.Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper,som klart går ud på ikke at være et opbevaringssted, men et udviklingssted,der udfører socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning oginddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udviklingførst og fremmest tænkes på den enkelte beboers personlige udvikling.1.10 MisbrugspolitikkenLærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse.På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt påbeboernes egne værelser, men ikke på fællesarealerne eller, hvor det er synligtfor andre. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. På natvarmestuen måmisbrug gerne finde sted på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler,men ikke på fællesarealet.12


Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerneforetager deres misbrug på værelserne end, at de gør det uden for under dårligesanitære vilkår.Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug blivermere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandtmedarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Derer blandt medarbejderne ikke enighed om, hvilken effekt opholdet har påbeboernes misbrug.Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget.Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøeruanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for,hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan værelangt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stressedem til behandling, men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, ogbygge en bæredygtig relation op.Medarbejderne støtter beboerne, når der er en grundmotivation fra beboernesside. Når der er en åbning fra beboerne i retning af at gøre noget for atreducere misbruget, støtter medarbejderne det motiverende ryk. Opmærksomhedenomkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentret og atfølge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom personalet holdermøder med centret om planerne for de enkelte beboere.Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til, at misbrugetforværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for de beboere, dergerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj.Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent ogkonfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere.Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reductionstrategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis manstiller dem over for kravet om at være clean, vil de ikke benytte stedet og erså tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have denrisiko, at mange af beboerne sendes på gaden igen.Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til de hærdede misbrugere,men kan virke i forhold til skrøbelige og sårbare unge.Der er vurderingen, at Lærkehøj i metodetilgangen lægger vægt på at væreet udviklingssted. Et sted som er baseret på socialpædagogisk behandling iform af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner.13


udleveringen. Der kan fx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelser,afsoning af fængselsdomme eller lignende.Der er gennem udarbejdelse af en samarbejdsaftale sket en formalisering ogpræcisering af, hvilke informationer der er relevante, samt hvordan de skaloverbringes.Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hoc præget,både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelser af samarbejdetog det klientrettede samarbejde.En tredje samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center på FrederiksbergHospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuen på Lærkehøj, ogLærkehøj bruger også den psykiatriske skadestue, når beboere har behov forakut psykiatrisk hjælp.Distriktspsykiatrien henviser patienter, som er hjemløse, og som har et misbrug.Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om de beboere på Lærkehøj,der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er færre henvisninger i dagend ved etableringen. Cirka 3 beboere var i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien.Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede. Der har væretuklarhed vedrørende målgruppen og grænserne for, hvor psykisk syg en patientkunne være for at kunne bo på Lærkehøj. Det er en vedvarende vurderingmellem den aktuelle beboersammensætning på Lærkehøj og antallet afudadreagerende psykisk syge patienter.Der afholdes et årligt fælles samarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien,FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator. Påmødet drøftes samarbejdsrelationerne overordnet samt generelle spørgsmålpå hjemløseområdet.Når beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig på Frederiksbergog ønsker støtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøj med Bostøtten.Formålet med Bostøtten er for det første at styrke beboernes evne til at opretholdeen selvstændig bolig og forebygge hjemløshed og genindskrivningpå § 94-boformer. For det andet at forbedre beboernes forhold til omgivelserneog sikre beboernes tilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud.For det tredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder,som er opnået ved at bo på herberg.Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet med Lærkehøj om16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj til egen bolig på Frederiksberg,og enkelte har haft brug for et omsorgsophold på Lærkehøj i en kort15


2004/2005 har der været 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøji kortere eller længere tid.Natvarmestuen har et varierende besøgsantal på de enkelte nætter. Der harimidlertid i perioden vist sig et generelt stigende besøgsantal, og inden fordet sidste halve år af 2004 og ind i første del af 2005 har der været et stigendeantal nætter med overbelægning.Denne situation er ændret ved en mere konsekvent politik i forhold til overbelægning,hvor man ved fuld belægning i højere grad henviser til andre boformer.Alene den ændrede praksis har medført et tilpasset besøgsantal tilnatvarmestuen.Udviklingen i beboerantal og antal besøg i natvarmestuen viser Lærkehøjsberettigelse og viser, at der har været behov for et botilbud til en meget sårbargruppe af borgere, som er hjemløse og har et stort misbrug.Selvom det kan være vanskeligt at snakke om en hverdagsrytme på et herberg,har Lærkehøj i et stykke tid været i en sådan situation, og det har givetgrundlag for at udvikle og forbedre metoderne i det daglige sociale arbejdeog diskutere sig frem til fælles retningslinier i forhold til beboerne.Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bo på Lærkehøj.Der er mange faciliteter, god stemning, muligheder for både at være sigselv og deltage i et socialt fællesskab med andre, og der er god hjælp ogstøtte fra personalet. Beboerne udtrykker betydningen af at bo på Lærkehøjpå den måde, at de får styr på deres hverdag, får ro om deres personlige situation,og nogle får perspektiv på deres hverdag og fremtid, hvor de sermulighederne for at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig.For personalet er der en række udfordringer i dagligdagen, som givergrundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer. Der er taleom en række balancer og dilemmaer, som kan være vanskelige. Det gælderfx hensynet til den enkelte beboer i forhold til det fælles og fællesskabet,det gælder forholdet mellem omsorg og krav i forhold til beboerne, det gældermisbrugsproblematikken, og det gælder barrierer for beboernes personligeudvikling.1.13 Vurderinger af LærkehøjI denne sammenfatning skal der for det første foretages vurderinger af Lærkehøjsom boform i forhold til målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedslovenog målsætningerne for Lærkehøj.For det andet skal der peges på en række af de balancer og dilemmaer, somer gældende for en boform med den vanskelige målgruppe, oplistet ud fra17


det, vi har kaldt opmærksomhedspunkter. Det vil sige forhold, som kan værevigtige at tage op til drøftelse i videreudviklingen af boformen. Der erikke tale om anbefalinger, men netop opmærksomhedspunkter – tænkt sominspiration til det videre arbejde.Behov for en boform for de hjemløse med misbrugBaggrunden for oprettelse af Lærkehøj var konstateringen af en relativ storgruppe af hjemløse med misbrug, som var markante i gadebilledet. Der vartale om en gruppe personer, som ikke kunne rummes på den eksisterendeinstitution Lindevangen, da der også opholdt sig børnefamilier, og at der ikommunen derfor kun var mulighed for at henvise til institutioner i København.Med etableringen af Lærkehøj er det i høj grad lykkedes at give plads ogrumme denne gruppe af hjemløse. Med Lærkehøj er der således givet mulighedfor, at denne gruppe af borgere har fået en bomulighed og et bedrehverdagsliv – særlig fordi stedet kan rumme deres adfærd, som blandt andeter karakteriseret ved et massivt misbrug.Samarbejdspartnerne vurderer etableringen af Lærkehøj som en stor fordelog nødvendighed, fordi det giver dem mulighed for at henvise hjemløsemed et misbrug både til en akut overnatningsmulighed og til et midlertidigtophold. Lærkehøj dækker et behov for “tag over hovedet” til en gruppe,som samarbejdspartnerne tidligere ikke havde andre muligheder end at henvisetil herberger i andre kommuner.Målgruppen – misbrugere og psykisk sygeBeboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisk syge.Det er hovedsagelig enlige mænd i 30erne, men også kvinder bor på Lærkehøj.Sammenlignet med andre § 94-boformer er andelen af 30-40 årigelangt større på Lærkehøj, og andelen af over 40 årige er lavere. Kvindeandelener som på andre herberger – knap en fjerdedel. Der er kun få beboeremed anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboernekommer fra Frederiksberg Kommune.Man kan sige, at de beboere, som bor på Lærkehøj, i høj grad lever op tilmålsætningerne for målgruppen.Lærkehøj – et helhedsorienteret tilbudI forhold til de problematikker, beboerne har, kan man sige, at Lærkehøjmed et fagligt sammensat personale og gode fysiske rammer er gearet til attage sig af disse problemer. Det handler om at få et sted at bo og få den roog omsorg, som mange har behov for. Stedet giver mulighed for samvær ogdeltagelse i forskellige aktiviteter. Stedet giver desuden mulighed for atrumme den adfærd, som karakteriserer mange og give accept af deres misbrugssituation.18


Derudover er der mulighed for at tage sig at deres helbredsproblemer ved,at stedet har en sygeplejerske, som tager sig af disse problemer. Dette gælderbåde som funktion af botilbud, men også i form af natvarmestue, hvorbåde hjemløse med misbrug og psykisk syge har mulighed for at overnatteunder trygge forhold og med mulighed for basal omsorg i form af mad, badog vask.Derudover giver stedet mulighed for kontakt til behandlingssteder, bådehvad angår misbrug og også sindslidelser, og der arbejdes på at få personernei egen bolig. På den måde er der tale om et helhedsorienteret tilbud.I ansøgningen om etablering af Lærkehøj blev der omkring indholdet i tilbudetud over almindelige herbergspladser og akutpladser peget på, at tilbudetskulle indeholde sygesengepladser og “alternative plejehjemspladser”.Det vil sige med et indhold, hvor man kunne give mulighed for bådekortvarige indskrivninger for hjemløse med fx behov for pleje af lettere somatiskekomplikationer og længerevarende indskrivning af socialt udsattemed behov for massiv sundhedsmæssig pleje og omsorg.Lærkehøj har med sin sundhedsfaglige indsats muligheder for de kortvarigeindskrivninger med pleje og praktiserer det i forhold til de mange personer,som har boet på Lærkehøj, og som er karakteriseret ved at have en rækkesomatiske komplikationer. Derimod har Lærkehøj ikke kunnet leve op tilmålsætningerne om de længerevarende indskrivninger i form af alternativeplejehjemspladser. Det skyldes formentlig, at de hjemløse med misbrug frastarten har fyldt meget, og at det formentlig ikke vil være hensigtsmæssigtat have dem boende sammen med personer med behov for massiv sundhedspleje.Lærkehøj – sammenhæng i tilbudLærkehøj har udviklet et godt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere,herunder samarbejde med rådgivningscentret, der tager sig af misbrugere,og distriktspsykiatrisk center, der tager sig af sindslidende. Via dettesamarbejde er der mulighed for gensidig henvisning, og via den socialepraksis og det sociale arbejde motiveres og tilbydes den enkelte kontakt således,at beboeren har mulighed for at komme i behandling. Derudover erder udviklet et bedre samarbejde med kommunen i forhold til betalingstilsagn,kostordning, informationsudvekslinger og handleplaner.Lærkehøjs væsentligste funktion er at stabilisere brugerne og arbejde medderes boevne med henblik på muligheden for at bo i egen bolig. Dette arbejdeer forbundet med mange vanskeligheder dels på grund af målgruppen,dels på grund af manglende bomuligheder. For dem, det lykkes at tilbyde enbolig, er der udviklet et godt samarbejde med Bostøtten, som er etableretmed henblik på opfølgning af beboerens boevne og fastholdelse af beboereni egne bolig.19


Både organisatorisk og i forhold til den enkelte beboer er der en sammenhængi tilbudene. På den måde lever Lærkehøj op til målsætningerne i servicelovenom at forebygge, at problemerne forværres for den enkelte, samtforbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder.Lærkehøj – et udviklingsstedDen pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer.Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladtat indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg ercentral i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcerog hjælp til selvhjælp.I det daglige, pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikkeudelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange afde hjemløse har ført – og som såvel fysisk som psykisk har sat sig spor.Omsorgen skal ikke være omklamrende, men skal frigøre ressourcer og værehjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuelle hensyn. Detsamme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag, og for få kravvirker ikke befordrende for den personlige udvikling.Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper, der omfattermotivation, rummelighed og konfrontation.Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at levedet liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer forbeboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabeltog uacceptabelt. På den anden side er det opgaven at være med på sidelinienog støtte op om de ønsker, beboeren har, og understøtte og etablerekontakt til relevante samarbejdspartnere. På den måde lever Lærkehøj op tiltankerne bag retssikkerhedsloven.Dokumentation af det sociale arbejdeDokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været et højt prioriteretindsatsområde. Igennem den seneste periode er der arbejdet intensivtmed metodeudvikling og især dokumentation af det sociale arbejde. Der harværet processer i forbindelse med at få dokumenteret:• Målsætninger og værdigrundlag• Pædagogisk praksis• Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen• Praksis vedrørende dokumentation.Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleret og præciseret.Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret på overordnet og konkretniveau. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mel-20


lem medarbejdere og beboere og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt.Retningslinier for, hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikationmellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseret under henholdsvisdøgnrapport, beboernes journaler og e-mail.Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøj er foretaget på baggrundaf praksis og medvirker både til udviklingen af det sociale arbejde ogi forhold til medarbejdernes fælles kvalificering. Medarbejdernes funktionerog individuelle faglige kvalifikationer favner bredt og udgør grundsubstansenaf det pædagogiske arbejde.1.14 OpmærksomhedspunkterDet sociale arbejde med hjemløse med misbrug indebærer en række dilemmaer.Det er disse dilemmaer, der ligger bag formuleringen af opmærksomhedspunktertil inspiration for det videre arbejde.• MålgruppenDer er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivning til Lærkehøj,og det kan konstateres, at de beboere, der bor på Lærkehøj, alle falderinden for målgruppen. Der lægges vægt på, at der er plads til alle, og atbeboerne udviser tolerance og tålmodighed og forsøger at rumme hinanden.Det giver dog indimellem vanskeligheder, hvilket ikke er overraskende.Der er beboere, som har særlig svært ved at kunne rumme de psykisk syge,der, selvom de er få, fylder meget. Blandt misbrugere er der en irritationover, at de skal sættes i bås med de psykisk syge, og beboerne giver udtrykfor, at de psykisk syge burde være et sted for dem selv.Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skal være der,burde personalet være bedre til at takle deres adfærd. Spørgsmålet er, om depsykisk syge fylder for meget, og hvordan man kan takle problemerne.Der er også samarbejdsparterne, som stiller spørgsmålstegn ved, om Lærkehøjskal været et tilbud til alle hjemløse med misbrug, sindslidende ungesom ældre, eller om målgruppen skal afgrænses.• Misbrugspolitikkens dilemmaDe fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge. Der er taleom stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrug som det dominerende.Omfanget af misbruget er dog forskelligt. Nogle har massive misbrugsproblemer,mens andre kun ryger hash eller er alkoholikere.21


Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj. Det må imidlertid kunindtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne. Misbrugetspiller en stor rolle i dagligdagen på Lærkehøj og spiller en stor rolle forden enkelte beboers hverdagsliv. På den ene side bidrager det til fællesskabmellem beboerne, på den anden side påvirker det de enkelte beboers adfærdog motivation til deltagelse.Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret, når deflytter ind på Lærkehøj. Det er positivt og understøtter det rummelige perspektiv.På den anden side er der pædagoger, der peger på, at det kan væresvært at være vidne til, at beboerne har et misbrug. Det går op og ned – ogpædagogerne kan være i tvivl om, hvilke signaler man som pædagog skalsende i forhold til det tunge misbrug.Der er beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget, nårman bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdagen i huset ogblandt beboerne.Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget.Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøeruanset, om de bor på Lærkehøj. Man må acceptere, at de kanvære massivt misbrugende, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælperikke at stresse dem til behandling, men derimod at være til rådighed, nårbeboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op• Aktivitets- og beskæftigelseslignende tilbud i hverdagenDet praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både at omfatte individrettetog fællesskabsrettet arbejde. Der er tale om målsætninger både iforhold til støtte og hjælp til den enkelte beboer og med henblik på at skabefælles rammer og fællesskab mellem beboerne.Som på herberger generelt er der tale om at etablere en balance mellem detfællesskabsrettede og det individrettede arbejde. En balance, som viser sigat være vanskelig og ofte afhængig af og påvirket af beboersammensætningen.Det viser sig også på Lærkehøj, hvor det kan give vanskeligheder medhensyn til de praktiske muligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyntil at få alle beboere til at deltage i aktiviteterne.Hverdagen for beboerne udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne– nogle for sig selv, andre i selskab med andre – daglige gøremål ogarrangementer ud af huset. De mere daglige gøremål er fx besøg til og kontaktmed rådgivningscentret, distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende lægeog nogle gange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb,gåture og besøg hos familie.22


Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform. Det tagertid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldt ud af den. Der ermulighed for aktiviteter både i og uden for huset – det sidste i form af arrangeredeture. For mange kan hverdagen imidlertid synes lang og “træls”,da der ikke sker så meget, og fordi dagene ligner hinanden.Lærkehøj er på mange måder et helhedsorienteret tilbud, der favner mangeaspekter af de enkelte beboeres hverdagsliv og også mange af beboernesønsker i forhold til deres situation. I relation til hverdagslivet og især medhenblik på dem, der bor der i længere tid, kunne det overvejes at etableretilbud eller kontakt til arbejdssteder med henblik på at kunne tilbyde arbejdslignendeaktiviteter.• Udslusningen fra LærkehøjDer er en relativ høj andel af beboerne, der forlader Lærkehøj, som er ikkeplanlagteudskrivningsforløb. Dette gælder særlig for kvinderne.En del af de ikke-planlagte udskrivninger er bortvisninger og kan muligvisforklares ved målgruppen og dens adfærd. Men selv når man ser bort frabortvisningerne, er andelen af ikke-planlagte udskrivninger høj.Med hensyn til de planlagte udskrivninger er det fortrinsvis til hospitaler,Kriminalforsorgen, døgnbehandling eller til andre § 94-institutioner. Kunen mindre del, men en dog stigende andel, er til egen eller anvist bolig.Det vil være vigtigt, at Lærkehøj sætter mere fokus på udslusningen fra boformenog mere tilbundsgående får undersøgt, hvad der ligger bag de forskelligeudskrivninger, og om der kan gøres en indsats for at få mere styr påudskrivningerne.• Strukturelle barrierer – for få bomulighederMålsætningen i det sociale arbejde er at arbejde på, at den enkelte kan bo iegen bolig og afpasset boligform i forhold til den enkeltes særlige behov.Der bruges mange ressourcer på dette sociale arbejde i hverdagen med udviklingaf boevne og dialog med den enkelte omkring ønsker til hverdagslivet.Der er tale om et arbejde, som indebærer mange vanskeligheder, dels fordibeboerne er dårligt stillede, dels fordi de har en angst for isolation og frygtfor ensomhed, når de skal bo for sig selv.Det er lykkedes at få flere af beboerne i egen eller anvist bolig – der er såledessket en stigning i andelen, som kommer i egen eller anvist bolig – fra10 % til 18 %. Og for en stor del lykkes det at fastholde boligen med opfølgendebostøttearbejde. En af barriererne for en fortsat stigning er imidlertiddet strukturelle forhold, at der er få bomuligheder at tilbyde. Det ville være23


muligt at få endnu flere af beboerne i et positivt udskrivningsforløb, hvisder var flere forskellige bomuligheder, der kunne tilbydes de hjemløse medmisbrug.• Samarbejde med eksterne parterEn central målsætning for arbejdet på Lærkehøj er at gøre samarbejdspartnernei den kommunale forvaltning, rådgivningscentret og psykiatrien opmærksompå beboernes situation og ønsker med henblik på at få samarbejdspartnernetil at handle mere ud fra beboernes ønsker og behov således,at hjemløse med misbrug og/eller psykiske lidelser ikke tilsidesættes, og atder skabes bomuligheder og behandlingsmuligheder til dem.Det er erfaringen, at samarbejdet i forhold til de forskellige samarbejdspartneregenerelt fungerer godt, fordi det er lykkedes at skabe et fokus og engagementomkring målgruppen.Evalueringen viser, at indsatsen for beboerne foregår i et samarbejde mellemforskellige faglige professioner. I et fremadrettet perspektiv kan indsatsenfor målgruppen kvalificeres ved, at de enkelte fagprofessioner bidrageryderligere med deres specifikke faglighed i samarbejdsrelationerne. Derudoverkan man pege på, at opfølgning og yderligere information i forhold tilde konkrete indgåede aftaler kunne styrkes.• Fremtidigt samarbejde med inddragelse af beboerenI forhold til den enkelte beboer er der eksempel på et samarbejdsmøde, hvorden kommunale sagsbehandler, socialrådgiveren på Lærkehøj og beboerenmødes på herberget. Dette er en ideel samarbejdsrelation, fordi beboeren,som deltager, er på hjemmebane og derfor er mere tryg, og fordi parternekan arbejde mod et fælles mål, som de alle 3 har været med til at definere.Desuden giver det den kommunale sagsbehandler et indblik i beboerens situation,som kan bidrage til en mere kvalificeret sagsbehandling fremover.I slutningen af 2004 blev samarbejdsmødeformen formaliseret på et mødemellem lederne fra den kommunale forvaltning og Lærkehøj. Denne praksisbetyder, at Lærkehøj inden for den første måned, efter at en ny beboer erflyttet ind på herberget, har ansvaret for at indkalde alle de relevante samarbejdspartneretil et samarbejdsmøde.Hovedformålet med mødet er at sikre en kortlægning af koordinering og ansvarsfordelingsåledes, at alle er klar over, hvem der gør hvad og hvornår.Den kommunale sagsbehandler samler trådene fra mødet i forhold til, hvadder skal indgå i handleplanen. Handleplanerne vil tage afsæt i drøftelsernepå mødet, men der kan også indhentes yderligere informationer i forbindelsemed udarbejdelse af handleplanerne. Ved afslutningen af dataindsamlingentil evalueringen er man i fuld gang med implementeringen af dennepraksis.24


2 Lærkehøj og evalueringenLærkehøj er et herberg med en natvarmestue beliggende på Frederiksberg.Herberget åbnede for beboere den 2. september 2002, og i oktober 2002 varsamtlige 26 værelser beboet. Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder,primært frederiksbergborgere, med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotikaog/eller psykiske lidelser. Natvarmestuen har plads til 12 personer.Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi afKFUKs Sociale Arbejde og med driftsoverenskomst med FrederiksbergKommune som en § 94-boform. I de første 3 år får Frederiksberg Kommunestøtte fra Socialministeriets Hjemløsepulje. Når den 3-årige støtteperiodeer afsluttet i august 2005, indgår Lærkehøj og natvarmestuen sammen medLindevangen under KFUKs Sociale Arbejde med driftsoverenskomst medFrederiksberg Kommune. En bestyrelse har ansvaret for Lindevangen ogLærkehøj.Baggrunden for etableringen af Lærkehøj var et konstateret behov i FrederiksbergKommune for et herberg, som kunne rumme hjemløse med massivtmisbrug og/eller en sindslidelse. Da herberget Lindevangen ikke kunnerumme denne målgruppe, var man nødt til at henvise hjemløse misbrugereog psykisk syge til andre amters § 94-boformer, typisk i Københavns Kommune.Foruden en forstander, som også er forstander for herberget Lindevangen,er der ansat en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiskemedarbejdere, 4 nattevagter, en receptionist, halvanden køkkenmedarbejder,en rengøringsassistent og derudover praktikanter og vikarer.Lærkehøj og natvarmestuen er etableret i en nybygget ejendom på Frederiksberg.Alle værelserne er eneværelser, og hovedparten har eget bad ogtoilet. Desuden er der tv på værelserne. Der er en fælles kantine, hvor derserveres 3 daglige måltider. Morgenmaden er inklusive i døgnprisen (74 kr.i 2004). Desuden er der fælles tv-stue, vaskerum og beboerværksteder. Visitationentil Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv,fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingenvisitation.2.1 Lærkehøjs formålFormålet med Lærkehøj og natvarmestuen er at etablere et generelt omsorgstilbudtil de dårligst stillede hjemløse. Et omsorgstilbud, som er i standtil at afbøde de værste komplikationer ved hjemløshed kombineret med alkohol-og narkotikamisbrug og/eller psykiske lidelser. Formålet med Lærkehøjog natvarmestuen er at udvikle et differentieret tilbud, hvor der er25


mulighed for: Kortere og længerevarende ophold, akutophold, sygesenge tilkortvarige ophold, alternative “plejehjemspladser” for de mest socialt udstødteog natvarmestue med nødsengepladser.Lærkehøjs hovedmål er således:• At give midlertidig eller længerevarende ophold til hjemløse og socialtbelastede personer med misbrug og/eller psykiske lidelser, fortrinsvisfrederiksbergborgere – men i tilfælde af ledig kapacitet udbydes ogsåkorte ophold til udenbys borgere• At møde alle beboere og brugere med respekt, accept og tillid• At sikre alle beboere et så fagligt bredt kvalificeret og helhedsorienterettilbud som muligt• At arbejde ud fra, at ethvert menneske er unikt, og derfor yde en velovervejet,mangesidig og differentieret omsorg og service• At påvirke og bidrage til den politiske og offentlige debat på hjemløseområdet.Lærkehøj har primært til opgave at støtte op omkring den enkeltes boevneog i samarbejde med den enkelte bruger forsøge at finde en relevant permanentboform. Da erfaringerne har vist, at udskrivning til egen bolig kan væreforbundet med stor usikkerhed og angst, og derved kan øge risikoen forrecidiv, er der etableret en opfølgende bostøtte som tilbud til det mest sårbareklientel.Formålet med den opfølgende bostøtte er at styrke brugernes evne til at opretholdeen selvstændig bolig, forbedre brugernes forhold til omgivelserneog sikre tilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud. Bostøtten omfatterbeboere på Lærkehøj og Lindevangen samt klienter i FrederiksbergsKommunes Rådgivningscenter (FKRC). Til bostøtten er knyttet et korps på3 bostøttemedarbejdere, der drives af Lindevangen.2.2 EvalueringenMed henblik på at dokumentere behovet for og betydningen af tilbuddet tilhjemløse samt at videreudvikle tilbuddet for de dårligst stillede, har der frastarten været foretaget en løbende evaluering af Lærkehøj.Evalueringen er gennemført i den 3-årige projektperiode for Lærkehøj ogsåledes påbegyndt ved etableringen i 2002. I slutningen af 2003 udkom denførste evalueringsrapport: “Lærkehøj – et herberg for hjemløse, Rapport 1,Resumé og opmærksomhedspunkter, CASA, november, 2003”. Rapportsamt notater er at finde på Lærkehøjs hjemmeside www.laerkehoej.dk.Formålet med den første delevaluering var at opsamle de første erfaringermed det sociale arbejde og med, hvordan det er at bo på Lærkehøj. I rapportenblev der stillet skarpt på beboernes ønsker og behov, deres holdninger26


og vurderinger af det sociale arbejde samt deres forhold til brugerinddragelseog brugerindflydelse. Desuden blev metoderne i arbejdet beskrevet, ogerfaringer med samarbejdsrelationerne blev belyst set fra Lærkehøjs perspektiv.Med denne rapport foreligger den samlede evaluering af Lærkehøj. Denomfatter både målgruppen (brugerne), metoderne i det sociale arbejde, samarbejdetmed andre samarbejdspartnere og ikke mindst vurderingen af Lærkehøji forhold til de opstillede målsætninger samt forankringen af hele projektet.Formålet med evalueringen er først og fremmest at indfange, om Lærkehøjsom herberg med natvarmestuen lever op til de formulerede målsætninger iserviceloven og retssikkerhedsloven, hvad angår de socialt udsatte grupper,samt målsætningerne for projektet.De overordnede målsætninger i forhold til de socialt udsatte er fastlagt iserviceloven § 1; At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv ellerat lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I § 67 hedderdet:“Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller medsærlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Formåletmed indsatsen er:• at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres• at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder• at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennemkontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje• at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efterden enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lovom almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.”I Socialministeriets vejledning om den sociale indsats for de mest udsattevoksne sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. er beskreveten yderligere konkretisering af indsatsen generelt i forhold til de socialtudsatte og i forhold til særlige undergrupper. Blandt de elementer, vejledningenvægter, er vigtigheden af en koordineret, helhedsorienteret indsatsog kommunens eller amtskommunens pligt til at tilbyde udarbejdelse afskriftlige handleplaner for den enkelte socialt udsatte.Med lov om social service (og lov om aktiv socialpolitik) trådte samtidiglov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft. Disselove bygger alle på et grundprincip om retssikkerhed for borgerne, idet bestemmelsernehar det sigte at øge borgernes retssikkerhed bl.a. gennem brugerinddragelse,medbestemmelse, handleplaner, helhedsvurderinger, synlig-27


hed i sagsbehandlingen og begrundelser for afgørelser. Lovgivningens intentionerer således retssikkerhed for borgerne.Evalueringen sætter fokus på 3 temaer:Det ene er brugerinddragelse og brugerindflydelse. I evalueringen er derbåde fokus på brugernes livssituation, brugerinddragelse – og indflydelsesamt de enkelte menneskers personlige udvikling og mestring af hverdagslivet.Det andet tema er medarbejdere og metode. Der sættes fokus på, hvilke metoderherberget og natvarmestuen anvender, og hvilke kvalifikationer ogkompetencer der karakteriserer de medarbejdere, der arbejder på herbergetog i natvarmestuen. Hvor ligger vægten i arbejdet med beboerne/brugerne,og hvad karakteriserer det sociale arbejde?Det tredje tema er samarbejde og samarbejdspartnere. Spørgsmålet er bl.a.:Hvordan er relationerne til de forskellige samarbejdspartnere, og hvordanfungerer samarbejdet? Det gælder både visitation, samarbejde omkring målgrupperne,henvendelsesmønstre samt det mere formelle og uformelle samarbejdeomkring de enkelte klienter og hjemløshedsproblematikken.2.3 MetoderEvalueringen er baseret på personlige kvalitative interview, forskelligekvantitative registerdata samt forskelligt dokumentationsmateriale som statusrapporter,samarbejdsaftaler, pjece m.m.Kvalitative interviewDer er gennemført personlige kvalitative interview med:• Beboere på Lærkehøj• Daglig leder og medarbejdere• SamarbejdspartnereI foråret 2003 er der foretaget 10 interview med beboere på Lærkehøj; 8mænd og 2 kvinder. Interviewene handlede for det første om beboerneslivssituation før Lærkehøj – særligt i forhold til hjemløsesituation og misbrug.For det andet om hverdagslivet på Lærkehøj samt deres vurdering afopholdet og deres ønsker til hverdagslivet og boligsituationen fremover.I efteråret 2004 er 6 andre beboere interviewet. 3 af disse beboere havde påinterviewtidspunktet stort set boet på Lærkehøj siden etableringen, 2 andreet års tid. Den sidste var næsten lige flyttet ind. Fokus i disse interview varhverdagen på Lærkehøj.28


Interviewene er foregået på Lærkehøj og arrangeret på den måde, at der harværet aftalt nogle bestemte dage, hvor CASAs medarbejder kom på besøgpå Lærkehøj. Medarbejderne på Lærkehøj orienterede beboerne om dette ogarrangerede de pågældende dage kaffe og kage. Der blev så aftalt og afholdtinterview med de beboere, som ønskede at deltage. Et interview varedemellem et kvarter og en time.Der er foretaget interview med alle medarbejdere, inklusive forstander ogden daglige leder. Medarbejderne er blevet interviewet første gang i foråret2003 og igen i efteråret 2004. Interviewene har handlet om: Brugerne, metodernei arbejdet, internt og eksternt samarbejde.Der er foretaget ti personlige kvalitative interview med repræsentanter forLærkehøjs samarbejdspartnere. Det drejer sig om 5 sagsbehandlere fra FrederiksbergKommune, 2 fra Arbejdsmarkedsafdelingen og 3 fra Pensionsafdelingen.Afdelingsleder, en socialrådgiver og en læge fra FrederiksbergsKommunes Rådgivningscenter (FKRC) og ledende socialrådgiver fra DistriktspsykiatriskAmbulatorium på Frederiksberg Hospital samt et gruppeinterviewmed de 3 medarbejdere i Bostøtten. Sidstnævnte gruppeinterviewer foretaget i juni måned 2005 – de øvrige i slutningen af 2004. Interviewenehar varet mellem en halv til en hel time.Desuden er der gennemført et interview med leder af Familieafdelingen,Frederiksberg Kommune.Kvantitativt datamaterialeLærkehøjs persondatabase indeholder oplysninger om de enkelte beboerepå Lærkehøj. Der er tale om oplysninger ved indskrivning og udskrivningsamt persondata som køn, alder, uddannelse m.v. På baggrund af disse persondataer der foretaget kørsler til denne evaluering omfattende de personer,der har boet på Lærkehøj fra start til 1. januar 2005. Den primære enhed iopgørelserne er således den enkelte person (bruger).Persondatabasen er den informationsbase, som alle § 94-boformer anvender,og det er data fra denne, som ligger til grund for Årsstatistikken: “Brugereaf botilbud efter serviceloven § 94”, som udarbejdes af Ankestyrelsen.Umiddelbart skulle det således være muligt at foretage sammenligningermellem forholdene på Lærkehøj og øvrige § 94-boformer. Når det ikke ertilfældet, skyldes det for det første, at Årsstatistikken udpræget anvenderhenholdsvis indskrivninger og udskrivninger som analyseenhed. Der er enkelteanalyser, som foretages med personen (brugeren) som enhed, og i dissetilfælde er der foretaget sammenligninger mellem Lærkehøj og de øvrige§ 94-boformer.29


