Hent bladet som PDF - LAP

LEDER:Det er ikke kun LAP, der er i vildrede -sundhedsministeren vil have ryddet opi fortidens fejl, men hvordan ?I LAP overvejer vi at ansætte flere konsulenter,der skal dække både regionerneog sørge for den fremtidige udviklingaf organisationen. Imidlertid vil vi gernegøre det, som både er bedst for organisationenog som dækker grundforeningernesønsker, og i den forbindelseovervejes det at samle medlemmerne tilet træf i eftersommeren.6 medlemmer har været på Bornholm tilfolkemøde og ladet sig inspirere af og ikkemindst deltage i de landspolitiske debatter.Vi skal være omstillingsparate og ergået med i kampagnen ”Stemmer på kanten”- en kampagne med Lisbeth Zornig ispidsen, som skal få udsatte i Danmark tilat stemme til det kommende kommuneogregionsvalg. Igen må vi erkende, at manhar glemt at spørge os udsatte borgere,hvad der egentlig skal til, men det er dernu rådet bod på ved et stormøde, hvorbåde SVID, SAND og LAP deltog.Karen Ellemann var den eneste deltagendelandspolitiker og gav os medholdi, at politikerne skal møde op mere talstærkttil vores arrangementer og mødeos i øjenhøjde, både fra talerstolen og påpladsen rundt bagefter. Dette en opfordringtil alle om at møde til BrugernesBazar torsdag den 29. august i Odense,som i år er vores 10. bazar afholdt afRådet for Socialt Udsatte. Der vil væreunderholdning ved Bryan Rice og Baggårdsbandet,samt Cirkus på Tværs -unge fra Århus. Årets tema vil være ungeudsatte, og i LAP´s stand vil der være endebat om livsglæde og resonans.Sundhedsminister Astrid Krag har sat3. fase af gennembrudsprojektet modtvang i gang. Det er nu 3. gang vi må belærepersonalet og repræsentanternefor myndighederne om, hvordan manbedst nedbringer tvangen til et minimum.Det er den store personale-gennemstrømningog de gamles manglendeomstillingsevne, der gør dette nødvendigt.Desuden må vi konstatere, at tempoeti somatikken er blevet så højt, atde dårligste patienter bliver underlagttvangsforanstaltninger i forsøget på atfastholde dem i behandlingen med etminimum af personaleindsats. Det ernæstformanden i Dansk Psykiatrisk Selskab,Lykke Pedersen, der udbeder sig,at der laves særskilt statistik for brugenaf tvang i psykiatrien og i somatikken - sådet bliver muligt at adskille og forklarestigningerne, som nu finder sted. Der erdesuden etableret forskellige anonymedebatfora, hvor personalet har mulighedfor at debattere, hvordan man tacklerforskellige situationer både med at nedbringetvangen og i forhold til kolleger,som ikke vil eller evner at tage den nyelærdom til sig, og som fortsætter med atarbejde på psykiatriens gamle værdierom tvangsforanstaltningers betydningfor en godt gennemført behandling.Et andet ministerinitiativ er Astrid Kragsudnævnelse af de første lighedsambassadører,som har forpligtet sig til at tilsluttesig en fælles indsats mod ulighedi sundhed, heriblandt Hanne WiingaardNu inviterer hun alle, der har lyst til det, tilat melde sig til korpset. Se hjemmesidenwww.lighedsambassadoer.dkDet er endnu ikke lykkedes at få gennemførtet forskningsprojekt, som afdækkerårsagerne til at patienterne ophører medat tage deres medicin. Der er imidlertidgennemført nogle forsøg i somatikken,som muligvis forklarer årsagssammenhængi retning af, at medicin givet undertvang har en anden effekt end medicinindtaget med patientens accept og inddragelse.Årsagsforklaringen er her, atvores immunsystem angriber den medicin,vi ikke ønsker at indtage.Der er på landsmødet valgt nye medlemmertil Landsledelsen, og en del erblevet genvalgt. Landsledelsen skal iden kommende tid afklare, hvem derskal sidde i forretningsudvalget, mender er ingen tvivl om, at ændringen afsammensætningen i Landsledelsenallerede nu har bragt nytænkning ognye veje at gå i foreningsarbejdet. Isærhar der været enighed om, at man ikkeønsker at spænde ben for hinandensaktiviteter, men som minimum vil ladefolk arbejde med de initiativer i fred ogro, som de ønsker at deltage i. Der var pålandsmødet enighed om at gennemføreto sommerlejre - nemlig en sommerlejrpå Brenderup Højskole og en Ø-lejr påLangeland. Desuden arbejdes der på atlave en konference om kostens betydningfor psyken i efteråret. Der er endnufå midler, som ikke er disponeret til åretsaktiviteter, og det er derfor muligt for delokale at få andel i disse midler. Mangeaf årets aktiviteter skal finansieres afsidste års overskud og er derfor betingetaf, at Socialministeriet giver acceptaf overførsel af disse.Hanne Wiingaard,Lars Kristensen ogSteen MoestrupForretningsudvalgetMEDLEMSBLADET LAP:Landsforeningen Af nuværende ogtidligere PsykiatribrugereADRESSE:Medlemsbladet LAP | Store Glasvej 495000 Odense C | tlf: 66 19 45 11ANSVARSHAVENDE OVERFORPRESSELOVEN:Hanne Wiingaard | Tlf. 55 50 01 51KORREKTUR:Karl Bach JensenTRYK:npc·grafikom | NæstvedLAYOUT:npc·grafikom | NæstvedTEKNISK ANSVARLIG:Hanne WiingaardOPLAG:2.500 eksemplarerINDLÆG BEDES INDSENDTTIL LAP PR. E-MAIL:lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er:1. august 2013. Alle indlæg, der optagestil bladet, bliver også lagt ud på LAP´shjemmeside. www.lap.dk2 MEDLEMSBLADET LAP

side 10side 26SOMMERFERIELAP’s sekretariat holder ferielukket iugerne 27-28 (1.7.2013-14.7.2013)Vi ønsker jer alle en rigtig god sommerside 6side 14Leder................................2"Det syge Danmark".................4Socialstyrelsen iværksætter tilefteråret kampagnen...............5Hjalp tvangen mig?..................6Hyrede stripteasedanser, derskulle strippe for kollegai arbejdstiden .......................8På besøg i smilets by...............10Kan det virkelig passe?.............10Digt: Ubrugelig .....................11Resonans – dissonans ogno-nance...........................12Resonans ..........................13Show med kendisser skal hjælpesindslidende .......................14Digt: Psykose-kage ................15Manglende resonans . . . . . . . . . . . . . .16Grøde i psykiatrien .................17Du skal elske din medicin forat den kan virke! ...................18Boganmeldelse:Revolutioner livet ................. 20Boganmeldelse:Digtsamling ........................21Luk hangaren ......................22Medicin/vitamin-Gruppen .........23Farvel til en LAP kæmper ..........23Digt: En dødfødt eksistens.........25Nyt kursus for LAP’s bisidderkorps 25Handlingsprogram ................ 26Landsledelsen i LAP .............. 28Krogs krog ........................ 30Kollektive medlemmer ........... 30Kommunale grundforeninger .....31ARBEJDSGRUPPE FOR DETTE BLAD ER:Hanne Wiingaard, Paul Bjergager Nielsen,Inger-Liss Christoffersen, Tom JulPedersen, Erik Thomsen, Klaus Zenon.FORSIDEFOTO:Stemninger fra landsmøde 2013 .Foto: Jette NielsenNavngivne indlæg udtrykker ikkenødvendigvis LAP’s holdninger.MEDLEMSBLADET LAP3

"DET SYGE DANMARK"SKAL VI KUN HOLDES I LIVE - ELLER MÅ VI FÅ LIVET TILBAGE?Jeg er en kvinde på 59 år. Har været sygde sidste 5-6 år og fik sidste år diagnosenposttraumatisk stressforstyrrelseog har været sat på fast medicin desidste 4 år.Efter en skilsmisse sidste efterår gikjeg endnu længere ned og fik endnumere medicin. Jeg var nu kun holdt i liveog følte mig totalt dopet hele tiden.Det var sygdommen, der var skyld i,at min mand og jeg gik fra hinanden,for der er ingen hjælp til modparten,når man er psykisk syg, lige som derer med alkoholisme. Hvis vi havde vifået hjælp, ville vi stadig have væretsammen.Da jeg var allerlængst nede, i midtenaf december sidste år, havde jeg i bundog grund opgivet det hele - ikke at jegville tage mit liv – men jeg var kommetdertil, at livet ingen mening havdemere, for det var ikke et liv; jeg blev jokun holdt i live, jeg levede slet ikke, sådopet som jeg var.Det var her jeg, i et af mine lyse øjeblikke,kom i tanke om en person, jegengang havde fået navn og adressepå, og som jeg havde besøgt engangfor over 15 år siden. Efter lidt søgen pånettet fandt jeg ham igen, han havdenu uddannet sig til Psykoterapeut.www.psykoterapeutpoulkjaer.dkgange om ugen. Det har bare givet miglivet tilbage, nu lever jeg igen, er blevetglad og ligevægtig, nærværende ogkan igen mærke mig selv.Jeg går stadig i behandling og skal nokfortsætte i 4 - 6 mdr. Men allerede nuhar jeg lagt 8 ud af 10 piller væk, og erved at trappe ud af de sidste to. Mendet skal gå meget langsomt nu - omjeg kommer helt ud af medicinen, skaltiden vise. Havde systemet Danmark,dengang jeg blev syg, givet mig dettetilbud og betalt for behandling i stedetfor at betale masser af penge i tilskudtil medicin, betaling til læge, samtalemed sygeplejerske i psykiatrien i 1½ år,havde der været rigtig mange pengeat spare - nok et par millioner.Men i Danmark vil man hellere holdesyge på medicin. Derfor spørger jeg:”Hvem bestemmer behandlingen forpsykisk syge? Er det medicinalindustriensammen med lægerne, sådanat de kan tjene store penge på kun atholde os i live, frem for at helbrede os,så vi kunne bidrage til samfundet ogfå livet igen? ”Det er derfor jeg kalder det for "Detsyge Danmark".Af Jytte MikkelsenJeg ringede til ham og fik en tid selvsamme dag og har siden gået i intensivbehandling, i starten 2-3 gange omugen, nogle gange hver dag og nu ca. 24 MEDLEMSBLADET LAP

