Konjunkturanalyse februar 2016

fernstroem

dansk-byggeris-konjunkturanalyse-februar-2016

Konjunkturanalyse februar 2016


Konjunkturanalyse februar 2016 side 2/31

Konjunkturanalyse februar 2016

Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2016 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og

anlægsaktiviteten i 2016 og 2017. Konjunkturanalysen er udarbejdet af analyseafdelingen:

• Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk

• Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk

• Finn Bo Frandsen, fbf@danskbyggeri.dk

• Maria Schougaard Berntsen, msb@danskbyggeri.dk

• Nura Nursen Deveci, nnd@danskbyggeri.dk


Konjunkturanalyse februar 2016 side 3/31

Indhold

Konjunkturanalysen kort fortalt ........................................................................................................ 4

Langsigtede tendenser ......................................................................................................................... 4

Den økonomiske udvikling ................................................................................................................ 6

Økonomisk-politiske initiativer 2014-2016 ....................................................................................... 9

Beskæftigelsen ................................................................................................................................. 12

Produktionsværdi ............................................................................................................................. 13

Nybyggeri .......................................................................................................................................... 15

Det samlede nybyggeri ....................................................................................................................... 15

Boligbyggeriet ..................................................................................................................................... 16

Det private boligbyggeri ................................................................................................................ 16

Det almene boligbyggeri ............................................................................................................... 18

Sommerhuse ................................................................................................................................. 19

Erhvervsbyggeriet .............................................................................................................................. 19

Fabrikker og værksteder ............................................................................................................... 20

Administration ................................................................................................................................ 20

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene ......................................................................................... 21

Landbrug ....................................................................................................................................... 21

Institutionsbyggeriet ........................................................................................................................... 22

Reparation og vedligeholdelse ....................................................................................................... 24

Anlægsvirksomhed .......................................................................................................................... 26

Varmeforsyning ............................................................................................................................. 26

El-transmission .............................................................................................................................. 26

Veje ............................................................................................................................................... 27

Baner ............................................................................................................................................. 27

Cityringen ...................................................................................................................................... 27

Femern Bælt-Forbindelsen ........................................................................................................... 27

Vand og spildevand ....................................................................................................................... 27

Byggemodning .............................................................................................................................. 27

Havne ............................................................................................................................................ 28

Nøgletal ............................................................................................................................................. 29


Konjunkturanalyse februar 2016 side 4/31

Konjunkturanalysen kort fortalt

Vækst i moderat tempo

Det går bedre for dansk økonomi. På arbejdsmarkedet

er beskæftigelsen stigende, og der er

også stigende realløn. Boligmarkedet er forbedret,

da der er flere handler og højere priser i

forhold til de senere år. Den økonomiske vækst

er positiv, men styrken er ikke prangende. Vismændene

karakteriserer udviklingen som et

opsving i et moderat tempo.

Byggeaktiviteten afhænger af temperaturen i

samfundsøkonomien. Forbedringen af boligmarkedet

er et afgørende vendepunkt for byggeaktiviteten,

og i 4. kvartal 2015 var der ca.

10.000 flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed

end to år tidligere ifølge Danmarks

Statistiks tællinger af byggebeskæftigelsen.

Aktiviteten er ikke jævnt fordelt over landet,

men koncentreret om hovedstaden og de større

byer i provinsen, hvor der er flere store projekter,

som bliver udført af de større og mellemstore

virksomheder. Samtidig oplever mange mindre

virksomheder, at markedet er reduceret til

et lavere niveau end i årene før, finanskrisen

satte ind.

Dansk Byggeri forventer stigende nybyggeri, da

der er fremgang i boligbyggeriet, mens erhvervsbyggeriet

vil forblive på et meget lavt

niveau. Det offentlige byggeri er på et højt niveau

takket være de nye hospitaler og universiteter.

Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse

bliver stimuleret af flere bolighandler og af den

generelle forbedring af økonomien i Danmark,

hvorimod der blive færre projekter i den almene

boligsektor.

Aktiviteten ved anlægsvirksomhed kulminerede

i 2015 på et højt niveau. I år stiger investeringerne

i el-transmission og byggemodning,

mens der er fald i investeringerne i varmeforsyning,

statsveje, jernbaner, metrobyggeri samt

spildevandsanlæg og vandforsyning. Hertil

kommer, at den tyske miljøgodkendelse af Femern

Bæltforbindelsen lader vente på sig.

Vi forventer, at den samlede beskæftigelse vil

stige med 2.000 arbejdere, funktionærer og

mestre i 2016 og med 3.000 i 2017.

Tabel 1: Oversigtstabel 2013-2017

2013 2014 2015 2016S 2017S

Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500

Påbegyndt nybyggeri i mio. m2 5,11 4,96 5,05 5,22 5,40

Antal påbegyndte boliger 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Langsigtede tendenser

Bud på nogle vigtige tendenser, som rækker

længere ud i fremtiden end blot 2016 og 2017.

Urbanisering

Befolkningen i storbyerne vil vokse i antal,

mens befolkningstallet på landet vil vige. Derfor

er der i storbyerne behov for nybyggeri af flere

boliger og behov for anlæg af mere trafikal og

forsyningsmæssig infrastruktur. Der er samtidig

behov for flere nedrivninger af utidssvarende

boliger og bygninger i landdistrikterne.

Energirenovering

Bestanden af boliger, erhvervsbygninger og

offentlige bygninger vil få stigende gennemsnitsalder,

og såfremt boligerne og bygningerne

samtidig skal kunne indfri skærpede krav til

energiforbrug og moderne standard, vil aktiviteten

ved bygningsreparation, herunder energire-


Konjunkturanalyse februar 2016 side 5/31

noveringer, tiltage og opnå forholdsmæssig

større betydning.

Tilpasninger til klimaudfordringerne

Højere vandstand ved kysterne og kraftigere

regn samt stigende grundvand vil fremkalde

oversvømmelser. Det er ikke tilstrækkeligt at

klimatilpasse ved nye anlæg. De eksisterende

anlæg skal også tilpasses. Det vil formentlig

ske sammen med den løbende vedligeholdelse

og ved at sikre den del af infrastrukturen, hvor

risikoen for skader er størst, fx risiko for lukkede

veje og jernbaner.

For at forebygge oversvømmelser er mange

kommuner ved at udbygge kapaciteten af afløbssystemerne

i form af større rør og dybere

grøfter, hvilket formentlig vil fortsætte i mindst

samme omfang som nu.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 6/31

Den økonomiske udvikling

Dansk økonomi er fortsat i en gråzone, hvor vi

på den ene side har lagt krisen bag os, men på

den anden side endnu ikke er i et selvbærende

opsving. De seneste 3-4 år har den økonomiske

vækst skuffet. Hvert år er prognoserne

blevet nedjusteret, og hvert år har det lydt:

”Men næste år kommer væksten”. Således

også her ved indgangen til 2016. Og det er

klart, at hvis man længe nok bliver ved at råbe

”opsvinget kommer”, så får man selvfølgelig ret

på et tidspunkt.

Trods nedjusterede vækstskøn, må vi i 2016

fortsat forvente økonomisk medvind bl.a. via

den lave oliepris, et boligmarked i stadig bedring,

forøgede disponible indkomster og bedre

jobsikkerhed på arbejdsmarkedet. Udsigterne

for 2017 har formentlig også positivt fortegn,

men usikkerheden om den økonomiske udvikling

tiltager, jo længere ud i fremtiden, man

kigger i krystalkuglen.

Mens den overordnede danske makroøkonomiske

tendens således er svagt positiv, så er der

til gengæld det seneste år sket et markant skift

i, hvor væksten kommer fra. I det meste af perioden

efter finanskrisen, har eksporten været

det primære vækstlokomotiv, mens hjemmemarkedet

har været temmelig underdrejet. Men

i 2015 var billedet det stik modsatte.

Danmarks Statistik har opjusteret BNP-væksten

i 2012-2014, men det ændrer ikke på, at dansk

økonomi bevægede sig baglæns i 2012 og

2013. I 2014 landede BNP-væksten så på +1,3

%, og baseret på de tre første kvartaler, ser

væksten ud til at blive +1,2 % i 2015 som helhed.

Da der i de seneste 2½ år har været fremgang

i beskæftigelsen på ca. 62.000 personer,

er det fair at konkludere, at retningen for dansk

økonomi er entydigt positiv, mens tempoet har

meget tilbage at ønske.

Tabel 2 viser forventningerne til BNP-vækst og

andre økonomiske nøgletal. Det er Dansk Byggeris

skøn, primært på baggrund af den nye

konjunkturvurdering fra De Økonomiske Råd.

Det bemærkes, at inflationen i de senere år er

blevet rekordlav. Med +0,5 % i 2015 har vi set

de laveste forbrugerprisstigninger i 60 år. Det

betyder markant fremgang i købekraft og realløn,

hvilket smittede positivt af på privatforbruget

i 2015. Først i 2017 ventes en mere ”normal”

inflation.

Renten er ligeledes historisk lav og ventes at

vedblive det i prognoseperioden. En lav rente er

godt af flere årsager. Det giver lavere boligudgifter

for boligejere med variabelt forrentede

lån, og det hjælper boligejere, som har afdragsfrie

realkreditlån, som udløber.

Som det fremgik af tabel 2, er skønnet for den

økonomiske vækst +1,1 % i år stigende til +2,3

% i 2017. Det er det centrale skøn, som de

konjunkturafhængige dele af de specifikke skøn

for byggeaktiviteten i de følgende kapitler er

baseret på.

Men prognoser er i sagens natur usikre. Den

økonomiske situation kan udvikle sig anderledes

både i positiv og negativ retning. På kort

sigt vil et stigende antal asylansøgere have en

positiv effekt på BNP via en stigning i det offentlige

forbrug. På længere sigt vil effekten dog

afhænge af vores evne til at integrere flygtninge

og indvandrere bl.a. på arbejdsmarkedet.