Persondatabasen, som ligger til grund for Årsstatistikken, og som er udvikletinden for de seneste 5-6 år, indeholder utroligt mange oplysninger, somgiver et billede af brugerne og af forholdene og vilkårene på § 94-boformerne.Der synes imidlertid også at være uklarhed om mange af de oplysninger,som foreligger. Det gælder oplysninger om indskrivninger og udskrivninger,hvor der synes at være forskellig praksis boformerne imellemmed hensyn til registreringer, og det gælder oplysninger fx om planlagte ogikke-planlagte udskrivninger, hvor der synes at være forskellige fortolkningeraf disse begreber. Af disse grunde er det ikke muligt at foretage direktesammenligninger mellem de forskellige boformer.Registreringer over et halvt år over brugere af natvarmestuenMed henblik på at indhente data om brugerne af natvarmestuen har medarbejdernegennem et halvt år eller i alt 184 nætter i perioden 1. juli til 31. december2004 udfyldt et kort registreringsskema over hver enkelt bruger. Registreringenomhandler, hvem personen er, køn og alder samt, hvor personeneventuelt er henvist fra og normalt bor. Enkelte af brugerne har selv udfyldtregistreringsskemaet, og enkelte har ikke ønsket at deltage.Det er forskelligt, hvilke informationer om brugeren der er registreret, fordinogle kun kommer en enkelt nat og ikke ønsker at tale med nogen, andrekommer gennem en længere periode inden for registreringsperioden.2.4 Rapportens opbygningRapporten er opbygget på den måde, at 3 kapitler sætter fokus på beboernepå herberget.I kapitel 3 foretages en belysning af de beboere, der bor på Lærkehøj, ogderes tidligere liv som hjemløse med misbrug og deres tanker om Lærkehøj.Desuden ser vi på, hvorfor de kommer på Lærkehøj. Endelig karakteriserervi beboerne, hvad angår køn, alder og etnicitet.I kapitel 4 sættes fokus på varigheden af beboernes ophold på Lærkehøj.Kapitel 5 omhandler natvarmestuen. Hvad karakteriserer brugerne, og hvordaner principperne for det sociale arbejde?, er nogle af de spørgsmål, sombliver belyst.I kapitel 6 er det beboernes beskrivelser og vurderinger af hverdagen påLærkehøj, som fremstilles samt, hvad det betyder for dem at bo der.Kapitel 7 indledes med beboernes relationer til personalet, og derefter stillesder skarpt på medarbejderne og metoderne i det sociale arbejde på Lærkehøj.30


Kapitel 8 har samarbejdspartnerne og samarbejdsrelationerne i fokus. Lærkehøjsforskellige samarbejdspartnere bliver beskrevet, og samarbejdspartnernesvurderinger af samarbejdet fremstilles.31


3 De hjemløse beboere på LærkehøjI dette kapitel sættes fokus på beboerne på Lærkehøj. Det vil sige, de beboere,som har boet på Lærkehøj i perioden fra starten i september 2002 indtil1. januar 2005. Hvad karakteriserer beboerne, og hvorfor kommer de påLærkehøj? Hvilket liv har beboerne haft tidligere, og hvordan er deres forventningertil at bo på en boform som Lærkehøj?3.1 Hjemløs og med misbrugLærkehøjs beboere er hjemløse og har enten et alkohol- eller et stofmisbrugeller er psykisk syge. Nogle af beboerne har levet en barsk tid “på gaden”som hjemløse i mange år. De har levet på gaden, boet hos “venner” og bekendteog sovet på mange sofaer eller har lejlighedsvis boet på herbergerfortrinsvis i København, men nogle også på herberger i Århus og rundt ilandet. Der har været tale om et flakkende liv karakteriseret ved stor usikkerhedog utryghed.“Jeg har boet her i 5 måneder. Jeg har været boligløs i 3 år. Men indenjeg kom her, har jeg kun været boligløs i et års tid. Jeg har boet11-12 steder inden for de sidste ti år, så jeg er flyttet meget rundt. Jeghar ikke boet noget fast sted. Så det her er faktisk det længste, jeg harhaft fast og haft mit eget.”Nogle er på grund af uheldige omstændigheder endt i en hjemløs-situationfx misforstået forhold om lejlighedsarrangementer med udlejere, skilsmisser,eller de er blevet smidt ud af kæresten, eller haft en problematisk boligsituationmed forældre m.m. En af beboerne beskriver det på den måde, athan bor sammen med andre, som har været “møg uheldige med ikke at haveet sted at bo”.“Jeg har været misbruger i mange år. Jeg har ikke boet andre stederpå herberger, men så har jeg boet sammen med venner og bekendteog lånt sofaer rundt omkring og sådan noget. Men når man ender her,så er det jo også fordi, man har fået slidt sofaerne rundt omkring.Venskaberne ryger lige så stille og roligt, man har fået slidt netværketop, og så sidder man her mutters alene.”Nogle har været hjemløse og stået uden bolig, men uden at de nødvendigviser havnet på gaden. De har søgt hjem til forældre eller boet sammen medvenner eller bekendte. Men da de ikke har kunnet holde det ud længere, erde endt på herberg.“Jeg har aldrig haft en lejlighed. Jeg har aldrig haft noget, hvor derstod mit navn på. Jeg har altid boet hos en kammerat. Det har været ethårdt liv, og det er også derfor, jeg er blevet træt af det, og det er ogsåen følge af alle de ting, der følger med misbrug i forhold til boligog arbejde.”33


For nogle har det primært været deres psykiske lidelser og indlæggelsersom følge deraf, som har været årsag til, at de har stået uden bolig og harflyttet meget rundt.“Jeg har kun boet her i 3 uger. Tidligere har jeg boet rundt omkring,lidt på gaden, hos Blå Kors og hos venner og bekendte. Umiddelbartfør jeg kom her, lå jeg på Herlev Hospital i cirka 3 uger. Jeg havdekun en kontrakt til første oktober i den lejlighed, hvor jeg boede. Jegblev indlagt 23. september, og det vil sige, at jeg ikke havde nogen stederat flytte hen. De lod mig blive på hospitalet en uge mere, efter atjeg faktisk skulle have været udskrevet, indtil de fandt dette sted tilmig. Jeg har aldrig boet på herberg før. Jeg har været kastet frem ogtilbage mellem psykiatrisk afdeling og almindelige hospitaler pga. minesmerter, fordi de ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad jeg fejlede.Jeg har boet på gaden, men ikke så længe ad gangen.”MisbrugAlle former for misbrug er repræsenteret blandt de hjemløse, der bor påLærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere.De tager stoffer og drikker eller tager piller og ryger. Nogle enkelteryger kun hash, kokain eller er alkoholiker. Mange er på metadon.“Jeg er misbruger og er på metadon hver dag. Jeg har været misbrugerhalvdelen af mit liv. Jeg tror aldrig, jeg vil komme ud af mine metadoner.Det er fordi, jeg godt nok er oppe på nogle store doser nu,men jeg kan godt komme ned på lavere doser, men jeg tror ikke, at jegvil stoppe det. Det tør jeg ikke, det har jeg haft for mange nederlag til,det tør jeg ikke. Jeg er ikke parat til det endnu.”“Jeg har et alkoholproblem, og så tager jeg hash engang imellem,men jeg er ikke stornarkoman.”“Jeg har røget hash, siden jeg var 11 år. Og jeg har ikke taget junk,før jeg var 38 år. Det var ikke hashen, der førte mig på junk, det varlægen, der gav mig ketogan. Min far har været alkoholiker hele livet,og jeg har ligget vågen om natten over, hvad han kunne finde på. Såførst sent ser jeg nogle træk fra min far. Så jeg undrer mig over, at jegførst er blevet narkoman som 38-årig.”De er misbrugere i forskellig grad. En stor del har været misbrugere i mangeår og færdedes i misbrugsmiljøet i mange år. Nogle har været i behandling,andre har ikke. Nogle har prøvet at komme ud af det uden, at det erlykkedes. Nogle enkelte har ønske om at komme ud af det med henblik påat starte en mere normal tilværelse.“Jeg ryger ikke hash. Jeg drikker heller ikke alkohol mere. Jeg har altidgået sammen med misbrugere. Jeg har aldrig været stiknarkoman.Når jeg har røget, har jeg altid sniffet, røget eller spist det. Det er mingrænse – jeg er bange for det. Det samme med piller – så har jeg taget2-3 stykker og så ventet et par timer. Jeg har aldrig turdet tage 20 pillerpå en gang.”34


Også blandt de psykisk syge er stort set alle misbrugere.“Jeg ryger hash en gang imellem. Det er ikke så meget – jeg prøverpå at begrænse det. Det er ikke så godt sammen med psykofarmaka.Jeg har røget i mange år – før min sygdom. Det startede med, at jegvar alkoholiker i en række år. Nu har jeg ikke drukket alkohol i snart4 år. Nu rør jeg det overhovedet ikke mere. Jeg gik på antabus. Jeghar været så fuld, at jeg pissede og sked i bukserne, blev voldelig, ogmin tilværelse blev raseret. Det var ikke sjovt. Så det er jeg holdt opmed. Det håber jeg også med hashen – at det langsomt kan blive mindre.”Nogle har været i behandling, men er faldet i. Blandt dem er der nogle, somgerne vil i behandling igen. Først og fremmest fordi de gerne vil i arbejde“Jeg har været i behandling. Jeg blev sendt i behandling i Jylland.Det var Valbygård. Det var ganske udmærket. Jeg var clean i 1½ år.Jeg skal i behandling hurtigst muligt igen. Det vil jeg.”Nogle har set det som en mulighed, at komme i behandling via Lærkehøj.“Jeg har røget hash i mange år og har svært ved at slippe det. Så søgtejeg om at komme ind på Lindevangen, for der har jeg boet før. Fordijeg godt kunne tænke mig at komme ud af mit misbrug og var ærlig,så syntes de, at det var i orden, at jeg flyttede herover, indtil jeg kommervidere med min behandling. Jeg har ikke været i behandling før.”HelbredDet flakkende liv samt det massive misbrug betyder, at mange af beboernehar et dårligt helbred, når de henvender sig til Lærkehøj. Nogle har fysiskeskavanker, er dårligt gående eller har rygproblemer, og derudover er dermange, der har mave- og tarmproblemer. Enkelte beboere har hepatitis, ognogle har mavesår. Enkelte har sukkersyge og nogle få er hiv-positive.“Jeg har det fysisk dårligt. Jeg har smerter hele tiden og problemermed tarmene og kronisk træthed, spiserørsbrok og mavesår og så sukkersygenogså, og det betyder, at jeg har mistet noget af følingen i beneneog ikke kan gå så godt.”3.2 Forsørgelse og livet førFor de hjemløse er der tale om markante ændringer i deres tilværelse. Derer tale om en proces fra en mere eller mindre normal tilværelse med familieog for nogle arbejde til en situation uden et hjem. Der er hjemløse beboere,som for mange år siden har været i arbejde, inden de blev misbrugere.“Jeg har arbejdet, men det er mange år siden. Jeg har været postbudbåde i x og x og stået i radiobutik. Jeg har haft mange job, men detligger mange år tilbage – 25-30 år. Så blev jeg misbruger. Men detblev jeg netop, fordi jeg var så meget alene. Når jeg så fik penge så35


sagde jeg: “Nu skal den ha’, så jeg bliver bedøvet”. Så blev jeg misbruger.”Det at være hjemløs misbruger betyder, at de fleste af beboerne i dag leveraf kontanthjælp.“Jeg arbejdede på et modelbureau på Strøget. Jeg tjente 45 kr. i timen,og jeg knoklede virkelig. Jeg er på kontanthjælp nu. Før fik jeg500 kr., det kan man godt mærke, når jeg ryger, og der også skal væretil hash. Jeg kan godt mærke, at jeg betaler husleje her. Der er ikkemeget tilbage.”Fælles for beboerne er, at de nu er arbejdsløse, og for den store del er detmange år siden, de har haft et arbejde. Den overvejende del er på kontanthjælp.For en fjerdedel af beboerne gælder det, at de har fået tilkendt førtidspension,dels på grund af deres sociale situation, dels også grundet i deresdårlige helbred.I tabellen har vi, på baggrund af Lærkehøjs beboerdatabase, opgjort forsørgelsesgrundlagetfor samtlige 124 forskellige beboere, som har boet på Lærkehøjsiden etableringen i september 2002 og indtil marts 2005.Tabel 3.1: Beboere på Lærkehøj fordelt efter forsørgelsesgrundlag. Antal og procentMænd Kvinder I alt (antal) I alt (%)Kontanthjælp ................................... 65 20 85 69Pension ........................................... 24 5 29 23Arbejdsløshedsunderstøttelse ......... 2 1 3 2Sygedagpenge ................................ 2 0 2 2Beskæftigelsesgodtgørelse ............. 1 0 1 1Integrationsydelse ........................... 1 0 1 1Andet ............................................... 2 1 3 2I alt................................................... 96 28 124 100Som det fremgår, modtager over 2 tredjedele af beboerne kontanthjælp.Næsten en fjerdedel modtager førtidspension.De fleste beboere har ikke fået nogen uddannelse og har haft ikke-faglærtejob og typisk været i forskellige job. Der er enkelte, der har en erhvervsmæssiguddannelse.“Ja, jeg er udlært blikkenslager. Jeg er udlært lokumsmekaniker, deter fint nok. Jeg er i arbejde, når jeg gider. De perioder, hvor jeg hardet godt, og hvor jeg har det godt med psyken, da er jeg indstillet påat arbejde. Men når det ikke lige kører, så har man ikke lige lyst – såhar man ikke overskud til det. Der skal alligevel en del overskud til atkunne klare 8 timer om dagen, når du har et misbrug samtidig. Derskal meget til, det kræver en hel del.”“Jeg er næsten uddannet slagter på nær 3 måneder. Jeg har stået ogskåret i Kødbyen. Jeg søger pension nu og er ikke indstillet på at søge36


arbejde. Jeg kan ikke fastholde et arbejde. Lige så snart det interessanteer væk, så gider jeg ikke mere.”Der er beboere, som gerne vil tilbage til arbejde, men det kræver, at de fåren uddannelse.“Jeg har arbejdet som portør og snedker og alt mulig. Jeg har så ogsåen dårlig ryg – en fysisk skavank, så derfor kan jeg ikke klare fysisketing. De håndværksmæssige ting har jeg måttet lade være med og portørheller ikke. Så fidusen er at komme i gang med en uddannelse, Nårjeg ikke kan bruge ryggen, så må jeg lære at bruge hovedet. Så det erplanen ud i fremtiden. Komme i revalidering og i gang med en uddannelse.”En anden beboer fortæller, at det primært er hans fysiske og psykiske tilstand,som er årsagen til, at han ikke kan arbejde længere.“Selvom jeg var fysisk syg, forsøgte jeg at arbejde som handicaphjælper,men kroppen kunne ikke holde til det, selvom det var et job, jegvar glad for. Det er 3 år siden nu. Jeg har smerter hele tiden, og såsukkersygen også, og det betyder, at jeg har mistet noget af følingen ibenene og ikke kan stå op så længe ad gangen eller gå så langt.”Der er 3 forhold, som er tilbagevendende træk i de hjemløses historier. Detene er forhold, som knytter an til deres familiebaggrund, dvs. om der harværet tale om en familie, og i hvilket omfang der har været en god voksenkontakt.Det andet er deres opvækstvilkår. For mange har opvækstårene være prægetaf ustabilitet og utryghed, såsom skilsmisse, misbrug hos forældre, kriminellemiljøer m.m. Andre igen har haft svært ved at finde ud af, hvordan tingenefungerer i tilværelsen, fordi de i deres ungdomsår har været inddraget iet kriminelt miljø eller har haft vanskelige opvækstvilkår. Andre er blevetmobbet i skolen og har ført en meget ensom tilværelse.Det tredje er misbruget. Baggrunden for misbrugssituationen er ofte de socialeforhold og familieforholdene.“Min familie er stort set døde alle sammen, på nær min mor. Vi hardet ikke så godt sammen. Hun bor i Herlev. Det er på grund af, at jeger i misbrug, så har jeg det ikke godt med hende. Selvom hun selv harrøget hash hele sit liv. Når jeg siger til hende, at det også er misbrug,så siger hun altid, at det ikke er det, det handler om, men at det handlerom mig. Men jeg siger, at hun ikke skal se ned på mig og belæremig, når hun selv har siddet hele mit liv og røget hash. Det er ikkederfor, jeg er røget i misbrug, men jeg synes det er hyklerisk. Derforhar vi det ikke så godt, så jeg tager ikke hjem og besøger hende.”Der er typisk tale om personer, der ikke har nogen familierelationer. Forældreneer døde, eller de har dårlige relationer til stedforældre, eller der ersket opbrud eller brud i familierelationerne. På et eller andet tidspunkt erkontakten ophørt. Vennekredsen er typisk andre misbrugere og hjemløse.37


“Jeg kommer fra Frederiksberg, og jeg er opvokset her. Jeg er misbruger.Det gik op i hat og briller efter, at min mor døde. Jeg kommerher, fordi jeg er røget ud af min bolig. For det første druk, og så havdejeg et arbejde. Desværre havde jeg lejet min lejlighed ud, mens jegvar på kursus, og så havde jeg lånt min mors lejlighed. Jeg røg ud aflejligheden, og så knækkede filmen også på grund af det med min mor,fordi jeg skulle stå for det hele. Så gik jeg på gaden. Jeg sov på gadenog på en bænk. Det var ikke morsomt – i 2 måneder. Jeg har prøvetmeget, men jeg vil nok sige – det er ikke noget, der er sjovt. Jeg fik ingenpenge overhovedet. Jeg var ikke på socialkontoret. I oktober gikjeg op på Frederiksberg Rådhus og sagde, at nu kunne jeg ikke mere –nu knækkede filmen, nu måtte der ske noget. Så skete der noget. Dergik en halv dag, så henviste de mig hertil.”3.3 Hvordan kommer man på Lærkehøj?Hjemløse med misbrug fra Frederiksberg Kommune har første prioritet påLærkehøj. Det er derfor ikke underligt, at størstedelen af beboere har FrederiksbergKommune som hjemkommune. Det vil sige, at det er på Frederiksberg,at de sidst har haft adresse enten deres egen, eller de har boet hos vennereller familie.“Jeg er hjemløs. Jeg boede før på Mariendalsvej for psykisk syge,men så fandt man ud af, at jeg ikke er psykisk syg. Jeg får hverkenpsykofarmaka eller eroleptika, men jeg får metadon og benzodiazepiner.Så endte det med, at jeg blev smidt ud, og så havde jeg ikke nogetsted at bo. Så boede jeg cirka 3 uger hos min mor, og så var det, at jegfik tilbud om at flytte herned. Jeg kom rimeligt hurtigt ind, fordi jeg erfrederiksbergborger. Og frederiksbergborgere bliver skubbet foran ikøen i forhold til københavnsborgere. Der var nemlig 6 på venteliste.Og jeg blev lige skubbet foran de 6.”I tabel 2 er opgjort hjemkommunen for samtlige 124 beboere, som har boetpå Lærkehøj siden etableringen i september 2002.Tabel 3.2: Beboere på Lærkehøj fordelt efter hjemkommune. Antal og procentAntalProcentFrederiksberg ................................................. 76 62København ..................................................... 24 19Kommuner i hovedstadsområdet.................... 16 13Roskilde.......................................................... 5 4Kommuner i Jylland ........................................ 2 2Bornholm ........................................................ 1 1I alt.................................................................. 124 101Lidt over 60 % af beboere kommer fra Frederiksberg Kommune. Knap enfemtedel – 19 % – kommer fra Københavns Kommune og 13 % fra de om-38


kringliggende forstæder fx Brøndby, Herlev og Gladsaxe. Få er fra andresteder end hovedstadsområdet.Hvor er beboerne henvist fra?Der er mange forskellige måder at komme ind på Lærkehøj. Der er hjemløse,som selv har søgt om at komme på Lærkehøj, enten fordi de kendte stedet,eller fordi de har hørt om det fra andre. Andre igen er blevet henvist frasocialforvaltningen og Frederiksberg Rådgivningscenter (FKRC). Desudener nogle også henvist til Lærkehøj fra psykiatrisk afdeling på FrederiksbergHospital.Tabel 3.3: Beboere på Lærkehøj fordelt efter visitationsinstans. Antal og procentI altProcentHenvender sig selv......................................... 26 21Socialforvaltningen ......................................... 17 14FKRC + alkoholrådgivning.............................. 19 15Psykiatrisk hospital + alm. hospital................. 18 15Lindevangen................................................... 19 15§ 94 eller anden institution uden for amt ....... 16 13Andet – familie, venner, politi m.m. 9 7I alt ................................................................. 124 100Som det fremgår, er der 21 % af beboere, som selv har henvendt sig til Lærkehøj.Procentvis er der blevet henvist lige mange fra socialforvaltningen,fra FKRC og alkoholrådgivningen samt psykiatrisk hospital. En relativ stordel kommer fra § 94-institutioner eller andre institutioner beliggende i amtet(typisk Lindevangen) eller uden for amtet. Det drejer sig om knap 30 %.De, der er kommet af sig selv, er kommet af mange forskellige grunde. Ener fx kommet, fordi kæresten flyttede til udlandet, og da det var hendes lejlighed,de boede i, blev han hjemløs. Han er misbruger og ville godt finde etsted, som kunne understøtte ham i at komme ud af misbruget og videre ilivet. Han har tidligere boet på Lindevangen. Han henvendte sig selv for atfå et værelse.“Før jeg kom her, boede jeg hos min kæreste og grunden til, at jeg ikkebor hos hende er, at hun er flyttet til udlandet for at studere. Såstod jeg pludselig uden tag over hovedet. Jeg har røget hash i mangeår og har svært ved at slippe det, og så søgte jeg om at komme ind påLindevangen, for der har jeg boet før. Fordi jeg godt kunne tænke migat komme ud af mit misbrug og var så ærlig, så syntes de, at det var iorden, at jeg flyttede herover, indtil jeg kommer videre med min behandling.”En anden blev “slået godt ud af det”, da hans mor døde. Han gik på gadenfor “lud og koldt vand”, indtil han ikke kunne mere og henvendte sig til39


kommunen med henblik på at få noget at bo i. Enkelte overnatter en nat ellerflere i natvarmestuen, hvorefter de får en plads på herberget.Som det fremgår, henviser rådgivningscentret på Frederiksberg en del afderes klienter til Lærkehøj. De er næsten dagligt eller ugentligt i kontaktmed misbrugerne. En af beboerne har ikke kunnet holde ud at bo alene oghavde ikke tjek på mange ting. Han blev henvist fra rådgivningscentret.“Jeg bor her, fordi jeg boede i en lejlighed, men jeg brød mig ikke omat bo der. Jeg blev meget ensom efter et halvt års tid. Jeg brød mig ikkeom det, og hvordan skulle jeg lære folk at kende. Så solgte jeg lejligheden,men havde fået en lejlighed i Roskilde. Men der gik et ellerandet galt med betalingen, og så havde de lejet lejligheden ud til nogleandre, og så stod jeg lige pludselig på gaden. Så sagde de nede påmetadoncentret, at de havde fundet en seng til mig på Lærkehøj. Ogdet var heldigt, at jeg fik den. Det er et halvt år siden.”En anden havde været i behandling i Jylland og kom til Frederiksberg udenbolig. Han boede hos sin mor, men inden det gik helt galt henviste misbrugscentretham til Lærkehøj.“Ja jeg er lige flyttet hertil i går. Jeg er kommet her, fordi jeg ikkegad bo det andet sted. Jeg har boet ovre i Jylland efter at have været ibehandling og søgte hjem til mor for en periode. Men det gik ikke. Såfør at det hele kulminerede i, at vi stod og råbte og skreg af hinanden,og hun fik dårlige nerver, så valgte jeg – så ringede jeg lige ned oghørte, og så var der en plads.”Det samme var tilfældet med en beboer, som tidligere havde boet i bofællesskabfor psykisk syge. Han blev smidt ud, hvorfor han måtte flytte hjemtil sin mor. Han er stærkt misbrugende, og da Lærkehøj blev åbnet, blev dermulighed for at tilbyde ham en boform. Han blev også henvist fra misbrugscentret.Henvisningerne fra psykiatrisk afdeling er kommet i forbindelse med konkreteindlæggelser. Fx blev en beboer smidt ud af sin lejlighed på grund affor megen støj, og det medførte en indlæggelse. En anden blev smidt ud afkæresten og havde ikke noget sted at bo og var så psykisk syg, at vedkommendeblev indlagt. En tredje blev skilt og fik det så dårligt, at han i den anledningblev indlagt. Ved indlæggelsen er de 3 personer således hjemløseog har ikke noget at vende tilbage til andet end “gaden”, og det er så grundentil, at psykiatrisk afdeling henviser dem til Lærkehøj.“Jeg boede sammen med min kone, og så blev vi skilt, og så havde jegikke noget sted at bo. Jeg kunne ikke bo derhjemme. Jeg blev indlagtpå psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital, og de henviste migså hertil.”En del beboere er blevet henvist fra sagsbehandlerne i socialforvaltningen:En kvinde, der havde gået “på gaden” i lang tid og været tilknyttet forskelli-40


ge forvaltninger og dermed også forskellige sagsbehandlere, blev henvistfra socialforvaltningen på Frederiksberg.“I 3 år har jeg ikke haft nogen adresse. Jeg har haft adresse 9000. Jeghar haft 6 sagsbehandlere inden for 3 år. Hver gang, jeg får en nysagsbehandler, starter det hele forfra. Der er ikke nogen, der har kunnethjælpe mig med en bolig eller noget. Så min nye sagsbehandler,han er ret god, og han henviste mig hertil. Det er et godt sted.”Tanker om LærkehøjNogle af beboerne har ikke kendt til herberg eller lignende institutioner, førde blev tilbudt et værelse på Lærkehøj. De var stærkt i tvivl om at tageimod tilbuddet, fordi deres forestillinger om herberger har været præget aframmer med sovesale og manglende mulighed for at være sig selv. Desudenpræget af en opfattelse af, at det kun er de dårligt stillede, som bor der, hvilketde havde svært ved at identificere sig med.“Da jeg hørte om det, så troede jeg noget helt andet. Jeg troede simpelthen,at jeg kom til at sidde på en sovesal med 4 bumser, der lugter.Sådan er det jo slet ikke – vi har vores eget værelse og kan lukke voresdør. Det er meget lækkert. Man kan vælge bare at isolere sig og nydedet – at bruge det som en hybel.”“Det var også nok, fordi det billede, jeg havde dannet mig af dem, derboede på et herberg, det var bunden, og de mennesker, der boede sådantet sted, de var bunden. Men da jeg så endelig kom herovre, og såhvad det var for nogle mennesker, så var det jo slet ikke det, jeg havdeforestillet mig. Tværtimod. Jeg var meget overrasket. Det er jo sammetype mennesker som mig, der bare har været møguheldige og ikke harnoget sted og bo og tilmed har brug for en eller anden, der går og eropmærksom på, om man hænger lidt med hovedet i dag og så griberfat i nakken og siger: “Du tænk lidt over det, inden du næste gangstikker en nål i armen!!””En beboer fik uden at kende til Lærkehøj beskrevet det af en anden klientpå misbrugscentret, og det første, som faldt ham ind, var, at det måtte væreløgn, at der eksisterede et nybygget herberg, hvor man var accepteret sommisbruger.“Lige dagen før havde jeg hørt om Lærkehøj fra en anden klient, somogså kom i Toeren (Rådgivningscentret), men ellers kendte jeg det ikke.Han havde lige været nede og se på det, og han troede også, at detvar løgn, at det fandtes. Så han fortalte mig om det, og jeg må varmtindrømme, at jeg også troede, at det var løgn… På grund af de reglerder er her, at det var et nyt sted og det ene med det andet. Det lød lidtfor fantastisk. Også fordi jeg har oprøvet at gå boligløs før engang iSvendborg i 3-4 måneder, og det var bestemt ikke sjovt. Og havde derværet sådant et sted som Lærkehøj dengang, så havde det været rentluksus. Så det kunne jeg slet ikke forestille mig, men det lod sig åbenbartgøre.”41


Andre beboere har fra deres tidligere hjemløseperioder kendt til herbergerog forsorgshjem, og ikke alle har gode erfaringer, og det har været grundentil, at de har været i tvivl om at tage imod tilbuddet. Desuden er der nogle fåaf dem, der bor på Lærkehøj, som før har boet på Lindevang og kender området.“Jeg har været en enkelt gang i Hillerødgade. Jeg har gået boligløsfør en enkelt gang i en periode – for mange år siden – og det, syntesjeg, ikke var sjovt. Og det var højvinter dengang. Men ellers har jegikke været på herberg før. Jeg havde mine tvivl med det her, men dethar kun været positivt. I Hillerødgade sov jeg sammen med en massedrankere, og det havde jeg billedet af, så derfor var jeg i tvivl, men dajeg så det, blev jeg overrasket.”En anden beboer har erfaringer med at bo på herberg i Istedgade på Vesterbro,og han havde det svært med den fysiske beliggenhed og det tætte samværmed de øvrige beboere.“Jeg kom fra Mændenes Hjem, og den tidligere leder herfra anbefaledemig dette sted, da det skulle starte op, fordi det var bedre for migat komme herud på Lærkehøj. I forhold til Mændenes Hjem så har videt meget bedre her. For det første, fordi Mændenes Hjem ligger iIstedgade, og der var lidt for mange fristelser for mit vedkommendepå det tidspunkt. Jeg røg ud i noget misbrug – rigtig meget, og dethjalp, da jeg kom herud på Frederiksberg, så kunne jeg tage mig lidtmere sammen. Dette er et andet område. For det andet er dette somherberg meget bedre. Mændenes Hjem er efterhånden nedslidt. Desudenvar det en ulempe, at man derinde boede 2 på samme værelse, ogder var nogle stykker inde i den tid, jeg boede der. Her har jeg miteget og kan bare lukke døren.”3.4 Hvor mange og hvem kommer på Lærkehøj?Da Lærkehøj i september 2002 åbnede dørene for de hjemløse. var allepladserne i løbet af relativ kort tid fyldt op, og siden har der stort set værettale om “fuld belægning”. Der er i alt 26 værelser på Lærkehøj, og indtilslutningen af 2004 har 124 forskellige personer boet på Lærkehøj.I det følgende vil vi give en nærmere beskrivelse af beboerne i forhold tilkøn, alder, etnicitet og henvendelsesårsager. For udvalgte forhold vil visammenligne med forholdene på samtlige § 94-boformer baseret på Årsstatistikkenfor 2002 og 2003 udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse.Køn og alderDer bor både mænd og kvinder på Lærkehøj. Den overvejende del er sompå andre herberger mænd. Af de 124 forskellige beboere, som har boet påherberget siden etableringen, er 96 mænd, og 28 er kvinder.42


