Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Familieværkstedet "Nr. 27"- en erfaringsopsamlingFebruar 2002Marianne MalmgrenCASA


CASAFamilieværkstedet "Nr. 27"- en erfaringsopsamlingFebruar 2002Marianne MalmgrenCenter for Alternativ SamfundsanalyseLinnésgade 25 • 1361 København K.Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dkCentre for Alternative Social AnalysisLinnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • DenmarkPhone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk


Familieværkstedet “Nr. 27"– en erfaringsopsamling© CASA, februar 2002ISBN 87-90751-81-7Elektronisk udgave: ISBN 87-90751-82-5


ForordFamilie- og Sundhedsafdelingen i Høje-Taastrup Kommune etablerede i marts1999 Familieværkstedet “Nr. 27”. Familieværkstedet er et lokalt dagbehandlingstilbudi distrikt Rød Bue rettet mod familier, som har børn under 12 årmed psykosociale og/eller sundhedsmæssige problemer. Socialministeriets Byudvalgsmidlerog Høje-Taastrup Kommune finansierer Familieværkstedet overen 5-årig periode.Tanken bag Familieværkstedet er, at her kommer man, hvis man har problemermed opdragelse eller forældrerollen og ønsker at ændre og løse problemerne.I værkstedet modtager man råd og vejledning og får mulighed for at reflektereover problemerne. Som familie medvirker man selv, og på den måde er der taleom et arbejdende værksted.Familieværkstedets leder og medarbejdere har bedt CASA (Center for AlternativSamfundsanalyse) foretage en erfaringsopsamling med fokus på forældrenesvurdering af den behandling, de har modtaget. I erfaringsopsamlingen inddragervi også samarbejdspartnernes erfaringer med projektet, og vi beskriverFamilieværkstedets målgruppe og metoder.Forældrenes og samarbejdspartnernes synspunkter står i centrum i denne kvalitativeerfaringsopsamling. Vi har foretaget interview med fem forældre og femsamarbejdspartnere. Desuden er leder og medarbejdere i Familieværkstedetblevet interviewet. Dokumentarisk materiale indgår i mindre omfang som baggrundfor erfaringsopsamlingen.Vi vil gerne rette en særlig tak til de forældre og samarbejdspartnere, som hargivet sig tid til interview og bidraget med synspunkter og vurderinger og dermedgjort erfaringsopsamlingen mulig.Erfaringsopsamlingen er gennemført af Marianne Malmgren i efteråret 2001.CASA,Januar 2001


Indholdsfortegnelse1 Indledning og sammenfatning ..........................61.1 Formål med Familieværkstedet ....................71.2 Formål med erfaringsopsamlingen ..................71.3 Sammenfatning ................................81.4 Rapportens indhold ............................122 Målgruppe ........................................132.1 Barnet bærer familiens problemer .................132.2 Motiverede forældre ...........................132.3 Et tilbud til familier i Rød Bue ....................142.4 Forskellige familier ............................143 Metode ...........................................173.1 Visitationen er højt prioriteret ....................173.2 Behandlingsfasen ..............................193.3 Udslusning ...................................223.4 Tolk ........................................233.5 Fremtidsperspektiver ...........................234 Forældrenes synspunkter .............................254.1 Mobilisere ressourcer ...........................254.2 Konkrete redskaber til at takle problemerne ..........264.3 At tænke, kommunikere og handle anderledes ........284.4 Glade børn ...................................284.5 Tillid til medarbejderne .........................294.6 “Du er ikke alene” .............................314.7 Netværksmøder ...............................324.8 Vanskeligt at få passet ind i forhold til arbejdslivet ....334.9 Lokal forankring ..............................344.10 Opsamling ...................................345 Samarbejdspartnernes synspunkter ....................365.1 Et kærkomment alternativ og supplement ...........365.2 Professionel metode ............................385.3 Bredt perspektiv på familiens problemer ............38BilagMetode ..................................................40


1 Indledning og sammenfatningFamilie- og Sundhedsafdelingen i Høje-Taastrup Kommune oprettede i marts1999 Familieværkstedet “Nr. 27” – et dagbehandlingstilbud til familier i distriktRød Bue med børn under 12 år, som har psykosociale og/eller sundhedsmæssigeproblemer. En bevilling fra Socialministeriets Byudvalgsmidler ogøkonomisk støtte fra Høje-Taastrup Kommune gjorde det muligt at etablereFamilieværkstedet som et 5-årigt projekt. Bevillingen finansierer driften af Familieværkstedet,en medarbejder og midler til metodeudvikling.Der er to medarbejdere tilknyttet Familieværkstedet, en socialrådgiver og enpædagog. Chefsocialrådgiveren for Socialcentrene er ansvarlig for projektet.Familieværkstedet er en af flere foranstaltninger som familiecentret kan tilbyde.Andre kunne være familieinstitution, støttepædagog, aflastningsfamilie,personlig rådgiver eller hjemmehos’er. Rød Bue er Familiecenter i dette områdeog dækker alt, hvad der har med børn at gøre og har sundhedsplejersker,psykologer og rådgivere tilknyttet.Baggrunden for at oprette Familieværkstedet var for det første, at kommunenønskede at styrke den forebyggende indsats ved at tilbyde dagbehandling forhele familien samlet, både forældre og børn, og desuden et tilbud hvor familienaktivt var inddraget i at løse deres problemer. Grundtanken i Familieværkstedetsbehandling er, at familierne skal have hjælp til at løse deres problemer,uden at det ansvar de har som forældre bliver taget fra dem. Tilbudet retter sigmod forældre, som har erkendt deres problemer, og som er motiverede til atfå støtte til at løse dem.For det andet tilgodeser Familieværkstedet ønsket om et lokalt forankret dagbehandlingstilbud.Høje-Taastrup Kommune køber også pladser til kommunensbørnefamilier på behandlingsinstitutioner i andre kommuner og amter.Erfaringerne herfra peger på at disse pladser samt udbudet ikke matcher kommunensbehov i forhold til alle børnefamilier, og at ventetiden ofte er for langpå de amtslige specialinstitutioner. Desuden blev kommunens forventningeri forhold til pris og kvalitet ikke altid indfriet.Med Familieværkstedet ønsker Høje-Taastrup Kommune at tilbyde børnefamiliernelokal dagbehandling, således at de fortsat kan bo i eget hjem og levederes hverdagsliv, samtidig med at de går i behandling. At Familieværkstedeter beliggende i nærmiljøet betyder, at familierne nemt kan komme dertil, ogde kan få behandling, uden at de nødvendigvis behøver at tage børnene fri frainstitution hele den dag, de skal til behandling, og uden at de skal bruge langtid på transport.6


Den lokale forankring har også betydning i forhold til det kendskab, som derbliver etableret mellem Familieværkstedet og de forskellige samarbejdspartneref.eks. lærere på skoler og pædagoger i daginstitutioner og klubber. Dermedkan der gøres brug af den viden og de kvalifikationer som de professionellerundt om barnet og familien har.1.1 Formål med FamilieværkstedetDet overordnede formålet med Familieværkstedet er gennem behandling at:• fjerne eller mindske bekymringen for børns sundhed og udvikling, så yderligerestøtte fra Familie- og Sundhedsafdelingen kan ophøre, eller så få hjælpeforanstaltningersom muligt er nødvendige.Det mere konkrete formål med arbejdet i Familieværkstedet er at:• etablere eller genetablere kontakt mellem forældre og barn• styrke forældrenes kendskab til deres barn• forbedre forældrenes forståelse for deres barns behov, og hvordan de kanopfylde dem.Der er således tale om at styrke forældrene generelt i deres kompetence somforældre i forhold til kontakt, kendskab og forståelse af deres barns behov.Et delmål er at skabe og formidle en bedre kontakt og tillid mellem forældreneog det professionelle netværk f.eks. lærer, pædagoger og rådgivere.Et andet delmål er, at forældrene lærer sig selv bedre at kende og dermed fårbedre grundlag for at varetage deres forældreskab.En forudsætning for at styrke relationen mellem forældre og børn er at familiener motiverede for behandlingen i Familieværkstedet, og at de ønsker en forandring.Der er tale om et frivilligt tilbud.1.2 Formål med erfaringsopsamlingenFor at samle erfaringerne fra Familieværkstedets første 2½ år og som baggrundfor den løbende videreudvikling af Familieværkstedet har CASA udarbejdetdenne erfaringsopsamling. Formålet er at:• beskrive målgruppen• belyse metoderne i arbejdet• vurdere Familieværkstedets betydning for målgruppen• beskrive samarbejdspartnernes erfaringer med Familieværkstedet7


Der er tale om en kvalitativ erfaringsopsamling, hvor vi lægger vægt på, hvadforældrene mener, at de har fået ud af behandlingstilbudet og samarbejdspartnerneserfaringer.1.3 SammenfatningFamilieværkstedet “Nr. 27” blev etableret i 1999 i Høje-Taastrup Kommunefor at styrke og opruste den forebyggende indsats i kommunen og for at haveet lokalt dagbehandlingstilbud.Kommunen ønskede at løse familiernes problemer i kommunalt regi og nedtoneanvendelsen af pladser i andre kommuner og amter. Erfaringerne pegedenemlig på, at der var ventetid på disse tilbud, hvilket er uhensigtsmæssigt i forholdtil at kunne tilbyde en støtte, når familien er motiveret for det. Desudensvarede de øvrige tilbud ikke altid til efterspørgslen i forhold til pris og kvalitet.Fordelen ved et lokalt dagbehandlingssted skulle være, at familierne modtagerbehandling og samtidig opretholder deres hverdagsliv med arbejde og tilknytningtil daginstitutioner og skoler. Desuden skulle et lokalt forankret Familieværkstedkunne inddrage og bruge de lokale lærer, pædagoger og socialrådgivereog deres kendskab til familierne.Forebyggende foranstaltningFamilieværkstedet er et tilbud indenfor normalområdet. Målgruppen er førstog fremmest defineret ud fra barnet, som bærer de problemer, som der er i familien.Børnene er under 12 år og har psykosociale og/eller sundhedsmæssigeproblemer, og forældrene har vanskeligt ved at støtte børnene og eventuelt ændrederes relation til barnet, således at problemerne ikke udvikler sig.Dernæst er målgruppen defineret ud fra forældrene. De skal være motiverede,have erkendt problemet og ønske det skal blive anderledes samt have evner tilat arbejde med problemerne.Endelig er Familieværkstedet udelukkende et tilbud til de børnefamilier, somer bosiddende i det område, som hører under Rød Bue, som omfatter flere socialtbelastede boligkvarterer. Familieværkstedet er imidlertid ikke kun et tilbudtil de dårligt stillede børnefamilier, men netop et forebyggende tilbud tilalle børnefamilier, som hører ind under målgruppen. Derfor er den geografiskeafgrænsning af målgruppen knyttet til finansieringen og ikke tilFamilieværkstedets formål og målgruppe.Sytten familier har været tilknyttet Familieværkstedet. For elleve familier erbehandlingen tilendebragt, og to familier er på nuværende tidspunkt i udslusning.Fire familier har stoppet behandlingen i utide. To, fordi børnenes proble-8