På negativsiden kan en fortsat nedgang på de

internationale aktiemarkeder risikere at forplante

sig til realøkonomien. Og selvom lave oliepriser

grundlæggende er positivt for verdensøkonomien,

kan de negative effekter i enkelte lande

risikere at komme så meget ud af kontrol, at

usikkerheden spreder sig til andre lande. Endelig

kan terrorangreb og yderligere indgreb mod


Konjunkturanalyse februar 2016 side 7/31

den frie bevægelighed i EU heller ikke udelukkes

at ville få negativ betydning også i 2016.

For at sætte Danmarks økonomiske lavvækst i

relief – og understrege, hvorfor det fortsat er

svært at bruge betegnelsen ”opsving” – vises i

figur 1, hvor meget dansk økonomi fortsat halter

efter vores nabolande og største samhandelspartnere,

Sverige og Tyskland.

Tabel 2: Forsyningsbalancen i 2014-2017

2014 2014 2015 S 2016 S 2017 S

Mia. kr. Real vækst (%)

Privat forbrug 899 0,6 2,2 2,5 2,7

Offentligt forbrug 512 0,2 0,8 0,8 0,4

Offentlige investeringer 74 8,4 1,1 -7,0 1,6

Boliginvesteringer 80 3,1 -2,0 1,2 4,4

Erhvervsinvesteringer 217 1,8 0,6 4,8 6,4

Eksport af varer og tjenester 1.037 3,1 -0,9 0,1 3,9

Import af varer og tjenester 919 3,3 -1,1 1,9 4,6

BNP 1.943 1,3 1,1 1,1 2,3

Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,6% 0,5% 0,7% 1,5%

10-årig obligationsrente - 1,5% 0,7% 1,1% 1,9%

Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 3,4% 5,5% 2,0% 2,0%

Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) +29 1,5% -1,9% -2,5% -1,5%

Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 150 7,7% 7,2% 7,2% 7,2%

Bruttoledighed (1.000 personer) - 134 124 117 110

Anm.: Skøn vedr. 2015-17 er Dansk Byggeris egne skøn primært baseret på DØR's konjunkturvurdering februar 2016 samt delvis

Danske Banks prognose, januar 2016.

Kilde: Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd, Finansministeriet, Danske Bank og Dansk Byggeri

International baggrund

Danmark er som lille åben økonomi uhyre afhængig

af den økonomiske udvikling i omverdenen.

Væksten på danske virksomheders eksportmarkeder

er tiltagende. Særligt på vores nærmarkeder

som Sverige, Storbritannien og Eurozonen

har fremgangen bidt sig fast, og den

indenlandske efterspørgsel i de lande tegner

relativt robust. Væksten i Eurozonen understøttes

af flere faktorer, herunder ECB´s særdeles

lempelige pengepolitik og svækkelsen af den

effektive eurokurs.

Opsvinget i USA, og særligt på arbejdsmarkedet,

har været i gang længe. Ledigheden er

tilbage på niveauet fra før krisen, og den amerikanske

centralbank begyndte derfor i slutningen

af 2015 at hæve de pengepolitiske renter. Fra

begyndelsen af 2016 har USA´s økonomi dog

vist visse tegn på opbremsning, hvilket formentlig

betyder, at evt. nye rentestigninger er udskudt

til 2. halvår. Hvor hurtigt de amerikanske

renter stiger i løbet af 2016 og 2017, vil have

afgørende betydning for udviklingen i de internationale

kapitalbevægelser og valutakurserne

på tværs af kloden.

Lavere råvarepriser, navnlig olieprisfaldet, understøtter

væksten i de avancerede økonomier.

Omvendt udgør de lave råvarepriser en udfordring

for de lande, der er afhængige af råvareproduktion.

I Kina har væksten været aftagende, men den

er stadig relativt høj. Det er udtryk for, at den

kinesiske økonomi har indledt en tilpasning til et

mere holdbart vækstspor, hvor investeringerne


Konjunkturanalyse februar 2016 side 8/31

udgør en mindre andel af økonomien, og væksten

i højere grad er drevet af det private forbrug.

Mange af de nye vækstøkonomier har også

oplevet faldende vækstrater i de seneste år, og

i Rusland og Brasilien er der tale om decideret

recession. Et lyspunkt er dog Indien, hvor der

ventes fortsat høj vækst i de kommende år.

Indien fylder dog ikke meget i den danske

udenrigshandel.

Det internationale risikobillede er meget blandet.

På den positive side er væksten i euroområdet

blevet mere robust gennem 2015, og der

er mulighed for, at væksten kan blive stærkere

end forudsat. På den negative side er usikkerheden

om udsigterne i de nye vækstøkonomier

øget, ligesom der også kan ventes en del negativ

turbulens op til Storbritanniens ”Brexit” afstemning

i juni 2016.

Figur 1: Udviklingen i BNP i 2008-2017

Indeks 2008=100

120

115

110

105

100

95

90

Sverige Tyskland Danmark

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Centralbyro, EUkommissionen

og De Økonomiske Råd

På bundlinjen forventes der lidt højere vækst på

Danmarks eksportmarkeder i 2016-2017 end i

2015 og dermed et marginalt mere positivt internationalt

baggrundstæppe også for dansk

økonomi. Konkret forventer Finansministeriet i

december 2015, at det såkaldte ”handelsvægtede

1 BNP” stiger fra +2,0 % i 2014 og +2,1 % i

2015 til +2,3 % i 2016 og yderligere til +2,4 % i

2017.

1 Dvs. et samlet skøn over BNP-udviklingen i omverdenen, vægtet

efter hvor stor en andel af Danmarks eksport, de enkelte lande

udgør.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 9/31

Økonomisk-politiske initiativer 2014-2016

Togfonden.dk, januar 2014

I januar 2014 blev der indgået jernbaneforlig

mellem den daværende S-R-SF-regering, DF

og EL om anlægsprojekter for 28,5 mia. kr. til

udmøntning i 2017-2026. Konkret drejer det sig

bl.a. om elektrificering af hovedstrækningerne

og realisering af den såkaldte timemodel. En

del af finansieringen hentes fra Nordsøolien. I

forbindelse med den senere tids dramatiske

olieprisfald har der været polemik om aftalen.

Dansk Byggeri hæfter sig ved, at der i forligskredsen

blev aftalt evt. at finde alternativ finansiering.

Derudover finder vi, at aftalte investeringer

med høj samfundsøkonomisk rentabilitet

under alle omstændigheder bør gennemføres.

Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni 2014

I juni 2014 blev der indgået aftale mellem den

daværende SR-regering og SF, EL og DF om

en afgrening af Metroens Cityring til Ny Ellebjerg

Station via Sydhavnen med i alt fem nye

stationer. Sydhavnsmetroen skal stå klar i 2023

og indebærer anlægsomkostninger for i alt 8,6

mia. kr.

Der blev også truffet principbeslutning om metroudvidelse

i Nordhavn og videreførelse af

Nordhavnsvej i en tunnel fra Svanemøllebugten

til Nordhavn, der kan ses som endnu en etape i

en københavnsk havnetunnel. Med aktivitetsvirkning

i 2015-17 er der ved at blive etableret

et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen og

anlagt et tilkoblingsanlæg til Nordhavnsvej.

Aftale om vækstpakke, juni/juli 2014:

Efter Produktivitetskommissionens anbefalinger

indgik den daværende regering aftale med SF,

EL, V, K og DF om at nedsætte sagsbehandlingstiden

for byggesager og oprette kommunale

one-stop-shops for virksomheder samt

mere internationale standarder af bl.a. brandkrav

og stærkstrømsreglement. Der er også

forbedring af forskerskatteordningen og lempelse

af iværksætterskatten.

Endelig blev det aftalt, at nedrivningspuljen

forlænges med 55 mio. kr. årligt i perioden

2016-2020, og at det forhøjede befordringsfradrag

i yderområder udvides fra 16 til 25 kommuner.

Senere på sommeren aftalte regeringen

med SF, EL, DF og V både at sænke PSOafgiften

og aflive den planlagte brændeafgift/forsyningssikkerhedsafgift.

Finansieringen

hentedes primært på personskatteområdet via

bundskatten og den grønne check.

Finanslov for 2015, november 2014

Den daværende SR-regering indgik aftale med

SF og EL om finanslov for 2015, hvor fokus var

på sundheds- og velfærdsområdet. Aftalen

indeholdt kun få offensive, erhvervs- og/eller

byggerelevante initiativer. Det stod også endegyldigt

klart, at BoligJobordningen ophørte pr.

ultimo 2014. Planloven blev ændret, så kommuner

– som en 10-årig forsøgsordning – får

mulighed for at kræve, at almene boliger skal

udgøre op til 25 % af nye boligområder. Det er

bl.a. møntet på udbygning af byudviklingsområder

i København, som fx Nordhavn.

Boligaftale 2015-2018, november 2014

SR-regeringen indgik aftale med SF, EL, DF og

K om en forhøjelse af Landsbyggefondens

ramme til renoveringer fra 2 mia. kr. til 4,2 mia.

kr. i 2015 og 2016. Aftalen omfatter også årlige

rammer på over 2 mia. kr. i årene frem mod

2020.

Aftale om ”grøn” Boligjobordning, juni 2015

Som sit første forlig overhovedet aftalte den nye

V-regering med DF, K, Alternativet og SF at

genindføre den velkendte BoligJobordning med

tilbagevirkende kraft i 2015 og introducere en

ny ”grøn” BoligJobordning målrettet energirenovering

i 2016 og 2017.

Fra og med 2016 er BoligJobordningen todelt:

Fradrag for maksimalt 6.000 kr. pr. person er


Konjunkturanalyse februar 2016 side 10/31

øremærket til serviceopgaver som rengøring,

havearbejde mv., mens der er øremærket max

12.000 kr. pr. person til håndværksmæssige

energirenoveringer efter en positivliste, som

blev vedtaget i februar i år. Sidstnævnte rummer

også energirådgivning og etablering af

bredbåndsforbindelser.

Udflytning af statslige arbejdspladser, oktober

2015

Regeringen har annonceret den største plan for

flytning af statslige arbejdspladser nogensinde

med flytning af 3.900 arbejdspladser ud af København.

