mellem vand og velfærd - KTC

ktc.dk

mellem vand og velfærd - KTC

MAGASIN | KTC ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Teknik

skaber velfærd

CAPACENT-undersøgelse for KTC:

Borgerne prioriterer teknik og miljø

Investeringer er forudsætning for velfærd

Skolens bygninger er en del af undervisningen

Inspiration til debat om teknik og velfærd


Virksomhedsdeltagere i

KTC Årsmøde 2009:

Capacent

COWI

Elbek & Vejrup

Grontmij I Carl Bro

Informi GIS

KMD

Niras

Orbicon Leif Hansen

Per Aarsleff

Rambøll

RGS 90

SKI

Tankegang

Wavin

Årstiderne Arkitekter

Magasin

KTCs ÅRSMØDE 2009

Udgiver:

KTC

Papirfabrikken 24

8600 Silkeborg

www.ktc.dk

Redaktion:

Teknik & Miljø

Michael Nørgaard

Kristian Jørgensen

INDHOLD

Forord | Teknik skaber velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Jørgen Grønnegård Christensen | Det er nuet, der gælder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Skolens bygninger er en del af undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Capacent | Borgerne prioriterer teknik højere end politikerne!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Tankegang | Samarbejde om kollektiv trafi k giver klimagevinst og velfærd . . . . . . . . 12

Bente Sorgenfrey | Investeringer og velfærd er hinandens forudsætninger . . . . . . . . . 14

Orbicon Leif Hansen | Grønne områder behøver ikke at være fi rkantede . . . . . . . . . 16

Grontmij I Carl Bro | Bæredygtig regnvands håndtering giver øget værdi . . . . . . . . . . 20

Kan danske kommuner lære af svenske kommuners klimatiltag? . . . . . . . . . . . . . . . 22

Rambøll | Få styr på ejendomsporteføljen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Elbek & Vejrup | Overblik gennem hele processen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

COWI | Fremtidens byer skal fi nde deres indre sjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Årstiderne Arkitekter | Bindslevs Plads – kulturelt center i Silkeborg . . . . . . . . . . . . . 30

Wavin | Styr på regnvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Informi GIS | Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningen 34

Dialogbaseret sagsbehandling gavner hele samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Åbenhed og samarbejde er vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

NIRAS | Bæredygtig planlægning i en hektisk politisk hverdag hverdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

RGS 90 | Holdninger ændrer adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

SKI | Fælles indkøb skaber velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46


Teknik

skaber velfærd

Velkomme til dette magasin som udgives i anledning af KTCs års-

mødekonference 2009. Omdrejningspunktet for konferencen har vi

prøvet at indfange i overskriften ”Teknik skaber velfærd”. Målsæt-

ningen er både at udfordre branchen til at tænke udover de vante

sektorgrænser, men også signalere at vi selv er klar til det.

Indlæggene i dette blad er blanding af indlæg fra de private sam-

arbejdspartnere, der deltager i årsmødet og andre aktuelle indlæg,

som vi håber kan give nye vinkler og inspiration til arbejdet i forvalt-

ningerne.

Udgangspunktet er også, at de kommunale budgetter er under

pres og mange væsentlige opgaver, der varetages af kommunerne,

bliver prioriteret hårdt. Den politiske prioritering er benhård, og

behovet for ny asfalt og renovering af alderdomshjem skal popu-

lært sagt afvejes mod fl ere ”varme hænder”. Det er ikke nogen

ny udfordring - men presset er stigende i disse år, hvor der er en

forøget kamp om ressourcerne. Det stiller nye krav til de tekniske

forvaltninger - direktører, mellemledere, medarbejdere – og til den

kommunale sektors private samarbejdspartnere. KTC ønsker med

årsmødekonferencen og dette magasin at give inspiration til, at

konferencedeltagerne kan anvende argumenter og alliancer på nye

måder derhjemme i hverdagen. Vi lægger stor vægt på, at debatten

bringes med hjem til den tekniske sektor - og til hele kommunens

ledelse. Vi skal bevise, at den tekniske sektor kan bidrage til hel-

hedstænkning i den kommunale forvaltning.

God læselyst og debat

Teknisk direktør Mikael Jentsch, formand for KTC

Teknisk direktør Mikael Jentsch, formand for KTC.

3


4

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Det er nuet,

der tæller

Anlæg og vedligehold har en

lav nutidsværdi for politikere.

Derfor skubber de problemerne

foran sig. Men der er ingen

nemme løsninger.

Af professor Jørgen Grønnegård Christensen,

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Den danske offentlige sektor er servicetung.

Det betyder, at rigtigt mange offentlige opga-

ver bliver løst af de offentlige myndigheder

selv. De driver skoler, børneinstitutioner, ple-

jecentre, sygehuse, universiteter, veje, vand-

værker, kloaker, jernbaner og meget, meget

mere. Ikke mindst kommuner og regioner er

store leverandører af service til danskerne.

I det daglige indebærer det to ting. Det

offentlige skal drive institutioner og virk-

somheder. Det gør det offentlige til landets

dominerende arbejdsgiver med op imod

800.000 medarbejdere i fuldtidsbeskæfti-

gelse. De skal have løn; de betjener samtidig

dag og dag ind danskerne med alle mulige

former for service. Ofte er det ydelser, som

den enkelte og den enkelte familie er stærkt

afhængig af, hvis hverdagen skal hænge

sammen.

Det indebærer også, at det offentlige skal

investere i bygninger og anlæg; tilsvarende

skal det vedligeholde skoler, daginstitutio-

ner, sygehuse, kloaker og veje. Det er sådan

set en forudsætning for, at det offentlige er

i stand til at løse drifts- og serviceopgaven.

Jørgen Grønnegård Christensen.

Politisk og administrativt er der blot den

hage ved det, at der ikke er nogen klar og

entydig sammenhæng mellem de udgifter,

der går til driften, og de udgifter, der går til

at investere i nye anlæg eller til at vedlige-

holde de eksisterende. Det illustrerer grafen

til overfl od.

Der har år for år været et stort pres på

kommunernes service. Det er kommet fra

borgerne, og det er også kommet fra po-

litikerne på landsplan, altså regeringen og

Folketinget. Kravet er, kommunerne leverer

god og rigelig service. Prisen er bestemt ikke

ligegyldig, men sandheden er, at udgifterne

til at drive alle de institutioner og virksomhe-

der, der leverer offentlige service vokser. Det

sker støt og roligt, med meget små udsving,

og sjældent udsving i nedadgående retning.

Det gjaldt også i tiåret op til kommunalre-

formen.

Det forholder sig anderledes med ud-

gifterne til nyanlæg og vedligehold. Om de

er for små eller store er ikke til at afgøre.

Derimod falder det i øjnene, at de ikke

udvikler sig med nogen form for stabilitet.

Der er ikke desto mindre et klart mønster:

De svinger voldsomt. Det viser sig ved, at

anlægsudgifternes andel af kommunernes

samlede driftsudgifter kører op og ned. Ved

starten af den viste periode, i 1995, var de

helt nede på 3,2 pct. Året efter var de oppe

på 5,2, men i årene frem til og med 2000 lå

de igen under 4 pct. Det mønster er fortsat.

I 2001 steg de til 5,4 pct., for så igen at falde

til under 5 pct.

Politisk prioriteringslogik

Forklaringen er enkel. Den ligger i den po-

litiske prioriteringslogik. I gamle dage, altså

den gang i 1960erne, da udbygningen af

velfærdsstaten tog fart, var man ganske vist

bange for anlægsudgifterne. De trak ufor-

udsete driftsudgifter med sig. Med nutidens

veludbyggede velfærdsstat er det omvendt.

Den har det med at fortrænge investeringer

i nye anlæg og vedligehold ud over det helt

nødtørftige.

For at forklare det skal man have fat i to

ting. Politikere skal have stemmer, og de

konkurrerer med hinanden om stemmer. I

kommunerne falder de stemmer med 4-års-

intervaller. Det indebærer omvendt også, at

politikerne bærer store politiske omkostnin-

ger. De bliver også gjort op i stemmer, stem-


mer, som de kan tabe, hvis de ikke viser

lydhørhed her og nu. Det være sig over for

brugerne af institutioner og serviceydelser,

og det være sig over for hundredtusinder af

medarbejdere. Derfor tæller driften tungt,

når der skal prioriteres.

Det forholder sig politisk helt anderledes

med investeringer, anlæg og vedligehol-

delse. Det koster rigtigt meget her og nu i

kroner og øre. Det gør det også politisk, for

de mange anlægskroner går jo fra en næ-

sten fast ramme og bliver derfor prioriteret

op mod driften. Samtidig er det arkitekter,

ingeniører, entreprenører og håndværkere

i den private sektor, der for en stor del er

arbejdsgiverne. Det er altså ikke politikerne,

der skal træffe de grimme beslutninger om

at fyre, og de positive beslutninger om at

hyre. Læg endelig dertil, at gevinsten i form

af bedre indeklima, færre trafi kulykker og

kloaker, der ikke lækker, først viser sig ad åre.

Huske endelig også, at det altid er muligt i

en snæver vending at strække levetiden et år

eller to mere, og det er klart, hvor svært det

er for politikerne at give det rigtigt stor vægt,

når prioriteringsdiskussionen bevæger sig fra

princip til praksis.

Ingen nemme løsninger

Alle er enige om, at der er et problem. Ud

fra en meget teknokratisk synsvinkel kunne

man tro, at den nye statslige og kommunale

budget- og regnskabsreform, hvor regn-

skabsprincipperne er tilnærmet forholdene i

private virksomheder, har løst problemet. For

nu er det jo sådan, at også kommunerne og

andre offentlige myndigheder først indreg-

ner anlægsudgifterne i deres budgetter og

regnskaber i takt med, at de afskriver på

dem. Det er imidlertid en meget teknokra-

tisk vinkel. Den er uden konsekvenser for

de overvejelser, som politikerne skal igen-

nem, når de skal tage stilling til, om de skal

ansætte ti lærere mere eller mindre eller

gøre noget for indeklima og vedligehold af

kommunens skoler. Da er det den politiske

omkostningskalkule, der først blev præsente-

ret, som virkelig tæller.

Man kunne så forestille sig andre løsnin-

ger, f.eks. løsninger, som dem man kender

fra de kommunale forsyningsvirksomheder,

hvor hvile-i-sig-selv-princippet gælder. Men

for det første er det svært at overføre til de

store skattefi nansierede områder for vel-

Det offentlige skal investere i bl.a. vejvedligeholdelse for at opretholde service og en fornuftig drift.

færdsservice. For det andet forvrider det på

anden vis prioriteringen. Risikoen er nu over-

investering, fordi den politiske prioritering

er trængt helt til siden. Og ikke engang det

giver sikkerhed for en løsning på problemet,

for nok er der tekniske delområder, hvor

man traditionelt har investeret stærkt, f.eks.

de kommunale og fordums halvoffentlige

energiforsyninger og affaldsvirksomheder.

Men andre områder som kloaker og spilde-

vandsafl edning, som ikke er særligt synlige

for hverken brugere eller politikere, har lidt

på samme vis som de nedslidte skoler og de

hullede og farlige veje.

Der er dog en løsning, som man ikke skal

kimse ad. Det er, at en stærk økonomisk

krise skubber til politikerne og får dem til at

erkende, at en satsning på nyanlæg og vedli-

gehold kan have et betydeligt positivt politisk

afkast også på det korte sigt. Det er forment-

lig en væsentlig forklaring på, at regeringen

og KL i forsommeren 2009 blev enige om

at opprioritere anlægssiden i næste års kom-

munale budgetter, og at man også er ved at

sætte gang i et storstilet sygehusbyggeri over

det ganske land.

Anlægsudgifter i procent af kommunernes driftsudgifter 1995-2006.

Kilde: Danmarks Statistik.

5


6

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Skolens bygninger er

en del af undervisningen

Renovering af skoler er ikke bare

et spørgsmål om ordentlig udluftning

og nye toiletter. Æstetik

og klimavenlighed har også en

betydning for børnenes indlæring,

og derfor skal det tænkes ind i

renoveringen, mener Anders Balle,

formand for Skolelederne.

Af Kristian Jørgensen

Skolerne står som bekendt foran omfatten-

de, nødvendige renoveringer. Når det store

renoveringsbehov skal løses, ser Skoleleder-

nes formand, Anders Balle, fl ere gevinster

i samtidig at tænke klimaaspektet ind i for-

bedringen af de fysiske rammer.

”Det er en naturlig og logisk måde at

tænke det ind. Man er så optaget af den pæ-

dagogiske brug af bygningen, at det er det,

der kommer til at fylde i folks hoveder, men

selvfølgelig skal man tænke miljø ind,” siger

Anders Balle.

Han ser ikke alene klimaforbedringer som

en måde at spare på elregningen. Det er

også for at kunne bruge skolens bygninger

som undervisningsmiddel i forhold til miljø-

bevidsthed hos børnene.

”Det er der i virkeligheden temmelig me-

get fokus på med grønne fl ag og grønne sko-

ler og grøn miljøpolitik på skolerne. Det ville

være fi nt, hvis man også kunne fornemme

eller se direkte, hvordan selve skolebyg-

ningen er bygget. Så når man underviser

Anders Balle, formand for Skolelederne.

børnene i miljø, så kan man bruge skolebyg-

ningen som eksempel på, hvordan man kan

se menneskets CO2-udslip ved energifor-

bedringer osv.,” siger Anders Balle.

Rammerne er vigtige

Det at de fysiske rammer har betydning

for, hvordan børn lærer har naturligvis og

en betydning. Men det skulle gerne være

børnelærdom efterhånden, forstår man på

Anders Balle:

”Rent undervisningsmiljømæssigt – at

der er en ordentlig luftudskiftning osv. – det

håber jeg sandelig er en selvfølge efterhån-

den. Men selvfølgelig skal man have stærkt

fokus på, at undervisnings- og arbejdsmiljøet

er godt. Det er jo en afgørende forudsæt-

ning for, at børnene lærer noget. Men den

arbejdsmiljømæssige og undervisningsmil-

jømæssige synsvinkel den har man allerede

som lærer og skoleleder, når man skal drøfte

renovering.”

KTC har fået lavet en undersøgelse, der

viser, at borgerne ser de fysiske rammer i

skolen som nærmest lige så vigtige som

undervisningen. Det er ikke de samme prio-

riteringer, som politikerne har. Mener du, at

det aspekt er blevet overset?”

”Det mener jeg i allerhøjeste grad, det er.

Det er både den rent æstetiske side af sagen

– fornemmelsen af at være i bygningen og

bygningens kvalitet – og indeklima, miljø og

den slags. Der er ingen tvivl om, at børnenes

oplevelse af bygningen er et væsentligt para-

meter i forhold til deres oplevelse af under-

visningen og værdien af undervisningen.”

”Det samme gælder i øvrigt for foræl-

drene. Masser af undersøgelser viser, at en

væsentlig motivationsfaktor for børnene er,

at de møder op med en ordentlig holdning

til skolen, og det er først og fremmest foræl-

drene, der giver dem den. For mange foræl-

dre er det svært at forholde sig til, hvad der

sker inde i de bygninger, men bygningerne

kan man i hvert fald forholde sig til.”


KMD - It med indsigt

MED MERE END 3.000 ANSATTE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ OVER TRE

MILLIARDER KRONER ER KMD DEN STØRSTE DANSKBASEREDE IT-VIRKSOMHED.

KMD udvikler og leverer it-løsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet. Den indsigt

vi har i vores kunder, processer og medarbejdere bruger vi til at levere it, der effektiviserer

og udvikler kundernes forretning.

Vi har kontorer over hele landet, hvilket giver naturlig nærhed og fleksibilitet.

Telefon 4460 1000

www.kmd.dk


8

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Borgerne prioriterer teknik

højere end politikerne!

Teknik og miljø står traditionelt i

skyggen af kernevelfærdsområderne.

Men borgerne prioriterer

faktisk det tekniske område højt,

især når det bidrager til velfærdsområder

som folkeskolen. Borgernes

ønsker stemmer dog ikke

overens med politikerne, der ikke

prioriterer teknik og miljø tilsvarende

højt i budgetterne. Det viser

en undersøgelse, Capacent har

lavet for KTC.

Af Jakob Rathlev, Capacent Epinion

I de kommunalpolitiske prioriteringer har det

tekniske område traditionelt stået i skyggen

af områder som børnepasning, folkeskole

og ældre, der af de fl este danskere betrag-

tes som kerneområderne i den offentlige

velfærd.