Kvindeandelen – 23 % – svarer til andelen på andre herberger. Andelen hardog været svingende igennem perioden. Der har maksimalt boet 7 kvinderpå samme tid på herberget, og i andre perioder har der kun boet 1 til 2 kvinder.Tabel 3.4: Beboere på Lærkehøj fordelt på aldersgrupper. Særskilt for mænd og kvinder.Antal og procentMænd Kvinder I alt (antal) I alt (%)Under 31 år ........................... 19 8 27 2231-40 år................................. 40 14 54 43Over 40 år ............................. 37 6 43 35I alt ........................................ 96 28 124 100Som det fremgår af tabellen, er der flest i aldersgruppen mellem 30 og 40år, nemlig 54 – svarende til 43 %. Der er 27 beboere, som er under 30 år(22 %), og 43 beboere, som er over 40 år på henvendelsestidspunktet. I forholdtil andre § 94-boformer er der en langt større andel mellem 30 og 40 årpå Lærkehøj, og en klart mindre andel, som er over 40 år. Andelen under 30år svarer til andelen på samtlige § 94-boformerDen helt store del af beboere er enlige. Kun 15 af beboerne er gift ellersamlevende.Tabel 3.5: Beboere på Lærkehøj fordelt efter civilstand. Antal og procentMænd Kvinder I alt (antal) I alt (%)Enlige ................................... 76 24 100 81Heraf, separeret, skilt ........... 13 6 19Gift, samlevende................... 13 2 15 12Uoplyst ................................. 7 2 9 7I alt........................................ 96 28 124 100EtnicitetDer er kun få beboere med en anden etnisk baggrund end dansk, nemlig 10mænd, heraf er 4 fra andre nordiske lande eller Europa (Norge, Finland,Italien og Grækenland), og 6 kommer fra andre dele af verden (Somalia ogPakistan).Tabel 3.6: Beboere på Lærkehøj fordelt efter nationalitet. Antal og procentMænd Kvinder I alt I alt (%)Dansk ................................................ 86 27 113 91Statsborger i EU/Norden ................... 3 1 4 3Statsborger uden for EU/Norden....... 7 7 6I alt .................................................... 96 28 124 100At den helt store andel primært er beboere med dansk baggrund kan delshænge sammen med befolkningssammensætningen på Frederiksberg ogdels, at der bor en del med anden etnisk baggrund end dansk på herberget43


Lindevangen tæt ved, som er et herberg for personer uden aktivt misbrug,men med psykiske lidelser.3.5 Beboernes situation på henvendelsestidspunktetBeboernes situation på henvendelsestidspunktet giver et billede af, hvilkepersoner der kommer til Lærkehøj. I det følgende ses der på årsagerne tilhenvendelsen samt beboernes situation på henvendelsestidspunktet.Ser vi på henvendelsesårsagerne fremgår det, at det er kombinationen af atvære boligløs og have et misbrug, der er hovedårsagen til de fleste henvendelser.Kombinationen tæller for mere end halvdelen af personerne. Derudoverer der 15 %, hvor hovedårsagen er, at vedkommende er boligløs.Der er en relativ stor del – 21 % – som kommer på grund af karantæne fraandre steder, fordi de er løsladt fra fængsel, udskrevet fra hospital eller ikkemagter ophold i bolig. Kun 3 % kommer, hvor hovedårsagen er psykiske årsager.Tabel 3.7: Beboere på Lærkehøj fordelt efter henvendelsesårsag. Antal og procentKvinder Mænd I alt (antal) I alt (%)Boligløs............................................. 5 13 18 15Misbrug............................................. 0 4 4 3Boligløs/misbrug ............................... 16 49 65 52Karantæne fra andet sted ................. 1 8 9 7Løsladt fra fængsel ........................... 0 3 3 2Udskrevet fra hospital ....................... 3 9 12 10Magter ikke ophold i bolig ................. 0 2 2 2Psykiske årsager .............................. 0 4 4 3Andet ................................................ 3 4 7 6I alt.................................................... 28 96 124 100Ud over henvendelsesårsagen registreres også, hvad der er hovedproblemetfor den enkelte ved henvendelsestidspunktet. Er der tale om et helbredsproblem,misbrugsproblem eller socialt problem?Den helt overvejende del registreres ved deres misbrugsproblem, men en relativstor andel registreres som havende et helbredsproblem.Tabel 3.8: Beboere fordelt efter deres hovedproblem ved henvendelsen. Antal og procentKvinder Mænd I alt (antal) I alt (%)Helbredsproblem .............................. 11 47 58 47Misbrugsproblem .............................. 16 47 63 51Socialt problem ................................. 1 1 2 2Uoplyst.............................................. 0 1 1 0I alt.................................................... 28 96 124 10044


Hovedproblemerne bliver yderligere dokumenteret. Hvad angår helbredsproblemerneforetages en opdeling efter psykiske og somatiske helbredsproblemer.Tabel 3.9: Beboere fordelt efter deres helbredsproblemer ved henvendelsen. Antal og procentKvinder Mænd I alt (antal) I alt (%)Ingen .................................... 3 21 24 19Psykiske ............................... 5 23 28 23Somatiske............................. 12 23 35 28Somatiske og psykiske ......... 6 20 26 21Uoplyst ................................. 2 9 11 9I alt........................................ 28 96 124 100Der er knap en femtedel, der ikke har nogen helbredsproblemer. Lidt over50 % har enten et psykisk helbredsproblem eller et somatisk helbredsproblem,mens 21 % har både et somatisk og psykisk problem.Hvad angår de somatiske sygdomsproblemer er der tale om problemer ligefra brækket ben og dårlig ryg til personer, der har hepatitis, hiv og kræft.Tabel 3.10: Beboere fordelt efter deres somatiske helbredsproblemer. AntalKvinder Mænd I altHepatitis B og C.................. 5 6 11Rygproblemer ..................... 1 5 6Mavesår.............................. 0 4 4Sukkersyge......................... 0 4 4Flere lidelser....................... 6 16 22Astma ................................. 0 4 4Hiv ...................................... 2 0 2Andet .................................. 3 3 6Uoplyst ............................... 1 1 2Ingen .................................. 10 53 63Alle ..................................... 28 96 124Som det fremgår af tabellen, gælder det for halvdelen af beboerne, at de ikkehar nogen somatiske sygdomme.Beboernes misbrugssituationHvad angår beboernes misbrugsproblemer, er det stort set alle, der har etmisbrugsproblem, som kan være større eller mindre. Det opgjorte problemer registreret ved henvendelsestidspunktet. Det er erfaringen, at de sammensattemisbrugsproblemer og især – i forhold til nogle beboere – blandingsmisbrugetførst bliver erkendt, når de er flyttet ind på Lærkehøj.45


Tabel 3.11: Beboere fordelt efter misbrugsproblemer ved henvendelsestidspunktet. AntalKvinder Mænd I altIntet misbrug ................................. 3 3 6Alkoholmisbrug ............................. 8 36 44Hash ............................................. 0 12 12Blandingsmisbrug ......................... 9 33 42Heroin ........................................... 4 4 8Metadon........................................ 4 4 8Andet ............................................ 0 3 3Uoplyst.......................................... 0 1 1I alt................................................ 28 96 124Der er 6 personer uden misbrugsproblemer, som formodentligt er psykisksyge. Med hensyn til det relativt store antal alkoholmisbrugere og hashmisbrugereer det erfaringen, at den helt store del i realiteten er blandingsmisbrugere.Det er således denne kategori, som er den helt dominerende påLærkehøj.3.6 OpsamlingBeboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisk syge.Det er hovedsageligt enlige mænd i 30erne, men også kvinder bor på Lærkehøj.Sammenlignet med andre § 94-boformer er andelen af 30-40 årigelangt større på Lærkehøj, og især andelen af over 40 årige er lavere.Kvindeandelen er som på andre herberger – knap en fjerdedel. Der er kun fåbeboere med en anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejendedel af beboerne modtager kontanthjælp og kommer fra Frederiksberg Kommune.De hjemløse fortæller deres historier om afbrudte forløb med skiftende arbejdspladserog sociale begivenheder som fx dødsfald og skilsmisser. Noglehar boet på gaden, andre hos venner og familie, og nogle har tidligere boetpå andre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituation har været prægetaf meget flakken rundt, ustabilitet og utryghed.Et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug er repræsenteretblandt de hjemløse, der bor på Lærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnetved at være blandingsmisbrugere.Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer til Lærkehøj.En stor del har således helbredsproblemer, både psykiske og somatiskeproblemer. De somatiske drejer sig om fysiske skavanker typisk dårligryg og dårlige ben, men derudover er der mange med mave- og tarmproblemer.Enkelte personer har sukkersyge, mavesår, astma, hepatitis og få erhiv-positive.46


Der er mange forskellige måder at komme ind på Lærkehøj. Der er 21 % afbeboerne, som selv har søgt ind på Lærkehøj, enten fordi de kendte stedeteller har hørt om det fra andre. Andre er blevet henvist enten fra socialforvaltningen,Frederiksberg Rådgivningscenter eller fra psykiatrisk afdelingpå Frederiksberg Hospital.Nogle beboere har været stærkt i tvivl om det at flytte på herberg, fordi dehar haft den opfattelse, at herberger er institutioner for de allerdårligst stillede.Andre har været i tvivl, fordi de har dårlige erfaringer fra tidligere opholdpå herberger.47


4 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj,og hvor går de hen bagefter?4.1 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?Målsætningen for Lærkehøj var at give midlertidig husly til hjemløse medmisbrug, men i den seneste formulering af målsætningerne er dette revurderettil at omhandle både midlertidig og længerevarende ophold. Ændringener foretaget, fordi erfaringerne viser, at enkelte personer bor på Lærkehøjgennem længere tid.I dette kapitel ser vi på, hvor længe beboerne bor på Lærkehøj og erfaringernemed at bo på herberget i en længere periode, samt hvilke barriererbeboerne oplever i forhold til at flytte derfra.Tabel 4.1: Beboere på Lærkehøj opdelt efter opholdets varighed – antal indskrivningsdage.Antal og procentMænd Kvinder I alt (antal) I alt (%)Mindre end 30 dage .................. 23 12 35 2831 til 90 dage............................. 22 8 30 2491 til 189 dage........................... 23 4 27 22189 til 360 dage ........................ 16 4 20 16Mere end 360 dage ................... 12 0 12 10I alt ............................................ 96 28 124 100Som tabellen viser, har 28 % (35 personer) af beboerne boet på Lærkehøj imindre end en måned (30 indskrivningsdage), og andre 24 % (30 personer)har boet der i mindre end 3 måneder.Lidt over 20 % (27 personer) har boet der i op til et halvt år, mens godt 16% (20 personer) har boet der i op til ét år. 10 % (12 personer) har boet der imere end et år (mere end 360 indskrivningsdage).Opgørelsen af varigheden af beboernes ophold på Lærkehøj viser således, athalvdelen af beboerne bor der mere midlertidig dvs. mindre end 3 måneder,og langt størstedelen af beboerne – knap 75 % – bor der mindre end et halvtår. Lidt over 10 % bor der længerevarende.Der er stor forskel på varigheden af ophold for mænd og kvinder. Mændenebor således typisk længere tid på Lærkehøj end kvinderne.Blandt kvinderne, som har boet på Lærkehøj, er der kun 29 %, som har boetder mere end 90 dage, mens dette gælder for 54 % af mændene. Det er alene12 mænd, som har boet på Lærkehøj i mere end 360 dage.49


Det kan umiddelbart være vanskeligt at vurdere om beboernes ophold påLærkehøj er langvarig eller svarer til, hvad der er almindeligt. Sammenligningmed andre § 94-boformer kræver, at der er sammenlignelighed medhensyn til opgørelsesmetoder og længde. Det er muligt at foretage en sammenligningmellem opholdslængden på Lærkehøj med Årsstatistikkens særligeopgørelse af opholdslængde for de brugere, som har boet på § 94-boformeri 2001 og 2002. (Årsstatistikken 2002) Det vil sige en periode på 2år sammenlignet med perioden for Lærkehøj på 2 år og 4 måneder.Denne sammenligning viser, at set i forhold til samtlige § 94-boformer erder en klar mindre andel af beboerne på Lærkehøj, som har et ophold afkort varighed, dvs. under 30 dage. For samtlige boformer er det 40 % afbrugerne, som har et ophold på under 30 dage, mens det kun er 28 % af beboernepå Lærkehøj.Der er 24 %, som bor på Lærkehøj mellem 30 og 90 dage. Tilsvarende andelbor på samtlige § 94-boformer mellem 30 og 120 dage.Ser vi på den andel, som har haft et ophold på mere end et år, er den forLærkehøj 10 %, mens den for samtlige § 94-boformer er 12 %.Hvad angår det længerevarende ophold svarer situationen på Lærkehøj såledestil adfærden på andre § 94-boformer, mens det kortvarige ophold erstørre på andre § 94-boformer end på Lærkehøj. Det sidste skyldes nok detforhold, at Lærkehøj er relativ ny, og at de første beboere er nogle, som harboet på Lærkehøj i længere tid.Bevidstheden om at skulle videreBevidstheden om, at Lærkehøj er et midlertidig opholdssted, står helt centraltfor de interviewede beboere. Et væsentligt samtaleemne både blandtbeboerne og blandt beboerne og medarbejderne er fremtidige boligmulighederog -ønsker.Som det fremgår af den statistiske opgørelse, bor en stor del af beboere påLærkehøj i en kortere periode, og kun 12 beboere har boet der mere end etår. Når det alligevel hovedsageligt er erfaringerne fra de beboere, som harboet på Lærkehøj i længere tid, som vi efterfølgende trækker frem, skyldesdet, at varigheden af opholdet og konsekvenserne af at bo på herberget gennemen længere periode træder frem netop i disse interview.“Fremtidsudsigter? Nu har jeg gennem et år bevist, at jeg kan få metadonen gang om ugen uden at forbruge mig på det. Jeg har taget 20metadoner i dag, men jeg er ikke skæv. Metadon forhindrer mig i at fådet dårligt. Jeg er på misbrugscentret 2 gange om ugen… Jeg mangleret sted, og det ville være godt at få noget. Jeg skal selv finde noget.Jeg fandt noget i Århus, da jeg var der. Så jeg skal finde noget selv.Jeg er boligsøgende, men ikke aktivt søgende. Indtil da bliver jeg bo-50


ende her. Det er sidste station, inden jeg finder en bolig, og den jeg vilblive boende i. Jeg finder ikke en bedre venteposition end her. Det erumuligt. Jeg drømmer om en bolig.”Den mindre gruppe af beboere, der har boet på Lærkehøj gennem flere år,giver udtryk for, at det har konsekvenser at bo på et herberg i længere tid.Fra at være meget positive og tilfredse med institutionens regler og de socialemuligheder oplever de efterhånden disse rammer som begrænsende.“Nu har jeg boet her over 2 år. Jeg er træt af at bo her, træt af at jegikke kan lave min mad selv og træt af, at mine børn og min kæreste ikkekan komme og besøge mig. Min mor kan ikke komme og besøgemig. Det er kommunen, der finder en bolig til mig. Jeg har været oppeog snakke med dem, og de kunne godt høre på mig, at nu var det nu.De sagde: “at nu er du grydeklar”. Det er ikke min sagsbehandler,det er en oppe fra boligrådgivningen… Men nu er jeg nødt til at (fåenergi)… Jeg vil gerne have mit eget køkken og gerne have, at der kankomme nogen og besøge mig ud over dem, der bor i huset. Jeg ser detsom et omvendt fængsel – her må du gerne gå ud, men du må bare ikkefå nogen med ind.”Hvor beboeren i starten af sit ophold på Lærkehøj oplever reglen om ikke atmåtte have besøgende på herberget som beskyttende, bliver den nu vurderetsom en begrænsning for hans udfoldelser i hverdagen.En anden beboer, som også har boet på herberget et par år, oplever “at løbeter kørt” i forhold til det sociale fællesskab med de andre beboere. Han hargennem årene haft relationer til flere af de andre beboere, men da der heletiden er stor udskiftning, er han efterhånden blevet mættet i forhold til atindgå relationer til de nye beboere og er derfor begyndt at holde sig merefor sig selv. Desuden mener han, at det er tid for ham at komme videre fraherberget både boligmæssigt og socialt.“Jeg er ved at være træt af – ikke af stedet her – men af, at der hele tidenkommer nye, og det er misbrugere af en eller anden art. Det kanvære folk, der drikker meget eller junkier – det kan jeg ikke leve med ilængden, hvis jeg vil være det, jeg gerne vil. Det er fint at bo her i enperiode, men så må der gerne ske noget andet.”Barriererne for at flytte fra Lærkehøj er mange“Et langt stykke tid hen ad vejen, der havde jeg lyst til at blive boende,fordi jeg er lidt nervøs for at komme ud og være alene.”For mange beboere er der et dilemma mellem på den ene side ønsket om atfå en egen bolig og på den anden side frygten for at bo alene. Dette dilemmasamt tidligere dårlige erfaringer med at bo i lejlighed er nogle af de barrierer,der er for at flytte væk fra Lærkehøj.Ser vi på de barrierer, beboerne giver udtryk for i forhold til at flytte, så erde mangesidet. Det generelle indtryk er, at der er mange forhindringer påvejen mod anden bolig, både individuelle og strukturelle. For nogle drejer51


det sig primært om angst for ensomhed og social isolation, og for andrehandler det om, hvorvidt de kan tage vare på sig selv. Derudover er der demere strukturelle barrierer som fx mulighed for at blive tilbudt en egnetbomulighed og ventetiden, inden tilbuddet kommer.“På længere sigt håber jeg på at få en lejlighed. Jeg har også søgt omat få noget bostøtte i det første stykke tid, hvilket, jeg tror, er megetvigtigt, når man kommer ud i sit eget. Fordi når man bor her, så erman vant til, at der er en medarbejder 24 timer i døgnet, man kankomme og dele sit hjerte ud til, måske ikke hele sit hjerte, men noget afsit hjerte – hvis der er nogle ting, som man går og grubler over. Deter meget vigtigt for mig, fordi det er rigtig lang tid siden, at jeg harboet alene. Det er altså mange år siden.”At vedblive med at være skrevet op på venteliste til bolig samt at få svaretpå boligtilbuddene med posten er også en barriere, som de interviewede harerfaring med. En af de interviewede fortæller, at det koster 200 kr. om åretat være skrevet op til bolig, og når han glemmer at betale, ryger han bagerstpå ventelisten. Det har han oplevet og efter det, virker ventetiden nærmestuendelig for ham. En anden fortæller:“Vi har en handlingsplan, og det skal der ligge for hver af os på ettidspunkt, efter at vi har været her i et stykke tid. Der bliver taget kontakttil os af vores kontaktperson og et par sagsbehandlere. Så laver vien handlingsplan for, hvad jeg vil i fremtiden. Der bliver jeg skrevetop nogle steder, det forlanger de. Jeg har betalt nogle penge til at bliveskrevet op i Roskilde. Nu er der begyndt at ske noget der. Jeg er ligeblevet tilbudt en lejlighed, men desværre fik jeg åbnet brevet en ugefor sent. Men så ringede Helle og forklarede dem, at posten godt kunnegå lidt galt, men så ville jeg få tilbudt den første og bedste næstelejlighed.”Beboernes misbrug og hjemløshed er afgørende barrierer for at flytte fraherberget. De ofte massive problemkomplekser, beboerne har, kommer fxtil udtryk i det følgende citat, som er fra et interview med en ung kvindekort tid efter, at hun var flyttet ind på herberget.“Der er ikke nogen, der har kunnet hjælpe mig med en bolig eller noget.Så mens jeg bor her, kan de arbejde på sagen og eventuelt findeen beskyttet bolig, fordi jeg har været syg og har taget piller – psykofarmaka– antidepressive midler. Det har jeg været på et år eller noget…Jeg er meget glad for at bo her – selvom jeg ved, at jeg ikke skalbo her, men at det er sådan noget akut. Så hvis jeg får en bolig vil jeghave hemmelig adresse [frygter tidligere samlever]. Nu har jeg fået enny kæreste.”For hende er der også frygt forbundet med at etablere sig i anden bolig, fordihun er flygtet fra en tidligere kæreste. Kvinden bor også i flere år på Lærkehøj.En anden barriere er økonomien både at kunne administrere økonomiog selve huslejens størrelse.52


“Stille og roligt små skridt en dag ad gangen ellers opgiver jeg forhurtigt. At jeg har noget at stå op til hjælper mig til at komme væk frade dårlige ting. Jeg bliver administreret med mine penge. Jeg er ikkegod til at administrere penge. Derfor får jeg penge en gang om ugen.Det er fint 800 kr. 3 gange og så 1.100 kr. Jeg har ikke disse penge,når jeg får en lejlighed.”“Jeg ser meget efter boliger, men de koster for meget – den billigstejeg har set koster 4.000 kr. om måneden, og der var også viceværtarbejde.Den skrev jeg på, men hørte ikke noget. Jeg er også blevet skrevetop i boligforeninger.”Når der således er enkelte, som bliver boende på herberget gennem en årrække,skyldes det flere forskellige forhold. For det første skal det ses i lysetaf beboernes hjemløshed og misbrug. For det andet, at der ikke er egnedeboliger til rådighed for beboerne. Endelig er der et tredje perspektivnemlig, hvorvidt det er realistisk efter blot få måneder at kunne bo i egenbolig, når man fra tidligere har dårlige erfaringer med at kunne klare sigselv i egen bolig.At flytte fra herberget og senere flytte tilbage igenDer er beboere, som er flyttet fra Lærkehøj, og som efter et stykke tid erflyttet tilbage igen. Årsagerne kan være mange. Som det fremgår nedenfor,er der 28 personer, der har været indskrevet 2 gange, 8 personer har væretindskrevet 3 gange, mens kun 3 personer har været indskrevet mere end 3gange.I alt har der været tale om 163 indskrivninger for de 124 personer, som harboet og nu bor på Lærkehøj. Som det fremgår, er der langt flere mænd endkvinder, der er gengangere på Lærkehøj. Der er således 32 mænd, som erblevet indskrevet mere end en gang, mens der kun er 7 kvinder, som er blevetindskrevet mere end en gang.Tabel 4.2: Beboere fordelt efter antal indskrivninger på LærkehøjMænd Kvinder I altIndskrevet 1 gang...................................... 96 28 124Indskrevet 2 gange.................................... 22 6 28Indskrevet 3 gange.................................... 7 1 8Mere end 3 indskrivninger ......................... 3 0 3I alt ............................................................ 128 35 163De kvalitative interview viser, at der er stor forskel på gengangerne. Denstore del af gengangerne skyldes det forhold, at de er flyttet fra herbergetfor at afsone en fængselsdom eller for at blive indlagt på hospital. På en mådekan man tale om, at de få ordnet nogle af de barrierer, som der bl.a. er påvejen mod en mere permanent bolig. Andre flytter bare fra herberget, hvorde bor hos venner eller kæreste, men det går ikke, eller de kan ikke klare sig53


og vender tilbage efter en periode. Andre igen flytter til en permanent boligmed troen på, at de ikke mere skal bo på herberg.En beboer fortæller, at han var heldig med at få det samme værelse, efter athan havde været flyttet i en 3 måneders periode for at afsone en dom. I mellemtidenhavde der boet 3 forskellige beboere på værelset.En anden beboer fortæller om sine erfaringer med at flytte fra Lærkehøj efteret års ophold og om, hvordan han efter et halvt år kom tilbage til Lærkehøj,fordi den ene af de 2 venner, som han flyttede sammen med i et lejethus, var voldelig.Redigeret citat: “Jeg var så heldig eller uheldig at flytte sammen med2 venner i et lejet hus, men det gik ikke, fordi den ene var for voldelig.Vi 2 andre måtte bare flygte i nattens mørke. Vi havde kendt hinandeni mange år, men aldrig prøvet at bo sammen 24 timer i døgnet… Viflyttede derop efter, at jeg havde boet på Lærkehøj i cirka et år… ogboede der i et halvt års tid. Det var ikke lige det, jeg havde håbet på.Jeg havde håbet på, at jeg skulle opleve foråret deroppe. Men så varder lige den ene irriterende fyr… Det var også lidt mærkeligt at kommetilbage hertil, til nogle af de andre, som også havde boet her ligefra starten. De bor her så stadig. Det var godt, at jeg kendte nogle…Men sådan er det generelt, jeg kender i hvert fald nogle stykker, somer flyttet ud og kommet ind igen efter nogle måneder, fordi det måskeikke lige er gået ude i livet.”4.2 Hvad sker der med personer, som forladerLærkehøj?For de fleste af dem, der forlader Lærkehøj, vides det ikke, hvad der skermed dem, medmindre de vender tilbage til Lærkehøj, hvilket altså sker forca. 25 % af beboerne. Dem, der kommer i egen bolig, er der en vis videnom, ofte fordi de bliver tildelt bostøtte, og medarbejderne på Lærkehøj kansåledes følge, hvad der sker med personerne.Når beboerne forlader Lærkehøj, foretages der en registrering af udskrivningsårsagen,og hvad den enkelte er udskrevet til.Ved udskrivningsårsagen skelnes mellem planlagt og ikke planlagt udskrivning.For de 124 beboere, der har boet og nu bor på Lærkehøj, er der tale om 138udskrivninger. For dem, der pr. 1. januar 2005 bor på Lærkehøj, er der forden helt store del ikke tale om udskrivninger, mens der for dem, der har forladtLærkehøj mere end en gang, er tale om flere udskrivninger.54


Tabel 4.3: Udskrivningsårsag for mænd og kvinder. Antal og procentMænd Kvinder I alt I alt (%)Bortvisning................................ 8 4 12 9Ikke planlagt ............................. 36 19 55 40Planlagt .................................... 60 11 71 51I alt............................................ 104 34 138 100Ser vi på udskrivningsårsagerne, har der været tale om bortvisning af 12personer, hvilket svarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der er tale omen lidt støre andel af kvinder end af mænd.De planlagte udskrivninger, som udgør 51 % af alle udskrivninger, omfattersituationer, hvor der er lagt en plan for, hvor den hjemløse skal hen, nårvedkommende forlader Lærkehøj. Det kan være til egen bolig eller til andeninstitution i en anden kommune m.v. Der er en klar større andel af mændeneend af kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb.De ikke-planlagte udskrivninger omfatter 40 % af alle udskrivninger.Blandt kvinderne er det 56 % af udskrivningerne, som er ikke-planlagte.Det er umiddelbart svært at sammenligne udskrivningerne for Lærkehøjmed udskrivningerne for samtlige § 94-boformer, fordi der for sidstnævnteer en del uoplyst – 18-20 %. Samtidig er der usikkerhed omkring registreringenaf, hvad der er planlagte og ikke-planlagte udskrivninger. Der måderfor tages en række forbehold over for sammenligningen.Ser man på opgørelserne for samtlige § 94-boformer, viser det sig, at overhalvdelen af udskrivningerne er planlagte, og for boformerne i hovedstadenligger de planlagte udskrivninger på 65 %. Umiddelbart ser det således udtil, at de planlagte udskrivninger på Lærkehøj ligger på et lavere niveau endpå andre § 94-boformer i hovedstaden. Samtidig er de ikke-planlagte udskrivningerog bortvisninger højere på Lærkehøj.Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgende billede.55


Tabel 4.4: Beboere på Lærkehøj fordelt efter, hvad de udskrives til. Særskilt for mænd ogkvinder. AntalMænd Kvinder I altIngenting/gaden.............................................. 24 9 33Anvist bolig ..................................................... 12 1 13Egen bolig ...................................................... 8 1 9Psykiatrisk hospital ......................................... 6 0 6Kriminalforsorgen ........................................... 7 3 10Døgnbehandling ............................................. 10 3 13Familie, venner, kæreste ................................ 9 7 16Lindevangen .................................................. 4 1 5§ 94-institution uden for amtet ........................ 11 2 13§ 91-institution inden for amtet ....................... 1 0 1§ 91-institution uden for amtet ........................ 3 1 4Andet .............................................................. 5 5 10Uoplyst ........................................................... 4 1 5I alt.................................................................. 104 34 138Der er 33 beboere (24 %), som er udskrevet til ingenting eller til gaden, dvs.uden, at der er klarhed om deres boligforhold. Der er typisk tale om bortvisningereller ikke-planlagte udskrivninger. I sidste tilfælde kan det være personer,som bare forlader Lærkehøj uden at angive grunden, eller hvor deflytter hen.Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er udskrivning til egen boligeller anvist bolig. Der er 22 beboerne (16 %), som har forladt Lærkehøj,hvor udgangen på deres opholdt er endt i denne situation. Der er tale om enklar forbedring angående udskrivning til egen eller anvist bolig. Opgørelseni 2003 baseret på 50 personer viste, at 10 % blev udskrevet til egen elleranvist bolig.For 29 personer (21 %) er der tale om både planlagte og ikke-planlagte udskrivninger,hvor den enkelte beboer er blevet henvist eller er blevet overflyttettil psykiatrisk hospital, kriminalforsorgen eller i døgnbehandling. Deikke-planlagte er fx, når den enkelte beboer har fået det dårligt og af dennegrund bliver overflyttet til psykiatrisk hospital. De planlagte kan fx være,når en beboer skal afsone en dom i fængsel eller fx, at en beboer skal i behandlingfor misbruget.For 23 beboere (17 %) er der tale om, at de er blevet henvist til en § 94-boformeller en anden institution enten inden for amtet eller uden for amtet.Der er i høj grad tale om planlagte udskrivninger. Udskrivninger til § 94-institutioninden for amtet er typisk til det nærtliggende Lindevang, mens udskrivningertil institutioner uden for amtet typisk drejer sig om karantænerfra andre § 94-boformer.56


Der er 16 beboere, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de er flyttetsammen med familie eller til venner eller kæreste. Det sidste er tilfældet foren del af kvinderne, mens mændene typisk er flyttet sammen med venner.Der er typisk tale om ikke-planlagte udskrivninger.“Andet” omfatter personer, der er udskrevet til almindeligt hospital samtdødsfald og “andet”.Udskrivningerne er forskellige for mænd og kvinder. Næsten halvdelen afkvinderne (16 kvinder) er udskrevet til ingenting/gaden eller til familie,venner og kærester. Det er bl.a. også baggrunden for, at der for så stor endel af kvinderne er tale om ikke-planlagte udskrivninger. Der er fx også kun2 af kvinderne, som er udskrevet til egen bolig eller anvist bolig, mens detgælder for 20 mænd.Ser vi på udskrivningerne i forhold til, hvor lang tid de hjemløse har boet påLærkehøj, viser det sig, at der blandt dem, der bor der i kortere tid, er enstørre andel, som bliver udskrevet til ingenting/eller gaden eller til familie,venner og kærester end blandt dem, der bor der i længere tid. For dem, derbor på Lærkehøj i længere tid, er der en klar større andel planlagte udskrivningertypisk til anvist eller egen bolig.4.3 OpsamlingDer er stor forskel på, hvor længe de hjemløse bor på Lærkehøj. I periodenfra Lærkehøjs start til 1. januar 2005 har der boet 124 forskellige personer.Knap 30 % har boet der mindre end en måned, mens andre 24 % har boetder mellem 1 og 3 måneder. Halvdelen af beboerne har således boet dermindre end 3 måneder.Lidt over 20 % har boet på Lærkehøj mellem 3 måneder og 6 måneder, ogandre 16 % har boet der mellem et halvt og et helt år. 10 % har boet på Lærkehøjmere end et år.Der er stor forskel på mænd og kvinder. Mændene bor typisk længere tid påLærkehøj end kvinderne.Sammenlignet med andre § 94-boformer er der en mindre andel, som bor påLærkehøj i kort tid end på andre § 94-boformer, mens andelen, som bor dermere end et år, svarer til andelen på andre § 94-boformer.Der er en række årsager til, at de hjemløse bliver boende på Lærkehøj i længeretid. For nogen skyldes det deres sociale situation og deres situationsom hjemløs med et massivt misbrug. For andre drejer det sig om angst forensomhed og isolation ved at bo alene og for andre igen om, hvorvidt de57


kan tage vare på sig selv. Derudover er der mere strukturelle barrierer somfx muligheden for en egnet bomulighed.For de hjemløse, som kommer til Lærkehøj, er der beboere, som flytter fraLærkehøj, og som efter et stykke tid vender tilbage igen. I forhold til antalletaf indskrivninger i perioden, som ligger på 163 indskrivninger, er der 39genindskrivninger. Den store del af gengangerne skyldes det forhold, at deer flyttet fra herberget for at afsone en fængselsdom, eller at de bliver indlagtpå hospital. Andre flytter fra Lærkehøj med troen på, at de kan klaresig, men må af mange forskellige årsager vende tilbage til Lærkehøj.For de beboere, der forlader Lærkehøj, ved vi meget lidt om, hvordan detgår dem. Vi har alene oplysninger om udskrivningsårsagen, og hvad de bliverudskrevet til, når de forlader Lærkehøj.Der er 24 %, som bliver udskrevet til ingenting eller til gaden. Der er typisktale om bortvisninger eller ikke-planlagte udskrivninger.Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvist bolig.Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvor udgangen er endt idenne situation, og der er tale om en stigning i forhold til tidligere opgørelser.For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke-planlagte udskrivningertil psykiatrisk hospital, kriminalforsorgen eller i døgnbehandling.For 17 % andre beboere er der tale om udskrivning til en § 94 institutioneller en anden institution i amtet eller i et andet amt.Sammenlignet med andre § 94-boformer i hovedstaden er der en klar mindreandel, som er planlagte udskrivninger fra Lærkehøj. Det kan hængesammen med målgruppen. Der er således en større andel, som bliver udvistgrundet deres situation, og der er en større andel ikke-planlagte udskrivningersærligt blandt kvinderne, som ofte finder anden bolig ved at flytte til enkæreste eller en ven.58