SOCIALSTYRELSEN IVÆRKSÆTTERTIL EFTERÅRET KAMPAGNEN"DET ER IKKE ET HANDICAP..."Kampagnen udfordrer fordomme og skal øge bevidstheden hos os danskereomkring evner og bidrag fra personer med handicap - og om, at personer medhandicap har samme rettigheder som alle andre. Kampagnen er udviklet påbaggrund af FN's Handicapkonventions artikel 8 omkring bevidstgørelse ompersoner med handicap.Kampagnen løber af stablen fra den 23. september, hvor en kampagnebil turnererrundt i hele Danmark for at indsamle historier om fx at udleve sine drømmeeller gøre en forskel i det store eller små trods et handicap. Det kan også værehistorier om at bidrage til, at personer med handicap kan nyde samme rettighedersom alle andre.Allerede fra den 15. august kan danskere over hele landet fortælle deres egeneller andres historie om at leve livet fuldt ud - også med et handicap - på kampagnensFacebookside, facebook.com/deterikkeethandicap.MEDLEMSBLADET LAP5

HJALP TVANGEN MIG?I forbindelse med høring i §71 udvalget mandagd. 13. maj 2013 blev jeg bedt om at holde detindledende oplæg omkring tvang og mit syn påtvang. Nedenfor bringes mit indlæg.NEJ ….det kom helt der ud, hvor jeg mistederespekten totalt for politiet ogden faglige respekt for behandlerne.Psykologen, der afviste at tage mig ibehandling, fordi han havde min ekskærestei behandling – det var 10 årsiden vi havde været kærester og vimødtes absolut kun tilfældigt i byen 5gange i løbet af de næste 10 år. Det varen såkaldt faglig begrundelse – somvel at mærke hele sygehus ledelsenmåtte rette ind efter, inkl. min psykiater,som efterhånden var bleveten anset professor i psykiatri. Så mitønske om at få en mandlig psykologkunne ikke efterkommes. Kvindeligepsykologer har kun teoretisk viden ommænds drifter.Linjerne er trukket hårdt op, mennår man som jeg har prøvet tvangsindlæggelsemed 4 betjente, at blivelagt i håndjern, indsat i fængselscelle,sikringscelle, tvangsmedicinering,bæltefiksering og diverse former forindirekte tvangsforanstaltninger,samt masser af svigt – ender man medat miste respekten for det system,der skulle hjælpe en over barndommensovergreb og svigt. Hvad bestårhjælpen i – er det træning i at kunnekæmpe i anspændte situationer, bevareoverblikket, når andre synes, dethele er kaos?Medicinen er et kapitel for sig. Nu viserdet sig, ikke at have en netto gavnligeffekt for 70 %’s vedkommende, ogdet er oprindeligt udviklet til det amerikanskemilitær – for at soldaternekunne forblive følelseskolde i kampsituationer.Med det in mente vil mannok bedre forstå de følgende episodermed tvangsindgreb.De episoder, jeg beskriver nu, liggermere end 10 år tilbage i tiden – for tiår siden mødte jeg en mand, der ikketroede på, at jeg var psykisk syg, ogsom var indstillet på at holde mig fri afsystemets magt og tvang for næstenenhver tænkelig pris. God resonansmellem os, kærlighed, tæt åbenhjertigkommunikation og forståelse er hernøgleordene.Stuearrest – det var jeg tildelt. Plejerenhavde ikke tid til at snakke med mig, dajeg havde brug for det. Jeg var indlagtpå lukket afdeling, og det forventedes,at jeg kunne klare mig selv ca. 20-22af 24 timer i døgnet. Jeg snakkede formeget og var for omkringfarende, ogfik så besked på at blive på mit værelse.Som hævn åbnede jeg for vandet– tog vandhanerne af og stoppede ilommerne, fik stoppet afløbet i gulvetog lod vandet sive ud på gulvet først ibadeværelset og så i værelset. Dørenvar tætnet, så der løb ikke noget udunder den. Der stod 5 cm vand – daplejeren åbnede døren og i et anfaldaf raseri fik mig bæltefikseret, menshans kolleger så til. Vi fik en snak dagenefter om episoden, så vi kunne mødesuden konflikter. Eftersamtaler er nulovkrav, men bliver kun gennemført i30 % af tilfældene. Min kalender led afvandskade det år, og jeg lærte, at manskal skrive med kuglepen og ikke tuds.Tvangsindlæggelse på røde papirer.Jeg talte aldrig med lægen, der udfærdigededem. Politiet kørte mig direktepå afdelingen. Plejeren som modtogmig, sagde jeg var som en edderkop,der kunne kravle på loftet. 3 gangei ugen op til indlæggelsen havde jegtalt med min psykiater og fortalt, jeghavde brug for hjælp. Denne fortalteefterfølgende, at han ikke havdefølt, at det, jeg sagde, var i overensstemmelsemed den rolige måde, jegsagde det på i telefonen, så der varingen hjælp at hente. Faglig hjælp erbetinget af faglig vurdering og ikkebrugerens egen vurdering. Resultatetaf den manglende hjælp var vold modtaxavognmand i funktion, der blevtakseret til ingen taxakørsel med hr.Moestrup i 5 år efter. Desuden lykkedesdet at forhindre mig i at optrædei badebukser til et arrangement pågågaden i min hjemby, og 500 stk.sindkager endte deres dage i psykiatribrugernesmaver frem for i byensborgere. Der var bostøtte tilknytteti forløbet, men ikke med nogen effekt– vedkommende kom jo kun med14 dages interval og bidrog ikke medstrukturering af mit liv – nærmesttværtimod. Jeg fik medicin undertvang, og noget jeg ikke ønskede. Nyeundersøgelser viser, at medicin givetunder tvang og mod patientens ønske6 MEDLEMSBLADET LAP

virker på en anden måde end tiltænkt,fordi det opfattes som en fjende, somkroppens immunsystem angriber.Mit ønske om at få høje doser af litiumblev efterkommet, da min egen psykiaterkom på banen, og afdelingenspsykiater accepterede dette, forudsatat der blev taget daglige blodprøver,for lægen ville ikke risikere et dødsfaldpå grund af medicinforgiftning. Litiumvirker kun på mani, hvis det gives såniveauet er tæt på forgiftningsdosisi blodet. Jeg blev hurtigt bragt ud afmanien og kunne overflyttes til åbenafdeling.Jeg var i job og ville starte på jobbetdirekte fra afdelingen fremfor at gåsygemeldt og vende mig til at værehjemme i vante omgivelser. Dette varpå dette tidspunkt sidst i 1990´erne imodstrid med behandlingsteorierneog jeg måtte kæmpe for at få lov atkøre på arbejde fra afdelingen. Minchef, der ellers ikke var vant til lukkededøre, måtte opgive at besøge mig,mens jeg var på lukket afdeling. Minchef var fuldt ud inde i min behandlingog vidste tillige en hel del om terapi,måske mere end de hospitalsansatteterapeuter. Han kæmpede en kamp forat få mig ud af medicin. De tre år hosham var mine bedste og måske ogsåmest driftige år på arbejdsmarkedet.Han forstod min situation til fulde oglyttede, når jeg havde brug for det.Han forstod at lytte ind bag ordeneog forstod såvel mit stemmeleje ogkropssprog i en grad, som med dagensudtryk må betegnes som rigtiggod resonans. Fordelen var tillige, atjeg havde en god ven, ansat som elevi firmaet, der var vant til psykisk sygefra sin opvækst – denne fungeredesom mentor for mig og for min chef,når der opstod tvivlstilfælde.En god indlæggelse var, da jeg stodfast på, at få udleveret malergrejerfra aktivitetsskabet selvom ergoterapeutenvar gået hjem på weekend.Jeg malede og tegnede hele weekendenog blev ikke lagt i bælte, selvomjeg var rigtig opkørt og havde sværtved at tale. Så kunne jeg male, og ommandagen kunne jeg sammen medpsykologen gennemgå mine malerier– der var mange af dem, som indeholdtstumper af budskaber til min historie.Det var godt nok dyrt i papir, for jegbrugte vel op mod 1 pakke kopipapirpå en uge. Farver skulle der også til.Og det betød jo en del besparelser påkontoen for tvangsmedicin og bælteslitage,men det er altså en andenkonto. Og så var reglementet for brugaf ting fra aktivitetsskabet overtrådt– det hed sig dengang, at der skullevære en ergoterapeut tilstede, nårdisse blev anvendt.En anden gang lykkedes indlæggelsenogså i høj grad, da personalet fik skreveti journalen: patienten har god gavnaf at samtale, selvom det virker fuldstændigtvolapyk i starten, bør manforsætte, for patienten falder til roved at få lov at tale, vel at mærke hvisdet markeres, at der lyttes, og manikke sår tvivl om patientens oplevelser.En psykiater hjalp mig meget, da hanbakkede mig op i mit forslag til kostændringtil en gluten- og mælkefrikost uden for mange tilsætningsstofferog meget begrænset mængdesukker/kulhydrater. Det var i 2001 ogåret efter blev jeg helt medicinfri. Oghar heller ikke været udsat for tvangsbehandlingersiden. Faktisk havde jegfra starten i 1985 påstået, at det varkosten der var problemet, men ingenpsykiater ville bakke op om sammenhængenmellem kost og psyke.Senere erfarer jeg, at der i slutningenaf 50´erne er udført forsøg med kostpå psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet.Og at forskellige mediciner faktiskbaserer sig på denne viden bl.a. detantipsykotiske middel Serenase.Min sidste indlæggelse:Politiet satte mig ud fra plejehjemmethos min farmor, de kunne ikke ventepå, at familien kom – min fars søstertilbød at være der inden for en time,men det var ikke tilstrækkeligt. Falckblev tilkaldt for at hente bilen. De vurderede,at jeg ikke kunne køre derfrap.g.a. min psykiske situation. To betjenteledte efter mine bilnøgler – jegpakkede min taske og min skildpaddesammen, så jeg kunne klare mig. Bilenog mine tasker blev endevendt – deville være sikre på, at jeg ikke havdemedtaget nogle af de 50 bleer, sommin farmor havde tilranet sig fra plejehjemmetog gemt i skabene rundt ilejligheden. Jeg blev sat af på perronenmed besked om ikke at vise mig i deresdistrikt igen.Det var Langå station og jeg kunneikke udholde tanken om at sidde fasti et tog fyldt med støjende menneskestemmerog rejsende, der knitredemed aviser og slikposer, så gik frastationen i stedet for at komme meddet næste tog. Resultatet var en efterlysningrundsendt over hele landet.Der er langt til Hillerød på gåben. Og isådanne situationer er det vigtigere attage sig af de materielle ting end af demenneskelige følelser.Jeg endte naturligvis med en indlæggelsepå Hillerød med politi, og vennerblev tilkaldt kl. 6 søndag morgen, forman kunne ikke have min skildpaddepå afdelingen, der var risiko for, at denskulle komme i klemme ved bæltefiksering.En pårørende klagede seneretil hospitalet over, at vedkommendeblev ladt alene med mig på min stue imere end 2 timer, uden at personaletkiggede ind. Og så blev jeg udskrevetfor sidste gang – vi kan ikke hjælpe dig– blot du lover ikke at tage dit eget liv,er det nok bedst, du er i det pulveriserendeliv omkring dig. Tog fat, hvorjeg slap og mødte op til reception påFabianhus – et bosted for psykiatribrugeredagen efter. De pårørendevar selvfølgelig stærkt utilfredse – firedage havde de kæmpet for at få migindlagt i 10 timer.Således hjalp tvangen mig efterhåndentil at forstå, at det system, derskulle hjælpe samfundet og mig, varsin egen herre og ikke en hjælpendeånd for mig.Steen MoestrupMEDLEMSBLADET LAP7

