Dansk Miljøteknologi har spurgt Vestres miljøord

e.pages.dk

Dansk Miljøteknologi har spurgt Vestres miljøord

Marts 2012

Ren luft

Ren jord

Rent vand

Ren besked

Dansk miljøteknologi

e t r e n t m i l j ø k r æ v e r h a n d l i n g

Blå vækst

- Fyrtårnsprojekt i ny bydel

verdens voksende byer mangler vand. rent vand,

sikkert vand, stop for vandspild, vandrensning

med lavt energiforbrug og genbrug af

ressourcerne. danske virksomheder

forbereder sig på at levere løsningerne

i et hastigt voksende marked.

Se side 6-13.

et magasin for beslutningstagere i kommuner, folketinget og virksomheder


en luft: / rent vand: / ren jord: / ren beSked:

Vejen til et bedre klima

Vi skal både tilpasse

vores byer til klimaforandringerne,

og

renovere og drive

bygningerne så de

bruger mindre energi.

BlomInfo VI VED, HVOR DET GÅR GALT,

HVIS SKYBRUDDET RAMMER DIG

Kontakt

Henrik Lynghus

Markedschef,

Klimatilpasning, Vand & Natur

T: 2019 8777

lyn@niras.dk

s. 2 _ danSk miljøteknologi

Ved at inddrage og skabe løsninger

i samarbejde skaber vi værdi

for beboere, ejere, forsyningsselskaber

og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan

lokal afledning af regnvand kan

skabe bedre plads i kloakken og

tilføre nye kvaliteter til haver

og byer.

OG VI VED, HVORDAN DU BEGRÆNSER OVERSVØMMELSESSKADERNE

NIRAS har købt BlomInfo. Danmarks Højdemodel, anvendt af staten samt 9 ud af 10 kommuner, bor nu i samme hus

som landets bedste klimatilpasningsrådgivere.

Vi har suppleret højdemodellen hydrologisk med vandløb og underføringer. Kombineret med bred erfaring om vand

og afløb leverer vi løsninger med synergi og besparelser på tværs af kommune og forsyning – samt kommunegrænser,

hvis nødvendigt. Et klimatilpasningsprodukt, ingen andre har – ganske enkelt.

NIRAS A/S

Vi kan hjælpe med:

• Workshops

• LAR-screeninger og idéprojekter

• Nedsivningstests

• Skitse- og detailprojektering

Derudover rådgiver vi om:

• Bæredygtigt byggeri

• Renoveringer

• Drift og vedligehold

www.niras.dk

www.orbicon.dk

info@orbicon.dk

Dansk Miljøteknologi_2012_02_180x119_BLOMINFO_LYN_VIG.indd 1 24-02-2012 11:35:26


en luft: / rent vand: / ren jord: / ren beSked:

Leder

Grønne spirer oG blå vækst

Der er grøde i den miljøteknologiske branche i

Danmark – ikke mindst på vandområdet. I dette

blad beskriver vi 3 spændende nye virksomheder

og teknologier, som i fremtiden kan være med til

at sikre verden adgang til rent vand i nødvendige

mængder - produceret på bæredygtig facon. 3

grønne spirer, der kan være med til at sikre blå

vækst og dermed masser af de arbejdspladser,

som vi skal leve af i fremtiden.

der er tale om biosensorer til at detektere

bakterieforurening i drikkevand.

om dna-kits til at identificere kilden til

forurening. og endelig om sensorer til at

måle emissionen af lattergas fra rensningsanlæg

og dermed styre processerne og reducere

udslippet af en drivhusgas, som er

300 gange kraftigere end Co2.

og den glædelige nyhed er, at der blot er

tale om 3 ud af mange nye projekter, som

er undervejs i den danske vandbranche. i

samarbejde mellem teknologivirksomheder,

forskningsinstitutioner og vandselskaber

skabes der innovation og nye løsninger

inden for rensning af vand, overvågning,

genbrug, reduktion af vandtab og forbedring

af vandkvaliteten.

glædeligvis er der også politisk interesse

for området og ikke mindst bred politisk

vilje til at understøtte den grønne omstilling

og den blå vækst. til efteråret kommer

der for første gang er egentligt miljøteknologisk

udviklings- og demonstrationsprogram,

som kan fokusere indsatsen yderligere

og danne udgangspunkt for et styrket

privat-offentligt samarbejde. og både

venstres henrik høegh, den konservative

benedikte kiær og regeringen giver tilsagn

om en bred politisk opbakning bag indsatsen.

i københavn er der som vi beskriver på

side 9 -10 et spændende byudviklingspro-

jeket på vej i nordhavnen, hvor bæredygtig

håndtering af vand kommer til at spille

en stor rolle. kommunernes og vandselskabernes

vilje til at skabe nye ”fyrtårnsprojekter”,

hvor den danske vandsektor

kan vise sine evner og de nyeste løsninger,

er helt afgørende for, at der også kan skabes

nye grønne arbejdspladser og eksport

af dansk miljøteknologi.

vi kan også i dette blad fortælle, at miljøminister

ida auken nu lægger op til at

indføre obligatoriske regler om ledelsessystemer

i den danske vandforsyning, som

folketinget længe har drøftet. og at indsatsen

for at sikre bedre rensning af spildevand

i det åbne land og dermed et bedre

vandmiljø i åer og søer nu endelig ser ud til

at komme i faste rammer. det understøtter

også udviklingen af danske vandløsninger

og udviklingen af grøn teknologi.

og så skal vi huske, at danske miljøteknologiske

virksomheder også kan en hel

masse, når vi taler om ren luft. derfor er

det gode nyheder, når miljøpolitikerne i

folketinget i et bredt samarbejde vil styrke

indsatsen for via international regulering af

reducere luftforureningen fra skibsfarten.

og når der er udsigt til nye og forbedrede

ren-luft-zoner i de større danske byer.

Portrættet af den danske himmelstormende

miljøteknologiske virksomhed

liqtech på bagsiden af dette blad viser,

hvor store perspektiver der er i grøn omstilling.

men også noget om de udfordringer

og krav, det stiller, hvis vi skal udnytte

potentialet fuldt ud.

jørn jespersen

direktør, dansk miljøteknologi

!

INDHOLD

Grøn omstilling er vores pligt! 4

Blå vækst 6

Biosensor afslører bakterier 8

Hvor kommer forureningen fra? 9

Online måling af lattergas 10

Fyrtårn i Nordhavn 11

Støtte til miljøteknologi 13

Klimatilpasning 14

Renere luft i byerne 17

Drikkevandssikkerheden 18

Rent vand 20

Skibsfartens miljøfodspor 22

Spar på vandet 24

Rensning i det åbne land 26

Fra DTU til Nasdaq 28

danSk miljøteknologi _ s. 3


en luft: / rent vand: / ren jord: / ren beSked:

Grøn vækst

Grøn omstillinG er vores pliGt!

Overforbruget af ressourcer er en krise

for hele verden. Krisen rummer muligheder

for dansk udvikling, eksport og

beskæftigelse.

“vi skal gennemføre en grøn omstilling sammen.

ikke kun fordi det kan betale sig, men

også fordi det er vores pligt,“ siger ida auken.

med ’pligt’ mener hun ansvaret over for

de fremtidige generationer. uden et reelt

alternativ til det intensive forbrug af ressourcer,

vi hidtil har bygget velstanden på,

lades de i stikken.

med ’vi’ mener hun dem, der ved og vil og

kan noget. og dem, der har noget at sige. de

sidstnævnte bør hæve stemmen, siger hun.

Råb højere!

Som ny miljøminister vil ida auken igen

have fart på den grønne omstilling og den

grønne vækst i danmark. hun appellerer

om støtte fra de grønne virksomheder i

den offentlige debat.

“i skal hjælpe os ud over rampen. i skal

vise, at den nye, grønne, ressourceeffektive

tilgang er mulig. og i skal turde sige, hvor

mange arbejdspladser, i mener, i kan skabe.

i skal råbe lige så højt som dem, der altid

s. 4 _ danSk miljøteknologi

råber op, når deres interesser eller privilegier

bliver ramt af en ny miljøregulering. vi

hører altid om job, der forsvinder. vi hører

ikke så meget om de mange job, der skabes,

når vi har modet til at sætte en højere standard.

nogle gange synes jeg, at de grønne og

miljøteknologiske virksomheder er lidt for

pæne. det kunne være sjovt, hvis i begyndte

at spille lidt mere med musklerne,“ sagde ida

auken i januar på et møde med dansk miljøteknologis

medlemsvirksomheder.

Økonomi med grund i virkeligheden

“vi har ikke kun en økonomisk krise, men

også en klima- og ressourcekrise. det bliver

meget dyrt og alvorligt for os, hvis vi ikke får

begge kriser håndteret på én gang,“ siger

ida auken. “i gamle dage var definitionen

på økonomi ’omgang med sparsomme ressourcer’.

Så blev det til ’omgangen med ressourcer’.

og til sidst bare ’omgangen’. hvad

de finansielle markeder kan finde på, er ikke

altid knyttet til virkelighedens verden.“

“grøn omstilling handler om, at vi skal

hjælpe hinanden med igen at få økonomien

knyttet til virkelighedens realiteter.“ og realiteterne

er, at alting bygger på ressourcer,

som der bliver mangel på i løbet af kort tid:

ren luft, ferskvand, mineraler, energiressourcer.

verdens befolkning og de bedre

stillede middelklasser i de store vækstlande

vokser. Siden år 2000 er priserne på ressourcer

steget næsten lige så meget, som

de faldt i de foregående hundrede år, viste

en rapport fra mckinsey for nylig.

Intelligent regulering

“der er akut behov for at finde metoder til

at få mere ud af mindre. og på det område

tror jeg, vi kan noget i danmark og resten

af europa, som hverken de nye vækstlande

eller uSa kan. det er det, vi skal leve af i

fremtiden. vi skal skabe vækst og arbejdspladser

ved at udnytte vores potentiale til

at være med til at skabe fremtidens bæredygtige

løsninger.“

“i regeringen vil vi gøre vores for at skabe

en mere målrettet erhvervs- og vækstpolitik,

som anerkender, at der er områder,

som er mere værd at satse på end andre.

vi vil arbejde for klare mål og intelligent regulering,

så virksomhederne kan få afprøvet

ny teknologi på det danske hjemmemarked.

det kan give os et forspring i konkurrencen

på eksportmarkederne, når priserne på �


en luft: / rent vand: / ren jord: / ren beSked:

Grøn vækst

Der er akut behov for at

finde metoder til at få mere

ud af mindre. Og på det

område tror jeg, vi kan noget

i Danmark og resten af

Europa, som hverken de nye

vækstlande eller USA kan.

ida auken, Sf

ressourcer stiger og vækstlandene for alvor

skal i gang med at investere på miljøområdet.“

Vi kan så meget

“miljøteknologi er et af de hurtigst voksende

erhvervsområder i verden. i miljøministeriet

satser vi på at vise verden, at

det ikke kun er energi, danmark er god

til, men også meget andet. vand og drikkevandsressourcer,

kemikalier, affaldsbehandling,

luftforurening, bymiljø.“

ida auken vil styrke indsatsen for renere

luft i de danske byer og arbejde for skærpe-

de krav også på eu-plan og internationalt i

forhold til skibsfarten.