5 NatvarmestuenSiden september 2002 har Lærkehøjs natvarmestue eksisteret som et åbentgratis anonymt tilbud, hvor brugere uden visitation kan komme direkte indfra gaden. Målgruppen er identisk med herbergets målgruppe, nemlig hjemløsemænd og kvinder, som udover at have særlige sociale problemer tilligeer karakteriseret ved at have et alkohol- eller stofmisbrug og/eller en psykisklidelse.Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage, umiddelbartved hovedindgangen, og består dels af 12 sovepladser fordelt på 2 rum medhenholdsvis 8 og 4 senge, dels af et opholdsrum med tv og et mindre køkken.Desuden er der 3 toiletter med bad. Der er åbent hver nat mellem klokken23.30 og 7.45. Personalegruppen består af 4 pædagogiske medarbejdere,der arbejder i 2 hold af 2 samt et antal vikarer. Medarbejderne er en delaf Lærkehøjs samlede personalegruppe.I dette kapitel beskriver vi, hvor mange og hvem der kommer i natvarmestuen,og hvor hyppigt de kommer. Desuden beskriver vi, hvordan en nat ivarmestuen typisk foregår, principperne for det sociale arbejde samt medarbejdernessamarbejde med herbergets øvrige medarbejdere.5.1 Stigning i antal besøg i natvarmestuen?Der er stor variation i antallet af brugere fra nat til nat, og der er ikke taleom nogen form for forudsigelighed. Brugerne kommer direkte ind fra gaden,og nogle nætter er der overfyldt med 19 brugere, og andre gange er der7 brugere. Medarbejderne mener, at natvarmestuens størrelse med plads til12 overnattende gæster er tilpas, men når der nogle gange er helt op til 19brugere, kunne det være godt med flere sovepladser.Hver nat registrerer medarbejderne antallet af brugere i Lærkehøjs natvarmestue.På baggrund af disse registreringer kan det konstateres, at der ersket en gennemsnitlig stigning fra 7 brugere pr. nat i 1. halvår 2003 til 11brugere pr. nat i 2. halvår i 2004.Tabel 5.1: Antal brugere i gennemsnit pr. nat i natvarmestuen2002 2003 2004 2005Sep.- dec. 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Januar3 7 9 9 11 15Den seneste registrering, som dækker januar måned 2005, viser, at der er 15brugere i gennemsnit pr. nat i natvarmestuen med en variation fra 11 brugerede dage, hvor der er færrest, til 19 brugere på de dage, hvor der er flest. I59


januar 2005 har der været en gennemsnitlig overbelægning på 3 personerpr. nat. Nedenstående tabel viser antallet af dage pr. måned med overbelægning,det vil sige, hvor der er mere end 12 brugere i natvarmestuen.Tabel 5.2: Antal dage pr. måned med overbelægningMåned Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt2003 - - - 2 4 8 7 - 1 5 4 2 332004 1 0 0 0 6 4 14 10 8 3 7 8 612005 23Der er flere dage med overbelægning i løbet af sidste halvdel af 2004 ogstarten af 2005 end tidligere og således et øget pres på natvarmestuen.Ser vi dernæst på udviklingen af antal besøg over tid, viser der sig en stigningpå 614 flere besøg i 2004 end i 2003.Tabel 5.3: Antal besøg i natvarmestuen pr. måned i 2002, 2003, 2004 og januar 2005Måned 2002 2003 2004 2005Januar ....................... 118 252 464Februar...................... 150 141Maj............................. 131 246April ........................... 281 269Maj............................. 336 339Juni............................ 323 323Juli ............................. 297 377August ....................... 237 382September................. 25 261 328Oktober...................... 118 280 277November.................. 98 303 302December.................. 127 242 337I alt ............................ 368 2.959 3.573Tabellen viser udviklingen af antal besøg pr. måned fra åbningen d. 9. september2002 til januar 2005. Det fremgår, at der er stor variation i antalletaf besøg fra måned til måned, fx er der i februar måned 2004 kun 141 besøgog 246 besøg måneden efter i marts.En formodning kunne være, at der ville komme flere brugere i vintermånederne,hvor det er koldt og mørkt, men registreringerne viser tværtimod, atder har været flest besøg i juli og august måned 2004 og i maj og juni 2003.60


5.2 Alle kan komme, men der kommer flest danskemænd i 30erneNatvarmestuen er et åbent tilbud, hvor brugerne kommer uden visitation,modsat herberget, hvor beboerne bliver visiteret til.For at komme nærmere en karakterisering af brugerne af natvarmestuen harmedarbejderne gennem et halvt år eller i alt 184 nætter i perioden 1. juli til31. december 2004 udfyldt et kort registreringsskema over hver enkelt bruger.Registreringen omhandler, hvem personen er, køn og alder samt, hvorpersonen eventuelt er henvist fra og normalt bor. Enkelte af brugerne harselv udfyldt registreringsskemaet, og enkelte har ikke ønsket at deltage.Det er naturligvis meget forskelligt, hvilke informationer om brugeren derer blevet registreret. Nogle kommer kun en enkelt nat i varmestuen og ønskerikke at tale med nogen, andre kommer gennem en længere periode indimellem,og desuden er der en mindre gruppe, som har overnattet de flestenætter i registreringsperioden. Det siger sig selv, at medarbejderne kendergengangerne bedre, også selvom det er mennesker, der ikke ønsker kontakt.106 forskellige personer er kommet i natvarmestuen i registreringsperioden.Herbergets beboere, som en gang imellem kommer i natvarmestuen, indgårikke i registreringen.Brugerne har enten et alkoholmisbrug, et stofmisbrug og/eller er psykisk syge.Medarbejderne fortæller, at der i en periode kom en del brugere, derhavde et stofmisbrug, og der er også en gruppe af brugere med alkoholmisbrugsamt en fast kerne af psykisk syge brugere. Brugergrupperne forandrersig hele tiden.Brugernes alder varierer, der er både enkelte unge under 25 år – det drejersig om 3 personer og enkelte ældre over 50 år. Hovedparten af brugerne er,som det fremgår af tabellen, i 30erne. Men det er bemærkelsesværdigt, atder er 16 personer, der er mellem 26 og 30 år.Tabel 5.4: Antal brugere fordelt på aldersgrupperAntal brugereUnder 30 år ................................................................................... 1931-40 år......................................................................................... 2641-50 år......................................................................................... 18Over 50 år ..................................................................................... 6Uoplyst .......................................................................................... 37I alt ................................................................................................ 106De 5 brugere, der har brugt natvarmestuen i flest nætter, er forholdsvis unge,nemlig henholdsvis 24, 34, 37 og 48 år.61


Langt de fleste brugere er mænd – 94 er mænd, og kun 12 er kvinder. Dekvindelige brugere er karakteriseret ved kun at overnatte en eller 2 nætter inatvarmestuen og typisk sammen med en ven eller veninde. Medarbejdernemener, at det primært er prostituerede, og nogle af kvinderne er henvist fraReden på Vesterbro, som er et være- og rådgivningssted for prostitueredekvinder, hvoraf mange er stofmisbrugere. Reden er også et overnatningstilbudmed plads til 12 kvinder. I de sidste måneder af 2004 er der mellem 1og 5 kvinder de fleste af nætterne.Brugere med anden etnisk baggrund end dansk udgør en mindre del af brugerne.Der er kommet 20 personer med anden etnisk baggrund end dansk iregistreringsperioden. En tysker, en ester og en afrikaner har overnattet næstenhver nat gennem en længere periode. Desuden har der bl.a. været 3 afrikanereog en polak i enkelte nætter, mens de øvrige med anden etnisk baggrundend dansk kun kommer en enkelt nat.Stort set alle brugerne er boligløse. Men hvor overnatter de så, når de ikkekommer i natvarmestuen? De bor på gaden eller på skift på andre lignendenatvarmestuer fx i Stengade, Hillerødgade, på Sundholm eller i Reden.Nogle bor indimellem hos familie og bekendte.Enkelte af brugerne har en midlertidig bolig på forskellige herberger fxMændenes Hjem, Lindevangen eller plejehjem, og et par stykker har egenbolig.De fleste brugere henvender sig selv til natvarmestuen, men der er også endel, der er henvist fra andre herberger fx fra Mændenes Hjem, Stengade,Solvang eller Reden. Endelig har en del deres kendskab til varmestuen fraandre brugere.Tabel 5.5: Brugerne fordelt efter hvor de er henvist fra. AntalI altHenvender sig selv ............................................................ 36Uoplyst .............................................................................. 27Andre herberger ................................................................ 18Anden bruger..................................................................... 12Politiet ............................................................................... 5Kommunen ........................................................................ 3Skadestuen........................................................................ 2Sydhavns Kompagniet 1Frederiksberg Hospital ...................................................... 1Alkoholenheden på Frederiksberg..................................... 1I alt..................................................................................... 106Det er medarbejdernes erfaring, at der i løbet af perioden er kommet enkeltebrugere, som er på grænsen af målgruppen. De nævner fx en taxachauffør,som kommer for at få mad, og en studerende, som har et sted at bo.62


“Taxachaufføren er hjemløs nu, men havde et sted at bo, også menshan kom her. Han sidder og ser tv her. Han er en sær snegl og går ikkei bad. Men han har indtægt. Den studerende har også andre problemer,han har ingen penge 4 dage efter den første... Der kom ogsåen ældre invalidepensionist, som var ensom om natten, og som komfor at få en sludder. Om sommeren er der et par turister, som overnatterher, fordi de har hørt, at de kan overnatte gratis. De kommerind, men kommer ikke igen, fordi det er et hårdt sted at være. Enkeltegange kommer der nogle fulderikker med smykker og mobiltelefoner,men de må finde et hotel.”Medarbejdere i natvarmestuen5.3 Transitter, nomader, nattevandrerne og de fasteOpgørelsen for perioden 1. juli til 31. december 2004 viser, at 106 forskelligepersoner har anvendt natvarmestuen i denne periode, som tæller 181nætter.Der er også forholdsvis mange brugere, som kun kommer en enkelt nat inatvarmestuen, nemlig 30 (7 kvinder og 23 mænd). Størstedelen af brugerneopholder sig i natvarmestuen mellem 2 og 7 nætter. For nogle er der taleom en sammenhængende periode og for andre et par nætter i træk, hvorefterder går et stykke tid, før de igen overnatter et par nætter.Tabel 5.6: Antal brugere fordelt på hvor mange nætter de er i natvarmestuen1 nat 2-7 nætter 8-31 nætter 32-62 nætter Over 62 nætter I alt30 39 23 9 5 106I gennemsnit overnatter de 106 brugerne 19 nætter i natvarmestuen, mensom det fremgår, dækker dette gennemsnitstal over store variationer.I en evaluering af natvarmestuer karakteriseres brugerne som henholdsvistransitter, nomader, de faste og nattevandrerne ud fra hyppigheden af deresbesøg 1 . Denne karakteristik er også relevant i forhold til brugerne af Lærkehøjsnatvarmestue.TransitterDen største gruppe af brugere er transitter. Det vil sige brugere, som kommeren nat eller nogle få nætter, hvorefter de tager videre og ikke ses igen.Der er fx 5 af de brugere med anden etnisk baggrund end dansk, som kunhar været en enkelt nat i natvarmestuen. Det drejer sig fx om en sulten ogtræt ældre hjemløs alkoholiker fra Tyskland, en ung polsk kvinde, som erhenvist af politiet, og som mangler et sted at overnatte, inden hun skal retur-1 Christensen, Bjørn og John M. Nielsen: Storbyens sociale barometer – evaluering afKirkens Korshærs natvarmestuer, 1998 Konsulentkompagniet.63


nere til Polen med billetter udleveret af ambassaden. Et tredje eksempel ernordmanden, der er blevet overfaldet og frarøvet både pas og penge, oghvor skadestuen henviste ham til natvarmestuen.Derudover er der også en del af kvinderne, som kun overnatter en enkeltnat. Eller fx den hjemløse mand i metadonbehandling, som overnatter inatvarmestuen, inden han om nogle dage kan flytte ind i en bolig. Eller narkomanen,der er blevet smidt ud hjemmefra på grund af stoffer og derfor erakut boligløs.NomaderDer er også en gruppe nomader. Det vil sige brugere, som kommer jævnligti en kortere periode, hvorefter de ophører med at komme, fordi de har fåetandre overnatningsmuligheder, er blevet fængslet eller er kommet i behandling.De kommer tilbage til natvarmestuen, når mulighederne er brugt op,når de bliver løsladt, eller hvis de afbryder behandlingen.Der er fx en mand, som er en nat i natvarmestuen i juli, og en nat i augustog ni nætter i december. I den mellemliggende periode har han være indlagtpå psykiatrisk afdeling. Tidligere har han været fængslet. Manden er psykotiskog har tidligere haft en langvarig behandlingsdom.Eller en kvinde med psykisk lidelse, stofmisbrug og prostitution, som førstovernatter en enkelt nat i august måned og igen enkelte nætter i decembermåned. Hun har forsøgt behandling for sit misbrug flere gange, men ersprunget fra. Desuden er hun i parforhold med en mand, der også kom i natvarmestuenenkelte nætter i august.Eller der er en finne, som i alt har været 18 nætter i natvarmestuen spredtover 3 måneder. Han er retarderet, hjemløs og psykisk syg.De fasteDer er en mindre gruppe faste brugere, som er i natvarmestuen ret permanent,og som medarbejderne karakteriserer som de mest udsatte af brugerne.De er karakteriseret ved enten ingen eller ringe kontakt med sagsbehandlerne.Nogle er sat til vægs af gæld, told og skat. De er typisk karakteriseretved ikke at kunne tilpasse sig herbergets rammer.Kun en mand har overnattet hele registreringsperioden i natvarmestuen.Han er psykisk syg i midten af 30erne og uden bolig, forsørgelse, sprog ogpersonlig hygiejne. Han lever af det, han kan samle op i skraldespande.Manden holder sig på afstand af de andre brugere og medarbejderne vedbl.a. at sidde i mellemgangen og ikke i selve natvarmestuen. Han virkerimidlertid tryg ved at komme i natvarmestuen. I løbet af det halve år, der ergået, vurderer medarbejderne, at der er mere kontakt til brugerne end tidligere.Han virker gladere og har fået bedre hygiejne. De øvrige brugere ken-64


der mandens situation og giver ham tomme flasker, cigaretskodder m.m. Defortæller, at han går på gaden og råber, men i natvarmestuen er han stille ogrolig. Desuden kommer han på andre væresteder i løbet af dagen.Endvidere er der 2 andre mænd, der gennem mere end 3 måneder overnatterpermanent i natvarmestuen. Den ene er en mand midt i 30erne, som tidligerehar boet på herberget Lærkehøj, og måske vil han gerne ind og bo derigen. Han er ikke motiveret for behandling, og i løbet af registreringsperiodenhar medarbejderne konstateret, at han er blevet tiltagende dårligere pågrund af sit alkohol- og hashmisbrug. Den anden mand er midt i 20erne ogbor hos venner og bekendte, når han ikke overnatter i natvarmestuen. Hannoterer selv følgende på registreringsskemaet: “samfundsfeltet er rykket framig bl.a. pga. stoffer”. Medarbejderne vurderer, at han periodevis er socialtvelfungerende og depressiv i andre perioder.NattevandrerneDer er få af brugere, som har deres egen bolig, men fx på grund af sindslidelse,ensomhed eller konflikter med andre personer, er det vanskeligt fordem at opholde sig der. En mand er fx flygtet fra sin lejlighed og er angstfor at vende tilbage, fordi han bliver forfulgt. Eller en anden mand, somkom et par dage nogle timer midt på natten, fordi han var ensom og havdebrug for at snakke og få lidt kaffe. Til nattevandrerne hører også en skizofrenmand, som normalt bor på et plejehjem, hvor han skal være på sit værelsesenest klokken 22.“De brugere, der har en bolig, kommer her på grund af stemningen,fordi det er uhyggeligt at være i deres bolig, og fordi de ikke ved,hvordan der kommer mad i køleskabet. Nogle kommer for det sociale.”Medarbejder i natvarmestuenDer kommer også enkelte tidligere og nuværende beboere på herberget. Denuværende beboere kommer for ikke at sidde alene på værelset, og fordi deikke kan sove om natten. I natvarmestuen kan de se tv, hygge, få en kopkaffe og lidt varme og eventuelt snakke med andre mennesker.I nogle perioder er der mange beboere, som kommer i natvarmestuen, i andreperioder kommer der næsten ingen. Det er blevet indskærpet, at det ikkeer hensigten, at beboerne fra herberget kan få mad i natvarmestuen. Madener forbeholdt brugerne af natvarmestuen, og beboerne må betale for deresmad i herbergets kantine. Desuden må beboerne i dag først komme fra klokken24 til klokken 6 og ikke i hele åbningstiden fra 23.30 til 7.45. Ydertidspunkterer forbeholdt brugerne fra gaden, så de har mulighed for at kommeind og falde til samt stå op i fred og ro. Disse retningslinier er blevet gennemførti efteråret 2004 på grund af et stigende antal brugere i natvarmestuenfra gaden og på grund af en mindre gruppe beboere, som i en periodeskabte konflikter i natvarmestuen på grund af deres forventninger tilmedarbejdernes servicering af mad.65


Beboerne indgår ikke i registreringen over brugere i natvarmestuen, menmedarbejderne skriver i døgnrapporten, hvilke beboere der har været der iløbet af natten. Denne interne samarbejdspraksis giver herbergets medarbejderemulighed for at bruge informationerne i deres arbejde.5.4 Spise, hvile, sove, op, kaffe, ud – en nat i varmestuenOm formålet med natvarmestuen står der i Lærkehøjs pjece:“Der er tale om et pædagogisk tilbud, som har til formål at tilbydemennesker et ophold for natten med mulighed for social kontakt. Personaletkan tilbyde basal støtte og omsorg, samtale, råd og vejledning,hvis brugerne ønsker dette. Der er ligeledes mulighed for at få et gratismåltid mad og vask af det tøj, man går og står i.”Brugerne af natvarmestuen kommer, fordi deres kroppe er trætte, og fordide har behov for at sove, spise og eventuelt få et bad. I natvarmestuen harbrugerne mulighed for at få opfyldt basale behov.Stort set alle brugerne ankommer, når natvarmestuen åbner og bliver der ogovernatter og går igen, når natvarmestuen lukker. Kun få er der enkelte timermidt på natten.I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan en nat i varmestuen forløber, oghvilke principper medarbejderne arbejder efter.Nattens forløbFørst bydes brugerne velkommen, dernæst spiser de og hviler sig eventueltforan tv’et, og så går de i seng og sover. Om morgenen står de op, får kaffeog forlader natvarmestuen.Når en bruger ankommer, bliver vedkommende først og fremmest budt velkommen,præsenteret for medarbejderne og spurgt, om de tidligere har væreti natvarmestuen. De bliver fortalt, hvor badeværelset og sovepladserneer, hvornår sengene åbner, hvad der er af mad, at der er mulighed for at fåkaffe og få vasket tøj, samt hvornår de bliver vækket, og at der er morgenmadm.m.Efter at brugeren er blevet præsenteret for stedet, er der mulighed for atsnakke med medarbejderne eller andre brugere, men det er medarbejderneserfaring, at de fleste brugere foretrækker fred. Enkelte snakker medarbejdernemed, og de kan fx rådgive om, hvor brugeren kan henvende sig medforskellige problemstillinger. Er der konkrete problemstillinger af social- ellersundhedsfaglig karakter, kan brugerne henvende sig hos herbergets sygeplejerske,som kommer i natvarmestuen om morgenen, eller de kan ventepå socialrådgiveren om morgenen. Nogle gange spørger medarbejderne og-66


så socialrådgiveren eller sygeplejersken eller andre af herbergets medarbejdereom konkrete spørgsmål på brugernes vegne.Brugerne spiser typisk som det første, efter at de har hængt overtøjet, doghar enkelte allerede spist på andre væresteder. Der er altid mad i natvarmestuen.Herefter tager brugerne bad, snakker og ser tv m.m. Nogle nætter erbrugerne gået i seng klokken 1.15 og andre nætter ikke. Det generelle billedeer, at der er meget stille om natten.I efteråret 2004 blev det besluttet at tv’et skulle slukkes 1.30, fordi medarbejderneerfarede, at brugerne ellers blev siddende foran tv’et, til de var vedat falde om af træthed.I løbet af natten vasker medarbejderne tøj, så det er klart til brugerne ommorgenen, samt ordner andre praktiske opgaver.Natvarmestuens åbningstid er i efteråret 2004 blevet forlænget fra klokken7 til 7.45, fordi medarbejdernes erfaringer viste, at brugerne har brug for atsove mere end de 6 timer, der tidligere var mulighed for. Det var vanskeligtat få brugerne op, og nogle skulle vågne midt i et trip. Desuden er det uværdigtat smide brugerne ud klokken 7, særligt i vinterhalvåret, men også genereltfordi fx Blågårdskirken, hvor en del af brugerne går hen bagefter,først åbner klokken 8. Det handler også om at følge den almindelige rytme iverden. Det fungerer godt med den nye åbningstid. Brugerne er glade for detre kvarter mere, og for medarbejderne er der fortsat tid til at skrive døgnrapportm.m.Der er morgenmad til brugerne, hvis de er oppe før klokken 7.30. Derefterbliver der sagt farvel – tak for besøget og brugerne ønskes en god dag. Brugerneer meget sociale og hjælper hinanden, fx med hvor man kan gå hen idagtimerne og fx få mad. Nogle følges ad ud af natvarmestuen, og andre ermere isolerede og tager alene af sted.Medarbejderne peger på, at der mangler et tilbud til brugerne om lørdagene,fordi de øvrige steder først åbner sidst på eftermiddagen. Desuden ville detvære ønskværdigt, hvis brugerne havde mulighed for at stå lidt senere opom lørdagen og fx gå en tur og komme tilbage og læse aviser.Principper for arbejdetOverordnet bliver der arbejdet efter de samme pædagogiske værdier i natvarmestuensom i herberget, men konkret er følgende principper centralefor natvarmestuen:• Grundlæggende respekt• Omsorg og tid til den enkelte• Tage imod på en ordentlig måde og sige farvel67


Der skal udvises respekt for den enkelte bruger således, at vedkommendeføler sig velkommen, også selv om de lugter, mangler alle tænder og brokkersig hele tiden. Det bliver tilstræbt, at brugerne ikke skal føle sig somklienter, når de er i natvarmestuen, og at der er en let og omgængelig tone.“Jeg prøver at være her i øjenhøjde og laver ikke mit sprog om. Jegtaler til dem, som jeg ville tale til mine venner. Det fungerer.”Medarbejder i natvarmestuenOmsorg og servicering, hvad angår mad, varme, drikke, seng, bad, vaske tøjog snak, er helt centralt i natvarmestuen. Det drejer sig først og fremmestom, at brugerne får deres basale behov dækket. Det er målet, at brugernegår glade fra natvarmestuen, og at de får den omsorg, de skal have, mens deer der.Der er service med det formål, at brugerne skal have en ordentlig oplevelseaf at være i natvarmestuen. Desuden står medarbejderne klar til dialog ogstøtte, hvis der er noget, de kan hjælpe brugerne med. Men ikke alle kanrumme at tage imod hjælp.Regler og retningslinierDer bliver ikke stillet krav til brugerne at natvarmestuen ud over, at de skalopføre sig ordentligt og vise respekt for de andre brugere. Helt overordnetgælder følgende regler og retningslinier:“Regler: ingen vold eller trusler om vold, ingen handel med stoffer ellerstjålne sager, ingen ulovlige våben. Retningslinier: ingen indtagelseaf alkohol eller stoffer på fælles arealer, ingen prostitution, og generelhensyntagen til natvarmestuens øvrige gæster og personalet.”Lærkehøjs pjeceDa natvarmestuen startede, skulle det helst være et sted uden regler og retningslinier,men efterhånden har det vist sig nødvendigt at lave forskelligeretningslinier fx om, hvornår man skal ud af sin seng, og hvornår der er sidste“udskænkning”.Medarbejdernes erfaringer viser, at det er bedst, hvis retningslinierne er desamme hver dag, for ikke at skabe konflikter mellem brugere og medarbejdere.Når der opstår konflikter mellem brugerne, lader medarbejderne i førsteomgang brugerne selv løse dem, men de griber ind, hvis den ene part ikonflikten ikke kan klare det. Men det forekommer meget sjældent, fordigenerelt respekterer brugerne hinanden.5.5 Natvarmestuen, herberget og omverdenenMedarbejderressourcer4 medarbejdere er tilknyttet natvarmestuen i dag og arbejder i hold af 2.68


Medarbejderne understreger, at det er centralt at være 2 personer på arbejdesamtidig, både i forhold til arbejdsopgaverne og i forhold til at kunne leveop til målene med arbejdet. Desuden er det godt at have mulighed for, atden anden medarbejder kan overtage en kontakt til en bruger, hvis relationenfungerer dårligt.De mange måneder med overbelægning slider på medarbejdernes ressourcerog har rejst tvivl, om det er tilstrækkeligt med 2 medarbejdere på vagt.Ledelsen har fulgt udviklingen og har med henblik på sikring af en ordentligog respektfuld service og ordentlige arbejdsforhold etableret en forsøgsordning.Denne indebærer en håndhævelse af en brugergruppe på maks. 12personer pr. nat samt en ekstra medarbejder omkring natvarmestuens åbningfra 23.30 til 24.00. Det ser ud til, at disse tiltag har begrænset antalletaf brugere og dermed arbejdspresset for medarbejderne.Internt samarbejdeDe 4 medarbejdere opfatter sig som natvarmeholdet og er en del af herbergetspersonalegruppe. Det interne samarbejde mellem medarbejderne i natvarmestuenog de øvrige af herbergets medarbejdere er formaliseret ved:• Overlap• Døgnrapport• Personalemøder• SupervisionHver dag er der en halv times overlap med dagpersonalet fra herberget. Deter enten sygeplejersken eller det pædagogiske personale i hverdagene og vikareri weekenderne. Medarbejderne fra natvarmestuen mener, at overlap ercentralt, og de er tilfredse med den måde, det fungerer på i dag, fordi det giverdem en mulighed for at videregive relevante oplysninger og dermed oplevelsenaf, at de gør deres arbejde færdigt. Overlap bruges også af medarbejdernesom en måde at “læsse” problemer af samt til at informere omeventuelle særlige episoder med nogle af Lærkehøjs beboere. Der er ogsåoverlap, når natvarmestuepersonalet møder på arbejde om aftenen, hvor derer mulighed for at høre, hvad der er sket på herberget i løbet af dagen.I døgnrapporten meddeler natvarmestuens medarbejdere sig til de øvrige afmedarbejderne i herberget om brugerne. Indholdet i den typiske døgnrapportvil være antallet af brugere, hvilke beboere der har været der, og hvordande har haft det.Tidligere foregik supervisionen også sammen med de pædagogiske medarbejderefra herberget, men netop fordi det ikke er de samme brugere, sommedarbejderne fra henholdsvis natvarmestuen og herberget ser, afholdernatvarmestuens medarbejdere nu supervision for sig selv. Selvom det er enforholdsvis ny praksis, er det medarbejdernes erfaring, at det fungerer godt.Først og fremmest fordi de 4 så er samlet om den sagssupervision, som er69


elateret til de brugere, der kommer i natvarmestuen, men også fordi de såer samlet som personalegruppe, hvor de kan drøfte andre temaer end forholdvedrørende det praktiske arbejde.En problematik for natvarmestuens medarbejdere er, at møder med øvrigemedarbejdere foregår om dagen, hvilket er problematisk for dem, fordi deenten har været vågne og på arbejde hele natten og derfor er trætte, ellerogså skal de møde ind på arbejde i deres friuge.Natvarmestuens medarbejdere holder møde med herbergets daglige leder engang om ugen. Desuden deltager de også på det fælles personalemøde hver6. uge.KvalifikationerCentrale kvalifikationer for medarbejderne i natvarmestuen er at være rummeligog tolerant og at kunne respektere brugerne uanset, hvem de er. Videnog kendskab til målgruppen er også centralt, bl.a. for at sikre, at medarbejderneikke overskrider brugernes grænser. At kunne sætte grænser og ikkevære konfliktsky eller bange fremhæver medarbejderne også som centralekvalifikationer.Medarbejderne har oplevet, at det kan være vanskeligt at sige farvel til brugerneom morgenen, fordi de ikke ved, hvad der videre sker med dem, menmed erfaringen er de blevet bedre til at rumme også det.“Jeg ville gerne følge med. Men det er vigtigt at kunne sætte grænser.Det er et nattilbud fra 23.30 til 7.45. Jeg må stole på, at de selv kanklare sig, eller at andre tager over. Der har været medarbejdere, somhavde svært ved at slippe brugerne og deres problemer. Nu tænker jegførst på arbejdet, når jeg låser op til natvarmestuen.”Medarbejder i natvarmestuenDet er et dilemma i arbejdet i natvarmestuen, at man på den ene side gernevil gøre noget eller tilbyde noget, når fx en ung brugers liv er på vej ned adbakke. Men på den anden side er det begrænset, hvad natvarmestuen kantilbyde, fordi der er tale om en omsorgsfunktion nu og her og om natten.“Sove, spise og de basale behov, men langsigtet kan vi ikke noget somvarmestue… Vi har svært ved at handle, også i forhold til om det ernoget, vi skal, fordi folk har krav på diskretion. Brugerne er ikke klienterher.” (Medarbejder i natvarmestuen)Natvarmestuens personale har imidlertid mulighed for at henvise til de andremedarbejdere på herberget eller andre steder.Brugernes kontakt til herbergets sygeplejerske og socialrådgiverBrugerne i natvarmestuen har primært kontakt til medarbejderne i natvarmestuen,og kun få har kontakt til herbergets øvrige medarbejdere.70


