Brugerindflydelse - LAP

lap.dk

Brugerindflydelse - LAP

Brugerindflydelse1


Indflydelse på hvad? Går jeg til frisør, bestemmerjeg selv, om jeg skal være rød eller sorthåret,blondine eller krøltop. Jeg bestemmer ogsåselv, om det er nu, jeg vil klippes, eller jeg vilvente til totterne er groet længere ud.Som psykiatribruger er man ikke altid i så heldigen situation: Man vælger ikke ofte mellem forskelligetyper af behandlingstilbud. Man har hellerikke altid ret til at sige nej.Har man det skidt, er det også ok-brugerindflydelse,at man overlader ansvaret for sit liv til enanden. Men hvad nu hvis man bliver vant til det?Brugerindflydelse handler om magt og afmagt.Egen behandling, institutionernes drift og lovgivningsmæssigt.Har man det svært, er det måske ikke lige lovgivningog regler, man orker at beskæftige sig med,men det er vigtigt: Skal det fremover f.eks. væretilladt at tvangsbehandle folk i eget hjem? Vi harsamlet citater, ideer, provokationer og udsagn.Tag stilling!2


Patientrollen: hvor man primært defineressom en borger, der har det psykisk svært.Indflydelsen består i at kunne vælge mellemet begrænset antal behandlingsformer.Klientrollen: hvor man som borger erafhængig af offentlig hjælp eller service.Problemer og behov defineres af de professionelle.De professionelle opstiller i samspilmed det politiske niveau kriterierne for, hvilkeenkeltpersoner der kan modtage ydelsen.Brugerrolle: en borger, der midlertidigthar et problem og et behov. Vedkommendedefinerer selv problemet og det behov, detmedfører for en bestemt service. Vedkommendeskal ud fra objektive og klare lovgivnings-mæssigepræmisser være berettigettil at modtage denne service.- Ole Thomsen: „Brugerinddragelse“HMS-rapporten.individuelt niveauret til medicinfri behandling?valg mellem behandlingsformerpsykiatriatrisk forhåndserklæringret til at skifte kontaktpersonhandleplanerbehandlingsgaranti?institutionelt niveauøkonomistyring regnskabåbningstider(hverdag/weekend)værestedets indretningmed i ansættelsesudvalgetmed til at udformeamtets brugerpolitikforskning, evaluering,undervisningledelse, driftinformation, aktivitetersamarbejde med pressenmenneskesynpolitisk niveaulovgivning nationaltlovgivning internationaltFN-konventioner3


JEG SIDDER PÅ GANGEN OG VENTERJeg sidder på gangenventer på at få livet tilbageden dræbende ensformighed afbrudtaf en som vander blomsterne.Ventetiden er som en dyne,der hyller mig ind i en kåbeaf håbløshed og frustrationStilheden kun brudt af en persons skridtpå den lange gangfrem og tilbage, frem og tilbageet skrig bryder stilhedenog forfærdelsen breder sig i hele kroppen.Et forsøg på at bryde ud.Spise, sove, få medicinog terapiværkstedetmåske bliver man talt medforstå, forstå min smerte,jeg vil have min frihed.Angsten for at dø lammer migjeg kravler ind under min dyne,et skjold mod en uoverskuelig tilværelse.En uge er gået,jeg skal tale med lægenhjælp mig!mon han forstår?jeg får mere medicindrikker kaffe, ryger cigaretterog venter4Den passive patientrolleDen faste struktur på afdelingenvirker som støtte, men harsamtidig en anonymiserendeeffekt, som kan gøre patienteninaktiv.Medicineringen og sindslidelsengør også patienten inaktiv, ogman glider derfor hurtigt ind iden passive patientrolle.Den faste struktur gør det vanskeligtat opfatte sig selv somet individuelt menneske og ikkeblot endnu en patient, der bliversat ind i en skabelon. Deter ikke nødvendigt at tage etselvstændigt initiativ, medicineringensløver og hindrer én i attage initiativ og selve sindslidelsengør, at de fleste bliver indadvendteog passive og sovermeget.For at hindre patienten i at indtagedenne rolle, er det nødvendigt,at patienten er med både idagligdagen og i selve behandlingenmed ansvarlighed for sigselv - og ikke blot er tilskuer tilsit eget liv.MedinddragelsePersonalet skal inddrage patientenmere i indholdet af dagligdagen,og meget af personaletstid skal gå med at snakke medpatienterne om, hvad hver enkelthar behov for.Personalet sidder som regelinde på deres kontor og snakkersammen, de bruger sjældentderes tid til at snakke med patienterne.Jeg kunne godt tænke mig attale med en læge efter egetønske, at deltage i møder meddele af personalet, hvor de enkeltepersonaler fortæller ompatientens tilstand og eventuellefremgang, og patienten fårmulighed for at sige hvordanhan/hun har det.Det vil gøre det muligt atfremme sygdomserkendelsen,som er så vigtig for at man kanbearbejde sig selv og blive rask.På denne måde bliver han/hunkonfronteret med sin situation,og patienten får ikke lov til atisolere sig i sin egen verden.- Merete Blicher, Psykiatribruger