“det vil give de danske virksomheder en

eminent mulighed for at tage førertrøjen

på og være med til at udvikle løsninger på

luftområdet,“ siger hun.

Det livsnødvendige vand

“et andet eksempel er vand. På verdensplan

har vand en helt særlig stilling som kritisk

ressource. rent vand er en forudsætning

for liv og for al produktion af fødevarer.

På verdensplan bruges op mod 70 procent

af alt ferskvand i landbruget, og vandmangel

er en væsentlig årsag til sult.“

“men her i danmark har vi vist, at vi kan

nedbringe vandforbruget. Siden 1980 har

vi formindsket vandforbruget med 30 procent.

vandspild fra utætte rør er helt nede

på fem procent.“

“mange steder i verden er der et spild

af rent drikkevand på op mod 50 procent

fra nedslidte og utætte rør i vandforsyningerne.

det tal har vi i danmark nedbragt

til kun 5 procent.“

En dukkert i havnen

også vandrensning er en dansk styrkeposition,

der skal udvikles videre.

Bæredygtighed frem for alt

Fremtidens infrastruktur står over for store

udfordringer og afgørende forandringer. Hos

Uponor er det den drivkraft og inspirationskilde,

der driver værket, når vi dagligt arbejder med

løsninger, der skal gøre hverdagen lettere for alle.

Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer

vi holdbare rørløsninger i verdensklasse;

Løsninger i plast til transport af drikkevand,

afledning af spildevand, dræning, distribution af

Uponor er en af verdens absolut førende leverandører af plastrør til VVS- og

infrastrukturløsninger. Koncernen er repræsenteret i mere end 100 lande.

Læs mere om vore systemer og produkter på uponor.dk

“der hvor jeg plejer at sidde, kan jeg se

ud over københavns havn. det, jeg ser, er

faktisk rent badevand. det er enestående,

at man i en millionby som københavn kan

tage sig en havnedukkert i frokostpausen.

det har krævet en milliardinvestering i modernisering

af byens spildevandssystem. jeg

er sikker på, at københavnerne synes, pengene

er givet godt ud. Samtidig har det skabt

en platform for at demonstrere de danske

kompetencer på spildevandsområdet.“

Vi skal satse på samarbejde

“vi har et spirende og stærkt samarbejde

mellem virksomhederne, myndighederne,

forsyningsvirksomhederne og forskningsenhederne.

det synes jeg, vi kan være stolte

af, selv om vi skal meget, meget videre.

danske virksomheder er små, selv de største

er kun mellemstore på verdensplan.

derfor er samarbejde en forudsætning, hvis

vi skal ud på de internationale markeder.“

“jeg skal prøve at give jer rammer, der kan

sikre, at der sker en innovation, at i kan få et

hjemmemarked og en håndsrækning når i

skal demonstrere de nye teknologier, udvikle

dem færdigt og gøre dem klar til markedet.“

“og i har en kæmpestor opgave i ikke at

gøre mine ord til skamme.“ J

naturgas samt fremføring af el- og telekabler. Via

forskning og samarbejde er vi med til at fremme

udviklingen af plast som det mest miljøvenlige

og holdbare alternativ. Med fokus på forholdene

i Norden, både klimatiske og miljømæssige, samt

tekniske og juridiske krav sikrer vi

grundlaget for et trygt og sikkert

samfund. Vi kalder det:

Secure Plastic Solutions!

danSk miljøteknologi _ s. 5


tema

Blå vækst

/ /

/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

Det globale vandmarked er stort, og

mange danske virksomheder kan være

med til at løse de store vandproblemer.

s. 6 _ danSk miljøteknologi


/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

både vandteknologifondens formand, Carl-emil larsen, danva, og miljøminister ida auken var imponerede over perspektivrigdommen i de 14 udvalgte projekter.

Grøn vækst er et mantra for den nye

regering, og det fylder meget i regeringsgrundlaget.

“danmark har chancen for at udvikle

sig til et grønt demonstrationsland for nye

teknologier og nye metoder. På den måde

vil vi skabe grundlaget for at bevare og udvikle

nye produktions- og vidensarbejdspladser

i den private sektor, til erstatning

for de tusindvis af job som danmark mistede

i de seneste år,“ hedder det.

Tre betingelser

hvis strategien skal lykkes i en lille og åben

økonomi som den danske, kræver det nytænkning

og specielle kompetencer, men

også bredt samarbejde.

“mulighederne for øget eksport skal

findes på områder, der opfylder tre betingelser,“

siger direktør jørn jespersen,

dansk miljøteknologi. “for det første skal

de løse væsentlige og påtrængende miljøproblemer,

for det andet skal der være efterspørgsel

på det globale marked, og for

det tredje skal danmark have styrkepositioner

på området.“

vandsektoren er et område, der opfylder

de tre betingelser. verdens byer vokser i højt

tempo. de har hårdt brug for større vandforsyning,

sikker forsyning, vandafledning og

rensning af vand. Samtidig er vandmangel

i mange dele af verden den faktor, der begrænser

fødevareproduktionen mest.

Nye teknologier nødvendige

den danske vandsektor beskæftiger i dag

et sted mellem 20.000 og 35.000 danske

medarbejdere. branchen eksporterer årligt

for 15 milliarder kroner og vurderer, at

eksporten over en 10 års periode mindst vil

kunne fordobles.

“efter min mening er der et kæmpe potentiale

for dansk eksport og danske job

på vandområdet,“ siger afdelingsdirektør i

grontmij, hans-martin friis møller. “omsætningen

på det globale vandmarked er

ca. 2.800 milliarder kroner om året og

væksten er 7-9 procent.

hvis de voksende byer skal holde den

samlede pris nede på 4-5 procent af husstandsindkomsten,

er de nødt til at bruge

teknologier, der sparer ressourcer, siger han.

“derfor kan det blive megastort, hvis

vi i rette tid er klar med de teknologier,

der gør det muligt at sikre vandkvaliteten,

begrænse vandforbruget og undgå lækager

på intelligente måder, optimere energiforbruget,

rense vand med lavt energiforbrug

og udnytte dets ressourcer.“

Støtte til nye teknologier

i januar uddelte vandsektorens tekno-

danSk miljøteknologi _ s. 7

tema

Blå vækst

logiudviklingsfond 20 millioner kroner i

støtte til 14 udviklingsprojekter. halvdelen

af pengene kommer fra staten, resten fra

branchen selv. der var 155 ansøgninger.

Projekterne omfatter styring og rensning

af regnvand, begrænsning af drivhusgasser,

effektiv styring og kontrol af systemerne,

genanvendelse af ressourcerne i

vandet og sikring af vandkvaliteten. de

er kendetegnet ved samarbejde mellem

forskningsinstitutionerne, de offentlige

virksomheder og de private virksomheder,

både store og helt små iværksættere,

der vurderes at have stort vækstpotentiale.

tre af projekterne omtales nærmere på

de følgende sider. J

Omsætningen på det

globale vandmarked

er ca. 2.800 milliarder

kroner om året og væksten

er 7-9 procent.

hanS-martin friiS møller, grontmij


tema

Blå vækst

/ /

/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

I dag tager det mindst et døgn at

finde ud af, om der er bakterier i

drikkevand. Med en lille chip kan

det i fremtiden gøres på måske mindre

end en time.

Heed Diagnostics,Københavns

Universitet,

Næstved Kommunes

Forsyning, Køge

Forsyning og Ærø

Vand

s. 8 _ danSk miljøteknologi

heed diagnostics er kun et år gammelt, og

indtil videre er der kun to ansatte: direktør

jeppe resen amossen og hans studiekammerat

Peter jensen Paluszewski.

de har opfundet en hurtig metode til at

finde sygdomsfremkaldende bakterier.

og de har tænkt sig, at den skal erobre

verdensmarkedet.

Penge sparet – penge tjent

“vi regner med at lancere vores første apparat i år 2014. vi og

vores investor, Cat-Science, mener at der er store perspektiver

i det. hurtig afsløring af sygdomsfremkaldende bakterier kan

skabe stor værdi i mange situationer. det gælder i vandforsyningerne,

i svømmehaller, i varmtvandsbeholdere og i sundhedssektoren,

for eksempel ved blodforgiftning og lungeinfektioner,“

siger jeppe resen amossen.

“markedet for vores teknologi er i milliard-klassen, når man

medregner sundhedssektoren,“ siger han. derfor håber og tror

han, at heed diagnostics med underleverandører kan beskæftige

mange hundrede medarbejdere i fremtiden.

når drikkevand i dag forurenes, sidder de ansvarlige længe

handlingslammede og afventer resultatet af nye vandprøver.

“det er dyrt for vandforsyningerne, men i sandhed også for

resten af samfundet. tænk på, hvad det betyder, hvis et sygehus

pludselig står uden vand. mange er afhængige af høj vandkvalitet

og forsyningssikkerhed,“ påpeger jeppe resen amossen.

Små stykker arvemateriale afslører bakterierne

den traditionelle, tidskrævende metode er at opformere og

identificere bakterierne i et laboratorium. de to iværksættere

leder i stedet efter unikt arvemateriale i bakteriecellernes ribosomer.

man tager en prøve og filtrerer den kraftigt, så man får en

højere koncentration af de bakterier, der er til stede. derefter

slår man cellerne i stykker og kører det genetiske arvemateriale

hen over en chip med små sensorer.

hver sensor er beklædt med en såkaldt Pna-probe, der har

den egenskab, at dens molekyler passer i hak med et stykke arvemateriale

i én bestemt bakteries ribosomer. hvis der for eksempel

er gen-sekvenser fra e.coli-bakterier i prøven, vil de binde sig

til en probe. det kan måles på strømmen fra elektroden.

Chippen har plads til mange elektroder, der beklædes med hver

sin probe. derfor kan man søge efter mange bakterier samtidig.

Hurtig test er dobbelt hjælp

opgaven er nu, i samarbejde med vandforsyningerne i køge,

næstved og ærø, at udvikle en prototype af chippen, der kan

afsløre de relevante bakterier.

dernæst skal selve apparatet bygges, testes og tages i brug.

metoden bliver automatiseret, så den kan anvendes uden laboratorium

og medarbejdere med laboratorie-erfaring. vandforsyningerne

vil hurtigt kunne lukke den forurenede del af

deres ledningsnet, før forureningen spreder sig til mange forbrugere.

J

Protecting our future

Dinex i Middelfart forvandler

Sort udstødning

til grøn teknologi

Dinex A/S kan som

den eneste i Europa tilbyde:

• Egenproduktion af keramiske filtre,

coating samt metal under ét tag.

• Brugertilpassede løsninger til ethvert behov.

• Dinex DiSiC ® Catalysed partikelfiltre er godkendt

i alle europæiske lande med miljøzoner.

• Erfaring med over 40.000 installerede

partikelfiltre i Europa og USA.

Dinex A/S

Fynsvej 39

5500 Middelfart

Tel 63 41 25 00

Fax 63 41 25 25

dinex@dinex.dk

www.dinex.dk

going the extra mile


/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

hvor kommer forureninGen fra?

Kildesporing er afgørende, hvis drikkevandet

bliver forurenet med bakterier. DNA-analyser

skal hjælpe med at finde hullet hurtigt.

en lille utæthed på et vandtårn, en rist, der

er gået i stykker, et tæret rør eller et ledningsbrud?

når drikkevand bliver forurenet,

kan det være lidt af et mareridt, før

man finder kilden og får den lukket.

tre medarbejdere ved firmaet amphibac

er nu i gang med at udvikle et dnakit,

der skal gøre det muligt at få hurtig

viden om, hvor kilden kan være.