Tusted Huse er et bosted for sindslidendei Århus. Med andre ord, beboernebor der fast. Der er tilmed personalehele tiden, da det er beboere i denmentalt tunge ende af skalaen.På et tidspunkt fyldte en ansat år, oghans kollegaer hyrede da en stripteasedanser,der skulle komme ogstrippe for ham i arbejdstiden. På denbaggrund blev han nødt til at gå frade sindslidende for at nyde strippet?En anden medarbejder fik nys omdet og gik til ledelsen med det, menlederen kunne ikke se noget galt i det.Derefter gik medarbejderen til kommunenmed sagen. Det korte af detlange er, at lederen blev fyret. Det vedjeg, da jeg kender den medarbejder,der afslørede stripteasedanseren iarbejdstiden.Personalet får vel deres løn for athjælpe en svag gruppe, ikke for atnyde striptease.Stripteasen fortsætter - nu skal brugernevise hvad de dur til.Dalgasskolen er en skole for voksnesindslidende i Århus, hvor man harnogle temadage en gang om året ogden traditionelle undervisning er aflyst- eller rettere sagt omlagt. Et årskulle man have et såkaldt stjerneløb.Løb er så meget sagt, brugerne skullegå rundt i forskellige hold til 5 poster,og de skulle så udføre opgaverne deforskellige steder. Den gruppe, derhavde gjort det bedst, ville vinde.Et af stederne skulle man lege ”gætog grimasser”, altså den kendte tvleg,hvor man skal mime noget, som andreskal gætte. En sjov leg, hvis man ersammen med venner og bekendte oghar fået lidt at drikke. Ingen af delenevar opfyldt i dette tilfælde. Elevernesyntes, det var ubehageligt, at stå derog "skabe" sig foran fremmede mennesker.Gruppepres – lightDette var intet i forhold til det tidspunkt,hvor eleverne skulle gå ud påen fodboldbane, tage tøjet af samtlægge det i forlængelse af hinanden.Det gjaldt om at lave den længstetøjrække. På et tidspunkt sagde lærerindentil den mandlige elev, at han ikkebehøvede at tage de lange bukser af,men det gjorde han alligevel, og straksefter gjorde de to kvindelige eleverdet samme. De stod nu der i BH ogtrusser, mens der blev spillet fodboldpå banen ved siden af.Efterfølgende har den mandlige elevsagt, at hvis han var nødt til at tageunderbukserne af, for at holdet kunnevinde, så havde han gjort det. "Så villemine grænser være overskredet", udtaltelærerinden i den forbindelse. Detubehagelige bestod altså i, at eleverneskulle lave striptease mod deres vilje,mens der blev spillet fodbold på banenved siden af. De fleste af eleverne varjo så underdanige, at de gjorde ting,de ikke havde lyst til.Den historie kender jeg til, for jeg varnemlig den mandlige elev, der var klartil at smide underhylerne for at vinde.Jeg skulle for øvrigt have smidt buksernebare for at sige, at nu stod den1-1 i grænseoverskridende opførsel.For god ordens skyld skal jeg nævne,at vores hold vandt konkurrencen enæske chokolade til deling.Det var tre konkrete episoder fra desindslidendes/psykisk sårbares rækker.Af Tom Jul PedersenJURIDISK RÅDGIVER I LAPJurist Lisbeth Lundgren arbejder frivilligt med rådgivning til LAP’s medlemmer.Lisbeth kan træffes hver tirsdag og torsdag fra 11.00 til 14.00 på tlf. 5140 8235.Du kan også sende en e-mail til Lisbeth på adressen: lisbeth@lap.dk.Lisbeth har bl.a. tidligere arbejdet inden for sundhedsområdet.MEDLEMSBLADET LAP9

PÅ BESØG ISMILETS BYKAN DETInden for vores gode forening har vimange arbejdsgrupper. En af dem erlivsglædegruppen, der for nylig varpå besøg i Århus, også kaldet smiletsby.Først besøgte vi Mediehus Århus,hvor LAP´s radioudsendelser bliverlavet. Lederen af radioen, SørenJohanson, fortalte om stedet samtviste os rundt. Det ligger dejligt tætpå stationen, så der er gode mulighederfor at LAP-medlemmernekan komme dertil og lave LAPradioudsendelser.Nu til dags er detikke en båndoptager, man optagerpå, men en lille digital optager. Nedei studiet spiller man det hele over påen computer, derefter kommer deren masse grafer på skærmen, og deter dem, man "klipper" i ved hjælp afmusen på computeren.Efter rundvisningen fik vi kaffe samtmulighed for at fortælle lidt om LAP.Søren mente, at LAP er en alt forusynlig forening, som man slet ikkeser i gadebilledet, i modsætning tilGallo, som er beskrevet andet stedi bladet. Den er totalt usynlig, dengode LAP-forening. Det er kun, fordider laves radioudsendelser dernede,at han kender den. Det sagde hansom en slags evaluering/opfordring,til at de lokale LAP´er skulle væremere synlige eller aktive.Derefter gik turen til Den Gamle By,som altid er et sikkert hit. Der er rigtigmeget at se på. Nu er selv 70’erne,blevet "gamle", så der er nu butikker,som man kender fra ens barndom.Da vi skulle gå derfra, gik vi igennemBotanisk Have, en flot have der erved at få opført et nyt væksthus.Både haven og væksthuset må vi senæste gang, vi besøger smilets by.Af Tom Jul PedersenInden for psykiatribrugerforeningerhører man tit, at sindslidende bliverdårligt behandlet, men det er dogsjældent, folk konkretiserer det. Detsker dog trods alt. Et eksempel herpåer et værested, hvor personalet harsagt til brugerne, at de ikke må meldesig ind i LAP. Stedets navn bliver dogaldrig nævnt.Et andet sted har en bruger fået atvide, at hvis hun går til LAP med sagen,så vil hun blive smidt ud af værestedet.Dette sted bliver selvfølgeligogså anonymiseret. Hvorom altinger, så har jeg endnu ikke mødt nogen,der tror på de historier. Hvorfor skullepersonale ytre det ønske, at folk ikkeskulle melde sig ind i LAP? Foreningener jo ret ukendt, selv på væresteder.10MEDLEMSBLADET LAP

RESONANS – DISSONANSNår to mennesker, der både forstår hinandenpå det emotionelle, det fagligeog det praktiske plan, mødes over etfælles mål, vil deres evne til at flyttehinanden og ændre hinanden værelangt større, end når der hele tiden opstårmodstand og sættes tvivl ved detmodparten siger. Det er egentlig ganskelogisk. Men det er ikke altid muligt atfinde den, som både har det modpartenefterspørger fagligt, og som er i standtil at give det på en måde, der tilgodeserdet emotionelle plan, som begge er på.Faktisk lykkes terapi bedst, når der ergensidighed i det.Det er indlysende, at en psykolog erbedre fagligt funderet på det psykologiskeområde end en klient, der blotsøger om sparring. Men hvis ikke klientener i stand til at bringe psykologensviden i spil på en måde, som opmuntrerog udfordrer psykologen, så vil det gensidigeudbytte ikke blive lige så godt. Ogopstår der så tillige emotionelle hulleri kontakten, vil udbyttet blive endnuringere. Det er summen af den faglige,praktiske og emotionelle kontakt, derfordrer resultatet.Resonans er således en målbar størrelse,om end man må sige, at målbarhedeni høj grad baserer sig på ensubjektiv vurdering. Nemlig hvordanman fungerer sammen, hvordan manpåvirker den anden part og så fremdeles.Spørgsmål som kan bruges til atreflektere over begrebet resonans.Livsglæde - resonans - er detalternativ eller komplementærbehandling?Tja, i virkeligheden handler den mestebehandling om - eller burde handle om- at skabe mere livsglæde, men det kangodt ske, at det sker via nogle omveje.Livsforlængende behandling bør jopå sigt skabe mere livsglæde, selvomdet lige her og nu ikke giver mere livsglæde-tværtimod. At blive skåret opog få fjernet en kræftknude er ikke retlivsglædeskabende, men virker detlivsforlængende, bør det også skabemere livsglæde, selvom man resten aflivet skal gå med et fysisk ar.Resonans drejer sig om, hvordan forholdeter til ens behandler, i det alternativesåvel som det traditionelle. Detkan godt være, at resonans har størrebetydning, når vi taler om psykiatribehandlingend kræftbehandling, men ibegge tilfælde og vurderet på forskelligtgrundlag handler det om, hvorvidtman har tillid til hinanden, og det fungereri samspillet.Hvordan påvirker resonansenmed behandlerne vores livsglæde?Det bliver meget lettere at modtagebehandling, hvis man har god resonansmed sin behandler, for da har man lysttil at se sin behandler og gense vedkommende,og det fremmer også forståelsenfor behandlingen. Og dermedfremmes virkningen af behandlingen.Vores resonans med voremedmennesker påvirker voreslivsglæde. Hvordan skaber vibedre resonans?Man kan godt arbejde med forholdettil sine medmennesker på flere planer.F.eks. kan man bestræbe sig på, at findefolk som matcher én bedre end de venner,man har nu. Internettet kan givemange muligheder. Det kan også være,man skal søge tilbage i tiden, til tidligerevenner. Man kan arbejde med at skabebedre relationer til de mennesker, manomgås, det kræver dog en vis gensidighedi dette. Man må afdække hvilkesamkvemsmuligheder, som udbyggerkontakten.Er vores resonans med voreomgivelser i virkeligheden enmålestok for vores livsglæde?Ja – rigtigt sat op og med de rigtigevariabler. Vurderingen er ikke entydig,men kan give en formodning om, hvordantingene hænger sammen. Jo bedrevi responderer med vores omgivelser,jo mere livsglæde har vi. Men der ergrænser; f.eks. kan det blive trættendeat være i resonans med mange mennesker,og det kan gøre os trætte, meretrætte end den glæde vi får ud af det.Få nære mennesker, som man har engod resonans med, kan påvirke voreslivsglæde på mange andre områder ogderved give mere livsglæde.Har du resonans med dinbehandler - eller skal hanskiftes ud? Eller er det omvendt?...bør du skiftes ud sompatient!Både behandler og patient/klient/bruger bør være opmærksom på deresindbyrdes resonans, dissonans ellerno-nance. Det kan være en fordel, atman som patient har en god resonansmed sin behandler, fordi der dervedopbygges et godt samarbejdsrum ogen fælles forståelsesramme. Imidlertidkan fokus blive for meget på fællesværdier, fælles ting man er gode til ogpå at fremelske hinandens gode resurser.Fokus på de ting, man fungererdårligt med, kan komme til at mangle,og netop i disse situationer kan gruppeterapieller flere terapeuter - hvorafmindst én er én, man har dårlig resonansmed lig dissonans - være en godmetode til at få kigget sine dårlige sideri kortene. Netop fordi man simpelthenbliver udfordret til at tale mere om sinedårlige sider, bliver man tvunget til atvære mere rummelig og få udfordretde sider af én, som ikke fungerer godt.No-nance er måske en fordel, især isituationer hvor følelserne slet ikkekommer i spil i vores samvær – ellerfunktionsfællesskab.Forsøg med resonans udført i Tåstrupog Odense Kommuner har vist, at der12MEDLEMSBLADET LAP

