ADD

andersdinsen

ADD-Den-stille-ADHD

ADD

-DEN STILLE

ADHD


HVAD ER ADD?

ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige

funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention

Deficit Hyperactivity Disorder.

Betegnelsen ADD anvendes om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende

eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.

Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden,

hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende

eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Det antages, at 2-4 % af alle danske børn og minimum 2 % af alle voksne har ADD/ADHD.

Der diagnosticeres flest drenge og mænd med ADHD, men der er en mere ligelig fordeling

mellem de to køn, når det handler om ADD.

Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med

ADHD, der også har hyperaktivitet og impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter

og forstyrrer måske ikke undervisningen, og det er derfor sværere for andre at få øje

på deres vanskeligheder. Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD, før de er unge eller

voksne. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke har haft vanskeligheder allerede som børn.

De fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, de har bare ikke vidst hvorfor. Folk

omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte.

Derfor kæmper mange mennesker med uopdaget ADD med en negativ selvfølelse

og et lavt selvværd.

ADD ER EN BETEGNELSE FOR EN BESTEMT TYPE ADHD

Man skelner mellem 3 typer af ADHD:

* ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

* ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden (ADD)

* ADHD, kombineret type, dvs. med forstyrrelser af såvel opmærksomhed som af

aktiviteten og impulskontrollen

2


”JEG ER JO IKKE HYPER”

”Jeg tilbragte det meste af min skoletid med at kigge ud ad vinduet og se ud som om, jeg

lavede noget i timerne. Jeg lavede aldrig ballade eller generede i klassen, så der var ikke

nogen, der tænkte, at der var noget ”galt”. Til samtlige skolehjem-samtaler fik jeg at

vide, at jeg skulle sige mere i timerne, fordi jeg godt kunne. Jeg var klog nok, det var der

ikke tvivl om.

Jeg havde mange konflikter med mine forældre mht. lektier, at pakke skoletaske, at

komme i seng til tiden, at stå op om morgenen og sådan noget. Og lige meget hvor meget

de skældte ud, så blev det ikke bedre.

Jeg flyttede hjemmefra som 22-årig. Alle mente, at det var bedst, at jeg boede for mig

selv – det ville gøre mig mere selvstændig. Mine forældrene var dog meget spændte på,

hvordan det ville gå.

Der var da også mange ting, jeg ikke kunne finde ud af mht. at planlægge min hverdag.

Fx at komme i seng til tiden, at stå op om morgenen, købe ind, gøre rent og styre min

økonomi. Pengene forsvandt bare, uden at jeg rigtig vidste, hvad de gik til.

Jeg fik aldrig søgt ind på en uddannelse. Jeg havde en del forskellige arbejdspladser,

for jeg var ikke så stabil mht. at møde op, og nå det jeg skulle. Jeg følte mig forkert og

værdiløs.

Det var først, da jeg mødte en sagsbehandler, som selv havde en søn med ADD, at jeg

blev undersøgt. Psykiateren var ikke i tvivl – jeg havde mange af de klassiske symptomer

ADD. Jeg havde aldrig hørt om ADD – kun om ADHD. Godt nok kørte mine tanker i højt

gear, og jeg havde meget indre uro, men jeg var jo næsten gået i stå. Mange ting gav dog

pludselig mening, da jeg læste om ADD”.

Jacob 35 år, voksen med ADD

3


4


HVORFOR FÅR MAN ADD/ADHD?

Årsagen til ADD/ADHD er endnu ikke helt klarlagt, men arvelige forhold tilskrives op mod

80 % af tilfældene. Derfor er der ofte flere inden for samme familie, der har ADD eller

ADHD. Har ens forælder, ens søskende eller ens barn ADD/ADHD, er ens egen risiko for

også at have det derfor forhøjet.

De resterende 20 % af tilfældene tilskrives andre faktorer i form af påvirkninger af barnets

hjerne før, under eller efter fødslen. Det kan fx være pga. et stort forbrug af tobak og

alkohol under graviditeten eller manglende ilttilførsel under fødslen. Lav fødselsvægt og

for tidlig fødsel er også kendte risikofaktorer.

Der er ikke noget, der tyder på, at dårlige sociale forhold kan give ADD/ADHD. Vilkårene i

opvæksten vil dog have stor betydning for, hvordan symptomerne kommer til udtryk.

Der forskes fortsat meget i årsagerne til ADD/ADHD.