mer var for alvorlige til, at behandlingen i Familieværkstedet var tilstrækkeligog to andre, fordi de ikke brød sig om behandlingsformen.Familierne har forskellige problemstillinger og børnenes alder og familietypernevarierer. Der er flest enlige mødre, og størstedelen af børnene er i skolealderen.Helhedsorienteret arbejdsformFamilieværkstedets metode er helhedsorienteret, fordi hele familien inddragesog fordi problemstillingerne sættes i perspektiv af de fagpersoner, som kenderbarnet.Det er barnets problemer, som er udgangspunkt for behandlingen, men metodenbygger på, at hele familien er inddraget, og der bliver arbejdet med forældrensrelationer til barnet.De fagpersoner, som kender barnet deltager op til tre gange i netværksmødermed det formål at bidrage til et nuanceret billede af familiens problemstillingersamt drøftelse af, hvordan de eventuelt kan medvirke til at støtte en positiv udviklingfor barnet.Metoden i arbejdet er ud over at være helhedsorienteret karakteriseret ved atsætte fokus på det positive og på, hvor familien har muligheder og potientialerfor at udvikle sig. Det handlingsrettede element er også afgørende i karakteriseringenaf Familieværkstedet metode. Forældrene får ud over viden helt konkreteredskaber, som de efterfølgende kan afprøve.Forældrene får styrket og mobiliseret deres ressourcerErfaringsopsamlingen viser, at det har betydning for forældre og børn at få behandlingi Familieværkstedet.Forældrene peger især på, at de får mobiliseret deres ressourcer, fordi der erfokus på det positive, og på dér hvor relationen mellem dem og deres barn ergod. De oplever at være medansvarlige i hele forløbet, fordi det er dem selv,som er med til at definere deres problemstillinger, og fordi de er inddraget ihele forløbet og i alle de overvejelser som fremkommer undervejs. Desudenbliver der taget afsæt i familiernes aktuelle situation og problemer, og der errespekt for deres normer, hvilket er en central forudsætning for at forældrenesressourcer bliver styrket.Gennem behandlingen får forældrene konkrete redskaber, som de bruger i forholdtil deres dialog, handling og aktiviteter med barnet. De får kendskab tilnye måder at snakke med børnene på, måder at løse konflikter på samt undgåat konflikter eskalerer. De får også et større kendskab til, hvordan de støtterbarnet i forhold til kammeratskaber og sundhed. Desuden bliver de styrket iat kunne tage højde for hvor barnet er udviklingsmæssigt.9


Først og fremmest har det betydning for børnene, at forældrene får mobiliseretderes ressourcer og kendskab til de forskellige redskaber, men det har også enmere generel betydning for forældrenes hverdag og relationer til kolleger, familieog venner, fordi de oplever et større selvværd og tro på, at de kan forandrenogle utilfredsstillende forhold i deres hverdagsliv.Den lokale forankring i en lejlighed i et boligkompleks har betydning for forældrene.Det er med til at skabe et fundament for den respekt og ligeværdighed,som de oplever i Familieværkstedet. Tillid og tryghed er, hvad forældrenebeskriver Familieværkstedet ud fra. Beskrivelsen er baseret på den professionelleindsats, som medarbejderne yder, og at de får anerkendelse for deres problemerog forskellige redskaber til at løse dem.Interviewene med forældrene viser, at der kan være forskellige problemer forbundetmed tilknytningen til familieværkstedet:Det kan være vanskeligt for forældrene at se formålet med behandlingen i begyndelsenaf forløbet, fordi nogle forældre tror, at det er børnene, som skal ibehandling. Desuden kan der fra forældrenes side være en vis skepsis og tvivli starten i forhold til, hvad Familieværkstedet kan gøre for familiens problemer.Manglende viden om hvilken kompetence Familieværkstedet har medførerogså, at nogle forældre er usikre og forbeholdne ved de første møder i Familieværkstedet.At få passet behandlingen ind i en travl hverdag kan være et problem. Det kanogså være vanskeligt at sige på sin arbejdsplads, at man skal til behandling iFamilieværkstedet, hvis man ikke har et godt forhold til ledelse og kolleger ogikke ønsker at fortælle dem om familiens problemer. Desuden bliver detnævnt, at der er for kort tid mellem behandlingerne til at afprøve de tilegnederedskaberne i praksis.I forhold til det konkrete indhold i behandlingen giver forældrene udtryk for,at de skal vænne sig til at blive videofilmet. Det er især mærkeligt første gang,inden de har prøvet at bruge resultaterne. Nogle specifikke lege mellem barnog forældre fungerer dårligt, fordi det ikke er noget, forældrene har gjort tidligereog ikke interesserer sig for. Derfor er det vigtigt, at forældrene er åbne omdette og vælger en anden leg. Endelig nævner nogle af de voksne, som har deltageti en voksengruppe, at det var problematisk at tale om sine egne problemeri gruppesammenhæng.Samarbejdspartnernes perspektivSamarbejdspartnerne kender hovedsageligt Familieværkstedet fra deres deltagelsei netværksmøderne. Socialrådgiveren dog fra visitering og evalueringsmøder.Der er imidlertid kun en socialrådgiver, som har fuldt et helt forløb iFamilieværkstedet.10


Deres synspunkt er, at Familieværkstedet er et kærkomment alternativ og etrelevant og professionelt supplement til øvrige forebyggende foranstaltninger.For læren og pædagogerne i daginstitutionen og klubben er det positivt at opleve,at der bliver taget fat i bekymringen for barnet og konkret arbejdet på atkvalificere forældrene til forældrerollen.De vurderer netværksmøderne positivt både i forhold til eksistens og form, fordihelhedsperspektivet på det enkeltes barns problem bliver taget alvorligt, ogogså fordi de får informationer om barnets situation, som kan gøre dem i standtil at støtte barnet. Den åbenhed som møderne foregår i, er det imidlertid ikkealle som har erfaring med, hvorfor det falder dem svært at være fuldt åbne ombarnets problemer overfor forældrene.Samarbejdspartnerne fra institutionerne peger på, at de med fordel kunne bliveinddraget tidligere i forløbet end tilfældet er i dag, fordi det ville give dem enbedre mulighed for at bakke barnet og forældrene op i deres arbejde.FremtidsperspektiverMedarbejderne i Familieværkstedet bygger videre på de hidtidige erfaringerog udvikler løbende de forskellige metoder i behandlingsforløbet samt lavererfaringsudveksling med andre dagbehandlingstilbud.Et fremtidsperspektiv i forhold til målgruppen er Familieværkstedets ønske omat arbejde henimod at flere familier med mindre børn bliver visiteret til behandlingfor på denne måde styrke den tidlige indsats.Metodemæssigt er der også forskellige fremtidsperspektiver. Aktuelt afprøvermedarbejderne om de givne metoderne og behandlingsforløbet kan lade siggøre med tolk. De foreløbige erfaringer er positive under forudsætning af, attolken er neutral og professionel. I forbindelse med dette udviklingsarbejde udvekslermedarbejderne erfaringer med Familieværkstedet i Albertslund Kommune,som også har erfaringer med dagbehandling af familier med anden etniskbaggrund end dansk.At arbejde på en endnu højere grad af individuel tilpasning mellem behandlingsmetoderneog den enkelte familie er også et fremtidsperspektiv. Hjemmebesøgeller at medarbejderne besøgte barnet i skole eller fritidstilbud kunnevære relevant i forhold til nogle familier.Desuden kunne man forestille sig en videreudvikling af behandlingsturene,fordi de bidrager til et nuanceret billede af familiens problemstillinger. I Familieværkstedetkommer familierne i omkring en time, og børnene tilpasser sighurtigt de givne rammer. På længere ture kan behandlingen intensiveres.Familieværkstedet har netop startet et nyt tilbud om rådgivende samtaler forforældre med børn om børns trivsel og udvikling, forskellige opfattelser af11


ørneopdragelse, børns problemer i forhold til forældre, kammerater, skolem.v. og familiens situation ved skilsmisse og samkvem osv.I dag er familiebehandlingen rettet mod forældrene, men på længere sigt kunnebehandlingen også inddrage børnene mere direkte både gennem samtaler meddem enkeltvis eller i grupper. Der kunne være tale om at etablere grupper medbørn, som har mistet en forældre.Fremover kunne medarbejderne også varetage en konsulentfunktion rettet modpersonalet i dagtilbud i relation til nogle af de temaer, som de underviser forældrenei.1.4 Rapportens indholdI kapitel 2 redegør vi for Familieværkstedets målgruppeafgrænsning og beskriverde familier, som har modtaget tilbudet om familiebehandling.I kapitel 3 ser vi på Familieværkstedets metoder i arbejdet ved at beskrive visitationen,de forskellige behandlingsformer og aktiviteter og udslusningen.I kapitel 4 giver vi på baggrund af forældrenes synspunkter og erfaringer envurdering af Familieværkstedets betydning for familierne.I kapitel 5 stiller vi skarpt på hvilke erfaringer, samarbejdspartnerne har medFamilieværkstedet.12