OG NO-NANCERESONANSer store muligheder for gevinster. Bådepå det korte og det længere sigt kander blive tale om store menneskeligegevinster og således også økonomiskegevinster.Spørgsmålet kan blive, hvordan koordinererman brugerens henholdsvisbehandlerens oplevelse af resonans?For det er jo ikke sikkert, de er enigeom oplevelsen. I hvert tilfælde bør dervære en kommunikation/proces, somafdækker, hvorfor de ikke enige.Steen MoestrupI blandt kan man undres over at selvfølgeligheder,skal genopdages.Senest er SUS (Socialt Udviklings Center) i gangmed et udviklings- og implementeringsarbejde,kaldet resonans. En idé formet af psykolog Lars Lorentzon,og som kort går ud på, at hvis resonansen(genklangen) ikke er der, så er hjælp ikke brugbarfor den, der skal hjælpes.Derfor må der et opgør med de stive systemer omkringvisiteringer af hjælpepersoner til. Således atdet er oplevelsen af en rimelig resonans, der styrer.I spillet kan der godt indgå lidt dissonans (i musikken,hvor begrebet er mest kendt og anvendt,bruges dissonansen til at accentuere harmonien iresonansen).Egentlig burde dette - at resonans er vigtig ogbærende - være evident, men for det meste bliverklage over manglende resonans set som angreb påfagligheden hos støttepersoner eller personale.Resonans er styret af andre elementer end faglighed,så det er ikke den, der er i spil. Vi kender alletil at møde mennesker, f.eks. ved et selskab, som vibare ikke ønsker at tale med – og som allerhøjst fården høflige basishilsen. Det er eksempler på, hvorresonans ikke vil være til stede, og på samme mådekan relationen mellem behandler/støttepersonog modtager være resonans-manglende, ikke atforveksle med dissonans.Men lad os se på det fra en mere personlig vinkel,omkring hvad støtte og behandlingstilbud børhandle om i forhold til resonans.Bo Steen JensenMEDLEMSBLADET LAP13

SHOW MEDKENDISSERSKAL HJÆLPESINDSLIDENDEHer i foråret har der været et såkaldt"Gallo-show" i Århus. Det skal ligenævnes at Gallo er en masse aktiviteterfor sindslidende i Danmarksnæststørste by. Vi taler om gartneri,skole, galleri samt en café. Det ernetop føromtalte café, der havdearrangeret Galloshowet. Pengene tilshowet kom mange forskellige stederfra, bl.a. mange forskellige fonde. Derudoverhavde Musikhuset (hvor detforegik) stillet den store sal gratis tilrådighed for arrangementet. Til sidstskulle man selvfølgelig betale for billetten;hele denne "palette" dannededet økonomiske grundlag.Det var ikke de billigste foredragsholdere,der var hyret. Brødrene Peterog Anders Lund Madsen, henholdsvishjerneforsker og broderen en megetsjov mand kendt fra tv, samt skuespillerenog instruktøren Jens Arentzen.Han er dog ikke så kendt som de andre.Som meget ung spillede Jens Arentzen,Ulrik Varnæs (bankdirektørens søn) iTV-serien Matador. Den oplevelse fiken meget stor plads i hans foredrag.Det var især instruktøren Erik Balling,han nærmest skamroste. Rosen gik på,at Balling "så ham", og tog ham alvorligt.Fx. blev den unge Arentzen vistrundt af Balling på Nordisk Film, indenoptagelserne gik i gang, og Arentzenfølte, at Balling så "mennesket" i ham.Altså viste ham nærvær, sympati samtgav ham tid. Tid er noget af det dyrebareste,vi har. Konklusionen på dedage sammen med hr. Balling var, atden unge Arentzen fik "champagne"i benene, som han udtrykte det frascenen i Musikhuset. Han gik lykkeligfra optagelserne på Matador,grundet at det var han ikke vant til (atblive set). Han kom netop fra et megetproblematisk hjem; moderen var bådesindslidende samt alkoholiker, der fleregange forsøgte at begå selvmord. Forat gøre ondt værre måtte lille "Jensemand"komme hjem og finde sin morbevidstløs på gulvet og efterfølgendemåtte han selv ringe efter Falck, derkom og reddede hende. En megetbarsk opvækst skal jeg love for.Meningen med hele showet var netop,at nedbryde de fordomme og tabuer,der er omkring sindslidelser, sættespot på hele problematikken, så detbliver stuerent at tale om. Det goderåd som Jens Arentzen gav videre var,at vi skal "se" hinanden. Vi skal skabenærvær over for andre. Det er bådedet værste, og det bedste. Et følsomtemne. Hvordan det? Jo, det er farligereend at springe elastikspring, da netopde nære relationer til andre kan gå istykker. Det kræver netop mod, atkontakte andre, samt knytte usynligementale bånd til hinanden. Det var denalvorlige del af showet.Vi slutter af i den muntre ende medbrødrene Madsen. Peter var selvfølgeligden kloge og Anders den sjove. Jegsiger det lidt skarpt nu, på selve scenenvar de begge to underholdende.Peter kom blandt andet ind på voreshjerne, om hvordanden kan blive udsat forsynsbedrag eller retteresagt sansebedrag. Derblev vist nogle billedersom "snyder" hjernen.Man "ser" en ting,som man bageftergodt kan se ikke errigtig. Endviderekom Peter Lund indpå, hvor lidt der skaltil, før man tænker atandre er "mærkelige".Bare det, at man ser én gåunderligt i et supermarked,får mange til at tænke, athan sikkert er skør i bolden.Der skal mindre til, end mantror.Folk morede sig kongeligt,de to var meget morsommei modsætning til JensArentzen, der var merealvorlig/vred, men tilmedogså mere dybsindig. Detre gav os alle noget attænke over i fremtiden.Af Tom Jul Pedersen14MEDLEMSBLADET LAP

PSYKOSE-KAGEOpskrift på en psykose kage:Delepsine a 300 mg - 6 stk. dagligSimvastatin 40 mg - 1 stk.Zyprexa 10 mg - 1 stk.Zyprexa 7.5 mg - 1 stk.Pantorazol 40mg - 1 stk.Serdolect 4 mg - 2 stk.Olanzapin 20 mg - 1 stk.Olanzapin 5 mg - 1 stk.Bland det hele sammen i en stor pærevællinguanset hvad Sundhedsstyrelsenanbefaler.Glasur i rigelige mængder, glem alt om,at patienten har sovet hele dagen.Bare tilbyd, så bliver du fri for at talemed patienterne; de sover bare!Blandes og fyldes ovenpå:Pinex 500 mg - 2 stk., dagligt max 3Zyprexa 5 mg - 1 stk., dagligt max 3Lysantin 50 mg - 1 stk., dagligt max 2Oxabenz 15 mg - 1 til 2 stk.Blæs så på hvad Sundhedsstyrelsenanbefaler; der er alligevel ikke nogetopsyn!.Blæs så på hvad andre siger.Selvom det er dygtige læger, der fraråderdet.Kagen kan som regel mislykkes, daopskriften blander for meget sammen.Hvem ville give deres egne sådan endosmerseddel og det på trods af, atder står i journalen, at min pårørendekan blive aggressiv af medicinen?ElseMEDLEMSBLADET LAP 15