Detektivarbejde

“vi har længe arbejdet med at finde kilderne

til forurening af vand ved badestrandene,“

fortæller amphi-bacs tekniske direktør,

Søren bastholm olesen. “når de

mister det blå flag, hjælper vi dem med at

finde bakteriernes værtsdyr. er det mennesker,

køer, grise eller fugle?“

med drikkevand er det anderledes, påpeger

han. de såkaldt coliforme bakterier,

der ikke må være i drikkevand, kan nemlig

stamme fra mange forskellige værter. hidtil

har man derfor ikke kunnet spore kilden

ved hjælp af dna-analyser. men amphibac

har en idé:

“hvis der er kommet bakterier ind i drikkevandet,

så er der nok også kommet noget

dna med fra det sted, bakterierne kommer

fra. Snegle-dna tyder på, at bakterierne

er kommet ind med en snegl gennem

en utæt udluftningskanal. dna fra alger og

planterester tyder på indtrængende overfladevand.

dna fra jordlevende mikroorganismer

tyder på utætheder eller brud på

de underjordiske installationer.“

Alt i én pakke

“det nye ved vores analysemetode er, at

vi ikke går efter selve bakterierne, men

efter dna i mitokondrier,“ siger Søren

bastholm olesen. mitokondrier er en del

af cellerne i alle dyr og planter.

hvis man trykfiltrerer en vandprøve og

analyserer den ved hjælp af ’primere’ og

’prober’, der binder sig til bestemte dnasekvenser,

kan man i løbet af en halv time

finde ud af, om vandet indeholder dna

fra mitokondrier i bestemte dyrearter eller

planter eller alger. hvad der er – og

hvor meget – kan aflæses ved hjælp af belysning

og genskin (fluorescens).

når metoden er udviklet, kan det hele

pakkes sammen i et dna-kit, som kan sendes

til vandværker og forsyningsselskaber.

Hvis der er kommet

bakterier ind i drikkevandet,

så er der nok også

kommet noget DNA med

fra det sted, bakterierne

kommer fra.

Søren baStholm oleSen, amPhi-baC

Amphi-Bac,

Københavns

Energi, Gandrup

Vandværk, Aalborg

Universitet og Aal-

borg Forsyning

Vand

Selve analysen kræver

apparater til et par

hundrede tusinde kroner, som

de fleste akkrediterede laboratorier har.

Very early warning

opgaven er nu at få designet de rette primere

og prober, så det samlede dna-kit undersøger

de relevante organismer. til det formål vil

amphi-bac samarbejde med vandforsyninger

og myndigheder og analysere vandprøver fra

faktiske forureningshændelser.

hvis metoden bliver følsom nok, kan

dna-kittet endda bruges til ’very early

warning’: for eksempel kan man opdage

planterester i vandet og nå at standse indtrængende

overfladevand før sygdomsfremkaldende

bakterier breder sig.

De økonomiske perspektiver er store.

“forurening af drikkevandet kan koste

millioner af kroner om dagen, og jo længere

den varer jo dyrere bliver det,“ påpeger

Søren bastholm olesen.

“vi regner med at eksportere vores

dna-kit, og det kan fremstilles af danske

firmaer,“ siger han. “hvor mange direkte

job, det vil skabe, kan jeg ikke svare på,

men jeg kan sige, at når vores firma øger

indtjeningen, så går pengene til at ansætte

nye medarbejdere. hvis alt går vel vil vi

ansætte mindst 4-5 ekstra. Set fra samfundets

synspunkt vil de 1,5 million kroner, vi

har fået i støtte, hurtigt være tjent ind.“ J

danSk miljøteknologi _ s. 9

tema

Blå vækst


tema

Blå vækst

/ /

/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

Kraftigt virkende drivhusgas, som

dannes på renseanlæg, skal måles og

overvåges med sensorer.

Unisense A/S i

samarbejde med

DHI, Aarhus Vand

og VandCenter

Syd

lattergas er en kraftig drivhusgas, der påvirker

klimaet 300 gange mere end Co2. den er en

forbindelse af kvælstof og ilt – og dannes på

renseanlæg i forbindelse med nedbrydnin-

s. 10 _ danSk miljøteknologi

gen af ammoniak. men der er kun sporadiske

undersøgelser af, hvor meget lattergas

der udledes fra den daglige drift.

Forbedring af skrøbelig sensor

med traditionelle metoder måler man lattergas

i luften. unisense er de eneste, der kan måle koncentrationen

af lattergas i selve vandet – og dermed i de mange

delprocesser i et renseanlæg.

det har stor betydning, påpeger mette munch, der er direktør

i unisense a/S. især fordi mange renseanlæg, i bestræbelsen på

at begrænse energiforbruget, anvender processer, der risikerer

at forøge mængden af lattergas i vandet.

“men vores sensor er håndlavet. den traditionelle sensor, der

bruges til forskning, er for skrøbelig til at sidde permanent i et

spildevandsanlæg. derfor har vi søgt penge til at udvikle en langt

mere robust sensor og få den testet i aktuelle spildevandsprocesser

i fuld skala,“ siger hun.

På markedet i løbet af et par år

“inden udgangen af dette år regner vi med at være klar med et ’proof

of concept’, det vil sige. at vi kan lave en industriel sensor der er robust

nok og måler godt nok. næste skridt er at integrere sensoren

i de eksisterende spildevandssystemer og – i meget tæt samarbejde

med vores projektpartnere – at udvikle et monitoreringsredskab,

der kan bruges til at overvåge og styre processerne, så man derigen-

unisense har oplevet en stærk stigning i salget af lattergas-sensorer til forskningsformål.

hvis alle renseanlæg i fremtiden skal købe udstyr til at overvåge og styre

deres udledning af lattergas, vil der være tale om en milliardomsætning. der er cirka

120.000 renseanlæg i verden, heraf 1.500 i danmark, 47.000 i eu og 22.000 i uSa.

nem kan minimere udledningen af lattergas,“ siger mette munch.

“i løbet af halvandet til to år håber vi at have noget, der kan markedsføres,

selv om det er en stor udfordring at få oplært folk til

at producere sensorer, der er tilstrækkeligt solide og ensartede.“

Stor omsætning er mulig

“vores eksterne partnere har vurderet salgspotentialet til mellem

8.000 og 24.000 sensorer pr. år,“ siger mette munch. “men

hvis vi bare kan sælge én sensor til én procent af verdens spildevandsanlæg,

er det en stor omsætning for en lille virksomhed

som vores.“

hvis man om nogle år når op på 10 procent af verdensmarkedet,

vil det skabe rundt regnet 100 nye arbejdspladser, mest til laboranter

og andre teknikere. de skal fremstille selve sensorerne,

de tilhørende forstærkere og det udstyr, der integrerer dem i

de eksisterende systemer. dertil kommer salg, markedsføring og

instruktion.

det, der for alvor vil rykke, er, hvis myndighederne, for eksempel

i eu, sætter grænseværdier for lattergas eller indfører kvoter,

siger mette munch. “det har vi som lille virksomhed ikke direkte

indflydelse på. men hvis vi kan komme med et redskab, der gør

det muligt at måle og monitorere udledningerne, vil det jo hjælpe

dem, der ønsker en regulering.“ J

Lad os bidrage med meget

mere end rent vand

Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor

fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og

vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om

mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke

eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore

kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services

på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S

Tel. +45 33 13 67 11

www.kemira.dk


/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

Udviklingen af Københavns

nye bydel skal være et udstillingsvindue

for dansk miljøteknologi.

40.000 nye boliger og 40.000 arbejdspladser

i københavns nordhavn i løbet af 30

år. det er planen. den nye bydel er fra

starten tænkt som en demonstration af

det ypperste inden for bæredygtig byudvikling.

En bydel i vandbalance

“det er en oplagt mulighed for at afprøve

nye teknologier,“ siger projektleder niels

bent johansen, udviklingschef i københavns

energi. vandpartnerskab nordhavn

har som mål at undersøge, hvordan man

kan lukke vandkredsløbet og skabe en bydel

i vandbalance. københavns kommune,

by & havn, dtu-miljø, dtu-management,

dhi, grundfos og grontmij er med

i partnerskabet.

“vi vil gerne have flere produktionsvirksomheder

med. de kan få lejlighed til at

Vandværksteknik Vandværker er vort er vort speciale speciale



teste sensorer og andre teknologier,“ siger

niels bent johansen.

danSk miljøteknologi _ s. 11

tema

Blå vækst

Anvendelse af sekundavand

i projektet vil man undersøge muligheden

for at anvende sekundavand til formål, hvor

der ikke er brug for helt rent drikkevand.

Scenariet er en tostrenget vandforsyning

med drikkevand baseret på grundvand i

det ene rør og sekundavand baseret på

forskellige vandkilder, f.eks. grundvand af

ikke-drikkevandskvalitet fra københavn eller

afsaltet havvand mv. i det andet rør. �


����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������

���������������� �

Projektering og levering af maskin, el og SRO-anlæg


tema

Blå vækst

/ /

/ /

ren luft: rent vand:

Blå vækst

ren jord: ren beSked:

Rundt om i verden er der

mere beskidt vand end rent

vand. Der er stort behov for

teknologier, der gør det muligt

at genanvende vand og lade

mere vand blive i kredsløbet.

nielS bent johanSen, grontmij

mulighederne for at inddrage regnvand,

vejvand og måske renset spildevand skal

også bedømmes.

Danske dogmer omvurderes

Presset på vandressourcen vil stige i fremtiden

på grund af forurening, stigende antal

indbyggere i københavn og voksende krav

til vandføringen i de danske vandløb. og

ude i verden er der store problemer med

vandmangel og derfor øget fokus på at øge

selvforsyningen med vand i store byer.

“vi er nødt til at omvurdere det nuvæ-




s. 12 _ danSk miljøteknologi

rende paradigme for vandforsyning i danmark,“

mener hans-martin friis møller, afdelingsdirektør

i grontmij. “forvaltningen

af vandets kredsløb er ikke mere kun et

spørgsmål om at finde tilstrækkeligt vand

af tilstrækkelig god kvalitet. det skal ses i

et helhedsperspektiv, der omfatter klimatilpasning,

energiforbrug, miljøpåvirkning

og forbrug af ressourcer.“

derfor vil projektet undersøge om en

forsyning med to slags vand er teknisk og

økonomisk realistisk. hvordan påvirkes

miljø og vandressourcer? er der risiko for

sundhed og sikkerhed? hvor dyrt er det at

lave to rørsystemer, både i forsyningen og

den enkelte bygning? kan installationerne

holde til saltvand eller brakvand? hvad er

forbrugernes holdning? hvordan bør lovgivningen

indrettes i fremtiden?