2 MålgruppeI dette kapitel redegør vi først for Familieværkstedets målgruppe, som er defineretud fra:• barnets problemer og alder• forældrenes motivation og evner til at afhjælpe barnets vanskeligheder• familiens bopælDernæst beskriver vi de familier, som indtil videre har været tilknyttet Familieværkstedet.2.1 Barnet bærer familiens problemerMålgruppen er først og fremmest defineret ud fra barnet, som har psykosocialeog/eller sundhedsmæssige problemer. Barnet har en adfærd, som tyder på mistrivsel,men har ikke alvorlige psykiske diagnoser eller handicap.Familierne står i en situation, som gør det vanskeligt for dem at få hverdagentil at fungere, og de er berettigede til hjælpeforanstaltninger, fordi lærer, pædagoger,sundhedsplejerske eller forældre er bekymrede for barnets udvikling ogsundhed.Problemerne i familierne er forskellige. Det kan være, at samværet mellem forældreog barn er præget af konflikter, eller at forældrene har vanskeligt ved atforstå og opdrage barnet. Barnet kan også være udsat for mobning i skolen,mangle selvtillid eller være i klemme i familien.Ved indskrivningen i Familieværkstedet skal barnet være mellem 0 og 12 år.Metoderne i behandlingen er tilpasset efter barnets alder. Den nonverbalekommunikation er afgørende i familier med små børn og den verbale kommunikationspiller en stor rolle i familier med ældre børn.2.2 Motiverede forældreDernæst er målgruppen afgrænset i forhold til forældrene. De har erkendt, atder er nogle problemer, og de er motiverede for at gøre en indsats og arbejdemed deres forældrerolle og derigennem bidrage til at afhjælpe barnets vanskeligheder.Forældrene skal kunne bringes til at definere, hvilke problemer de gerne vil arbejdemed samt evne at arbejde med dem. Familiecentret Rød Bue vurderer,om forældrene har potentielle ressourcer, som de kan bruge til et forløb i Familieværkstedet.Udviklingshæmmede forældre og forældre med misbrugspro-13


lemer eller med psykiatriske diagnoser er ikke en del af Familieværkstedetsmålgruppe.Langt de fleste af forældrene befinder sig imidlertid i en psykisk sårbar situation.Nogle forældre har egne konflikter og kriser bag sig, som bevirker at demangler forudsætninger i forhold til at tilgodese deres børns behov. Der kanvære tale om, at de selv er opvokset i familier, hvor der ikke har været den fornødneomsorg på grund af misbrug, vold eller kriser. Men der kan også væretale om, at en social begivenhed i familien på et tidspunkt i barnets opvæksthar resulteret i, at relationen mellem forældre og børn er begyndt at udvikle siguheldigt.Problemerne i familien skal have en karakter, så det på indskrivningstidspunktetvurderes, at behandling i Familieværkstedet kan slutte inden for et år.Afgrænset på denne måde kan man sige, at Familieværkstedet er et tilbud indenfor normalområdet. Målgruppen er almindelige familier med almindeligeproblemer. Bliver problemerne ikke løst, vil de udvikle sig til skade for barnetog kan på længere sigt komme til at betyde, at barnet udvikler en uheldig adfærd.2.3 Et tilbud til familier i Rød BueHøje-Taastrup Kommune er administrativt inddelt i fire distrikter, henholdsvisBlå Bue, Grøn Bue, Gul Bue og Rød Bue. Buerne er en tværgående kommunalstruktur på børneområdet, hvor socialrådgivere, skolepsykologer, familiepsykologer,sundhedsplejen m.fl. er samlet.Familieværkstedet “Nr.27” er et tilbud til børnefamilier, som er bosiddende idet geografiske område, som administrativt hører under Rød Bue, hvilket omfatterboligområderne Taastrupgård og Gadehavegård, som er to socialt udsatteboligområder i Høje-Taastrup Kommune.En treværelses lejlighed i Taastrupgård udgør de fysiske rammer for Familieværkstedetog er med til at understrege den lokale forankring.2.4 Forskellige familierFamilieværkstedet kan have syv familier i behandling af gangen. I alt har syttenfamilier været tilknyttet Familieværkstedet fra etableringen i marts 1999til august 2001. Elleve familier har afsluttet deres behandling, heraf er noglei udslusning. Fire familier er udskrevet før behandlingsforløbet var tilendebragt.To af familierne stoppede, fordi det viste sig at børnene have psykiskeproblemer, som krævede andre former for behandling, end den Familieværkstedetkan tilbyde. To andre familier stoppede med at komme til behandlingen,og blev derfor udskrevet. Det er medarbejdernes vurdering, at forældrene var14


uenige om, hvordan deres problemer kunne løses, og derfor var de ikke modtageligefor familiebehandlingen.De sytten familier har tilsammen niogtyve børn. Alle familierne har enten haftet barn eller to børn. Ser vi på børnenes alder på indskrivningstidspunktet, viserdet sig, at der kommer børn fra samtlige alderstrin i Familieværkstedet. Defleste børn er dog i skolealderen. En af forklaringerne på dette kan være, at nårbørnene begynder i skole, stilles der anderledes krav end i daginstitutionerne,og derved bliver familiens problemer mere synlige.Fremover ønsker medarbejderne i Familieværkstedet, at der kan blive visiteretlidt flere familier med mindre børn, fordi det vil kunne styrke en tidlig indsats.Tabel 1: Børnene fordelt efter alder ved indskrivningstidspunktetAntal1-3 år ............................................. 64-6 år ............................................. 67-9 år ............................................. 1010-12 år ............................................ 7I alt ............................................... 29Det er forskellige familietyper som modtager behandling i Familieværkstedet.Flest enlige mødre, men også flere parfamilier og en enkelt enlig far har værettilknyttet. Der er i alt treogtyve forældre i de sytten familier.Tabel 2: Familier fordelt efter familietypeAntalEnlig mor ........................................... 10Begge forældre ...................................... 6Enlig far ............................................ 1I alt ............................................... 17Det er medarbejdernes erfaring, at der er forskel på at have henholdsvis enligeforældre og familier med to forældre i behandling. De enlige forældre brugerFamilieværkstedet som en netværksfunktion og deltager gerne i forskellige aktiviteterf.eks. udflugter.Når parfamilierne er i behandling, kan der være problemer mellem de to forældreog dermed denne yderligere relation at arbejde med. At der er færre parfamilierkan hænge sammen med, at der er to forældre, som skal være motiveredefor at arbejde med problemerne, og praktisk kan det være vanskeligere for15


to forældre at koordinere dagbehandlingen i forhold til arbejde og andre forpligtelseri hverdagen. Der kan måske også være en tendens til, at enlige opleverdet som mere acceptabelt at modtage støtte til forældreskabet end familiermed to forældre.Som det er fremgået, er de familier som kommer i Familieværkstedet forskellige.Der er både enlige mødre og fædre og parfamilier. Familierne har enten eteller to børn og deres alder spænder fra et år til tolv år, dog med overvægt atbørn i skolealderen.Tabel 3: Forældre fordelt efter forsørgelsesgrundlagFaglært arbejde ...................................... 8Ufaglært arbejde ..................................... 6Understøttelse ....................................... 2Kontanthjælp ........................................ 7I alt ............................................... 23AntalSom tabellen viser arbejder hovedparten af forældrene som enten faglærte ellerufaglærte, nemlig fjorten af forældrene. Ni af forældrene er uden arbejde, ogderes forsørgelsesgrundlag er enten kontanthjælp eller understøttelse.16


3 MetodeEt behandlingsforløb i Familieværkstedet strækker sig over et år og med ethalvt års udslusning og indeholder følgende faser:• visitation• behandling• udslusningDet er behandlingsforløbet og metoderne i arbejdet, vi ser nærmere på i dettekapitel. Metoderne bliver løbende tilpasset og udviklet.3.1 Visitationen er højt prioriteretSundhedsplejersker, skolepsykologer, pædagoger, skolelærere eller forældrene,som er bekymrede for et barn kan henvender sig i Familiecentret i Rød Buefor at få støtte til at afhjælpe problemerne og få tilbudt en forebyggende foranstaltning.Alle faggrupper kan fremlægge en sag på et teammøde i Familiecentret. Nårdette sker, er familiens problemstilling ikke nødvendigvis afdækket, men dervil typisk være en generel beskrivelse at problemernes karakter. I enkelte tilfældevil der eventuelt være foretaget en psykologisk undersøgelse af barnet.Som en del af henvisningen til Familieværkstedet bliver det afklaret, hvilkeeventuelle andre hjælpeforanstaltninger der skal sættes ind med i forhold tilbarn og familie.Visitationen handler om at Familieværkstedets medarbejdere, Rød Bue og denenkelte familie får afklaret, om familiebehandling i værkstedet er et relevanttilbud til familien. Formelt er det familiens socialrådgiver, som har kompetencetil at beslutte, om familien skal visiteres til familieværkstedet.Visitationen indeholder følgende:• forsamtale• familieobservationer med aktiviteter• samtale• udarbejdelse af behandlingsplanVed forsamtalen deltager Familieværkstedets medarbejdere og forældrene.Ved dette første møde præsenterer medarbejderne Familieværkstedet forforældrene, og de orienterer om den måde behandlingen foregår på. Desudenfortæller forældrene om, hvorfor de er kommet i Familieværkstedet, og debliver spurgt om, hvad de tror, Familieværkstedet kan hjælpe dem med.17