MANGLENDE RESONANSDistriktspsykiatriens sygeplejerske er ligekommet. Jeg passer min lillesøsters hund, menshun er ude på et ærinde, og den suser rundt ilejligheden.”Hej” siger jeg, da sygeplejersken kommer indi lejligheden. ”Sæt dig ned og tag en kop kaffe.Der er noget jeg gerne vil snakke med dig om.”Sygeplejersken sætter sig. Jeg sidder overforhende i den røde lænestol, jeg engang købtepå Sct. Hans torv for en halvtredser.”Jeg brugte sytten år på et forhold, hvor jeghverken var glad eller tilfreds. Min kæreste draktæt og havde et kæmpe forbrug af beroligendemidler. Jeg har aldrig brugt nogle af delene. Jegdrømte så tit om at komme væk. Ud af forholdet.Du ved det jo? Jeg prøvede at snakke omdet mange gange.Hvorfor var det så svært?”Sygeplejersken peger på hunden.”Den er sød. Hvis hund er det?””Lone! Fokusér! Kan vi ikke lige snakke om dether?”Sygeplejersken ser på mig.”Jeg er ikke uddannet til sådan noget. Jeg vedikke, hvad jeg skal svare.”Lone var ærlig. Det var sådan set både godtog skidt, for jeg kunne ikke bede om en andensygeplejerske fra distriktspsykiatrien. Man fården sygeplejerske, man får. Det samme gælderden psykiater, man bliver tildelt. Det har ikkeden store betydning, hvordan man oplever sitforhold til psykiateren, eller det andet personalei øvrigt.Der er en underlighed i det. Man behandlerfølelseslivet. Det mentale. Det psykiske. Oplevelserog indtryk.Men patientens indtryk er ikke vigtigt. Deteneste vigtige, der kommer ud af patientensmund, er forholdet mellem ordene.”Er logikken sammenhængende? Lyder detrimeligt, hvad patienten fortæller? Hvordaner patientens selvopfattelse?”Det er svært at forstå, at det tog mig mange år,inden jeg nåede frem til en rimelig konklusion.Men psykiatrien behandler sygdomme og deressymptomer, og den gør det med medicin. Hvisman tror, at psykiatrien styrker ens svage sider,ligesom en fysioterapeut styrker det svageben, så tager man fejl.Jeg spurgte engang min psykiater, om hunhavde et indtryk af mine stærke sider.”Nej” var hendes smilende svar.Jeg tror ikke, at jeg kunne have bedt om etbedre svar i forhold til at forstå psykiatrien.Hendes svar om min person, tog jeg ad notam.Det gjorde hverken fra eller til. Jeg skulle ud påen rejse og finde mig selv, efter næsten 25 åri et system, jeg havde troet på, alt for længe.Måske skulle min søgen i virkeligheden forsøgeat afdække, hvorfor jeg troede på det.Jeg havde prøvet så meget. Det eneste, jeg ikkehavde prøvet, var at blive mødt på mine vilkår.Jeg havde ikke prøvet at blive taget imod ogbehandlet med et ægte indblik i det menneske,jeg er, eller var, alt efter temperament.I virkeligheden var det her, min misforståelseopstod. Jeg troede, at de ville prøve at ”se” mig,men de ville kun behandle mine symptomer.Ikke på min banehalvdel, men på deres. Ikkemed forståelse for min specielle personlighed,men i en forståelse for, hvordan de selv oplevedede besværligheder, jeg gik igennem.Psykiatri kræver empati, indlevelse og respekt.Psykiatri er ikke at handle hen over hovedet påden ulykkelige og gøre, hvad psykiatrien mener,er det rigtige.Men læger er læger, og ”vi alene vide” har altidværet de stærkes ret……Terkel Winther16 MEDLEMSBLADET LAP

GRØDE I PSYKIATRIENDen 3.maj 2013 havde Region Hovedstadenarrangeret ”Forskningensdøgn” på Riget. Det skulle vise sig atblive en meget interessant eftermiddag.Med temaer omkring depressionog mani og lidt om samspillet mellemde to ubalancer. Der kom gode ogspændende tiltag på skærmen somviste, at der er mere grøde i psykiatrienend nogle tror.Det var positivt at opleve en interessefor nye - og på sin vis alternative- ideer til forsøg på løsningen afproblematikkerne omkring psykiskeubalancer. Her vistes primært de affektiveproblematikker. Lur mig omikke nogle over tid kan overføres tilpsykotiske problematikker.Men det er meget nødvendigt, atangsten for de alternative indfaldsvinkleroverskygges. Ligeledes er detønskeligt, at man i LAP tør se andrevinkler end den ensidige antimedicinog -psykiatriholdning, som de senereår har præget foreningens fremtræden.Der sker mere ude i verden, enddisse kredse tilsyneladende opfatter.Det er trist.Men tilbage til selveeftermiddagen:En af overskrifterne handlede om EPO,som ud over at kunne bruges i sport tilat leve op til de dér opstående umenneskeligeperformancekrav, (som ihyklerisk moralsk forargelse så bagefterfordømmes), også ses at haveen endda meget fornem indflydelse påden kognitive regeneration i hjernen,efter en depression.En anden spændende forskning arbejdedemed de elektromagnetiskespændingsfelter i hjernen og mulighedernefor at understøtte disseudefra på en rebalancerende måde.Dette må så ikke forveksles med ECTbehandlinger.Det var i den grad opløftende ogpositivt at opleve, i hvor høj grad dersøges bredt efter metoder til at afhjælpepsykiske ubalancer. Et virkeligspændende tiltag var psykiatribrugerensmulighed for at have de fagligehjælpere i snor via mobiltelefon - ???- Jo, ved at udvikle en app., der via enudlånt mobil og diverse ”afkrydsningsfelter” daglig vil være kontakten tilbehandlingsstedet og dermed givermulighed for at blive samlet op her ognu.Desværre er det i dag ofte noget medaftaler ude i fremtiden - men det erangsten for nedbrud i morgendagen,der er virkeligheden.Som man kan se her, er psykiatriensspekter bredere, end man indimellemfår indtrykket af hos kritikerne. Nu erdet så bare om at komme i gang medat bearbejde diverse regionale psykiatriudvalgog Folketinget, så dissepositive forsøg kan blive anvendt idagligdagen for mennesker, der afdiverse årsager havner i psykiskeubalancer.Sidst, men ikke mindst, så må vi haveen konkurrence om teksten til ”psykisksyg’s” gravsten, så vi kommer bort frasygdomsbegrebet - som måske varprogressivt og relevant i 1830 – mener ganske passé i dag.Personlig beretning afBo Steen JensenMEDLEMSBLADET LAP17

DU SKAL ELSKE DIN MEDICINFOR AT DEN KAN VIRKE!Faktisk lyder den lidt sær, den overskrift.Men bogstaveligt taget er det sådan, athvis man ikke kan lide sin medicin, såvirker den ikke - eller den virker kun iringe grad.Men hvorfor er det så sådan? Jo! Det erde to typer immunforsvar, der driller; defleste kender det fysiske immunforsvar,men de færreste tænker over det mentaleimmunforsvar, men faktisk er det retstyrende for dig og dine livsmuligheder.Det har en styrende indflydelse på ”detsympatiske system” altså processersom vejrtrækningen og hjerterytmen(også kaldet det autonome system).Tænk f.eks. på at angst kan give åndenød,og også forstyrre hjerterytmen.Det er det mentale immunforsvar, derreagerer på en eller anden udefra kommendepåvirkning. Problemet med detmentale er netop, at det er mentalt! Såi modsætning til det fysiske, bliver detsom oftest overset. (Det var Anna Freudder beskrev dette omkring år 1930, mentilsyneladende er det gledet i glemmebogensiden hen).For lidt over et årstid siden fremkomder forskellige omtaler af en interessantserie iagttagelser, som senere fikkarakter af tværfaglig forskning. Dervar nogle læger, der havde undret sigover flere faktorer i patienternes reaktionerpå standardiseret medicinskbehandling inden for de somatiskesygdomsbehandlinger. Nogle patienterfik nærmest ingen effekt af medicinen,og i stedet for bare at forhøje dosisspurgte lægerne sig selv, hvorfor er detsådan? På et tidspunkt kom de i snakmed hjerneforskerne, som via div. typerscanninger var i stand til at registrere,om det fysiske immunforsvar reageredepå medicinen. Faktisk så man efter nogethelt andet, nemlig allergireaktionerog disses udløsning af hjerneaktivitet(se det som en af mange linjer i forsøgetpå at kortlægge hjernens måde at agerehjerne på). For det første opdagede manforskelle mellem patienter, der var gladefor deres medicinske behandling og oplevededen som en hjælp til at have detbedre. Og så de grupper der ikke kunnelide at være medicinerede, eller som varvrede på deres sygdom. Hos de sidsteopfattede deres kroppe medicinen somet fremmedlegeme lidt på linje med virusog bakterier, som immunforsvaret gik igang med at afstøde.Og det var så primært det fysiske immunforsvar.Men man registrerede ogsåen anden serie reaktioner, som virkedepsykisk begrundede, afstødningen syntesproportional med patientens oplevelseaf tvungenhed. Denne iagttagelsegjorde at nogle hjerneforskere så ideentil at overføre dette til psykiatrien, delsfordi man jo havde en registrant af, atden megen psykofarmaka tilsyneladendevar virkningsløs for patienten, plus atforhøjelse af doserne kun forstærkedebivirkningerne. I en forsøgsrække fandtman (muligvis i endnu højere grad endi somatikken), at hvis patienten havdemodstand imod behandlingen og/ellermedicinen, startede både det fysiskeog det mentale immunforsvar deresafstødningsprocesser. Mens der i de tilfælde,hvor der fandtes en oplevelse afglæde over medicinens rebalancerendevirkningsmuligheder, ofte forekom enoptimal effekt af medicinen.Nu synes det, som om en ret stor gruppepsykiatribrugere oplever medicineringensom en påtvunget nødløsning, og sålænge de gør det, vil vi nok stadigt haveen registrant, der siger, at omkring 80 %enten ikke har eller ikke får nævneværdiggavn af medicineringen.Derfor må vi have et opgør med ideologienom, at påtvungen behandling, medicineller andet, kan have helbredendeeffekter. Og ikke mindst skal dette ud afundervisningssituationen.Et væsentligt problem er at de receptorer-blokerendekemier skyder med spredehagl,så også receptorer, der gerneskulle have fortsat med at reagere,bliver døvede. Måske ligger en væsentligårsag til immunforsvarsafvisningerne iden negative oplevelse af, at f.eks. mætheds-og sultregistranterne er ude afdrift, med deraf følgende overvægt etc.Og her virker det næsten hånende, nårsideerhverv som f.eks. ergoterapeuterog diætister kommer med inspirerendeløftede pegefingre.LAP er ved at starte et forsøg på enfællesfaglig indsats for fjernelse aftvang som behandlingselement, altsåat en læge/psykiater kan ordinere tvangsom del af behandlingen (se bl.a. i forsøgetmed tvungen opfølgning). Hvisovenstående holder stik, og med denforskergruppe der internationalt stårbag, ser det sådan ud, så virker det heltufatteligt, at seriøse læger har kunnetoverbevise politikerne om værdien af atbruge tvang over for psykiske ubalancer.Postulatet om, at disse brugere ikke harnok indsigt til at forstå deres sygdom,holder ikke, hvis de mangler denne forståelseaf behovet for at finde sig i bl.a.bivirkningers selvværds- destruktion.Så er det ikke brugeren der har fejl, mende personer i behandlergrupperne,der har kontakt med dem, som ikke harevnet at finde den formel, der skulle tilfor at få den fornødne resonans frem.Hov, resonans - et nyt begreb, et vigtigtbegreb. Kort sagt drejer det sig omsamspilsrelationer mellem behandlereog brugere. Hvis der er resonans, vil deropstå empatiske relationer, der indebærerpositive muligheder for forståelse afeventuelle påbud. Og hvis ikke, så opstårder situationer, hvor det mest forventeligeer afvisning, og at al medicin ogbehandling opleves som indtrængendefremmedlegemer.(se artiklen om resonans andet sted idette nummer af bladet)Af Bo Steen Jensen18 MEDLEMSBLADET LAP