Der er tale om både hele institutioner

og dele af fx en række statslige styrelser mv. I

alt 38 byer fordelt på 25 kommuner får tilført

statslige arbejdspladser. Udflytningerne skal

være tilendebragt ved udgangen af 2017. Der

er i konjunkturanalysen taget højde for aktivitetsvirkningen

i 2016 og 2017 på renoveringsområdet.

Aftale om nyt dagpengesystem i 2017, oktober

2015

Med baggrund Dagpengekommissionens rapport

indgik V-regeringen den 22. oktober aftale

med S og DF om et nyt dagpengesystem, som

R efterfølgende tilsluttede sig. Reformen træder

i kraft 1. januar 2017 hhv. 1. juli 2017 afhængigt

af tilpasning af IT-systemer. Blandt elementerne

er en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel

med fleksibel genoptjening, der betyder, at

hvis den ledige opnår ganske kortvarig beskæftigelse

i løbet af dagpengeperioden, kan det

forlænge retten til dagpenge, når den ordinære

toårige dagpengeperiode er opbrugt. Der bliver

nu indført tre karensdage pr. år for fuldtidsledige,

dimittendsatsen sænkes til 71,5 pct. af dagpengemaksimum

for ikke-forsørgere, og antallet

af G-dage harmoniseres til to dage på tværs af

brancher. Det lykkedes ikke at opnå aftale for

så vidt angår dagpengesystemet for selvstændige.

Finanslov for 2016, november 2015

Regeringen indgik den 19. november aftale

med DF, LA og K om finanslov for 2016. Dermed

strammes finanspolitikken fra neutral til

svagt kontraktiv med en forventet finanseffekt

på -0,3 % af BNP. Dansk Byggeri mener, at det

er en passende doseret politik set i lyset af

forbedrede konjunkturer og stigende beskæftigelse.

Blandt elementerne er lavere registreringsafgift,

nominel fastfrysning af grundskyld i 2016 indtil

der kommer mere styr på SKAT´s ejendomsvurderinger,

sænket NOx-afgift og forbedret

mulighed for generationsskifte i familieejede

virksomheder. Til gengæld skæres der på

forsknings-, miljø- og uddannelsesområdet,

hvor erhvervsuddannelserne dog er friholdt for

besparelser i 2016.

Tilpasning af offentlige investeringer som del af

finanslovsaftalen, november 2015

Ifølge Finansministeriet overstiger de offentlige

investeringer det forudsatte niveau i den såkaldte

2020-fremskrivning med ca. 5 mia. kr. i

2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 2,5 mia. kr. i 2019.

Partierne bag finansloven er enige om, at der er

behov for at tilpasse investeringerne. Regeringen

vil i foråret 2016 fremlægge forslag til tilpasninger,

så de offentlige investeringer bliver

reduceret frem til 2020.

Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt

af disse tilpasninger. Aftaleparterne er særligt

opmærksomme på udfordringen ved udskydelsen

af den nye Storstrømsbro. Dansk Byggeri

er ikke enig i, at det offentlige investeringsniveau

er for højt. Projekterne skal først og

fremmest bedømmes ud fra, om de giver et

tilstrækkeligt samfundsøkonomisk afkast. Vi

opfordrer regeringen til at arbejde mere med

OPP/privat medfinansiering. I vores prognose

er der ikke taget højde for en evt. nedadgående

tilpasning af de offentlige investeringer i 2017,

da dette endnu ikke er vedtaget.

Global klimaaftale på COP21 i Paris, december

2015

Efter mange års fiaskoer blev der endelig i 2015

opnået enighed om forpligtende klimamålsæt-


Konjunkturanalyse februar 2016 side 11/31

ninger. 196 lande har nu forpligtet sig til hver sit

CO2-reduktionsmål. Dermed er der sat en klimadagsorden

i stort set alle lande. Klimaomstilling

er en meget langvarig proces, som bl.a.

kræver udvikling af nye teknologier og opgradering

af bygningsmassen.

Danmark er i en styrkeposition på dette område

og har med COP21-aftalen fået et konkret

håndtag i salgsarbejdet på eksportmarkederne,

som kan kapitaliseres til nye grønne investeringer

til gavn for bygge- og anlægsbranchen.

Dansk Byggeri peger på den positive sideeffekt,

at mange af verdens store byer frivilligt har

opstillet målsætninger om at blive CO2-neutrale

inden for en fastsat årrække, hvilket kan have

lige så stor effekt på bæredygtig innovation,

vækst og beskæftigelse.

Udkants-vækstpakke ”Vækst og udvikling i hele

Danmark”, november 2015/februar 2016

23. november fremlagde regeringen 100 initiativer

til udvikling i hele Danmark. I overskriftsform

er det bedre rammer for landbrug, produktion

og investeringer, liberalisering af planloven,

gode muligheder for at bo og leve i yderområderne,

billigere pendling over Storebælt og 10

konkrete forsøgsprojekter ved kysterne, der

vurderes at have et investeringspotentiale på

op mod 4 mia. kr.

Til at gennemføre initiativerne er der afsat ca. 9

mia. kr. i 2015-19 inkl. de skatteelementer, der

er aftalt som en del af finanslov 2016. Den 9.

februar i år blev den første delaftale indgået

mellem regeringen, DF, LA og K. Her er der

bl.a. aftalt en bredbåndspulje, en målrettet erhvervsindsats

i tilbagegangsområder samt en

solidarisk forsikringsordning om arkæologiske

udgravningers indvirkning på nybyggerier. Intet

af dette har dog betydning for konjunkturanalysen.


2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016S

2017S

Konjunkturanalyse februar 2016 side 12/31

Beskæftigelsen

Siden 2013 har beskæftigelsen været stigende.

Beskæftigelsen steg med 4.000 arbejdere,

funktionærer og mestre i 2014 og med 7.000 i

2015, så der i fjor som helhed var 155.500 i

arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det

er det højeste niveau i de seneste seks år. Tilbage

i 2009 var der 158.700 beskæftigede, og

året blev betegnet som et decideret kriseår

ovenpå finanskrisen.

I 2015 var der fremgang i beskæftigelsen ved

anlægsvirksomhed på 9 % og ved nybyggeri på

7 %, mens beskæftigelsen ved reparation og

vedligeholdelse steg med kun 1 %.

Vi forventer, at beskæftigelsen i år vil stige med

et par tusinde arbejdere, funktionærer og mestre,

idet der er fremgang ved nybyggeri og

tilbygning og ved reparation og vedligeholdelse,

mens der er tilbagegang ved anlægsvirksomhed.

Fakta

Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte

år som gennemsnittet af Danmarks Statistiks

fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr.

medio februar, maj, august og november. Der

er tale om stikprøver. Denne opgørelse viser

som den eneste beskæftigelsen fordelt på hovedområder.

Figur 2: Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

i 2000-2017

1.000 beskæftigede

200

190

180

170

160

150

140

130

120

171

159

189

143

161

160,5

157,5

Hvis den økonomiske vækst bliver forstærket til

næste år, forventer vi, at der vil blive yderligere

3.000 beskæftigede. Det dækker over stigende

aktivitet ved både nybyggeri og bygningsreparation,

mens anlægsaktiviteten vil ligge på et

stabilt niveau i forhold til i år.

Beskæftigede i alt

Gennemsnit 2000-2017

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk

Redegørelse, diverse årgange og Dansk Byggeri

Tabel 3: Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2013-2017

2013 2014 2015 2016S 2017S

Nybyggeri 33.100 33.200 35.600 36.500 37.500

Reparation 55.000 58.600 59.200 61.000 62.500

Anlægsvirksomhed 18.100 17.700 19.300 18.500 18.500

Andet arbejde 4.200 5.000 6.000 6.000 6.000

Kontorarbejde 23.800 24.600 25.500 25.500 26.000

Ikke på arbejde* 10.200 9.200 9.700 10.000 10.000

Beskæftigede i alt 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500

Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


Konjunkturanalyse februar 2016 side 13/31

Produktionsværdi

I år forventer vi, at den professionelle produktionsværdi

stiger med 4,6 mia. kr. i løbende priser

svarende til 2,7 %. I 2017 skønner vi en

fremgang på 6,4 mia. kr., hvilket er en stigning

på 3,7 %. Hvis vi ser på udviklingen i faste priser,

så er der en vækst på 1,1 % i 2016, hvorefter

der i 2017 er en vækst på 2,1 %.

Hvis vi zoomer ind på nybyggeriet, så ser vi

efter et skidt 2015, at det nu går fremad med en

vækst på 4,6 % i 2016 og en vækst på 5,3 % i

2017. Fremgangen på dette område er båret af

flere ting. For det første er der kommet gang i

boligmarkedet, om end kravet om 5 % udbetaling

ved boligkøb lægger en dæmper på væksten

i boligpriserne. Det betyder, at det relativt

set bliver mere attraktivt at bygge nyt, hvorfor vi

også forventer en stigning i nybyggeriet i både

2016 og 2017.

Samtidig ser det ud til, at især 2017 bliver året,

hvor de store hospitalsbyggerier for alvor tager

fart – og det mere end opvejer den opbremsning,

som er på de kommunale budgetoverslag.

Derimod ser det ud til, at der ikke er vækst at

forvente fra erhvervslivets side. Der er stadig en

meget stor mængde ledige lokaler, og selvom

en del ligger forkert eller er nedslidte, så er der

også en ganske stor del, som ret hurtigt kan

komme i anvendelse.

Retter vi blikket videre mod markedet for reparation

og vedligeholdelse, forventer vi en stigning

på 4,6 % i 2016 og en stigning på 4,1 % i

2017. Der er især fremgang i aktiviteten i forbindelse

med bolighandler, mens der er effekter,

som trækker i den modsatte retning. Renoveringerne

af almene boliger falder i 2016 og

2017. Vi forventer også fald i den aktivitet, som

er affødt af BoligJobordningen, fordi den er

blevet indsnævret og dermed påvirker aktiviteten

i et mindre omfang end tidligere.

Anlægsområdet har i de senere år været med til

at holde hånden under den samlede aktivitet,

men i 2016 forventer vi et fald på 1,2 %, som

dog følges af en stigning i 2017 på 1,7 %.