- Merete Blicher: Mener det er farligt at vænne sig til at være patient.5


Når omsorg bliver til omklamringI alt for mange år har vi som omsorgspersonertaget over i andremenneskers liv, hvor det slet ikkevar nødvendigt.Vi har, i kraft af at være fagpersonerog dermed selvbestaltetbedrevidende, sat os på de rigtigemeninger om, hvad et godt liver for det enkelte menneske. Vihar simpelthen “glemt” at spørgeden virkelige ekspert, nemligpersonen selv, hvad han eller hungerne vil med sit liv.Vi har taget over med rengøring,personlig pleje, udvælgelse afmad, hvilken beskæftigelse oghvilken livsform, den enkelte skalvælge. Konsekvensen af detteer, at mennesker der bliver udsatfor disse overgreb - i den godeviljes navn - bliver fremmedgjortover for sig selv og deres handlingerbliver instrumentale ogudvendige.Motiverne for selve livet bliveruigennemskuelige, og man misterlangsomt men sikkert enrække kompetencer, der somkonsekvens gør det svært ellerligefrem umuligt at leve et livuden massiv hjælp fra andre. Detat bestemme over sit eget liv erfor alle, noget basalt menneskeligt.Styring eller svigt?Men hvad er det der får velmenende,veluddannede og videndemennesker til at fratage andremennesker deres autonomi ogret til at leve livet på egne præmisser.Hvad har fået hele Psykiatrien tilat beskæftige sig med pædagogiskemålsætninger, værdiløsebehandlingsplaner og fagligemøder bag hermetisk lukkededøre? Først og fremmest tror jeg,der har været en generel angstblandt omsorgspersoner for at afgivemagt, miste status, faglighedog i det hele taget eksistensberettigelse.KontrolSelv psykiatriens livsnerve kansynes at ligge i det, at have kontrolover et menneske, der ikkehar kontrol. Hvis denne kontrol ogoverbeskyttelse fjernes, hvad skalsygeplejerskerne og pædagogerneså lave? En anden vigtig faktorsynes at være frygt for, at blivebeskyldt for omsorgssvigt. Selveordet kan få det til at løbe koldtned af ryggen på et hvert ansvarsfuldtmenneske.Dette kan få mennesker til gå fraomsorg til omklamring og gå fraat være medarbejder til at være“mor,” og hurtigt se at få ryddetop på værelset, så der ikke ligger“nullermænd” i hjørnerne.- Af Brian KjærulffBotilbuddet Kragelund6


7Brian Kjærulff


Barrierer for brugerindflydelseHos medarbejderneMedarbejderne mangler typisk uddannelse ogerfaring i at arbejde med brugerdeltagelse.Medarbejderne kan være for resultatorienteredeog have svært ved at give tid nok til en udviklingsproces.Medarbejderne kan have svært ved at fokuserepå brugernes evner og ressourcer. I stedet fokuserespå diagnoser og sindslidelserne, hvilkettypisk fører til en terapeutisk eller omsorgsprægetholdning til brugerne på bekostning af ligeværdigheden.Medarbejderne kan være bange for at giveafkald på de privilegier og den magt, der følgermed at være de styrende. Mange medarbejderegiver udtryk for, at de griber ind, når de såkaldtstærke brugere så at sige løber med brugerdeltagelsenpå bekostning af mere svage brugere.Hos brugerneBrugerne har gennem patientrollen vænnet sigtil at stille krav uden modydelse og vænnet sigfra at påtage sig indflydelse og ansvar. Dette indebærer,at mange brugere står uden erfaringermed rollen som aktiv og ydende deltager.Brugerne kan på grund af sindslidelsen opfattesig som mindreværdige og dermed fastholde sigselv og hinanden i en inkompetent rolle.Ikke alle brugere interesserer sig for - eller kanoverskue - at påtage sig indflydelse og ansvar iet socialpsykiatrisk tilbud.Brugerne kan på grund af deres sindslidelsevære præget af angst og medicinering.„Nye love, nye udfordringer“- Af Anita BarfodFagligt Netværk Socialpsykiatri. 1999.8