Brug af vejens vand

en anden del af projektet er anvendelsen af

regnvand – og specielt vejvand. kvaliteten af

vejvandet skal analyseres, afstrømningen i

nordhavnsområdet skal modelleres, forskellige

teknologier til filtrering og rensning skal

bedømmes. hvad skal der til før det sikkert

kan ledes ud i havnen, bruges i søer, kanaler

og springvand, anvendes til vanding og måske

bruges til forsyning af krydstogtskibene?

den tredje del af projektet går ud på at udvikle

og afprøve teknologier til intelligent

overvågning af vandets kvalitet. ved hjælp

af sensorer og hydrauliske modeller kan

man kontrollere og til en vis grad forudsige

vandets kvalitet.hvis man bruger mere sekundavand

og mindre drikkevand, vil drikkevandet

være længere tid undervejs til forbrugerne.

Sammen med fremtidens forventede

temperaturstigninger kan det forøge risikoen

for, at mikroorganismer opformerer sig.

der kan måske også være risiko for, at rent

og urent vand bliver blandet sammen.

Globalt behov

“rundt om i verden er der mere beskidt

vand end rent vand. der er stort behov

for teknologier, der gør det muligt at genanvende

vand og lade mere vand blive i

kredsløbet,“ påpeger niels bent johansen.

“ofte vil det være billigere og bedre end at

hente rent vand langvejs fra.“

grontmij forventer, at resultaterne fra

nordhavnsprojektet hurtigt kan bringes i

spil internationalt – og dermed skabe grøn

vækst og beskæftigelse. J

Rensning og tilstandskontrol

af rentvandstanke og

højdebeholdere

Sådan gør vi:

• vi renser og efterser tanken

uden at tømme for vand

• vi gør det, mens rentvandstanken

er i drift

Hvordan gør vi det?

• ring og bestil en dvd + reference-

liste på mobil 4082 3000 eller send

en mail på jh@jh-dyk.dk

DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA

Røddikvej 79 • DK-8464 Galten • Mobil: 40 82 30 00 • Tlf.: 86 94 47 40 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk


en luft: / rent vand: / ren jord: / ren beSked:

MUDP

! bred eniGhed om støtte til miljøteknoloGi

de nuværende og tidligere

regeringspartier står sammen,

når det gælder mudp,

det miljøteknologiske udviklings-

og demonstrationsprogram.

det miljøteknologiske udviklings- og

demonstrationsprogram, mudP, som

dansk miljøteknologi længe har efterlyst,

er blevet til virkelighed. finanslov

2012 afsætter 50 millioner kroner ekstra

til formålet, så rammen i alt er 77

millioner kroner.

de fleste af pengene vil dog først blive

uddelt i efteråret 2012. regeringen

vil nemlig først have styrket det faglige

grundlag ved en analyse af markedet og

de danske styrkepositioner, oplyste miljøminister

ida auken på dansk miljøteknologis

vintermøde i januar.

Dødens gab skal lukkes

både venstre og det konservative folkeparti

støtter programmet.

“teknologisk innovation og udvikling

har altid ligget os meget på sinde,“ siger

den konservative ordfører benedikte

kiær. “det er vigtigt at formindske ’dødens

gab’, det område hvor nye ideer og

initiativer ikke kommer længere, fordi

de ikke kan blive afprøvet og udviklet i

praksis.“

“Støtte fra en udviklingspuljer er også

i sig selv et kvalitetsstempel, der kan

give ekstra medvind, som vi har set det

på energiområdet. med mudP har vi en

klar mulighed for vækst og nye arbejdspladser.

men det er vigtigt, at fastholde

armslængdeprincippet. det skal ikke

være os politikere, der afgør, hvor det er

mest hensigtsmæssigt, at pengene kommer

ud at arbejde.“

Fælles interesse

også venstres ordfører, henrik høegh,

er positiv: “det er ok at lægge flere

penge over i miljøteknologiordningen.

der er mangel på den konto. et tilskud

kan hjælpe virksomhederne med at få

udviklet og afprøvet og modnet deres

teknologier på hjemmebane, det er der

en rimeligt bred enighed om. vi har alle

en interesse i at få viden og teknologier

udviklet på de her områder. det vil der

være eksport og dermed arbejdspladser

i.“ J

Mere værdi med miljøteknologi

► Ny måleteknologi styrker beredskabet ved drikkevandsforurening

► Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi

► Radar og intelligent styring af spildevandssystemet

forebygger oversvømmelser

Klar til handling? Det er vi...

Se mere på www.kruger.dk

danSk miljøteknologi _ s. 13


/ /

ren luft: rent vand:

Klimatilpasning

ren jord: ren beSked:

rabalderpark: i roskilde er den ny bydel musicon ved at tage form. regnvandet skal afledes på overfladen. men i stedet for kunstige vådområder, er man i gang med at

bygge en 440 meter bugtet kanal og en ’gryde’ af beton. de skal tage vandet under skybrud, men ellers fungerer de som skaterbane og skaterbowl.

klimatilpasninG:

Der er fuldt tryk på klimatilpasningen, og

ideerne pibler frem i mange kommuner.

oversvømmelserne i københavn i sommer og den nye regerings

kursændring har sat gang i kommunernes klimatilpasning. fagfolk

arbejder sammen på tværs af gamle grænser, og talrige nye ideer

er ved at blive til virkelighed.

Hold vandet tilbage

mange steder er det nødvendigt at udvide afløbssystemerne.

men kommunerne satser meget på at holde vandet tilbage, styre

de store regnmængder, udnytte regnvand til konstruktive formål,

få mindre regnvand i afløbene og udnytte kapaciteten bedre.

greve, som oplevede store oversvømmelser i 2002 og 2007,

er langt fremme. under et kraftigt regnvejr sidste sommer blev

kun to kældre oversvømmet. kortlægning, overvågning og styring

kombineret med fysiske ændringer har gjort sin virkning. når der

er varsel om en stor regn, kan greve forsyning tage sine forholdsregler.

og eventuelle oversvømmelser kan ske, hvor de gør

mindst skade.

regnvand kan holdes tilbage på mange måder. Snoede vandløb

og naturområder, nye søer, kanaler og bassiner, opsamling

og brug af regnvand til vanding og andre formål, fordampning fra

grønne tage og lokal nedsivning.

s. 14 _ danSk miljøteknologi

Helhedstænkning

“ingen enkelt løsning er den rigtige,“ siger chefkonsulent lars juul

hansen i rådgivningsfirmaet niraS. “den rigtige løsning skal findes

lokalt. det vigtigste er at tænke på vandets kredsløb som en

helhed, huske at vand er en ressource og arbejde godt sammen

på tværs af fagområder, forvaltninger, forsyninger og kommuner.“

et godt datagrundlag er vigtigt for at kortlægge risikoen og

finde gode løsninger. niraS har købt virksomheden blominfo,

der producerer hydrologiske, digitale højdekort og har lavet en

’klimaorienteret’ version af den officielle højdemodel, hvor mere

end 100.000 underføringer under veje og dæmninger er taget

med. “de kan ikke ses fra luften, men vandet løber jo igennem

dem. vi har ’skåret’ i højdemodellen og åbnet kortene. det er

ret afgørende, når man skal udpege de lavninger, hvor risikoen er

størst,“ påpeger jesper rye rasmussen, blominfo.

Mulighedernes å

den 14. august 2010 gik usserød Å amok. På ganske kort tid steg

vandet en meter. 50 huse i kokkedal blev oversvømmet en meter

op inde i husene. det blev startskuddet til et unikt samarbejde

mellem rudersdal, hørsholm og fredensborg, de tre kommuner

langs den lille og før så upåagtede å. tre måneders intens samarbejde

resulterede i en handleplan der skal vende risikoen til en

chance for flere attraktive naturområder og bedre vandmiljø. �


/ /

ren luft: rent vand:

Klimatilpasning

ren jord: ren beSked:

“vores mål er at skifte spor,“ siger klimachef i fredensborg kommune

Christian Peter ibsen. “i stedet for bare at få vandet væk,

skal vi bruge det positivt.“

i kokkedal skal klimasikring kombineres med byfornyelse og

nyt liv i forstaden.

“vi skal tænke nyt lige der hvor borgerne er ramt. vandet skal

være samlingspunkt for nye mødesteder og social aktivitet i et

ellers lidt forsømt byområde,“ siger Christian Peter ibsen. bebyggelser

og institutioner, der i dag vender ryggen mod omgivelserne,

skal åbnes op mod sociale samlingssteder og nyt byliv

langs vandet.

realdania er gået ind i projektet, som i alt er på 120 millioner kroner.

det støttes også af lokale- og anlægsfonden og de to almene

boligforeninger i området. der udskrives en konkurrence i april.

Bordet fanger

mange steder er der også brug for tunge investeringer i ny infrastruktur.

jyllinge nordmark ved udløbet af værebro Å er et

eksempel.

“det er et område, hvor man aldrig ville bygge i dag,“ siger roskilde

kommunes tekniske direktør, martin holgaard. “men i sin

tid har man bygget det til med sommerhuse og derefter har man

ændret planstatus, så det nu er under hurtig omdannelse til helårsbeboelse.

værebro Å får vand fra fem kommuner og området

er ikke ordentligt kloakeret. men bordet fanger. de samfundsmæssige

værdier er alt for store, til at de bare kan opgives. man

er nødt til at finde tekniske løsninger – og de er dyre: afløb, diger,

højtvandspumper og højtvandslukkere – og på længere sigt en

kostbar renovering af hele områdets kloaksystem.“

Grundfos DK A/S

Telefon 8750 5050

www.grundfos.dk

Nyt rørsystem i Gentofte

gentofte kommune har også truffet en beslutning, der på langt

sigt kræver store gravearbejder og investeringer: i tiden frem �

komplette tryksatte systemer til det åbne land med Grundfos autoadapt

SEG AUTOadapt – spildevandspumpe med snitte system

Fremtiden er blevet nutid med innovative og patenterede løsninger til

kommunale, private og industrielle spildevandsapplikationer.

Brønde med den intelligente Grundfos SEG AUTOadapt

• alle funktioner samlet i en enhed

• Ingen niveauvipper

• Ingen ekstern styring

• Tilslut strøm og pump

• Både 230V og 400V udgave

• Indbygget motorværn, start, stop og alarmfunktion

!

Fra LAR til LUR

Tårnby Kommune køber vand fra København. Det koster

fem kroner pr. kubikmeter. Men alt det vand, der kommer fra

oven, er ganske gratis. Det må bruges i stedet for blot at havne

i kloakken og renseanlægget, tænker Raymond Skaarup,

direktør i Taarnby Forsyning.

I stedet for LAR, lokal afledning af regnvand, vil han have

LUR, lokal udnyttelse af regnvand.

For eksempel bruger de tre kommunale idrætsanlæg hver

300.000 kroner om året på at vande boldbanerne. Næsten en million

kan spares ved at bruge opsamlet regnvand til at vande med.

“Kun fantasien sætter grænser,“ siger Raymond Skaarup. “Jeg

har udformet visionen, så håber jeg, at gode rådgivere kan

komme med løsningerne. Moe og Brødsgaard er rådgivere på

at kvalificere ideen, men alle vores rådgivere skal tænke på den

måde. Nyttiggørelse af regnvandet skal være en naturlig del af

de løsninger, de kommer med.“

Han foreslår, at Danmark definerer to vandklasser. Klasse 1,

drikkevand, især til indvortes brug. Klasse 2, sekundavand.