Det tekniske områdes bidrag til velfær-

den er af mere indirekte karakter. Det bliver

ofte glemt, at fx godt indeklima i offentlige

bygninger og rekreative områder har stor

betydning for borgernes trivsel og dermed

velfærd.

Når teknikområdet skal relateres til de

øvrige velfærdsområder, er vores viden om

borgernes syn på sagen sparsom. Så meget

desto mere er der grund til at få et bedre

indblik i borgernes udgiftspræferencer, hvad

angår den offentlige service.

Figur 1.

Nok så relevant er det at sammenholde

disse præferencer med kommunernes

reelle udgifter, for hvor godt stemmer disse

egentlig overens med borgernes ønsker?

Det er også interessant at se nærmere på,

hvilke opfattelser om teknik og miljø, der er

dominerende i samfundet. Hvor godt tager

borgerne fx imod koblingen mellem teknik

og velfærd?

Med afsæt i data fra Det Danske Valg-

projekt af Jørgen Goul Andersen, AAU, de

kommunale nøgletal samt en aktuel under-

søgelse, som Capacent har gennemført for

Kommunal Teknisk Chefforening, skal vi i det

følgende adressere disse spørgsmål.

Borgernes udgiftspræferencer

Borgernes holdninger til den offentlige

velfærd er blevet monitoreret i Det Dan-

ske Valgprojekt. Figur 1 gengiver borger-

nes præferencer for en række offentlige

serviceområder. Graferne viser PDI udregnet

som andelen af borgere, der ønsker at bruge

fl ere penge på et område, minus andelen af

borgere der ønsker at bruge færre penge på

et område.

Det er velkendt, at borgerne generelt lider

af ”fi skale illusioner” og som følge heraf øn-

sker at bruge fl ere penge på de fl este områ-

der. Ikke desto mindre afslører fi guren både

interessante forskelle mellem de respektive

områder og udviklingen over tid.

Ikke overraskende er teknik og miljø et

område, der over tid har stået i skyggen af

kerneområderne i den offentlige velfærd.

Det er kun kultur, der har lavere prioritet i

borgernes bevidsthed. Teknik og miljø har

dog siden 2001 haft en opadgående trend,

hvor området i stigende grad har trængt sig

på i borgernes bevidsthed. Man kan dog

indvende, at det er lettere at tilslutte sig et

udgiftsbehov på et område, når det ikke

sættes direkte over for besparelser på andre

områder.


I fi gur 2 er der spurgt ind til teknik- og mil-

jøområdet, hvor spørgsmålsformuleringen er

skærpet, idet udgiftspræferencerne nu er sat

op over for besparelser på andre områder.

Rangordenen af de respektive teknik- og

miljøområder er ganske sigende. Helt i top

fi nder vi henholdsvis ”godt indeklima i of-

fentlige bygninger som fx skoler” med en

PDI på 67 samt ”energirigtigt byggeri” med

en PDI på 65. En del af forklaringen på, at

det gode indeklima kommer fl ot ud, skal

givetvis fi ndes i, at spørgsmålsformuleringen

hér kobles direkte til et kernevelfærdsom-

råde.

Tilsvarende er ønsket om energirigtigt

byggeri utvivlsomt påvirket af det fokus, som

medierne aktuelt sætter på klima og energi.

Netop energirenovering af offentlige bygnin-

ger (herunder indeklima) har høj prioritet i

Kommunal Teknisk Chefforening som et af

de erklærede indsatsområder.

Tilslutningen til øgede udgifter på det tra-

fi kale område er mere moderat (hvis vi ser

bort fra trafi ksikkerhed med en PDI på 44),

mens parker, grønne områder og legepladser

endda kommer ud med en negativ PDI på

-15. Det indikerer, at der hér ikke er opbak-

ning til at investere yderligere på bekostning

af andre områder.

Den samlede opbakning til at bruge fl ere

penge på teknik- og miljøområdet fordeler

sig desuden ikke jævnt mellem befolknings-

grupper. Opbakningen er især udtalt hos

borgere, der enten bor i store byer, er ældre,

eller som stemmer på oppositionspartier.

Kommunernes udgiftsprioriteringer

Én ting er, hvor højt borgerne udgiftspriorite-

rer de respektive velfærdsområder. En anden

er, hvordan den reelle, politisk gennemførte

udgiftsprioritering i kommunerne tager sig

ud. Med andre ord: Er der overensstemmel-

se mellem borgernes ønsker og politikernes

prioriteringer?

Figur 3-7 ser nærmere på dette forhold

ved at sammenholde borgernes udgiftspræ-

ferencer med områdernes tilsvarende andel

af de samlede bruttodriftsudgifter i kom-

munerne.

I fi gur 3-5 fremgår de tre tungeste

velfærdsudgiftsposter på kommunernes

budgetter: Ældreområdet, børnepasnings-

området og uddannelsesområdet. For hvert

af de tre områder bruger kommunerne i

Figur 2.

Figur 3.

Figur 4.

gennemsnit 12-15 procent af deres samlede

udgifter, og det har ligget nogenlunde stabilt

de sidste 15 år. I den tilsvarende periode har

borgernes præferencer for udgifter på de

respektive områder også været nogenlunde

stabile. Der har således ikke været markante

afvigelser mellem de reelle udgifter og bor-

gernes præferencer på de tre kernevelfærds-

områder.

På kulturområdet er både kommunernes

udgiftsprioritering og borgernes præferencer

på et betydeligt lavere niveau. Imidlertid er

tendensen den samme som for de centrale

områder, idet der ikke er de store afvigelser

mellem kommunernes udgiftsprioritering og

borgernes præferencer.

Endelig viser fi gur 7 tallene for teknik-

og miljøområdet, og her er billedet straks

anderledes. Mens teknik- og miljøområdets

andel af de samlede bruttodriftsudgifter er

faldet svagt, er borgernes præferencer for

samme vokset betydeligt siden 2001.

Dermed er teknik- og miljøområdet det

kommunalpolitiske område, hvor der eksiste-

rer den største diskrepans mellem borger-

nes ønsker og de politiske prioriteringer.

Borgerne har betydeligt stærkere præferen-

cer for området, end det er prioriteret i kom-

munernes budgetter.

I forlængelse heraf er det nærliggende at

se nærmere på, hvilke holdninger til teknik-

og miljøområdet, som egentlig ligger bag

borgernes præferencer for at give området

mere plads i de kommunale budgetter.

Holdninger til teknik og miljø

I fi gur 8 er borgerne blevet spurgt om deres

holdning til en række udsagn vedrørende

teknik- og miljøområdet. Det er dels angivet,

hvor mange procent der er enige eller helt

9


Figur 5.

Figur 7.

Figur 8.

10

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

enige, og dels hvem det især er, som tilslut-

ter sig udsagnet.

Resultaterne skal ikke overfortolkes, idet

det er relativt nemt at svare ja til spørgsmå-

lene. Det er alligevel slående, at ca. 9 ud af

10 danskere er enige eller helt enige i, at

en velfungerende folkeskole handler lige så

meget om gode fysiske rammer som om

god undervisning.

Husk her præferencen for godt inde-

klima i offentlige bygninger fra fi gur 2. Det

interessante er her, at koblingen til et centralt

velfærdsområde som folkeskolen tilsynela-

dende går rent ind. Når gode fysiske rammer

sættes i (en retmæssig) sammenhæng med

folkeskolen, er det ikke vanskeligt at tilkende-

give, at det er vigtigt.

At parker, grønne områder og legepladser

har stor betydning for borgernes sundhed og

trivsel er også en populær opfattelse; hele

82 pct. er enige eller helt enige. Ligeledes

bakker 80 pct. op om, at energiforbruget

skal reduceres mest muligt (evt. også mere

end standardkravet), når der bygges nye el-

ler renoveres gamle offentlige bygninger. Det

fl ugter også fi nt med resultaterne i fi gur 2.

Til gengæld er begejstringen for, at kom-

munernes miljøafdelinger bør samarbejde

med idrætsorganisationerne om at indrette

naturoplevelser mere afdæmpet med 53

pct. Noget kunne tyde på, at borgerne i en

vis grad har en opfattelse af teknik- og miljø-

området som et relativt snævert kommunalt

anliggende.

I hvert fald falder tilslutningen til 28 pct.,

når der spørges, om vedligeholdelsen af of-

fentlige bygninger, veje og parker får højere

kvalitet, hvis private virksomheder varetager

opgaverne. Et tættere offentlig-privat samar-

bejde nyder således ikke folkelig opbakning

på teknik- og miljøområdet.

Konklusion

Selvom teknik- og miljøområdet stadig står i

skyggen af kerneområderne i den offentlige

velfærd, har området en opgående trend i

borgernes præferencer for offentlige udgif-

ter. Især indeklima i offentlige bygninger og

energirigtigt byggeri er noget, som bor-

gerne gerne vil bruge fl ere penge på – og

selvom det er på bekostning af andet.

Teknik og miljø er det område, hvor

der i de senere år er opstået den største

diskrepans mellem borgernes ønsker og

politikernes prioriteringer. Det giver naturligt

anledning til at overveje, om kommunerne

for fremtiden bør investere mere i teknik- og

miljøområdet.

Især hvor bidraget til centrale velfærds-

områder er meget synligt – som fx gode

fysiske rammer i folkeskolen – er der i hvert

fald ingen tvivl: Når teknik- og miljøområdet

sættes ind i en velfærdskontekst, er borger-

nes opbakning overvældende. Til gengæld

bakker borgerne ikke op om, at det skal ske

gennem et øget offentlig-privat samarbejde.

Der er således basis for et øget fokus på

teknik- og miljøområdet i kommunerne, hvor

området skal ses som en naturlig del af hel-

hedsløsninger for den offentlige velfærd.


������������� �� ������ �� ������������

���������� �� �������������

�������� �� ��������� ����

������������� �� �������

��������� �� ����

������������������������� � ���� ������

����� ������ �� ������������

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk


12

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Samarbejde om

kollektiv trafi k giver

klimagevinst og velfærd

Om hvordan Sønderborg Kommune,

færgen Bitten og Sydtrafi k

har skabt 2 nye busformer i fællesskab.

Af kommunikationsrådgiver Bolette Falbe Hansen, Tankegang

Sønderborg Kommune har en energipoli-

tik- og strategi, der sigter mod at blive den

første fuldstændige CO2-neutrale kommune

i 2029.

For at nå i mål med denne ambition har

man iværksat forskellige initiativer i forhold

til den kommunale infrastruktur. Et af dem

er at nedbringe privatbilismen i kommunen.

Sønderborg Kommune har derfor etableret

et samarbejde mellem forskellige offentlige

og private aktører, der gerne skulle munde

ud i, at fl ere tager bussen og lader bilen stå.

Resultatet kan afl æses på CO2-skalaen.

Pendlerne kan nu køre med bus

I løbet af forsommeren 2009 etablerer Søn-

derborg Kommune en pendler-bus. Bussen

tager skiftevis med færgen Bitten mellem

Jylland og Als – overfarten Ballebro-Hardes-

høj – og kører via Sønderborg til virksomhe-

derne i Nordborg på Als. Her er der mange

af pendlerne, der arbejder. Ambitionen er, at

så mange pendlere som muligt vil vælge at

lade bilen stå og tage den direkte buslinje

på arbejde i stedet for. Udover klimagevin-

sten i form af nedbringelse af CO2-udslippet

fra de mange pendler-biler i kommunen, er

der også en gevinst på velfærds-siden. Pend-

lerne kan nu i ro og mag tage bussen og

vælge at slappe af, slumre, læse, høre musik,

kigge ud af vinduet eller noget helt sjette.

Mindre CO2 og mindre stress. Det er vist det,

man kalder en ”win-win-situation”.

Oveni hatten styrker Sønderborg Kom-

mune sine samarbejder med andre aktører.

Færgen Bitten får mere opmærksomhed og

fl ere kunder og Sydtrafi k nyder også godt

af den nye rute. For Sønderborg Kommune

handler det også om at øge bevidstheden

både indenfor og udenfor Sønderborg-områ-

FAKTABOKS

det om, at Sønderborg Kommune gør noget

for miljøet og CO2-udledningen via styrkel-

sen af den kollektive trafi k. Etableringen af

pendlerbussen er en meget synlig måde at

sætte handling bag ordene.

Natteravnene kommer sikkert hjem

Et andet initiativ er en natbus-ordning til

natteravnene. Natbussen bliver etableret

samtidig med pendler-bussen, men henven-

der sig til en anden målgruppe, nemlig dem,

der skal hjem fra en aften ude fredag eller

lørdag nat. Sønderborg Kommune henven-

der sig her primært til den unge målgruppe

i kommunen. Det kan være gymnasieelever

eller universitetsstuderende, der bor udenfor

PENDLERBUSSEN er en mini-bus med plads til 20 personer. Halvdelen af afgan-

gene sejler den med færgen Bitten til Nordborg, den anden halvdel af afgangene

kører den over Gråsten via Sønderborg til Nordborg med strategiske stops

på ruten.

Man indfører en gratis-periode i opstarts-fasen på busruten. Det bliver i det første

kvartal af driften. Formålet er at trække fl est mulig kunder til.

NATBUSSEN begynder at køre fra den første weekend i juli måned og koster 17

kr. pr. tur. Den kører 2 gange i løbet af natten fredag-lørdag og lørdag-søndag.

Ved påstigning siger man, hvor man skal hen, og så planlægger chaufføren ruten

og kører en lige til døren.

TANKEGANG har i samarbejde med Sønderborg Kommune lagt strategien for,

hvordan man vil kommunikere med sine 2 målgrupper, pendlerne og natteravnene.

Medierne har været en blanding af artikler og annoncering i dagblade og

lokalaviser, radiospots i lokalradioen og plakater på caféer og restaurationer.


yen. Normalt er den eneste mulighed for

at komme hjem midt om natten – hvis man

bor lidt udenfor byen – at betale en oftest

meget dyr taxa for at køre en hjem til hoved-

døren. Idéen med natbussen er, at den skal

sikre de unge mennesker en ordentlig og

billig hjemtransport efter en aften i byen.

Sønderborg Kommune samarbejder med

Sydtrafi k om denne ordning. Natbussen er

en anden meget synlig måde at vise, hvor-

dan Sønderborg Kommune ønsker at gøre

en ekstra indsats for sine unge – og samtidig

er det et CO2-besparende initiativ.

Kommunikation er bindemidlet

En gennemtænkt kommunikationsplan er

den lim, der binder initiativtager og udføren-

de aktører sammen i de 2 nævnte initiativer

i Sønderborg Kommune. Det er vigtigt, at

borgerne får ordentlig besked om, hvorfor

og hvordan busruterne bliver etableret. Der-

ved forankrer kommunen sine klimamæs-

sige tiltag bredt i befolkningen og skaber

en forståelse for, hvor vigtigt samarbejdet

mellem offentlige og private aktører er for

Kommunerne har stadig sværere

ved at prioritere nødvendige investeringer,

når det gælder vedligeholdelse

af samfundets dyrt anlagte

vejnet. Regningen og hullerne

i vejene bliver større, jo længere

man venter. Den nye kommuneaftale

giver mulighed for at få

indhentet noget af efterslæbet og

sikre et mere systematisk vedligehold

af kommunernes vejnet.

Af KTC-formand Mikael Jentsch og Michael Carlsen,

chef for Infrastruktur i DI

En ny undersøgelse fra KL og Rambøll viser,

at Danmarks kommunale veje smuldrer bort.

Kommunerne har over de seneste år ned-

prioriteret vedligeholdelsen af vejene, og det

koster dyrt allerede nu, fordi vejene nedbry-

at løse opgaven med at blive CO2-neutral i

2029. Borgerne ønsker konkrete handlinger,

som de kan forholde sig til og bruge i deres

dagligdag. Det giver Sønderborg Kommune

Undgå kommunal blindgyde

des, så de ikke kan repareres. Det kommu-

nale efterslæb på vejvedligeholdelse er på

hele 12 mia. kr. De 12 mia. kr. bekræfter DI’s

tidligere analyse af det danske vejefterslæb,

der forudså en stigning i det kommunale ef-

terslæb, som i 2001 udgjorde ca. 10 mia. kr.

Men en ting er efterslæbets størrelse, en

anden ting er, at der tegner sig et faretruen-

de billede med endnu større huller længere

fremme ad vejen. Og får udviklingen lov at

fortsætte, er det det samme som at skubbe

en snebold foran sig – den bliver større og

større og havner i favnen på kommende ge-

nerationer. Kommunerne har et stort ansvar:

69.500 km veje er kommunale ud af det

samlede vejnet på 73.300 km..