BIOLOGISK FORSTYRRELSE I HJERNEN

Udadtil ligner mennesker med ADD alle mulige andre. De er lige så intelligente og individuelt

forskellige med hver deres unikke personlighed som alle andre mennesker.

De ved godt, hvad de skal og gerne vil, og de ved godt, hvad der bliver forventet af dem.

Men de kommer til kort, fordi ADD forstyrrer deres tænkning, følelser og adfærd.

Meget tyder på, at ADD/ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der

styrer vores impulser og sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og

gennemføre handlinger. De bagvedliggende biologiske årsager menes at være en nedsat

mængde eller virkning af signalstofferne dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen

mellem hjernecellerne.

I forlængelse af den nedsatte virkning af signalstofferne fungerer hjernens belønningssystem

ikke så effektivt som hos andre mennesker, og det er derfor sværere for hjernen at

opretholde en passende tilstand af ”vågenhed”. Man taler således om, at mennesker med

ADD/ADHD har en ”træt” hjerne, og at der skal mere til i form af positiv feedback for at

frigive den nødvendige mængde af signalstoffer og dermed holde hjernen i gang.

Speciallæge Mie Bonde beskriver det sådan her:

”Det er vigtigt at have det sjovere end de andre, når man har ADD/ADHD”.

5


SYMPTOMER

ADD

Mennesker med ADD har primært vanskeligheder med at fokusere deres opmærksomhed

og holde sig koncentrerede.

Det kender alle mennesker til i perioder og i visse situationer, og symptomerne på ADD

er derfor det, man kalder ”almene”. Af samme årsag kan det være svært at identificere

symptomerne på ADD og anerkende, at der er tale om et alvorligt og reelt problem. For

mangel på opmærksomhed og koncentration hele tiden er en rigtig stor udfordring. Med

ADD kan det derfor være en kontinuerlig og udmattende kamp at skulle tilrettelægge,

blive i og gennemføre hverdagens aktiviteter.

Har man ADD, er ens opgaveløsning typisk kendetegnet ved kortvarig koncentration, hyppigt

skiftende fokus og tendens til let at blive distraheret af både egne tanker og af ydre

stimuli. Det tager lang tid at automatisere handlinger, og derfor bliver aktiviteter, der

foretages dagligt, ikke så nemt til rutiner, som for andre mennesker. Mange har samtidig

en ringe tidsfornemmelse.

Man kan have ADD i varierende grad, og det er forskelligt, hvilke symptomer, der fylder

mest. Så der er stor individuel forskel på, hvor store vanskeligheder ADD´en giver i et

menneskes liv.

UROEN INDENI

Når man har ADD, er man som nævnt ikke nødvendigvis mere synligt hyperaktiv eller

impulsiv end alle andre mennesker.

Med ADD kan man som oftest godt vente på sin tur, udsætte sine behov, undlade at

afbryde andre i deres tale eller aktivitet, ligesom man som regel vil kunne sidde stille i

kortere eller længere tid.

Derfor mødes mennesker med ADD ofte med en skepsis overfor, at de skulle have noget,

der har med ADHD at gøre. Men frem for den motoriske, synlige rastløshed og hyperaktivitet,

der optræder i forbindelse med ADHD, vil mennesker med ADD ofte opleve en

mental/tankemæssig hyperaktivitet. Dvs. at de har en uro og en rastløshed, men den er

indre og mindre synlig.

De har måske mange opmærksomhedskrævende tanker eller et konstant tankemylder, som

ud over lav koncentration kan medføre søvnbesvær, ”en kort lunte” eller en vis indelukkethed

i sociale situationer.

6


LAVERE TEMPO OG ENERGINIVEAU

Mennesker med ADD betegnes også som hypo-aktive, som er det modsatte af hyperaktive,

dvs. at de har svært ved at komme i gang med opgaver og/eller tage initiativ til forskellige

aktiviteter eller gøremål. På grund af et formentlig generelt lavere energiniveau end det

normale, har mennesker med ADD problemer med at opretholde energien i de ting, de laver.

Desuden er der til de øvrige symptomer ofte knyttet et lavere tempo i udførelsen af opgaver

og aktiviteter.