Set som et menneske og hørt som et menneskeMindst mulige indsats- Brugerindflydelse er blevet noget, man skalhave. Et moderne plusord, man kan bruge omstort set hvad som helst, siger Ole Thomsen, Videns-og Formidlingscentret for Socialt Udsatte.- Noget man siger, man skal have.Men der er også indbygget en træghed i systemet.Medarbejderne kan have det svært med altdet nye, der kan have alt for store konsekvenser.Der er derfor en fare i, at brugerindflydelse i realitetenvil ske med den mindst mulige indsats.Det er demokratiets vilkår: At man vælger én,der varetager ens interesser.Det bedsteBrugerindflydelse er ikke det samme som frihedtil at gå i hundene. Det er ikke noget med, at „såkan du passe dig selv“. Man bør behandle folkindividuelt og forskelligt. Man skal altid stille detbedste til rådighed og give folk valgmulighederog den bedst mulige behandling.At blive hørt- Alle er værd at høre på og blive taget alvorligt,siger Ole Thomsen. - Personalet siger tit, en personer for svag til at have indflydelse, hvis han/hun kommer på et værested, er meget indadvendt,er meget angstpræget og ikke virker til athave det store overskud. Men det er noget sludder.En undskyldning. Folk har altid en mening,der kan blive hørt, hvis man gør sig umage for atspørge rigtigt.Demokrati- Der er også nogle personaler, der er bange for,at så er det de „stærke“, der bestemmer. Mensådan er det altid. De stærke bestemmer altid.9


Politik om brugerindflydelseStatsligt niveauLAP skal være høringsberettiget og samarbejdspartneri al lovgivning og anden beslutning på detstatslige niveau. LAP vil arbejde sammen medlandsorganisationer inden for alle områder, hvorvi kan forbedre nuværende og tidligere psykiatribrugeresforhold. LAP bør være brugernes stemmei forhold til de landsdækkende medier.Amter/regionerAlle amtslige/regionale strukturer har brugerorganisationer.Disse skal høres, inddrages ogspørges før initiativer sættes i værk. Hele amtets/regionensadministration af lovene og psykiatriener et felt, som brugerorganisationen skalhave afgørende indflydelse på.Endvidere bør der i amter/regioner være et demokratiskforum, hvor bruger- og pårørendeinteresserhar en stemme.Kommunalt niveauIndtil der er FAP’er i alle kommuner og brugerrådpå alle centre, hospitalsafdelinger og institutioneri psykiatrien, repræsenterer de amtslige/regionaleFAP’er brugerne i deres lokalområder over formyndighederne. Igennem FAP’erne kan brugernelade sig vælge som brugerrepræsentanter i destyrende organer, hvor brugerrepræsentation erafgørende vigtigt.InstitutionsniveauI alle samfundets institutioner, hvor man behandlerpsykisk sygdom – eller sikrer psykiatribrugeresociale tilbud – bør der være brugerråd. Brugerrådeter brugernes mulighed for at give styrke tilden kultur, som deres fællesskab består af. Brugernei brugerrådet skal have fuldstændig selvbestemmelseom rådets beslutninger, valg o.s.v.efter almindelige demokratiske principper. Brugerrådeter i virkeligheden brugernes selvstyre.Der skal være mulighed for diskussion og kritik afsåvel politiske forhold – som detailsager. Herunderpersonsager, hvor brugerorganisationensindgriben kan være livsvigtig.Opdragelse til demokratiLAP går ind for demokrati på alle niveauer i samfundet– og psykiatrien. Det er bedst for alle. Lidtmere besværligt. Men menneskeligt!10