Det kan fremstilles af regnvand, højtliggende grundvand og

renset spildevand. Og det kan bruges af industri og andre

erhvervsvirksomheder, til tøjvask, toiletskyl og vanding.

danSk miljøteknologi _ s. 15


/ /

ren luft: rent vand:

Klimatilpasning

ren jord: ren beSked:

til år 2055 skal kommunens regnvand og dens spildevande adskilles

i et tostrenget system.

“vi har afsat 20 millioner kroner pr. år, og vi starter i den sydlige

del af hellerup med at lave afledninger, så vi kan få ført regnvand

ud til øresund så hurtigt som muligt,“ siger gentoftes klima-, natur

og miljøchef, Christian madsen.

“vi begynder der, hvor det er nemmest, og hvor erfaringen

viser, at problemerne er størst. det er endnu ikke lagt helt fast,

om der bliver tale om rør eller overfladekanaler.“

“andre steder i kommunen vil vi tænke mere i åbne systemer

og samspil med de grønne områder,“ tilføjer han. J

! Faskiner er populære

I Gentofte Kommune er der stor interesse for at håndtere regnvand

på egen grund. “Vi reklamerer aktivt med, at man kan få

tilslutningsbidraget på ca. 23.000 kr. tilbagebetalt, og der var

400, der mødte frem, da vi holdt borgermøde om det i november,“

siger klima-, natur- og miljøchef Christian Madsen.

“Skybrud kræver afledning og tilbageholdelse af vand på

overfladen. Nedsivning kan være en god del af løsningen, når

det drejer sig om generelt øget nedbør,“ siger chefkonsulent

Lars Juul Hansen, NIRAS. “Men før man bruger metoden i

hele bydele, skal man kende vandbalancen i området. Hvis vi

prøver at presse for meget vand ned i jordbunden, risikerer vi

at lave moser i byområderne.“

WWW.TOPSOE.COM

Topsøe renser luften

Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier anvendes

verden over til at reducere udledningen af skadelige stoffer

til naturen.

Vores produkter sikrer en miljøvenlig udnyttelse af energi

og ressourcer i mange sammenhænge, lige fra motorer i

lastbiler og på skibe til kraftværker og kemiske fabrikker.

s. 16 _ danSk miljøteknologi

!

Større kapacitet uden mere beton

Kolding havde problemer. Når der kom meget regn, løb urenset

spildevand ud i Kolding Å. Det fik Kolding Spildevand

til, i samarbejde med Krüger, at undersøge muligheden for at

mindske problemet uden nødvendigvis at bygge nye bassiner.

Fra Kolding by og en del af oplandet løber spildevandet til forrenseanlægget

nede ved åen. Her skilles fedt og sand og større

partikler fra, før vandet pumpes videre til centralrenseanlægget

i Agtrup. Undervejs er der nogle forsinkelsesbassiner. Nu

er der installeret målere, der overvåger vandstanden i disse

bassiner og i andre dele af rørsystemet.

Når pumperne og forsinkelsesbassinet på for-renseanlægget er

på vej til ikke at kunne følge med, slår det nye system automatisk

spjæld ned ved bassiner højere oppe i systemet, hvis målerne

viser, at der er plads til mere vand dér. På den måde kan

vand holdes tilbage, og systemets kapacitet udnyttes meget

bedre. Antallet af overløb til recipienten mindskes, fortæller

civilingeniør Camilla Ravn, Kolding Spildevand.

Når det regner ét sted, kan vand holdes tilbage for at give

plads til vand fra et andet kloakeret område, indtil der igen er

kapacitet nok på for-renseanlægget. Kraftige regnbyger falder

nemlig ofte meget lokalt.

På længere sigt er der planer om at udnytte radarmålere, som

kan forudsige nedbør mere præcist. Derved bliver det muligt

at styre vandstrømmene i systemet endnu mere effektivt.

Rensning af

overløbsvand

HydroClean børsterist -

automatisk selvrensende funktion

der modvirker tilstopning.

Kan installeres uden strøm.

HydroScreen Spalterist -

vandretliggende rist med

hydraulisk rive der automatisk

fjerner ristestoffet.

HydroSystems ApS

Fynsvej 56, 5500 Middelfart

Tlf. 64 40 08 80

info@hydrosystems.dk

www.hydrosystems.dk

HydroSpin -

fjernelse af flydestoffer i

overløbsbygværker med

hvirveldannelse.

HydroSeparator -

til lokal rensning af overløbsvand.

Kan reducere behov for bassiner

med mere end 50% og minimerer

sundhedsrisici ved terrænoversvømmelser.


/ /

ren luft:

Miljøzoner

rent vand: ren jord: ren beSked:

Ny lov skal udvide og forbedre de nuværende

miljøzoner. Forureningen med partikler

og kvælstofdioxid sænkes.

foruden sundhed og velvære er der mere

end 1.000 job i skærpede krav om ren luft

i de danske byer. det skønner de virksomheder,

der kan levere teknologien. en

workshop på et medlemsmøde i dansk

miljøteknologi, har formuleret henstillinger

til miljøminister ida auken:

» kontrollen skal forbedres, både langs vejsiden

og i synshallerne. det bør ikke være risikofrit

at køre ind i en miljøzone uden filter.

» der skal ske en effektiv registrering.

» der skal være mulighed for at udvide de

eksisterende zoner og oprette flere.

» kravet om renere udstødning bør omfatte

varevogne ned til 2,5 tons og off-road maskiner

og køretøjer.

» kravene til begrænsning af nox-udledninger,

de sundhedsskadelig kvæltof-iltforbindelser,

bør skærpes.

i workshoppen deltog repræsentanter fra

dinex, h. daubjerg, haldor topsøe, C.k.

Vi vil skærpe de nuværende

miljøzoner, så de

største byer får større

frihed til at etablere

ren-luft-zoner.

IDA AUKEN (SF)

environment, liqtech, Purefi, notox og

force technology.

teknologierne findes, og højere krav til

den danske luftkvalitet vil forbedre mulighederne

for eksport til de mange andre

lande, der har de samme problemer, sagde

branchens repræsentanter.

Ren-luft-zoner

der er for meget kvælstofdioxid i luften,

og eu-kommissionen har afvist at give

danmark henstand med opfyldelse af

grænseværdien for no2, sådan som den

tidligere regering har anmodet om.

miljøminister ida auken, som foretrækker

betegnelsen ren-luft-zoner, er på vej

med en ny lov. “jeg er ikke overrasket over

kommissionens afslag. jeg har hele tiden

ment, at den tidligere regerings indsats

for renere luft i byerne ikke var ambitiøs

nok,“ siger hun. “vi vil skærpe de nuværende

miljøzoner, så de største byer får

større frihed til at etablere ren-luft-zoner

og forbyde de mest forurenende køretøjer

adgang til belastede byområder.“

Nye måleinstrumenter

den årlige kontrol fanger ifølge trafikstyrelsen

10-20 procent af de tunge køretøjer,

men det nuværende udstyr i synshallerne

er utilstrækkeligt. det er meget

svært og kostbart at måle antallet af meget

små partikler, som er de farligste. i stedet

måler man massen af samtlige partikler

ved at se, hvor meget de skygger for lyset.

hvis den slags målinger udføres med nyt

tysk måleudstyr, som markedsføres i år til

ca. 50-60.000 kroner, er det dog overvejende

sandsynligt, at man får et rigtigt billede,

også af filterets virkning på de mindste

partikler, vurderer force technology.

håndholdte målere og hvide servietter

giver ikke resultater, der kan holde i byretten.

men de kan vise, om et køretøj bør

sendes til syn. kombineret med en registrering

– både af filtrenes serienumre og

køretøjernes chassisnumre – kan det gøre

kontrollen mere effektiv.

hvis reglerne udvides til at gælde for

varevogne, kan det hindre en del forurening.

en anden væsentlig del kommer fra

motorer, der ikke direkte kører på vejene,

f.eks. entreprenørmaskiner, der ofte kan

være ret gamle. J

danSk miljøteknologi _ s. 17


/ /

ren luft: rent vand:

DDS

ren jord: ren beSked:

Nu sker der noget for

Miljøminister Ida Auken er på vej med regler

om obligatoriske ledelsessystemer i vandforsyningerne.

Ekspert hilser det velkomment.

uafhængige rapporter og eksperter har

i årevis peget på ledelsessystemer som

ddS (dokumenteret drikkevandssikkerhed)

som et nødvendigt redskab i kampen

for rent drikkevand, og meget tyder nu på,

at de snart bliver en del af hverdagen ude i

landets vandforsyninger.

miljøminister ida auken (Sf) barsler

med nye regler på området, og hun understreger,

at den årelange diskussion om le-

EnviAktiv

Håndtering af forsyningernes mange udfordringer

i relation til vandsektor- og årsregnskabslov.

Håndterer både rent vand og spildevand.

EnviDrift

Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften

på kloak- og vandforsyningssystemer, med kortmodul

og direkte opgaveudsendelse.

EnviTrix

Online styring af tømningsordningen, med 2-vejs

kommunikation mellem database og kørende

enhed.

Vejlsøvej 23

DK-8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37

Bygning 16

DK-8000 Aarhus C

Tlf.: 86 80 63 44

s. 18 _ danSk miljøteknologi

delsessystemer i folketingets miljøudvalg

nu skal resultere i konkret lovgivning.

”jeg vil snarest muligt indkalde folketingets

partier til forhandling om at indføre

krav om ledelsessystemer i vandforsyningerne.

forhandlingerne forventes afsluttet

inden sommerferien,” siger ministeren.

hun vurderer ud fra analyser af sager

fra Sunhedsstyrelsen og kommunerne, at

omkring halvdelen af vandforureningerne

digitale

EnviPortal - dit overblik!

Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses

softwareløsninger med EnviPortal

ProjektBank

Database til håndtering af kloaksanering, som nemt

og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer,

punktreparationer, brøndsaneringer etc.,

i kommunen.

EnviTronic

Elektronisk driftsjournal til vandværker, renseanlæg

etc.,som nemt håndterer registrering/

lagring af interne og eksterne data samt værdier

fra SRO-anlæg.

John F. Kennedys

Plads 1K, 2. sal

DK-9000 Aalborg

Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A

DK-2770 Kastrup

Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø

www.envidanwater.dk

www.envidan.dk

kan undgås, hvis man indfører ledelsessystemer.

Ekspert bifalder politisk handling

fra politisk hold er der ofte blevet henvist

til, at vandforsyningerne herhjemme er

meget forskellige størrelsesmæssigt, og at

det stiller særlige krav til ledelsessystemet.

men ekspert i drikkevand, hans jørgen

albrechtsen, professor på dtu med speciale

i drikkevandssikkerhed, advarer om,

at det bliver en sovepude for lovgiver.

”det er afgørende, at man fra lovgivers

side hele tiden arbejder på at højne drikkevandssikkerheden.

her er der en række

veje, og jeg er overbevist om, at ddS er

en af dem. men vi må nok også erken- �


/ /

ren luft: rent vand:

DDS

ren jord: ren beSked:

de, at det er urealistisk at forestille sig, at

samtlige vandforsyninger benytter systemet,

medmindre lovgiver gør det obligatorisk,”

siger han.

Elastik i kravene til vandforsyningerne

men til trods for, at alle landets vandforsyninger

kan se frem til at skulle bruge ledelsessystemer

i fremtiden, understreger

ministeren, at lovgiver ikke vil pege på en

enkelt løsning som den rigtige.