Fakta

Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske

aktivitet uden fradrag af forbrug af

materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer

(fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der

er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg

og hovedreparationer samt ved almindelig reparation

og vedligeholdelse af bygninger og

anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser,

dvs. uden moms og afgifter. Oversigten

over produktionsværdien viser det samlede

bygge- og anlægsmarked.

Når man fra produktionsværdien ved bygge- og

anlægsaktivitet i alt fratrækker værdien af gørdet-selv

arbejde og sort arbejde samt øvrig

produktion (herunder eksport), så fremkommer

produktionsværdien for den professionelle indenlandske

bygge- og anlægsproduktion.

Medmindre andet er angivet, er det produktionsværdier

i løbende priser, der er vist og bliver

omtalt.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 14/31

Tabel 4: Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2013-2017, mia. kr.

2013 2014 2015 S 2016S 2017S

Løbende priser

Boliger

Nybyggeri 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0

Prof. hovedreparation 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7

Erhverv

Nybyggeri 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7

Prof. hovedreparation 5,1 5,5 5,4 5,7 5,9

Offentlige bygninger

Nybyggeri 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8

Prof. hovedreparation 3,7 4,0 3,9 4,1 4,3

Nybyggeri i alt 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5

Prof. hovedreparation i alt 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8

Professionelle byggeinvesteringer i alt 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4

Prof. bygningsreparation 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6

Professionel byggeaktivitet 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9

Anlæg

Nyanlæg 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6

Anlægsreparation 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1

Anlægsaktivitet i alt 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6

Gør-det-selv og sort arbejde 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6

Øvrig produktion (herunder eksport) 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6

Faste priser, 3. kvartal 2015

Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017S

Konjunkturanalyse februar 2016 side 15/31

Nybyggeri

Det samlede nybyggeri

Nybyggeriet er faldet til et lavt niveau. Både i

2014 og 2015 var det samlede påbegyndte

etageareal på ca. 5,0 mio. m², hvilket er godt

halvdelen af det årlige gennemsnit på 9,7 mio.

m² i perioden 2000-2009.

Vi skønner, at der i fjor var en svag opgang i

nybyggeriet, og at der i år og næste år vil blive

tale om en mere tydelig vækst, så der i 2017 vil

blive påbegyndt ca. 5,4 mio. m². Der er fremgang

i boligbyggeriet og det offentlige byggeri. I

fjor var der et fald i erhvervsbyggeriet, men vi

skønner, at der herefter vil være en svag fremgang

takket være stigende beskæftigelse i serviceerhvervene.

I år vil boligbyggeriet udgøre 2,0 mio. m² mod

knap 1,6 mio. m² i ”bund-året” 2013. Selv om

boligbyggeriet stiger, er der stadig tale om et

meget lavt niveau, når man sammenligner med

det årlige gennemsnit på 3,1 mio. m² i 2000-

2009. Hvis nybyggeriet af boliger i storbyerne

ikke følger med udviklingen i befolkningstallet,

vil folk ”klumpe sig sammen” i storbyernes boliger.

Dansk Byggeri vurderer, at der er behov for ca.

20.000 nye boliger om året frem mod 2020 af

hensyn til urbaniseringen, og herudover er der

behov for erstatningsbyggeri på ca. 5.000 boliger

om året, så det samlede behov er ca.

25.000 nye boliger om året ved nybyggeri eller

ved ombygning af de eksisterende ejendomme.

Vi skønner, at der i 2016 vil blive påbegyndt

15.000 boliger, dvs. kun 3/5 af det aktuelle behov.

Figur 3: Påbegyndt byggeri i 1985-2017

Mio. m2 etageareal

15

10

5

0

10,4

4,0

9,1

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

13,3

7,6

5,4

6,0 5,1

Etageareal i alt Gennemsnit 1985-2017

Erhvervsbyggeriet, som i år er på knap 2,0 mio.

m², er ikke set lavere siden 1950’erne. Det

skyldes, at finanskrisen og flytning af arbejdspladser

til udlandet har efterladt mange tomme

erhvervsbygninger.

Byggestatistikken er meget usikker på grund af

forsinkelser og fejl i indberetningerne fra kommunerne

til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Vi

er derfor varsomme med at tolke de foreløbige

tal fra Danmarks Statistik. Alle tal er Dansk

Byggeris skøn for de endelige tal.

Tabel 5: Nybyggeri i 2013-2017 målt ved det påbegyndte etageareal i 1.000 m2

2013 2014 2015 2016S 2017S

Helårsbeboelse 1.550 1.850 1.950 2.000 2.100

Erhvervsbygninger 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000

Kultur og institutioner 490 440 460 480 500

Bygninger i øvrigt 760 680 740 770 800

Påbegyndt etageareal i alt 5.110 4.960 5.050 5.200 5.400

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015S

2017S

Konjunkturanalyse februar 2016 side 16/31

Boligbyggeriet

Nybyggeriet af boliger er udsat for store udsving.

Antallet af påbegyndte boliger steg – i

runde tal, fra 16.000 i år 2000 til 36.000 i 2006,

hvorefter det faldt til 10.000 i 2009. Derefter

steg boligbyggeriet til 17.000 i 2011 på grund af

ekstraordinært mange almene boliger, og det

faldt så igen frem til 2013, hvor der blev påbegyndt

11.500 boliger.

I 2014 steg boligbyggeriet med 2.500 til 14.000,

og vi skønner på baggrund af fremgangen på

boligmarkedet, at der også i 2015 var en stigning,

men at den dog kun blev på ca. 500.

De først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik

viser imidlertid et uændret niveau i 2015 forhold

til året før, men det er meget usikre tal på grund

af forsinkelser i indberetningerne til Bygningsog

Boligregistret, der danner grundlaget for

byggestatistikken fra Danmarks Statistik, som

kæmper med at korrigere for de mange og uregelmæssige

forsinkelser og fejl.

Dansk Byggeri skønner, at fremgangen i boligbyggeriet

vil fortsætte, og at det vil stige fra

14.500 boliger i 2015 til 15.000 i 2016 og

16.000 i 2017.

Figur 4: Antal påbegyndte boliger i 1985-2017

Antal boliger i 1.000

40

35

30

25

20

15

10

5

0

30,6

12,3

18,5

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

36,4

16,8

16,0

15,0

10,2

14,5

Tabel 6: Antal påbegyndte boliger i 2013-2017

2013 2014 2015 2016S 2017S

Fritliggende enfamilieshuse 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000

Række-, kæde- og dobbelthuse 2.000 2.400 2.800 3.200 3.500

Lejligheder i flerfamiliehuse 5.700 7.800 7.700 7.800 8.500

Boliger i alt 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Det private boligbyggeri

I de seneste tre år har nybyggeriet af private

boliger været stigende, og vi forventer, at den

positive tendens vil fortsætte. Fremgangen

skyldes først og fremmest vendingen på boligmarkedet,

som gør det attraktivt at bygge nyt.

Antallet af handlede parcel- og rækkehuse er i

landet som helhed vokset med stigende styrke

gennem 2014 og 2015, når man sammenligner

de enkelte kvartaler med de samme kvartaler

året før. Det har også været tilfældet for handlede

ejerlejligheder.

Forbedringen af boligmarkedet skyldes en

kombination af den gode udvikling på arbejdsmarkedet

med stigende beskæftigelse og positiv

udvikling i realindkomsterne samt de meget

fordelagtige finansieringsvilkår. Det har sammen

med den lave inflation udvidet købergrundlaget.

Fremgangen på boligmarkedet har bredt sig fra

de største byer til langt ud i landet. I 2015 var

antallet af handlede parcel- og rækkehuse større

end året før i alle fem regioner. Og det sam-


jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

jan-13

jan-14

jan-15

Konjunkturanalyse februar 2016 side 17/31

me var tilfældet for antallet af handlede ejerlejligheder.

Der er samtidig opstået en tendens til

fald i mængden af udbudte boliger.

Den øgede aktivitet på boligmarkedet har reduceret

liggetiderne. For landet som helhed blev

liggetiden for parcel- og rækkehuse reduceret

fra 315 dage i december 2014 til 273 dage i

december 2015. I de to regioner øst for Storebælt

har liggetiden været aftagende gennem de

to år fra december 2013 til december 2015,

mens liggetiden i de tre regioner vest for Storebælt

steg gennem 2014, hvorefter den faldt

kraftigt gennem 2015.

Boligpriserne har været stigende, og navnlig 1.

halvår 2015 var præget af store stigninger takket

være fald i renteniveauet i begyndelsen af

året, men i efteråret indtraf en stabilisering.

målt som et tremåneders gennemsnit. Da andelen

af projektsalg steg, trak det den gennemsnitlige

pris op, da de nyopførte projektlejligheder

typisk bliver solgt til en væsentlig højere

pris end de eksisterende, ældre lejligheder.

Godt en fjerdedel af salget af ejerlejligheder i

København var projektsalg.

Figur 5: Gennemsnitlige liggetider for handlede

boliger i 2005-2015

Antal dage

600

500

400

300

200

100

0

I 2015 oplevede vi den største årlige prisstigningstakt

for parcel- og rækkehuse siden 2006,

og der var prisstigninger i alle regioner, når man

sammenligner de gennemsnitlige priser i 2015

med priserne i 2014. I forhold til december

2006, hvor huspriserne toppede, var der dog

stadig en forskel i de nominelle priser på knap

15 %.

I fjor var de største prisstigninger i Region Hovedstaden

og de laveste prisstigninger i Region

Sjælland. I slutningen af året indtraf der en vigende

tendens i tre af de fem regioner.

På markedet for ejerlejligheder var der i 2015

tale om de største prisstigninger siden 2006, og

for landet som helhed nåede de nominelle priser

op på næsten samme niveau som i december

2006, dengang priserne toppede. Korrigeret

for inflationen var de reale priser dog stadig

noget lavere (ca. 14 %) end for knap ti år siden.

Fremgangen skyldes især, at projektmarkedet i

København var hedt med både et stigende

antal handler og stigende priser. Priserne på

nye projektlejligheder steg ifølge ”home” med

24,5 % fra december 2014 til december 2015

Fritidshuse

Parcel- og rækkehuse

Ejerlejligheder

Anm.: Seneste observation er december 2015.