Efterfølgende overvejer både forældre og medarbejdere, om det er relevant ogønskeligt at gå videre med visitationen.Familieobservationerne danner første grundlag for behandlingsplanen. Familiernebliver observeret i en struktureret og en ustruktureret aktivitet. Forældreog barn kan f.eks. spille et spil sammen, hvor der er faste regler og rammer foraktiviteten, og mens de gør det, observerer medarbejderne deres indbyrdes interaktion.At tegne er et eksempel på en ustruktureret aktivitet, hvor der ikkeer nogen fastlagt struktur på forhånd. Det er interaktionen mellem forældre ogbørn, som er i fokus ved familieobservationerne.I visitationen indgår også en samtale mellem medarbejderne og forældrene,hvor emnerne f.eks. kan være barnets opvækst og hverdagsliv, og hvordan graviditetenog fødslen forløb.Formålet med visitationsmødet er at fastlægge målene for familiebehandlingen.Dette bliver gjort i et samarbejde mellem forældrene, Familieværkstedetsmedarbejdere og familiens socialrådgiver. På visitationsmødet drøfter deltagernefamiliens problemstillinger samt beskriver og beslutter, hvilke mål forældrenevil stille op og arbejde hen imod i løbet af familiebehandlingen. På dennebaggrund udarbejder parterne en behandlingsplan, hvoraf familiens problemstillingerog mål fremgår.Dialogen på visitationsmødet bygger på en åben dialog, hvor alle fremlæggerderes bekymring for barnet og kan komme med forslag til løsninger. Grundprincippeti visitationsfasen er at al bekymring fremlægges, også selv om detkan tænkes at fremkalde modstand hos forældrene.Det er behandlingsplanen som binder forældre og medarbejder op på, hvilkeproblemer der er i fokus samt afgrænser til øvrige problematikker, som familienmåtte have.En behandlingsplan indeholder:• problem (konkret)• symptomer• mål (konkrete og veldefinerede)• behandling og arbejdsmetoder (overordnet)• inddragelse af eventuelle andre involverede parter. Det kan være andre faggrupperfra Rød Bue eller andre ressourcepersoner i familiens eller barnetsnetværk• den forventede tidsramme herunder tidsplan for evalueringBehandlingsplanens konkrete mål er bestemt af forældrenes motivation og derespotentielle ressourcer samt af de behandlingsmæssige tiltag, der er muligeindenfor Familieværkstedets rammer. Behandlingsplanen kan ikke indeholdeemner, som forældrene skal overtales til at arbejde med. Forældrene har såle-18


des retten til at definere familiens problemer samt vælge, hvilke problemer devil arbejde med i det pågældende behandlingsforløb. Der kan således godtvære andre problemer i familien end dem, de ønsker at arbejde med.Forældrenes mål er selvfølgelig meget forskellige og knyttet til de konkreteproblemer. Nogle handler primært om forældrerollen generelt, andre om hvordanforældrene kan støtte deres barn i forhold til specifikke problemstillinger.Her er nogle eksempler på mål:• blive mere sikker i forældrerollen• få struktur på familiens hverdag• lære at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde• at barnet ikke tager mere på i vægt• at barnet får mere selvtillid• at forældrene får en bedre gennemslagskraft over for barnet• at få nye måder til opdragelsenVisitationen er højt prioriteret og er for nyligt blevet yderligere udvidet til atomhandle to familieobservationer mod tidligere en enkelt.Styrkelse af visitationen er begrundet i erfaringer som viste, at det kunne værevanskeligt for forældrene at formulere deres mål med familiebehandlingen påbaggrund af en enkelt observation. Desuden kunne der komme nye problemstillingerfrem undervejs i behandlingsforløbet, hvilket er uhensigtsmæssigt,da de mål familien opstiller ved visitationsmødet, er de mål, der bliver arbejdetmed i hele behandlingsforløbet. Det er derfor afgørende, at det er de centralemål, som bliver opstillet fra starten.Med den øgede vægt på visitationen bliver der etableret et bedre grundlag forat opstille de relevante mål for behandlingen. Desuden medfører udvidelsenaf visitationen, at medarbejdere og familie får et bedre kendskab til hinanden,hvilket også giver et bedre fundament for, at det bliver de centrale og vigtigemålsætninger, som kommer til at indgå i behandlingsplanen og dermed arbejdethen imod.3.2 BehandlingsfasenOmdrejningspunktet i familiebehandlingen er barnets problemer og løsning afdisse. Der er tale om en indirekte støtte til barnet, idet behandlingerne er koncentreretom forældrene og på, hvordan de kan udvikle nye omgangsformermed deres barn og løse barnets vanskeligheder.Generelt arbejder familien med at styrke de betingelser i familien, som er enforudsætning for barnets udvikling f.eks. relationen mellem forældre og børnog deres indbyrdes magtbalance og basale omsorg.19


I Familieværkstedet arbejder forældrene med at:• beskrive egne problemer• planlægge egne handlinger• forfølge mål• udsætte egne behov til fordel for barnet• rumme barnets følelser• være empatisk i kontakten med barnet• adskille egne følelser fra barnets• udvise impulskontrol• udvise forudsigelighed• være grænsesættendeEt vigtigt princip for arbejdet er åbenhed. Forældrene er inddraget i planlægningog evaluering af behandling og al journalskrivningen er åben. For Familieværkstedetgælder den samme lovgivning i forhold til tavshedspligt og underretningspligtsom for øvrige kommunale tilbud.Undervejs i behandlingsforløbet får medarbejderne ofte indsigt i forhold ogproblemer, som er knyttet til forældrenes egen situation. Det kan være i forholdtil deres parforhold, deres arbejdsliv, sociale begivenheder i deres liv elleropvækstvilkår. Disse problemer bliver kun inddraget, såfremt det er direktenødvendigt i forhold til arbejdet med barnet. Behandlingen foregår inden forde rammer og vilkår, som familien har her og nu på det følelsesmæssige planog ikke i forhold til f.eks. arbejde, økonomi og bolig.Familiebehandlingen varer som regel et år, hvor familien kommer samlet iværkstedet en gang om ugen, og forældrene kommer alene en gang om ugen.Behandlingsmetoderne består primært af:• planlagte aktiviteter med familien med det formål at udvikle nye omgangsformermellem forældre og børn• pædagogisk-, psykologisk-, social- og sundhedsmæssig rådgivning• undervisning inden for forskellige emner f.eks. opdragelse og sundhed• bidrag til at familien danner eller indgår netværk i lokalområdet gennem behandlingenVed de planlagte aktiviteter laver familien bestemte strukturerede og ustruktureredeaktiviteter. Det kan være de spiller et spil, bager eller leger. Aktiviteternebliver ofte videofilmet, og efterfølgende analyserer medarbejdere og forældre,hvad der skete i relationen mellem forældre og børn.Centralt i behandlingen står kommunikation f.eks. den indsigtsgivende samtale,hvor forældrene arbejder med at lære deres barn bedre at kende. Og de harmulighed for at reflektere over, hvordan de reagerer i forskellige sammenhænge.20


Et par gange om året tilbyder Familieværkstedet oplevelsesorienterede ture,hvor samtlige familier tager på udflugt f.eks. til Zoologisk have. Udflugternehar flere formål: Dels får Familieværkstedets medarbejderen oplevet, hvordanbørnene reagerer sammen med andre børn, og hvordan forældrene tager ansvaretfor børnene i en anden kontekst end i Familieværkstedet. Dels kan udflugternemåske inspirere familierne til lignende familierelaterede oplevelser.Med det formål at udvide relationsarbejdet henlægger Familieværkstedet af ogtil arbejdet til en anden kontekst uden for lejligheden. Behandlingsturene erforberedt således, at familierne har nogle konkrete opgaver, som de skal forsøgeat løse og efterfølgende bearbejdes disse med forældrene.Der arbejdes ikke kun med enkeltfamilier, men også i voksengrupper i Familieværkstedet.Der etableres en voksengruppe om året, hvor 4-6 forældre mødeset par timer hver 14. dag igennem 6 måneder.Voksengruppen skal betragtes som adskilt fra selve familiebehandlingen, mendet drejer sig om forældrenes forhold til deres barn. Her er der fokus på devoksne og på det reflekterende plan og personlig udvikling. I voksengruppener udgangspunktet ikke den enkeltes problematik, i stedet skal forældrene tænkemere abstrakt og generelt end individuelt og personligt. De træder et skridttilbage fra deres eget problem.Desuden giver gruppearbejdet forældrene mulighed for at udveksle erfaringer.I voksengruppen arbejder forældrene med følgende emner:• konflikter• kommunikation• problemløsning• livsværdier og opdragelsesnormer• at sætte personlige målForældre, medarbejdere og socialrådgiver evaluerer hver 4. måned behandlingsforløbet.Formålet med evalueringerne er løbende at vurdere, hvordan detgår i forhold til de opstillede mål samt holde socialrådgiveren orienteret omforløbet. På evalueringsmøderne drøftes familiens behov og udbytte af at væretilknyttet Familieværkstedet. Forud for evalueringsmøderne afholdes et netværksmøde,så erfaringerne og drøftelserne herfra kan indgå i evalueringen.Familieværkstedet har udviklet fremgangsmåden vedrørende evaluering, så deti dag tilgodeser socialrådgiverens ønske om at være mere inddraget i Familieværkstedetsovervejelser og erfaringer med familien samt forældrenes ønskeom ikke at gentage evalueringen. Familieværkstedets medarbejdere laver enopsamling med familien i forhold til de opstillede mål, hvorefter der afholdeset evalueringsmøde, hvor også socialrådgiveren deltager. Socialrådgiveren deltageraktivt i evalueringen og tager efterfølgende stilling til forlængelse ellerophør af behandlingen.21


Netværksmøderne har udviklet sig til at være en fast procedure tre gange i behandlingsforløbet,hvor det i begyndelsen foregik i udvalgte sager. På netværksmødernedeltager det professionelle netværk omkring det enkelte barnf.eks. pædagoger fra fritidsklub og skolelærer. Alle parterne udtaler sig om,hvordan de oplever barnet.Formålet er, at medarbejderne i Familieværkstedet får et nuanceret billede afbarnet, som de kan bruge i familiebehandlingen. Oplysning er i fokus, men derkan dog indgås aftaler om specifikke tiltag vedrørende barnet, samt hvordande forskellige parter kan støtte barnet. Bliver der indgået aftaler, er det Familieværkstedet,der følger op på aftalerne og ansvarliggør de involverede samarbejdspartnerei forløbet.Netværksmøderne bidrager til at deltagerne får en nuanceret forståelse for barnet,og de problemer der er, samt hvordan man kan støtte barnet. Desuden giverdet mulighed for at koordinere indsatsen.Medarbejderne i Familieværkstedet sætter dialogen i gang på møderne og tagerreferat, men har ellers en tilbagetrukket rolle. Netværksmøderne er ikke konfliktfyldte,men der bliver snakket om problemer og konfliktfyldte emner.3.3 UdslusningAfslutningen af familiebehandlingen finder sted, når forældre, medarbejderei Familieværkstedet og socialrådgiver fra Rød Bue er enige om, at familien haropnået et tilfredsstillende resultat. Dette kan i nogle tilfælde også ske, selv omikke alle målene er nået, men det kræver at socialrådgiveren i Rød Bue og forældreneer enige om, at barnets udvikling og sundhed ikke er truet.Efter familiebehandlingen har forældrene enten tilegnet sig nye omgangsformermed barnet og kan fortsætte uden støtte, eller en støtte uden for Familieværkstedettager over f.eks. støttepædagog, socialrådgiver i Rød Bue eller aflastningsfamilie.Familien kan, hvis de ønsker det, blive tilbudt et halvt års udslusning. I dethalve år kommer forældrene i Familieværkstedet ca. to gange om måneden.Formålet med det halve års udslusning er at åbne mulighed for at holde fast ifamiliens positive udvikling, være med til at støtte familien i at arbejde videremed problemerne samt følge op på de forskellige ting, som familien eventuelter gået i gang med. Det kan være deltagelse i en sorggruppe, psykologsamtaler,kostskole til barnet m.m.Efter endnu et halvt år laver medarbejderne et kort interview med forældrene,om hvordan det går. Der spørges ind til, om de opnåede resultater har stabili-22