For virksomheder og medarbejdere er det

helt afgørende, at den grundlæggende infra-

struktur er i orden. Varer skal transporteres

til og fra virksomhederne og forretninger, og

medarbejderne skal frem og tilbage til ar-

bejdspladsen. DI har spurgt virksomhederne

dem ved at sørge for transport til 2 af deres

vigtige målgrupper.

om, hvilke kommunale erhvervsvilkår, der

betyder mest for den daglige drift: Trafi kal

infrastruktur kommer ind på førstepladsen.

Samtidig mener kun én ud af otte virksom-

heder, at dette område har høj prioritet hos

kommunalbestyrelsen.

Men vejene er mere end blot erhvervs-

fremme. En effektiv infrastruktur er med til

at skabe grundlaget for den velfærd, som

befolkningen efterspørger i stigende grad.

Huller i vejene og mangel på cykelstier gør

det også problematisk for hjemmehjælpe-

ren, der enten i bil eller på cykel skal nå

frem til fru Jensen med omsorg. Derfor er

infrastrukturinvesteringer også investeringer

i velfærd.

Dette indlæg er del af et større indlæg

som har været bragt i Jyllandsposten

den 22.06. 2009.

Læs hele indlægget på www.ktc.dk

13


14

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Investeringer og velfærd er

hinandens forudsætninger

Der er tre altoverskyggende udfordringer

i det danske samfund,

krise eller ej: Manglen på kvalifi -

ceret arbejdskraft, klimaindsatsen

og fi nansieringen af velfærden i

fremtiden.

Af Bente Sorgenfrey - Formand for FTF – Hovedorganisation for

450.000 offentligt og privat ansatte

Den økonomiske krise har vendt op og ned

på mange ting i Danmark. For kommuner-

nes vedkommende er det ikke mere end

et år siden, at de – af hensyn til risikoen for

overophedning – var underlagt et anlægsloft.

Næste år er loftet helt fjernet, og anlægsin-

vesteringerne skal øges i år og næste år bl.a.

for at sætte gang i økonomien igen. Samtidig

er udgiftsrammen til service og velfærd

meget stram både før og efter krisen. Det

giver naturligvis anledning til overvejelser om

prioriteringen mellem investeringer i anlæg

og velfærd.

FTF hilser det velkomment, at kommu-

nerne nu får mulighed for at igangsætte

fl ere anlægsarbejder. Det er der absolut

behov for, da de fysiske rammer mange

steder er i en så sørgelig forfatning, at det

går ud over kvaliteten. Investeringer gavner

samtidig samfundsøkonomien. Således har

AE beregnet, at offentlige investeringer for

10 mia. kr. over to år vil øge beskæftigelsen

med 10.400 personer allerede i det første

år, mens skattelettelser for samme beløb

Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

kun øger beskæftigelsen med 2.400. Men

FTF lægger også stor vægt på, at udviklingen

af velfærden ikke udsultes på bekostning af

nybyggeri. Kvalitetsudvikling af velfærdsydel-

serne er også en investering i fremtiden, for

en moderne og effektiv offentlig sektor er på

en gang både forudsætning for og betinget

af økonomisk vækst.

Vi mener desuden, at investeringerne skal

tænkes bredere end traditionelle ”jord og

mursten”-investeringer. De skal tilrettelæg-

ges, så de på længere sigt kan føre til be-

sparelser i de offentlige udgifter ved at satse

på initiativer, der kan spare arbejdskraft og

energi. Det vil bl.a. sige investeringer i fysiske

rammer, der bedre understøtter effektive

arbejdsgange og kvalitet, investeringer i ny

teknologi og digitalisering, der er arbejds-

kraftsbesparende, samt investeringer i grøn

teknologi. Der er nemlig tre altoverskyggen-

de udfordringer i det danske samfund, krise

eller ej: Manglen på kvalifi ceret arbejdskraft,

klimaindsatsen og fi nansieringen af velfær-

den i fremtiden.

Med et fremsynet perspektiv på in-

vesteringerne i den offentlige sektor kan

investeringer og velfærd i højere grad blive

hinandens forudsætninger end modsætnin-

ger. Fremtidssikringen af velfærden er i høj

grad afhængig af, at vi får gjort noget ved

arbejdskraftsmanglen i den offentlige sektor

og den voksende udfordring, vi kan se i

forhold til at fi nansiere velfærdssamfundet.

I den sammenhæng må alle gode kræfter

trække på samme hammel. Når investe-

ringerne skal rulles ud er det fx oplagt, at

medarbejderne på de offentlige institutioner

samarbejder tæt med teknikere både fra an-

dre dele af forvaltningen og private virksom-

heder for at målrette investeringerne til lige

netop det, der bedst kan forenkle medarbej-

dernes hverdag og give bedre rammer for

kvalitetsudvikling og innovation af velfærden.

Med fælles ejerskab og et bredt samfunds-

økonomisk syn kan investeringerne blive en

vindersag for alle.


BÆREDYGTIG

PLANLÆGNING

ER EN

TVÆRFAGLIG

DISCIPLIN

HOS NIRAS KONSULENTERNE MENER VI AT BÆREDYGTIG

PLANLÆGNING STARTER MED AT TÆNKE PÅ TVÆRS

Det kræver:

– Et bredt hold af specialister

– Et hold der er gode til at arbejde sammen

– Et hold med højt fagligt ambitionsniveau

Vi har �� konsulenter, der brænder for bæredygtig planlægning. På vores projekter

arbejder vi sammen med ���� engagerede kollegaer, der dækker alle tekniske

specialer. Vi kan derfor altid stille det rigtige hold.

NIRAS A/S www.niraskon.dk


16

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Grønne områder behøver

ikke at være fi rkantede

Vi skal give visionerne krop og

skabe rumlige løsninger, der tager

hensyn til den menneskelige færden.

Af Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon Leif Hansen og

Line Schultz, Henning Larsen Architects

Det er en ingeniørdisciplin at regne ud, hvor

stort et regnvandsbassin skal være. Men den

bynære natur behøver ikke at rette sig efter

ingeniørens snorlige streger. For at få det

fulde udbytte af de nye byrum, der skabes

i forbindelse med klimatilpasninger, bør

ingeniør og arkitekt arbejde sammen lige fra

starten.

Tager man toget til Malmö, kan man se

resultatet af et sådan samarbejde og en

nye måde at integrere regnvandet på. Her

er vandet et element, der bidrager til den

rekreative oplevelse. I Västra Hamnen har de

lavet Aquapoints, der fungerer, som er oaser

med vand til ro og fordybelse. Der er vege-

tationen der fi ltrerer vandet og skulpturelle

elementer, som vandet rinder igennem.

En undersøgelse viser, at beboerne fi nder

regnvandsanlægget afstressende. Det er en

lille del af en ambitiøs klimastrategi med

fokus på kreative og multifunktionelle løs-

ninger.

Mange undersøgelser har vist, at naturen

har en positiv indvirkning på befolkningens

sundhedstilstand. Københavns Universi-

tet – Skov og Landskab – offentliggjorde i

VÄSTRA DOCKAN MALMÖ – Vandtrappe. Byplan konkurrence 2008, Malmø, Sverige.

Der er i dette projekt lagt stor vægt på, at omgivelserne er med til at fremme menneskeligt samvær.

Derfor er der i byplanen indarbejdet mange forskellige opholdsmuligheder. Vand er med til at byde på

særlige oplevelser, derfor optræder vand på mange forskellige måder gennem området, enten som

mindre bassiner eller som ved den store vandtrappe

2005 en undersøgelse som viste, at 93 % af

borgerne mente, at grønne områder har en

positiv virkning på humør og helbred. Sam-

tidig viste undersøgelsen en klar sammen-

hæng mellem stress niveau og afstanden til

at grønt område. Jo oftere folk besøger et

grønt område og jo mere tid de bruger der,

jo mindre stressede bliver de.

Vores byer vokser, og der er fortsat behov

for åndehuller, grønne parker og rekreative

områder, hvor byens borgere kan opholde

sig. Behovet eksisterer både i byen og de

bynære områder. Det giver kvalitet til byens

borgere. Skaterbaner, boldbaner, vandbas-

siner eller et smukt parkområde kan give

borgerne plads til ophold og aktiviteter og

samtidig give byen en stærkere identitet.

For mange kommuner imødekommes

klimatilpasningen med et ønske om at skabe

nye grønne og blå rum i byen. Men hvis

der ikke fra starten er et tæt samarbejde

mellem ingeniører og arkitekter, er der en

god chance for, at vi ender med løsninger

der ikke giver byens offentlige rum værdi,

arkitektonisk såvel som oplevelsesmæssigt,

eller løsninger der ikke har den ønskede ef-

fekt fordi der ikke har været de rette tekniske

grundlag.


Den rumlige klimatilpasning

Skal vi gribe den oplagte mulighed, det er at

udvikle grønne og blå rum i byerne i forbin-

delse med en klimatilpasning, er vi nødt til at

se det som en integreret planlægningspro-

ces, hvor ingeniøren og arkitekten arbejder

sammen fra starten, så der skabes et fælles

værdigrundlag og forståelse. Derfor har Hen-

ning Larsen Architects og miljørådgiveren

Orbicon udviklet konceptet om den rumlige

klimastrategi.

Dette samarbejde er et eksempel på,

hvordan der er ved at ske et skred i de tra-

ditionelle roller mellem arkitekt og ingeniør.

Det sker i en erkendelse af, at det tværfag-

lige samarbejde er en nødvendighed, hvis vi

skal sikre bæredygtige løsninger for byernes

udvikling. Samarbejdet mellem arkitektens

rumlige forståelse og analyse, evne til se

byen som en helhed og udvikle konkrete

rumlige strategier for en bymæssig udvikling

og ingeniørens miljømæssige analyser og

vurderinger, betyder at der opstår en faglig

udveksling mellem arkitekt og ingeniør.

Den rumlige klimastrategi omsætter de

overordnede strategier til konkrete scenarier.

Egentlig er det ganske simpelt. Det handler

om at give visionerne krop og skabe løsnin-

ger, der tager hensyn til den menneskelige

færden og skala. Der skal altså ske et sam-

spil mellem de tekniske og rumlige analyser,

og her skal løsningerne fi ndes.

En forankring i lokalsamfundet kan være

afgørende – både i forhold til at få projektet

gennemført, men også i forhold til medejer-

skab og brugsværdi, når det er udført. I en

integreret planlægningsproces kan ingeniø-

ren og arkitekten formidle de rumlige sce-

narier og oplevelsesmulighederne og levere

selve baggrunden for anlæggets nødvendig-

hed i forhold til miljø og klima. Derved kan

man etablere et fælles billede af projektet i

samspil mellem kommune, beboere, lokale

foreninger og virksomheder.

Nye ideer til udvikling

af boligområder

Når kommunalbestyrelsen sætter

udviklingen af et boligområde på

dagsordenen, er kunsten at tænke

de mange forskellige indsatser ind

i en samlet strategi.

Indenrigs- og socialministeriet udsender en

ny pjece, der giver en række gode råd og

eksempler på, hvordan en kommune kan

koordinere indsatsen i et boligområde bedre

og skabe synergi til gavn for beboerne i

områderne.

Mange kommunalbestyrelser sætter en

bred, målrettet indsats i gang i udvalgte

boligområder for at styrke beboernes livs-

kvalitet. Mange nye aktører og forskellige

tilgange giver behov for øget koordinering

af indsatsen. Det giver særlige udfordringer

i forhold til at involvere beboerne, fremme

koordineringen af kommunalbestyrelsens

politikker og samle aktiviteter på tværs af

forvaltningens sektorer.

”Det er en udfordring for mange kom-

muner at tænke og arbejde på tværs af

sektorer, men det er nødvendigt for at sikre

beboerne i udsatte boligområder en bedre

hverdag. Beboerne tænker jo ikke i sekto-

rer. Jeg håber, pjecen kan give inspiration til

politikere og ansatte i kommuner, der ønsker

at arbejde på tværs af forvaltningerne for at

løse udfordringerne i de udsatte boligområ-

der”, siger Indenrigs- og Socialminister Karen

Ellemann.

For at udvælge og prioritere i hvilke bolig-

områder, der skal gennemføres en særlig ind-

sats, har man som kommunalpolitiker brug

for at vide, hvordan det står til i de enkelte

områder. I Københavns Kommune har man

for eksempel udviklet et ”integrationsbaro-

meter”, der løbende måler på den politiske

målsætning om at fremme integrationen.

I grove træk gennemgår implementeringen

af den rumlige klimastrategi

følgende faser:

• Identifi cering af de relevante kompetencer

internt i kommunen

• Etablering af et samarbejde på tværs

• Identifi cere potentialer for natur, miljø og

rekreation i byen ved anvendelse af regn-

vand

• Præcisering af værdisætning og virkemid-

ler

• Beregninger og rumlige analyser

• Præsentation af scenarier for relevante

interessenter

• Politisk og teknisk valg af konkrete løsnin-

ger

• Projektering, udbud og planlægning

Indenrigs- og Socialministeriet har støttet

et analysearbejde, der er gennemført i sam-

arbejde med Københavns Kommune, SBI

og KL. Det skal danne grundlag for en mere

sammenhængende og koordineret område-

indsats i kommunen. KL har efterfølgende

udarbejdet denne pjece for ministeriet på

baggrund af rapporten, til inspiration for

andre kommuner, der arbejder med udsatte

boligområder.

Københavns Kommunes projektrapport,

”Den horisontale søjle – et strategisk udvik-

lingsperspektiv for koordinering af område-

indsatser i Københavns Kommune”, (SBI

2008:16), kan fi ndes på www.sbi.dk.

Pjecen ”Områdeindsats – på tværs af

politikker” fi ndes på Indenrigs- og Socialmini-

steriets hjemmeside: www.ism.dk

Kilde: www.ism.dk

17


18

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Fælles indsats for skoleklimaet

I arbejdet for at skabe verdens bedste skole skal der tages fat på basis, nemlig de fysiske

rammer. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at der er et stort vedligeholdelsesefter-

slæb i mange kommunale bygninger og folkeskoler. Dårligt indeklima påvirker elevernes

indlæring, trivsel og sundhed.

Grønne nærområder kan få sveden frem

Det går væsentligt nemmere med at få snøret løbe-

skoene eller spændt cykelhjelmen, hvis der er grønne

områder eller gode cykelstier lige i nærheden. Det

mener 37 procent af de voksne danskere i en under-

søgelse, som YouGov Zapera har gennemført for Mom-

entum. Specielt de yngste tror, at de ville dyrke mere

motion med bedre fysiske rammer i nærområdet.

Henrik Harder, lektor i arkitektur og design på Aal-

borg Universitet, har blandt andet forsket i bevæge-

mønstre. Og han er ikke i tvivl om, at danskerne gene-

relt ville dyrke mere motion, hvis omgivelserne var bedre indrettet til det.

”Undersøgelser fra blandt andet Sverige viser, at folk dyrker mere motion, hvis der er

rene og pæne grønne områder, hvor de bor. Hvis der ikke er noget attraktivt at komme

ud til, er folk mere tilbøjelige til at blive indenfor,” siger Henrik Harder.

ledet:

Skole og Samfund, Danske Skoleelever, Skolelederne, BUPL og Danmarks Lærerfor-

ening samarbejder nu for at forbedre indeklimaet i landets folkeskoler. Alle skoler kan

deltage aktivt i arbejdet i uge 39.

I løbet af efteråret 2009 og frem til årsskiftet vil de fem foreninger sammen og hver

for sig sætte fokus på forskellige elementer i arbejdet for et godt indeklima. Det spænder

lige fra almindelig sund fornuft til større projekter som etablering af nye ventilationsan-

læg. I arbejdet inddrages erfaringer fra blandt andre Dansk Byggeri, Astma- og allergifor-

bundet, Elsparefonden og Bjuvs kommune i Sverige.

Kilde: Danmarks Lærerforening

Han bor selv midt i Aalborg og undrer sig tit over, at der ikke er flere løbere i bybil-

”Men det handler formentlig om, at de, der kommer ud at løbe, i stedet tager bilen ud

til grønne områder uden for byen.”

Henrik Harder opfordrer derfor kommunerne til at tænke mulighederne for motion

og bevægelse mere ind i byplanlægningen. Og han ser meget gerne mere utraditionelle

løsninger end i dag.

”Kommunerne er egentlig meget gode til at anlægge grønne områder. Men man ser

desværre mange parker, som bruges alt for lidt. Og jeg tror, det handler om, at man ikke

har fat i folks livsstil. Man laver stadig fodbold- og basketballbaner, selv om tendensen

klart er, at folk bliver mere og mere individualistiske, når de dyrker motion,” siger Henrik

Harder.