2003-201310 ÅR2013TORSdag29. auguST 2013KOngenS Have,OdenSe2013Brugernes BaZar er brugerens dag og et mødested, hvor brugere,praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om enåbenhjertig debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær.Temaet i år er: Ung og udsatAlle mennesker vil behandles og ses som mennesker – ikke somen diagnose, et problem eller en udgift. Desværre oplever mangeudsatte – unge som ældre – ikke at blive lyttet til, ikke mødt i øjenhøjde,og ikke anerkendt for de ofte komplekse problemer, man levermed.En ekstra udfordring er når man er ung og udsat og samtidig bliverstillet overfor mange krav om beskæftigelse og uddannelse.• Hvad kan der gøres for, at de udsatte unge kan komme tættere påuddannelse og arbejdsmarked?• Hvordan kan man som udsat ung blive positivt integreret i samfundet,selvom man har svært ved at gennemføre en ordinær uddannelseeller få fast arbejde?• Hvordan kan man som ældre eller tidligere udsat give de ungeråd og vejledning til at komme videre i livet – selvom man kæmpermed komplekse sociale problemer?I løbet af dagen vil høringer give rig mulighed for at alle kan kommetil orde og udfordre politikkerne. Kom og vær med!Rådet er glad for den stadig større interesse for at deltage. I år vil detsåledes igen være muligt at få tilskud til transporten til og fra Bazaren,både som enkelperson og som institution. Men flere deltagerebetyder også flere udgifter. Vi opfordrer derfor væresteder, og andreinstitutioner til i videst muligt omfang selv at betale transporten.Yderligere information om indholdet af dagen sendes ud i juli måned2013.Vi ser frem til en spændende dag.Mange venlige hilsenerRådet for Socialt UdsatteYderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat,tlf.: 41 85 11 04 og post@udsatte.dk eller kontaktperson Alice Rasmussen(alra@ucl.dk) tlf. 23 33 52 96/63 18 36 98SvidBrugerForeningenfor aktive stofbrugere

BoganmeldelseREVOLUTIONER LIVET'En ny bog om liv og det der holder det i live - kostenHerrerevolutionenÅh, endnu en kogebog! Ja og nej. Fordet første tager den udgangspunkt i atkigge på den oversete mand, den overseendemand. De fleste livsstilsbeskrivendebøger tager udgangspunkti kvinders behov; derfor er denne bogvigtig og måske især vigtig for mændmed psykiske ubalancer.De spændende progressive interviewsmed mænd, der enten tør væremænd eller har genfundet modet tildet, indeholder meget spændendeinspiration - også om kostvaner. ”Jegfandt ud af, at franskbrød og croissanterbare ikke holdt mig mæt en helformiddag, hm, hvad så?– ja, nu hedderdet en pæn hakkebøf og et spejlæg tilmorgenmad – det holder til langt overmiddag”.Det eneste problem, der kan være histog her i Umahro’s opskrifter er brød- dog har jeg ikke helt overblik over,hvordan gluten og helkorn har det medhinanden, det må nogen afprøve.Når jeg nævner det her, er det fordimange mennesker med psykiskeubalancer ofte har mere eller mindreerkendte overfølsomheder over forbl.a. gluten, laktose og lektin (den optrædersammen med bælgfrugter sombønner ærter og jordnødder).Anmelderen har selv disse problemer,men har så valgt at hvile på degode ting i interviewene og så ladePaleokosten (Stenalderkost) legemed i systemet. Jeg oplever, at de toi kombination er meget tæt på detoptimale (er stadigt i skrivende stundi gang med at finde min rytme i dette),men kan allerede nu sige at jeg 100 %kan anbefale både bog og ideer.Så jo, en revolution for mænd, så de fårplads til at være stolte og glade mændi fuld virilitet. Når mænd er det, har denemlig overskud til at elske både andreog sig selv.HerrerevolutionenSådan får du styrke, potens og powerUmahro Cadogan, Forlag Pretty Ink/Rosinante & Co, København 2011ISBN 987-87-638-0Af Bo Steen Jensen20 MEDLEMSBLADET LAP

BoganmeldelseDIGTSAMLINGSjælens tåre besat af Livet af Anne Marie L. RaffertyAnne Marie bruger digtningens kunst som dagbøger,hvor hun beskriver livets op- og nedtureog skriver om sig selv, om andres historie og omfantasiens mysterier.Denne digtsamling er ret anderledes og megetspændende – ikke kun indholdsmæssigt.Typografien gør det spændende at læse deforskellige oder. Bogen er delt op i forskelligeafsnit, som gør det lettere at lægge bogen frasig for senere at genoptage læsningen. Forfatterenspænder vidt fra det nærmest okkulte tilkærlighed i højeste potens.Så simpelt kan det siges – det der ofte er sværtat få sagt. Jeg har udvalgt to helt forskelligedigte, som viser lidt om spændvidden i forfatterenspoetiske væsen.HÅREns hår kan sidde på mange måderens hår er næsten ligesom gåderMan kan gør’ hvad man vil, det man vilat sætte det op til spilFarver og striber ligesåman gør lige hvad man måVokse langt eller klippe kortbegge er lige hårdtJeg sætter mit hår, som jeg vilog sætter det gerne op til spilSe da på ens hårTAK GUD for det stårSå flot og så godtsådan som det måtteMADMan bliver så gladnår man får mad.At lave sund koster et must.Dog at motivereuden at udlevere.En sand manifestationaf et sårbart menneskes præsentation.Er næstenen religion.Så tag herfra med en tro der er klarog husk at alle er umiddelbare.249 sider, pris 198,- og kan købes i butikken Flid,Saxogade 77, Kbh. V. eller ved at sende en mailtil Anne Marie på raffy@raffy.dkPris 160 kr. + porto 40,- kr.Grafonomen/2. oplag 2013.Af Inger-Liss ChristoffersenMEDLEMSBLADET LAP21

LUK HANGARENTænk om alle brugte menneskelig forstandog fandt varmen frem i stedet forderes isnende kulde.Efter dom der er en bistandsværge - somdog er uddannet pædagog.Hun fortæller, hvordan depotmedicinhar hjulpet en anden patient, hun kommerhos, så det skulle min datter have.Hvorfor tale om andre?For øvrigt står der i journalen, at hun ikketåler depotmedicin.Der bliver ikke skiftet medicin eller behandlingsmetode,der bliver tværtimodhældt mere medicin på uden at undersøge,hvorfor det ikke virker.På trods af:Hyppige infektioner,Forhøjet kolesterol,Andre lægers mening,Store kæmpebylderog meget mere.Der kommer en kontaktperson,som burde hjælpe med det, hunikke kan:Bustræning, handle ind og komme udblandt andre og ikke tale om sin tidligerechef med forelskede øjne, alle andrekalder ham nemlig medicin zyprexeren,både tidligere ansatte og patienter. Derkommer sygeplejerske med antabus 2gange ugentligt, (og én gang hos psykiatrien3 stk i alt) som er ret så ubehagelig.De vader ind med fodtøj på,så min datter siger:De respekter ikke mit hjem og mig sommenneske, når de er så ligegyldige. Ingenundersøger nødvendigheden, det er en10 år gammel sag, som ikke er undersøgt,det fortsætter lige meget hvemdu får af behandlere. Der er kriminalforsorgen,som du er tvunget til at kommehos sammen med voldelige dømte. Derer sygeplejerskesamtale som er - ok -dog har de kørt på samme behandlingi årevis uden at ændre medicinmærke,med et dårligt resultat til følge.Jeg tænker: hvorfor dyrker de det sammemedicinfirma er det noget med %lønforhøjelse?Alle spørger de til familien, det gælderalt, hvem betaler maden, hvordan vispiser, hvor hun sover hvor meget hun erhjemme og meget mere snagen, i dettetilfælde er det ikke en voksen med egetliv og mening.Af og til bliver der sagt frabistands værgen:Du skulle være blevet boende på opholdsstedet.Hun dyrker det, da det er hendes gamlearbejdsplads, er helt syg med stedet,men spørg om hvor mange der er nåetvidere på dette sted? (det er en tidligereansat, som leder stedet. er det godt?)der bliver spurgt ud om andre beboere.Har jeg ret i, at en bistandsværge eransat til at holde opsyn, med at behandlingener korrekt og ikke en pind andet?Så gid du vil sige dit job fra, du klager alligevelover, at du ikke har tid.Sygeplejerske, respekter dem dukommer hos, de er ikke gladefor at få mudder og jord indfra dit fodtøj, eller nogethundene har efterladt,det er ikke skrald, devil også have et pænthjem og er tvunget tildin ankomst.Du er ikke ansat tilafhøring, det er duikke uddannet nok til,lad en advokat om det.Özlem hjælp de unge, såde ikke skal stille hos enkriminalforsorg, de kan møde dem, sommishandlede dem efter endt justitsmordog vold, kulde og afmagt i psykiatrien.Min datter har måttet skippe sin skole,fordi hun er tvunget til at have alle demennesker rendende. Hun skulle havevalgt fængslet i stedet for.Der mangler undersøgelser af medicinensskadelige bivirkninger og mishandlingaf patienter fra personalets side,frem for alt hjælp i retssager.Gå dog undercover og se hvad der foregår,det gælder både på opholds stederog i psykiatrien.Jeg tror, de øverst ansvarlige vil blivedybt chokeret og hede om ørerne, nårde opdager, hvad der sker.Et stort ønske var, at medicinens gyseligebivirkninger kom frem i retssager,at der var en fond, så vi kunne kæmpesammen i retssager. Det sker ikke, førder dør flere, eller hvis det var i egnerækker.ELSE22 MEDLEMSBLADET LAP