seret sig, og om hvorvidt behandlingen har afstedkommet nye handlemulighederfor familien, om andre foranstaltninger er ophørt eller nye iværksat.3.4 TolkFamilieværkstedet samler erfaringer og udvikler behandlingen med familier,som ikke taler dansk, og hvor der bliver arbejdet med tolk. Erfaringerne viser,at det er vigtigt, at tolken er professionel og således:• ikke kender familien i forvejen, fordi der kan være emner, som forældreneikke kommer ind på samt for at undgå, at der etableres alliancer mellem tolkenog en af forældrene• forholder sig neutral• oversætter præcist og direkteDesuden er det vigtigt, at medarbejderne afholder et møde med tolken forudfor behandlingen, således at forventningerne til den tolkede samtale er afstemteog præciserede.I øjeblikket er der som et forsøg mulighed for, at Familieværkstedet kan rummeen familie af gangen, hvor der bliver brugt tolk.Tre af familierne har været af anden etnisk baggrund end dansk, nemlig tre tyrkiskeparfamilier. Det afgørende i forhold til at have familier med anden etniskbaggrund i Familieværkstedet, er ifølge medarbejderne, om der er behov forat bruge tolk i samtalerne. Indtil videre har Familieværkstedet haft to familieri behandling, hvor der blev arbejdet med tolk.3.5 FremtidsperspektiverMedarbejderne i Familieværkstedet udvikler løbende de forskellige metoderi behandlingsforløbet, og desuden udveksler de deres erfaringer om målgruppeog metoder med andre Familieværksteder i nærliggende kommuner og deltageri Landskonferencen af dagbehandlingstilbud i Danmark.Da Familieværkstedet blev etableret, indgik familie- og psykoterapi også somen del af tilbudet. Det er medarbejderne gået væk fra i dag, hvor det i højeregrad er den pædagogisk og psykosociale behandling, som bliver prioriteret.Et af de udviklingsperspektiver medarbejderne peger på knytter an til en endnuhøjere grad af individuel tilpasning mellem behandlingsmetoderne og den enkeltefamilie. Dette kunne f.eks. betyde, at hjemmebesøg var relevant i forholdtil nogle familier, eller at medarbejderne besøgte barnet i skolen eller i fritidshjemmet.23


Et andet perspektiv er en videreudvikling af behandlingsturene, som bidragertil et godt og nuanceret billede af familiens problemstillinger. I Familieværkstedetkommer familierne i omkring en time, og børnene tilpasser sig hurtigtde givne rammer. På længere ture kan behandlingen intensiveres. Der kunnevære tale om længerevarende behandlingsture med f.eks. overnatninger.Et tredje perspektiv er at inddrage andre metoder i behandlingen. Det kunnevære at arbejde med børnene gennem samtaler med dem enkeltvis eller i grupper.Der kunne f.eks. etableres grupper med børn, som har mistet en forældre.Et fjerde udviklingsperspektiv omhandler medarbejdernes funktion. De kunnefungere som konsulenter for personalet i f.eks. daginstitutioner i relation tilnogle af de temaer, som de underviser forældrene i.24


4 Forældrenes synspunkterHvad siger forældrene om, hvilken betydning det har for dem og deres børnat modtage behandling i Familieværkstedet? Dette spørgsmål sætter vi fokuspå i dette kapitel. Det er forældrene, som kommer til orde og giver deres synspunkterog vurderinger af Familieværkstedet. Alle citater i dette kapitel er fraforældreinterviewene.4.1 Mobilisere ressourcerForældrene har først og fremmest fået støtte til at mobilisere deres personligeressourcer. De er blevet styrket, opmuntret og fastholdt både i forhold til at afdækkeog konkretisere familiens problemer og i arbejdet med at løse dem.I behandlingen er der fokus på det positive – på de gode sider i relationen mellemforældre og børn. Dette er med til at forældrene styrker deres tro på oghandlekraft i forhold til at ændre den uheldige udvikling, de i øjeblikket erinde i. Forældrene oplever det som en stor styrke, at de bliver fastholdt og opmuntrettil at udvikle de egenskaber, hvor deres relation til barnet er god.Når forældrene og medarbejderne analyserer og drøfter de videofilmede familieaktiviteter,så er det ofte med udgangspunkt og fokus på de situationer, hvordet går godt. Forældrene får direkte anvisninger på, hvordan de kan fremmeen positiv udvikling, og det er forældrenes egne handlinger som viser, hvordandet eventuelt kan gøres.Denne positive indfaldsvinkel betyder meget. En del af forældrene har i andresituationer både familiemæssige og offentlige sammenhænge oplevet, at de varmindreværdige, og at de blev klandret i deres måde at være og reagere på.Dette har medvirket til, at de har mistet troen på, at de selv kunne noget samtkunne forandre nogle forhold.“I Familieværkstedet får jeg professionel vejledning uden atblive stemplet som en dårlig mor.”På det tidspunkt, hvor forældrene starter på behandlingen i Familieværkstedet,er de i en sårbar situation med manglende selvværd og handlekraft, men de ermotiverede for at løse familiens problemer.En forældre har det psykisk dårligt, hvilket kommer til at overskygge dagligdagenmed hendes barn. I Familieværkstedet oplever hun, at fordi der bliverfokuseret på hendes ressourcer, begynder hun at stole på sig selv og sin egendømmekraft, og på at hun vitterligt har mulighed for at ændre sin måde at væreforældre på, samt sin opfattelse af at hun udfylder forældrerollen mangelfuldt.Hun beskriver sine erfaringerne således:25


“Bare det at komme ned i Familieværkstedet og snakke mednogle som forstod mig, og som synes, at det var i orden at havedet dårligt, støttede mig. Det var mærkeligt pludseligt atblive forstået..... I Familieværkstedet har de hjulpet mig medat få troen på mig selv tilbage og få bygget selvtilliden op omkringmig og mit barn. Desuden har jeg fået nogle gode redskaberi forhold til mig og mit barn. Og jeg er blevet afklaretmed, at det er i orden at rette på ham..... I de ni måneder jeger kommet i Familieværkstedet, kan jeg selv mærke, at det kørerbare derud af, jeg er vokset, og jeg kan og vil og skal.”Forældrene oplever også at deres ressourcer bliver mobiliseret, fordi de selvformulerer, præsenterer og vælger hvilke af deres problemer, de vil arbejdemed i løbet af familiebehandlingen. De er inddraget og medansvarlige i heleprocessen.En central forudsætning for at forældrene oplever, at deres ressourcer blivermobiliseret er, at der i familiebehandlingen tages udgangspunkt i deres nuværendesituation samt afsæt i de normer og værdier, som de har. At vægtningenog udviklingen af de enkelte behandlingsforløb er tilpasset den enkelte familiesproblemstilling har også stor betydning for forældrene.Forældrene nævner også de sidegevinster, som er kommet med behandlingeni Familieværkstedet. De har fået styrket deres personlighed, hvilket de ogsåkan bruge i andre relationer i deres liv. Det kan være i relationen til deres kollegerpå arbejdspladsen eller i forhold til familiemedlemmer og venner.“På mit arbejde har de sagt, at jeg er blevet helt anderledesog tænker før jeg taler..... for når man har set på video, hvordanman reagerer i en bestemt situation, så kan man godtoverføre det til noget andet også.”“Inden vi startede i Familieværkstedet, skulle vores familiebare overleve og holde skinnet på næsen, men nu tænker jegmig mere om, før jeg gør nogle overilede ting.”4.2 Konkrete redskaber til at takle problemerneKonkrete redskaber til at kunne tackle de aktuelle problemer er en af de elementer,som forældrene fremhæver. Redskaber til at tænke og handle anderledes,og som er lige til at prøve af.Gennem familiebehandlingen har de fået konkrete anvisninger i forhold til,hvordan de kan ændre den uheldige relation, som de har til deres børn. En afforældrene siger:26


“Jeg har lært utroligt meget og fået konkrete værktøjer, somjeg kan bruge i forhold til mit barn, min familie og mit netværkgenerelt.”De værktøjer, som forældrene nævner, er bl.a. viden om kommunikation ogmåder at tale på, som de kan bruge i dialogen med deres børn. Det er også forskelligemåder, hvorpå de kan forhandle sig ud af konflikter med deres børn.Forældrene har måske haft vanskeligt ved at tackle konflikter med deres børn,at rumme deres følelser og udbrud eller urealistiske forventninger til deres e-gen forældrerolle. Gennem familiebehandlingen oplever de, at de får et merenuanceret syn på opdragelsesmæssige spørgsmål, og på hvilke handlemåderder kan være i forhold til børnene.Forældrene lærer nogle forskellige løsningsmuligheder på baggrund af deresegne erfaringer, som medarbejderne på baggrund af videooptagelserne sætterfokus på. Andre løsningsmuligheder undervises de i.Men ud over de kommunikative og handlingsrettede værktøjer er der også taleom, at forældrene får konkrete ideer til, hvordan de kan støtte deres barn medde forskellige problemstillinger f.eks. i forhold til at få legekammerater, ikketage for meget på i vægt eller hygiejne.Forældrene får sat fokus på, hvordan de udvikler de gode relationer samt udviderderes handlemuligheder, således at den måde som de hidtil har handlet påikke er den eneste mulighed. De får konkretiseret deres problemer – sat demi tale og reflekteret over, hvad de kan gøre ved dem.En af forældrene fortæller, at hun forventede, at det var barnet, der skulle værei centrum i familiebehandlingen inden hun startede i Familieværkstedet.“Familieværkstedetet skulle vel snakke med min søn om,hvordan han havde det i skolen og med kammeraterne osv.Men det var ikke det, de skulle. Det var mig, de havde fat i,og det var mig, der skulle lære at hjælpe min søn. Så tænktejeg, at nu var jeg stemplet som et eller andet helt vildt. Jegvidste ikke, hvordan jeg kunne hjælpe ham, da han begyndteat komme hjem og være ked af det og smide med tingene. Jegvidste ikke, hvad jeg skulle gøre som mor, jeg vidste at detikke hjalp at skælde ham ud, for der var et eller andet, hanvar ked af. Familieværkstedet kunne hjælpe mig med, hvadjeg kunne gøre..... Medarbejderne sagde også til mig, at detikke var mig, der var noget galt med, men at jeg havde et problem,fordi min søn var ked af det, og jeg ikke vidste, hvad jegskulle gøre for at hjælpe ham. Det var rigtigt nok, at det varmig, der skulle lære noget, som jeg kunne give videre til minsøn.”27