Tvangsindlæggelse § 6. Søger en person, der måantages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling,har de nærmeste pligt til at tilkalde enlæge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge,påhviler det politiet at gøre dette.Tvangsbehandling § 12. Stk. 2. Ved tvangsmedicineringskal der anvendes afprøvede lægemidleri sædvanlig dosering og med færrest muligebivirkninger.Fiksering m.v. Tvangsfiksering § 14. Som midlertil tvangsfiksering må alene anvendes bælte,hånd- og fodremme samt handsker.- Fra Lov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien. LBK nr 849 af 02/12/1998I LAPs principprogram står der bl.a., at vi ønsker:- At særloven om frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien ophæves og erstattes af enalmen lovgivning om nødretsforanstaltninger gældendefor alle borgere.- At tvangsbehandling begrænses til absolut ogpåviseligt livstruende situationer.- At retten til at få sit psykiatriske livstestamente/forhåndserklæring respekteret indarbejdes ilovgivningen. Automatisk domstolsprøvelse afenhver psykiatrisk frihedsberøvelse. Er du enig,så meld dig ind! Er du medlem, kan du ogsåtrække på vores jurist!INDMELDELSESBLANKETsæt krydsJa, jeg er nuværende eller tidligerepsykiatribrugerog ønskermedlemskab af LAPJa, vi er psykiatribrugere og ønskerkollektivt medlemskab af LAP til voresforening/værested/institution(kontakt sekretariatet) Nej, jeg er ikke psykiatribruger,men ønsker abonnement påMedlemsbladet (140 kr. årligt)Ja, vi ønsker abonnement påMedlemsbladet til voresinstitution (250 kr. årligt)NAVNADRESSEAMTPOSTNR. & BYEVT. TLFEVT. E-MAILnnnn11


Sendesufrankeret.Porto erbetalt.§Retssikkerhedsloven: Du skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af din sag.Din sag skal behandles så hurtigt som muligt.Serviceloven kapitel 22, § 111: Har du alvorlige sociale problemer eller betydeligt nedsatpsykisk funktionsevne skal kommune eller amtskommune lave en handleplan - ud fra dineforudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med dig.§ 112 henstiller til, at du får indflydelse på, hvordan amtslige og kommunale tilbud skruessammen, også med hensyn til „sociale, pædagogiske og det sundhedsmæssige indhold“.Omarbejdet efter„Den Sociale indsats for de mest udsatte voksne,“Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998LAP12Landsforeningen Af nuværendeog tidligere PsykiatribrugereKlingenberg 15, 2. th+++ 9059 +++5000 Odense C.Følg med på www.lap.dk- her kan du også indmelde digFordele„At brugerne oplever, at de er med til at bestemme indhold og kvalitet af den ydelse, de får,er i sig selv en kvalitet.At brugerne kommer til orde sammen med de professionelle og politikerne, er med til, at vifår mere for pengene, fordi ydelserne indrettes bedre på det, brugerne har brug for.“- Karen Jespersendaværende socialminister hentet fraHåndbog i Brugerinddragelse Socialministeriet 1997


Til dig, der er i psykiatrisk behandlingForvent at blive tiltaltsom et menneske, sompå kompetent vis ønskerkontrol over sit liv.Gør dig klart, at du ståri en valgsituation, hvorder kan vælges mellemforskellige strategier modhelbredelse.Forlang en forklaring på,hvorfor du er ordinereten given medicin. Samtspørg til bivirkninger,ulemper og fordele vedden valgte. Hvorfor er detgodt for netop mig?Det er legitimt, at du ønskerat tage styringenover eget liv også udenmedicin – men tag detikke som et nederlag,hvis du vælger at begyndeat tage medicin igen.Sig til, hvis du føler, dinbehandler misforstårdine signaler, tolkerdine naturlige følelsersom sygdoms symptomer- eller ikke er ligeværdigi sin kommunikation.Tag ansvaret for dinegen helbredelse. hvisdu kan! Træf de valg ogopsøg den hjælp, der erbedst for dig.Giv dig selv fri, det erok at have en ferie, hvorman ikke forholder sigtil noget som helst.Lyt til andre. I nogensituationer er man selv itvivl om, hvad man vil –her kan det være rart atstole på en andens vurdering.Spørg hvilke følelser, derer tilladte her? Er vrede,hysteri og raseri, seksualitetog kærlighed tilladther? Og hvis ikke, hvadskal man så gøre af den?Stol altid på dine egnefølelser - medmindre deter klogt at lade være.Vær først og fremmestærlig overfor dig selv.Vær ikke bange for atsøge hjælp hos venner,familie, behandlere ellerandre.Husk du bliver rask igen -hver gang.13