Forebyggelseskommissionen foreslog også i sit udspil i april, at kommunerne tænker

mere på muligheden for fysisk aktivitet, når de udarbejder kommune- og lokalplaner, for

eksempel i form af cykelstier, rekreative områder og idrætslegepladser.

Kilde: KL

3,3 mia. til at

istandsætte skoler

Afskallede og svampeædte vinduesrammer,

beskidte toiletter og fugtige bygninger

er nogle af symptomerne på det

voldsomme vedligeholdelsesefterslæb,

som skoler er ramt af. Helt præcist kræver

det en ekstraudgift på 3,3, mia. kroner

– det svarer til 30 procent mere end

udgifterne til operahuset i København

- hvis danske skoler skal vedligeholdes

ordentligt.

”De milliarder er ekstra penge, man

er nødt til at finde, hvis man vil rette

op på skolernes tilstand. I virkeligheden

viser COWIs rapport, at det er dyrt at

spare. Hver gang man udskyder den

investering, får man regningen med renter

oveni på et senere tidspunkt. Så det

er bare at komme i gang,” siger formand

Anders Bondo Christensen.

Konsekvenser af den manglende

vedligeholdelse af skolerne er dårligt

indeklima, en dyr varmeregning og bygninger

med skimmelsvamp. Det dårlige

indeklima påvirker børnenes evne til indlæring

og lærernes arbejdsmiljø.

”Det er helt afgørende, at de fysiske

rammer i skolen er i orden i forhold til

børnenes indlæring. Undersøgelser viser,

at indlæring kan blive svækket med op

til 20 procent, hvis der er dårligt indeklima.

Så at satse penge på gode lokaler

er at satse penge på god undervisning,”

siger Anders Bondo Christensen.

Han opfordrer politikerne til at finde

penge til at rette op på skolebygningerne

og til ikke at falde i den grøft, hvor

man i en krisesituation sparer på uddannelse.

Kilde: Danmarks Lærerforening


Server GIS - en verden til forskel

Med ArcGIS Server kan du bruge de geografiske informationer i hele

organisationen - digital forvaltning har aldrig været nemmere.

Server GIS:

� Er et ledelelsesredskab

� Genererer dokumentation

� Giver overblik

� Danner grundlag for evaluering

Du får dashboards på projekter, økonomi, borgertilstand, situationsrapporter mv.

Læs mere om vores løsninger på www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

Server GIS er IT-kompatibel og

giver browserbaseret adgang til

integration mellem GIS og andre

organisationssystemer. Dermed

skal data kun vedligeholdes ét

sted og kan udnyttes optimalt af

brugerne og borgerne.


20

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Bæredygtig regnvandshåndtering

giver øget

værdi for lokalsamfundet

Et tværgående samarbejde i Ikast-

Brande Kommune har næsten

elimineret risikoen for oversvømmelse

på grund af monsterregn.

Af Uffe Gangelhof, Grontmij I Carl Bro

I den sammenlagte Ikast-Brande kommune

overbelastede regnvand fra et industriom-

råde kloaksystemet og de lokale recipienter.

Løsningen på problemet er udført i et tæt

samarbejde imellem kommunens miljøaf-

deling, planlægningsafdeling, kloakforsyning

og rådgiver i bestræbelserne på at fi nde den

for dem og lokalsamfundet mest optimale

bæredygtige løsning.

Et eksisterende grønt område, som ligger

imellem industriområdet og et tilgrænsende

beboelsesområde, anvendes til afvandingen.

Der anlægges en række bassiner forbundet

af bugtede kanaler og et vådområde inden

udledning til følsom recipient. Der er udført

detaljerede hydrauliske beregninger for dels

at eftervise designet og dels at analysere

systemets reaktion på en ”monsterregn”.

Oversvømmelsesrisikoen for et nærliggende

fremtidigt industriområde og en nærliggende

motorvej er næsten elimineret ved mindre

terrænreguleringer i det grønne område.

Med løsningen får området både kapa-

citet til at håndtere regnvandet fra industri-

området, recipienterne og trafi kanter skånes

for oversvømmelser, og samtidig sikrede

byplanlæggerne og miljøfolkene udnyttelsen

af vandets rekreative værdi og den bedste

rensning af regnvandet. Snart vil beboerne

og børnehavebørnene i området have et

rekreativt område ved døren med legeplads,

gode stiforhold og mulighed for picnic mm.

De vigtigste fokuspunkter i et projekt som

beskrevet er:

• Kan der fi ndes synergieffekter ved øget

samarbejde og planlægning internt i kom-

munerne så der derved udføres helheds-

orienterede klimatilpassede løsninger der

tilfredsstiller fl ertallet?

• Kan tekniske løsninger ved øget samar-

bejde samtidig være spændende og sikre

rekreative byrum til glæde for borgerne?

• Er der økonomiske gevinster ved rettidig

grundig fysisk planlægning med hensynta-

gen til hele vandkredsløbet?

Bæredygtig regnvandshåndtering

Ved bæredygtig regnvandshåndtering forstås

løsninger, som begrænser den afstrømmen-

de regnvandsmængde, forsinker regnvandet

lokalt eller afl eder regnvandet i løsninger,

som foruden at opfylde de tekniske krav er

fl eksible og som dermed ikke er i vejen for

fremtidige krav og tilpasning.

Typiske eksempler på bæredygtig regn-

vandshåndtering er en række tiltag for at

reducere/forsinke afstrømningen af regnvand

ved fx grønne tage og nedsivning i fx faskiner

under sportspladser, samt at lede det reste-

rende regnvand bort i åbne kanaler og etab-

lere forsinkelsesbassiner i form af fx søer.

Der er en række fordele ved bæredyg-

tig regnvandshåndtering. Dels muligheden

for at mindre vand skal afstrømme og dels

Regnvandskanal klar til at klare store regnskyl.

at disse systemer bedre håndterer kraftige

regnskyl. Samtidig åbnes muligheden for, at

anlæggene kan indgå som rekreativ værdi i

bybilledet og det kan suppleres med simple

renseforanstaltninger og fx vådområder for

stoftilbageholdelse.

I dag fi nder bæredygtig regnvandshånd-

tering oftest sted ved udstykninger af nye


områder og hvor der er plads. Erfaringerne til

dato er, at etableringsomkostningerne typisk

er 20% lavere end et konventionelt anlæg

– dog vil driftsomkostninger typisk være

lidt højere grundet hyppigere oprensning,

fjernelse af affald og lignende. Er der en

økonomisk gulerod?

Øget værdi for lokalsamfundet

Løsningerne kræver engagement fra by-

planlæggerne, miljøforvaltningen foruden

forsyningen for at sikre, at det tekniske an-

læg fungerer efter hensigten samtidig med

udnyttelse af vandets rekreative værdi og

sikring af de miljømæssige aspekter.

Principperne i bæredygtig håndtering af

regnvand betyder, at regnvand altså kommer

tættere på borgeren end i dag. Vand har en

dragende effekt på mennesker, og mere

vand i bybilledet har stor effekt på lokalbe-

folkningen. Det kan skabe liv i de rekreative

områder, børn vil lege der, cafémiljøer opstår

og dermed bliver områderne og byen mere

attraktiv at bosætte sig i med de fordele

dette har.

Grønne tage bidrager til at reducere belastningen på regnvandssystemet.

Der er altså mange direkte og indirekte

fordele ved tværfaglig og bæredygtig regn-

vandshåndtering for lokalsamfundet og der-

med fællesskabet. Investeringer af denne art

kan derfor ses i et større perspektiv og de

Regnvandsbassin indpasset i boligområdet Augustenborg I Malmø. Se også artikel på følgende side.

samfundsøkonomiske effekter af et grønt-

blåt bymiljø bør tages i betragtning.

21


22

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Kan danske kommuner

lære af svenske

kommuners klimatiltag?

Der er mange klimatiltag og -projekter

i Sverige, som indikerer at vi

måske har sovet i timen i Danmark

i de sidste 8 - 9 år. Teknik- og miljøudvalget

i Furesø har været på

studietur.

Af John Ingemann Allentoft, Teknik- og Miljøudvalgsformand,

Furesø kommune og

Karsten Bruun, Klimarådgiver Grontmij | Carl Bro

Natten mellem torsdag den 11. juni og fredag

den 12. væltede regnen ned over Sjælland

og Skåne. Fredagen blev ikke meget bedre,

jorden blev hurtigt vandmættet og i mange

kommuner samlede blanke vandmasser sig i

lavninger, på veje og i kældere.

Vi ved, at det vil ske oftere og oftere, og at

man mange steder er ude af stand til at hånd-

tere de store vandmængder. Dog ikke i by-

delen Augustenborg i Malmö, med ca. 3.000

beboere. Dér havde man tilsvarende store

problemer med oversvømmelser og indtræn-

gende vand, men det er snart 10 år siden!

Dagen inden himlens sluser blev åbnet var

politikere og teknikere fra Klimakommunen

Furesø på studiebesøg i Malmö. Efter at have

set Nordens største solcelleanlæg, 10.000 m 2

grønne tage, energi-selvforsynende bydele,

var entusiasmen blandt deltagerne stor: ” Vi

troede, at vi var á jour med udviklingen, men

her, lige på den anden side af Øresundsbro-

en, er der jo meget at lære!”

Solid borgerinvolvering

I slutningen af 90’erne besluttede Malmö og

lokale borgere, at skabe et mere bæredygtigt

Augustenborg. Fra starten var det afgørende,

at beboerne blev engageret i både ide- og

udførselsfasen. Beboerne blev engagerede via

workshops og forelæsninger og var med til at

beslutte at der skulle investeres i solfangere

og -celler. I dag fi ndes der 450 m 2 solfangere,

som producerer varme til fjernvarmenettet, og

der fi ndes et solcelleanlæg der producerer el

til eget forbrug.

Mange af de gennemførte bæredygtige til-

tag er beboernes egne ideer. Det gælder og

regnvandshåndteringen, som nu inspirerer

byer fra hele verden. 70 procent af områdets

regnvand ledes ud i åbne kanaler til damme

og små vandhuller, og når aldrig frem til klo-

aknettet. Det skaber samtidigt et spændende

grønt bymiljø med fl ere legemuligheder for

børn, ligesom det medfører en større biolo-

gisk mangfoldighed - midt i byen.

Et kendetegn for Augustenborg er de

”grønne” tage, hvor der vokser græs og mos.

De er stort set vedligeholdelsesfri, og samtidig

er de i stand til at tilbageholde store mængder

vand. På årsbasis ca. 50 procent af nedbøren.

De grønne tage sparer desuden energi. Jordla-

get under mossen/græsset isolerer huset om

vinteren og om sommeren bevarer husene

bedre køligheden.

Augustenborg har i 10 år været et levende

laboratorium, hvor beboere og myndighe-

der har skabt en række spændende ”Eko-

eksperimenter”. Det er dog langt fra alle tiltag

og projekter der er lige vellykkede, men de

erfaringer kan Danmark jo også lære af. Det

overordnede resultat, ca. 20-30 procent

energibesparelse, er måske ikke impone-

rende, men det interessante i Malmö er, at

man har haft modet til at kaste sig ud i det.

Det er selve processen, hvor beboerne har

været i centrum og det at det er deres ideer

som er blevet realiseret, der er interessant.

Der er mange andre klimatiltag og -projekter i

Sverige, som indikerer at vi måske har sovet i

timen i Danmark i de sidste 8 - 9 år:

Region Skåne har siden år 2000 formået

at løfte antallet af rejser i tog og bus med godt

60 %. I Malmö, der er ½ så stor som Køben-

havn, fi ndes der lige så mange km cykelsti

som i den danske hovedstad. I mange sven-

ske kommuner indsamles det organiske affald

og anvendes til biogasproduktion. Gassen

anvendes i bybusser og andre offentlige biler.

I Skåne og i Götaland fi ndes fl ere kommuner,

hvor ansatte tilbydes kursus i Eko-kørsel, dvs.

energibesparende kørsel, og i Göteborg skal

alle kommunale biler køre hensynsfuldt og

fartdæmpende, og være et godt eksempel for

andre trafi kanter. Det initiativ betyder, at kom-

munen sparer 15-20 procent på brændstof-

kontoen.

Selv om mange danske byer og kommuner

er langt fremme med klimaorienterede tiltag,

viser de daglige delegationer fra stort set hele

verden i Malmö, at der er inspiration at hente.

Det gælder også for Furesø kommunes

Miljø- og teknikudvalg, hvor besøget i Malmø

har givet inspiration til nye projekter, der ellers

ikke ville være kommet på tale.


Vil du undgå oversvømmelser?

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin

Øgede antal kraftige regnskyl lægger pres på de eksisterende rørsystemer, og løsningen er at tænke

alternativt omkring bortledning af regnvand. Vi er specialister i lokal håndtering af regnvand og har

både viden og produkterne til at løse udfordringerne i din kommune.

Snak med os til KTC Årsmøde 2009 og bliv klædt på til dine daglige udfordringer med regnvand.

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering er markedsført under navnet Intesio.

Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde

dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.


24

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Få styr på

ejendomsporteføljen

Totaløkonomi og bæredygtighed

er de vigtigste parametre, når

kommuner skal udvikle en ejendomsstrategi

og en handleplan for

afvikling af efterslæbet indenfor

bygninger.

Af Kristian Buur, Projektchef, Rambøll

De fl este kommuner i Danmark kan nikke

genkendende til et stort efterslæb indenfor

offentlige bygninger. Blandt andet skoler,

børnehaver og idrætsanlæg trænger til en

grundig renovering. For mange kan det virke

uoverskueligt, hvor man skal begynde, når

der er så meget, der skal laves, og budgettet

ikke rækker til det hele i første omgang. En

plan må der til.

Metode til merværdi

Organiseringen omkring bygninger fungerer i

dag på 98 forskellige måder – ligeså mange,

som der er kommuner. I Sorø Kommune

var de ikke tilfredse med den måde, deres

Ejendomscenter fungerede efter kommune-

sammenlægningen. Det levede ikke op til

de forventninger eller krav, som politikere,

administration og brugere stillede.

Byrådet i Sorø besluttede derfor i 2008 at

gennemføre en evaluering af Ejendomscen-

trets virksomhed med henblik på at lave en

handleplan for at udvikle Ejendomscentret.

Det var både ydelser, service og image, de

ønskede at forbedre.

Målet med Ejendomscentrets udvikling

blev formuleret til, at de skal gå fra at være

vicevært til at være servicepartner på hele

ejendomsområdet i Sorø Kommune. I prak-

sis vil det betyde, at brugerne vil opleve

en merværdi i de løsninger, Ejendomscen-

tret leverer. Det vil de blandt andet i form

af bedre arbejdsmiljø og mere service for

pengene. Det skyldes, at løsningerne bliver

mere helhedsorienterede, nytænkende og

effektive.

Individuel problemløsning

Inden man kan begynde at lægge en plan,

er det vigtigt, at have styr på sin ejendoms-

portefølje og datagrundlag. En langsigtet

ejendomsstrategi og en udviklingsplan for

samtlige kommunes bygninger er nødvendig

Overvejelser

til at komme i gang

• Lav en ejendomsstrategi og

styr på datagrundlag og ejen-

domsportefølje

• Tænk i totaløkonomi og bære-

dygtighed

• Identifi cer sparepotentialet på

energiområdet

• Lav en udviklingsplan for samt-

lige kommunens ejendomme

• Aftal serviceniveau med

politikerne

• Afstem forventninger med

brugerne


for at kunne fastsætte indsatsbehovet på

nybyggeri og renovering.

For at opnå det ønskede serviceniveau

skal man vide, hvilken service politikerne og

brugerne faktisk ønsker og forventer. Det gør

man ved hjælp af udvidede brugerundersø-

gelser og udarbejdelse af serviceleverance-

aftaler.

Det er vigtigt, at der i fremtiden tages stil-

ling til prioritering og løsning af problemerne

ud fra brugernes hverdag. Hvis man forestil-

ler sig en bygning, hvor der samtidig er en

grim farve på væggene og et hul i taget, så

er det vigtigt at tage hensyn til brugeren i

forbindelse med prioriteringen af udbedrin-

gen. Ud fra et pædagogisk fokus vil en grim

farve på væggene ofte genere mere i hver-

dagen end et hul i taget.

Prioriteringer og totaløkonomi

For at kunne lægge en plan, må man

herefter vide, hvordan man skal prioritere

den nødvendige renovering og nybyggeri

samtidig med, man har tanke på økonomien.