4.3 At tænke, kommunikere og handle anderledesNogle forældre har primært fået konkret vejledning og støtte til at varetage deresforældreskab, andre har profiteret meget af de indsigtsgivende samtaler oghar arbejdet en del med deres egne voksne problemer først, hvilket for noglehar været en forudsætning for, at de kunne komme videre med behandlingen.Forældrene oplever, at de har fået reflekteret over deres egne grænser og deresrolle som forældre.En af forældrene siger:“Jeg har lært at tænke anderledes, det vil sige børnetankerog ikke tro, at mine børn er små voksne. Jeg har også lært, atsige tingene på en anden måde og stikke en finger i jorden indenjeg siger noget, altså tænke før jeg taler. Det gjorde jegikke før. Der røg det bare ud af munden, og så gik det ud overbørnene i stedet for, at jeg fik det til at fungere. Jeg ser ogsnakker med mine børn, som de børn de er og ikke som robotter,som man bare kan kommandere rundt med. Jeg har lærtat sige, hvorfor de skal gøre sådan og sådan i stedet for bareat sige, at de skal gøre det.”At kommunikere bedre og forbedre dialogen mellem forældre og børn samt tagehøjde for hvor børnene er i deres udvikling er noget af det, som forældrenehar fået ud af familiebehandlingen.En anden forældre udtaler:“Jeg har lært, at holde fast i de beslutninger jeg træffer ogogså at sige fra..... Familieværkstedet har givet mig meget,hvis jeg var mor på 20% tidligere, så er jeg det 100% nu.....Jeg kan stadig savne at gå derhen, når noget er ved at gågalt.”“Jeg er blevet mere sikker på mig selv og på min rolle sommor. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle have arbejdet migderhen..... jeg kan rive forslag op af “rygsækken” i forholdtil, hvordan jeg kan tackle forskellige situationer, og hvordanjeg kan komme videre, og hvordan min datter og jeg kan fådet godt sammen.”4.4 Glade børnHvad har børnene fået ud af familiebehandlingen? Det spurgte vi også forældreneom i interviewene, og de er ikke i tvivl om, at det har haft en positiv betydningfor børnene.28


Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvilket udbytte børnene har fået af familiebehandlingen,og det er knyttet til de konkrete mål, som der er sat op f.eks.at barnet få opbygget kammeratskaber, holder op med at tisse i bukserne, fåmere selvværd eller holder op med at smide rundt med ting.Den umiddelbare betydning handler om, at børnene har nydt at komme i værkstedet,fordi forældrene her har været fuldt og helt koncentreret om dem.“Børnene glæder sig til næste gang de skal i Familieværkstedet,fordi det er hyggeligt for dem, og fordi vi laver nogle forskelligeaktiviteter sammen. Tidligere havde vi ikke så megettid sammen, men i Familieværkstedet var det koncentreretkvalitetstid.”I Familieværkstedet er det forældre og børn relationen, som er omdrejningspunkt,og der er ikke noget, som forstyrrer den tætte kontakt. Desuden er medarbejdernei værkstedet oprigtigt interesserede i, hvordan børnene har det oginteresserer sig for deres liv og udvikling. Endelig er lejligheden indrettet tilbørn, der er nyt og spændende legetøj og en god atmosfære.Forældrene vurderer også, at familiebehandling har en mere blivende betydningfor børnene. En af forældrene siger:“Mine børn virker gladere end før, og de går ikke så hurtigti stå, selv om der er lidt modgang. I dag kan de tillade sig atsige nogle ting, som de ikke kunne før. De er blevet meremodne og tillader sig at svare igen i positiv forstand. Det erfordi, jeg har lært dem nogle ting og er blevet mere åben overfor dem.”“Tidligere arbejdede jeg 80 timer om ugen. Måske bare forat komme væk fra det hele. Nu arbejder jeg 37 timer om ugen.Jeg slapper mere af, fordi jeg har fritid, og så slapper børneneogså af, og vi er ikke alle på stikkerne hele tiden.”4.5 Tillid til medarbejderneForældrene har tillid til medarbejderne, og de værdsætter den åbne dialog ogdet medansvar og medindragelse, som der er i Familieværkstedet. De opleverat være respekteret af medarbejderne, og der er en lydhørhed, en interesse oget engagement fra medarbejdernes side.Oplevelsen af at være respekteret kommer bl.a. af, at de selv er med til at definere,hvad problemerne er og analysere, hvornår det går godt og dårligt i relationentil deres børn.29


Tilliden til stedet og medarbejderne er ikke umiddelbar, men bliver opbygget.En af forældrene siger:“Jeg var meget nervøs, da jeg kom ned i Familieværkstedetførste gang. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så vi brugtemange af de første gange på, at jeg var der uden børn og fortalte,og det hjalp meget. Jeg fik forståelse for min situation.....I starten var jeg skeptisk, hvad skal de som udefrakommende personer kunne fortælle mig om mit liv. Men efterde første par gange var jeg omvendt. De var forstående.....Når jeg kom med en påstand om, at jeg ikke kunne noget, ogat mit liv aldrig kom til at fungere, så gik de ind i det ved atfortælle mig helt konkret, hvad jeg gjorde. Desuden fik jeg øjneneop for, at der er meget, som kan gøres anderledes, de fikmig til at se mere nuanceret på min situation, og ikke kun sorthvidt. Det er også en del af deres forståelse, at de kan vendeden, at det ikke behøver at være dårligt.”En anden forældre fortæller om det første møde i Familieværkstedet:“Jeg var nervøs, for jeg er alene med to børn, og finder Familieværkstedetpå, at børnene skal til deres far? Første gangvar jeg i Familieværkstedet sammen med sagsbehandleren.Jeg tænkte: “Jeg siger ikke ret meget, fordi det kan blivebrugt imod mig i sidste ende”..... nu har jeg lært, at det varen forkert opfattelse, jeg havde dengang, fordi Familieværkstedethar lige så meget tavshedspligt som alle andre har, sådet jeg siger der når ikke længere..... I starten følte jeg lidt,at de skulle ind og grave i noget, hvor de ikke var velkomne.Men det som jeg har lært i Familieværkstedet, tror jeg ikke,at jeg kunne lære andre steder.”En tredje forældre siger:“Jeg overvejede meget, om jeg skulle henvende mig med mineproblemer eller ej, fordi jeg havde hørt, at kommunen kunnefjerne mit barn fra hjemmet, hvis jeg henvendte mig til skolepsykologeneller til Rød Bue..... Men jeg vidste, at der ikkevar nogen grund til at fjerne ham, men det gjorde, at jeg varlidt tilbageholdende i starten.”I begyndelsen er forældrene skeptiske både i forhold til, hvad Familieværkstedetkan hjælpe dem med og i forhold til selv formålet med behandlingen. Menefterhånden etablerer de tillid og fortrolighed til medarbejderne, fordi de er ærligeog åbne om, hvad der foregår og hvorfor.30


Medarbejderne er også åbne over for kritik fra forældrene i forhold til valg afaktiviteter. En af forældrene oplevede at bliver opfordret til at lege en specielaktivitet med barnet, men det forekom hende for kunstigt, og hun måtte sigefra overfor den aktivitet, hvorefter de valgte en anden.“Jeg måtte sige fra til sidst. Det var bare ikke mig at legemed det. Det er ikke mig at sidde og lege skydelege og bangbang. Det var helt kunstigt for mig. Medarbejderne spurgte,om vi ville prøve det igen, og det sagde jeg ja til. Men jeghavde det helt elendigt weekenden inden. Nej, jeg ville ikkevære med, og det sagde jeg så, og så valgte vi en anden aktivitet.”4.6 “Du er ikke alene”De interviewede forældre, som har deltaget i en voksengruppe understreger betydningenaf at opleve, at de ikke er de eneste forældre, som har problemermed deres børn i forskellige sammenhænge. Der er andre, som har lignendeproblemer og som også umiddelbart har vanskeligt ved at se nogle løsningsmuligheder.“At være med i voksengruppen gjorde, at jeg ikke følte mig a-lene, og jeg kunne se, at der var andre i samme situation sommig. Når man er alene med medarbejderne, kan man godt følesig alene med de problemer, som man har, men så snartder er andre, der har lignende problemer, så er man ikke såalene mere som i starten, for det kunne være naboen.”Nogle af forældrene har haft det vanskeligt med, at de overhovedet havde problemermed deres relation til deres børn, og her har det bidraget positivt, at dehar vekslet erfaringer med andre forældre med lignende eller andre problemer,for det har været med til, at de accepterer, at det ikke altid lige går, som mansynes.En af de interviewede forældre lagde vægt på, at der i voksengruppen var rumtil at sige sin mening, også når man var uenig med de andre samt drøfte de forskelligeholdninger.Det er positivt at have mulighed for at udveksle erfaringer og problemløsningermed andre forældre og i nogle situationer at kunne give andre gode råd påbaggrund af sine erfaringer.Voksengruppen er også et godt socialt netværk for nogle af forældrene, mensandre har betragtet voksengruppen som et fortroligt rum og ikke ønsket, at e-tablere sociale netværk med de øvrige.31