International politisk indflydelse: Mindre tvang, flere rettigheder!- Vi drømmer om at den nyeFN-konvention om handicappedesvilkår vil blive et opgør medtvangen i psykiatrien, siger KarlBach, medlem af Landsledelseni LAP og medlem af WNUSP,World Network of Users andSurvivors of Psychiatry. Han arbejderhele tiden på at påvirkeWHO og FNs arbejde.- Kampene kører hele tiden.WHO er med til at præge f.eks.at retten til behandling kankomme til at vægte højere endretten til selvbestemmelse.Det er det, der er problemetmed tvangen i psykiatrien: Atbehandling er vigtigere endselvbestemmelse.Ingen tvangFN er ved at lave en ny konvention,der får retsgyldighed forhandicappedes vilkår.- En konvention om handicappedesrettigheder bør indeholdeen bestemmelse om, at manikke må frihedsberøve ham ellerhende pga. et handicap. At manikke må gennemføre behandlinguden forudgående informeretsamtykke.Ret til at sige nejEn tredje mærkesag: At manikke må lade adgangen til enserviceydelse afhængig af, omdu siger nej til en anden. „Hvisdu ikke tager din medicin, såkan du ikke bo her,“ siger de inogle socialpsykiatriske botilbud.Man kan også finde påat sige: „Hvis du ikke tagermedicin, kan du ikke få pensionmere“. Altså man fratagermennesker rettigheder, hvis desiger nej. Det vil vi ikke finde osi. Det skal ikke være lovligt.- Hvis det kom med i konventionenville det være et stormskridtfrem for vores rettigheder.Men det ville støde modlovgivningen i mange af FNsstater, så derfor gælder det om,at vi i vores enkelte lande kanoverbevise politikere og regeringerom, at det er det rigtigeat gøre.- Det er ikke nok, vi fører kampeni FN, siger Karl Bach Jensenafsluttende. - Kampen skalføres dér, hvor vi er, overforbeslutningstagerne i vores egnelande.14


Århus: http://ph.auh.dkPolitikker, Brugerpolitik.Nordjylland: http://nja.dk/ Serviceområder,Psykiatri, Brugerinddragelse, Brugerpolitik.Sønderjyllands Amt: http://www.sja.dk, Psykiatri, Publikationerog statistik.Preben Brandt:„Den sindslidendeog de professionelle:et udkast til samspilsforståelse“.Dafalo2000.Socialpsykiatri nr.1 2000. Tema ombrugerindflydelse.Videnscenteret forsocialpsykiatriWeb-håndbog om brugerinddragelse,Socialministeriet og Finansministeriet2002, www.moderniseringsprogram.dkSUS.Redaktion:Hanne Løvig,Lise Jul, TomJul, Claus Evald.Oversættelse:Erik Olsen.Thomsen Ole (1999):„Brugerindflydelse forudsatte grupper„ FormidlingscenteretStorkøbenhavn.Amternes og kommunernesForskningsinstitutwww.akf.dk „Brugerne,de professionelle og forvaltningen“År 2003.Modelfotos fraDalgas Skolen,Vestervængetog MediehusetÅrhus15


Brugerstyring Brugerindflydelse Brugerinddragelse Ingen indflydelse16Frihed/uafhængighed Delvis afhængig Skjult tvang TvangBrugerbevægelsens synspunkter internationalt- Vi vil have adgang til hjælp der svarer til vores udtrykte behov.- Vi vil have hjælp der som mindstemål ikke skader os.- Vi ønsker flere måder at forstå vores psykiske kriser end den medicinske model kan yde.- Vi vil have færre piller og mere hjælp til at reetablere de sociale og materielle mulighedersom vi har tabt.- Vi ønsker frivillige tilbud - ikke tvang.- Vi ønsker ret til at vælge behandlingsform og fravælge den, hvis den ikke virker for os.- Vi ønsker muligheder og ressourcer til at køre vores egne brugerstyrede alternativer ogandre muligheder for at bruge vores kompetencer.- Vi ønsker en vej ud af psykiatriske tilbud.- Vi ønsker samme rettigheder, pligter og muligheder som samfundet tilbyder andre borgere.- Vi ønsker lige mulighed for lige adgang til uddannelse og arbejde.- Vi ønsker en ordentlig indkomst.- Vi ønsker ordentlige boliger- Vi ønsker at tilhøre en familie.Af Mary O´Haganmary.sara@xtra.co.nz„Rethinking care - a call to open the door“http://www.wnusp.org/docs/rethink.htmllæs hele teksten oversat på www. psykiatribrugere.dkLandsforeningen Af tidligere og nuværende PsykiatribrugereKlingenberg 15, 2 th, 5000 Odense C, tlf. 66 19 45 11, www.lap.dk, e-mail: lap@lap.dk

More magazines by this user
Similar magazines