Apropos økonomi, så er det en meget god

idé, at starte med at identifi cere sparepoten-

tialet på energiområdet. Her kan være man-

ge penge at hente på driften, som i stedet

kan bruges på renovering. Dette vil desuden

give et ekstra plus på miljøfronten.

Der er også både penge og point at hente

på bæredygtighedsfronten, hvis man forank-

rer den totaløkonomiske tankegang i forhold

til kommunens byggerier. Det vil sige, at den

Regeringen forsøger at sætte mere gang

i byggeriet, men klagesystemet sætter en

stopper for effekten med sagsbehandlings-

tider, som snildt kommer op i nærheden af

et år. I 14 pct. af sagerne ligefrem over et år,

skriver Jyllands-Posten.

”De lange tider hindrer den vækst, der

er så hårdt brug for her under fi nanskrisen.

Som kommuner vil vi gerne sætte gang i

byggeri og udvikling, som kan give arbejds-

pladser, og det har regeringen også givet

samlede pris for design, opførelse og drift af

bygninger skal ses i en sammenhæng, hvor

man tidligere udelukkende har kigget på

anlægsomkostningerne, når man har skullet

opføre en ny bygning.

Set i en totaløkonomisk sammenhæng er

det nemlig driftsfasen, der udgør den tunge

del – ca. 60-80 % af bygningens totaløko-

nomi. Ved at bringe langsigtede driftsbespa-

relser ind i designet og fra start indarbejde

miljøvenlige løsninger, der holder CO2-ud-

ledningen nede, vil bygningens totaløkonomi

falde.

I den forbindelse har Rambøll netop ud-

viklet en bæredygtighedsmodel, som tager

hensyn til både klima-, økonomi-, social- og

miljøaspekterne. Den bruges til at optimere et

byggeri ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

En plan der holder

I Sorø Kommune arbejder de i dag ud fra

en handleplan. Den fastlægger de fokusom-

råder og den rækkefølge for de tiltag, der

skal igangsættes, så Ejendomscentret kan

optimere sine ydelser og dermed opfylde

de krav, som politikere, administration og

brugere stiller.

Handleplanen består af fem faser, der dæk-

ker alt fra vision, målsætning og strategi til

fastsættelse af serviceniveau, kommunika-

tion og arbejdsgange i Ejendomscentret.

Sorø Kommune er midt i tredje fase.

Kø af klager bremser

vækst i kommunerne

penge til. Så virker det ærligt talt barokt, at

klagesystemet bremser den ambition,” siger

Jens Stenbæk (V), formand for Teknik- og

Miljøudvalget i KL.

Forsinkelsen gælder både bolig- og

erhvervsbyggeri, som kan indklages for Na-

turklagenævnet. Samtidig kommer etablerin-

gen af vindmøller og fritidsanlæg i klemme i

sagsbehandlingsprocessen ifølge KL. Den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Na-

turklagenævnet er 190 dage, og den bør

�����������������������

�������

�������������

�������

�������������

������������

��������������

Bygningens totaløkonomi.

�������

�������������

�������

�������������

���������������

���������������������

����������

Fakta om Rambølls

bæredygtighedsmodel

• Modellen giver Bygherren mulighed

for lægge en projektspecifi k

strategi for bæredygtighed.

• Modellen giver en kvalitativ

vurdering af hvor bæredygtig en

bygning er på forskellige tidspunkter

i projektet.

• Modellen giver et redskab til

prioritering og visualisering af

projektets bæredygtighed, så du

som Bygherre, er sikker på at alt

er med og at der bliver fokuseret

på det der er væsentligt.

længere ned. Ideelt set bør der højst gå tre

måneder, mener Jens Stenbæk.

”Det er komplicerede og vanskelige sager,

der ender på vores bord, men når det er

sagt, ligger de for længe på hylderne. Vi

mangler simpelt hen ressourcer,” siger for-

manden for Naturklagenævnet, Lars Busck,

der har svært ved at få øje på muligheder for

at effektivisere arbejdsgangen.

Naturklagenævnet modtager ca. 2.000

klagesager om året.

25


26

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Overblik gennem

hele processen

Der bliver stillet store krav til dokumentation.

Ringsted Forsyning

har derfor sikret effektiv styring

af både økonomi, sager og lagerbeholdning

med et nyt system.

Hos Ringsted Vand og Varmeforsyning op-

lever de, at kravene til dokumentation bliver

større og større. Det kræver en effektiv

ressourcestyringsløsning at håndtere disse

krav, og Ringsted Forsyning søgte derfor en

løsning til enkelt og effektivt at optimere

hele processen i forsyningen.

”Løsningen skulle give forsyningen mere

overblik og styring gennem hele processen

fra udbud til udførelse af en opgave. Dernæst

skulle løsningen være pålidelig, overskuelig og

som en ekstra bonus skabe mere overblik på

lageret,” fortæller driftsleder Thomas Schmidt.

Krav til funktionalitet

Afdelingen Vand og Varme under Ringsted

Forsyning består af 14 dygtige medarbej-

dere, hvoraf de fl este er håndværkere, som

ikke alle er vant til at arbejde med it. Det

sætter yderligere krav til løsningens funktio-

nalitet og brugervenlighed.

En henvendelse til Elbek og Vejrup resul-

terede i udviklingen af løsningerne EV Forsy-

ningsløsning og LagerKLIK som ekstramodul

til den Microsoft Dynamics NAV-løsning, der

kører i hele Teknisk Forvaltning.

I dag fungerer Ringsted Teknisk Forvalt-

ning som både opgavebestiller og udfø-

rer. Derfor er det ekstra vigtigt, at tingene

hænger sammen, og at procedurerne er de

samme hver gang. Med EV Forsyningsløs-

ning har Ringsted Forsyning nu mulighed for

langt bedre at følge med og bevare overblik-

ket igennem hele processen.

”Processen skal være den samme hele

vejen fra selve udbuddet til tilbuddet for ud-

førelsen af en opgave. Det er sikret med vo-

res nye løsning,” fortæller Thomas Schmidt.

Styr på økonomien

Med EV Forsyningsløsning har Ringsted For-

syning også mulighed for at gøre rede for de

økonomiske aspekter i Forsyningen. Tidligere

anvendte forsyningen bilagsmapper for at

holde styr på alle bilagene; en omfattende

og langsommelig proces, som tidsmæssigt

krævede meget af de administrative med-

arbejdere. Med den nye løsning foregår alt

elektronisk, hvilket gør det hurtigt og nemt

efterfølgende at bogføre sagerne.

Ringsted Forsyning har med Microsoft

Dynamics NAV og EV Forsyningsløsning mu-

lighed for at trække detaljerede rapporter ud.

Rapporterne kan trækkes ud med overblik

over eksempelvis produktbeskrivelser, løn,

timer og brugte varer i forbindelse med de

enkelte sager. Det gør løsningen fl eksibel

og sikrer det optimale overblik over sagerne

- også i projekteringsfasen. På den måde

bevares det fulde overblik gennem hele

processen.

”Med denne løsning har vi fået over-

blik og styr på hele processen fra udbud til

udførelse. Det gør os blandt andet i stand

til bedre at styre vores lager, så vi er sikret

en konstant opdateret lagerbeholdning. Det

giver medarbejderne en vis form for tryghed,

at der er styr på sagerne”, konstaterer drifts-

leder Thomas Schmidt.

-ktj


skræddersyr løsningen til jeres

sags- og ressourcestyring

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086 Vi

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi har og

indsigt i og viden om opgaverne i en moderne teknisk forvaltning

og har lavet skræddersyede løsninger for mere end en �erdedel af

landets kommuner.

Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen og lad vores team klæde jer

på til at vælge den løsning, der præcis matcher jeres behov.

Telefon 7020 2086 eller e-mail chm@elbek-vejrup.dk.

elbek-vejrup.dk


28

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Fremtidens byer skal

fi nde deres indre sjæl

At tænke byerne som oplevelsesrum

giver mulighed for at skille sig

afgørende ud og få succes. Men

det kræver også en erkendelse af,

hvilke kvaliteter, byerne dybest set

rummer, og hvem der kan hjælpe

med at folde dem ud.

Af Claus Otto Nielsen, Anne Iversen Hansen og

Johanne Priem Bugge, COWI Plan, udvikling og design

I mange år har helhedshensyn og ”byen

for alle” været dominerende mantraer, når

byerne skulle udvikles. Enkelte fyrtårnspro-

jekter og gågaderenoveringer har understøt-

tet en udvikling, der kan være både køn

og funktionel, men som sjældent byder

på autentiske oplevelser, der rykker over

længere tid. Kædebutikker, kulturhuse eller

havnepromenader, som efterhånden fi ndes i

mange større byer, kan være nødvendige og

gavnlige for byen, men de skaber ikke unikke

oplevelser og de fortæller ikke, hvad der er

særligt for netop den pågældende by.

Hvad er byens sjæl ?

En farbar vej for kommuner, der vil videre,

kan være at afsøge, hvilke særlige kvaliteter,

der fi ndes i deres byer, som kan synliggøres

og kapitaliseres gennem udvikling af en eller

fl ere oplevelseszoner. Hvad er byens sjæl?

Har vi historiske kvaliteter, som kan dyrkes

på ny og blive til et særligt brand? At få hold

om dette fl ygtige begreb kan f.eks. ske ved

at benytte fokusgruppemøder, analyse af by-

ens oplevelsestilbud, kulturarv og erhvervsliv

samt en række andre relevante områder. I

den forbindelse er både de fysiske rammer

og de menneskelige og historiske ressourcer

væsentlige parametre.

Når kommunen har en ide om, hvad der

kendetegner byens sjæl, og hvilke kvaliteter

den rummer, kan den undersøge, hvordan

den kan synliggøres gennem oplevelseszo-

ner. En oplevelseszone kan defi neres som et

rum eller et netværk af rum, inden for hvilke

der fi ndes en række funktioner og oplevelser,

der til sammen skaber de synergier, som gi-

ver området en klar profi l og gør det attraktivt.

Oplevelseszonen

Her melder der sig en række spændende

spørgsmål, som man nogle steder har berørt

i forbindelse med planstrategierne, og det er

et oplagt spor at forfølge, når de nye byråd

skal igennem processen til næste år. Hvilke

områder og nicher har vi særlige forudsæt-

ninger for at udvikle? Hvilke mennesker

tiltrækker vi i dag, og hvem vil vi særligt

gerne have til byen? Hvor har vi områder, der

egner sig som oplevelseszoner, og hvor kan

vi skabe dem?

For at være en oplevelseszone, skal tre

elementer være til stede samtidigt:

1) Fysiske rammer

2) Oplevelsesforbrugere

3) Oplevelsesskabere

Rammerne kan være mangeartede, men

vil ofte bestå af byrum, gader samt en byg-

ningsmasse. Oplevelseszonen eller -rummet

kan desuden være kendetegnet af en særlig

geografi sk, historisk eller kulturel kvalitet

(f.eks. en beliggenhed ved vandet, en smuk

udsigt eller nærhed til en seværdighed).

Forbrugere og skabere

Oplevelsesforbrugerne er de mennesker,

som alle byerne kæmper om at tiltrække. De

nysgerrige kultur- og oplevelsesforbrugende

segmenter, som lægger penge i byens butik-

ker, benytter de mange tilbud og i sidste

ende forelsker sig så dybt, at de bosætter


sig i kommunen eller vender tilbage som

turister igen og igen.

Oplevelsesskaberne er det vækstlag, som

skal skabe koblingen imellem rammerne og

oplevelsesforbrugerne. De skal udvikle og

drive butikker, museer, events, forlystelser,

alle de andre tilbud, der til sammen udgør

kernen i oplevelseszonen.

At alle tre elementer er til stede samti-

dig kræver dygtighed, tålmodighed og ikke

mindst mod til at vælge og fravælge. Kom-

munen kan udpege et eller fl ere steder, hvor

rammerne for en oplevelseszone kan skabes

og styrkes. En analyse af de økonomiske

perspektiver i oplevelseszonen og et stærkt

samarbejdende netværk af ressourceper-

soner i og udenfor kommunen kan udgøre

et godt grundlag. Kommunen kan ligeledes

satse strategisk på at målrette området til

bestemte typer af erhvervsdrivende el-

Nye tider for byudviklingen

Byggeboomet er forbi, og kommuner

står med en vigtig opgave i

at få realiseret de gode planer for

byudvikling.

Lars Dalsgaard Hansen er byplanarkitekt i

Årstiderne Arkitekter og har tidligere været

planchef i Herning Kommune gennem 15 år.

Han sætter på KTC’s årsmøde fokus på sam-

arbejdet mellem kommunerne og private i

byudviklingen. Her er kommunernes centrale

opgave at få realiseret de planer, der ligger.

”Nu har vi været igennem en juhu-perio-

de på næsten 15 år, hvor alt kunne lade sig

gøre, fordi det har været let at få fat i penge

og let at omdanne planer til virkelighed. Nu

står vi i en ny periode, hvor der skal kæmpes

lidt mere fra hushjørne til hushjørne. Med

hensyn til at skabe planer er kommunerne

forrygende gode, men den store udfordring

bliver at få realiseret projekterne,” siger Lars

Dalsgaard Hansen.

Ansvar for helheden

Kommunernes opgave i samarbejdet med

det private er ifølge Lars Dalsgaard at sikre,

at der er helhed i planlægningen. De priva-

tes rolle er at sikre fremdrift og dynamik i

forhold til de planer, kommunerne laver.

”I de glade jubelår glemte man, at når

indvielsesfesten er overstået, skal det

vedligeholdes og drives. Vi er blevet lidt for

ler udøvende personligheder, som kan få

oplevelserne til at vokse frem, og den kan

understøtte det gennem sin turistpolitik og

sin administration.

En oplevelseszone af høj kvalitet er ikke

en standardvare, som kan planlægges, pro-

jekteres og sælges. Det er oplevelser, der

bygger på noget autentisk, og det kræver, at

fremtidens byer fi nder deres indre sjæl og

tør skille sig ud fra mængden.

projekt-ivrige. Der er prestige i store planer

og projekter, men der er ikke meget prestige

i at vedligeholde det. Det, vi laver, skal jo

holde 25-50 år,” siger byplanarkitekten, der

især ser én stor byudviklingsopgave forude.

”I de kommende år bliver udfordringen

at omdanne den by, vi har, som er blevet

overfl ødiggjort,” siger Lars Dalsgaard Hansen

og refererer til Lindøværftet, hvor der ikke

længere skal bygges skibe.

Ligesådan går udviklingen andre steder,

hvor det er slut med at producere noget

med hænderne og lægge om til mere ”mo-

derne tider”, hvor det gælder om at være

kreativ og vidende.

29


30

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Bindslevs Plads

– kulturelt center i Silkeborg

Bygninger og byrum skal tænkes

som multifunktionelle. Det sikrer

et varierende og pulserende liv i

området alle timer i døgnet og gør

området attraktivt.

Af Anders Kærsgaard, Arkitekt MAA,

Medejer af Årstiderne Arkitekter

Siden vi gik i gang med opgaven med at

omdanne Bindslevs Plads i Silkeborg har det

været vores vision at skabe et multifunk-

tionelt urbant rum der opfordrer til at blive

brugt.

Det skal være et rum som overrasker og

skifter karakter – over såvel døgnet som

over året. Et byrum der kan benyttes af alle,

men som særligt henvender sig til områ-

dets kulturelle liv, og det liv der skabes af de

mange unge, der dagligt har kontakt med

stedet pga. områdets tæthed til midtbyen,

Th. Langs Skole og Handelsskolen.

Helhedsplanen åbner op for 4 nye byg-

gemuligheder. Foruden bygninger til Den

Kreative Skole, Medborgerhuset og udvidel-

sen af Biblioteket, lægger vi op til, at der kan

etableres en bygning på Bindslevs Plads.

Bygningen folder sig op fra pladsen, og fold-

ningen skaber en meget attraktiv sydvest-

vendt skråning. Under bygningen etableres

et parkeringshus.

Det arkitektoniske motiv til Den Kreative

Skole og det nye Medborgerhus hentes i de

eksisterende bygningers form og materialer.

Bibliotekets savtakkede gavlmotiv og den

udstrakte brug af tegl i områdets markante

bygninger indarbejdes i bygningerne, og vil

derved falde naturligt ind i omgivelserne.

Samtidig tænkes nye former og materialer

ind i bygningerne. De vil derfor samtidig få

deres helt egen identitet på stedet. Biblio-

tekstilbygningen mod øst afslutter biblioteket

i en underspillet og transparent bygning, der

rummer en ny hovedindgang. På facaden

mod Ny Bindslevs Plads opsættes en stor vi-

deoskærm. Bygningerne opføres med store

glasfacader i stueetagen for at opnå kontakt

mellem aktiviteterne i bygningerne og aktivi-

teterne på pladserne.