Et spørgsmål, som medarbejderne i natvarmestuen tager op, er, om funktionersom sagsbehandling, sygepleje og advokat skulle være en mulighed forbrugerne af natvarmestuen – en gang imellem. Sygeplejersken, der arbejderpå herberget, møder ind om morgenen. Tidligere var det et problem fornogle af brugerne, at de ikke kunne nå at kontakte sygeplejersken om morgenen.Udvidelsen af natvarmestuens åbningstid til 7.45 har hjulpet på dette,fordi der således ikke er ventetid.Efter at åbningstiderne er ændret, går sygeplejersken ind i natvarmestuen,når hun møder. Tidligere havde brugerne kun mulighed for at få kontaktmed hende om onsdagen, medmindre de ventede på hende efter, at natvarmestuenhavde lukket. Det er imidlertid sygeplejerskens erfaring, at hunkun har 2 kontakter om måneden angående sygdom.Fx er der en bruger for tiden, som får ordnet fødder og øjne af sygeplejersken.Desuden støtter hun brugerne, hvis de skal videre til lægen og havemedicin. Det kan fx være i forbindelse med lungebetændelse.Brugere fra natvarmestuen og videre på herberg eller andre stederIfølge medarbejderne er det kun få af natvarmestuens brugere, som bliverbeboere på Lærkehøj. Desuden er der eksempler på potentielle beboere,som ikke har ønsket at bo på herberg.Der har i alt været cirka 8 hjemløse, som har været motiveret for at kommetil at bo på herberget, og som medarbejderne enten indstiller via døgnrapporten,eller også venter brugeren på, at socialrådgiveren møder på arbejdeog tager en samtale med vedkommende. Nogle gange kan vedkommendekomme til at bo på herberget, og andre gange kan det ikke lade sig gøre. Ennuværende beboer på Lærkehøj fortæller:“Jeg var oppe på metadonkontoret og sagde til min sagsbehandler, atjeg rent faktisk stod på gaden her på mandag. Men hun sagde, at detgjorde jeg ikke, fordi hun havde været hernede på Lærkehøj og snakkemed dem, og jeg kunne sove her på natvarmestuen en nat, og dagenefter skulle vi til en samtale, og så har jeg boet her lige siden.”Beboer på LærkehøjMedarbejderne i natvarmestuen henviser brugerne til andre steder fx skadestuen,men der er tale om et meget begrænset samarbejde til eksterne parter.Et eksempel er en maniodepressiv alkoholiker, som kom i natvarmestuenover en vinter, og han kunne ikke holde til livet mere. Efter en samtale medsocialrådgiveren kom ham til Overførstergården, hvor han boede en kortperiode og fik antabusbehandling.Et par bemærkninger om natvarmestuen fra omverdenen“Da jeg startede her, havde vi rigtige hjemløse, som boede på bænkenei parken, dem har vi ikke nogle af. Vi kan altid sige: “gå over inatvarmestuen”. Det er et kæmpe fremskridt for os, at vi ikke har kli-71


enter, som decideret overnatter på en bænk. Vi henviser til Lærkehøj,og de bliver altid godt modtaget, og de kan altid sove i natvarmestuen.”Læge fra FKRCLederen bemærker desuden, at der kun har været en naboklage i de 2½ årnatvarmestuen og herberget har eksisteret. Der var desuden heller ingen klagerinden etableringen.“Det er imponerende, at der ikke har været flere klager, når man tænkerpå natvarmestuen.” Leder på Lærkehøj5.6 OpsamlingDer er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen fra 2.959 i 2003til 3.573 i 2004. Generelt er der stor variation i antallet af besøg fra nat tilnat, men over tid er der sket en stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr. nat iførste halvår af 2003 til gennemsnitlig 11 besøg pr. nat i sidste halvår af2004.Den første registrering fra 2005 viser en fortsat stigning. I januar måned varder gennemsnitlig 15 besøg pr. nat. Der er således flere nætter med overbelægningi løbet af det seneste halve år end tidligere. Stigningen i antal besøgviser behovet for natvarmestuens 12 pladser.Der er tale om store variationer i antal besøg, og også blandt de grupper afhjemløse, som kommer om natten, er der store variationer, fx er antallet afkvinder meget svingende. Med den generelle stigning i antal besøg kommerder fx flere kvinder, og de kommer tilsyneladende flere nætter i træk endtidligere.Brugerne, der kommer i natvarmestuen, er identisk med herbergets målgruppe.De er hjemløse og karakteriseret ved at have et massivt misbrugog/eller en psykisk lidelse. De bruger natvarmestuen meget forskelligt.Nogle er der en enkelt nat, andre er der et par nætter i træk, og blandt demer der nogen, som efter et stykke tid igen overnatter et par nætter. Der er enkelte,som overnatter mere fast i en periode.Der er 4 medarbejdere, som arbejder i natvarmestuen.Overordnet bliver der arbejdet efter de samme pædagogiske værdier i natvarmestuensom i herberget, men konkret er følgende principper centralefor natvarmestuen:• Grundlæggende respekt• Omsorg og tid til den enkelte• Tage imod på en ordentlig måde og sige farvel72


Medarbejderne understreger, at det er centralt at være 2 personer på arbejdesamtidig, både i forhold til arbejdsopgaverne og i forhold til at kunne leveop til målene med arbejdet. Desuden er det godt at have mulighed for, atden anden medarbejder kan overtage en kontakt til en bruger, hvis relationenfungerer dårligt.De seneste par måneders overbelægning slider på medarbejdernes ressourcer,og de stiller derfor spørgsmålstegn ved, om det med det nuværende antalbrugere i natvarmestuen er tilstrækkeligt at være 2 medarbejdere på vagt,også fordi det er deres vurdering, at brugerne er mere omsorgskrævendeend tidligere.73


6 Livet på Lærkehøj6.1 Hvordan er det at bo på Lærkehøj?HverdagenHverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv,de fleste har oplevet ved at bo på gaden, hos venner og bekendte ogmåske familie. For de nuværende beboere har tilværelsen, inden de kom påLærkehøj, været præget af megen “flakken rundt” og af en stadig usikkerhedi hverdagen om, hvor man hørte til. Det gælder både fysisk – i form afet sted at bo/overnatte – og psykisk i form af socialt samvær og et socialttilholdssted.Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform. Det tagertid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldt ud af den. På denene side kan hverdagen synes lang og “træls”, da der ikke sker så meget, ogfordi dagene ligner hinanden.“Der er ikke det store at lave, men jeg spiller spil, når nogle giderspille noget, både med medarbejdere og beboere. Snakkermed folk inde på værelset og ser fjernsyn eller er på internettet.”På den anden side er der mulighed for social kontakt og for hjælp og støtteog en vis struktur på hverdagen med samlingsmulighed omkring morgenmad,frokost og aftensmad. Netop måltiderne og muligheden for samvær ervæsentlige forhold for brugerne i forhold til deres tidligere hverdagsliv.Det er imidlertid ikke alle, der hver dag spiser på Lærkehøj, men en stor delaf beboerne gør, og måltiderne er et omdrejningspunkt i hverdagen. Morgenmadener inklusive i huslejen, og derudover er der en del, som har etablereten kostordning, hvor betalingen for måltiderne bliver fratrukket entenpensionen eller kontanthjælpen, inden den bliver udbetalt. Nogle brugerkostordningen som en slags opsparing, fordi de har aftalt et lidt større beløb,end de reelt spiser for, og det resterende beløb får de så udbetalt i denefterfølgende måned. Desuden giver kostordningen dem sikkerhed for, at dehar penge til mad.“Da jeg boede alene, kunne jeg godt risikere, at jeg ikke fik madi 3 dage, fordi jeg ikke havde nogen penge. Men her ved jeg, atjeg til enhver tid kan gå op og få mad for mine 50 kr.”Ud over de faste spisetider er hverdagen overladt til den enkelte. Der er ikkearrangerede daglige aktiviteter i huset, men der er mange muligheder forselvaktivering. Der er computer, billard m.m., ligesom der er smykkeværksted.Samtidig er der mulighed for at blive beskæftiget, hvis man henvendersig til den praktiske og pædagogiske medarbejder, som altid har en eller andenopgave eller noget, der skal laves. Beboerne kan også melde sig til atgøre rent og få spisebilletter for arbejdet.75


Hverdagen udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne – noglefor sig selv, andre i selskab med andre – daglige gøremål og arrangementerud af huset. De mere daglige gøremål er fx besøg til og kontakt med rådgivningscentret,distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og noglegange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåture ogbesøg hos familie. For en af beboere er hverdagen struktureret af aktiveringpå en nærliggende institution. Han møder på arbejdet tidligt om morgenen,spiser frokost på herberget, og vender derefter tilbage til institutionen for atarbejde om eftermiddagen. Det er imidlertid få af beboerne, som er i aktivering.En stor del af hverdagen går med misbruget og eventuelt behandlingen.“Jeg får min metadon en gang om ugen i FKRC. Så går jeg påapoteket de andre gange om ugen. Så har jeg selv valgt at gå tilnogle møder om torsdagen, og det er, fordi jeg gerne vil værestoffri. Der er også nogle andre, som gerne vil prøve at blivestoffri – der er kun en fra Lærkehøj. På møderne sidder vi ogsnakker om, hvad det er, vi gerne vil med vores liv, og hvordanvi kommer videre. Det er en god ting. Nu har jeg en mor på 82år, og hun kan slet ikke holde ud, hvis jeg ikke kan være der på 5minutter, og det skal hun mærke noget til. Jeg skal ikke i nogendøgnbehandling. Men det kræver så, at jeg gør mig clean selv ogholder de 14 dage, inden jeg kan komme i døgnbehandling. Deter det, jeg stræber efter.”AktiviteterneSom på andre boformer er der på Lærkehøj en række aktiviteter i huset ogen række aktiviteter ud af huset.“Smykkeværkstedet er blevet en god succes, og der er symaskine ogbillardrum – vi har mange ting. Vi skal også passe på, at det ikke bliveret fritidshjem.”“Vi skal også lidt ud af huset. Der bliver let en trang til at blive inde ihuset – sådan havde jeg det også i starten, men nu er jeg glad for, atjeg har noget ude af huset nemlig pc-kørekort. Det er rigtig godt.”Der er ikke arrangerede aktiviteter i huset. Der er mulighed for selvaktiviteter,men er der stemning for fælles aktiviteter, bliver de arrangeret, fx at sefilm på storskærm. Aktiviteterne ud af huset omfatter deltagelse i sport fxbadminton, bordtennis og svømning, eller der kan være tale om en tur til enrockkoncert på et af spillestederne i København.“… Det gode ved Lærkehøj er, at der er mange ture, som vi kan tagepå. Vi skal fx på fisketur her i december, og jeg har faktisk været medpå de fleste fisketure. Det er rigtig sjovt, og så tager vi i biografennogle gange. Museer – det er meget sjovt. Vi var inde på Tøjhusmuseetmed en medarbejder her, som også arbejder der. Det betyder meget,synes jeg, at vi også nogle gange kommer ud af huset sammen.”76


“Jeg har deltaget i turene lige siden, jeg flyttede ind, og kan også godtmærke, at man bliver rystet lidt mere sammen, når man tager på sådanen tur med 7-8 af de andre. Vi har også lige været på Langeland ien uges tid her i år. Det var lidt anderledes, fordi man så er sammen24 timer i døgnet – og med 3 medarbejdere. Jeg synes, det var sjovt.Vi fik set nogle sjove ting og var ude at bade. Sidste år var vi på kanoturpå Mølleåen, men der var vi ikke så mange af sted, men det varogså sjovt med sådan en kanotur på et par dage. Jeg synes helt klart,at turene er de sjoveste.”Det er forskelligt, hvor mange der deltager i de forskellige arrangementeralt afhængig af, hvad det er, og hvordan beboerne har det.ReglerDer er regler på Lærkehøj, men få. Man må godt drikke og tage stoffer, menkun på værelserne. Det er forbudt på fællesarealerne fx opholdsrum og spisestue.En anden regel er, at der ikke må handles med stoffer på Lærkehøj.Endvidere skal man opføre sig ordentligt over for andre, og truende adfærdtolereres ikke. Endelig gælder det, at beboerne ikke må have besøg af andreend de øvrige beboere på herberget, og er beboerne fraværende i mere end 3døgn, skal herbergets medarbejdere være orienteret.Beboerne er meget tilfredse med disse regler og finder, at de er helt i orden.Som beboeren i det følgende citat giver udtryk for, er det en befrielse at bounder nogle regler og rammer, hvor ens misbrug er accepteret, og hvor manikke skal lyve eller skjule misbruget.“Det var en befrielse at komme på Lærkehøj – en befrielse over allegrænser, bl.a. fordi jeg kunne få lov til at drikke mine bajere. Jeg skulleikke til at gemme dem nogle steder – jeg er også narkoman, men ikketungere, end at jeg får metadon. Jeg sidder ikke og skyder mig i armen,men det kunne jeg lige så godt have gjort.”De er i mange tilfælde meget restriktive med hensyn til overholdelse af reglerne.Desuden ser beboerne selv reglerne som en form for sikkerhed, så dekan bo der med deres misbrug, men de føler det også som en tryghed.“Reglerne er til for at holde en standard. Tage hensyn til andre. Manmå godt drikke og tage stoffer, bare ikke på fællesarealerne. Vi skalikke gå og gemme os. Det er derfor, de har lavet sådant et sted. Kunpå værelserne.”“Personalet ved, hvordan vi har det. Har vi ikke har vist os i et pardage, banker de på døren eller går ind – for tænk, hvis vi lå med enoverdosis. Det er helt fint. Vi skriver under på, at de godt må gå ind.Alt er brandsikret.”Der er også sikkerhed forbundet med reglen om ikke at måtte have gæsterpå herberget.“Vi er dem, der bor her, og vi må ikke have besøg… Det kunne hurtigtskabe nogle problemer, hvis det var anderledes, fordi så skylder den77


ene pludselig noget, og så bliver nogle gæster blandet ind i noget, somde ikke skal blandes ind i. Der mange, der siger: “Jeg kigger ind tiljer”, og så er jeg nødt til at sige: “Det kan du ikke”. Så siger de: “Mådu ikke engang få besøg? Og det kan godt være irriterende, hvis detnu er en god ven…, men jeg synes egentlig, at det er ok, fordi der kunnehurtigt komme nogle komplikationer… Det er rart at vide, at i detøjeblik jeg går ind her på Lærkehøj, så kommer der ikke nogle ogsparker på min dør.”Indflydelse og beboerrådI de seneste år er der på det sociale område sat fokus på brugerindflydelseog brugerinddragelse. Ønsket om at give brugerne indflydelse kommer tiludtryk i lov om aktiv socialpolitik, lov om social service og lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.På Lærkehøj er der etableret et beboerråd, som holder møde en gang ommåneden med deltagelse af både beboere og pædagoger. Desuden er der beboermødeen gang hver 14. dag.Det er forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. De fleste gange erdet kun få ud over de, som er valgt til beboerrådet. Men for dem, der deltager,giver det en form for information og opfattelse af indflydelse.“Jeg har været med til beboermøder de seneste gange. Det er megetrart at få lidt medindflydelse og så sidde og høre og foreslå noget oghøre, hvis man har foreslået noget, og det ikke bliver vedtaget, hvadbegrundelsen er og hvorfor. Fx motionsrum – Nej det kunne ikke ladesig gøre. Det synes jeg er helt i orden. Vi har så meget – så det er helti orden.”En af de interviewede beboere, der ikke længere deltager aktivt i beboermøderne,læser dagsorden og referat og er på den måde orienteret om, hvilketemaer der skal drøftes og bliver drøftet. En anden fremhæver, at der løbendeskal være nye beboere, der deltager og styrer møderne, fordi der netop pået herberg er mange, som hele tiden flytter ind og ud, og det kræver en formfor overlevering mellem de beboere, som har boet på herberget igennemlængere tid og de, som netop er flyttet ind.Beboermøderne bliver brugt til at tage alle mulige forskellige ting op påLærkehøj – små og store ting fx oprydning på fællesarealerne, rygepolitik,tider og forhold vedrørende måltiderne og kosten samt forslag til forskelligeaktiviteter. Der er eksempler på, at beboerrådet er kommet igennem medmange ting på Lærkehøj.6.2 Betydningen af at bo på LærkehøjBeboerne på Lærkehøj har hver for sig deres sociale og personlige problemerat slås med, ligesom de har forskellige problematikker med i “baga-78


gen”. Det er derfor også forskelligt, hvad de lægger vægt, når de omtalerderes ophold på Lærkehøj. Der er imidlertid nogle træk, som går igen, ogsom både relaterer sig til deres tidligere hverdag og til deres situation sommisbrugere.Tryghed og ro – stabil hverdagFor dem, der har ført et meget omflakkende liv på gaden, er det at kommepå en boform trygt. For nogen er det lang tid siden, de har haft noget, derminder om et hjem. Andre har aldrig haft et hjem, hvor de har kunnet væredem selv eller sammen med andre. Det, at de nu har et værelse, hvor de kanleve med deres misbrug og kan være dem selv eller sammen med andre afbeboerne, betyder en mere rolig og tryg tilværelse.“Jeg har boet her en måned, og det er jeg meget glad for. Jeg er trygved at bo her. Men selvfølgelig er jeg ked af, at jeg ikke kan få besøg.Men det er vigtigt for mig at få lidt ro. Altså få gang i tingene igen.Det er svært at være boligløs i så lang tid. Jeg skal lige ind i rytmenigen og lukke min dør. Det er min drøm at få min egen bolig. Det ervigtig at have nogle trygge rammer.”Det sociale samvær – fællesskabDet at bo sammen med andre på en boform betyder ikke mindst, at man fårmulighed for at få nogle relationer til andre. Det sociale samvær er noget,som mange af beboerne lægger vægt på – ikke mindst dem der har levet enmere isoleret tilværelse.“Her står man op, og der er altid mennesker. Jeg havde ingen venner,der hvor jeg boede. Ikke fordi jeg har svært ved at få venner, men jegved ikke hvorfor, Hvorfor skulle jeg lige gå hen og finde nogle vennerinde i byen? Så er jeg ikke vild med at bo i byen. Mine venner i XXXser jeg ikke mere – det var venner – misbrugsvenner.”Muligheden for at kunne vælge socialt samvær med forskellige menneskerpå næsten alle tidspunkter af døgnet fremhæver beboerne som væsentligtfor, at deres ensomhed er reduceret i forhold til tidligere. Den relativt tætteboform med andre mennesker har også nogle ulemper, fx hvis 2 naboersdøgnrytme er forskellig, eller hvis der er uoverensstemmelse i opfattelsen afhyppigheden af det sociale fællesskab.“Ham [naboen] kunne jeg ikke sammen med. Han syntes, at jeg skullelade min dør stå åben, og det gad jeg ikke. Så jeg spurgte personaletom jeg ikke måtte få et eneværelse igen, og det måtte jeg gerne. Hanvar meget social, ham jeg delte dobbeltværelse med. Det er jeg ogsånogle gange, men jeg har også brug for at lukke døren. Det er ogsågodt ved dette sted, at man kan lukke døren, hvis man vil være sigselv.”Forholdet mellem misbrugereBeboerne kan leve med deres misbrug på Lærkehøj. Det har netop væretformålet med Lærkehøj, at det skulle omfatte hjemløse med misbrug. Dels79


fordi der var konstateret et behov, dels fordi der ikke er mange andre steder,hvor de hjemløse kan være med deres misbrug. Det fremhæves da også afbrugerne, at de er glade for, at de kan bo der med deres misbrug under degivne regler med, at det kun må finde sted på værelserne. Spørgsmålet er,om det påvirker deres misbrugssituation, at de er kommet på Lærkehøj, oghvordan det påvirker dem at bo sammen med andre misbrugere. Er det muligtat komme ud af sit misbrug, når man bor sammen med andre misbrugere?Der er beboere, som mener, at det ikke påvirker dem at være sammen medandre misbrugere også selvom, der er tale om et forskelligt misbrug. For debeboere, som har et ønske at komme ud af deres misbrug, er det imidlertidikke den mest gunstige situation.“Det kan være et svært hus at være clean i. Det kan du næsten ikke.Medmindre du har en stærk karakter.”Man skal have en meget stærk karakter, hvis man har intentioner om at begrænseeller at komme ud af sit misbrug.Grundholdningen er, at der skal være plads til alle. Både misbrugere ogpsykisk syge. Både stærkt misbrugende og mindre misbrugende. Det kanskabe mange vanskeligheder, også fordi de enkelte beboere kommer medforskellige baggrunde og med forskellige forventninger til stedet og til deresfremtid. Beboerne synes, der er plads til alle, og at der er en rar stemning.Det stiller store krav til personalet, at der er så store forskelle mellem beboerne.Der er da også beboere, der giver udtryk for, at de har det svært mednogle grupper på boformen.“Det, jeg har haft svært ved at acceptere, det er de psykisk syge. Dethar jeg for lidt tålmodighed til. Det er for svært, og de fylder rigtigmeget. De fylder meget i det hele taget. Jeg har en, som jeg har detrigtigt svært med. Hun involverer os alle i sine problemer. Jeg kansimpelthen ikke klare det. Jeg har nok i mine egne. Vi har problemeralle sammen, og jeg sidder ikke og belemrer de andre med mine problemer.Dem jeg belemrer, det er dem, der ligesom kan gøre noget veddet.”Kritikken vender sig mod pædagogerne, som denne beboer ikke synes griberind således, at der kan være plads til alle. Spørgsmålet er, om misbrugereog psykisk syge kan være på samme boform. Den kritiske beboer medmisbrug er ikke i tvivl og mener, at de psykisk syge burde bo et andet sted,hvor de kunne få professionel hjælp i forhold til deres sindslidelse.Tjek på personlige tingFor beboerne har den flakkende tilværelse også være forbundet med ikke athave orden i deres personlige forhold. De har været ligeglade med fx reg-80


ninger og har ikke kunnet overskue tilværelsen. For nogle har det væretgodt, at de har fået mere tjek på deres personlige situation. Andre udtrykkerdet på den måde, at det er godt, at de er kommet i nogle rammer, hvor der ernogen, der sætter krav til dem.“Nu har jeg fået tjek på alle ting. De har hjulpet mig med alt det sociale.Jeg havde nogle bøder og har været i retten, og der har de hjulpetmig med at få det ud af verden. Jeg har fået hjælp dels af socialrådgiverendels af min kontaktperson. Personalet er meget søde til at hjælpe,og det er jeg glad for. Jeg har aldrig haft tjek på de ting før. Jeghar altid været tung til det med regninger.”Fysisk bedre – overlevelseI forhold til beboernes tidligere tilværelse har den daglige struktur med spisningbetydet, at mange har fået det fysisk bedre. De daglige måltider har ogsåbetydet, at de har taget på i vægt.“Jeg havde tabt mig meget – var nede på 40 kg. Jeg har taget 14 kgpå, siden jeg flyttede ind her. Det er udmærket. Det er fordi, der ermorgenmad med i prisen… Morgenmad betyder, at du får mere appetitpå mad i løbet af dagen.”Der er beboere, som har været så langt ude, at de næsten ikke har kunnet senogen vej tilbage. De mener helt klart, at det, at de er kommet på Lærkehøjeller er blevet henvist til en boform, har reddet dem fra den store deroute ellerligefrem reddet deres livDet har gjort en stor forskel. Du har selv gjort noget, men får en godstøtte. Det er vældig godt. Pga. alt. Hvis jeg ikke var landet her på dettidspunkt, så havde jeg nok ikke siddet her – for at sige det på godtdansk. Så havde jeg nok ikke været her.”De er taknemmelige for de forhold, som de nu lever under og for den støtteog hjælp, de modtager. For dem har muligheden for en boform været enredning.6.3 OpsamlingHverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv,de fleste har haft tidligere. På den ene side kan hverdagen syneslang og træls, da der ikke sker så meget. På den anden side er der mulighedfor social kontakt og for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen. Ogafgørende er det, at man kan være sig selv, og at ens livsform og adfærd accepteresog kan rummes i hverdagen.Der er regler på Lærkehøj, men det er få. De må godt drikke og tage stoffer,men kun på værelserne. Det er forbudt at handle med stoffer, og man skalopføre sig ordentligt.81


Der er etableret et beboerråd, som holder møde en gang om måneden meddeltagelse af beboere og pædagoger. Beboerne er organiseret og afholderbeboermøde hver 14. dag. Det er forskelligt, hvor mange der kommer tilmøderne. De fleste gange er det kun få ud over dem, der er valgt til beboerrådet.Ud over at få et sted at bo peger beboerne på flere forhold, som har betydningfor dem. Det gælder:• Tryghed og ro – og en stabil hverdag• Det sociale samvær – fællesskab• At få tjek på personlige forhold• Deres fysiske tilstand.82


7 Medarbejdere og metoderI dette kapitel stiller vi skarpt på medarbejderne på Lærkehøj og deres metoderi det sociale arbejde. Kapitlet indledes med beboernes forhold til personalet.Det er således gennem beboernes udsagn, beskrivelser og vurderinger,at vi først bliver præsenteret for Lærkehøjs medarbejdere, arbejdsfunktionerog metoder.7.1 Beboernes forhold til personaletBeboerne har kontakt til personalet på forskellige måder. For det første stifteralle ved visitationssamtalen bekendtskab med socialrådgiveren, og allebeboerne har en kontaktperson, som de kan tale med om personlige forholdog forhold omkring deres ophold på Lærkehøj. For nogle vil det primærtvære denne pædagog, de taler med. Andre har mere kontakt til andre medarbejdere.Desuden er der kontakt til personalet gennem aktiviteter og ture.I det daglige er der samtale og kontakt mellem beboerne og personalet. Nårbeboerne kommer ind i herberget, tager de nogle gange en snak med receptionisteneller sygeplejersken, som sidder her. Rundt i huset møder de rengøringsdamen,og når de spiser mad taler de med køkkenpersonalet.Beboerne har erfaringer med en problematisk og vanskelig kontakt med forvaltningerneog sundhedsvæsnet, og personalet på Lærkehøj har i forhold tildenne kontakt en afgørende betydning for beboerne, både hvad angår kontaktetableringog selve kontakten, at få ordnet forskellige forhold vedrørendefx forsørgelse eller helbred samt at få udredt konflikter, der er opstået idenne kontakt.Socialrådgiveren bistår beboerne med støtte i forhold til deres sociale forholdog kontakten til deres sagsbehandler. De fleste har derfor en løbendekontakt med socialrådgiveren.Beboerne er glade for den hjælp, de modtager omkring deres sociale forhold.Det betyder meget for dem, at der bliver taget hånd om deres sager.Det handler for det første om, at beboerne får taget fat på deres sociale forhold.“Jeg er glad for at være her – det er et godt sted for mig, og de hjælpermig meget. De er i gang med at søge bolig til mig. Der er ligesomet udgangspunkt der og så begynde en uddannelse. Jeg vil i gang meden uddannelse og en normal tilværelse. Vi aftaler fra gang til gang,hvad der er næste skridt. Ja, min kontakt er gået på den måde, at visender nogle papirer af sted, og når der så kommer svar, orientererhun mig. Hvis der er et eller andet, der presser sig på, så går man barened og henvender sig.”83


Der bliver fulgt op i forhold til den enkeltes sociale situation og i forhold tilafklaring af problemstillinger, som er blevet sat i gang. For den enkelte beboerdrejer det sig også om at få klarhed og sikkerhed i forhold til, hvilkesociale rettigheder vedkommende har og ikke har.“Jeg får ikke førtidspension, men min sagsbehandler er ved at findeud af, hvordan vi gør med ansøgningen. Spørgsmålet er, om jeg skalunder den nye eller gamle ordning, før jeg får min pension. Jeg skalhave pension. Socialrådgiveren hjælper mig med mine ting. Hun errigtig god. Der var et møde i går for alle om min situation. FraFKRC, kommunen og Lærkehøj. Jeg var ikke med. Jeg har fået et kortreferat, og i næste uge får jeg et længere referat af, hvad der er sket.Jeg er rimelig tryg ved min situation. Før jeg boede her, syntes jeg, atdet hele var noget lort.”Men det handler også om støtte i den ofte vanskelige dialog og kontakt mellembeboerne og fx forvaltningerne. En af beboerne fortæller, at når hanskal til et personligt møde i arbejdsmarkedsforvaltningen, så møder han selvop, men i den telefoniske dialog har han det vanskeligt, fordi han glemmer,hvad han skal sige. Derfor får han Lærkehøjs socialrådgiver eller receptionisttil at hjælpe sig på den måde, at hun ringer op, mens han står ved sidenaf.Støtten til at få fx betalt regninger og ordnet helbredsmæssige problemerbliver fremhævet af beboerne. Det handler både om de dagligdags og deregelmæssige forhold som fx regninger, men også om skavanker, som beboernehar gået med i flere år forinden, fx dårlige tænder.“Når jeg bor alene, er jeg en klovn til regninger, der kommer ind addøren. Her kan jeg gå ned og smide regningerne på bordet foran socialrådgiverenog spørge: “Kan du ikke lige hjælpe mig med de herting”. Så tager hun kærligt hånd om det og ikke noget med at vente tili morgen eller 5 minutter, hun gør det nu og her, og hun har virkeligtjek på det. På den måde er der virkelig kommet andre boller på suppeni mit liv. Det har været en skide god ting, fordi jeg ellers får dårligsamvittighed hver dag, når jeg ikke får sørget for det ene og detandet.”En anden betydning, som beboerne fremhæver i forhold til personalet, er derammer, som er etableret med kostordning og aktiviteter samt, at det giveren tryghed i hverdagen at vide, at der er en sygeplejerske i huset. For dettredje er der den personlige relation, at der er nogen, som er opmærksom påen, og at der er mulighed for at læsse af.“Personalet er gode, det giver tryghed, at de kigger efter en, hvis manikke har vist sig i nogen dage.”Trygheden er essentiel for beboerne, og den handler også om, at der er tillidtil, at medarbejderne er kvalificerede til at tage vare på de eventuelle beboere,som ikke kan styre deres misbrug og ender i en livstruende situation. I84


den forbindelse nævner en af de interviewede beboere, at det ikke altid ertilfældet i weekenderne, og det giver en utryghed.“Jeg har oplevet, at aspiranter og praktikanter har haft weekendvagtersammen uden, at der har været en voksen med. Nu kalder jeg demvoksne, men altså uddannede pædagoger.”Beboerne er glade for kontaktpersonordningen. Kontaktpersonerne bliveromtalt som, “nogen man altid kan henvende sig til og snakke med om tingene.”Som citaterne nedenfor viser, går relationen begge veje. Nogle gangeer det kontaktpersonen, der tager fat i beboerne, og andre gange er det beboeren,der henvender sig til kontaktpersonen for at få hjælp eller støtte.“Jeg har en kontaktperson og bruger vedkommende. Nogle gange tagerkontaktpersonen fat i mig og siger, at jeg lige må tage mig sammen.Det er en god idé med en kontaktperson, hvis det vel og mærkeer en, man kan sammen med.”“Kontaktpersonen er sød og hjælpsom. Er der noget, jeg harbrug for, så undersøger han det for mig på computer og printerdet ud. Fineste betjening. Der er mange, der har fået tjek på deresting via stedet her. Og personalet er mægtig søde – man skalbare hælde vand ud af ørerne, og så siger de, at så skal de nokkigge på sagen, og de gør noget ved det. Det er det, der er detgode.”En af beboerne giver udtryk for, at det er positivt med kontaktpersonerne,“fordi de giver en et spark i røven”:“På en eller anden måde, så skal man også videre her i livet, og påden måde synes jeg, det er godt, at de går ind og griber fat i en. Kontaktpersonener god til mange ting og kan hjælpe med mange ting,bl.a. bistanden. Et krav fra Frederiksberg Kommune er, at jeg får enbankkonto. Jeg har ingen endnu. Der var en medarbejder, der tog medi banken, men jeg fik en kold skulder dernede. Bagefter skrev min kontaktpersonet langt tosiders brev og kom op til mig og fortalte nogle afde ting, som han havde oplevet ved mødet med banken. Det brev sendtevi så af sted, uden at nævne nogle navne i brevet. Det synes jeg varret smukt gjort. Kontaktpersonen kunne godt mærke, at der var noget,fordi jeg er bistandsklient, så var der ingen imødekommenhed. Selvfølgeligkunne jeg have været ligeglad, og så bare gået ned og åbneten bankkonto her til den første. Men der var han god. Det er sådannogle ting, man kan bruge en kontaktperson til, så det er rimeligt vigtigti mange situationer.”Beboerne fremhæver også deres relation til sygeplejersken, og at det er centralt,at der er en sygeplejerske på et herberg som Lærkehøj. Hun støtter fxbeboerne i at få kontakt med praktiserende læge, hvis de ikke tidligere harhaft det samt i konkrete sager med fx at bestille tid. Desuden hjælper hunbeboerne med forskellige sundhedsmæssige spørgsmål og forhold.85