“de nye ledelsessystemer kan spænde

fra et simpelt krav om uddannelse over

check-lister og til et fuldt udfoldet ledelsessystem,

som for eksempel ddS,” siger

ministeren.

hun understreger dog også, at der er stor

forskel på vandforsyningerne, og at der derfor

kan blive tale om en graduering af karvene

alt efter vandforsyningernes størrelse.

“jo flere krav, jo dyrere bliver det for

den enkelte forbruger. tilsvarende gælder,

at jo mindre vandforsyningen er, jo dyrere

bliver det for den enkelte forbruger. derfor

er en af de ting, vi skal drøfte, om ledelsessystemerne

skal gradueres efter vandforsyningernes

størrelse,” siger hun.

Installation og opstart

Salg

Ren vandbehandling

siden 1936

SILHORKO har komplette løsninger til behandling

af drikkevand og vand til industriel anvendelse.

Se vores løsninger inden for drikkevand og

procesvand til industrien på silhorko.dk

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00

DK

Sjælland: +45 48 20 10 00

info@silhorko.dk | www.silhorko.dk

INT., BE, NL, SK, CZ

AT, CH, DE

Produktion

Projektering Service

DDS vil øge sikkerheden

hans jørgen albrechtsen er overbevist

om, at øget brug af ddS vil højne sikkerheden

i vandforsyningen.

”hvis ddS bliver obligatorisk, kan man

øge sikkerheden og dermed reducere risikoen

for forurening af drikkevandet. Selve

processen afslører uhensigtsmæssige procedurer

og andre uhensigtsmæssigheder,

og vandforsyningen får dermed et vigtigt

redskab til at minimere risikoen,” siger han.

Samme vurdering finder man i aleCtiarapporten

”indførelse af ledelsessystemer

på vandforsyninger”, bestilt af miljøministeriet,

der fremhæver, at ”ddS er en metode,

der, hvis den bruges aktivt, sikrer,

at kravene til drikkevandssikkerhed opfyldes,

samt at dette kan dokumenteres”.

rapporten peger dog også ligesom hans

jørgen albrechtsen på, at “der vil opnås

størst effekt for branchen som helhed,

hvis et eventuelt krav om indførelse af

ledelsessystemer med fokus på produktionssikkerhed

gøres gældende for alle almene

forsyninger”, altså at alle vandforsyninger

skal bruge redskabet og ikke kun de

store, som det i vidt omfang sker i dag. J

Rådgivning

REINE WASSERAUFBEREITUNG

!

DDS: Dokumenteret DrikkevanDSSikkerheD

udgangspunktet i dokumenteret drikkevandssikkerhed

er, at vandforsyningen formulerer

vandkvalitetsmål for deres produkt

og gennemfører en risikoanalyse. derefter

udarbejder vandforsyningen en plan, der sikrer,

at fejlene udbedres, og at der udarbejdes

procedurer for, hvordan man i det daglige kan

undgå, at der opstår nye forureninger.

københavnS energi: vi giver

Den beDSte SikkerheD meD DDS

”vi har ansvar for, at en million mennesker

hver dag får rent drikkevand og vil ikke gå på

kompromis med sikkerheden. derfor har vi

i mange år gennemført en finmasket daglig

kontrol af drikkevandet både på vandværkerne

og ude ved forbrugerne. denne

daglige kontrol, som betyder, at vi hurtigt vil

opdage en eventuel forurening, supplerede

vi i 2009 med en forebyggende indsats,

ddS. det betyder, at produktionen af vores

drikkevand sker efter strenge sikkerhedsregler,

og risikoen for forurening er hermed

reduceret . med en kombination af den

forebyggende indsats, ddS, og den daglige

efterkontrol giver vi den bedste sikkerhed,”

siger forsyningsdirektør Per jacobsen, københavns

energi.

Klimasikring du kan regne med

• Vand i Byer

• Klimasikring

• Kloaksanering

• Spildevand i det åbne land

Bonnerup Consult ApS

Fynsvej 56, 5500 Middelfart

Tlf. 64 40 08 10

info@bonnerup.net

www.bonnerup.net

• Overløbsbygværker

• Bassinanlæg

• Transportsystemer

• Pumpestationer

danSk miljøteknologi _ s. 19


/ /

ren luft:

Svovlforurening

rent vand: ren jord: ren beSked:

Aktivt kul har sammen med et UV-filter

i 13 år sikret borgerne på Tåsinge rent

drikkevand. Et redskab vandforsyningerne

bør have i deres værktøjskasse, mener

driftslederen på Vindeby Vandforsyning.

s. 20 _ danSk miljøteknologi

”hvis der kommer en mor med en baby

på armen hen til mig i dag og spørger, om

jeg kan garantere, at vandet er rent, kan

jeg ikke med 100 procents sikkerhed sige,

at det er det. det kunne jeg, da vi havde

kulfilteret,” siger jacob tjørntved davidsen,

driftsleder på vindeby vandforsyning

på tåsinge, der som den første vandforsyning

herhjemme for 15 år fik lov til at installere

et aktivt kulfilter og uv-filter til at

rense vandet efter fund af pesticidrester i

vandværkets boringer. for to år siden blev

filtrene fjernet. renseløsningen blev her

brugt til at sikre rent drikkevand, mens

forureningen i de gamle boringer forsvandt

og til at lave nye, supplerende boringer

og rør. løsningen er oplagt som en

midlertidig foranstaltning, der renser vandet

i den periode, hvor der er problemer

med for eksempel pesticider eller arsen.

På den måde kan vandforsyningen undgå

at bruge millioner på nye boringer og samtidig

at risikere, at forureningen breder sig.

Stor tilfredshed på Tåsinge

filteret på vindeby vandforsyning har fungeret

upåklageligt, og selvom det selvfølgelig

blev monteret på en trist baggrund, er

jacob tjørntved davidsen i dag glad for, at

vandforsyningen som den første herhjemme

fik mulighed for at teste teknologien.

”jeg mener bestemt, at det aktive kulfilter

bør være et af redskaberne i vandværkernes

værkstøjskasse. det skal naturligvis

ikke erstatte sikkerhedsforanstaltningerne

på vandværkerne og ikke give anledning til

merforbrug af pesticider, men kulfilteret er

en ekstra sikkerhed for borgerne,” siger han.

Siden har flere andre vandforsyninger

benyttet sig af samme løsning. men selvom

vandforsyningsloven de seneste år er blevet

lempet i forhold til videregående vandbehandling,

det vil sige al behandling udover

den normale rensning med luftning og i

sandfiltre, kræves der stadig en særlig tilladelse

fra kommunen. det betyder, at det

stadig er kompliceret - og i visse tilfælde

muligvis umuligt - for vandforsyningerne at

opnå den nødvendige tilladelse. J


/ /

ren luft: rent vand:

Drikkevand

ren jord: ren beSked:

EkspErt:

Det er en illusion, at

vanDet ikke renses

vi danskere kan godt lide tanken om, at vores drikkevand

pumpes direkte op af jorden og smager himmelsk

– uden nogen form for rensning eller filtrering.

men faktisk er det en sejlivet myte, at vores drikkevand

ikke renses.

”det er forkert at sige, at vi ikke renser vandet.

det gør vi allerede, og det kan derfor synes en smule

fjollet, når en stor del af danskerne er meget skeptiske

over for at rense vandet yderligere. jeg synes

ikke, der er noget forgjort i at bruge de teknologier,

der er på markedet. for eksempel bliver aktivt kul

(teknologien fra vindeby, red.) brugt mange steder

i verden, hvor det fungerer upåklageligt,” siger hans

jørgen albrechtsen, professor på dtu med speciale i

drikkevandssikkerhed.

han mener også, at skeptikerne af øget rensning

af drikkevands frygt for, at øget rensning vil være en

glidebane, der fører til, at vi passer mindre på vores

drikkevand, når vi ved, at det under alle omstændigheder

skal renses, er overdrevet.

”det er klart, at øget rensning ikke må få den konsekvens,

at forureningen også øges. men det mener

jeg heller ikke vil være tilfældet. det vil blot være en

ekstra sikkerhed,” siger hans jørgen albrechtsen. J

Vi er specialister i håndtering af regnvand og har både

viden og produkterne til at løse dine udfordringer.

Vi tilbyder helhedsløsninger, hvor vi designer et

sammenhængende system for regnvandshåndtering

til det specifikke miljø.

15 års systemgaranti

Når vi leverer produkter, system-design samt uddannelse

af system-installatørerne, yder vi 15 års garanti

på systemets ydelse og funktionalitet.

Læs mere om Intesio-konceptet på wavin.dk

FVD: lad oS rydde oP efter oS Selv

foreningen af vandværker i danmark (fvd) mener ikke, at vi kan blive

ved med hvert år at lukke et stort antal boringer på grund af fortidens

synder - pesticider.

“kan vi tillade os blot at proppe forurenede boringer til og overlade

dem til den næste generation og så blot uhæmmet etablere den

ene boring efter den anden i håbet om at finde rent drikkevand andetsteds,”

lyder det fra ole Wiil og bent Soelberg fra fvd.

de opfordrer til, at vi i stedet tager kampen op, rydder op efter os

selv og får styr på de boringer, vi allerede har.

“i fvd synes vi, der er mere idé i at rense lettere forurenet drikkevand

i en periode. det kan gøres relativt simpelt med aktivt kul,

som giver helt rent vand. Samtidig kan vi så overvåge den boring, der

er forurenet. der er nemlig noget der tyder på, at naturen selv løser

resten af problemet over tid ved at nedbryde disse skadelige stoffer,”

lyder det fra fvd.

kL: kommunerne Skal være Åbne

formand for kl’s teknik og miljøudvalg martin damm (v) opfordrer

kommunerne til at have et åbent sind i forhold til problematikken om

at rense vandet yderligere på landets vandforsyninger, hvis det er nødvendigt.

”der kan sagtens være forhold, der gør, at det er den eneste mulighed,

og i sådanne situationer skal kommunerne ikke tøve med at

give tilladelsen. i min egen kommune, kalundborg kommune, har vi

for eksempel på Sejrø oplevet, at der var for meget salt i vandet, og

det har derfor været nødvendigt at afsalte det. og det skal kommunen

selvfølgelig give vandforsyningen mulighed for,” siger martin damm. J

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin

Lad os sammen sikre de bedste løsninger

til håndtering af fremtidens regnmængder

UDDANNELSE

PRODUKT

PROJEKTDESIGN

15 ÅRS SYSTEMGARANTI

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering er markedsført under navnet Intesio. Intesio-konceptet

kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig

bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

danSk miljøteknologi _ s. 21


/ /

ren luft:

Svovlforurening

rent vand: ren jord: ren beSked:

danSk eu-formandSkab arbejder for Strammere regler for

skibsfartens miljøfodspor

Regeringen har udpeget

skibsfartens svovlforurening

som et særligt

indsatsområde under

EU-formandskabet.

Ambitionen er strammere

EU-regler, inden EUstafetten

gives videre til

Cypern senere på året.

reguleringen af skibsfartens miljøpåvirkning

ligger normalt i imo (fn’s internationale

søfartsnation), men under danmarks

formandskab for eu er området blevet et

europæisk anliggende – og oven i købet et

særligt indsatsområde.

danmark er en af verdens største søfartsnationer,

og såvel de danske politikere

som de danske redere har været blandt

s. 22 _ danSk miljøteknologi

de mest aktive for at skærpe miljøreguleringen

af skibsfarten i imo-regi, og det er

derfor naturligt, at danmark nu bruger sit

formandskab til at sætte yderlige fokus på

området, lyder det fra john bæk, chef for

miljøministeriets eu-kontor.