MEDICIN/VITAMIN-GRUPPENBeskrivelse af den nye LAP-arbejdsgruppeGruppen består af følgende medlemmer:Tovholder Bo Steen Jensen,Inger-Liss Christoffersen,Ole Nielsen ogHanne Wiingaard (LL).Mail: medicinvitamin@lap.dkFormålet med gruppen er at vise, at LAP ikke fornægtermedicin. Manges vej til en sammenhængendedagligdag, består af en balanceret medicinering isamspil med gode støtte-personer; derfor er detnødvendigt at skabe modspil til den unuanceredeantimedicinske holdning i visse kredse.Som det har lydt i årevis, tror næsten alle uden forLAP, at vi slet ikke må tage medicin mod psykiskelidelser.Vi vil arbejde på at fortælle at det er OK, når manhar gavn af sin medicin. En kombination kunne f.eks.være alternativ/holistisk behandling via kostomlægning,vitaminer og mineraler, psykolog m.v.Alle muligheder skal være åbne!FARVEL TIL EN LAP KÆMPERHer på det seneste har vi måttet sige farvel til en af pionererneinden for LAP. Det er Paul Melchior Madsen, der stille er sovet ind,59 år gammel. Har var stifter af patientforeningen på psykiatriskhospital I Risskov ved Århus for mere end 20 år siden; den dersenere hen er blevet til en lokalforening inden for LAP.På trods af svær sygdom, (han havde fået amputeret begge ben)kæmpede han til det sidste for de sindslidendes sag, han var bl.a.meget interesseret i, hvordan den nye hospitalsby ved Århuskommer til at se ud.Det psykiatriske hospital skal med tiden flyttes derud. I forbindelsemed LAP på landsplan, har man kunnet møde ham til voreslandsmøder, han var bl.a. med til det i 2012. Ved hans begravelsevar der både repræsentanter fra LAP på lands- og lokalt plan.Efterfølgende fik vi kaffe og kage hos hans 89-årige mor.Tom Jul PedersenNAVN:ADRESSE:FØDSELSDATO OG ÅR:POSTNR. OG BY:KOMMUNE:EVT. TLF:EVT. EMAIL:INDMELDELSESB LANKETREGION:JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribrugerog ønsker medlemskab af LAP: 125 kr. årligtJA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskabaf LAP for vores forening/værested/institution m.v. [kontakt sekretariatet]JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnementpå Medlemsbladet LAP: 175 kr. årligtJA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAPtil vores institution/forening: 300 kr. årligtJA a Individuelt støttemedlemskab: 200 kr. årligtJA a Kollektivt støttemedlemskab: 600 kr. årligtINDMELDELSE KAN OGSÅFOREGÅ PÅ WWW.LAP.DK

10Styrkesamspillet mellemlandsforening, grundforeninger,individuelle og kollektivemedlemmer, f.eks. i form affælles arrangementer, kurser isamtalegrupper og andre netværksskabendeaktiviteter.11Styrke12Skabekendskabet til LAP’smærkesager og udbrede generelinformation om LAP ogdens grundforeninger, indadtilsom udadtil i foreningen viamedlemsblad, foldere, visitkort,medlemsmøder og hjemmesidemv.en foreningskultur prægetaf empowerment, gensidiganerkendelse, forståelse ogsolidaritet.13Afsætteog udvikle ressourcertil at blive mere synlige i mediernebåde i aktuelle debatter ogved at skabe opmærksomhedom foreningens mærkesager.14Støttepsykiatribrugere i atforbrydelser/vold, som disseudsættes for på bosteder,opholdssteder og psykiatriskehospitaler, bliver dokumenteretog politianmeldtMEDLEMSBLADET LAP27

28 MEDLEMSBLADET LAP

LANDSLEDELSEN I LAPLars Kristensen, Finn Parkø, Tom Jul Pedersen, Steen MoestrupInge G. Volder, Olga Runciman, Marian B. Goldstein, Erik Thomsen,Hanne Wiingaard, Jan Stig AndersenPaul Bjergager Nielsen, Holger Pedersen, Gert Zøllner (suppleant)Katrine Woel mangler på billedet.Foto: Jette NielsenMEDLEMSBLADET LAP29

KROGS KROGMidt i – tiden…Kender du det? – At man står midt i noget – og så sker der nogethelt uventet. Storm P. satte det på en fysisk formel: ’Når etlegeme nedsænkes i vand – ringer telefonen. ’ Han sagde også:’Det gik ikke som jeg havde ventet, men det havde jeg nu hellerikke ventet. ’Beatlen John Lennon skrev det lidt anderledes: ‘Life is whathappens while you´re busy making other plans. ’ Jeg tænktepå begrebet ’midt i noget’ forleden, da jeg så et postkort somreklamerede for en dokumentarfilm med titlen: ’Jeg haderADHD’ med undertitlen: ’Børn i en diagnosetid.’ Hvad er vi midti? Medierne skriver efterhånden meget om psykiske og psykiatriskespørgsmål. Det kan være om psykiatere, som skriver flereregninger ud til det offentlige, end de har adkomst til, eller omen bestemt psykiater, som gennem mange år har haft adskilligeklager, dårlige patientforløb og især anklages for at være lidtfor hurtig på aftrækkeren til at udstede selv temmeligt sværediagnoser. Han har fyldt meget. Der har tillige løbende væretsager om forholdene på lukkede afdelinger og udstrakt brug aftvangsbehandlinger og fikseringer, som trods gyldne hensigterom det modsatte alligevel sker i stort omfang. Hele spektretog mediebilledet bliver fyldt med alt fra skrækhistorier til mildeog livsbekræftende historier under julelampens skær. Der er jodet ved mediebilledet, at det skal udfyldes hver dag. Uanset omder er store, små, gode eller dårlige historier. Jeg ville ønske atvi i brugerbevægelsen kunne samle og støtte hinanden i væremed til at skabe og skrive disse historier. Dermed kunne vi ændreog endda forbedre dækningen af hele psykiatriområdet.Medierne har konstant brug for stof, historier, ’cases’, og som delegitime konsekvenseksperter burde brugerne være de førstetil at beskrive forholdene. Det kræver mod og handlekraft, mendet burde bevægelsen snart være moden til. På filmområdet erder i øjeblikket en ny dansk film af instruktøren Søren Kragh-Jacobsen. - Ham med Mona, Mona, Mona - hvornår kommerden dag, hvor du vil ta´ min hånd - og vi kan stikke a’ – sammen.Søren K. J. er for mig indbegrebet af den følsomme mand, men’Lossens time’ er en temmelig barsk historie. Lossens time erden 25. time i døgnet. Det er der, alt kan ske – og den smukkestetime af dem alle, for de der er følsomme nok til at opleveden. Søren Kragh-Jacobsen bliver også kaldt dansk films storehumanist og betegner selv sin film som en alvorlig drillepind.Han har altid holdt af kinesiske æsker og spørger, hvorfor manikke kan skrive manuskripter ligesådan. Han siger også, at hanikke vil sige ´sådan er psykiatrien´, men fortsætter alligevel’selvom jeg egentlig tror det’. Men han vil ikke prædike.Filmens kvindelige hovedroller spilles af Sofie Gråbøl som præstenHelen og Signe Engholm som psykologen Lisbeth. Drengen,eller den unge mand i filmen har oplevet lossens time og erindespærret på den lukkede psykiatriske anstalt Katrinebæk.Han har nemlig også slået et ældre ægtepar ihjel. Psykologenhar givet ham en kat som en del af et adfærdseksperiment,men projektet er løbet af sporet. Drengen har forsøgt at tagesit eget liv, og da Gud og religiøsitet dominerer hans tankerbliver præsten bedt om hjælp. Det bliver nu et trekantsdrama,som handler om bevæggrundene for vores handlinger, storesom små, og om en dreng for følsom til denne verden, dermødes med svigt og behandles med lukkede døre. Filmen harFortsætter DKOLLEKTIVE MEDLEMMERAktivhuset Freya2670 GreveAktivitetshuset5000 Odense CAktivitetshuset Sidelinien2200 København NBanehuset4450 JyderupBirkevangen6740 BrammingBlåkærgård8800 ViborgBo og Netværk Næstved4700 NæstvedBotilbudet Skovsbovej5700 SvendborgBrugerrådet f/Social Psyk.Jammerbugt Kommune 9440 ÅbybroBUPS – Brugerudviklingsprojekt forPsykisk syge & Sårbare2820 GentofteCafé Aroma5700 SvendborgCafé Utopia7500 HolstebroCenter Amager2300 København SCenter Nørrebro2200 København NDag- og Botilbudene i Hinge8620 KjellerupDen Blå Café7430 IkastDen Grønne Gren8900 Randers CDen Gule Dør4600 KøgeDet Gule Hus / Askovgaarden2200 København NDet Hvide Hus2820 GentofteFlydedokken7000 FredericiaForvandlingsværkstedet2650 HvidovreFountain House, København2100 København ØGallohuset8000 Århus CHaslekollegiet8210 Århus VHuset i Overgade9800 Hjørring”IFK 98” – Kæmperne2200 København NKatrinebjergcentret 8200 Århus N.Lyspunktet4500 Nykøbing SjMamma Mia2400 København NVMandagsklubben i Vejlby Vest8240 RisskovMuhabet1800 FrederiksbergMultihuset Isefjord4300 HolbækNetværkscaféen7700 ThistedNetværkstedet1871 Frederiksberg CNordfyns Psykiatricenter5471 SøndersøNørremarken8800 ViborgOutsideren2200 København NPH - Aktiv8600 SilkeborgRegnbuehuset2630 TaastrupSind klubben i Hillerød3400 HillerødSkejbyhave8200 Århus NSkiftesporet7400 HerningSocial psyk. værested/ aktivitetshus6270 TønderSocialpsykiatrien i Ballerup2740 SkovlundeSocialpsykiatrien, Botilbud4640 FakseSocialpsykiatrisk Center4330 HvalsøSocialpsykiatrisk Center Rosengaarden6900 SkjernSindslidendes Vilkår8220 BrabrandStoppestedet5000 Odense CStøttecentret6960 Hvide SandeStøttecentret6950 RingkøbingStøttecentret6900 SkjernStøttecentret6920 VidebækSølvagergård4293 DianalundVærestedet Perronen4800 Nykøbing FVærestedet Promenadehuset8700 Horsens30 MEDLEMSBLADET LAP