Beboernes misbrug er ikke det mest fremtrædende i relationen mellem beboereog medarbejdere. Misbruget bliver udelukkende diskuteret, hvis beboerneåbner for, at det er til drøftelse.Beboernes vurdering af personalet på Lærkehøj er meget positiv. Der læggesvægt på, at der både er sagsbehandler, sygeplejerske og pædagoger.“De ser ikke ned på en, og de er altid venlige, og hvis jeg spørger om noget,så sørger de for det, altså inden for rimelighedens grænser”. Beboerneoplever stor hjælpsomhed og omsorg, som i nogle tilfælde måske kan væreovervældende. For nogle er de mere uformelle kontakter og snakke vigtige.“Det er ikke mindst rengøringsassistenten her. Vi snakker rigtig godtsammen. Hun er god til at sige fra. Alle her i huset er glade for hende.Hun har god kontakt. Det er hende, man mest støder på i starten, fordihun er rigtig meget rundt i huset.”Det er selvfølgelig ikke alle relationer mellem beboere og personale, somudelukkende er positive og uproblematiske. Der er nogle, man snakker bedremed end andre.“Den kontaktperson, jeg havde for et års tid siden, var måske lidt forpåtrængende. Det kunne jeg ikke lide, og det kunne hun også godtmærke. Hun sagde selv, at hun kunne mærke, at jeg ikke brød mig omat snakke med hende. Så hun spurgte mig, om jeg kunne komme medet bud på, hvem af de andre medarbejdere, jeg ville snakke med i stedetfor. Jeg kom med et bud. Det er fordi, man snakker bedre med nogenend med andre. Man kan ikke altid snakke godt med alle.”Beboeren har haft dårlige erfaringer med kontaktpersonen, fordi deres kemiikke passede sammen, og fordi kontaktpersonen var for pågående i forholdtil beboerens misbrug på et tidspunkt, hvor han syntes, det var upassende.Desuden er der nogle, som savner tidligere medarbejdere, som de havde ettæt forhold til.7.2 ArbejdsfunktionerForuden forstanderen 2 er der ansat 16½ medarbejdere på Lærkehøj. Detdrejer sig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiskemedarbejdere, 4 nattevagter, en receptionist, 1½ køkkenmedarbejdereog en rengøringsassistent. Herudover er weekendvagter og sygdomdækket af et fast vikarkorps.Medarbejdergruppen er rimelig stabil. Der er i løbet af 2004 kommet en nydaglig leder, og desuden har der været udskiftning blandt det pædagogiskepersonale.Lærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af arbejdsfunktioner.2 Som også er forstander på herberget Lindevangen, der ligger lige ved siden af Lærkehøj.86


Pædagogernes (dag/aftenvagternes) arbejdsfunktioner spænder fra praktiskegøremål til at føre dybere samtaler. Det handler om at yde omsorg, der ertilpasset de individuelle hensyn hos den meget forskelligartede målgruppe,men samtidig at overholde princippet “hjælp til selvhjælp”. Strategien kankaldes pædagogisk omsorg. En væsentlig funktion er at være kontaktpersoneri forhold til beboerne. Den generelle erfaring er, at man må tage snakken,når beboerne henvender sig, når man mødes – det vil sige at være fleksibeli situationen.Nattevagternes funktioner er servicering, omsorg, samtaler med de mangefaste og gengangere således, at der opnås et tillidsforhold til personalet samtkonfliktløsning. Se uddybende karakterisering af arbejdsfunktionerne fornattevagterne i kapitlet om natvarmestuen.Socialrådgiverens primære funktion er at holde møder med beboerne, atforetage skriftlig sagsbehandling samt holde møder og skriftlig kommunikationmed eksterne parter i forhold til visitation, indskrivning, ophold ogudslusning af beboerne. Socialrådgiveren står for visitationssamtalerne, bådealene og sammen med pædagogerne eller – hvis henvisningen kommerfra psykiatrien – sammen med sygeplejersken. Der er tale om et veltilrettelagtforløb.I forbindelse med indskrivningen af beboeren på Lærkehøj etablerer socialrådgiverensamarbejdsrelationer til forskellige parter, og der indhentes betalingstilsagnog udarbejdes handleplaner. Under opholdet støtter socialrådgiverenbeboeren i forhold til udredninger af bl.a. pensioner og kontanthjælpsamt tager initiativer i forhold til eventuelle afdragsordninger, hvad angårgæld, bøder m.m.Endvidere står socialrådgiveren i samarbejde med kontaktpersonen for indstillingaf beboerne til bolig, herunder en vurdering af behovet for bostøtte.I den forbindelse skal den sociale baggrund, ressourcer og barrierer, familieforhold,tilknytning til arbejdsmarkedet vurdering af boevnen, oplevelsenaf beboeren m.v. beskrives.Socialrådgiveren er den medarbejder, der samler trådene på det formelleplan mellem beboeren og omverdenen.Sygeplejersken har et bredt felt af arbejdsfunktioner. Hun plejer bylder ogsår, følger med til lægen, har samtaler om kost, tager med en beboer på apoteket,deltager i visitationssamtaler, laver akupunktur – det vil sige alt frahygiejne og pleje til kontakt ud af huset og deltagelse i behandling. Ofte enderkontakten og samtalen med en beboer om noget andet end henvendelsesårsagen.I praksis er en stor del af hendes funktion pædagogisk arbejde,men hun adskiller sig meget fra pædagogernes funktion, fordi hun er den,der hjælper, når det gør ondt, og fordi hun ikke deltager, når regler og ret-87


ningslinier håndhæves. Hun definerer sin funktion som sundhedspædagogisk.Hendes arbejdstid er fra 7.30-14.00 med fri hver fredag, og det er hendesvurdering, at en arbejdstid på 27½ time pr. uge er passende til omfanget afopgaver. Princippet er, at sygeplejersken skal være til rådighed. Beboerneved, hun er der og kan kontaktes. Hvis der ikke er tilstrækkelige henvendelser,passer hun receptionen.Rengøringsassistenten har naturligvis til opgave at gøre rent, men hun beskæftigerogså flere af beboerne. Det betyder, at hendes relation til beboernebåde omfatter kontakt, samtale og vejledning. Desuden har hun kontakttil mange af beboerne, som hun taler sammen med uformelt og i givet faldsluser dem videre til sygeplejerske, socialrådgiver m.v. Hun har en godmenneskelig kontakt, er en “mor type” og fungerer som en slags “anonymrådgivning”.Køkkenpersonalet har en central funktion, fordi de dagligt er i kontakt medmange af beboerne, men de har ikke den samme tid og mulighed for samtalem.v. som rengøringsassistenten har pga. hendes praktiske arbejdsfunktioner.Det er ikke muligt for køkkenpersonalet at have beboere beskæftigetpå grund af arbejdsmiljøreglerne. Målsætningen er, at alle beboerne får ensund og nærende kost med fokus på, at beboerne skal have kalorier og ordentligmad. Der bliver lagt vægt på traditionelle retter med kartofler, sovsog kød.Den socialpædagogiske pedel varetager både en arbejdslederfunktion og enigangsættende pædagogisk funktion. Dels beskæftiger han nogle faste hjælpere,dels organiserer han forskellige løse job til dem, der henvender sig tilham, når de har brug for spisebilletter. Han er også opsøgende i forhold tilat få nogle af beboerne til at lave noget praktisk. Endvidere er han kontaktpersonfor 2 personer. Hans pædagogiske strategi er at få en snak i gang ogfå opbygget et tillidsforhold over noget praktisk arbejde.Receptionistens arbejdsfunktioner omfatter at tage telefoner, beboerhenvendelser,screening af personer, der ønsker at blive visiteret m.v., bogholderitil KFUK, revisor, timeopgørelser for faste og vikarer, budgetter, lønstatistikker,edb-superbruger samt at ordne kostregnskab for beboerne. Beboerneskal kun betale for det, de spiser. De er trukket på forhånd for hele måneden,og som regel får de penge tilbage. Desuden er hun vikar en gang imellem.Hun er kontaktperson for en beboer og ledsager beboerne til tandklinikken“Bisserne”. Tidligere spillede hun også badminton med dem.Vikarerne er yngre mennesker, der er under uddannelse og er engagerede iområdet. De skal være over 25 år.88


7.3 Pædagogisk praksisGrundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at levedet liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer forbeboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabeltog uacceptabelt.Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner,hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner.Princippet er, at der skal være så få regler som muligt, fx forbud mod voldog trusler.I arbejdet med beboerne kan man skelne mellem det individrettede og detfællesskabsrettede arbejde. Derudover kan man tale om det pædagogiske arbejde.Det individrettede arbejdePrincippet er at møde folk individuelt, hvor de er og værdigt. Arbejdet i forholdtil den enkelte beboer er baseret på en løbende dialog, rådgivning,hjælp og støtte i forhold til den enkelte beboers praktiske hverdag og socialesituation og udarbejdelse af handleplaner m.m. Kontaktpersonfunktionener central i dette arbejde.Det fællesskabsrettede arbejdeDet er en målsætning at skabe et fællesskab blandt de forskellige personer,som bor på Lærkehøj. Som på andre boformer er der på Lærkehøj en rækkeaktiviteter i huset og en række aktiviteter ud af huset. En fælles aktivitet ihuset er den daglige spisning, men hvor det er frivilligt at deltage. En del afbeboerne henter maden og indtager den på værelset. Det er ikke alle, derdeltager i alle måltider.Ud over de faste spisetider, som skaber en vis struktur i hverdagen, er hverdageni høj grad overladt til den enkelte. Der er ikke faste arrangerede aktiviteteri huset. Der er mulighed for selvaktiviteter som fx computer og billard,men er der stemning for fælles aktiviteter, bliver de arrangeret, fxsmykkeværksted. Samtidig er der mulighed for at blive beskæftiget, hvisman henvender sig til pedellen, som altid har en eller anden opgave, derskal laves.Aktiviteterne ud af huset omfatter bl.a. deltagelse i sport, badminton, svømningm.m. Derudover arrangeres ture til forskellige seværdigheder fx museer,Tivoli-besøg, aktivitetsture bl.a. fisketure eller begivenheder fx biografture,sportskampe eller deltagelse i fodboldturnering for beboerne på boformerne.Det er forskelligt, hvor mange der deltager i de forskellige arrangementeralt afhængig af, hvad det er, og hvordan beboerne har det.89


Pædagogisk strategiI det daglige pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikkeudelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange afde hjemløse har ført, som både fysisk og psykisk har sat sine spor. Omsorgenskal ikke være omklamrende, men hvile på et princip om at frigøre ressourcerog være hjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuellehensyn. Det samme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag,for få krav virker ikke befordrende for den personlige udvikling.Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For detførste det individuelle, motivationsrelaterede princip. Via den respektfuldedialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger,og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkeltebeboer til at arbejde med disse problemstillinger.Et andet er rummelighedsprincippet. Der skal være plads til alle, og der skalskabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskelligeformer for aktiviteter. Pædagogisk handler det om:• Adfærdstræning/regulering• At få nye oplevelser• Oplevelsen af at være en del af det øvrige samfund.For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vil sige at turdesige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man oplever dem, og hvad dethandler om med henblik på at få kommunikationen med beboeren i gang.Virke som et spejl som konstruktiv respons for adfærd.“Grundlæggende må vi tro på, at der er noget, som er bedre end atvære henvist til at bo på herberg, og vi må tro på, at der er noget, derer bedre end at være misbruger. Men det budskab har vi ikke nogetærinde i at overbringe. Vi ser det som vores væsentligste opgave atstøtte op omkring de eventuelle ønsker om livsændring, den enkeltebeboer selv fremsætter – de ønsker om ændring, der giver mening forden enkelte”. Daglig leder af LærkehøjDesuden bliver der arbejdet differentieret ved, at medarbejderne har forskelligekvalifikationer. Medarbejderne bruger hver deres individuelle fagligebaggrund – socialrådgiveren med sit socialfaglige helhedssyn i forholdtil, hvordan en samtale foregår, pædagogen med sin terapeutiske overbygninggår ind i samtalen med de kvalifikationer, andre medarbejdere går indmed en kognitiv tilgang osv. Hver medarbejder går pædagogisk ind meddet, han/hun kan. Den fælles pædagogiske praksis er formuleret, og der bliverfortsat arbejdet videre med, hvilken tilgang medarbejderne skal have;systemisk, løsningsfokuseret eller kognitiv. Det er imidlertid ikke hensigten,at der skal etableres en fællesnævner på bekostning af de individuellekvalifikationer. Der er nærmere tale om en metode, som medarbejderne kanlæne sig op ad. Desuden handler det om at kunne dokumentere praksis.90


Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper,som klart går ud på, at Lærkehøj ikke skal være en form for opbevaringssted,men et udviklingssted, der udfører en socialpædagogisk behandlingi form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner,og hvor der med udvikling først og fremmest tænkes på den enkelte beboerspersonlige udvikling.7.4 MisbrugspolitikLærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse.På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt påbeboernes egne værelser, men ikke på fællesarealerne eller hvor det er synligtfor andre. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. På natvarmestuen måmisbrug gerne finde sted på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler,men ikke på fællesarealet.Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerneforetager deres misbrug på værelserne, end at de gør det uden for under dårligesanitære vilkår.Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug blivermere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandtmedarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Derer blandt medarbejderne ikke enighed om, hvilken effekt opholdet har påbeboernes misbrug.Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget.Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøeruanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for,hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan værelangt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stressedem til behandling, men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, ogbygge en bæredygtig relation op. Medarbejderne støtter beboerne, når der eren grundmotivation fra beboernes side. Når der er en åbning fra beboerne iretning af at gøre noget for at reducere misbruget, laver medarbejderne detmotiverende ryk.Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til, at misbrugetforværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for de beboere, dergerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj.Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent ogkonfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere.Opmærksomheden omkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentretog at følge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom per-91


sonalet holder møder med centret om planerne for de enkelte beboere. Enpædagog peger på, at man skal hjælpe beboerne til at erkende, hvor deresproblemer stammer fra, hvilket man kan gøre på forskellig vis. Når de henvendersig med et problem, kan man måske hjælpe dem med at erkende, atproblemet ligger i deres misbrug og til at erkende, at de har brug for behandling.Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reductionstrategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis manstiller dem over for kravet om at være clean, vil de ikke benytte stedet og erså tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have denrisiko, at mange af beboerne sendes på gaden igen.Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til de hærdede misbrugere,men kan virke i forhold til unge skrøbelige og sårbare.Der er således opfattelsen blandt medarbejderne, at Lærkehøj langt fra kuner et opbevaringssted, men også et udviklingssted, der udfører en socialpædagogiskbehandling i form af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner.7.5 Kontaktpersonfunktionen og statusEn kontaktperson er en slags tovholder, som holder styr på de formelle ting– en case-managerfunktion. Kontaktpersonen taler med beboeren om, hvadder skal ske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilken støtte medarbejdernekan give. Kontaktpersonen er også den person, beboeren kanhenvende sig til i tilfælde af problemer. Ordningen udelukker dog ikke, atandre medarbejdere kan have en god personlig relation til beboere, som haren anden kontaktperson.For beboernes vedkommende har det givet en stor tryghed, at de ved, hvemderes kontaktperson er uden, at det udelukker, at de tager kontakt til og haret godt forhold til andre ansatte.På det første pædagogmøde efter, at en ny beboer er flyttet ind på Lærkehøj,bliver det besluttet, hvem der skal være kontaktperson.Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling således, at arbejdetikke bliver gjort dobbelt. Desuden kan den enkelte medarbejder koncentreresig om sine kontaktbeboere og behøver ikke tage hovedansvaret for deøvrige. I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionen er detblevet beskrevet, hvad funktionen indeholder. Den indebærer bl.a.:• At have samtaler og samvær med beboeren• At koordinere og følge op på aftaler og planer• At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag92


• At indkalde til fællesmøde med henblik på udarbejdelse af en socialhandleplan (hele funktionsbeskrivelsen er vedlagt i bilag).En væsentlig opgave for kontaktpersonen er bl.a. på baggrund af journalnotaterneat udarbejde en status en gang om måneden om, hvordan det går socialtfor hver beboer. I status bliver der samlet op bl.a. med hensyn til, hvordankontakten er i forhold til de planer, der er blevet lagt. Af status skal detfremgå, hvad der er sket, eller ikke sket, og hvad der bliver arbejdet henimod. Status er kontaktpersonens aktuelle vurdering af beboerens situation,og den sikrer vidensdeling mellem medarbejderne. Desuden skal status holdekontaktpersonen fokuseret på udvikling og mål.Praksis med status er indført i efteråret 2004. Tidligere skulle der på baggrundaf interview efter et standardiseret skema udarbejdes opholdsplaner –et internt arbejdsredskab, der indeholdt, hvad der blev arbejdet med i forholdtil den enkelte beboer. I opholdsplanen indgik beboernes forventningertil at bo på Lærkehøj, og hvad der skulle ske på lang og kort sigt, og hvadhenholdsvis Lærkehøj og beboerne skulle gøre i den forbindelse.Opholdsplanerne byggede på standardiserede spørgsmål. Der var ofte taleom en kunstig interviewsituation mellem medarbejderen og beboeren, fordiman typisk allerede ved indskrivningssamtalen havde været inde på de pågældendespørgsmål. Desuden viste erfaringerne, at svarene også blev standardiserede,da der var de samme svar på alle opholdsplaner. Endelig blevopholdsplanerne ikke brugt til noget. Intentionen havde været at holde opfølgendemøder, men det blev ikke realiseret.Til de beboere, der gerne vil være i fred, kan det være svært at opnå en kontaktpersonrelation– de er svære at få ind i et videre forløb.7.6 BrugerinddragelseAllerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støtte beboerne i atvære organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådet holder møde hver 14.dag. Der er 3 medlemmer, heraf en valgt formand og en næstformand.Dagsordenen bliver offentliggjort i huset forud for hvert møde. Aktivitetenvarierer bl.a. efter, hvor engageret formanden er.Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmøderne således,at referatet fra tirsdagens beboerråd tages op om torsdagen på pædagogmødet,og der bliver svaret på de aktuelle punkter. Erfaringen er, at det virker.Der bliver holdt møder, og beboerne tager ansvar. På et tidspunkt var detbeboerrådsformanden, der introducerede nye beboere til huset Lærkehøj.En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her har beboernemulighed for at give deres meninger til kende, stille spørgsmål, sætte punk-93


ter på dagsordenen, udarbejde forslag til forslagskassen m.m. Ugen forindenhar beboerformanden og den daglige leder udarbejdet dagsorden formødet. Fra personalet deltager den daglige leder, socialrådgiveren og adhoc andre fra personalegruppen. Der er varierende mødedeltagelse fra beboerne– nogle gange er der 3, andre gange 10, men det mest almindelige er 6deltagere. Formanden er selvvalgt til at deltage i beboermøderne. Mødet afholdesuanset deltagerantallet.Fra et medarbejdersynspunkt er beboerindflydelsen en fordel, fordi der ermulighed for at kunne henvise til beboerdemokratiet, når der er konkreteting, beboerne er utilfredse med. Beboerne inddrages også i forbindelsemed fællesaktiviteter, fx i forbindelse med fisketure, hvor de ikke kun ladersig servicere, men også tager ansvar. Vurderingen er, at de ikke er så sværeat inddrage, men at specielt de “usynlige” selvfølgelig skal motiveres.7.7 Internt samarbejdeDen interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder:• Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang afmeldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagensopgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 medhenblik på overlapning til aftenvagterne.• Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle medarbejderemed. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet.• Supervision foregår ligeledes hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuenspersonale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkti konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med athåndtere arbejdspres.• Pædagogmødet afholdes i 3½ time hver 14. dag med deltagelse af dagligleder, dag- og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken. Beboernegennemgås, og der er faglig sparring vedrørende den pædagogiskepraksis. Resultaterne af møderne bliver præsenteret på personalemøder,og referaterne bliver lagt åbent ud i mappe.• En gang om året er der medarbejderseminar over et par dage med et fokuserettema/personaletræning.Supervisionen kan betragtes som et led i en professionaliseringsproces formedarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen. Mankommer ind på nogle væsentlige ting og har godt af at høre på de andres erfaringerog problemer. Til supervisionen snakker man tingene igennem –det er vigtigt at kunne sige fra og ikke tage det på sig som et personligt problem.Det er tilladt at åbne op.94


7.8 Metodeudvikling og dokumentationLærkehøj har arbejdet intensivt med metodeudvikling og især dokumentationaf det sociale arbejde. Der har været processer i forbindelse med at fådokumenteret:• Målsætninger og værdigrundlag• Pædagogisk praksis• Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen• Praksis vedrørende dokumentation.Desuden er der uarbejdet en velkomstpjece til beboerne, en samarbejdsaftalemed FKRC, en ekstern pjece om Lærkehøj og Lindevangen rettet modsamarbejdsparterne samt den årlige virksomhedsplan.På et medarbejderseminar i sommeren 2004 blev der nedsat en mindre arbejdsgruppebestående af daglig leder, receptionist og en af de pædagogiskemedarbejdere. I løbet af efteråret 2004 arbejdede gruppen med at få revideretog fastlagt Lærkehøjs mål og værdier. Personalegruppen, vikargruppenog bestyrelsen har været hørt undervejs i processen.Målsætningsdokumentet er struktureret efter mål i forhold til servicelovens§ 94, KFUKs formål, mål og rammeaftale med Frederiksberg Kommune ogdernæst henholdsvis visioner, hovedmål og målsætninger for Lærkehøj.Målsætningerne er vedlagt som bilag.De nuværende formulerede mål er tydelige, udfoldede og detaljerede. Indholdeter fortsat, at Lærkehøj vil møde beboeren med åbenhed og respekt,og at medarbejderne står ved siden af beboeren og ikke gør noget for beboeren,men med beboeren. Lærkehøj anerkender, at beboeren er herre ieget liv, og at medarbejderne derfor ikke har noget projekt med dem, menstøtter dem, når de selv synes, at der skal ske en ændring. Medarbejderne ersynlige og til rådighed.Dokumentationen af den pædagogiske praksis beskriver, hvordan der arbejdespå Lærkehøj for at indfri de overordnede målsætninger. Processen medudarbejdelse af den pædagogiske praksis er ligeledes, at den mindre gruppehar udarbejdet skriftlige forslag, som så har været drøftet i den samledemedarbejdergruppe dels på pædagogmøde, dels på personalemøde. Lærkehøjspædagogiske praksis er vedlagt som bilag.Der foregår også løbende en praksisudvikling og dokumentation af praksis iforhold til forskellige erfaringer på herberget. Det kan være erfaringer med,hvordan det kan være fordelagtigt at handle fx ved dødsfald blandt beboerne.95


Retningslinierne vedrørende kontaktpersonfunktionen er dokumenteret ogindeholder bl.a. anvisninger i forhold til tildeling af kontaktperson, og hvadfunktionen indebærer. Funktionsbeskrivelsen er vedlagt i bilag.Retningslinier, for hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikationmellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseret underhenholdsvis døgnrapporter, beboernes journaler og e-mails. Beskrivelsenvedrørende dokumentation er vedlagt i bilag.Der er forskellige holdninger i medarbejdergruppen til dokumentationen.Nogle har trang til at skrive erkendelser om den pædagogiske praksis ned,og andre betragter dokumentationen som en spændetrøje for det konkretepædagogiske arbejde og er trætte af procedurer. Dokumentationen skalimidlertid ifølge daglig leder betragtes som et grundlag for synliggørelse afpraksis med heraf løbende mulighed for diskussion og justering.Dokumentationen er skabt gennem erfaringer. Udfordringen er at formidleværdigrundlagt til nye medarbejdere og implementere det i den dagligepraksis for alle. De fælles diskussioner af pædagogisk praksis og målsætningerer nødvendige for, at alle medarbejdere er ansvarlige for indholdet,og for at dokumentationen opleves som et fælles produkt.7.9 OpsamlingDokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været et højt prioriteretindsatsområde. Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleretog præciseret. Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret påoverordnet og konkret niveau. Kontaktpersonordningen er den bærende metodei relationen mellem medarbejdere og beboere og er også blevet dokumenteretindholdsmæssigt. Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøjer foretaget på baggrund af praksis og medvirker både til udviklingenaf det sociale arbejde og i forhold til medarbejdernes fælles kvalificering.Medarbejdernes funktioner og individuelle faglige kvalifikationer favnerbredt og udgør grundsubstansen af det pædagogiske arbejde.Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer.Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj samt, at det er tilladtat indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg ercentral i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcerog hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelse fungerer gennem beboerråd ogbeboermøder.Lærkehøj arbejder for at være et udviklingssted og ikke et opbevaringssted,der udfører en form for socialpædagogisk behandling fx ved inddragelse iaktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udvikling først og fremmesttænkes på den enkelte beboers personlige udvikling.96


8 Samarbejde med eksterne parterBeboerne på Lærkehøj har komplekse problemstillinger med hjemløshed,misbrug og/eller psykiske lidelser. Deres kontakt til bl.a. kommunale sagsbehandlereog behandlingsinstitutioner er ofte problematisk, fordi de opleverat blive afvist, overhørt, misforstået, eller de kan have dårlige erfaringermed aftalebrud.Beboerne får støtte fra Lærkehøjs medarbejdere i forhold til manglende bolig,deres generelle sundhedstilstand, deres sociale situation m.m.. En støtte,som på mange måder er helt nødvendig for at kunne opbygge den enkeltesressourcer til at håndtere hverdagslivet, men ikke tilstrækkelig til at denenkelte bevæger sig væk fra et hverdagsliv med hjemløshed, misbrug og enutryg og sårbar social situation.Beboernes komplicerede og komplekse sociale problemer kræver en samletindsats i forhold til bl.a. deres boligmæssige, økonomiske og misbrugsmæssigesituation. En sådan sammenhængende indsats fordrer koordination ogsamarbejde mellem medarbejderne på Lærkehøj og forskellige samarbejdspartnere.Et samarbejde, som skal fungere, selvom parterne har forskelligereferencerammer og forskellige perspektiver på og viden om beboeren.Samarbejde mellem Lærkehøj og de eksterne samarbejdspartnere er i fokusi dette kapitel. Indledningsvis beskrives Lærkehøjs samarbejdspartnere.Dernæst stilles skarpt på forskellige samarbejdsrelationer omkring målgruppen,informationsudveksling, sociale handleplaner og boligindstilling. Herefterfølger samarbejdsparternes vurdering af samarbejdet.8.1 SamarbejdspartnerneLærkehøj samarbejder med en kreds af eksterne samarbejdspartnere. Demest centrale i forbindelse med visitation er Frederiksberg Kommune, FrederiksbergKommunes Rådgivningscenter (FKRC) og distriktspsykiatrienpå Frederiksberg Hospital. Bostøtten er en central samarbejdspartner i forbindelsemed udslusningen af beboerne til egen selvstændig bolig på Frederiksberg.De 3 førstnævnte samarbejdspartnere henviser flest beboere til Lærkehøj.Set fra samarbejdspartnernes perspektiv er det imidlertid kun enkelte af deresklienter, der bor på Lærkehøj. Af distriktspsykiatriens ca. 700 patienterbor et par stykker aktuelt på Lærkehøj. Den enkelte kommunale sagsbehandlerhar flere hundrede klienter, hvoraf enkelte har boet på Lærkehøj. AfFKRCs ca. 250 indskrevne klienter bor ca. 15 på Lærkehøj.97


Mellem samarbejdspartnerne og Lærkehøj er der dels et formaliseret samarbejdepå institutions-/ledelsesniveau, hvor der drøftes samarbejdsrelationerog praksis på området af mere generel karakter, dels et ad hoc samarbejdepå klientniveau. Samarbejdspartnerne understreger den særlige Frederiksbergkontekst,som betyder, at der så at sige er “kort vej” mellem samarbejdspartnerne.Frederiksberg KommuneSamarbejdet mellem Lærkehøj og Frederiksberg Kommune foregår påtværs af flere forvaltninger og har både karakter af ad hoc sagsrettet samarbejdeog mere formaliserede møder på ledelsesniveau. Som institution ogpå ledelsesniveau foregår samarbejdet med Familieafdelingen, fordi Lærkehøj,som selvejende institution under KFUK, organisatorisk hører underdenne afdeling. Frederiksberg Kommune har tilsynspligt over for Lærkehøj.Fra 2005 skal institutionen indgå kontrakt med Frederiksberg Kommune,som indfører kontraktstyring.I forhold til drøftelser af institutionens mål og rammeaftale og i forhold tilarbejdsgangen med hensyn til handleplaner blev der i efteråret 2004 afholdtet møde mellem Lærkehøjs forstander, den daglige leder, den pædagogiskekonsulent i Frederiksberg Kommune, leder af Familieafdelingen og vicekontorchefenfra Arbejdsmarkedsafdelingen. Sidstnævnte er Lærkehøjskontaktperson på kontanthjælpsområdet.Det konkrete sagsrettede samarbejde er for nylig drøftet på ledelsesniveauog herunder særligt med henblik på ansvar og kompetence vedrørende udarbejdelseaf sociale handleplaner jf. servicelovens § 111, som der ikke tidligerehar været en formaliseret praksis for. Et samlet møde mellem Lærkehøjog forvaltningerne på sagsbehandlerniveau har bl.a. på grund af omfattendeorganisatoriske omstruktureringer i Frederiksberg Kommune i slutningenaf 2004 været udskudt til efter omstruktureringen.Samarbejdet på sagsbehandlerniveau varierer fra sag til sag. Beboerne påLærkehøj har forskellige sagsbehandlere, fordi de bliver tildelt efter fødselsdato.Der er samarbejde med både sagsbehandlere fra Arbejdsmarkedsafdelingenog Pensionsafdelingen afhængig af beboerens forsørgelsesgrundlag.Der er også samarbejde med Bolig og -ejendomsadministrationen. Lærkehøjsidder i boligvisitationsudvalget, som visiterer lejere til de kommunalealmennyttige boliger.FKRCFrederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC) er en institution underFrederiksberg Kommunes Socialdirektorat og er et tilbud til borgeremed stofafhængighed bosiddende i Frederiksberg Kommune. FKRC tilby-98


der rådgivning og behandling samt øvrige socialfaglige og sundhedsfagligetilbud. Desuden beskæftiger FKRC sig med forebyggelse og oplysning omstofmisbrug.Hvor det tidligere var borgerens bopælsadresse, som afgjorde, hvilken afdelingi rådgivningscentret borgeren tilhørte, er det i dag typen af misbrug.Denne organisationsændring betyder, at Lærkehøj samarbejder med FKRCsafdeling 1, som varetager behandlingen af heroinmisbrug og substitutionsbehandling.Allerede før etableringen af Lærkehøj var der et samarbejde med FKRC.FKRC bakkede op omkring etableringen af herberget og var medansøgeromkring etablering af bostøtten. I efteråret 2004 blev der udarbejdet ensamarbejdsaftale mellem Lærkehøj og FKRC med aftaler om, hvem der gørhvad og hvornår. Desuden tages der på møder drøftelser af mere generel karakterfx vedrørende underretningspligt, medicinhåndtering og praksis vedboligindstillingerne.Distriktspsykiatrisk center på Frederiksberg HospitalEn anden samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center på FrederiksbergHospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuen på Lærkehøj, ogLærkehøj bruger også den psykiatriske skadestue, når beboere har behov forakut psykiatrisk hjælp.Medarbejdere fra distriktspsykiatrien deltog i Lærkehøjs indvielse og harholdt oplæg for medarbejderne på Lærkehøj. Det konkrete samarbejde i dagomhandler primært enkeltsager og ét årligt fællessamarbejdsmøde på ledelsesniveau.På fællessamarbejdsmødet deltager repræsentanter fra distriktspsykiatrien,FKRC, Lindevangen og Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator.Formålet med mødet er at drøfte samarbejdet på generelt ogoverordnet plan, afklare eventuelle uklarheder i samarbejdet samt drøfte ogudveksle informationer om, hvad der aktuelt foregår på hjemløse-, misbrugs-og psykiatriområdet.Et konkret samarbejde vedrørende en hjemløs psykisk syg patient kan startemed, at distriktspsykiatrien ved visitationssamtalen erfarer, at patienten ikkehar en bolig, hvorefter de kontakter Lærkehøj for at indgå aftale om en visitationssamtalepå herberget. Nogle gange følger de med patienten til samtalen.Efterfølgende følges der op på, om patienten reelt er flyttet ind på herberget.Endvidere aftales der ansvarsområder for patienten/beboeren parterneimellem. Det er relevant, fordi beboeren/patienten har en kontaktpersonpå herberget såvel som i distriktspsykiatrien. Det vil derfor være oplagt, atkontaktpersonerne samarbejder og fx hver anden måned følger op på, hvordandet går, og hvad der skal arbejdes hen imod. Det er i stor udstrækningsygeplejersken på Lærkehøj, der samarbejder med distriktspsykiatrien.99