Hos nogle mennesker med ADD kan det også tænkes at være en følge af, at de søger at kompensere

for den svækkede evne til at skabe overblik og struktur ved at være overkontrollerede

og meget omstændelige. Fx kan de have tendens til at tjekke opgaver mange gange,

have behov for at udføre opgaver og gøremål efter ganske bestemte rutiner, stræbe efter

perfektion etc.

Når mennesker med ADD søger at kompensere for den svækkede opmærksomhed og koncentration

for bedre at klare sig i dagligdagen, kan de opleve at skulle bruge stor energi og

dermed hurtigt blive trætte og uoplagte. Det gælder særligt i situationer, hvor der er mange

eller nye indtryk at forholde sig til og bearbejde.

SÆRLIG FØLSOMHED

Mennesker med ADD er ofte særligt følsomme overfor sanseindtryk og reagerer over for alt,

hvad de ser, hører og føler. Hjernen tager alt for mange input ind, fordi den ikke formår at si

det uvæsentlige fra. Den har svært ved at håndtere og organisere alle de input og forsøger

at behandle alt som lige vigtigt. Hjernen med ADD kan således være på overarbejde dagen

lang og derfor være en overbelastet hjerne.

KRAV OG FORVENTNINGER

som kan være svære at indfri for den med ADD:

• Skabe overblik, tænke frem og tilbage over tid

• Motivere sig selv eller tage initiativ til at udføre opgaver

• Planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter

• Omstille sig hurtigt til forandringer

• Gennemskue konsekvenser af beslutninger

7


DIAGNOSEKRITERIER

For at der kan være tale om ADD, skal der som udgangspunkt være minimum 6 af følgende

9 symptomer til stede:










Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en

tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.

Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl.

Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men

det sker så på bekostning af helheden.

Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden

måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker.

Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke

mindst opgaver, der består af mere end ét trin.

Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i

hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det

svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage.

Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver

længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning.

Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og

andet, der har betydning for ens daglige funktion.

Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige

former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante

stimuli og information.

Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af

opgaver.

8


HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?

Det er psykiatere (eller psykologer med en videreuddannelse i psykiatri), der står for udredningen

og diagnosticeringen i såvel privat praksis som i den regionale psykiatri. Der laves en

grundig anamnese, dvs. ”livs- og sygehistorie”, og der indhentes oplysninger om personens

udvikling og symptomer.

En ADD-diagnose kræver, at symptomerne har været til stede siden tidlig barndom. Det er

derfor afgørende, at en nærtstående deltager i dele af udredningen. Som ung/voksen vil

man således få stillet spørgsmål vedrørende symptomer, adfærd og vanskeligheder i både

barndom og voksenliv.

Udredningen bliver undertiden suppleret med testning af bl.a. hukommelse, systematisk

tænkning, evner til organisering, selvregulering etc. Undersøgelsen består således af samtaler

og evt. psykologiske tests for at vurdere, om der er tale om ADD eller evt. noget andet.

Psykiateren vil, inden diagnosen stilles, have sikret sig, at de forskellige vanskeligheder

optræder ofte og i svær grad. Det er også væsentligt, at vanskelighederne optræder i og

påvirker flere forskellige situationer eller områder, såsom skole/uddannelse/arbejde, familielivet,

fritiden og selvopfattelsen.

Man får således udelukkende stillet en ADD-diagnose, hvis symptomerne volder stort besvær

og medfører betydelige problemer i ens daglige liv og færden inden for flere forskellige

områder.

ADD kan ikke påvises via blodprøver, scanningsbilleder eller andet.

ANDRE VANSKELIGHEDER

En grundig udredning afdækker, om de symptomer, der giver mistanke om ADD evt. er tegn

på noget andet. Symptomerne kan nemlig være sammenfaldende med tegn på andre lidelser

som fx stress, traume, angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller gennemgribende

udviklingsforstyrrelse/autisme.

Det kan også være, at der er tale om andre psykiske lidelser samtidig med ADD – det kaldes

komorbiditet.

For voksne er der ofte også tale om andre sociale problemer, som at stå uden for arbejdsmarkedet,

ensomhed, misbrug eller kriminalitet – det kaldes tillægsvanskeligheder til

diagnosen.

ADD´en kan i mange tilfælde være kerneproblemet, mens fx depression, angst og misbrug

udvikles i forlængelse af det pres eller de kontinuerlige nederlag, som ADD´en medfører.