Kilde: Realkreditrådet

Handlerne i Region Hovedstaden tegner sig for

ca. 2/5 af de samlede handler med ejerlejligheder,

mens Region Midtjylland tegner sig for ca.

1/5.

Der har også været pæn fremgang i markedet

for projektlejligheder i Aarhus, hvor priserne på

nye lejligheder kostede 16 % mere end de eksisterende

lejligheder, mens antallet af handler

steg kraftigt.

Dansk Byggeri forventer, at boligpriserne fortsat

vil stige i landet som helhed, men at stigningstakten

bliver lavere end i fjor. Der er allerede en

tendens til lavere tempo på boligmarkedet. Man

bør her være opmærksom på, at hvis der bliver

solgt relativt flere boliger uden for de dyre områder,

så vil det trække gennemsnitsprisen for


Konjunkturanalyse februar 2016 side 18/31

landet som helhed ned, selv om ingen huse er

faldet i pris.

Det lidt lavere tempo skyldes formentlig også,

at det fra 1. november i fjor er et krav, at køberne

ifølge bekendtgørelsen om god skik for finansiel

virksomhed selv skal stille med mindst 5

% af finansieringen ved boligkøb. Det vil sammen

med en ny vejledning om belåning af boliger

i områder med høje prisstigninger og et højt

prisniveau bidrage til at lægge et restriktivt loft

for lånemulighederne, især for førstegangskøbere.

Den fremgang, som vi har oplevet i det private

boligbyggeri i 2013-2015, ventes at fortsætte

efter at have taget en pause i år på grund af de

skærpede krav til boligejernes økonomi. Vi forudser

en svag fremgang i nybyggeriet af parcelog

rækkehuse samt af boliger i flerfamilieshuse

i de større byer. Der er tale om både flere ejerlejligheder

og flere pensionskasseboliger.

Tabel 7: Antal påbegyndte private boliger i 2013-2017

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Det almene boligbyggeri

Nybyggeriet af almene boliger bliver stimuleret

ved, at det kommunale indskud til grundkapital

er sat ned fra 14 % til 10 % af anskaffelsessummen

pr. 1. juli 2012. Det bidrog til, at påbegyndelserne

steg fra kun 2.800 almene boliger i

2013 til ca. 3.500 i både 2014 og 2015. Årsagen

til den langsomme reaktion er, at det varer

mange måneder, fra et tilsagn bliver givet, til

spaden kommer i jorden.

Ved arbejdet med budgetlægningen for 2016

vidste kommunerne ikke, at grundkapitalindskuddet

ville blive forlænget på 10 % i 2017 og

2018. Det blev i slutningen af september i fjor

aftalt mellem regeringen og Kommunernes

Landsforening. På den baggrund forventer vi, at

Tabel 8: Antal påbegyndte almene boliger i 2013-2017

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. *inklusiv friplejeboliger

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

2013 2014 2015 2016S 2017S

Fritliggende enfamilieshuse 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000

Række-, kæde- og dobbelthuse 1.300 1.700 2.100 2.200 2.500

Lejligheder i flerfamiliehuse 3.600 4.900 5.000 5.000 5.200

Boliger i alt 8.700 10.400 11.100 11.200 11.700

en del af de byggeprojekter, som var berammet

til 2016, vil blive udskudt til 2017 eller 2018.

Der er et stort behov for flere almene boliger,

navnlig i universitetsbyerne, og derfor forudser

vi en stigende tendens i tilsagnene i år og til

næste år. Dansk Byggeri forudser, at det almene

boligbyggeri vil stige med nogle få hundrede

boliger både i år og til næste år.

Politikerne vil kunne stimulere nybyggeriet af

almene boliger, hvis kommunernes indskud til

grundkapital blev sat yderligere ned til 7 % af

anskaffelsessummen, og hvis kommunerne fik

mulighed for at optage lån til finansiering af

grundkapitalen. Denne recept blev brugt i de

første år af 2000’erne og som led i forårspakken

i 2004.

2013 2014 2015 2016S 2017S

Almene familieboliger 1.100 1.200 1.100 1.400 1.700

Ungdomsboliger 1.000 1.300 1.300 1.300 1.400

Ældreboliger* 700 1.100 1.000 1.100 1.200

Boliger i alt 2.800 3.600 3.400 3.800 4.300


Konjunkturanalyse februar 2016 side 19/31

Sommerhuse

Der blev i 2015 handlet flere fritidshuse end i

2014, og den gennemsnitlige liggetid blev i fjor

reduceret med én måned til knap 14 måneder

for landet som helhed.

I efteråret 2015 lå de handlede priser på landplan

1,8 % over niveauet året før.

I Region Sjælland steg priserne med knap 9 %

og i Region Hovedstaden med 4 %. I Region

Midtjylland var stigningen 3 %, mens priserne

faldt i Region Syddanmark med 4 % og i Region

Nordjylland med godt 6 %.

Under konjunkturopsvinget midt i 00’erne steg

nybyggeriet af sommerhuse til 3.700 i 2005,

hvorefter det faldt til 1.400 i 2012. Vi skønner,

at det herefter har ligget på et stabilt niveau.

Det påbegyndte etageareal, som omfatter både

nybyggeri og tilbygninger, er i år på ca. 150.000

m², og vi forventer kun en svag vækst til næste

år.

Tabel 9: Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2013-2017 i 1.000 m2

2013 2014 2015 2016S 2017S

Fabrikker og værksteder 290 260 300 300 300

Administration, handel og lager 730 650 620 650 650

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne 240 280 230 250 250

Landbrug 1.050 800 750 750 800

Erhvervsbyggeri i alt 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Erhvervsbyggeriet

Nybyggeriet af erhvervsbygninger har i de seneste

par år ligget på et historisk lavt niveau.

Der er påbegyndt knap 2 mio. m² om året, hvilket

er markant under det halve af niveauet på

4,3 mio. m² i 2004, som er året inden det seneste

konjunkturopsving for alvor satte ind.

Fra og med 2010 har de private virksomheders

investeringer i udbygning og opretholdelse af

erhvervsbygningerne ligget på et så lavt niveau,

at det ikke har været tilstrækkeligt til at kunne

opveje værditabet ved nedslidningen af bygningerne.

Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri var

der i fjor et forfald på 13 mia. kr., da de faste

bruttoinvesteringer i nybyggeri og hovedreparationer

af erhvervsbygningerne var ca. 20 mia.

kr., og forbruget af fast realkapital var 33 mia.

kr.

Det beskedne niveau for investeringerne skyldes

finanskrisen og lavkonjunkturen samt udflytning

af produktion af varer og tjenesteydelser,

fx administrative funktioner, til udlandet.

Hertil kommer strukturelle virkninger ved den

ekspansive nethandel, som reducerer behovet

for centralt beliggende butiksarealer, men til

gengæld lægger beslag på mere lagerkapacitet.

Der er i takt med faldet i beskæftigelsen under

finanskrisen frem til 2013 blevet flere og flere

tomme erhvervslokaler. Herefter har beskæftigelsen

været stigende, og det har bidraget til at

vende udviklingen i de ledige erhvervslokaler,

så der nu er lidt færre tomme lokaler på nær

inden for detailhandlen, som i fjor oplevede en

stigning.

Virksomhedernes investeringer i nybyggeri

afhænger først og fremmest af forventningerne

til afsætningen og produktionen sammenholdt

med udnyttelsen af produktionskapaciteten.

Med den nuværende lavkonjunktur og udsigterne

til en lav økonomisk vækst også i det indeværende

år, er der ikke grundlag for at vente

andet end en meget svag fremgang i erhvervsbyggeriet.


1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

1. kvt. 2003

1. kvt. 2004

1. kvt. 2005

1. kvt. 2006

1. kvt. 2007

1. kvt. 2008

1. kvt. 2009

1. kvt. 2010

1. kvt. 2011

1. kvt. 2012

1. kvt. 2013

1. kvt. 2014

1. kvt. 2015

1. kvt. 2016

Konjunkturanalyse februar 2016 side 20/31

Fabrikker og værksteder

Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har

gennem de senere år stabiliseret sig på omkring

0,3 mio. m² efter at have været på 0,9

mio. m² i 2008 og 0,7 mio. m² i 2004.

Figur 6: Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder

i 1985-2017

Mio. m2

1,8 1,68

1,6

1,4

1,2

1,32

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

0,46

0,88

1,18

0,67

0,89

0,30

0,30

Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse i oktober

2015 er formålet med investeringerne i

2016 først og fremmest rationalisering af driften,

31 % vægtet efter beskæftigelsen, og erstatning

af nedslidt materiel og udstyr, 29 %. På

tredjepladsen er udvidelse af produktionskapaciteten

med 22 %, hvilket var en anelse mindre

end året før, hvor det var 23 %. På fjerdepladsen

var andre formål som miljø og sikkerhed,

18 %.

Figur 7: Ledighedsprocent for erhvervslokaler i

1.1.2003 - 1.1.2016

12%

10%

8%

6%

4%

2%

0%

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

I industrien har produktionsindekset vist en

positiv trend fra 2009 til 2015, og der har også

været stigende kapacitetsudnyttelse, men ikke

desto mindre var udnyttelsen af kapaciteten i

slutningen af 2015 knap 10 % mindre end under

konjunkturopsvinget i 2007, som var dengang

udnyttelsen lå på sit højeste niveau.

Gennem de seneste år er der sket et markant

fald i ledigheden for lager- og produktionslokaler.

Ifølge Oline-ED Statistikken faldt bestanden

af ledige lager- og produktionslokaler fra 4,0 %

af den skønnede bygningsmasse pr. 1. januar

2014 til 3,5 % pr. 1. januar 2015 og 3,0 % pr. 1.

januar 2016.

Der er dog fortsat mange ledige lokaler målt

ved etagearealet. I januar i år var der 3,04 mio.

ledige m². Til sammenligning var der i oktober

2007 1,35 mio. m² og i oktober 2008 1,8 mio.

m².