Trafi kløsningen

Trafi kløsningen tager udgangspunkt i den

struktur der skitseres op til i Silkeborg Kom-

munes Bymidteplan fra 2004. Hostrupsgade

nedklassifi ceres til sivegade – måske ensret-

tet mod nord – på hele strækningen fra

Drewsensvej til Bindslevs Plads. Især er det

interessant her at skabe en sikker overgang

fra Th. Langs Skole til Bindslevs Plads. Fra

Drewsensvej sikres der vejadgang til parke-

ringsanlægget under Bindslevs Plads. Dette

rummer knap 300 p-pladser. P-anlæggets

begrænsede udstrækning gør det muligt at

etablere anlægget uafhængigt af de øvrige

nye bygninger på pladsen. Strengen friholdes

for biltrafi k, men der sikres af- og pålæs-

ningsmuligheder samt handicap- og korttids-

parkering fra Møllegade i nær tilknytning til

medborgerhuset og Den Kreative Skole.

Arbejdet med at omdanne Bindslevs

Plads fi nder sked i årene 2006 til 2011.


Kreative ingeniører tænker stort

og skaber resultater gennem samarbejde

Vores overordnede forretningsmæssige mål er at være vores

kunders foretrukne rådgiver. Og god rådgivning handler om at

være tæt på kunden.

Vi rådgiver om:

� Natur

� Samfund

� Transport

� Bygninger

� Industri

� Forsyning

COWI er en førende nordeuropæisk

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder

med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi

over hele verden under hensyn

til miljø og samfund. COWI er førende på

sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere

hver især er det på deres.

www.cowi.dk


32

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Styr på

regnvandet

Lokal håndtering af regnvand er

på dagsordenen, og det er der

gode grunde til. Ved at nedsive,

rense, opbevare og udlede regnvandet,

hvor det falder, kan man

mindske pres på rørsystemer og

skabe alternative løsninger.

Af Kristian Jørgensen

Når regnmængderne stiger, handler det først

og fremmest om at undgå oversvømmelser,

men samtidig er man nødt til at tænke på

miljø og omgivelser. Derfor er der brug for

at tænke nyt og anderledes, når det gælder

regnvandshåndtering.

Mange kommuner separerer i dag deres

spildevand og regnvand, så spildevandet går

ud til deres rensningsanlæg, mens regnvan-

det går ud til en recipient: En å, en sø, eller

måske nedsiver det på egen grund. Men der

kan være mange forhold at have for øje – og

muligheder for alternativ brug af vandet.

”Det kan være, man skal tage hensyn til

grundvandsressourcen eller nogle rekreative

områder, eller det kan være noget regnvand,

der opsamles på nogle store parkeringsplad-

ser, hvor der er oliespild. Så kan vi rense det

her regnvand, så det kan udledes til en å

eller en sø i et rekreativt område. Vi kan løse

det ved at få vandet til at sive ned i nogle

underjordiske bassiner og rense det, inden

det siver ud igen,” siger Henrik Steffensen,

konsulent for rådgivere og kommuner i

Wavin, der har udviklet en totalløsning for

regnvandshåndtering.

Wavin har udviklet en totalløsning, der kan håndtere stigende regnmængder.

Tilpasset kommunens behov

Totalløsningen er tilpasset kommunerne. De

har typisk en recipient, vandet skal udledes

til – for eksempel et åløb - og et maksimalt

antal liter, det må udledes med i sekundet.

Så sørger Wavin for at behandle, opbevare

og udlede vandet med den hastighed. Men

så ligetil er det dog ikke i de konkrete sager.

”Der er ikke nogen færdig løsning. Det er

meget efter følelser og holdninger, og hvad

den enkelte kommune har af opgaver. Der er

måske nogle jordbundsforhold, der gør, at vi

skal tænke anderledes i nogle kommuner, så

det er individuelle løsninger hver gang. Jeg

tror ikke, vi kommer til at lave to ens anlæg,”

siger Henrik Steffensen.

For eksempel har Wavin udarbejdet en

løsning for fl yvestation Krarup, hvor man er

meget afhængig af, at vandet kommer væk

lynhurtigt og ned under jorden, fordi der ikke

er plads til søer.

”Der har de haft lidt konfl ikt med Viborg

Kommune, for de vil ikke bare nedsive det

regnvand, der kommer fra landingsbanerne,

så der har vi etableret en olieudskiller, der

skiller oliepartiklerne fra landingsbanen fra.

Det er det største projekt, vi har kørt,” siger

Henrik Steffensen fra Wavin, der er i færd

med at etablere konceptet, som startede

i foråret og er den eneste totalløsning for

regnvandshåndtering med system-

garanti i Danmark.


MELLEM VAND

OG VELFÆRD

Hvordan sikres balancen mellem investeringer i tekniske anlæg, infrastruktur

og klimaindsats og de traditionelle velfærdsområder? Vores økonomer og

ingeniører har sammen med KL vurderet kommunernes investeringsbehov

relateret til klimatilpasning inden for blandt andet kystbeskyttelse, kloakker,

bygninger og veje.

WWW.RAMBOLL.DK


34

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Optimering af kørselsruter

sparer penge… og nedbringer

CO 2-udledningen

At køre længere end højst nødvendigt

giver en større CO2-udledning,

det er dyrere i brændstof, slider

mere på materiellet og giver i det

hele taget en lang række omkostninger,

som man ikke får noget

for. Det er en meget dårlig forretning

både økonomisk og miljømæssigt.

Af Henning Månsson og Mathilde Lissau, Informi GIS

De fl este kommuner har en række køretøjer

til rådighed, der skal rundt til mange forskel-

lige destinationer i lokalområdet i løbet af

en arbejdsdag eller en arbejdsuge. Det stiller

store krav til den, der skal planlægge de for-

skellige kørsler, hvad enten det er indenfor

hjemmeplejen, madudbringning, kontrolbe-

søg eller noget helt fjerde.

Det er noget af en udfordring at fi nde de

mest optimale ruter mellem en lang række

destinationer, specielt hvis det foregår ma-

nuelt. Hvis man har ét køretøj og skal fi nde

den korteste rute mellem en række desti-

nationer, er der mange muligheder at vælge

mellem. Endnu sværere bliver det, hvis

man har fl ere køretøjer til rådighed eller et

bestemt køretøj skal være et bestemt sted

indenfor en nærmere defi neret tidsramme.

En optimeringsopgave gribes an ved at

analysere og beregne kørselsruter ud fra en

række forskellige parametre, det kan fx være

korteste distance, brug af færrest antal kø-

retøjer eller kortest tid brugt på vejene. Man

kan ændre i beregningerne efter behov ved

at lægge andre parametre ind og man kan

låse bestemte køretøjer eller chauffører til

bestemte opgaver og tidsrammer.

I en konkret case, har vi hjulpet en virk-

somhed med følgende opgave: 613 kunder

skal besøges i løbet af en uge – der er fem

køretøjer og fem chauffører til rådighed.

Hvordan gør vi det mest optimalt? Indtil da

havde virksomheden manuelt planlagt deres

kørsler og vores beregninger viste, at med et

andet køremønster var der en besparelse på

13 timer i køretid – svarende til 20 % af den

samlede tid. Vi fandt også en besparelse på

931 kørte kilometer – svarende til 24 % af

det samlede antal – hver uge.

Vores erfaring er, at ved at benytte rute-

optimering, ligger der besparelser i form af

reducerede omkostninger til brændstof, færre

serviceomkostninger til bilfl åden og mindre

overtid for chauffører. Samlet set giver det og

en væsentlig forbedret kapacitetsudnyttelse,

en øget service overfor borgerne samt fuld do-

kumentation for alle kørsler. Disse besparelser

gør, at en investering i vores rute- og plan-

lægningssystem typisk er tjent hjem efter 3-6

måneder. Endelig kan man måske endda helt

spare et køretøj væk, hvis det er det man vil.

Alle anbefaler ruteoptimering

Dansk Transport og Logistik skriver i en ny

rapport, Transportens veje til et bedre klima

– 49 veje til at spare på brændstoffet, brændstoffet at ud

af deres anbefalinger til besparelser, giver

ruteoptimering den klart største gevinst. De

har regnet sig frem til en gevinst på mellem

10 og 20 %. DTL skriver videre, at tilbage-

betalingstiden typisk er under 1 år, hvad der

svarer ganske godt til vores erfaringer. Mini-

steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

har netop udgivet to vejledninger, der sætter

fokus på, hvordan man nedbringer CO2-

udledningen og sparer penge. Én vejledning

er rettet mod offentlige myndigheder og én

er rette mod private virksomheder – i begge

vejledninger optræder vores løsning indenfor

ruteoptimering som et af de gode råd, der

kan nedsætte CO2-udledningen og skabe

økonomiske besparelser.

Vores løsning henvender sig til alle, der

har køretøjer til rådighed – uanset om man

har fem, 50 eller 500 køretøjer at holde styr

på. Vores løsning indenfor ruteoptimering

kan også tage højde for pludselige ændrin-

ger i løbet af arbejdsdagen – og chauffø-

rerne har mulighed for automatisk at få de

opdaterede oplysninger via en mobil løsning.

En anden stor fordel ved vores løsning er, at

der automatisk bliver genereret dokumenta-

tion til kunden for, hvor et køretøj har været

hvornår.


Hold alle kanaler åbne

Water-scaping er fundamentet for det bæredygtige byrum. Hver

dag udfordrer vi traditionerne i tæt samarbejde med kommuner.

Vi arbejder med byplanlægning i spændet mellem vand, arkitektur

og livskvalitet, for at skabe nye klimatilpassede byrum til gavn for

borgere og virksomheder.

Vi gør en dyd ud af „den gode proces“ fra idé til realisering, hvor de

relevante forvaltninger og aktører deltager aktivt og bliver hørt. På

den måde sikrer vi, at den endelige løsning er tværfagligt stærkt

funderet og indeholder alle facetter, ønsker og behov. Den gode

proces er vejen til bæredygtige byrum.

Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Eksempel fra Holland på en helhedsorienteret lokalplan, hvor

bæredygtig regnvandshåndtering er integreret på lige fod med

arkitektur, mobilitet og trivsel.


36

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Dialogbaseret

sagsbehandling gavner

hele samfundet

I Vejle Kommune går myndighedspligten

hånd i hånd med et åbent

sind over for erhvervslivets og

landbrugets behov. Kommunens

afdeling for Industri & Landbrug

går gerne i dialog med erhvervslivet

og forsøger at fi nde innovative

løsninger i stedet for blot at sige

nej. Det er en model, der giver

gevinst på fl ere niveauer, viser

erfaringerne.

/ Af Lene Brøndum

Når en landmand eller virksomhed kontak-

ter Vejle Kommunes afdeling for Industri

og Landbrug for at få tilladelse til et projekt,

er henvendelsen startskuddet til en åben,

konstruktiv og innovativ dialog mellem kom-

munen og virksomheden. En dialog, der har

til formål at fi nde de bedste løsninger for

erhverv og det omgivende samfund og gøre

sagsbehandlingen mere smidig. For selvom

kommunen er myndighed, er det vigtigt at få

erhvervslivet til at forstå, at kommunen og

er en sparringspartner, der ikke sidder som

modstander på den anden side af bordet.

Det fortæller Keld Andersen, der er chef

for Industri og Landbrug i Vejle Kommune.

”Som kommune har vi naturligvis en

myndighedsopgave, som vi tager meget

seriøst. Men ved at føre en dialog med

erhvervslivet bevæger vi os ikke ud i et

modsætningsforhold. Ved at samarbejde

Keld Andersen, Mads Mortensen og Charlotte Bjørn Larsen.

og samtale kan vi være med til at fi nde løs-

ninger, der har værdi for både erhvervslivet,

borgerne og miljøet – samtidig med at de

respekterer loven og de handlemuligheder,

den giver,” siger Keld Andersen, der ser sine

medarbejdere som fødselshjælpere i de

sager, de behandler.

”Fordi alle medarbejdere i afdelingen har

en bred viden og nogle solide kompeten-

cer inden for plan- og miljøområdet, som

erhvervslivet ikke nødvendigvis har, kan vi

hjælpe i stedet for at skabe begrænsnin-

ger og barrierer. Når vi har en dialog med

virksomhederne, opnår vi langt mere end

ved blot at udstikke regler og retningslinjer,”

påpeger han.

Udvikler tillid

Keld Andersen tilføjer, at når de enkelte

virksomheder forstår årsagerne til vilkår og

begrænsninger, så er der også en større

sandsynlighed for, at de efterfølgende bliver

efterlevet. Og måske oven i købet bliver et

aktiv for virksomhederne.

”Vi stopper ikke projekter på forhånd.

Men hvis vi tydeligt kan se, at projektet plan-

mæssigt eller miljømæssigt ikke kan holde,

afsøger vi eller opfordrer ansøgeren til at

afsøge andre muligheder eller placeringer.

Det betyder reelt, at vi ikke spilder tid på an-

søgninger, der sandsynligvis ender i konfl ikt,”

siger han.

Artiklen fortsættes på side 38


Vi bygger en

grøn fremtid

- sammen

Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer,

organisationsændringer og øget borgerservice.

Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet

kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Vi arbejder blandt andet med:

�� Klimatilpasning og vandhåndtering

�� Forbedring af vandmiljø

�� Energioptimering i anlæg og bygninger

�� Infrastruktur

�� Bæredygtigt byggeri

�� Grønne og blå byrum

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre

visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere.

www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk


38

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Forvaltningschefen forklarer videre, at

strategisk sagsbehandling handler om at

se en sag fra mange vinkler og med et

fremtidsperspektiv. For at en sådan sagsbe-

handling til fulde skal lykkes, er det et krav,

at virksomhederne deler deres viden og vi-

sioner. Noget de kun gør, hvis kommune og

virksomhed udvikler tillid til hinanden.

”For mig at se er det den grundlæggende

forskel mellem den kontrollerende myn-

dighed og den dialogorienterede, strategisk

tænkende myndighed. Hver gang vi tager et

ekstra skridt for at udvikle tilliden, er vi i færd

med at raffi nere den dialogorienterede til-

gang, som vil give adgang til mere strategisk

viden og dermed bedre langsigtede løsnin-

ger for virksomhed og samfund, siger Keld

Andersen og fortsætter:

”Fordi virksomhederne undervejs i dia-

logen får forklaringer på, hvorfor en given

ting ikke kan lade sig gøre, så ser de os som

hjælpsomme, ikke fi rkantede skrankepaver.

De får en form for ejerskab og forståelse, der

gør, at vi efterfølgende får et godt samar-

bejde, når vi kommer ud som tilsynsmyn-

dighed.”

Undervejs i processen fi ndes der ofte

alternative løsningsmodeller for de enkelte

projekter, så de ikke længere er i konfl ikt

med loven. Det betyder samtidig, at sagsbe-

handlingstiden bliver nedbragt, da myndig-

hed og virksomhed meget tidligt i processen

får overblik over sagen sammen - hvilket

sparer tid og penge for begge parter.

Det politiske niveau

At ændre en sagsbehandling til at inkludere

dialog sker ikke natten over. Det kræver

ubetinget, at kommunens politikere og øver-

ste ledelse er villige til at give den enkelte

sagsbehandler de nødvendige rammer og

kompetencer til at træffe beslutninger og

lave aftaler på stedet sammen med virksom-

hederne, forklarer Keld Andersen.

”Vi gør meget ud af at få drøftet rammer-

ne med det politiske niveau, så de politiske

ønsker om retning og fokus kan udmøntes.

Hvis den enkelte medarbejder ikke har mu-

lighed for at tage ansvar og beslutninger, går

processen i stå. Så at føre sagsbehandling,

som vi gør i Vejle, kræver politikere, der er

villige til at give ansvaret fra sig og sørge for,

at alle medarbejdere er klædt ordentligt på

rent vidensmæssigt. Det er helt fundamen-

talt,” påpeger han.

Tillid og frihed

Netop den store tillid og grad af frihed -

under ansvar selvsagt – giver da også mere

tilfredse medarbejdere, fortæller Mads Mor-

FRI: Rådgivere og kommuner

styrker hinandens kompetencer

Erhvervsmæssig vækst giver miljømæs-

sig gevinst. Det er temaet for et af diskus-

sionssporene på KTC’s årsmøde, hvor Hans

Martin Friis Møller deltager som rådgivernes

stemme. Han skal forklare rådgivernes rolle i

forbindelsen mellem virksomhedsvækst vær-

diskabelse af de offentlige miljøinvesteringer.