“Herude kender jeg alle, fordi jeg har boet her siden minbarndom. Jeg har ikke lyst til at skulle snakke med dem omdet, vi lavede på Familieværkstedet, hvis jeg mødte de andreforældre fra voksengruppen på gaden. Derfor lavede vi nogleregler, f.eks. at vi havde tavshedspligt. Det kommer ikke deandre forældre ved, hvordan min familie hænger sammen.Det er mit område, og deres er deres..... for ude i dette område,hvor alle kender alle, kan der hurtigt løbe nogle rygter.”I forhold til indholdet i voksengruppen hæfter forældrene sig ved, at det ervanskeligt at snakke om deres egen opvækst og fortid, fordi de andre er mennesker,som man ikke kender, og fordi det også personligt er svært.Nogle af forældrene peger på, at voksengruppen skulle have startet tidligerei forløbet, fordi det giver en god basis, at der er andre at diskutere med. At derer flere i samme båd, og fordi det giver en god dynamik.4.7 NetværksmøderForældrene oplever en god dialog ved netværksmøderne, og det er anderledesat drøfte deres børns problemer, når de sidder i Familieværkstedet, end når def.eks. er til forældremøder på børnenes institutioner.Flere forældre fortæller om deres forventninger og erfaringer med netværksmøderneat:“I starten tænkte jeg, at skolen og fritidshjemmet ville kommeog sige en masse dumme ting, som ville gå ud over mig. Forhvis der er nogle ting som halter, så føler man, at man harskylden for det, så jeg var lidt tilbageholdende. Men sådanvar det ikke.”“Netværksmøderne er en god idé, fordi jeg ved ikke hvadmine børn laver i skolen, så det er rart, at der er et samarbejde.Børnene fortæller jo heller ikke alt.”“Jeg synes det er godt med netværksmøderne, hvor man kiggernuanceret på, hvordan barnet har det nu, og hvad vi skalarbejde henimod..... også således at medarbejderne idaginstitutionen er informerede om, hvordan det går.”Ved det første netværksmøde kan det godt opleves voldsomt, at der deltagerså mange faglige personer med tilknytning til barnet:32


“Der var mange mennesker, hvor vi snakkede om, hvilke problemerjeg så, han havde, og hvordan de så ham..... I startenvar jeg sådan lidt, men jeg vidste, at de sad der for at hjælpemit barn. Jeg havde selv bedt om den hjælp..... og da jeg havdeprøvet det er par gange, var det ikke noget problem. Og devirkede meget stille, rolige og positive overfor at ville hjælpemin søn.”4.8 Vanskeligt at få passet ind i forhold til arbejdslivetNogle af forældrene giver udtryk for, at det kan være vanskeligt for dem at fåpasset deres behandling i Familieværkstedet ind i deres dagligdag. Det kan værevanskeligt at skulle fortælle på arbejdet, at man skal gå et par timer, fordiman skal til behandling, især når forholdet til kollegerne og ledelsen er kompliceret.En forældre fortæller:En anden siger:“Det som var mest negativt for mig var, når jeg skulle sige påmit arbejde, at jeg ikke kunne være der et par timer midt pådagen, fordi jeg skulle til et møde om min søn. Jeg kunne godtfornemme, at de tænkte: Nå - er hun sådan en, der harproblemer til op over begge ører..... og så sagde de, men dubor også i Taastrupgård. Så var jeg stemplet.”“Det har været hårdt at få det passet ind i en hverdag. Førstpå arbejde og så næste dag til møde og så en dag på arbejdeog så til møde..... på et tidspunkt var der møder hele tiden, ogjeg ønskede, at det var slut, og jeg havde travlt på arbejde, ogder var ikke tid ind imellem til at tænke sig om..... her har udslusningsperiodenvære god, fordi der har været mere luft tilat bruge de ting, jeg har lært inden jeg skulle op og snakkeom det, i stedet for at der kun er 2½ dag imellem..... tidligerevar det hast og jag..... nu havde jeg mulighed for at tænke indimellem og kunne fortælle om, hvad jeg har gjort, og hvadder virkede og ikke virker..... Nu er jeg stoppet iFamilieværkstedet, og er jeg ikke bange for at stå alene. Jegvil ikke sige, at jeg føler mig lettet, men det er heller ikke medtårer i øjnene, at jeg går derfra. Nu skal jeg til at holde lidtfri.”33


4.9 Lokal forankringForældrene oplever, at Familieværkstedet er deres sted, med en personlig oghjemlig stemning og en direkte kontakt til medarbejderne i værkstedet. Det eruformelt på en behagelig måde, fordi behandlingen foregår i en ganske almindeliglejlighed i et boligområde, som forældrene kender, og som er beliggendei umiddelbar nærhed af deres bopæl.“I Familieværkstedet er jeg ikke bare et nummer. Medarbejdernekender mig og mine problemer godt.”Der er forskel på Familieværkstedet og andre kommunale instanser, siger forældrene.For selv om Familieværkstedet også er en kommunale instans, ogmedarbejderne er professionelle, så oplever forældrene, at der er en ligeværdigstemning og dialog i Familieværkstedet. Familieværkstedets fysiske rammerog beliggenheden er med til at understrege ligeværdigheden mellem familierneog medarbejderne.“Det er som at træde ind i et hjem, det er kun soveværelset,som mangler. Det er hjemligt. Der er fjernsyn, spisebord, sofagruppeog hyggerum, der er rart at være. Jeg kan mærke påmedarbejderne, at de går op i deres arbejde, og jeg føler ikke,at de ikke synes om mig.”Desuden er beliggenheden også afgørende i forhold til at få passet familiebehandlingenind i forældrenes hverdag med arbejde, husarbejde og børnepasning.4.10 OpsamlingDet har haft både en umiddelbar og konkret betydning for forældrene at deltagei behandlingen i Familieværkstedet og en mere generel og langstrakt betydning,som rækker videre end til relationen til deres barn og ud over selve behandlingsperioden.Gennem behandlingen oplever forældrene, at de får mobiliseret og udviklet derespersonlige ressourcer. Dette sker for det første fordi, der netop er fokus påderes ressourcer og på de positive sider af deres forældrerolle. De bliver styrketi deres kompetence som forældre og i at videreudvikle den gode relationmellem dem og deres barn. Dette sker på baggrund af den forældrerolle, somde har og tager udgangspunkt i deres egne erfaringer.Dernæst lægger forældrene vægt på, at det er dem, der har ansvar for ændringerog udviklingen ved, at det er dem selv, som er med til at definere deresproblemstillinger, og at de er inddraget og medansvarlige i hele forløbet. Enanden positiv vurdering fra forældrenes side er, at der i familiebehandlingen34


liver taget afsæt i den aktuelle situation, som forældrene står i, samt at deresnormer bliver respekteret.Det kan være vanskeligt for forældrene at se formålet med behandlingen i starten,og nogle forventer, at der bliver arbejdet med børnene mere end med forældrene.Desuden er nogle skeptiske i forhold til, hvad Familieværkstedet kangøre for dem. Der er tale om en overgang, for efter et stykke tid oplever forældreneat de får konkretiseret deres forældrerolle og opdager nye mulighederat handle på i forhold til deres børn. Generelt får de et mere nuanceret syn påopdragelse samt en øget sikkerhed i forhold til deres eget værd som forældre.I begyndelsen af behandlingsforløbet skal forældrene overvinde og vænne sigtil at blive videofilmet i aktiviteter med deres barn, og de er skeptiske over fordenne metode. Men ved de efterfølgende samtaler, som bl.a. tager afsæt i udvalgteklip fra filmen, oplever de, at det bliver tydeligt for dem, hvad de kangøre bedre.Tilliden og trygheden til familieværkstedet er baseret på den professionelleindsats, som medarbejderne yder og det faktum, at familieværkstedet er et lokaltforankret tilbud, og at de får anerkendelse for deres problemer og forskelligeredskaber til at løse dem. Det er tale om måder at:• kommunikere på• løse konflikter på• undgå at konflikter eskalerer• støtte barnets sociale kompetencer og sundhed• få en mindre problemfri hverdag påDen lokale forankring er vigtigt, især for de familier, som har vanskeligt vedat passe behandlingstiderne ind i en travl arbejdshverdag.Forældrene har glæde af at møde andre forældre med lignende problemer ivoksengruppen. De synes, at det er positivt at drøfte problemstillinger vedrørendeopdragelse og forældreroller på et mere generelt plan, og hvor der er flereforskellige synsvinkler repræsenteret. Dette møde har desuden stor betydning,fordi forældrene derved bliver opmærksomme på, at de ikke er de eneste,der har sådanne problemer. Det som har været vanskeligst, for forældrene harværet at fortælle om deres egen barndom og opvækst og nogle peger på, atvoksengrupperne ikke er et velegnet forum til dette, fordi man ikke kender deandre forældre.35