KOMMUNALE GRUNDFORENINGERFAP Midtvest:v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 IkastTelefon: 9715 1654, holmelse@hotmail.comLAP Århus:Skovagervej 2, 8240 Risskov, jp@antv.dk,www.psykiatribruger.dkLise Jul Telefon: 2014 2422Tom Jul Pedersen Telefon: 2988 4532Bjarne Thykjær Poulsen Telefon: 2578 6598LAP Silkeborg Kommune:v/Ditte Rymer JensenTelefon: 2040 7608, ditte_rymer@hotmail.comFAP Viborg Amt:v/Jan Stig AndersenTelefon: 4053 9647, jan.stig.andersen@lap.dkwww.lap.dk/fapviborgLAP Randers:v/Henrik PedersenTelefon: 3135 3507, henrikpedersen24@yahoo.dkLAP Horsens Kommune:v/Jørgen Gade, Lichtensbergsgade 4, 4., 8700 HorsensTelefon: 5052 4553LAP Nordsjælland:v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 HillerødTelefon: 2822 2765, steen@lap.dkLAP Roskilde og omegn:v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 GreveTelefon: 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dkLAP Roskilde har træffetid første torsdag, hver månedkl.14 -16 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st. tv.,4000 RoskildeKig ind, vi byder på gratis kaffe/te/kakao og frugt eller etstykke kage. Du er altid velkommen!LAP Vestsjælland:v/Valentina DjurhuusSøndermarksvej 20, st.th., 4293 DianalundTelefon: 2255 1046LAP Holbæk:v/Bruno MadsenTelefon: 4053 6067, bruno-madsen@hotmail.dkFAP Køge og omegn:v/Birgitte KongsfortTelefon: 2163 4953, kongsfort@mail.dkwww.fapkoege.dkLAP Næstved og omegn:v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 HerlufmagleTelefon: 5550 0151 / 2163 7314, wiingaard@pc.dkLAP København Frederiksberg:Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V.v/ formand Danny ChristiansenTelefon: 6143 6321, lap@lap-kbh.dktræffes onsdage mellem kl. 12-14Lone HøegTelefon: 6168 8895, loneszone@gmail.comSigne BischoffTelefon: 2628 1450, signebischoff@live.dkLAP Hovedstaden Nord-Vest:v/Rigmor Sofia Sommer, Marklodden 37, 2760 MåløvTelefon: 44 66 20 28, ridde@webspeed.dkLAP Københavns Omegn:v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 DyssegårdTelefon: 3956 4802, larsa@tdcadsl.dkLAP Guldborgsund og Lolland:v/Jytte RasmussenTelefon: 2874 0352, udstrup.jytte@hotmail.comwww.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsundKontaktperson i Svendborg Kommune:Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 SvendborgTelefon: 6220 1509REGIONALE GRUNDFORENINGERLAP Nordjylland:v/ Henriette SteffensenCarl Rothes Vej 138, 9210 Aalborg SØ.Telefon: 4031 6525, henriettes_postkasse@hotmail.comLAP Midtjylland:v/Tom Jul PedersenTelefon: 2988 4532, tomjulp@gmail.comLAP Region Sjælland:Midlertidig kontakt:Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dkHanne Wiingaard, wiingaard@pc.dkLAP Region Hovedstaden:v/Gert Zøllner, Birkevænget 82 A, 3600 FrederikssundTelefon: 2175 0186 ogBo Steen JensenTelefon: 3969 3388 / 2578 3388, zentao@oncable.dkMEDLEMSBLADET LAP31

fået gode anmeldelser og mange stjerner.Det er en forbavsende udansk film fra enaf de danskeste af alle danske instruktører.Selv har jeg nu altid haft et vådt øje og etblødt hjerte for Søren, Mona, Gummi Tarzanog drengene fra Skt. Petri, som viste mig ogandre at: Du er ikke alene. Bøger har oftebeskæftiget sig med at være midt i noget.En af de klassiske var Benjamin Jakobsens:’Midt i en klunketid’. Det skal understregesat der ikke umiddelbart er noget præpubertærtmandehørmeri i titlen. Det handler omfamilien Jakobsens alt andet end kedeligeborgerlige liv i 1890’ernes København i stilperiodenhistoricismen. Mere populærtkaldt for klunketiden, som dækker de sidsteto tiår 1880 – 1900, hvor der hang klunkerpå alle møbler. En klunke er en kugle med enkvast. År senere udvidede senere undervisningsministerBertel Haarder begrebet, dahan skrev bogen ’Midt i en klynketid.’En anden bog, som er min yndlingsmidtibog,Knud Sønderby´s: ’Midt i en jazztid.’ er enpragfuld skildring af tyvernes og tredivernesKøbenhavn. Om en ung jurastuderende fraarbejderklassen, som kommer ind i et overfladiskoverklassemiljø. Han undrer sig ogiagttager, men drages trods sin skepsis indi societylivet med masser af fester, spiritus,skiferier - og jazz. Smuk bog som blev enmindst ligeså smuk sort/hvid-film, som jeg iøvrigt selv var med til optagelserne af i mingrønne barndom. Man spåede, at de mangeunge skuespillere i filmen ville blive den næstegeneration af store skuespillere, som ville ståfremmest, men det var som om, der hvilede engrum skæbne over holdet. Den eneste, somnåede frem til hovedrollerne, var Jesper Langberg.Hvis jeg skal være aktualitetsrelevantville jeg kalde det en dansk ’Den store Gatsby’.Blot mere underfundig og underspillet. Ordman bestemt ikke kan sætte i forbindelsemed den nye genfilmatisering med LeonardoDiCaprio. Også fjernsynet forsøger at værefremsynet med emnet ’mennesker medpsykiske sygdomme’ og sendte den 1. juni entemalørdag under den flammende overskrift:SINDSSYG. Som de selv skriver på plakaten,er det: ’Historien hvor syv modige danskere,åbent fortæller om kampen mod indre dæmoner,mystiske stemmer og psykoser sompsykisk syg. Historien om skam, frygt og selvmordstanker.Men frem for alt historien ommennesker, for hvem det lykkedes at kommetilbage til livet efter svær sindssygdom. Det lyderdragende som dramaserie i 34 afsnit, somvil holde familien Danmark fanget i sofaen delange vinteraftener. Men trods dramaturgiener det – foreløbig – kun en temalørdag. Jeg harfør beskrevet, at al underholdning arbejdermed begrebet fascination – herunder ogsånyheds- og dokumentarudsendelser. Baseretpå to fascinationsmomenter: ’Bare det varmig!’ og ’Godt det ikke er mig!’ For en enkeltgangs skyld er vores målgruppe måske privilegeret!Måske ligger der en ekstra bonus i, atbegge ingredienser bliver opfyldt samtidigt.Tilbage til diagnosetiden:ADHD er en af de tidstypiske diagnoser,og jeg hørte forleden, at forbruget afADHD-medicin de senere år er steget med14.000%. Det har naturligt nok skabt debat.Mere debat skaber nok den nye amerikanskediagnosemanual Diagnostic and StatisticalManual (DSM), som udkom i slutningen afmaj. Den er amerikansk udarbejdet, mendanner grundlag for den psykiatriske del afWHO´s klassifikation, som også bruges i Danmark.Udgivelsen giver ny næring til krigenmellem psykologer og psykiatere om det videnskabeligegrundlag for at diagnosticerepsykiske sygdomme. Krigens navn kan sammenfattestil et ord: Overdiagnosticering!Især fordi et stigende antal diagnoser vilmedvirke til at gøre endnu flere menneskersyge og medicinkrævende. Asperger vil dogforsvinde og indgå i en bredere benævnelse.Til gengæld ventes nye som ’generthedhos børn’, ’sorg over dødsfald, der fører tildepression’, ’internetafhængighed’ og spiseforstyrrelsen’grovæderi’ (Binge EatingDisorder).Til sidst tilbage til ånds- ogbeværtningslivet:Nærmere betegnet årets Cirkusrevy! Hvisdu ikke har tænkt på at bevæge dig ud i dengrønne skov og Dyrehavsbakken, er her tilslut et par pointer, så sparer du også noglehundrede kroner, selvom der sikkert er udsolgt!Makronbunden i enhver revy er satireog at være i opposition til de til enhver tidsiddende magthavere. Således også i år, såspørgsmålet i en sketch lyder: Hvad er forskellenpå finansminister Bjarne Corydonsslips og en hestehale?Hestehalen dækker hele røvhullet. Omkvædeti en satire om DSB lyder: Det er etskidt tog, men det er DIT tog! Og om den nyeoffentlighedslov: Vi vil ha´ offentlighed i detoffentlige! Om det sidste er morsomt ellertragikomisk – er endnu et godt spørgsmål.Landsmødet i Svendborg bliver behandletandetsteds i bladet, så der er lige plads tilårets jubilæum! Filosoffen Søren Kierkegaardblev i maj 200 år. Hvilket i sig selv eren præstation, da han døde allerede som42-årig. Han blev dog ikke fejret som sinsamtidige H. C. Andersen. Men mindet bliverhan dog, eksempelvis da den amerikanskefastfoodkæde McDonalds tidligere i åråbnede en Burgerrestaurant i hans fødehjem.Det ligger på Kongens Nytorv, hvorhan også skrev et af sine hovedværker:Enten eller. Spisestedet har endda hele tomindevægge – dels for Søren og dels for H.C. Andersen, som sandelig også har boetpå stedet. Apropos madkultur og H. C. Andersenditto en sidste serviceoplysning: H.C. Andersens yndlingsspise var skidne æg.Således opmuntrede, kan jeg kun ønske alleen god, varm, afslappende, rehabiliterendeog gevaldig glædelig sommer! Kys det nu,det satans liv, grib det, fang det før det erforbi.Hav det nu godt og pas rigtigtgodt på jer selv!Kærligst MichaelAfsender: Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C