Kontor Detail Lager- og produktion

Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvt. 2011 herefter Oline-ED

Statistikken

Betragter vi indikatorerne er der ikke grundlag

for at forvente ændring i niveauet for byggeriet

af fabrikker og værksteder, som vi skønner til

ca. 0,3 mio. m² på årsbasis.

Administration

Nybyggeriet af bygninger til administration,

handel, lager og liberale erhverv steg fra 1,0

mio. m² i 2004 til 2,0 mio. m² 2008, hvorefter

det i 2009-11 svingede omkring 1,0 mio. m². I

2012-13 faldt det til omkring 0,7 mio. m², og i

2014-15 er det påbegyndte etageareal reduceret

til ca. 0,65 mio. m².

Siden foråret 2013 har den danske samfundsøkonomi

været præget af stigende beskæftigelse,

og væksten har især været inden for private

serviceerhverv. Selv om der er fremgang, melder

serviceerhvervene ikke om begrænsninger i

produktionen på grund af mangel på lokaler.

Med andre ord bliver behovet for nybyggeri af


1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017S

Konjunkturanalyse februar 2016 side 21/31

administrationsbygninger mv. hæmmet af de

mange ledige lokaler.

Ifølge Oline-ED Statistikken steg ledigheden for

kontorlokaler fra 8,8 % af bygningsmassen pr.

1. januar 2015 til 8,9 % pr. 1. januar 2016. Der

var således 2,1 mio. m² ledige lokaler i begyndelsen

af 2016.

I Region Hovedstaden blev ledighedsprocenten

pr. 1. januar 2016 opgjort til 10,5 % mod 9,5 %

på samme tid året før. Gennem 2015 steg de

ledige kontorlokaler med 0,1 mio. m² til knap

1,2 mio. m². Og udflytning af 3.900 arbejdspladser

fra hovedstaden til provinsen vil øge

mængden af ledige lokaler med godt 0,1 mio.

m².

For detailhandelen faldt ledigheden fra 6,2 % af

bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 6,1 % pr.

1. januar 2016. I januar i år var der dermed 0,75

mio. m² ledige detailhandelslokaler, hvilket er

godt 20.000 m² færre end året før.

De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Mange

er klar til indflytning, mens mange andre

lokaler er i tomme bygninger, der er i en så

dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor

venter på at blive renoveret eller revet ned.

.

Figur 8: Påbegyndt byggeri af bygninger til administration,

handel og lager samt liberale erhverv i

1985-2017

Mio. m2

2,5

2,0

1,5

1,0

1,01

0,5

0,0

1,65

0,51

1,50

0,99

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

1,96

0,62

0,65

Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelserne

både i år og til næste år vil blive af næsten

samme omfang som i fjor. Tendensen peger

dog op takket være forventninger om fortsat

fremgang på arbejdsmarkedet og dermed behov

for mere etageareal af moderne kvalitet

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene

Der er tale om el-, vand- og varmeværker,

transport- og garageanlæg samt hoteller og

restauranter. Nybyggeriet følger udviklingen i

byerhvervene. På årsbasis bliver der påbegyndt

ca. 0,25 mio. m².

Landbrug

Kategorien omfatter avlsbygninger som stalde,

lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme

og væksthuse i gartnerier samt bygninger

ved råstofudvinding.

Det påbegyndte landbrugsbyggeri er faldet til

ca. 0,77 mio. m² i 2015, hvilket er knap en tredjedel

af det gennemsnitlige niveau på 2,35 mio.

m² i 2000-09. Vi forventer, at de foregående års

tilbagegang vil blive afløst af en stabilisering i år

og en svag fremgang til næste år.

Investeringerne er faldet som følge af en kraftigt

forringet likviditetssituation og pres på egenkapitalen.

Mange heltidsbrug har derfor oparbejdet

et investeringsbehov, men de lave priser på

nogle af de mest betydningsfulde landbrugsvarer

vil sammen med vanskelig adgang til kredit

medføre et lavt niveau for investeringerne i

perioden 2015-2017.

Mælke- og svineproducenterne er i en lavkonjunktur

med indkomster betydeligt under det

normale niveau. Det skyldes fald i efterspørgslen

som følge af Ruslands importstop og opbremsning

i Kinas import af mejeriprodukter,

mens der er et stort udbud bl.a. som følge af

ophævelsen af mælkekvoter i EU. På den anden

side er det positivt, at de lave rentesatser

begrænser landbrugsbedrifternes finansielle

omkostninger, og priskonkurrencen bliver begunstiget

af en stærk dollar.


1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017S

Konjunkturanalyse februar 2016 side 22/31

SEGES - det nye navn for Videncentret for

Landbrug, skønner i en prognose fra januar i år,

at der er udsigt til en forsigtig vending for landbruget

som helhed i 2016 og 2017, da driftsresultatet

vil blive markant forbedret i forhold til

2015. Der er forventninger om, at bytteforholdet

vil blive forbedret for mælke- og svineproducenter.

Den nyligt vedtagne ”Landbrugspakke” vil

også forbedre indtjeningen, og puljen til udbygning

og modernisering af kvægstalde er forøget

med 110 mio. kr. til 243 mio. kr. ved fremrykning

af midler fra 2017 og 2018. I de seneste år

er produktiviteten forøget, og det vil ligeledes

bidrage til forbedre landbrugets økonomi.

Vendingen indtræffer i forskelligt tempo. Ifølge

SEGES vil planteproducenterne opleve fremgang

i 2016 på grund af højere salgspriser og

”Landbrugspakken”. Svine- og mælkeproducenterne

har derimod udsigt til endnu et vanskeligt

år ”med omtrent et nulresultat i 2016”, da forbedringen

i bytteforholdet og ”Landbrugspakken”

først vil slå igennem i 2017. Det indebærer,

at der også i 2016 vil være et stort behov

for likviditet i mange bedrifter.

Figur 9: Påbegyndt byggeri af bygninger til avlsbygninger

til landbrug mv. i 1985-2017

Mio. m2

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

0,9

2,6

3,2

0,9

0,80

0,75

SEGES skønner, at heltidsbedrifternes gennemsnitlige

investeringskvote er på 3,4-3,5 % i

årene 2015-2017. Det er knap halvdelen af

niveauet i 2004-2008, hvor investeringskvoten

var 7,1 %.

Historisk har den gennemsnitlige investeringskvote

i heltidsbedrifterne typisk ligget på 5-6 %,

så sammenligner vi i forhold til størrelsen af

landbrugets produktionsapparat, så vil niveauet

for investeringerne i de kommende år fortsat

være lavt.

Institutionsbyggeriet

Nybyggeriet af institutioner har de seneste år

levet en mindre omtumlet tilværelse, hvor der

har været en god bund under aktiviteten bl.a.

baseret på universitetsbyggerier og opstart af

supersygehusene. De store hospitalsbyggerier

ser nu ud til for alvor at slå igennem med et løft

i 2017 og 2018.

Figur 10: Større investeringer i offentlige institutioner

i 2012-2020

Mia. kr.

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Hospitaler Uddannelse Andre off. bygninger

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Der er stor spredning i indkomsterne hos landbrugsbedrifterne.

Ifølge SEGES er den bedste

tredjedel i stand til at præstere indtjeninger til

en passende ejeraflønning, konsolidering og

investeringer. Der er stadig tale om en strukturel

udvikling mod færre, men større bedrifter.

Anm.: Figuren omfatter både nybyggeri og reparation og vedligeholdelse.

Der er medtaget investeringer på mindst 50 mio.

kr., hvor formålet skønnes at være offentligt, men godt kan

være finansieret af fx private, fonde eller selvejende institutioner.

Kilde: Parabyg og Dansk Byggeri

Det offentlige nybyggeri af bygninger til kultur

og institutioner forventes at stige fra 0,46 mio.

m² i 2015 til 0,48 mio. m² i 2016 og 0,50 mio. m²

i 2017.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 23/31

Den stigende byggeaktivitet bliver indikeret i

figur 10, som omfatter nybyggeri og renoveringer

samt projekter med både renovering og

nybyggeri foruden byggemodninger. Stigningen

i nybyggeriet vil således ikke til fulde afspejle

den viste stigning i figuren.

Figur 11: Bruttoanlægsudgifter i kommuner og

regioner i 2007-2016

Mia. kr.

35

30

25

20

15

10

5

0

Byggeri

Ældreboliger

Forsyningsområdet

Borgernære områder

Anlæg

Regioner

Anm.: Der er taget udgangspunkt i regnskabsdata for 2007-

2014. For 2015-2016 er der tale om budgettal.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

I figur 11 kan man se de kommunale og regionale

bruttoanlægsudgifter, som både indeholder

nybyggeri samt større renoveringsarbejder. I

figuren er der stort set stilstand fra 2014 til

2015, mens der er et lille fald til 2016. Vi forventer,

at regionerne på samme vis som i de seneste

år vil overskride budgetterne, så vi kommer

til at se en stigning hvert år i 2015, 2016 og

2017.

I 2016 udmøntes der 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden,

som skal anvendes til et løft af de fysiske

rammer på de borgernære områder: folkeskolen,

daginstitutioner og ældreområdet samt

idræt.

På disse kvalitetsfondsområder er der dog sket

et fald på mere end 2 mia. kr. siden 2012.

Selv om der bliver investeret mindre i ældreboliger,

stiger nybyggeriet af institutioner samlet

set for byggeriet, da der er stigende investeringer

i hospitaler. Der budgetteres også med en

lille stigning i de kommunale anlægsarbejder,

hvilket således mere eller mindre opvejer faldet

i byggeriet.

Det skal pointeres, at alle data tyder på, at

sanktionsreglerne for kommunerne har betydet,

at de for at undgå budgetoverskridelser sørger

for, at de anvender mindre end budgetteret. Vi

frygter derfor, at niveauet for investeringerne

bliver mindre end planlagt.

Modsat har der de seneste år været store budgetoverskridelser

i regionerne, og vi forventer

også en overskridelse i 2016 samt et højere

investeringsniveau i forhold til budgetoverslaget

for 2017. Derfor vurderer vi, at der kommer

fremgang i 2017.