”danmark er en stor søfartsnation, og

vi har derfor et stort ansvar i forhold til at

begrænse miljø- og klimapåvirkningen på

området, og samtidig oplever vi på nærmeste

hold, hvordan forureningen påvirker

vores sundhed,” siger han og uddyber:

”vi har derfor valgt at gøre strammere

regulering af skibsfartens miljøfodspor

til et særligt indsatsområde under

formandskabet, og vores ambition er, at

eu-reglerne bliver skrappere end imo’s

på en række områder. man kunne udvide

SeCa-områderne (områder med særligt

stramme krav til skibenes svovlforurening,

red.) til også at omfatte middelhavet, udvide

reglerne til også at omfatte rutefartø-

jer, samt fremrykke tidsfristen for, hvornår

brændstoffets grænseværdi sænkes fra 3,5

procent til 0,5 procent.”

Store konsekvenser

danmark er, som det blev beskrevet i det

seneste nummer af dansk miljøteknologi,

det land i europa, der vil opnå de største

fordele ved en reduktion skibsfartens

miljø- og klimafodspor. ifølge Centre for

energy, environment and health betyder

luftforureningen fra skibsfarten årligt,

at danskerne mister 5.300 leveår, og at

327.000 danskere oplever luftvejslidelser.

Samtidig har danmark ifølge acid news

en kedelig topplacering i europa som det

land, hvor den største andel af den samlede

svovlforurening, nemlig hele 39 procent,

kommer fra skibsfarten. de typiske

helbredsmæssige konsekvenser er kronisk

obstruktiv lungesygdom, også kaldet rygerlunger,

forværring af astma, blod- �


/ /

ren luft:

Svovlforurening

rent vand: ren jord: ren beSked:

propper i hjerte og hjerne samt lungekræft.

det er særligt københavnerne, der er udsatte,

da en stor del af luftforureningen fra

de skibe, der passerer øresund, flyver ind

over københavn. danmark har i forvejen

svært ved at opfylde eu’s grænseværdier

til luftkvaliteten i hovedstaden. den voldsomme

forurening fra skibsfarten, vi mærker

herhjemme, skyldes ikke, at skibene i dansk

farvand er særligt forurenende, men er en direkte

konsekvens af, at skibene ofte passerer

kystnære områder, for eksempel i øresund,

og at forureningen dermed har store konsekvenser

for lokalbefolkningen.

Arbejder for danske interesser

eu-kommissionen fremsatte i efteråret et

Hvordan skal

Danmark forholde sig

til skibsfartens

miljøregulering?

HENRIK HØEGH, miljøordfører venstre:

vi bør gennem internationale organisationer

arbejde intenst for at begrænse

forureningen fra skibsfarten. der er kun

den hårde internationale proces med gentagne

opfordringer ved møder, bilaterale

kontakter og anvisning af nye veje gennem

teknologi til at presse reguleringen mest

muligt. det er vigtigt, at området reguleres

internationalt, da skibsfarten ellers

bare flyttes over på andre selskaber med

rod uden for danmark. vi er allerede

langt fremme herhjemme, men det er en

on–going proces, som kræver konstant

opmærksomhed.

forslag om at begrænse svovlforureningen

fra skibsfarten, og det er det forslag, det

danske formandskab arbejder på højtryk

for at få igennem rådet og Parlamentet,

inden formandskabet senere på året går

videre til Cypern. danmark er som udgangspunkt

positiv over for forslaget, men

john bæk understreger, at der fra dansk

side holdes et vågent øje med, at de danske

interesser varetages.

”På et enkelt område er vi skeptiske

over for kommissionen, og det er i forhold

til kravet om en øvre grænseværdi

for svovl i brændstofferne på 0,5 procent.

her er der lagt op til, at renere brændstof

bliver eneste mulighed, og at andre

løsninger, som for eksempel scrubbere,

dermed ikke kan bruges. det er vi imod.

for miljøet er jo ligeglad med, hvordan

forureningen begrænses, og vi kan derfor

ikke støtte et forslag, der straffer de rederier,

der er gået foran på området ved

for eksempel at installere en scrubber,”

siger john bæk.

herhjemme har flere redere foretaget

store investeringer i grøn teknologi for at

forbedre skibenes miljø- og klimaprofil.

det gælder blandt andet dfdS, der har

investeret mere end 20 millioner kroner i

en scrubber. teknologien betyder, at ro/

ro-skibet ficaria Seaways i dag forurener

mindre, end det ville gøre, hvis det sejlede

med 0,5-procentsbrændstof. J

Dansk Miljøteknologi har spurgt Vestres miljøordfører

Henrik Høegh, De Konservatives miljøordfører

Benedikte Kiær og Socialdemokraternes miljøordfører

Torben Hansen om, hvordan Danmark skal

forholde sig i forhold til reguleringen af skibsfartens

miljøregulering, og hvordan vi fra dansk side kan øge

det internationale pres for strammere regulering.

TORBEN HANSEN, miljøordfører

Socialdemokraterne:

vi skal have en stærk regulering. danmark

er hårdt ramt af luftforurening fra skibstrafikken,

og endvidere har vi en masse

miljøteknologiske virksomheder, der er

helt i front på dette punkt. Så ud over

det sundhedsmæssige aspekt, er der også

masser af gode udviklingsmuligheder og

arbejdspladser i at sikre en stærk, bindende

international regulering af skibstrafikkens

luftforurening. for at sikre det, kræves der

hårdt arbejde i både eu og imo – både fra

politisk hold, men også gennem relevante

organisationer som rederiforeningen, di,

miljøorganisationer og dansk miljøteknologi.

BENEDIKTE KIæR, miljøordfører de

konservative:

det er vigtigt at holde sig for øje, at der

i forbindelse med regulering på området

er tale om en internationalt vedtaget

regulering vedtaget i fns søfartsorganisation

imo. det betyder, at reglerne gælder

for alle skibe, og det er afgørende. men vi

har som en stor søfartsnation ansvar for

at være aktive i disse spørgsmål, og det

mener jeg faktisk, at vi har været og stadig

er. faktisk er mange af de miljø –og klimatiltag,

der drøftes i imo, dansk inspirerede

med rod i enten Søfartsstyrelsen, miljøministeriet

eller klimaministeriet. men da

det er en international udfordring, skal den

også løses i international sammenhæng.

danSk miljøteknologi _ s. 23


/ /

ren luft: rent vand:

Vandtab

ren jord: ren beSked:

Vandtabet i ledningsnettet har de seneste år

stabiliseret sig, men en stor del af vandforsyningerne

holder sig kun lige under de 10

procent, der er grænsen for, hvornår forsyningen

straffes økonomisk. Den grænse bør

revurderes, siger ekspert.

hvis en vandforsyning har et vandtab på

mere end 10 procent kommer skattefar

efter dem. det har siden reglen blev indført

i slutningen af 90’erne fået en stor del

af vandforsyningerne til at reducere vandtabet,

så de undgår strafafgiften, men kun

få selskaber har formået at bringe tabet

s. 24 _ danSk miljøteknologi

længere ned. til trods for, at de teknologiske

løsninger er til stede.

en opgørelse fra dansk miljøteknolgi viser,

at kun 10 af de adspurgte forsyninger

har formået at nedbringe tabet til under 5

procent, mens dobbelt så mange fortsat

har et vandtab på over 10 procent, og hele

C

38 forsyninger har et vandtab på mellem 5

og 10 procent.

”tallene tyder på, at vandselskaberne

er meget opmærksomme på at komme

ned under de 10 procent, men at en del

af dem ikke arbejder lige så målrettet på at

reducere tabet yderligere. det kunne godt

tyde på, at grænsen skal rykkes, hvis tabet

skal reduceres yderligere,” siger professor

på dtu hans jørgen albrechtsen.

Siden 10-procentsgrænsen blev indført,

har vandforsyningerne nedbragt vandtabet,

og gruppen med et vandtab på under 10

procent er blevet større, men det er altså

kun et fåtal, der for alvor har formået at

reducere vandtabet yderligere. de seneste

år har vi endda set, at vandtabet er steget,

men det tilskrives i et vist omfang de meget

kolde vintre i 2009, 2010 og 2011. �

ALMOS LEAK

Sparer vand, tid og penge

Masser af fordele

Adgang til alle data fra enhver PC med internet

Ingen softwareinstallationer eller downloads nødvendig

Øjeblikkelig advarsel fra lækagestøj loggere og visning

af status for andre lækage støjloggere i området samt

alarmer for tryk og sektions-flowmålere i sektionent

Omfattende ALMOS LEAK web-baseret efterbehandlings

algoritme af alle indkomne data

Se demo på www.AlmosLeak.com eller kontakt os for

yderligere information eller demo

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31, 2630 Taastrup

Telefon: 7023 9898 - Email: mailto@leifkoch.dk

www.leifkoch.dk


/ /

ren luft: rent vand:

Vandtab

ren jord: ren beSked:

Tallene tyder på, at vandselskaberne

er meget opmærksomme

på at komme ned under

de 10 procent, men at en

del af dem ikke arbejder lige

så målrettet på at reducere

tabet yderligere. Det kunne

godt tyde på, at grænsen skal

rykkes, hvis tabet skal reduceres

yderligere.

hanS jørgen albreChtSen, dtu

Vandtab er en risiko for sikkerheden

hans jørgen albrechtsen understreger, at

det er vigtigt at nedbringe vandtabet yderligere,

og at der er store konsekvenser

forbundet med vandtab i ledningsnettet.

”det er spild af energi og ressourcer at

Vi leverer

varen

Brødrene Dahl er specialiseret i produkter

og rådgivning inden for VVS, vand

& afløb, værktøj, rør & ventiler samt

klimaløsninger. Se mere på www.bd.dk

pumpe vand op transportere det, hvis en

betydelig del af det tabes undervejs. og

hvis der er huller, der kan løbe noget ud af,

kan der altså også under uheldige omstændigheder

løbe noget ind igen, og dermed

er tabet også indirekte en risiko for drikkevandssikkerheden,”

siger han.

Skærper indsatsen

men selvom arbejdet med at nedbringe

vandtabet ikke er lige højt prioriteret i

vandforsyningerne, er der de seneste år

en del, der har skærpet indsatsen. en af

dem er roskilde forsyning, der sidste år

havde et vandtab på knap 8 procent, men

som arbejder målrettet på at bringe vandtabet

endnu længere ned.

”vi arbejder hele tiden for at nedbringe

vandtabet yderligere, og vi har allerede

indført en række initiativer, som skal hjælpe

os på vej,” siger Steen hansen, der er

driftsleder på vand hos roskilde forsyning.

roskilde forsyning har i en årrække arbejdet

med sektionering og loggere, og

det seneste initiativ er data-støjloggere,

der i efteråret 2011 blev installeret i midt-

en opgørelse fra dansk miljøteknolgi

viser, at kun 10 af de adspurgte forsyninger

har formået at nedbringe tabet

til under 5 procent, mens dobbelt så

mange fortsat har et vandtab på over

10 procent, og hele 38 forsyninger

har et vandtab på mellem 5

og 10 procent.

byen. de registrerer, hvis der er uregelmæssigheder,

der kan tyde på en skjult

lækage i ledningsnettet. dette registreres

via mobiltelefonnettet, og så sendes der

en sms til forsyningen. ”Støj-dataloggerne

har allerede betydet, at vi har fundet fem

lækager, som vi ikke ville have opdaget før

den årlige manuelle gennemgang af ledningsnettet”,

siger Steen hansen. J

Trykoptimering minimerer lækager

Forsyningstrykket justeres løbende til det lavest

mulige - uden at påvirke forbrugerne.