Og alliancerne mellem kommuner og

private rådgivere er særdeles vigtige, fordi de

private har udviklet en miljøviden, som kom-

munerne ikke ligger inde med. Det forklarer

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af

Rådgivende Ingeniører.

”Der er og skal være et tæt samarbejde

mellem de kommunaltekniske forvaltnin-

ger og de private rådgivningsvirksomheder,

fordi de private kan levere kompetencer,

som man ikke har i kommunernes tekniske

forvaltning. Det er på de områder, hvor kom-

munerne ikke har deres kerneområder, men

skal bruge en mere specialiseret kompe-

tence,” siger Henrik Garver. ”Og samarbejdet

mellem det offentlige og private er med til

at styrke kompetencerne på begge sider af

bordet.”

tensen og Charlotte Bjørn Larsen, der begge

sidder som miljømedarbejdere i henholdsvis

Landbrug og Industri.

”Ved at vi kan tage dialogen og være med

til at guide og vejlede virksomheder fra både

industri og landbrug, får vi en langt bedre

kontakt til dem end ellers. Vi er med hele

vejen og kan derfor også yde hurtigere og

mere kompetent vejledning senere i pro-

cessen, når vi er inde i materien. Når vi på

denne måde samarbejder på fl ere niveauer

– politisk, med interesseorganisationer og

landbrugskonsulenter - fl yttes vores ressour-

cer fra håndhævelse til vejledning, ofte med

miljøgevinst til følge, siger Mads Mortensen.

Charlotte Bjørn Larsen supplerer:

”Fordi vi er med fra start til slut, undgår vi

også en række klager. Både fra den enkelte

virksomhed og fra eventuelle utilfredse

naboer, da vi kan tage et bredere hensyn og

også opfordre til dialog med dem forud for

en proces. Og jo mere vi kan udvikle denne

måde at arbejde på, desto smidigere bliver

sagsbehandlingen. Samtidig undgår vi en

række senere konfl ikter, klager og indskær-

pelser, og det fører igen til, at vi sammen

kan fremme natur- og miljømål”.

Læs også artiklen på side 40.

Henrik Garver.


7 SKARPE

værdibaseret

PERSONALEPOLITIK

DET ER FOR BØRN

Ren By-kampagnen i Randers Kommune

er i 2009 retttet mod skoleeleverne.

Gennem historier, en quiz og et computerspil,

hvor Trashcop rydder rabatten,

inspireres børnene til at pizzbakker og

coladåser ikke hører hjemme i vejkanten

eller på fortovet.

Esbjerg

Randers

Aalborg

Århus

Odense

København

Se flere skarpe på www.tankegang.dk

– fra hverdagen

værdibaseret

PERSONALEPOLITIK

VÆRDIFULD URO

Efter en vellykket proces med at indføre

værdibaseret personalepolitik har Høje -

Taastrup Kommune brug for at fastholde

fokus blandt ledere og medarbejdere.

Det sker gennem synlige medier på kontorerne,

blandt andet en meterhøj uro,

som hænger i fiskesnøre.

VISUEL GUIDE OM

KLIMA-ATTRAKTIONER

I billeder og ord præsenterer Esbjerg,

København, Odense, Randers, Aalborg

og Aarhus kommuner de koncepter

og anlæg, de gerne vil vise frem for

alverden i forbindelse med COP 15

i december.

DØGNÅBEN SERVICE

En stor del af en virksomheds profil er

forbundet til virksomhedens hjemmeside.

På www.faxeforsyning.dk kan interessenter

og kunder hente en lang række

informationer om Fakse Forsyning. Og

frem for alt kan kunderne betjene sig

selv – døgnet rundt.

Lær om

AFFALD

NYT MEDIE

Et anderledes medie med gode råd hjælper borgerne i

Frederiksberg Kommune med at tænke nyt og bryde

vaner, når det gælder om at spare på energien.

Sæt farten ned ved skolen

Pas på de nye, små trafikanter

Respekter skolepatruljen

Ret dig efter skiltene ved skolen

Stands ikke lige ud for skolens indgang

HVIS DU KØRER DIT BARN TIL SKOLE I BIL

MARIAGERFJORD

– en REN

kommune

SIKKER SKOLESTART

Da skolerne startede efter sommerferien,

delte kommunerne i Vestegnens Trafiksikkerhedsråd

en folder ud med gode

råd til alle de nye, små trafikanter. Børnene

har også fået en rød kasket, så

de er lidt mere synlige, når de færdes

til fods i trafikken.

PAS PÅ

OS

SKOLERNE VIL

GERNE VÆRE MED

I en lækker mappe kan lærere og elever

i Mariager Fjord Kommune finde

inspiration til opgaver om affald. Idéen

er at sætte fokus på affald og genbrug

i alle skolens fag og timer. Skolemappen

kan bruges hele året rundt, men

er særlig aktuel i Ren Uge 40 og i forbindelse

med DN´s landsindsamling af

affald om foråret.


40

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Virksomheden:

Åbenhed og samarbejde

er vejen frem

En af de virksomheder, der har

haft stor glæde af Vejle Kommunes

nye dialogbaserede sagsbehandling,

er Erhvervspark Vandel.

Anders Dolmer, der er direktør for

erhvervsparken, kalder metoden

”den eneste rigtige”.

/ Af Lene Brøndum

Om få år bør alle danske kommuner føre

dialogbaseret sagsbehandling. Det er den

eneste vej frem, når det handler om at fi nde

løsninger, der fungerer for både samfundet,

erhvervslivet og kommunerne selv.

Det mener i hvert fald Anders Dolmer, der

som direktør for Erhvervspark Vandel står i

spidsen for en udviklingsvirksomhed med

store ambitioner og visioner. Og som dermed

også har ansvaret for, at erhvervsparkens

mål kan føres ud i livet. Noget, der i høj grad

handler om kommunikation, sparring og kon-

struktiv udvikling i samarbejde med en række

myndigheder, herunder Vejle Kommune.

Netop på disse punkter kommer den

dialogbaserede sagsbehandling ind i billedet.

For som virksomhed har erhvervsparken

brug for en konstruktiv og fremadrettet dia-

log med kommunen.

”Når vi har ideer og visioner, som skal gø-

res til virkelighed, er det vigtigt for os relativt

hurtigt at få afklaret, om vi er på rette vej

– juridisk, planmæssigt og politisk. Det kan

den dialogbaserede sagsbehandling hjælpe

os med at få klarlagt i langt de fl este sager.

Gennem den professionelle og klare dialog

kan vi sammen med kommunen nå frem

til et bæredygtigt resultat. Det går muligvis

ikke 100 procent i den retning, vi oprindeligt

havde tænkt os, men hjælper os alligevel

videre mod målet,” siger Anders Dolmer.

Han ser kommunen som en ligeværdig

forretningspartner, der har interesse i at

fremme erhvervslivet, samtidig med at der

tages hensyn til det øvrige samfund.

”Når vi sætter os til bordet, fi nder vi i

fællesskab ud af, om et givent projekt er rea-

liserbart og når frem til et fornuftigt resultat,

som også holder politisk. Det betyder, at vi

som virksomhed ikke spilder en masse tid

på urealistiske ideer, men i stedet kan få

udarbejdet en fornuftig ansøgning, der kan

godkendes i systemet,” siger Anders Dolmer.

Må ikke være på skrømt

Trods de positive erfaringer ser direktøren

også enkelte faremomenter ved sagsbe-

handlingsformen.

”Denne model fungerer kun, hvis både

virksomhed og kommune ved, hvad de vil.

Og med kommune mener jeg hele syste-

met: Fra politikere over forvaltningsledelser

og ned til den enkelte embedsmand. For er

der blot én i denne kæde, der ikke ved, hvor

de andre er, så kommer hele processen til at

foregå på skrømt. Det bliver så en sovepude

eller et vigespor i stedet for en struktureret

proces. Derfor er det yderst vigtigt, at signa-

lerne her er klare og utvetydige,” konstaterer

han og peger på endnu et faremoment.

”Hvis den enkelte sagsbehandler ikke har

klare signaler ovenfra, er der – tror jeg – en

risiko for, at vedkommende kommer til at

politisere på egen hånd, og det er uhold-

bart. For så vil den enkelte sags forløb blive

afhængig af den enkelte sagsbehandler, og

det må ikke ske,” siger han.

Som virksomhed skal man dog også hu-

ske på, at den dialogbaserede sagsbehand-

ling kræver en ny åbenhed fra virksomhe-

dens side, mener Anders Dolmer

”Tillid går som bekendt begge veje, og

derfor er man som virksomhed også nødt

til at være åben overfor de sagsbehandlere,

man taler med. Det er klart, at man ikke altid

kan fortælle alting, da man som virksom-

hed også har nogle fortrolighedskriterier at

leve op til, men jo mere åben man er, desto

større udbytte får man af ordningen.”


Bæredygtig planlægning i

en hektisk politisk hverdag

Københavns Kommune har

udviklet værktøj til bæredygtig

byudvikling

Af direktør Martin Holgaard og byplankonsulent Kirstine Iversen

fra NIRAS Konsulenterne og planchef Anne Skovbro og projektleder

Rikke Lethare Nielsen fra Københavns Kommune

Udformningen af vores fysiske omgivelser

har betydning for mange områder af bor-

gernes liv og velfærd. Ikke bare planlæggere

men også medier, politikere og borgere er

begyndt at tale om behovet for at fokusere

på bæredygtig byudvikling, der både skaber

rum for det gode liv, økonomiske vækstbetin-

gelser og miljømæssige forsvarlige løsninger.

Men hvordan gør man i praksis? Det er ikke

let i en hektisk hverdag.

Bæredygtighed på københavnsk

København vil være verdens førende bæ-

redygtige by, der trives både økonomisk,

socialt og miljømæssigt. Derfor skal alle nye

byudviklingsprojekter bæredygtighedstjekkes,

og bæredygtighed skal være et vigtigt tema i

dialogen med projektudviklere fra første idé

til et nyt byområde står færdigt. Det defi nere-

de kommunen i Kommuneplanstrategi 2007

som en konkret målsætning. Med dette

udgangspunkt har Københavns Kommune

sammen med NIRAS Konsulenterne udviklet

et operationelt værktøj, der skaber rammer

for en struktureret dialog om bæredygtige

løsninger, hjælper med prioritering af mulige

tiltag og giver mulighed for bæredygtigheds-

vurdering af forskellige alternativer.

Udviklingen af værktøjet har været en

lærerig proces i Københavns Kommune. Al-

lerede nu inden værktøjet offi cielt er taget i

brug har adskillige kommunale medarbejdere

været med til at give deres input undervejs

i processen og teste værktøjet, bl.a. i forbin-

delse med bedømmelsesprocessen i konkur-

rencen om Nordhavn.

Bæredygtighed drejer sig ikke kun om

miljømæssige aspekter, det drejer sig og

om økonomiske og sociale aspekter. Et projekt

med optimerede miljøløsninger, men som er

alt for dyrt at realisere eller som ikke skaber et

smukt og godt område at bo i, er således ikke

bæredygtigt. For at kunne udvikle et projektfor-

slag, der for alvor byder på innovative løsninger

på den sociale, økonomiske og miljømæssige

bæredygtighed, kræver det, at alle relevante

fagligheder involveres i byudviklingsprocessen

fra starten, så affaldsløsninger, forurenings-

håndtering, og anlægsøkonomi ikke er noget

man klistrer på et færdigt tegnet projekt.

3-trins processen

For at kunne vurdere hvor bæredygtigt et by-

udviklingsprojekt er, kræver det en afklaring

i kommunen af hvad bæredygtig byudvikling

er – eller med andre ord hvilke bæredygtig-

hedsparametre et projekt skal vurderes på.

Til Københavns Kommunes værktøj hører

en liste med 14 bæredygtighedshensyn.

Det udviklede værktøj består af denne

liste med hensyn og en 3-trins proces for

implementering af disse hensyn i planlæg-

ningen af nye byområder.

1. Dialog

Når en projektudvikler eller grundejer går i

dialog med Københavns Kommune om et

nyt byudviklingsprojekt, bruges værktøjets 14

bæredygtighedshensyn som et udgangspunkt

for, hvordan bæredygtighed tænkes ind i pro-

jektet allerede fra start. Hensynene fungerer

som en tjekliste, også i den interne dialog i

kommunen, og sikrer at de rette fagligheder

bliver hørt. Hensynene er udformet på bag-

grund af Københavns Kommunes politikker

og der henvises til disse i forbindelse med

hvert enkelt hensyn. Værktøjets hjemmeside

bliver således et overbliksredskab over såvel

hensyn som alle relevante handleplaner og

politikker. Listen over hensyn skal ikke opfat-

tes som en facitliste, kommunen udleverer

til projektudviklerne, men består af en række

ledende spørgsmål, der opfordrer til udvikling

af nye kreative bæredygtige løsninger inden

for de forskellige byplanfaglige felter.

2. Prioritering

Ud af dialogen mellem projektudvikleren og

Københavns Kommune fremkommer en

prioritering af, hvad der skal være i særlig

fokus i det enkelte område. Der formuleres

op til fem prioriterede hensyn, som skal sikre,

at man i et opdrag eller konkurrenceprogram

kan give en klar udmelding af de hovedpro-

blemstillinger, man skal have fokus på, når

der udarbejdes konkrete projektforslag. Den-

ne prioriteringsdel af værktøjet er opbygget,

så den umiddelbart kan indgå i den politiske

beslutningsproces, hvorved der kan skabes

rammer for klar politisk målformulering i et

projekts tidlige fase.

41


42

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Prioriteringen foretages med inspiration i

de 14 generelle bæredygtighedshensyn.

Det er nødvendigt, at værktøjet både kan

skabe et samlet overblik, samt kan bidrage til

at prioritere og opstille målsætninger for de

temaer, der er særlig vigtige for en bæredyg-

tig byudvikling i det konkrete område.

3. Vurdering

Når projektudvikleren har fået udarbejdet et

eller fl ere projektforslag, foretager Køben-

havns Kommune en bæredygtighedsvurde-

ring af dette eller disse. For at sikre, at der

vælges et projektforslag, der lever op til Kø-

benhavns Kommunes ambitioner, vurderer

forvaltningerne, i hvor høj grad det enkelte

forslag tilgodeser de 14 generelle bæredyg-

tighedshensyn, og hvordan de prioriterede

hensyn er indarbejdet i forslaget. Vurderingen

foretages bl.a. som grundlag for, at der kan

træffes en politisk beslutning om det videre

planarbejde frem mod en lokalplan. I de til-

fælde, hvor der afholdes en plankonkurrence,

udarbejdes vurderingen, som input til dom-

merkomitéens gennemgang og vurdering af

projekterne.

Den kvalitative faglige vurdering –

tyngden på et dialogredskab

Det værktøj, NIRAS Konsulenterne har udvik-

let sammen med Københavns Kommune, er

ikke tænkt som et miljøteknisk værktøj. Den

brede tilgang til bæredygtighed betyder, at

der medtages en række parametre, der er

svære at gøre målbare rent kvantitativt. Det

er derfor valgt at basere bæredygtigheds-

vurderinger på, at en række kompetente

fagpersoner foretager en kvalitativ vurdering

baseret på en række retningslinjer. Værktøjet

fordrer således, at det er muligt at samle en

tværfaglig gruppe, der tilsammen kan belyse

projektet fra alle relevante vinkler.

Kommunerne rummer de faglige kom-

petencer der skal til for at lave en tværfaglig

vurdering af bæredygtigheden af et byudvik-

lingsprojekt. Til gengæld rummer de eksiste-

rende forvaltningsstrukturer nogle organisato-

riske udfordringer.

Værktøjets vurderingsfunktion er dog i for-

bindelse med udviklingen af projektet blevet

testet i forbindelse med idekonkurrencen om

Nordhavnen, og i den forbindelse viste det

sig fuldt ud organisatorisk muligt at samle de

rette fagpersoner til at give solide tværfag-

lige vurderinger af bæredygtigheden af det

enkelte projektforslag.