2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Konjunkturanalyse februar 2016 side 24/31

Reparation og vedligeholdelse

Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse

blev i 2015 styrket af konjunkturfremgangen,

flere bolighandler og genindførelsen af BoligJobordningen.

Det ekstraordinære fald i oliepriserne

og de meget lave renter har skabt en

uventet stigning i aktiviteten. Der var i fjor

59.200 beskæftigede ved bygningsreparation.

Antallet af bolighandler er vokset, og der bliver

ofte renoveret i forbindelse med klargøringen til

salg og efter indflytningen i den nye bolig. Mange

boligejere har oplevet stigninger i friværdierne,

hvilket gør dem investeringsvillige. Disse

positive tendenser får også betydning for

aktiviteten fremadrettet.

Figur 12: Samlede investeringer med tilsagn om

støtte fra Landsbyggefondens renoveringsramme

2015

24%

9%

24%

Kilde: Landsbyggefonden

35%

8%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Salgspriserne og antal lånetilbud er steget, og

når boligpriserne stiger, så bliver det muligt at

tage lån i friværdien, som ofte anvendes til reparation

og vedligeholdelse af boligen. Væksten

i lånetilbuddene kan derfor indikere øget

aktivitet på markedet for bygningsreparation.

De disponible realindkomster ventes at vokse i

de kommende år, og det vil medføre øget privatforbrug

og øgede investeringer i boliger i

form af renoveringer, fx nyt køkken, nyt bad

mm.

Genindførelsen af BoligJobordningen har betydelig

effekt på aktiviteten ved hovedreparation

og almindelig renovering.

BoligJobordningen blev i sommeren 2015 genindført

i uændret form med tilbagevirkende

kraft. Vi vurderer, at fraværet at ordningen i

første halvår af 2015 har medført, at den ikke

har haft den fulde effekt i 2015.

I 2016 og 2017 er der sket en omlægning af

ordningen til en ny ”grøn BoligJobordning”. Det

vil betyde et fald i omfanget af renoveringsaktiviteter,

som er affødt af den nye ordning, i forhold

til renoveringsaktiviteterne ved den oprindelige

BoligJobordning.

Derudover forventes øget aktivitet i 2016 og

2017 i forbindelse med udflytning af ca. 3.900

statslige arbejdspladser samt indkvartering af

flygtninge. Der bliver ofte renoveret og bygget

om i forbindelse med flytninger til nye kontorlokaler.

Det ventes også, at mange tomme boliger

bliver istandsat for at huse flygtninge.

Figur 13: Investeringsafløb af Landsbyggefondens

tilsagn til renovering, 2016-priser

Mia. kr.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Anm.: Landsbyggefondens tilsagn og forslag til investeringsrammer

i 2005-2020.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt

Dansk Byggeri

I modsætning til boligejere er det private erhvervsliv

tilbageholdende med at reparere og


Konjunkturanalyse februar 2016 side 25/31

vedligeholde erhvervsbygningerne i et tilstrækkeligt

omfang med det resultat, at der sker en

udhuling af værdien af erhvervsbygningerne,

som udgør de fysiske rammer for de private

arbejdspladser. Hvis udhulingen ikke bliver

bremset, vil det medføre et alvorligt renoveringsefterslæb,

som med tiden risikerer at

svække landets konkurrenceevne.

Aktiviteten ved bygningsreparation bliver også

stimuleret af renoveringer af mange offentlige

ejendomme.

Boligaftalen i november 2014 øgede Landsbyggefondens

renoveringsramme fra 2,2 mia. kr. i

2014 til 4,2 mia. kr. i 2015 og 2016, men på

trods af aftalen faldt aktivitetsniveauet i 2015,

og det vil fortsat falde i 2016 og 2017. Der har

været tale om et ekstraordinært højt niveau, og

aktiviteten bliver nu reduceret kraftigt. Dansk

Byggeri forventer, at investeringerne til renovering

af de almene boliger vil falde med omkring

1 mia. kr. i 2016 og yderligere ca. 1 mia. kr. i

2017.

Den regionale fordeling af Landsbygefondens

samlede renoveringsramme for 2015 er vist i

figur 12. Der er tale om renovering af i alt

13.905 almene boliger, til en værdi af 4,2 mia.

kr.

Samlet set forventes det, at beskæftigelsen ved

reparation og vedligeholdelse vil stige med godt

2.000 arbejdere og mestre fra 2015 til 2017, så

der til næste år vil være 62.500 beskæftigede.

Den forventede fremgang, som primært skyldes

konjunkturudviklingen, vil i stort omfang blive

opvejet af tilbagegangen i renoveringerne af de

almene boliger.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 26/31

Anlægsvirksomhed

Anlæg er konstruktioner uden tag, dvs. trafikal

infrastruktur som veje, jernbaner, broer og havne

samt forsyningsmæssig infrastruktur som rør

til fjernvarme, vand og spildevand såvel som

kabler til el- og teletransmission.

I 2015 steg de samlede investeringer i anlæg,

og der var også en markant vækst i beskæftigelsen.

Ifølge Danmarks Statistiks steg beskæftigelsen

ved anlægsvirksomhed med 1.600

arbejdere og mestre eller med 9,0 %, målt ved

forskellen på gennemsnittet af de fire tællinger i

2014 og 2015.

Det er vanskeligt at skønne over den fremtidige

beskæftigelse på grund af vejret, fx kan nedbør

og hård frost hindre anlægsaktivitet. Hertil

kommer, at de forskellige segmenter har hvert

sit arbejdskraftindhold med hensyn til beskæftigelsen

i selve anlægsbranchen og i de leverende

erhverv.

I oversigten er vist de budgetterede udgifter på

udvalgte anlægsområder fra 2014 til 2017. Da

projekterne har en projekteringsfase og derefter

en fase for udførelse af entrepriserne, vil omsætningen

i de udførende anlægsvirksomheder

i det enkelte år ikke svare til de budgetterede

anlægsudgifter i det samme år. Det vil sige, at

vi kan ikke direkte sammenligne udviklingen i

de budgetterede investeringer med udviklingen

i omsætningen og beskæftigelsen.

Der er mange store projekter, som i fjor har

bidraget til høj anlægsaktivitet. Med fravær af

aktiviteten fra den faste forbindelse under Femern

Bælt forventer vi tilbagegang i de samlede

anlægsinvesteringer, så der i 2016 vil blive tale

om stort set samme aktivitetsniveau som for to

år siden.

Ifølge budgetoverslagene for 2017 er der udsigt

til en svag opgang, men det er usikkert.

I aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

om Finanslov 2016 har man noteret sig, at de

planlagte offentlige investeringer ligger på et

væsentligt højere niveau frem mod 2020, end

man mener, at der er råd til. Det skønnes, at

investeringerne overstiger det forudsatte niveau

med 5 mia. kr. i 2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og

2,5 mia. kr. i 2019. Beløbene er eksklusiv

moms. Alle offentlige investeringer vil kunne

blive berørt af tilpasninger, men vi kender dem

ikke og derfor er der ikke taget højde for dem i

analysen.

Aftaleparterne er opmærksomme på udfordringerne

ved at udskyde åbningen af den nye

Storstrømsbro fra 2021 til 2024. Der er bevilget

4,2 mia. kr., hvoraf 0,3 mia. kr. er til nedrivning

af den nuværende bro. Anlægsloven blev vedtaget

i maj 2015, men projektet afventer politisk

stillingtagen i lyset af tidsplanen for udbygning

af de tyske jernbaner i tilslutning til Femern-

Bælt tunnelen og af tilstanden af den gamle

Storstrømsbro.

Regeringen vil også vurdere de jernbaneprojekter,

som er øremærket i Togfonden.

Varmeforsyning

Der er omfattende investeringer i udbygning og

fornyelse af fjernvarmenettet. Ifølge Dansk

Fjernvarme steg investeringerne med 1 mia. kr.

i 2015, hvorefter der er et fald på 0,3 mia. kr. i

2016 og en stigning på 0,1 mia. kr. i 2017. Anlægsarbejderne

er spredt over hele landet.

El-transmission

Hos Energinet.dk stiger investeringerne med

1,3 mia. kr. i 2016. Der er især aktivitet i regionale

forbindelser med kabellægning, udbygning

og forstærkning samt udlandsforbindelser.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 27/31

Veje

Vejdirektoratets investeringer i anlæg af veje

faldt i fjor med 0,55 mia. kr. og i år er der et fald

på 0,3 mia. kr. Til næste år er der en stigning til

det samme niveau som i fjor. Når den sidste

etape af motorvejen gennem Silkeborg åbner i

september 2016, bliver det eneste store igangværende

projekt motorvejen mellem Herning og

Holstebro, hvor etaperne åbner i henholdsvis

2017 og 2018.

Den kommende ny fjordforbindelse i Frederikssund

omfatter anlæg af 8 km motortrafikvej,

inklusiv en højbro på 1,4 km, som har fået navnet

Kronprinsesse Marys Bro. Anlægsarbejderne

med broen forventes iværksat i 2017 og

afsluttet i 2019.

På det statslige vejnet er der i 2014-17 afsat 1,4

mia. kr. til at videreføre den økonomisk optimale

vedligeholdelsesindsats.

Kommunernes investeringer i nye veje stiger

med 0,15 mia. kr. i 2016, hvorefter der er et fald

på 0,05 mia. kr. i 2017. Udgifterne til vedligeholdelse

af kommunale veje falder med 0,2 mia.

kr. i år og med 0,1 mia. kr. til næste år.

Baner

Investeringerne på jernbaneområdet, som omfatter

både fornyelser og anlæg, falder fra 6,4

mia. kr. i 2015 til 5,4 mia. kr. i 2016, da aktiviteten

ved den nye bane København-Køge-

Ringsted kulminerede i fjor. I 2017 er der udsigt

til en stigning på knap 1,4 mia. kr. til 6,7 mia. kr.

Væksten skyldes implementeringen af signalprogrammet.

Et andet stort område er elektrificeringen.