9

9


10


”DER HAR ALTID VÆRET NOGET MED HENDE”

“Trine har altid været en stille og lidt sart pige. Vi vidste helt fra fødslen, at der var ”noget”

med hende. Hun var på den ene side et meget nemt barn – hun sov og spiste fint og

var nem at gøre tilpas – så længe hun var hos sin mor og alt foregik, som det plejede. Hun

reagerede kraftigt, hvis der var ændringer i hendes dagsrytme, fx hvis der kom gæster

eller hvis vi tog hjemmefra. Her blev hun ganske utryg og ”hang ”på os.

Hun var lang tid om at vænne sig til at gå i dagpleje, og skiftet til børnehaven var hårdt

for hende. Var vi andre steder end derhjemme, kunne hun ikke falde i søvn, så ferier og

udflugter var svære for Trine og os.

Da hun kom i skole, ville lærerne gerne se, at hun deltog mere – både i undervisningen og

i frikvarterne. Hun havde ikke nogen tætte veninder og legede ikke med nogen i sin fritid.

Emneuge, skoleudflugter og vikarer gav hende mavepine. Vi var altid nødt til at hjælpe

hende med lektierne. En af os skulle sidde ved siden af hende og ”skubbe på”, ellers gik

hun i stå.

Morgenrutine og aftenrutine var ikke rutine for Trine – hvis ikke en af os fortalte hende,

hvad hun skulle lave, gik hun i stå. Hun havde brug for voksen guidning hele tiden. Hun

kunne godt tage af sted i skole uden skoletaske, hvis ikke vi mindede hende om det.

Efterhånden som hun blev ældre og kravene til hende blev større og større, blev det

tydeligere for os, at hun var meget lidt selvkørende. I løbet af 9. klasse blev det også

meget tydeligt for Trine selv, at hun var anderledes. Hun var ikke en del af pigegruppen,

hun blev valgt fra i gruppearbejde, hun magtede ikke at have et fritidsarbejde, og hun

blev ikke inviteret med til fester.

Hun blev hurtigt træt efter en skoledag, og hun ville ikke være social eller dyrke sport.

Hun begyndte for alvor at isolere sig og blev mere og mere ked af det. Til sidst tog vi

hende til lægen, som henviste hende til en børnepsykiater, hvor hun fik stillet diagnosen

ADD”.

Søren og Hanne, forældre til Trine på 16 år med ADD

11

11


ADD

I DAGLIGDAGEN

DEN INDADVENDTE TYPE

ADD vil i mange tilfælde medføre, at man har mere fokus på det indre, frem for det ydre,

og mennesker med ADD vil af den grund tit være mere indadvendte typer. Andre mennesker

kan derfor let komme til at opfatte en person med ADD som fraværende, dagdrømmende

eller distræt. Typisk vil man da også være tilbøjelig til at være meget tænksom, og måske

endda have vanskeligt ved at slippe en given tanke, når den først er opstået. Det kan bl.a.

derfor være vanskeligt at følge med i samtaler, film, undervisning o.a. Ved flere samtidige –

indre og ydre – stimuli vil der hurtigt opstå en følelse af forvirring og desorientering.

ROD I RELATIONERNE

ADD påvirker ofte forholdet til andre. Mennesker med ADD kan fx have svært ved at holde

fokus under en samtale. De kan også have svært ved at indgå i sociale sammenhænge, fx

når de er til fest eller har gæster på besøg. De kan blive overbelastede af sanseindtryk og

have behov for at trække sig fra det sociale. Derfor kan de komme til at fremstå uinteresserede,

asociale eller reserverede, selvom de ikke er det.

Dertil kommer, at de oftere end andre glemmer aftaler og vigtige ting. At de måske optræder

klodsede eller uheldige eller ”forsvinder” fra vennerne i perioder. De kan have sværere

ved at leve op til forventningerne fra deres forældre, lærere, kammerater og kærester og

kan have svært ved at sige fra over for andre mennesker. Alle disse ting gør, at de kan have

svært ved at bevare sociale relationer over længere tid.

KRAVENE STIGER MED ALDEREN

Med alderen bliver den ydre støtte i familien, skolen m.v. mindre, samtidig med at kravene

til den enkelte vokser. Det kan give udfordringer og volde besvær for alle mennesker at

møde voksenlivets krav: Gennemføre en uddannelse, få arbejds- og privatliv til at hænge

sammen, holde styr på mange ting og kontinuerligt få løst dagligdagens mange opgaver.