Andre samarbejdspartnerePraktiserende læger, skadestuen og tandlægeklinikken “Bisserne” i deHjemløses Hus er andre samarbejdspartnere inden for sundhedssektoren. Endel beboere vil gerne have ordnet tænder, og en medarbejder på Lærkehøjringer og bestiller tid og tager nogle gange med beboeren på klinikken.Lærkehøjs sygeplejerske samarbejder med beboernes praktiserende læger iforhold til at få afhentet og doseret medicin.Lærkehøj har et begrænset samarbejde med alkoholenheden, fordi kun enkeltebeboere udelukkende har et alkoholmisbrug. Er der tale om et blandingsmisbrugeller et stofmisbrug, så foregår behandlingen i FKRC. Desudener beboerne typisk ikke motiverede for at komme ud af deres alkoholmisbrug.Med hensyn til beboernes eventuelle domme for kriminalitet samarbejdesmed Kriminalforsorgen og politiet. Desuden samarbejdes med FrederiksbergKommunes aktivitetsværksted (F86) i forbindelse med aktivering afbeboerne. Der samarbejdes også med andre boformer og lignende fx Lindevangen,Mændenes Hjem og Projekt Udenfor, bl.a. fordi beboere bliverhenvist fra disse steder, og fordi der er forskellige aktiviteter som billardturneringfor hjemløse på tværs af forskellige herberger.8.2 MålgruppeSamarbejdspartnerne kender Lærkehøjs målgruppe, men de stiller spørgsmålstegnved, om Lærkehøj skal kunne rumme alle fx stofmisbrugere, somaf fysiske årsager burde tilbydes plejehjemsagtige boliger eller unge klienter,som udelukkende har et hashmisbrug.Set fra FKRCs perspektiv er Lærkehøjs målgruppe i stor udstrækning identiskmed deres, nemlig potentielle aktive stofmisbrugere ofte med et sidemisbrug,og hvor misbruget medfører, at de har vanskeligt ved at bo alene.Der er ofte tale om ældre misbrugere og de dårligst stillede inden for stofmisbrugsområdet.Mennesker, der ikke skal have medicinsk behandling, og som har et misbrugaf syntetiske stoffer og hash, hører under FKRCs afdeling 2 og vil typiskikke bo på Lærkehøj. Erfaringerne fra FKRC peger på, at stofmisbrugernetypisk er yngre end alkoholikerne, når de kommer på herberg, fordistofmisbruget er mere afhængighedsskabende og dyrere at finansiere. Denøkonomiske deroute og risikoen for at ende i kriminalitet sker således tidligerei livet for stofmisbrugeren end for alkoholikeren.Distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital visiterer patienter med etmisbrug til Lærkehøj. For et år siden var der uklarhed vedrørende Lærkehøjsmålgruppe. En konkret sag omhandlede en klient i distriktspsykiatrien,100


som havde en behandlingsdom, og hvor de 2 institutioner havde forskelligevurderinger af, om klienten kunne bo på Lærkehøj eller ej. En anden beboerskabte utryghed blandt medarbejdere og beboere på Lærkehøj på grund afsin udadreagerende adfærd.Det er en vedvarende vurdering om stærkt sindslidende og behandlingskrævendepatienter fra distriktspsykiatrien kan bo på herberget. Det er i den forbindelseafgørende, hvorvidt patienten er velmedicineret eller ej samt, hvordanvedkommende møder og reagerer over for andre.8.3 Udveksling af informationerSamtykkeerklæringSamarbejdet mellem Lærkehøj og samarbejdspartnerne om den enkeltes beboersforhold afhænger af, om beboeren giver sit samtykke til samarbejdet.Ved indskrivningen på Lærkehøj bedes beboerne om at underskrive en samtykkeerklæring,som giver samarbejdspartnerne mulighed for at udveksleinformationer om forhold vedrørende beboeren. De fleste beboere giver tilladelsetil denne samarbejdsmulighed. Men der har også været beboere,som har trukket tilladelsen til informeret samtykke tilbage, fordi der er opståetuenigheder mellem beboeren og medarbejderne. Det informerede samtykkebetyder, at samarbejdspartnerne må udveksle oplysninger, som forandre er fortrolige. Det kan fx dreje sig om oplysninger til FKRC, hvis enbeboer skal afsone, indlægges på hospital eller kommer tilbage til herbergetigen, hvilket fx har betydning for ordinationen af medicin.Deltager beboerne eller ej?I den periode, hvor en beboer bor på Lærkehøj, sker der en del informationsudvekslingmellem Lærkehøjs medarbejdere og samarbejdspartnerne.Det varierer, på hvilken måde beboeren indgår eller ikke indgår i denne udveksling.En sagsbehandler beskriver et ideelt samarbejdsmøde, som foregik på Lærkehøjmed deltagelse af sagsbehandleren, beboeren og socialrådgiveren påherberget. På mødet drøftede de beboerens ønske om at bliver skrevet op tilen bolig, og hvordan han kunne få støtte til at få betalt de relevante girokortpå posthuset. Praksis blev aftalt, og beboerens kontaktperson informeredeefterfølgende sagsbehandleren om ændring af den aftalte praksis.Den mest almindelige praksis er imidlertid telefonisk kontakt mellem socialrådgiverenpå Lærkehøj og den kommunale sagsbehandler. Det er sagsbehandlerensvurdering, at det er positivt at møde klienten på hans hjemmebane.Det giver et bedre grundlag for, at klienten bliver hørt, og at drøftelsenforegår på hans præmisser. Derfor kan det ideelle være at afholde samarbejdsmøderpå herberget. For sagsbehandlerne er det ikke realistisk atkunne gøre dette i alle sager, dertil er arbejdspresset for stort.101


Der er imidlertid forskellige holdninger til at afholde møde med og udenklienten. Socialrådgiveren på FKRC kan se fordele ved at holde samarbejdsmøderuden klientens deltagelse, når der er tale om vanskelige problemstillingeri forbindelse med behandlingsforløbet.IndskrivningsfasenSærlig ved indskrivningen er der en del informationsudveksling. I forholdtil den kommunale forvaltning starter kontakten typisk ved, at socialrådgiverenfra Lærkehøj ringer og spørger beboerens sagsbehandler, om hun vilgive et betalingstilsagn, det vil sige tilbageholde noget af fx kontanthjælpen.De fleste klienter ønsker, at dette sker, fordi de ønsker at flytte ind påherberget. Sagsbehandleren tilbageholder penge til kost og logi. Ved indflytningenkan der være en del kontakt, fx fordi klienten mener, at han skalhave flere penge end det, han får udbetalt, eller fordi han synes, det er underligt,at det er forskellige beløb fra måned til måned, reguleret i forholdtil, hvilke udgifter han har i den pågældende måned til kost på herberget.Det kan også være andre økonomiske spørgsmål fx støtte til psykologsamtaler.KostordningDet er frivilligt, om beboerne vil have en kostordning, hvor penge til kostpå herberget trækkes i deres kontanthjælp eller pension inden udbetalingen.De fleste har en kostordning. Kostordningen medfører løbende administrationog regnskab mellem Lærkehøjs administrative medarbejder og beboerenssagsbehandler angående kostbeløbets størrelse og tilbagebetaling af deoverskydende penge, som beboeren ikke har spist for. Der afregnes en gangom måneden, hvor det tælles op, hvor meget beboeren har spist for, og dersendes en regning til sagsbehandleren på beløbet, som så betaler det eventueltoverskydende beløb tilbage til beboeren. Både medarbejderne på Lærkehøjog sagsbehandlerne vurderer, at det er en god ordning, fordi den sikrer,at beboerne har penge til mad hele måneden, samt at de ikke betaler formere, end de spiser, og fordi der således ikke er penge mellem beboerne ogLærkehøjs personale. Ulempen er, at det giver en del administration.InformationsudvekslingsaftaleLærkehøj og FKRC har udarbejdet en informationsudvekslingsaftale om,hvilke informationer der er centrale at videregive, og hvordan de skal gives.Det drejer sig om at videregive informationer om indskrivninger og udskrivninger,indlæggelser på hospital, indskrivning på døgnbehandlingsinstitution,afsoning under Kriminalforsorgen, karantæner, udeblivelser gennemlængere tid og andre ændringer i sagen. Desuden er det aftalt, at konkreteforespørgsler fra Lærkehøj til FKRC foretages pr. mail således, at derer mulighed for at få undersøgt den konkrete sag inden, der svares.102


8.4 Sociale handleplanerIfølge servicelovens § 111 skal kommunen tilbyde borgeren at få udarbejdeten social handleplan. Det påhviler medarbejderne på Lærkehøj at samarbejdemed kommunen om at udarbejde en helhedsorienteret handleplan. Handleplanernekan ses som et bidrag til at øge retssikkerheden for beboeren ogat sikre, at indsatsen følges op, samt at der sker en tydeliggørelse af forpligtelseni forhold til de berørte myndigheder.Det er frivilligt, om beboerne vil have udarbejdet en handleplan, men erfaringernefra Lærkehøjs medarbejdere peger på, at der er interesse for detisær blandt de beboere, som modtager kontanthjælp. De beboere, som modtagerførtidspension, er ikke lige så interesserede, måske fordi de ikke kanse formålet med at få udarbejdet en handleplan. De har allerede i forbindelsemed pensionen fået lavet en ressourceprofil, været i aktivering og revalideringm.m.Kompetencen og arbejdsdelingen på dette område har tidligere været uafklaret.Hvem har ansvaret for udarbejdelse af handleplaner, så længe borgerenbor på Lærkehøj? Hvilke mål er der i forhold til beboerens fremtidigebolig m.m.? Hvem skal tage initiativ til samarbejdsmøder, hvor det koordineres,hvem af parterne der gør hvad? På evalueringstidspunktet var der fåkonkrete eksempler på samarbejdsmøder mellem sagsbehandler, medarbejderpå Lærkehøj og beboeren. Samtlige interviewede var imidlertid enigeom, at samarbejdsmøder ville fremme samarbejdet og helhedsorienteringeni sagen.Praksis i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner varierer mellem dekommuner, som Lærkehøj samarbejder med. I samarbejdsrelationen medKøbenhavns Kommune kom der i 2004 helt klare retningslinier for udarbejdelsenaf handleplanerne. Når en københavner indskrives på Lærkehøj, harLærkehøj inden for 14 dage initiativforpligtelsen til at kontakte den pågældendessagsbehandler og indkalde til et møde med vedkommende, beboerensamt en medarbejder fra Lærkehøj.Hvad angår beboere fra Frederiksberg Kommune har det ikke været praksis,men i slutningen af 2004 blev der formaliseret en praksis med et samarbejdsforummellem parterne. Det betyder, at Lærkehøj inden for den førstemåned efter, at en ny beboer er flyttet ind på herberget, har ansvaret for atindkalde alle de relevante samarbejdspartnere til et samarbejdsmøde. Hovedformåletmed mødet er at sikre en kortlægning af koordinering og ansvarsfordelingsåledes, at alle er klar over, hvem der gør hvad og hvornår.Den kommunale sagsbehandler samler trådene fra mødet i forhold til, hvadder skal indgå i handleplanen. Handleplanerne vil tage afsæt i drøftelsernepå mødet, men der kan også indhentes yderligere informationer i forbindelsemed udarbejdelse af handleplanerne. Ved afslutningen af dataindsamlingentil evalueringen var denne praksis ikke afprøvet.103


De interne opholdsplaner eller status, som bliver udarbejdet på Lærkehøjfor hver enkelt beboer, er et internt redskab (se forrige kapitel). Handleplanerneforpligter, det gør opholdsplanen ikke.8.5 BoligindstillingBoligindstillingerne bliver lavet af medarbejderne på Lærkehøj i samarbejdemed beboeren, når det vurderes, at beboeren er ved at være klar til atflytte i egen bolig. Indstillingen indeholder oplysninger om årsagerne til, atbeboeren bor på Lærkehøj, hvor længe og hvordan opholdet har været samtinformationer om, hvorvidt vedkommende skal have bostøtte eller andenstøtte. Boligindstillingerne bliver sammenskrevet med de relevante samarbejdspartnere,som har med beboeren at gøre.Når Lærkehøj indstiller, og beboeren er i behandling i FKRC, vil de beskrivebeboerens behandlingsforløb, medicinudlevering, om der har været brugtdøgnbehandling m.m. Det kan også være, at sagsbehandleren kontaktes, ogforhold fra journalen inddrages. Desuden bliver der taget kontakt til bostøtten,hvis beboeren skal have bostøtte. Boligudvalget, hvor Lærkehøj er repræsenterettager stilling til boligtildelingen.Samarbejdspartnerne vurderer, at der er få boliger, og at der mangler relevantebomuligheder til beboerne og især til dem, der primært har misbrugeller er udadreagerende eller har vanskeligt ved at tilpasse sig de tætte boformersom fx en lejlighed i en etageejendom. Desuden er de boliger, derindstilles til, ikke permanente boliger, men husvildeboliger hvor de får enmidlertidig lejekontrakt for et eller 2 år. Beboerne skal dokumentere, at defortsat er skrevet op i et boligselskab, og der må ikke være naboklager, fordide så risikerer at stå uden lejlighed igen.8.6 BostøttenNår beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig på Frederiksbergog ønsker støtte i hverdagen samarbejder Lærkehøj med Bostøtten. Forbeboerne kan processen med udskrivning og etablering eller reetablering iegen bolig være forbundet med frygt for ensomhed og isolation. På herbergeter der konkret mennesker omkring dem, og man kan fornemme, at derer andre mennesker. Der er mulighed for at åbne sin dør eller banke på hosnaboen og sætte sig derind. I egen selvstændig lejlighed er det ikke sikkert,at der kommer nogen forbi. Desuden er nogle beboere besluttet på ikke athave besøg, fordi nogen fra deres vennekreds var årsagen til, at de mistedederes tidligere lejlighed. Risikoen for igen at blive hjemløs eksisterer. Nogleaf beboerne fra herberget vil have behov for støtte i hverdagen – også pålængere sigt – i forhold til at kunne fastholde bolig.104


BostøttenBostøtten er et tilbud, som støtter hjemløse i Frederiksberg Kommune underudslusning fra herberg til egen selvstændig bolig. Det er et frivilligt tilbudtil de beboere, der ønsker at modtage støtte i eget hjem. Bostøtten har eksisteretsiden december 2001 og hører under Lindevangen. En etværelses lejlighedi Finsens Havekvarter udgør Bostøttens fysiske rammer. Den ledelsesmæssige,pædagogiske og administrative kompetence er forankret hosden daglige leder af Lindevangen, og i den seneste periode, mens dennestilling har været ubesat, af Lindevangs og Lærkehøjs forstander. Afdelingslederenfor FKRCs afdeling 1 er med til at ansætte Bostøttens medarbejdere,introducere dem samt varetage fortløbende professionsmøder omarbejdsdeling.Der er i dag 3 medarbejdere i Bostøtten med pædagogiske og socialfagligeuddannelser og med erfaringer fra bl.a. misbrugsområdet. I de første år varder en del medarbejderudskiftninger, og i perioder har der kun været en eller2 medarbejdere. Bostøtten har de første 3 år været finansieret af Socialministerietshjemløsepulje og Frederiksberg Kommune. Fra 2005 overtagerFrederiksberg Kommune finansieringen.Formål og metodeFormålet med Bostøttten er for det første at styrke beboernes evne til at opretholdeen selvstændig bolig og forebygge hjemløshed og genindskrivningpå § 94-boformer. For det andet at forbedre beboernes forhold til omgivelserneog sikre beboernes tilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud.For det tredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder,som er opnået ved at bo på herberg.Bostøttens konkrete arbejde er at støtte den enkelte beboer til at kunne udvikleegne ressourcer og boevne i forhold til at klare almindelig daglig livsførelseog i forhold til at forbedre kontakten til omgivelserne. Dels for atmodvirke social isolation dels for at forebygge uhensigtsmæssig adfærd iforhold til naboer og lokalmiljøet, som kan give anledning til klager og socialudstødning. Der støttes i evnen til at strukturere en ofte kaotisk hverdagog fx få betalt husleje og i evnen til at kontakte relevante offentlige myndigheder– i det hele taget i at udvikle egne ressourcer til mestring af en selvstændigtilværelse i egen bolig.Bostøttemedarbejderne giver daglig støtte i form af konkrete råd og vejledningertil beboerne og ved at sikre, at der kommer hjemmehjælp eller andenhjælp til den daglige husførelse, hjælp til personlig hygiejne, tøjvask m.m.Det tilstræbes at gøre boligen så attraktiv som mulig for beboeren at opholdesig i. Der gives støtte til betaling af husleje, afdrag af gæld og anden vejledningvedrørende økonomi og endvidere tilbydes hjælp til at klare hverdagsrutiner.Endvidere ydes pædagogisk støtte til beboere, som har et kompliceretforhold til familie, venner og bekendte. I fornødent omfang ydes105


støtte til etablering af kontakt til væresteder eller andre former for socialefællesskaber.Den enkelte beboer mødes af et helhedssyn, som inddrager både fysiske,psykiske og sociale aspekter og i respekt for de særlige livsvilkår, normerog valg, der gør sig gældende i den enkeltes liv. Samtalen er den primæremetode, og den kan være både motiverende, rummende, spejlende, afgrænsende,grænsesættende, konfronterende og rådgivende. Støttens omfang variereri forhold til den enkelte beboers behov og også over tid.Bostøtten møder beboerne her og nu og anvender ikke professionelles udredningereller journaler som baggrund for deres arbejde. Desuden er indsatsenudelukkende fokuseret på netop støtte til at bo og de vanskeligheder,de kan have i forbindelse med at bo i egen bolig, fx ensomhed, praktiskstøtte eller kontakten til sociale myndigheder.VisitationLærkehøj, Lindevangen og FKRC visiterer til Bostøtten. Beboere med tungepsykiatriske problemstillinger henvises til Frederiksberg Kommunesstøttekontaktpersonkorps. Aktuelt er der 27 beboere indskrevet i Bostøtten,de fleste er mænd over 30 år. Beboerne har varierende villighed i forhold tilat tage imod tilbuddet om bostøtte.Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet med Lærkehøj om16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj til egen bolig på Frederiksberg,og enkelte har haft brug for et omsorgsophold på Lærkehøj i en kortperiode. 8 personer blev indskrevet i 2004 og 3 personer i henholdsvis 2002og 2003. Indtil videre er der indskrevet 2 personer i 2005 fra Lærkehøj.12 af de 16 personer modtager fortsat bostøtte. De 4 er afsluttet, fordi 1udelukkende ønskede bostøtte i etableringsperioden, 2 fordi de troede, at devar nødt til at modtage bostøtte for at få en lejlighed, og 1 er død. Der er ingenaf beboerne, der er blevet genindskrevet på Lærkehøj.Samarbejdet mellem Bostøtten og LærkehøjSamarbejdet mellem Lærkehøj og Bostøtten er primært klientrettet og koncentreretom udslusningen fra herberget. Der er imidlertid også 2 eksemplerpå, at Lærkehøj har fungeret som midlertidig ophold for beboere, som modtagerbostøtte, fordi de i en kort periode havde brug for et døgntilbud og ikkevar i stand til at være i egen bolig, og inden et rekreationsophold på enomsorgsinstitution. Den ene beboer havde brug for fred fra sin bolig, hvorvedkommende ikke fungerede. Den anden beboer var selvmordstruet, ogderfor var der behov for personale omkring ham. Der er tale om akutte situationerog nødløsninger. Desuden har Lærkehøjs medarbejdere i en specielog enkeltstående situation, hvor bostøttemedarbejderne var på ferie, støtteten af beboerne i egen bolig.106


De 2 organisationer er etableret omtrentlig samtidig og er begge organiseretunder KFUK. Desuden har Lærkehøjs og Lindevangens forstander i den senesteperiode holdt møder hver 14. dag med Bostøtten. Medarbejderne fraLærkehøj og Bostøtten har afholdt et par fælles sociale arrangementer ogskal deltage i et par fælles faglige temadage. På disse måder har der været etorganisatorisk samarbejde og en kollegial samarbejdsrelation.Samarbejdsrelation ved beboernes udslusningBeboere, der ønsker at modtage bostøtte, udfylder selv eller sammen medderes kontaktperson et visitationsskema, hvor der er forskellige temaer bl.a.i forhold til boevne, som de skal vurdere deres kompetencer indenfor samt,hvad de primært ønsker hjælp til fra Bostøtten. Ansøgningen behandles afbostøttemedarbejderne, og herefter bliver beboeren og kontaktpersonen informeretom, hvorvidt et bostøtteforløb kan påbegyndes.Når Lærkehøj modtager positivt svar på boligindstillingen fra boligvisitationsmødet,bliver der etableret kontakt til Bostøtten. Medarbejderne kommerpå Lærkehøj og møder beboeren. Der kan være tale om enten et møde mellemkontaktperson, bostøttemedarbejder og beboer eller blot mellem bostøttemedarbejderog beboer. Hvor, hvordan og hvem, der skal deltage, afgøresaf beboerens ønsker og behov. Nogle gange etableres kontakten mellem bostøttemedarbejderenog beboeren, inden beboeren få en lejlighed, fordi dethar været vigtigt for netop de pågældende beboere at kende bostøttemedarbejderenforud for udslusningen. Det typiske er imidlertid, at kontakten etableresen uge før, beboeren får lejligheden.Måske går bostøttemedarbejderen og beboeren ned og ser lejligheden sammenmed beboeren. Lejligheden skal sættes i stand, der skal købes malingog der skal skaffes møbler og andet inventar.Lærkehøjs medarbejdere sørger for, at der bliver søgt om indskud og etableringshjælp.Der er ofte tale om relativ kort frist, hvor beboeren får tilbud omovertagelse 14 dage efter, og hvor de skal sige ja til lejligheden inden for 3dage. Beboerne får som del af udslusningen et gæstekort til 3 måneder, nårde flytter. Det betyder, at de kan komme i dagtimerne mellem 12-13.30 ogvære i kantinen. Nogle bruger det – og især lige efter, at de er flyttet, menefterhånden som der sker udskiftning af beboerne på herberget, bliver detsjældent, at de tidligere beboere kommer. En af beboerne, som i dag får bostøtte,tager imidlertid fortsat kontakt til sin kontaktperson på herberget iforbindelse med forskellige spørgsmål.Samarbejdet og vurderingBostøttemedarbejderne vurderer samarbejdet med Lærkehøj positivt. Herbergetudviser stor fleksibilitet, hvad angår løsninger og praksis vedrørendebeboernes udslusning og i enkelte tilfælde som rekreation for beboere fra107


Bostøtten. En kollegial kommunikationsform karakteriserer samarbejdsrelationen.Kontaktetableringen mellem bostøttemedarbejderen og beboeren foregår påden enkelte beboers præmisser, og der er mulighed for en glidende overgang,hvor beboerne kan bliver boende på herberget i en kort periode, mensde får gjort lejligheden i stand og flytter ind. Denne fleksibilitet i overgangener relevant, fordi det for beboeren kan være temmelig pludseligt, nårlejligheden er tilgængelig, og nogle vil ikke mentalt og praktisk være i standtil umiddelbart at flytte.Det er imidlertid bostøttemedarbejdernes erfaring, at beboere er parate til atflytte i egen bolig, når de bliver visiteret fra Lærkehøj, og hvis de ikke er,bliver der også taget hensyn til det ved at rykke indflytningstidspunktet lidt.At en enkelt af 2 personer, der får bostøtte, fortsat har mulighed for at henvendesig til deres tidligere kontaktperson på herberget, vurderer bostøttemedarbejdernesom en del af den fleksibilitet, som samarbejdsrelationen erkarakteriseret ved. Der er ikke tale om utidig indblanding, men om at beboerenhar mulighed for at få støtte i forhold til de problemstillinger, som kontaktpersonenpå herberget tidligere har støttet beboeren med.Administrative forhold fx betaling af lejligheden og underskrivelse af lejekontrakter allerede i orden ved udslusningen og bidrager til den positivekarakterisering af samarbejdet. Lærkehøjs kontaktpersoner har et højt og forbostøttemedarbejderne et tilfredsstillende informationsniveau om, hvilke aftalerder er indgået med socialforvaltningen, vedrørende syn af lejlighedm.m. Desuden informerer de, hvis de efter udslusningsforløbet har haft kontakttil en tidligere beboer.Endelig oplever bostøttemedarbejderne, at der er overensstemmelse mellemLærkehøj og deres eget syn på beboeren særligt, hvad angår involveringenaf brugerne, hvor de oplever, at der på Lærkehøj er en stor udstrækning afbrugerinvolvering. En overensstemmelse, som er med til at fremme det godesamarbejde. Der er i dag klarhed over målgruppen. Personer med tungepsykiske problemstillinger visiteres ikke til Bostøtten, men til støttekontaktpersonkorpsetpå Frederiksberg.Lærkehøj er åben overfor at støtte enkelte beboere, der modtager bostøtte,når de har et akut behov for et døgnophold, og i et enkelt tilfælde har sygeplejerskentilset en af beboernes fysiske skader. Lærkehøj betragtes såledessom en åben, rummelig, fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttenssynsvinkel.108


8.7 Vurdering af samarbejdetBehov for LærkehøjSamarbejdspartnerne giver i deres vurdering af samarbejdet med Lærkehøjførst og fremmest udtryk for, at Lærkehøj har sin berettigelse. Samstemmigtmener de, at der med Lærkehøj er blevet opfyldt et påtrængende behov foret tilbud om bolig til hjemløse med misbrug og/eller en psykisk lidelse påFrederiksberg. Samarbejdspartnerne manglede tidligere henvisningsmulighedertil denne gruppe mennesker.Set fra fx et FKRCs perspektiv har det betydning, at denne gruppe af hjemløsenu har tag over hovedet, fordi det giver et bedre afsæt for behandlingsindsatsen.At klienterne i dag har et sted at bo og derfor ikke hver dag skalbruge deres ressourcer på at finde ud af, hvor de skal sove næste nat eller påkonflikter med de personer, hvis sofaer de låner, skaber et bedre udgangspunktfor behandlingen. Det giver gode muligheder for, at klienterne kannyorientere sig i stedet for at bruge energi på, hvor de skal overnatte.Opbakning til Lærkehøjs principperFra de af samarbejdspartnerne, som kender Lærkehøjs principper, er der opbakningtil dem. Fx er det FKRCs vurdering, at det fremmer deres succesved behandlingen, at herberget ikke stiller for mange og konfronterendekrav til beboerne. Der er opbakning til den pædagogiske linie, hvoreftermedarbejderne åbent fortæller om det, de ser. Desuden er der fuld opbakningtil herbergets misbrugspolitik, netop fordi beboerne ikke bliver diskvalificeretpå grund af deres misbrug.Der er imidlertid også samarbejdspartnere, som nævner, at de ikke ved tilstrækkeligtom, hvordan Lærkehøj arbejder, og at det ikke er synligt fordem, hvorvidt og hvordan Lærkehøj konkret arbejder for, at beboerne kanetablere sig i egen bolig. Dette peger på opfølgning og yderligere informationom det faglige sociale arbejde og principperne for den sociale praksis.Viden, der kvalificerer, og faglig feedbackDen viden og det perspektiv på beboeren, som Lærkehøj har, kan være medtil at kvalificere samarbejdspartnernes støtte og indsats. I forhold til sagsbehandlernelægger de vægt på den faglige tilbagemelding, de får i forbindelsemed forespørgsler til fx ansøgninger. Det gode faglige samarbejde ogdialog omkring beboerne og deres sociale situation sparer tid for sagsbehandlernei den kommunale forvaltning og giver mulighed for en helhedsorienteretindsats.Arbejdsdeling og behandlingFormelt er arbejdsdelingen mellem Lærkehøj og samarbejdspartnerneskarp. Ansvaret for udarbejdelse af handleplaner ligger hos kommunen ligesomalle økonomiske forhold. Lærkehøj varetager opgaven omkring boev-109


nen og bodelen. Ansvaret for afhængighedsbehandlingen er hos FKRC. Detpsykiatriske system har ansvaret for den psykiatriske behandling.Mellem Lærkehøj og FKRC er der aftalt en klar arbejdsdeling. FKRC kansom konsulent give generel vejledning i forhold til, hvordan man skal forholdesig til en afhængig person, når vedkommende skal bo. Det er imidlertidnoget andet, hvordan man forholder sig til den enkelte persons misbrug.Her er det FKRCs holdning, at Lærkehøj skal holde fokus på den enkeltepersons misbrug, men især i forhold til om misbruget er generende for deandre beboere eller botilbuddet. FKRCs optik er det enkelte individs forandringspotientialer,og hvordan personen skal arbejde med sin afhængighed.FKRC arbejder med behandling af afhængighed, og det kræver kompetencerog særlig faglighed af medarbejdergruppen. Beboeren skal have et fristed,hvor der ikke er tale om behandling. Allerhelst skal Lærkehøj slet ikketale behandling, men det er umuligt helt at undgå.Som udgangspunkt er der ikke samarbejde mellem Lærkehøj og FKRC vedrørendemotivationsfasen. Lærkehøj kan imidlertid støtte beboeren i atkomme hen til behandling i FKRC, hvor motivationsprocessen så foregår.FKRC deltager i et samarbejdsforum, når det omhandler en beboer, der alleredeer i behandling eller er i kontakt med rådgivningscentret og ellers ikke.Det er FKRCs indstilling, at Lærkehøj ikke skal mene noget om behandlingsplaneni forhold til afhængigheden, fordi de kan komme til at pressebeboeren til at sige noget, som de ikke selv har opdaget, hvilket i sidste endekan være skadeligt for behandlingsforløbet.“FKRC skal ikke invitere til behandling ved at sidde på Lærkehøj vedindskrivningen. Lærkehøj skal fortælle beboerne, at rådgivningscentretfindes. FKRC skal ikke høste klienter, de skal komme selv, og deskal vide, at rådgivningscentret eksisterer, men personerne skal kommeselv.” Afdelingsleder i FKRCLægen i FKRC er ansvarlig for medicinudleveringen og ordineringen ogfastlægger den periode, som klienten skal have udleveret medicin. Kun vedsærlige undtagelser, som fx længerevarende ture med herberget, kan ordineringenændres, når lægen er orienteret i god tid i forvejen.Kendskab telefonisk eller personligt og tidligere erfaringer fra herbergSom det fremgår, kender samarbejdspartnerne Lærkehøj. FKRC har væretmed til etableringen, Distriktspsykiatrien har været med til indvielsen ogundervist et par timer på herberget. Blandt sagsbehandlerne varierer kendskabet.En har været til et samarbejdsmøde på Lærkehøj, en anden kenderkun Lærkehøj fra en brochure og fra den telefoniske kontakt vedrørende etpar konkrete sager. Lærkehøj bestræber sig på at skabe et mere indgåendekendskab til stedet, og det er derfor et mål at udarbejde skriftligt materialetil samarbejdspartnerne, der tydeliggør målgruppe, visitationsprocedure ogpædagogisk praksis.110