Banedanmark har udskudt indgåelse af en

række kontrakter for projekter på banestrækningen

mellem Ringsted og syd for Holeby, da

bygherren afventer politikernes beslutning om

den videre proces for Femern Bæltforbindelsen.

Cityringen

Anlægsarbejderne med Metro Cityringen er

kulmineret i de to foregående år, så investeringerne

falder til 3,1 mia. kr. i år. Der er boret

godt halvdelen af de 29 km tunneller. På flere

byggepladser er man nu i gang med at indrette

de underjordiske metrostationer, og man er

også begyndt at lægge skinner og udføre installationsarbejder

på den første tunnelstrækning.

Afgreningen af en metrolinje fra Cityringen til

Nordhavn er i gang. Nordhavn metrostation

bliver underjordisk, og Orientkaj metrostation

bliver på en højbane. Der er endvidere ved at

blive etableret et afgreningskammer ved Havneholmen

fra Cityringen til den kommende

Sydhavnsmetro.

Femern Bælt-Forbindelsen

Anlægsarbejderne med den faste forbindelse

under Femern Bælt venter på godkendelse fra

den tyske myndighed, LBV Kiel, som ifølge

transportministeren for Slesvig-Holsten kan

forventes i 2017. Hvis godkendelsen bliver indbragt

for den tyske Forbundsforvaltningsdomstol,

vil igangsættelsen af anlægsarbejderne

blive yderligere forsinket. Dette projekt er derfor

ikke med i oversigten.

Vand og spildevand

Ifølge Forsyningssekretariatet i Konkurrenceog

Forbrugerstyrelsen falder investeringerne i

vandforsyning med 0,1 mia. kr. til 1,8 mia. kr. i

2016, mens investeringer i spildevandsledninger

falder med knap 0,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr.

Vi kender ikke selskabernes forventede investeringer

i 2017, men der er et investeringsefterslæb,

og på den baggrund forventer Dansk

Byggeri, at investeringerne til næste år vil blive

af mindst samme omfang som i det indeværende

år.

Byggemodning

Det voldsomme fald i nybyggeriet har reduceret

behovet for byggegrunde, og kommunernes

investeringer i jordforsyning er derfor reduceret

til et historisk lavt niveau på 1 mia. kr. i 2015.


Konjunkturanalyse februar 2016 side 28/31

For første gang i mange år budgetterer kommunerne

med en stigning i udgifterne til jordforsyning.

En del er til køb af jord, mens den øvrige

del er til byggemodning, og dermed er der

langt om længe udsigt til vækst i anlægsarbejderne

med byggemodning.

Havne

I oversigten er kun vist kommunes investeringer

i havne, da vi ikke kender de øvrige data, men

ifølge foreningen Danske Havne investerer

havnene store beløb i forbedringer og udvidelser.

Der er skønsmæssigt tale om mere end 1

mia. kr. om året. De gamle arealer og kajer med

ringe vanddybde bliver omdannet til nye byområder,

mens der bliver anlagt nye kajer længere

ude.

Tabel 10 A: Udvalgte anlægsarbejder i 2014-2017, mio. kr. 2016-priser

2014R 2015B 2016B 2017BO

Varmeforsyning 3.500 4.500 4.200 4.250

Energinet.dk 2.450 2.350 3.700 3.350

Energi i alt 5.950 6.850 7.900 7.600

Vejdirektoratet: Anlæg 3.850 3.300 3.000 3.300

Kommuner: Anlæg af veje 3.950 3.350 3.500 3.450

Nyanlæg af veje i alt 7.800 6.650 6.500 6.750

Kommunale havne 400 250 150 100

Banedanmark 5.200 6.450 5.400 6.750

Metro Cityring 4.600 4.250 3.100 2.500

Femern landanlæg ved Rødby 0 0 0 0

Trafik i alt 18.000 17.600 15.150 16.100

Kystbeskyttelse 100 200 200 150

Spildevandsanlæg 6.200 6.850 6.600 6.600

Vandforsyning 1.700 1.900 1.800 1.800

Miljø i alt 8.000 8.950 8.550 8.550

Jordforsyning/Byggemodning 1.150 1.000 1.450 1.350

Fritidsområder 150 150 150 150

Byggemodning og fritidsområder 1.300 1.150 1.650 1.500

Udvalgte anlægsprojekter i alt 33.250 34.500 33.200 33.800

Anm.: 2014 er regnskabstal, mens 2015 samt 2016 er budgettal og 2017 er budgetoverslagstal. Tallene er ekskl. moms.

Kilde: Finansministeriet, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet og Danmarks Statistik

Tabel 10 B: Udgifter til vedligeholdelse og drift veje i 2014-2017, mio. kr. 2016-priser

2014R 2015B 2016B 2017BO

Vejdirektoratet: Drift og vintertjeneste 800 800 800 800

Vedligeholdelse af kommunale veje 5.250 5.300 5.100 5.000

Drift og vedligeholdelse af veje i alt 6.000 6.100 5.900 5.800

Anm.: 2014 er regnskabstal, mens 2015 samt 2016 er budgettal og 2017 er budgetoverslagstal. Tallene er ekskl. moms.

Kilde: Finansministeriet, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet og Danmarks Statistik


Konjunkturanalyse februar 2016 side 29/31

Nøgletal

Tabel 11: Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2008-2017

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S

Nybyggeri 51.100 36.100 30.100 33.500 33.000 33.100 33.200 35.600 36.500 37.500

Reparation 62.500 58.400 53.900 55.200 54.300 55.000 58.600 59.200 61.000 62.500

Anlægsvirksomhed 20.500 19.900 18.000 19.100 19.300 18.100 17.700 19.300 18.500 18.500

Andet arbejde 7.000 5.800 4.800 4.400 3.800 4.200 5.000 6.000 6.000 6.000

Kontorarbejde 26.800 25.400 24.100 23.600 23.300 23.800 24.600 25.500 25.500 26.000

Ikke på arbejde* 13.400 13.200 12.300 10.000 10.900 10.200 9.200 9.700 10.000 10.000

Beskæftigede i alt 181.400 158.600 143.200 145.900 144.600 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500

Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. Delbrancherne summerer ikke til totalen

grundet afrunding. S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Tabel 12: Antal påbegyndte boliger i 2008-2017

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S

Fritliggende enfamilieshuse 6.900 3.800 4.900 4.500 3.700 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000

Række-, kæde- og dobbelthuse 3.100 1.300 2.500 2.700 2.700 2.000 2.400 2.800 3.200 3.500

Lejligheder i flerfamiliehuse 7.100 5.100 8.200 9.600 7.800 5.700 7.800 7.700 7.800 8.500

Boliger i alt 17.100 10.200 15.600 16.800 14.200 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Tabel 13: Antal påbegyndte boliger i 2008-2017

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S

Helårsbeboelse 2.680 1.660 2.200 2.290 1.900 1.550 1.850 1.950 2.000 2.100

Fabrikker og værksteder 890 300 310 290 360 290 260 300 300 300

Administration, handel og lager 1.960 1.100 930 990 670 730 650 620 650 650

Øvrigt erhverv 340 250 340 280 330 240 280 230 250 250

Landbrug 1.930 1.350 930 1.120 1.050 1.050 800 750 750 800

Erhvervsbyggeri i alt 5.120 3.000 2.510 2.680 2.410 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000

Kultur og institutioner 280 390 410 400 410 490 440 460 480 500

Bygninger i øvrigt 1.160 940 930 830 680 760 680 740 770 800

Heraf: Sommerhuse 310 190 220 180 140 150 150 150 150 160

Garager, carporte, udhuse 700 590 580 520 440 480 440 500 530 550

Byggeri i alt 9.240 5.990 6.050 6.200 5.400 5.110 4.960 5.050 5.200 5.400

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


Konjunkturanalyse februar 2016 side 30/31

Tabel 14: Antal påbegyndte boliger i 2008-2017

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 S 2016S 2017S

Løbende priser

Boliger

Nybyggeri 33,5 17,7 15,2 20,8 17,1 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0

Prof. hovedreparation 26,2 24,9 23,8 28,7 28,6 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7

Boligbyggeri i alt 59,7 42,6 39,1 49,5 45,7 44,6 46,4 46,2 48,5 50,7

Erhverv

Nybyggeri 33,0 19,3 14,4 14,7 12,8 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7

Prof. hovedreparation 12,9 8,9 6,2 5,6 4,9 5,1 5,5 5,4 5,7 5,9

Erhvervsbyggeri i alt 45,9 28,2 20,6 20,3 17,7 17,1 17,0 15,7 15,9 16,6

Offentlige bygninger

Nybyggeri 12,8 13,3 12,4 13,3 16,4 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8

Prof. hovedreparation 2,1 2,6 3,0 2,9 3,2 3,7 4,0 3,9 4,1 4,3

Offentligt byggeri i alt 14,9 15,9 15,4 16,2 19,6 19,5 20,5 20,6 21,8 23,1

Nybyggeri i alt 79,3 50,3 42,1 48,8 46,3 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5

Prof. hovedreparation i alt 41,2 36,4 33,0 37,2 36,7 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8

Professionelle byggeinvesteringer i alt 120,6 86,7 75,1 86,0 83,1 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4

Prof. bygningsreparation 27,7 27,4 28,4 28,1 28,8 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6

Professionel byggeaktivitet 148,3 114,1 103,5 114,1 111,9 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9

Anlæg

Nyanlæg 25,1 23,6 26,4 29,5 33,0 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6

Anlægsreparation 21,6 22,6 21,8 21,0 20,9 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1

Anlægsaktivitet i alt 46,7 46,2 48,2 50,5 53,9 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 195,0 160,3 151,6 164,6 165,8 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6

Gør-det-selv og sort arbejde 30,8 29,0 27,8 29,0 30,6 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6

Øvrig produktion (herunder eksport) 16,4 13,5 11,8 10,5 9,2 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 242,1 202,9 191,2 204,1 205,6 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6

Faste priser, 3. kvartal 2015

Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 202,1 174,6 161,8 170,2 169,3 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 252,8 220,3 204,1 210,2 207,8 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon 72 16 00 00

info@danskbyggeri.dk

www.danskbyggeri.dk

Similar magazines