Men for mennesker med ADD er det endnu vanskeligere, og de kan føle sig overvældet af

de krav, voksenlivet stiller til dem. De vil derfor være i større risiko for at opleve stress og

for i perioder at opleve det umuligt at honorere de opstillede krav, hvilket kan føre til uddannelsesstop,

brud med kæreste eller venner, sygemelding m.v.

12


OPGAVER I HVERDAGEN

Mennesker med ADD har som nævnt svært ved at strukturere deres daglige opgaver. De kan

stå op om morgenen med de bedste intentioner om, hvad de skal nå i løbet af dagen, men de

kommer måske ikke rigtigt i gang med opgaver, som virker uinteressante eller uoverskuelige.

Og når de kommer i gang, bliver opgaven måske sjældent gennemført. Det kan føles som om,

det vil tage “flere år” at tage opvasken, gøre badeværelset rent, rydde op, lave lektier eller

lægge tøj sammen. Til stor irritation for dem selv og deres omgivelser. Tanker og ideer har de

nok af – endda tit alt for mange – de kan bare ikke rigtigt sætte struktur på dem. Det giver

selvfølgelig nogle problemer i hverdagen, hvis man ikke kan klare de daglige gøremål.

HUMØRET GÅR OP OG NED

Det går generelt ud over humøret, når der er mange ting i dagligdagen, i skole- eller arbejdslivet

og i det sociale liv, der er svært. Mennesker med ADD har da ofte også flere humørsvinger

end andre. De kan veksle fra at være meget optimistiske, hvor alt kan lade sig gøre, til

at være langt nede i kulkælderen. Kontrasten i at vide, hvad der skal gøres, men ikke få det

gjort, går også ud over humøret. Følelsen af at gå i seng om aftenen uden at have nået en

brøkdel af, hvad man havde sat sig for, tager hårdt på livsglæde, selvværd og overskud.

13


14

IDEER TIL MESTRING

Der er mange ting, man selv kan gøre, hvis man har ADD, eller er forælder, partner eller

anden nærtstående. Her er 4 ideer:

1. BRUG POSITIV KOMMUNIKATION

Alle vi mennesker har brug for at få at vide, at vi lykkes, hører til, er vellidte og accepterede.

Mennesker med ADD har særligt brug for masser af anerkendelse. Mange ting i hverdagen

er jo svære, og selvfølelsen er ofte slidt ned af de nederlag, den utilstrækkelighed og

kritik, man har oplevet i sit liv. Sørg for at rose og anerkende de gode ting ved den, der har

ADD. Peg lygten mod de små succeser. Det aktiverer belønningscenteret og hjælper med at

holde den med ADD ”vågen” og ”oppe”. Det gavner selvværdet, motivationen og lysten til at

handle. Og det dyrker de positive sider og styrker, så de kan udfolde sig.

Mange børn har gavn af et belønningssystem, som hjælper dem med at fokusere og lykkes.

Er du voksen med ADD, så sørg for at rose dig selv, når du har klaret dig godt, og husk at indlægge

belønninger i din dagligdag såsom pauser eller andre små gode ting til dig selv.

2. SKAB STRUKTUR

Mennesker med ADD har brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen for at klare sig godt.

Når man har svært ved at koncentrere sig, planlægge, gennemføre og måske også fornemme

tiden, så giver det særlig god mening at etablere gode rutiner og rammer i sit liv. Det kan

være en stor hjælp for den enkelte fx at have en fast morgenrutine, som man følger hver

morgen i den samme rækkefølge. Det kan være en fordel at have en plan for de ting, man

skal på en dag eller en uge – gerne en visuel og/eller elektronisk plan.

Får man det først etableret og automatiseret, er det en stor hjælp, som giver meget mere

overblik og overskud. Vær ikke bange for at bede om hjælp til at få skabt rutinerne og få

fulgt op på dem.

3. FIND DINE STRATEGIER

Mange mennesker bruger forskellige små strategier for at hjælpe sig selv i hverdagen. Det

kan fx være at skrive sedler til sig selv eller kun at have ét sted, hvor man altid lægger sine

nøgler, så de er nemmere at finde igen. Det kan også være at håndtere sin indre uro ved altid

at have noget at pille ved med i tasken eller finde på en hensigtsmæssig måde at få afløb for

sine frustrerede følelser. Mennesker med ADD har ekstra meget brug for den slags strategier

for ikke at løbe ind i udfordringer hele tiden.