Evalueringen viser, at det personlige kendskab mellem samarbejdspartnernefremmer samarbejdsmulighederne og illuminerer eventuelle fjendebilleder.De samarbejdsrelationer, som fungerer bedst, er karakteriseret ved, at samarbejdspartnernehar besøgt Lærkehøj og haft en personlig dialog med deressamarbejdspartnere der. De, der ikke har været på besøg, giver udtryk for,at de gerne vil have et konkret billede af, hvordan Lærkehøj ser ud. En af deinterviewede samarbejdspartnere har selv erfaringer fra at arbejde på herberg,og hendes forståelse for Lærkehøjs arbejdsvilkår medfører bedre kommunikationi ellers tilspidsede situationer.Barrierer i samarbejdetDen generelle vurdering fra samarbejdspartnernes side er, at samarbejdetfungerer godt. Der bliver imidlertid også beskrevet forskellige konkrete situationer,hvor samarbejdet ikke fungerer optimalt.Advokatrollen, som Lærkehøjs medarbejdere har i forhold til beboerne, erder nogle af samarbejdspartnerne, som har fuld forståelse for. Andre opleverdet som modarbejdelse.“Når det går skævt i samarbejdet, er det fordi Lærkehøj bliver klientensadvokat i forhold til os. Som man let kan blive, når man gerne vilhjælpe og støtte. Der har været nogle forventninger fra Lærkehøjsside i forhold til, hvad vi skal gøre. Men hvor vi må sige, at det ikke erdet, vi skal gøre, enten fordi det er prøvet, eller fordi vi har nogle godeargumenter for ikke at gøre det på den måde.”Socialrådgiver FKRCFra sagsbehandlernes side er der flere konkrete eksempler på, at de ikke oplever,at de og Lærkehøj arbejder mod fælles mål og inden for en helhedsorientering.Vurderingen er, at der er behov for retningslinier i samarbejdetmellem medarbejderne på Lærkehøj og sagsbehandlerne i FrederiksbergKommune. En anden er imidlertid positiv overfor, at der ikke er faste retningslinier,fordi det giver mulighed for at aftale konkret i tilknytning ogunder hensyntagen til den enkelte sag.Der kan også være tale om kommunikationsproblemer, hvor fronterne mellemsystemets repræsentanter bliver trukket skarpt op. Når dialogen kommertil at fremstå som diktat/ordre, blokerer det for samarbejdsvilligheden.8.8 SammenfatningBeboernes sammensatte problemstillinger er en udfordring i forhold til atgive en helhedsorienteret støtte til beboerne på herberget. Lærkehøjs primæresamarbejdspartnere er: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Rådgivningscenter(FKRC), distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital, Bostøtten,praktiserende læger, skadestuen, tandlægeklinikken “Bisserne”,111


Kriminalforsorgen, politiet, Frederiksberg Kommunes aktivitetsværksted(F86) og andre herberger.Lærkehøj har samarbejdsrelationer til flere forskellige afdelinger i FrederiksbergKommune. I forbindelse med det klientrettede arbejde bl.a. vedrørendebeboernes forsørgelse, økonomiske forhold, sociale handleplaner,kostordning og boligindstilling er der samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingenog Pensionsafdelingen. Desuden er der samarbejde med Bolig- ogejendomsadministrationen. Et vilkår for samarbejdsrelationen vedrørendeenkelte beboere er, at de har forskellige sagsbehandlere.Vurderingerne af samarbejdet varierer. De fleste forhold vedrørende betalingstilsagn,kostordning m.m. fungerer godt. Når de kommunale sagsbehandlererekvirerer informationer, skriftlige udtalelser eller vurderinger fraLærkehøj, er kvaliteten høj. Samarbejdsklimaet er bedst, når samarbejdspartnernehar mødt hinanden og ikke kun ført en telefonisk dialog. Problemernei samarbejdet handler om manglende information for at kunne iværksætteen handling rettidigt, kommunikationsmåden og uafklaret arbejdsdeling.Der har været uklarhed omkring udarbejdelse af sociale handleplaner. Derer nu aftalt en arbejdsdeling omkring de sociale handleplaner, men den erendnu ikke blevet afprøvet. En arbejdsdeling, som helt klart vil være enstyrke for den enkelte beboer, hvis vel og mærke, at kommunen følger opomkring handleplanerne. Mere viden om især det fremadrettede arbejde iforhold til beboerne og eventuelle retningslinier for, hvordan og hvornår informationsudvekslinger relevant, vil helt klart kunne gavne samarbejdsrelationen.FKRC er en anden central samarbejdspartner. Cirka halvdelen af beboernepå Lærkehøj er indskrevet som klienter i FKRCs afdeling 1, som varetagerbehandling af heroinmisbrug og substitutionsbehandling. Lærkehøj har etgodt og forholdsvis problemløst samarbejde med rådgivningscentret, bådehvad angår det organisatoriske og det klientrettede samarbejde.Der er en gensidig forståelse for det arbejde og den relation til beboerne ogklienterne, som parterne har. Samarbejdspraksis er for nylig blevet formalisereti en samarbejdsaftale, som ud over at skabe synlighed om samarbejdsrelationenogså for eventuelle nye medarbejdere, er en formalisering ogpræcisering af, hvilke informationer der er relevante, samt hvordan de skaloverbringes.Arbejdsdelingen og kompetencen mellem Lærkehøj og FKRC er skarpt opdelt.Lærkehøj tager sig af det boligmæssige, og FKRC tager sig af misbrugsbehandlingen.Lærkehøj informerer rådgivningscentret, når der skerændringer for klienten, som har betydning for behandlingen eller medicin-112


udleveringen. Der kan fx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelsereller afsoning af fængselsdomme.Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hoc præget,både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelser af samarbejdetog det klientrettede samarbejde. Den uformelle form for mødeaktivitet,som udspringer af konkrete behov, vurderes af medarbejderne i FKRC somtilstrækkelig, netop fordi erfaringerne har vist, at parternes prioritering afsamarbejdet samt den fysiske nærhed mellem organisationerne gør det muligtat afholde møder, når en af parterne mener, at der er behov herfor.Distriktspsykiatrien henviser patienter som er hjemløse, og som har et misbrug.Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om de beboere på Lærkehøj,der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er færre henvisninger i dagend ved etableringen. Ca. 3 beboere var i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien.Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede.Der har været uklarhed vedrørende målgruppen og grænserne for, hvorpsykisk syg en patient kunne være for at kunne bo på Lærkehøj. Det er envedvarende vurdering mellem den aktuelle beboersammensætning på Lærkehøjog antallet af udadreagerende psykisk syge patienter.På evalueringstidspunktet er der ikke erfaringer med et formaliseret samarbejde,og praksis er, at der bliver vurderet og besluttet fra sag til sag, hvemder fx tager kontakt til kommunen. Der kan endvidere være samarbejde ommedicineringen, og der er i konkrete sager afholdt samarbejdsmøder med etpar måneders mellemrum mellem patienten, den koordinerende socialrådgiverfra distriktspsykiatrien og sygeplejersken fra Lærkehøj.Der afholdes et årligt fællessamarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien,FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator. Påmødet drøftes samarbejdsrelationerne overordnet samt generelle spørgsmålpå hjemløseområdet.Frederiksberg Kommune, (FKRC) og distriktspsykiatrien på FrederiksbergHospital visiterer flest beboere til Lærkehøj. Samarbejdspartnerne vurdereretableringen af Lærkehøj som en stor fordel og nødvendighed, fordi det giverdem mulighed for at henvise hjemløse klienter med et misbrug både tilen akut overnatningsmulighed og til et midlertidigt ophold. Lærkehøj dækkeret behov for “tag over hovedet” til en klientgruppe, som samarbejdspartnernetidligere ikke havde andre muligheder end at henvise til herberg iandre kommuner. Samarbejdspartnerne stiller imidlertid spørgsmålstegnved, om Lærkehøj skal være et tilbud til alle hjemløse med misbrug ogsindslidelser, unge som ældre, eller om målgruppen skal afgrænses.I forhold til den enkelte beboer er der eksempel på et samarbejdsmøde, hvorden kommunale sagsbehandler, socialrådgiveren på Lærkehøj og beboeren113


mødes på herberget. Dette er en ideel samarbejdsrelation, fordi beboerendeltager på hjemmebane og derfor er mere tryg, og fordi parterne kan arbejdemod et fælles mål, som de alle 3 har været med til at definere. Desudengiver det den kommunale sagsbehandler et indblik i klientens situation, somkan bidrage til en mere kvalificeret sagsbehandling fremover.I slutningen af 2004 blev samarbejdsmødeformen formaliseret på et mødemellem lederne fra den kommunale forvaltning og Lærkehøj. Denne praksisbetyder, at Lærkehøj inden for den første måned, efter at en ny beboer erflyttet ind på herberget, har ansvaret for at indkalde alle de relevante samarbejdspartneretil et samarbejdsmøde. Hovedformålet med mødet er at sikreen kortlægning af koordinering og ansvarsfordeling således, at alle er klarover, hvem der gør hvad og hvornår. Den kommunale sagsbehandler samlertrådene fra mødet i forhold til, hvad der skal indgå i handleplanen. Handleplanenvil tage afsæt i drøftelserne på mødet, men der kan også indhentesyderligere informationer i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen.Ved afslutningen af dataindsamlingen til evalueringen var denne praksis ikkeafprøvet.Når beboere flytter til egen selvstændig bolig på Frederiksberg og ønskerstøtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøj med Bostøtten. Bostøttemedarbejdernevurderer samarbejdet med Lærkehøj positivt. Herberget er åbent ogfleksibelt, hvad angår løsninger og praksis vedrørende beboernes udslusningog i enkelte tilfælde som rekreation for beboere fra Bostøtten. Et højtinformationsniveau og en kollegial kommunikationsform karakteriserersamarbejdets relationer. Lærkehøj betragtes således som en åben, rummelig,fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttens synsvinkel.Evalueringen viser, at indsatsen for beboerne foregår i et samarbejde mellemforskellige faglige professioner. I et fremadrettet perspektiv kan indsatsenfor målgruppen yderligere kvalificeres ved, at de enkelte fagprofessionerbidrager yderligere med deres specifikke faglighed i samarbejdsrelationerne.Samtidig kunne opfølgning og yderligere information i forhold til dekonkrete indgåede aftaler styrkes.114


BilagVelkomstpjecePædagogisk praksisOm dokumentationKontaktpersonfunktionenReferat fra samarbejdsmøde med FKRC115


116


Velkommen tilHerberget L Æ R K E H Ø JLindevangs Allé 9, 2000 FrederiksbergTlf.: 3832 3200www.laerkehoej.dkHUSORDEN PÅ LÆRKEHØJ:Som i det øvrige samfund gælder dansk lovgivning også på Lærkehøj,så derfor:• Ingen vold eller trusler om vold.• Ingen handel med stoffer eller stjålne sager.• Ingen ulovlige våben.Overtrædelse af disse regler medfører karantæne.Herudover er der følgende retningslinier:• Ingen indtagelse af alkohol eller stoffer på fælles arealer.• Ingen prostitution.• Generel hensynstagen til andre beboere, personale og naboer,herunder rydde op efter sig på fælles arealer og room natten.117


• Udøves der hærværk på herbergets lokaler eller inventar,vil man blive stillet økonomisk til ansvar.• Gæster har, af hensyn til de andre beboere, ikke adgang tiletagerne, men kan modtages i samtalerummet i stuen efteraftale.PRAKTISKE OPLYSNINGER:• Personalet er i receptionen eller på etagerne i dag- og aftentimerne.De står til rådighed med hjælp og vejledning,samvær og hygge m.m. Om natten kan man henvende sig tilpersonalet i natvarmestuen.• Du vil hurtigst muligt få tilknyttet en kontaktperson, somvil samarbejde med dig om opholdet på Lærkehøj. Indenfor den første måneds tid, vil du få tilbudt at lave en opholdsplan,som tager udgangspunkt i dine ønsker for opholdether.• Derudover er der mulighed for at tale med sygeplejerskeog socialrådgiver, på hverdage i dagtimerne. De har kontoreri stueetagen.• På 3. sal er der en kantine, hvor der er mulighed for at købemad m.m. Morgenmaden er inkluderet i opholdsprisen ogserveres ml. 7.30 og 8.30. Frokost, som er varm mad, serveresml. 12.00 og 13.00. Aftensmad, som er smørrebrød,serveres ml. 18.00 og 19.00. I weekenden og på helligdageserveres der, i stedet for de vanlige måltider, gratisbrunch ml. 9.00 og 11.00, og varm aftensmad ml. 18.00-19.00. Derudover kan du kontakte personalet, hvis du, udenfor disse tidsrum, ønsker at købe sodavand, frugt, yoghurtm.m.• I kælderen er der vaskeri til fri afbenyttelse. Vaskepulverfås af personalet i receptionen.118


• Du skal selv stå for at holde dit værelse rent. Hvis du harlånt kopper, tallerkener m.m. fra kantinen, så sørg lige for,at det kommer op igen.• På 3. sal er der bordtennis og computerrum, og i kælderener der billard til fri afbenyttelse. Hvis du derudover harønsker om aktiviteter, i eller udenfor huset, så kontaktpersonalet.• Der bliver ca. én gang om måneden holdt beboermøder,hvor du opfordres til at deltage og give din mening til kende.Hold derudover øje med opslagstavlerne uden for receptionenog på etagerne, hvor der er div. opslag om aktiviteterm.m.• Vi har desværre ikke mulighed for at have husdyr boende.119


120


LÆRKEHØJ´S PÆDAGOGISKE PRAKSIS1. PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT:- At vi arbejder ud fra, at den enkelte må og kan vokse ud fra,hvor vedkommende er, og at den enkelte suverænt træffervalg for eget liv.- At vi til enhver tid tilstræber at møde den enkelte med respekt,omtanke og imødekommenhed og forsøger at skabe etmiljø, hvor dette vækker genklang.- At vi ser beboerne som selvstændige individer, der ønsker ogpå sigt vil tage ansvar for eget liv.- At vi er realistiske omkring beboernes problemstillinger, mensamtidig forsøger at fokusere på ressourcer og mulighedernefor at bruge og udvikle disse.- At vi, via faglighed, samarbejde og supervision, forsøger atforstå den enkelte beboer og hans / hendes behov bedst muligt(adfærdsmæssigt, socialt, psykologisk, misbrugsmæssigt)for at kunne yde relevant hjælp og støtte.2. PÆDAGOGISK PRAKSIS:- At beboeren bliver inddraget i alt omkring deres situation,det vil sige, at vi ikke handler for, men sammen med beboerne.- At kontaktpersonen er det understøttende og samlende elementi arbejdet med beboeren.- At vi aktivt arbejder med, at medarbejderne kan have forskelligeroller og styrker i forhold til beboeren.- At vi til enhver tid, både over for os selv og over for beboerne,kan begrunde, hvorfor vi handler, som vi gør.121


- At vi, for den enkelte beboer, løbende søger at finde den rettebalance mellem omsorg og krav, så beboeren får de bedsteforudsætninger for udvikling.- At vi samarbejder med beboeren om at finde frem til et realistiskbillede af, hvad han / hun kan og vil med sit liv, og løbendeafklarer med beboeren, hvilken støtte han / hun har brugfor i øjeblikket.- At være så meget som muligt til rådighed for beboerne, såder både bliver mulighed for almenmenneskelig kontakt og forat skabe den tillid, der gør, at dialogen om de svære ting kanfå ordentlig substans.- At vi søger at hjælpe beboeren til større forståelse for egenadfærd og for egen andel i konflikter og søger at give ham /hende redskaber til at handle mere hensigtsmæssigt.3. PÆDAGOGISK RAMME:Regler / retningslinier- At have få, enkle regler, og retningslinier. Regler medførersanktioner, når de ikke overholdes, det gør retningslinier ikkenødvendigvis.Sanktioner- At vi i tilfælde, hvor Lærkehøj´s regler / rammer overtrædesaf beboerne, hurtigst muligt grundigt diskuterer og beslutteren eventuel sanktion, ud fra en samlet vurdering afbeboerens situation og hensynet til resten af huset.Konfliktmægling- At vi i konfliktsituationer mellem beboerne, eller mellem medarbejdereog beboere, bruger dialog og konfliktmægling somredskab.122


Aktiviteter- At aktiviteter og aktivering på Lærkehøj både er et pædagogiskværktøj (vurdering og udvikling af beboerens kompetencer)og et redskab til social kontakt til beboeren og beboerneimellem.Medansvar- At delagtiggøre og medansvarliggøre beboerne mest muligt iLærkehøj´s dagligdag og aktiviteter, blandt andet via samarbejdemed beboerrådet.Samarbejdspartnere- At have et godt kendskab til og samarbejde med alle relevantesamarbejdspartnere.Handleplan- At vi inden for kort tid efter indflytning tager initiativ til atfå indkaldt til et fællesmøde med sagsbehandler og eventueltandre samarbejdspartnere, for at der kan udarbejdes en socialhandleplan.Boevnevurdering- At vi under beboerens ophold arbejder aktivt, ud fra en fagligboevnevurdering, på at finde den mest hensigtsmæssige boformtil beboeren.Plan- At vi sammen med beboeren laver en plan for, hvordan tidenpå Lærkehøj skal bruges med henblik på, at beboeren skalkunne fungere på egne ben, når opholdet er slut.4. FORUDSÆTNINGER FOR UDMØNTNING AF LÆRKE-HØJ´S PÆDAGOGIK:- At der på Lærkehøj er et højt informationsniveau, både mellemledelse/medarbejdere, medarbejdere/medarbejdere ogmedarbejdere/beboere.123


- At vi ser forskellighed som en styrke og aktivt interessereros for og trækker på hinandens ressourcer.- At vi sørger for at uddelegere arbejdsopgaverne på Lærkehøjefter interesse og kompetence, men samtidig er opmærksommepå at hjælpe hinanden og være fælles ansvarlige for, at alleopgaver bliver løst.- At det på Lærkehøj tilstræbes at have en kultur, hvor detses som positivt at give sin mening til kende og give personligfeedback, og at vi hjælper hinanden og beboerne med at giveog modtage dette i en positiv ånd.- At vi forsøger at skabe et miljø, hvor det er trygt at tagekonflikter op og have andre / egne meninger.- At det ses som en nødvendig medarbejderkompetence, at manevner at kommunikere åbent og direkte, og i samtale kan arbejdemed og time elementer som motivation, at være rummende,støttende, spejlende, grænsesættende og yde rådgivningog vejledning.- At den pædagogiske praksis bygger på en høj og mangesidigfaglig kompetence, som er i løbende udvikling, blandt andet viagensidig inspiration og kurser.124


Om dokumentation i PCDI døgnrapporten skrives:- Oplysninger til almindelig orientering.- Ting, det er særligt vigtige at huske, evt. fremdateret.- Morgenmødereferater (under ”type 3” )- Beslutninger taget på fx morgenmøder eller pædagog /personalemøder (skrives under overskriften ”BESLUT-NINGER” under type 7)- Personlige beskeder, men KUN hvis det drejer sig omnoget, man skal være obs på, lige når man møder ind. Ellersskrives i Outlook.- En overordnet beskrivelse af aftenvagtens forløb (og iweekender / helligdage også dagvagtens). Hvis der harværet noget specielt med én eller flere beboere, skaldette dog skrives i deres journal.- Til weekenderne skrives et overordnet ”stemningsreferat”af, hvordan huset er p.t., og om der er specielleting weekendpersonalet skal være obs på / handle på.Dette skrives af fredagsaftenvagterne efter overlap.- Oplysninger om de enkelte beboere, der ikke umiddelbartkan skrives ind i journalerne. Dette kan fx være”sure opstød”, handlingsovervejelser, der ikke er endeligtbesluttet, oplysninger fra 3. part, ting vi skal væreobs på, men som beboeren ikke lige p.t. behøver vide, atvi er obs på m.m.Der skrives generelt ikke om den enkelte beboer (heller ikke:se Journal), medmindre det skønnes meget vigtigt, at manstraks, når man læser døgnrapporten, også læser om pågældendebeboer.Det er godt at skrive en let forståelig overskrift på sitnotat, så tingene er lette at finde igen.125


I beboerens journal skrives:- Beskrivelse / referat af daglig kontakt / samtale. Behøverkun at være kort og i overskrifter, men er vigtigtfor, at andre medarbejdere kan følge med i, hvad dersker med beboeren, og følge med i, om der er kontakt tilbeboeren.- Aftaler, evt. under adviseringer, hvis aftalerne er ude ifremtiden.- Referat af problemorienterede samtaler.- Beskrivelse af baggrundsoplysninger om beboeren. Detteskal selvfølgelig formuleres, så beboeren ikke følersig udleveret. Det er godt, hvis disse skrives ind separati journalen, så de er lette at finde frem til, hvis der skalskrives status / indberetninger el. lign.- Kopi af evt. beslutninger omkring den enkelte beboerfra morgenmødet.- Beskrivelse af adfærd, herunder meget gerne ressourcer!Det er vigtigt, at dette skrives så objektivt sommuligt, og hvis der er tale om vurderinger, er det vigtigtat præcisere, hvis vurderinger det er, og hvorfor dervurderes, som der gør.- Opholdsplaner (skrives separat under ”dokumenter”)Der skal laves henvisning i journalen til, at der er lavetopholdsplan.- Referat af opholdsplans-opfølgnings-samtaler, herundertydeligt, hvis der laves nye aftaler, og hvem, der skalhandle på hvad. Dette gemmes under dokumenter, menmed henvisning i journalen til, at det er lavet.- Beskrivelse af konflikter med andre beboere / personale.- Opringninger fra/til samarbejdspartnere vedr. beboeren.Beskeder fra private venner m.m. lægges på enseddel til beboeren i postbakken.- Beskeder til beboeren, og noter, når beboeren har fåetbeskeden.- Udlån af diverse “Lærkehøj-ting” til beboeren, og nårdisse er afleveret.126


- Særlig vigtige ”advarsler” / obs om beboeren, skrivesunder det røde felt i højre hjørne.Generelt om det at skrive i beboerens journal:Man kan og ”bør” skrive alt, hvad man fagligt kan stå inde for.Det er vigtigt at skrive enkelt og forståeligt på almindeligtdansk. Det er vigtigt også at få de ”små” positive ting med, dadette er med til samlet at give et mere nuanceret billede af beboeren.Det er vigtigt at prøve at være så lidt subjektiv som mulig,altså skrive neutralt og ikke lade sine skriverier være farvetaf diverse overføringer, man kunne have på den enkelte beboer.Det er i orden at udtrykke sin mening om / holdning til / vurderingaf en beboer, men dette skal være begrundet, og det skaltydeligt fremgå, hvis mening det er, og man skal kunne stå indefor sin mening over for beboeren. Der må ikke stå noget om andrebeboere i en beboers journal. Hvis det er nødvendigt at nævneandre, fx i beskrivelse af en konflikt, skal disse kun nævnesmed fornavn. (Dette fordi, man i princippet har aktindsigt i alt,hvor ens navn står).Også her er det godt ved hvert notat at skrive en let forståeligoverskrift, så det er let at finde tingene igen. Vær obs på, atdet, der står i overskriftslinien, ikke kommer med, når man udskrivernotatet, så derfor er det smart, at der kun stå overskrifterog ikke starten på en sætning.I Microsoft Outlook skrives:- Beskeder fra én medarbejder til en anden.- Referater fra diverse møder sendes til alle af referenten.- Oplæg til diverse møder sendes til de involverede.Vær opmærksom på, at det ikke er smart at skrive vigtige ting,der skal handles hurtigt på, til den enkelte medarbejder i Outlook,da dette ikke bliver set af andre, hvis medarbejderen ersyg. Skriv det i stedet under den enkelte beboer.Vedtaget på pædagogmødet 15.07.04.127


128


KONTAKTPERSONFUNKTIONEN PÅ LÆR-KEHØJHver beboer tildeles én kontaktperson. Dette sker på det først kommendepædagogmøde, eller evt. før på et fællesmøde, hvis det skønnesnødvendigt.Når en beboer indskrives, er det alles ansvar at være opmærksom på attage sig af beboeren, indtil en kontaktperson tildeles.Denne kontaktperson kan evt. have en anden medarbejder som fastfaglig sparring (backup), eller vælge at inddrage andre medarbejderetil afgrænsede opgaver omkring beboeren, men som udgangspunkt erder altså kun én kontaktperson.Det er kontaktpersonens opgave at være tovholder på ”sine” beboeressager.For at kunne opfylde sin rolle som kontaktperson kræver det, at mansom minimum har en vis kontakt med beboeren, men hvis beboerenvælger hellere at ville betro sig til andre medarbejdere, skal dette kunnerummes.Hvis beboeren aktivt ønsker en anden kontaktperson, eller hvis kontaktpersonenikke mener, at det er hensigtsmæssigt, at han/hun fortsættersom kontaktperson, skal et eventuelt kontaktpersonsskifte tagesop på førstkommende pædagogmøde.At være kontaktperson indebærer:- at man inden for den/de første uge(r) efter, beboeren er flyttetind, prøver at få skabt den første kontakt- at man løbende holder sig informeret om, hvad der sker omkringbeboeren- at man koordinerer, hvem der gør hvad med beboeren, og eropmærksom på, hvordan de tværfaglige ressourcer kan brugesbedst omkring den enkelte beboer129


- at man sørger for, at der bliver fulgt op på aftaler og planer medbeboeren, og at man sørger for, at beboerens eventuelle ønskertages alvorligt.- at man tilstræber, at man minimum 1 gang om ugen har en formfor kontakt (samtale/samvær) med beboeren. (Dette selvfølgeligud fra en faglig vurdering af, hvor lang tid beboeren har brugfor at falde til på Lærkehøj, og hvor meget kontakt beboerenkan ”klare”)- at man løbende er opmærksom på, om der skal justeres i de pædagogisketiltag omkring beboeren.Fx at man er opmærksom på, om beboeren under sit ophold påLærkehøj, i rimelig grad, får dækket sine behov (psykisk, fysiskog socialt). Hvis dette ikke er tilfældet, at man så tager initiativtil, at beboeren bliver taget op på pædagogmøder med henblikpå at finde en løsning- at man inden for kort tid efter beboerens indflytning tager initiativtil at få indkaldt til et fællesmøde med sagsbehandler og evt.andre samarbejdspartnere, for at få lavet en social handleplan- når handleplanen er lavet, er det kontaktpersonens opgave atfremlægge planen på førstkommende pædagogmøde med henblikpå orientering, faglig sparring og feedback- at man omkring d. 1. i hver måned laver en statusbeskrivelse ijournalen. Denne status skal beskrive, hvordan det går med beboeren,med relationen mellem kontaktperson og beboer, oghvilke tiltag der er gang i /skal sættes gang i. Status laves for atgøre det nemt og overskueligt for alle at følge med i arbejdetomkring beboeren og for at holde kontaktpersonen fokuseret påudvikling / mål- at man er ansvarlig for at referere samtaler, aftaler, planer m.m.i beboerens journal, så det bliver muligt for kollegaer at følgemed i arbejdet omkring beboeren- at man gør det åbent over for beboeren, at det kun er positivt,hvis han /hun aktivt følger med i, hvad der bliver skrevet i journalerneom han/hende (= aktindsigt) Det er i så fald kontaktpersonensopgave at tilbyde at læse journalen sammen med beboereneller alternativt at udlevere en kopi af journalen.130


Kollegaernes ansvar:- Hvis kontaktpersonen er syg i længere tid, er det kollegaernesopgave at følge op på eventuelle opgaver omkring beboeren ogevt. sørge for at finde en midlertidig kontaktperson.- Når kontaktpersonen har planlagt fravær i længere perioder (fxferie) er det hans / hendes opgave at lave aftaler med en kollegaom at følge op på konkrete opgaver i forhold til beboeren. Beboerenskal orienteres om, hvem der midlertidig er tovholder.- Det er den enkelte medarbejders ansvar at vende det med kontaktpersonen,inden man foretager sig større ting for /med beboeren.- Hvis der opstår akutte problemer omkring en beboer, er det allesansvar at tage dette op på et fællesmøde hurtigst muligt. Deter her vigtigt at være opmærksom på, om løsningen af problemeter noget, der kan vente, indtil kontaktpersonen er på arbejdetigen.Pædagogmødet 10.06.04(revideret 26.11.04 pga. ændring fra brug af opholdsplan til statusbeskrivelser).131


132


Samarbejdsaftale mellem Lærkehøj og FKRCUdarbejdet på baggrund af samarbejdsmøde d. 30.09.04Informationsudveksling om beboere mellem Lærkehøj og FKRCVed indflytning på Lærkehøj udfylder alle beboere en samtykke erklæring,og orienteres om, at vi samarbejder med de samarbejdspartnere der er involvereti deres sag, herunder FKRC. Hvilket betyder, at der må udvekslesoplysninger som for andre er fortrolige.I kommende sager vil Lærkehøj tilstræbe, at der inden for den første månedindkaldes til et samarbejdsmøde, hvor der ikke nødvendigvis skal udarbejdesen handleplan, men et møde der sikre kortlægning af koordinering ogansvarsfordeling.• Ansvar: for udarbejdelse af den endelig handleplan ligger hos sagsbehandleri forvaltningen• Ansvar: for bodelen ligger hos Lærkehøj• Ansvar: for afhængighedsbehandlingen ligger hos FKRC.I sager, hvor der via FKRC er tilknyttet støttekontaktperson (SKP), skalSKP’ens rolle under opholdet afklares i samarbejde med Lærkehøj.FKRC ønsker ved konkrete forespørgsler vedrørende beboere på Lærkehøj,at dette primært sker via mail, da de herved lige får tid til at undersøge sagenordentligt inden de vender tilbage med svar. Situationer med medhør påtelefonen vil de meget gerne undgå.Både FKRC og Lærkehøj skal sikre at den anden part orienteres ved:• Indskrivning på FKRC og Lærkehøj.• Udskrivning• Indlæggelse på hospital.• Indskrivning på døgnbehandlingsinstitution• Afsoning under Kriminalforsorgen• Karantæner• Udeblivelser gennem længere tid• Andre ændringer i sagenEnighed om at begge institutioner i børnesager anerkender den skærpedeunderretningspligt, og at begge institutioner orienterer deres beboere/brugereom underretningspligten allerede ved indskrivning.Medicinhåndtering.FKRCs læge er ansvarlig for medicinudleveringen og ordinering. Lægenfastlægger for hvor lang en periode den enkelte bruger skal have udleveretmedicin til ad gangen.133


Lærkehøj kan kun med ganske særlige undtagelser tilbyde, at opbevare beboernesmedicin, herunder metadon, I tilfælde af ture eller andet der kræverat beboeren får udleveret medicin for en længere periode, skal lægen orienteresom dette i god tid, senest 2 dage før den planlagte aktivitet.Hvis en medarbejder på Lærkehøj vurderer, at det er mest hensigtsmæssigtat pgl. afhenter en beboers medicin, skal lægen orienteres.Det sygeplejefaglige samarbejde mellem FKRC og Lærkehøj fungerer aktueltmeget fint.BoligvisitationFKRC og Lærkehøj har et godt samarbejde om boligindstillinger. Behandler/kontaktpersonbidrager fælles til indstillingen, udfra deres respektive vidensområder.Daglig leder LærkehøjHelle WalstedSouschef FKRCKarin Raahauge134


135


136

More magazines by this user
Similar magazines