Stabil drift og besparelser

Lækageniveauet reduceres med 10-15 %

Vandtabet minimeres

Pumpeomkostningerne optimeres

CO 2 udledningen reduceres

Læs mere og foretag beregning:

www.7T.dk/AQUIS

RENT VAND TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM

danSk miljøteknologi _ s. 25


/ /

ren luft: rent vand:

Vandplaner

ren jord: ren beSked:

rensninG i det åbne land

Nu sker det: Mindst 38.000 ejendomme

i det åbne land skal have

ordnet rensning en af deres spildevand

inden udgangen af år 2015.

i de nye vandplaner, der blev sendt ud til kommunerne før jul, er der

en klar regel om rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne

land: alle kommuner skal gennemføre mindst fem påbud (eller kloakeringer)

pr. 1.000 indbyggere i kommunen hvert år.

På den måde vil langt de fleste kommuner få indhentet det forsømte

inden der er gået fire år (første planperiode). 18 kommuner

får mulighed for at sprede indsatsen over yderligere 1 – 4 år. kun to

kommuner, lolland og guldborgsund, får længere frist. de ventes

færdige i 2022 og 2023.

Lov bliver til virkelighed

i 1997 blev det bestemt ved lov, at problemerne skulle være løst ved

udgangen af år 2011. dengang blev antallet vurderet til ca. 96.000

ejendomme. men mindst 43.000 af dem mangler stadig en lokal

spildevandsløsning eller tilslutning til kloaknet. dertil kommer 5.000

ejendomme, som blev tilføjet i de nye vandplaner, der skal gøre eu’s

direktiv om god økologisk kvalitet i søer og vandløb til virkelighed.

Loven blev ikke overholdt, men nu sker det.

“i løbet af i år skal kommunerne udmønte vandplanerne i konkrete

handleplaner med tidsfrister, og spildevandsrensningen skal

også indbygges i de kommunale spildevandsplaner,“ siger specialkonsulent

mogens kaarsgaard, i Skov- og naturstyrelsen. “Som

følge af loven fra 1997 har ministeren en bemyndigelse til at sætte

en tidsfrist. det er nu sket. det kan kontrolleres og der er mulighed

for at rejse klagesager, hvis den ikke overholdes.“

Venstre: Vær lidt gelinde

mange husejere kan få svært ved at betale for minirenseanlæg

eller kloaktilslutning.

“man er nødt til at være fleksibel, og det har jeg også sagt til

ministeren,“ siger venstres miljøordfører henrik høegh. “her på

lolland-falster, hvor jeg bor, sker der jo en affolkning. vi river

rask væk huse ned. for de huse, der ligger langt ude, kan det

blive meget dyrt, og i mange huse er der ikke nogen friværdi.

kreditforeningerne er meget tilbageholdende med lån til huse,

der er vurderet til mindre end en halv million. Så man kan ikke

gennemføre det her stringent i alle hjørner af landet.“

henrik høegh er ikke helt afvisende over for en eller anden

form for udligningsordning eller støtte til økonomisk dårligt stillede

husejere. Selv peger han på, at guldborgsund kommune har

lavet en ordning, så man kan låne pengene i forsyningen, hvis

kreditforeningen ikke vil.

“man kan ikke klippe en skaldet mand. at finde 60-70.000 hos

en pensionist, der bor i et hus uden friværdi, kan ikke lade sig

gøre. der var en årsag til, at vi i den tidligere regering ikke var

s. 26 _ danSk miljøteknologi

særligt hårdhændede med det her – og gik meget langsomt frem,“

siger henrik høegh

mogens kaarsgaard påpeger, at netop lolland og guldborgsund

kommune med de nye regler får den største forlængelse af tidsfristen.

den absolut sidste frist er 2025. J

efterSlæb

Så mange ejendomme mangler en spildevandsordning i år 2015:

guldborgsund: 2.650

lolland: 1.704

næstved: 1.424

odsherre: 712

faxe: 690

nordfyn: 525

vordingborg: 496

Stevns: 314

odder: 303

langeland: 290

Miljøet, en stor

udfordring

Udvikling, en forudsætning

morsø: 157

nyborg: 151

lemvig: 139

holbæk: 116

varde: 96

hedensted: 81

ærø: 32

Sorø: 31

faaborg-midtfyn: 11

vejen: 1

hver kommune skal mindst give fem påbud pr. 1.000 indbyggere pr.

år. i de nævnte kommuner betyder det, at man ikke bliver færdige med

indsatsen før år 2016. den absolut sidste frist i år 2025 har dog kun betydning

for lolland og guldborgsund. tallene skal tages med det forbehold

at indberetningerne til bygnings og boligregisteret, bbr, er usikre.

Hos Aarsleff Rørteknik gør vi tingene ordentligt – ikke mindst når vi

taler om miljøet. Her er ikke plads til kortsigtede løsninger. Her er

ingen hurtige genveje. De store miljøudfordringer er både reelle og

alvorlige. Derfor arbejder vi hver eneste dag på at forbedre vores

produkter, processer og arbejdsgange til fordel for miljøet.


Dansk Mijøteknologis medlemsvirksomheder inden for vand og luftrensning:

deSign

Hvid Hverdag

reSearCh

Merle Tillde Larsen og Sune Ryssel

tryk

Cool Gray

����� ����������� ���

fotoS / illuStrationer

Forsidefoto: By & Havn / s. 3: privatfoto / s.

4: Jens Panduro / s. 5: Polfoto / s. 6: Thomas

Borberg, Polfoto / s. 7-8: Jens Astrup / s. 9:

Rikke Madsen, Polfoto / s. 11: By & Havn / s. 14:

Nordarch / s. 17: Leon Kirkholt, Polfoto / s. 20:

Jens Panduro, Polfoto / s. 22: Thomas Borberg,

Polfoto / s. 23: Steen Brogaard / Bagside:

Stephen Philip, Polfoto.

udgiver

Dansk Miljøteknologi

Rosenørns Allé 9

1970 Frederiksberg C

danskmiljoteknologi.dk

redaktion

Anne Klejsgård

Ebbe Sønderriis

Jørn Jespersen


fra dtu til nasdaq

Danske LiqTech, der vurderes

at have en markedsværdi

på mere end en halv milliard

kroner, fortsætter kapitaljagten.

Målet er Nasdaq eller

New York Stock Exchange.

Men forskning, udvikling og

produktion bliver i vidt omfang

i Danmark.

På få år er liqtech gået fra at være en mindre

dansk cleantech-virksomhed til at være en

hurtigtvoksende vækstvirksomhed med en

markedsværdi på over en milliard kroner og

kurs mod en nasdaq-notering inden årets

udgang. Selskabet blev i sommeren 2011

noteret på den amerikanske otC-børs, og

ambitionen er, at selskabet skal flyttes over

på enten nasdaq eller new york Stock exchange

inden for det næste år.

kapitalindsprøjtningen fra sommerens

børsnotering har allerede udmøntet sig i

konkrete planer om at etablere en fabrik

i asien til at producere selskabets partikelfilter-

og katalysatorløsninger direkte til

producenten, så de indgår som en integreret

del af bilen fra starten. Samtidig investeres

der massivt i selskabets nye guldæg, en

avanceret membranteknologi til især olieindustrien.

også her er det en stor fordel

for liqtech, at der nu er penge på kistebunden

til selv at opføre pilotanlæg, da det

forkorter salgscyklussen med flere år.

”det går rigtigt hurtigt i øjeblikket. vi har

fået nogle vigtige nøglereferencer og har nu

mulighed for at føre tingene ud i livet i et helt

andet tempo, og vi oplever en stor interesse

– både fra investorerne og fra kunderne,”

siger dina mathiasen, der er business manager

for emmisionsteknologi i liqtech.

virksomheden forventer, at den positive

udvikling vil fortsætte, men understreger, at

udviklingen i vidt omfang er afhængig af politiske

initiativer og markedets efterspørgsel.

Markedet driver udviklingen

liqtech har - som mange andre miljøteknologiske

virksomheder – i forhold til både

partikelfilter og katalysatordelen samt membrandelen

haft et tæt bånd til dtu, men

til trods for det store forsknings- og udviklingsmæssige

fokus har efterspørgslen fra

markedet altid været den vigtigste motor

for virksomheden. virksomhedens fleksible

struktur betyder, at teknologien hurtigt kan

bevæge sig i retningen af efterspørgslen, og

det er ifølge dina mathiasen en af de vigtigste

grunde til, at tallene på bundlinjen er forblevet

sorte gennem den økonomiske krise.

”vi har hele tiden haft et stort fokus på

markedet, og det vil vi fortsat have. når vi

udvikler nye produkter er det med udgangspunkt

i, hvad markedet efterspørger, og ikke

med udgangspunkt i, hvad der teknisk kan

lade sig gøre,” siger dina mathiasen.

markedet for teknologi til at begrænse

liqtechs membranteknologi kan blandt andet fjerne olieresterne i produktionsvandet på olieplatforme i nordsøen.

forureningen fra transportsektoren har

været stigende de seneste år, da de politiske

krav løbende skærpes, og bilproducenterne

i højere grad fokuserer på at

reducere miljøpåvirkningen. den udvikling

forventes at fortsætte, og med planerne

Vi har fået nogle vigtige

nøglereferencer og har nu

mulighed for at føre tingene

ud i livet i et helt andet

tempo.

dina mathiaSen, liqteCh

om at opføre en fabrik, hvor selskabet

producerer løsninger direkte til bilproducenterne,

bevæger liqtech sig fra at være

leverandør af eftermonteringsløsninger

til også at levere til det hastigt voksende

marked for implementerede løsninger.

Samtidig er membranløsninger til olieindustien

og rensning af drikkevand et stort

vækstområde, og her er liqtechs patenterede

teknologi blandt de førende i verden.

det særlige ved teknologien er, at den kan

fjerne olieresterne i produktionsvandet,

hvilket forventes at blive et politisk indsatsområde

de kommende år – for eksempel

ved strammere krav i nordsøen.

virksomheden har ingen planer om at

flytte forskning, udvikling og produktion

væk fra danmark, men vil blandt andet

med den planlagte fabrik i asien supplere

de danske aktiviteter med udenlandske. J

LiqtecH

Dansk miljøteknologi med hele

verden som markedsplads

liqtech blev for godt ti år siden etableret

som en miljøteknologisk virksomhed med

fokus på rensningsteknologier til vand og luft.

i sommeren 2011 blev selskabet noteret på

den amerikanske otC-børs og vurderes at

have en markedsværdi på mere end en halv

milliard kroner. Selskabet har i dag cirka 75

fastansatte medarbejdere og repræsentationer

i blandt andet korea, Singapore og

tyskland.

More magazines by this user
Similar magazines