Sørg for at få hjælp til at finde frem til nogle gode strategier, der virker, og til at bruge dem

aktivt. Der findes desuden mange apps til smartphones og tablets, som kan hjælpe med overblik,

påmindelser, afstresning osv.TEGIER

MANGE MENNESKER BRUGER FORSKELLIGE SMÅ GEN.


4. DYRK SUNDE INTERESSER

Det er vigtigt for alle mennesker at leve et sundt og aktivt socialt liv. Lever man med

daglige udfordringer som fx ADD, så bliver det ekstra vigtigt at tilføre energi og positive

oplevelser til sin hverdag.

Det gælder om at så nogle små frø af positivitet i sit daglige liv og huske at give dem gode

betingelser, så man ikke risikerer, at der pludselig ikke er noget positivitet, man kan høste

nogen steder. For så risikerer man at ende på nul eller minus i sit personlige regnskab – og

måske gå ned med flaget på den ene eller anden måde.

Så hvis man oplever problemer, nederlag eller kedelige episoder i sin hverdag, så skal man

sørge for at tænke sunde interesser og positive aktiviteter ind i sin hverdag – helt strategisk

– i form af mad, motion, socialt samvær, aktiv fritid, personlig udvikling mm.

Hvis man ikke er bevidst om dette, så kan det svære i hverdagen komme til at fylde det

hele og blive en negativ spiral, der kan være vanskelig at komme ud af. Så bliver vejen til

misbrug, kriminalitet og uhensigtsmæssige, sociale fællesskaber kortere – for det kan jo

også blive en måde at finde ro og tilhørsforhold på og holde sig ”oppe” og ”vågen”.

Derfor gælder det om at forebygge og holde sig så stærk som mulig ved at dyrke og styrke

gode ting i sit liv. Det tilfører energi til en træt hjerne, der har brug for belønninger. Og

det styrker selvværdet, kompetencer og sociale relationer. Det er dermed også med til at

holde udfordringer som nedtrykthed, ensomhed mm. på afstand.

Hvis du fx ikke har et arbejde, så sørg for at finde andre fællesskaber, hvor du får gode

oplevelser og gør en god indsats. Hvis dit barn trives dårligt i skolen, så prøv at finde en

sport, hvor han/hun klarer sig godt. Hvis du har dårligt helbred, så sørg for at få gode oplevelser

med venner og familie. Hvis du har et anstrengt familieliv, så sørg for at give dig

selv nogle pauser, hvor du kan lade op. Hvis du mangler energi pga. søvnmangel, så husk

at spise godt, så du ikke også mangler energi der.

Mange mennesker med ADD/ADHD klarer sig godt på trods af deres udfordringer. Mange af

dem har netop dyrket aktiviteter som sport, kreativitet, musik, foredrag el. lign., som har

givet dem noget positivt.

Find frem til det, du er god til eller godt kan lide, og brug det som en støtte i dit liv med

ADD.

HØST HVOR DU KAN!

Læs mere om metoder og strategier på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk

15


VIDEN OG FORSTÅELSE

KAN GØRE EN FORSKEL

Søg mere viden om ADD/ADHD, behandlingsformer og mestringsstrategier på ADHDforeningens

hjemmeside www.adhd.dk.

Her kan du også læse om kurser, pjecer, rådgivning og medlemsskab.

ADHD-foreningen udbreder viden og forståelse og tilbyder redskaber til mennesker med

ADD/ADHD og deres netværk.

Både børn, unge og voksne med diagnosen samt deres nærtstående kan selv gøre rigtig

meget for at forstå og mestre deres symptomer og udfordringer.

Redskaber og strategier, der anbefales over for mennesker med ADHD, vil som udgangspunkt

også være virksomme over for mennesker med ADD (og omvendt).

ADHD-FORENINGEN ER OGSÅ FOR DIG MED ADD

BLIV MEDLEM AF ADHD-FORENINGEN PÅ WWW.ADHD.DK

Udgivet af:

ADHD-foreningen

Pakhusgården 50

5000 Odense C

Tlf. 70 21 50 55

Mail: info@adhd.dk

www.adhd.dk

Tekst: Anna Furbo Rewitz

Ansvarshavende: Camilla Louise Lydiksen

ISBN: 978-87-90364-37-3

©ADHD-foreningen

More magazines by this user
Similar magazines