Implementering

Når en kommune beder eksterne konsulenter

om at udvikle et værktøj, er overdragelsen

mellem udviklere og brugere særdeles vigtig. I

processen i Københavns Kommune er der lø-

bende blevet indhentet input bredt i forvaltnin-

gerne og dermed placeret et vist ejerskab. Det

afgørende for om værktøjet reelt bliver brugt,

når det er færdigt, er dog en ledelsesmæs-

sigt prioriteret implementeringsproces, hvor

der også bruges ressourcer på at uddanne

brugere og indpasse værktøjet i eksisterende

arbejdsgange. Der er udpeget en række værk-

tøjsambassadører, der skal drive udviklingen af

værktøjet videre sammen med den oprinde-

lige arbejdsgruppe. Disse er både superbru-

gere, der skal støtte deres kollegaer og faglige

repræsentanter med ansvar for, at værktøjet

bliver evalueret med henblik på revision og

justering af værktøjets proces og indhold.

Det forventes at politikerne ultimo 2009

godkender værktøjet i forbindelse med den

endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009.

Værktøjet kan fi ndes online på www.kk.dk/

bdv. bdv Som det dynamiske værktøj det er, vil

hjemmesiden være det forum, hvor kom-

munen opdaterer sin tilgang til bæredygtig

byudvikling baseret på de nyeste politikker,

gode eksempler og nyeste viden på området

Flere typer bæredygtige byer

Det værktøj vi har præsenteret i artiklen

sigter mod at højne bæredygtigheden af

nye og større byudviklingsprojekter i en tæt

by. Københavns Kommunes værktøj skal

som udgangspunkt bruges på projekter over

50.000 etagemeter. De 14 hensyn er udvik-

let til dette specifi kke formål.

Bæredygtighedsproblemstillingen i forhold

til byudvikling strækker sig naturligvis over

mange andre planudfordringer. Det gælder

bl.a. omdannelse af eksisterende bymasse,

udvikling i mindre byer og ikke mindst en

bæredygtig udvikling af forstadsområder af

en mere spredt bykarakter. Når der er andre

udfordringer, vil det faglige fokus også være

et andet. Den grundlæggende procestænk-

ning fra værktøjet kan imidlertid umiddelbart

overføres til andre områder. Vi håber, at

Københavns erfaringer kan være til inspira-

tion for andre i deres vigtige arbejde med

at skabe bæredygtige fysiske rammer for

danskernes liv.

Bæredygtighed drejer sig (som al god

planlægning) i bund grund ikke om andet

end sund fornuft, tværfagligt samarbejde og

rettidig omhu.

Definition af bæredygtig byudvikling

I forståelsen af begrebet bæredygtig byudvikling tages der udgangspunkt i tre gensidigt

afhængige dimensioner af bæredygtighed: den miljømæssige, sociale og økonomiske

dimension.

DEN MILJØMÆSSIGE DIMENSION indebærer en forestilling om at beskytte naturen

mod forurening og forstyrrelser, og at sikre kommende genera tioner adgang til de samme

naturressourcer som nuværende generationer. Bæredygtig byudvikling indebærer

en planlægning af bebyggelse, anlæg, transportstrukturer, affalds- og vandsystemer, der

minimerer forbruget af naturressourcer og ikke-vedvarende energiformer.

DEN SOCIALE DIMENSION indebærer en forestilling om social mang foldig hed, ligeværdighed

samt overlevering af en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende

og kommende generationer. En planlægning af byens offentlige rum og bebyggelse,

der tilgodeser livskvalitet, identitet, lokalt borgerengagement og forskellige behov hos

stedets nuværende og kommende brugere.

DEN ØKONOMISKE DIMENSION handler om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for

samfundsudviklingen med en højere grad af ressource effektivitet gennem en stadig

teknologisk udvikling. En planlægning, der sikrer mulighed for udvikling af lokale virksomheder

og mulighed for økonomisk realiserbare projekter, hvor der i realiseringen af

planen er indbygget en vis fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.


Med en opprioritering af det kommunaltekniske område og nye

krav til de tekniske forvaltninger er det et oplagt tidspunkt at

sætte fokus på teknik- og miljøområdet.

Capacent har indgående kendskab til kommunernes arbejde, og

vi har gode erfaringer med at bistå i effektiviseringsprocesserne.

Vi kan hjælpe jeres kommune med blandt andet:







Optimering

HAR I STYR PÅ, HVILKEN VEJ

VINDEN BLÆSER?

Få viden om jeres borgeres holdninger, eller hvordan I bedst optimerer

forvaltningens service

Indkøb og udbud

Digital forvaltning

Trafik og infrastuktur

Borgertilfredshedsmålinger

Effektiv opgave- og sagsstyring

Udvikling af kultur og organisationsformer.

Tuborg Parkvej 8

2900 Hellerup

T: 4130 8888

Med udgangspunkt i Capacents sammensætning af Market

Research, Management Consulting og People Services hjælper

Capacent kommunerne med at generere kritisk viden, udvikle

strategier og optimere processer med et stærkt fokus på

udvikling af menneskelige ressourcer.

Capacent er Nordens førende konsulenthus med flere end

500 medarbejdere. Capacent har hovedsæde i København og

kontorer i Danmark, Sverige, Island, Finland og Norge.

Kontakt

Ring til Jesper Høegh eller Lars Paredes på tlf. 4130 8888, og

hør, hvordan vi kan optimere jeres teknik- og miljøområde.

www.capacent.dk


44

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

RGS 90:

Holdninger

ændrer adfærd

Du kan forbedre klimaregnskabet

for dit bygge- eller anlægsprojekt

ved at anvende let forurenet jord,

slagger eller restprodukter.

Let forurenet jord i forskellige kategorier

deponeres ofte, selvom det faktisk kunne

nyttiggøres i bygge- og anlægsprojekter og

spare jomfruelige råstoffer. Ofte er der for-

sigtighed med hensyn til at genanvende de

forskellige affaldsfraktioner. Også de omfat-

tende dokumentationskrav og analyseom-

kostninger kan være begrænsende.

En vigtig barriere er viden og holdninger,

mener miljø- og markedschef i RGS 90, Jens

Arre Nord. ”Vi oplever, at bygherrer – både

offentlige og private – er yderst konserva-

tive, når det handler om mulighederne for at

genanvende let forurenet jord og restproduk-

ter. Selvfølgelig har de jomfruelige råstoffer

nogle materialeegenskaber som er kendte

og sikre. Og selvfølgelig skal man være sikre

på, at anvendelsen af fx let forurenet jord ikke

giver utilsigtede konsekvenser. Vores pointe

er netop, at man må lave en konkret vurde-

ring i forhold til det enkelte projekt. Både en

risikovurdering – i forhold til grundvand og

arealanvendelse, men også en vurdering af

de materialeegenskaber som restprodukter

og slagger har i forhold til det konkrete pro-

jekt. Materialeegenskaberne kan faktisk og

være bedre i de genanvendelige materialer,”

siger Jens Arre Nord. ”Hvis vi kan få ændret

holdningerne hos beslutningstagerne, så kan

vi ændre adfærden i forhold til mange bygge-

og anlægsprojekter, og dermed øge genan-

vendelsen. Og øget genanvendelse er lig med

sparede omkostninger og mere velfærd.”

Jens Arre Nord.

”Det er klart, at vi har en økonomisk inte-

resse i at øge genanvendelsen, men vi øn-

sker selvfølgelig, at dette skal ske på et fuldt

forsvarligt grundlag. Troværdigheden er altaf-

gørende for, at vi kan arbejde i den branche i

fremtiden også,” siger Jens Arre Nord.

Genbrug modvirker klimaforandringer

Kan anvendelsen at restprodukter, slagger og let

forurenet jord øges, så vil der både være miljø-

og klimamæssige fordele. Mere end 97 % af

det affald, der afl everes hos RGS 90, oparbej-

des til genbrugsprodukter i bygge- og anlægs-

branchen eller nyttiggøres ved energiproduk-

tion. RGS 90 har som et nøgletal fået beregnet,

at for hver 2 ton leveret affald hos RGS, er der

en besparelse på 1 ton CO2. Rensning af for-

urenet jord er også energikrævende og derfor

investerer RGS 90 hvert år i CO2 neutraliserings-

projekter - og er der igennem verdens første

CO2–neutrale jordrensningsvirksomhed.

Økonomisk usikkerhed

En ting er, at genanvendelsen strander på

manglende viden og til tider komplicerede

beslutningsprocesser. Omkring økonomien,

så kræves der ofte omfattende dokumen-

tation og analyser for at opnå tilladelse til at

anvende en given fraktion af restprodukter.

Alt sammen noget, der kan fordyre genan-

vendelsen væsentligt og tippe økonomien i

forhold til anvendelse af jomfruelige materia-

ler. Ifølge Jens Arre Nord er der et nybrud på

vej og tegn på, at procedurer og beslutnin-

ger bliver mere smidige. En vurdering Jens

Arre Nord bl.a. bygger på sit arbejde som

medlem af styregruppen for projektet, der

skal modernisere Genanvendelsesbekendt-

gørelsen.

-mn


EnergiMidt er en af de

første opførte kontorbygninger

i energiklasse 1.

Med bl.a. solcelleintegrerede

skodder og en stram

bygningskrop, signalerer

bygningen et nutidigt bygningsværk

med sin egen

og meget energibevidste

identitet.

For at opnå naturlig ventilation

opføres bygningen

omkring et trapezformet

panoptisk rum i 4 etager,

der konvergerer i opadgående

retning.

Byggeår: 2009 -10

Areal: 4.050 m²

+ 955 m² kælder

Fakta

Et udvidet energikoncept

giver anderledes arkitektur

” Vi vil skabe et bæredygtigt og energioptimeret hus, der i tråd

med EnergiMidts grønne profil og forretningsvision er helt på

forkant med den bæredygtige udvikling. Et hus, der i sin arkitektur

og formgivning sender klare signaler om sit integrerede

energikoncept.

www.aarstiderne.dk

Lars Dalsgaard

Leder af Byplanafdelingen

Årstiderne Arkitekter

Danmark | Norge | Sverige


46

ÅRSMØDE 2009 | TEKNIK SKABER VELFÆRD

Fælles indkøb

skaber velfærd

De kommunale budgetter presses

og opgaveprioriteringen er

hård. Det giver forøget kamp om

ressourcerne, og stiller nye krav

til bl.a. de tekniske chefer. Udfordringen

er at skabe stadig mere

velfærd for færre penge.

Af Allan Vendelbo, salgs- og marketingdirektør,

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Først og fremmest skal de kommunale res-

sourcer bruges mest hensigtsmæssigt. For til-

rettelægger man arbejdsdelingen ud fra effek-

tivitetshensyn, er man allerede godt på vej til

at frigøre midler til øget velfærd. Og igennem

rationaliserede, kommunale indkøb på SKI’s

rammeaftaler får man både større købekraft

og frigør samtidig tid og midler til velfærd.

En kommune med 50.000 indbyggere har

omkring 150 udbudsområder over en 4-årig

periode. Det svarer til, at ca. 40 EU-udbud

skal gennemføres hvert eneste år. Det anslås

at koste omkring ½ mio. kr. at gennemføre et

udbud, så samlet set har en sådan kommune

en årlig udgift på omkring 20 mio. kr.

Hvis kommunerne i større omfang gjorde

brug af SKI’s rammeaftaler, hvor udbudsplig-

ten allerede er løftet, kunne ressourceforbru-

get skæres ned, og pengene i stedet bruges

til øget velfærd.

20 mio. kr. ville række langt til fx renove-

ring af kommunale bygninger, så fx skole-

elevernes trivsel og læring blev styrket, som

et af sporene på den aktuelle konference

lægger op til.

Man kunne også forestille sig, at midlerne

blev frigivet til en bedre infrastruktur med

trygge skoleveje, sikre cykelstier, eller ef-

fektive pendlerruter. Eller hvad med vores

grønne rum i nærmiljøet? Der kunne sikkert

bruges penge på sikring af både by- og na-

turudvikling, kulturelle oplevelser, borgernes

sundhedsfremme og til egentlige miljøforan-

staltninger.

Vandsektorlov

Netop nu står en stor del af kommunerne

over for store udfordringer i forhold til Vand-

sektorloven, som blev vedtaget lige før som-

merferien. Størstedelen af al vand- og spil-

devandsproduktion skal således pr. 1. januar

2010 overføres til kommunale aktieselskaber

og dermed udskilles fra de skattebetalte

aktiviteter.

Vi taler om to tredjedele af Danmarks

vandforsyning, om anlæg for mange mia. kr.

og om årlige driftsudgifter på mellem 10-12

mia. kr. Det får konsekvenser for op imod

4.000 ansatte og for skatteborgerne over

hele landet.

Selskabsdannelsen er blot startskuddet til

en omfattende reorganisering i sektoren, som

skal bringe Danmark på linje med udviklingen

i Europa. De langsigtede intentioner er da

også at styrke miljøindsatsen, drive omkost-

ningerne ned og åbne op for mere offentlig-

privat partnerskab og øget professionalisme.

Men med kommunalvalget lige om hjørnet

har kommunerne sparsomt med tid til at for-

berede den store reform. Ud over de praktiske

opgaver er det nødvendigt at være opmærk-

som på en række udfordringer. Alene selskabs-

dannelse er en kompleks opgave, og man kan

godt frygte, at den kortfristede implementering

vil sætte mange kommuner i tidsnød.

I forbindelse med Vandsektorloven er der

fx ikke mindre end 26 såkaldte ”bemyndigel-

ser”, hvor miljøministeren efterfølgende skal

fastsætte detaljerede regler. Det giver ikke

et billede af et præciseret regelsæt, som el-

lers er altafgørende for både den fremtidige

prisdannelse på markedet og for de enkelte

selskabers bæredygtighed. I værste fald kan

man frygte, at de nye kommunale selskaber

starter med kronisk indbyggede underskud

og likviditetsproblemer.

også i denne forbindelse vil SKI’s

rammeaftaler for rådgivnings- og konsulen-

tydelser indenfor management-, ingeniør- og

it-ydelser være en rigtig god hjælp, når de

nye juridiske enheder skal dannes.

SKI vil gerne understøtte processen ved

at belyse Vandsektorlovens konsekvenser.

Derfor arrangerer vi i samarbejde med nogle

eksperter på området møder i oktober i hhv.

København og Fredericia.

Målgruppen er de tekniske direktører,

forsyningsledere, forvaltningschefer, vand-

værkschefer samt bestyrelsesmedlemmer i

de eksisterende selskaber, og formålet er at

give deltagerne et ledelsesmæssigt, økono-

misk og strategisk overblik over reformens

kort- og langsigtede konsekvenser.


Kære offentlige bygherre

Vælg en rådgivende ingeniør på en SKI-aftale

– så slipper I for at gå i EU-udbud

Som offentlig bygherre undgår I at bruge tid og ressourcer

på krævende EU-udbud, når I benytter en rådgivende inge-

niør på en SKI-rammeaftale. Og det gælder uanset opgavens

størrelse.

For SKI har allerede gennemført EU-udbuddet for jer og ud-

valgt en lang række leverandører, som kan hjælpe jer, når I

står over for nye bygge- og renoveringsprojekter.

Brug kræfterne på at skabe velfærd

I kan ud fra saglige, objektive og gennemsigtige kriterier di-

rekte vælge en leverandør, eller I kan konkurrenceudsætte

projektet yderligere ved at kontakte alle relevante leverandø-

rer på aftalen og gennemføre et miniudbud.

På den måde kan I fokusere mere tid og flere ressourcer på

selve byggeriet i stedet for på udbudsarbejdet. Så jeres nye

skoler, hospitaler og børnehaver bliver færdige på kortere tid

og til den bedste pris.

Det giver mere velfærd for dem, det egentlig handler om:

borgerne.

SKI-rammeaftaler for rådgivende ingeniørydelser

■ Rådgivningsydelser – planlægning

Læs mere på www.ski.dk/konsulenter

Få udarbejdet planer for byggeri- og anlægsud-

vikling, drift og vedligeholdelse mv.

■ Bygherrerådgivningsydelser

Få rådgivning i forbindelse med bygge- og an-

lægsprojekter

■ Rådgivende ingeniørydelser – projekt anlæg

Få planlagt, projekteret og fulgt op på anlægs-

projekter

■ Rådgivende ingeniørydelser – projekt byggeri

Få planlagt, projekteret og fulgt op på byggepro-

jekter

Læs mere på www.ski.dk/konsulenter, hvor I og

kan se alle leverandørerne.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

■ ■ Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S

■ ■ ■ Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk


Fornyelse for

fremtiden

Gennemtestede løsninger

Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet. Vi leverer

miljørigtige løsninger til opgravningsfri for-

nyelse af ledninger med lang levetid. Løsnin-

gerne er robuste og kræver minimal vedlige-

holdelse. Løbende test og videreudvikling er en

del af hverdagen. Det er der god økonomi i for

samfundet.

�.aarsleff.com

More magazines by this user
Similar magazines