5 Samarbejdspartnernes synspunkterI dette kapitel beskriver vi de erfaringer, samarbejdspartnerne har med Familieværkstedet.Samarbejdspartnerne er de forskellige faggrupper, som kenderbarnet og familien.Vi har interviewet tre pædagoger fra henholdsvis en daginstitution og to fritidsklubber,en lærer og en socialrådgiver i Rød Bue. Samarbejdspartnernekender hovedsageligt Familieværkstedet fra deltagelse i netværksmøder.Samarbejdspartnerne er generelt positive over for Familieværkstedet fordi:• det er et kærkomment alternativ og supplement• familiebehandlingen foregår på en professionel måde• de relevante faggrupper samarbejder5.1 Et kærkomment alternativ og supplementFamilieværkstedet udgør et relevant dagbehandlingstilbud til familier, hvor derer bekymring for barnets sundhed og udvikling, og hvor forældrene er motiveredefor at arbejde på at løse deres problemer med støtte fra Familieværkstedet.Den interviewede socialrådgiver, som er med til at visitere familierne peger på,at Familieværkstedet er et vigtigt alternativ eller supplement til de øvrige tilbud,fordi der bliver arbejdet med hele familien, og fordi forældrenes kompetencertil at varetage deres forældreskab bliver forbedret. Det er socialrådgiverensopfattelse, at forældrene oplever, at deres hverdagsliv bliver bedre ognemmere, og at de kan bruge den hjælp og de redskaber, som de får i Familieværkstedet.Socialrådgiveren har den første kontakt til familien, efter at der er kommet enunderretning om bekymring for barnet. Hun indkalder familien til en samtaleog undersøger, om forældrene er benægtende i forhold til bekymringen ellerom de også selv oplever, at der er noget galt.Det afgørende forhold, når socialrådgiveren visiterer en familie til Familieværkstedet,er om forældrene selv ønsker at gøre noget ved problemerne. Deskal været motiverede, og de skal kunne se, at det vil kunne gavne dem at blivetilknyttet Familieværkstedet. Ud over at forældrene skal have denne selvindsigtog en tro på, at de kan løse eller mindske problemerne, skal socialrådgiverenogså vurdere, om forældrene kan arbejde med problemerne.Problemernes karakter er det andet element i vurderingen af, om en familieskal visiteres. Socialrådgiveren vurderer på baggrund af samtalen og underretningenbarnets og familiens problemer, samt hvilke redskaber de kunne have36


ug for i forhold til deres relation til barnet. Der kan være tale om konstantekonflikter om sengetid, tandbørstning, manglende madpakker eller mere genereltmanglende omsorg.Socialrådgiveren beskriver visitationen som uformel, fordi det er familierne,som selv sætter målene, og fordi de selv oplever, at der er nogle problemer.Set fra socialrådgiverens synspunkt er der behov for også at kunne visitere familiermed anden etnisk baggrund end dansk, og som har behov for tolk.Det er en fordel af Familieværkstedet er beliggende i nærmiljøet, set fra socialrådgiverensperspektiv, fordi det tidsmæssigt er mere overkommeligt for forældreneisær, hvis de er i arbejde. Men også i forhold til samarbejdet med barnetsdaginstitution eller skole er det en fordel, af familieværkstedet er lokal forankret,vurderer socialrådgiveren.Nogle af samarbejdspartnerne nævner en varig forbedring i forhold til barnetsproblemer andre en periodisk.Pædagogen i daginstitutionen fortæller om en af de familier, som hun regelmæssigthar kontakt til, at hun kan iagttage forandringer ved afleverings- oghente-situationerne. Der er sket mærkbare forbedringer i samværet mellemmor og barn, fordi forældrene hører og ser barnet på en anderledes måde. Relationenmellem mor og barn er ikke i samme udstrækning som tidligerepræget af konflikter. Pædagogen fortæller også om, at barnet er blomstret opog blevet gladere.Der er ikke altid de samme problemer i institutionen, som forældrene beskriverat de har derhjemme. Desuden er det pædagogens erfaring, at der er forældre,som har brug for hjælp, men som ikke orker at tage i mod det, fordi de skalbruge en del af sig selv, og det har de ikke overskud til.Pædagogerne siger til forældrene, at det er en hjælp at blive knyttet til Familieværkstedet,og pædagogerne vil gerne støtte hele vejen, men de kan ikke løsederes problemer, så derfor er det en fordel, at forældrene kan få støtte i værkstedetog pædagogerne kan støtte børnene i daginstitutionen. Før Familieværkstedetblev oprettet, har pædagogerne brugt mange samtaler med forældreneog måske foreslået psykologstøtte. Nogle familie har gået med problemerneselv, med de input de kunne få fra pædagogerne i institutionen.I et interview bliver det påpeget, at det er vigtigt med Familieværkstedet, menat man netop må holde sig for øje, at det er et tilbud til de forældre, som ermotiverede, og som har evner til at arbejde med deres problemer. Ud fra samarbejdspartnerneskendskab og perspektiv, som er deres samlede børnegruppe,er der børn med problemer, som langt overskygger dem, som familierne, somvisiteres til Familieværkstedet har. Men deres forældre er måske ikke motiveredefor at arbejde med problemerne.37


5.2 Professionel metodeAt Familieværkstedet arbejder med familien som en enhed, mener samarbejdspartnerneer en god metode.Medarbejderne i Familieværkstedet bliver beskrevet som professionelle, seriøseog kompetente. De formår at lytte og stille de centrale spørgsmål til familiernepå en god måde og i et ligeværdigt og forståeligt sprog.Desuden tager medarbejderne i Familieværkstedet udgangspunkt i den situation,som familien står i og giver positive tilbagemeldinger frem for udelukkendeat hæfte sig ved de dårlige sider. Også de problematiske sider af forældreskabetbliver formidlet på en god måde. Der er ingen løftede pegefinger iFamilieværkstedet, som en af de interviewede siger.Et andet væsentlig element, sådan som samarbejdspartnerne udtrykker det, erat Familieværkstedet samler op på de mål, som familien stiller, og de holdertråden i arbejdet. Der sker rent faktisk noget.Endelig beskrives Familieværkstedet som et sted, hvor der er både tid og ro tilen fordybende samtale.5.3 Bredt perspektiv på familiens problemerFormålet med netværksmøderne er, at samarbejdspartnerne informerer om deressyn og vurdering af barnets sundhed og udvikling, således at denne videnkan bruges i familiebehandlingen.Samarbejdspartnerne anser netværksmøderne for at være vigtige, fordi dehandler om hele familien, og fordi alle de relevante parter deltager. Netværksmødernegiver de relevante faggrupper mulighed for at samarbejde ud fra etbredt perspektiv på barnets og familiens problemer. Men det er også vigtigt forsamarbejdspartnerne, fordi de herigennem får et samlet indtryk af barnets problemerog reaktionsmønstre, som de kan bruge positivt i deres støtte til barneti hverdagen.På møderne er der en ligeværdig dialog, og der bliver sagt, hvad de forskelligeparter mener på en god måde. Også problemerne bliver taget op og diskuteretåbent.Nogle samarbejdspartnere oplever dog netværksmøderne, som vanskelige samtaler.De mener, at de har vanskeligt ved at fortælle om barnets problemer, nårforældrene er der, fordi de ikke ønsker at støde dem. Andre har den modsatteoplevelse, nemlig at intet er usagt ved netværksmøderne.38


Der bliver peget på, at samarbejdspartnerne med fordel kunne blive inddragettidligere i behandlingsforløbet og derved være med til at bakke forældrene opi forhold til deres arbejde med problemerne.Samarbejdspartnernes erfaring er, at det styrker familierne at vide, at der erflere som interessere sig for barnets trivsel.Socialrådgiveren deltager i evalueringsmøderne, hvor de drøfter, hvordan detgår med opfyldelsen af de forskellige mål. Herved får socialrådgiveren et billedeaf, hvordan det går, om familierne kommer, om de magter at arbejde medproblemerne, og om der sker en udvikling i forhold til problemerne. Der blivertalt om, hvilke mål der er nået, og om der skal opstilles andre mål. Det giveret godt billede af hvor langt familierne er i forløbet.Socialrådgiveren udfylder et skema, hvor de kort kommenterer, hvad de harfået ud af evalueringsmøderne. Skemaerne viser, at socialrådgiveren får et indbliki familiernes nuværende problemstillinger på baggrund af evalueringsmødernei Familieværkstedet samt mulighed for at følge ændringer i familien problemer.Desuden bidrager evalueringsmøderne til at give socialrådgiveren et arbejdsmaterialei forhold til den videre sagsbehandling, og i vurderingen af omfamilien skal tilbydes andre foranstaltninger til at støtte familien med deresproblemer.39


BilagMetodeErfaringsopsamlingen bygger hovedsageligt på datamateriale indsamlet vedinterview. Formålet er at indfange subjektive erfaringer og synspunkter frabrugerne og samarbejdspartnerne om tilbudets betydning.Ved udvælgelsen af familier til interview er der taget højde for, hvor langt ibehandlingsforløbet familien var, antal børn i familien og børnenes alder ogfamilietype. Vi har interviewet fem familier. Der er udvalgt forældre, som varfærdige i Familieværkstedet, nogle som var næsten færdige, og nogle som vari gang. Alle de interviewede familierne har minimum været tilknyttet Familieværkstedeti et halvt år, og har derfor erfaringer med værkstedets forskelligemetoder og synspunkter i forhold til, hvad de selv og deres børn har fået ud afbehandlingen. Fire mødre og en far er blevet interviewet. Nogle af familiernehavde børn under tre år andre ældre børn på omkring tolv år.Vi havde ikke mulighed for at interviewe en af de familier, som var stoppet førbehandlingsforløbet var afsluttet, fordi Familieværkstedet hverken har kontakteller adresser på disse familier længere. Desuden er det flere år siden disse familierpåbegyndte behandlingen, og i forhold til udvælgelseskriteriet om at detskulle være familier, som enten var i behandling eller umiddelbart havde afsluttetbehandlingen, falder disse familier udenfor.Interviewene er foregået i forældrenes hjem og har varet omkring en time. Forældreneer i interviewet blevet bedt om at beskrive problemerne i deres familie,hvordan Familieværkstedet arbejder, og hvad de synes om det, og hvad deselv og deres barn har fået ud af det.Vi har interviewet en socialrådgiver fra Rød Bue, en folkeskolelærer, en pædagogi en fritidsklub, en pædagog i en SFO og en pædagog i en børnehave. Detvar kun muligt at interviewe en socialrådgiver, fordi kun én har fulgt en familiegennem hele behandlingsforløbet og derfor har erfaringer både før, underog efter behandlingen og fra evalueringsmøder.De interviewede samarbejdspartnere er udvalgt, så de kommer fra forskelligeinstitutioner og ud fra en liste over samtlige samarbejdspartnere udarbejdet afFamilieværkstedets medarbejdere.Samarbejdspartnerne er interviewet om deres kontakt til Familieværkstedet,om deres syn på målgruppen samt deres erfaringer med forløbet og metoderne.Interviewene er foregået på interviewpersonens arbejdsplads og har varet entime.40


Med det formål at indsamle viden om og erfaringer med Familieværkstedetsbaggrund, formål, målgruppe og metoder har vi foretaget et enkelt interviewmed værkstedets leder og et gruppeinterview med de to medarbejdere i værkstedet.Desuden har Familieværkstedets evalueringsskemaer, projektbeskrivelsen ogregistreringer indgået som en del af datagrundlaget.41

More magazines by this user
Similar magazines