kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

annasolj

Danida%20-%20Opinionsundersgelse%202015_150316_FINAL

Danskernes holdninger og

kendskab til udviklingsbistand og

forholdene i udviklingslandene

Rapport udarbejdet af Wilke for Danida

2015

© 2015– Side 1


Indhold - Overblik

Indledning – Om undersøgelsen

Sammendrag af rapporten

Del 1

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

I denne del fokuseres på centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning,

holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i ,hvad danskerne mener om

udviklingsbistand og ikke mindst, hvordan holdningen har flyttet sig over tid.

Del 2

Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Del 2 fokuserer på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om

udviklingsbistand generelt. Danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand,

præsenteres også.

Del 3

Segmenter

I del 3 gennemgås de fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i på baggrund af bl.a.

demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man som læser se resultater for det

enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne

resultater fra 2014. Der gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter evt. har flyttet sig, og

hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden.

Appendiks

Supplerende nedbrud af resultaterne

Spørgeskema

© 2015– Side 2


Indhold

Indledning – Om undersøgelsen 4

Sammendrag af rapporten 5

Del 1

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

8

Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand 9

Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden 12

Del 2

Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

21

Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand 23

Uhjulpet kendskab til organisationer 31

Kendskabet til FN’s nye verdensmål 35

Del 3

Segmenter

40

De overbeviste 48

De positive 53

De tillidsfulde 58

De skeptiske 63

De negative 68

Appendiks 73

Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand 74

Spørgeskema 77

© 2015– Side 3


Indledning – Om undersøgelsen

Undersøgelsens formål

Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til

udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene.

Denne rapport indeholder således informationer om danskernes:

1) Overordnede holdninger til udviklingsbistand

2) Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand

3) Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Denne rapport ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser. Hvor det er muligt, er der inkluderet tal

fra tidligere års undersøgelser. I de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra 2012 til 2015. Enkelte steder er

der alene fokus på resultater fra 2014 for at skabe et så overskueligt billede som muligt.

I lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af kendskab og holdninger til

udviklingsbistand. Disse segmenter er således belyst i forhold til særlige karakteristika for hvert segment

samt udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra 2014. De fem segmenter, der arbejdes med, er

De overbeviste, De positive, De tillidsfulde, De skeptiske og De negative.

Metode

Til at belyse undersøgelsens formål har der været anvendt et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. Den

gennemsnitlige interviewtid har været på ca. 12 minutter.

Der er gennemført 3.619 interviews, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens

resultater. Den maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,6 procentpoint på totaler. I

tilfælde, hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. Den store mængde

interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og

viden om udviklingsbistand. Data er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom.

Der er indsamlet data i perioden 15. april til 28. oktober 2015. Den samlede indsamlingsperiode har været

underopdelt i 7 indsamlingsperioder. Dette er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den

opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke al data og således give et skævt øjebliksbillede

af danskernes holdning til udviklingsbistand.

Data er vejet, så dette er repræsentativt for Danmarks befolkning på køn, alder og 5 regioner. Desuden er

data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelsen for 2013 og 2014. Dette er gjort, fordi

uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem

skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne.

© 2015– Side 4


Sammendrag af

rapporten

© 2015– Side 5


Sammendrag af rapporten

Nedenfor følger et sammendrag af de vigtigste resultater fra

undersøgelsen om danskernes holdninger og kendskab til

udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand

Den danske befolkning støtter fortsat op om udviklingsbistand. I forhold til sidste måling, i 2014, har der i

2015 endda været en stigning i andelen af tilhængere. Dette er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015.

Dermed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår. Samlet set bakker 63 % af

befolkningen op om udviklingsbistanden. Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der

siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010.

Tilsvarende er andelen af danskere, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til

udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning, men dog ikke så negativ, at

andelen af direkte modstandere stiger.

Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand

De seneste 5 år har danskernes holdning til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på

udviklingsbistanden ligget på et stabilt niveau. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en

passende mængde penge (36 %) eller for få penge (20 %) på udviklingsbistanden, er på niveau med

sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få

penge på udviklingsbistand. Mere end en tredjedel af befolkningen mener, at Danmark bruger for

mange penge, mens 9 % ikke kan tage stilling til spørgsmålet og svarer ”ved ikke”. Sidstnævnte andel

er faldet med 3 procentpoint i forhold til sidste år, hvilket kan indikere, at danskerne i højere grad end

tidligere har en holdning til udviklingsbistanden og størrelsen på denne.

Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej

Om end der de seneste to år har været tendens til negativ udvikling i opfattelsen af, om

udviklingsbistanden hjælper, så har målingen i år vist, at danskernes tro igen er oppe på niveau med 2012. I

2015 angiver 37 %, at udviklingsbistanden i nogen grad hjælper, og 12 % at den i høj grad hjælper. Det er

samlet set en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2014. Denne udvikling er endvidere mere udtalt, jo

længere ind i 2015 man kigger. Dermed angiver flere, i andet halvår 2015, at de mener, at

udviklingsbistanden hjælper.

Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden

Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år – men der er dog

identificeret flere signifikante udviklinger. Danskerne er mest enige i udsagnene ”Vi har en moralsk

forpligtelse til at hjælpe andre” (71 %) og ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af

flygtninge fra fattige lande” (62 %), hvilket også var tilfældet i 2014. Udviklingen for de to udsagn er stabil,

da begge opnår omtrent samme andel enige/uenige danskere som i 2014. I forhold til sidste år er det

generelt set de samme udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Udsagnene, som danskerne er

mindst enige i, er ”Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt” (37 %) og ”Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs” (19

%). Danskernes holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med, hvorvidt man

mener, at staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. De danskere, der mener, at

staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener i højere grad end resten af befolkningen også,

at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. På samme måde mener disse danskere i

højere grad, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden.

Omvendt ses det, at de danskere, der mener, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, i højere

grad har tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet

i verden. I forlængelse af dette er der ligeledes stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende

forhold om udviklingsbistanden, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver

udviklingsbistand.

© 2015– Side 6


Sammendrag af rapporten

Der er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i

udviklingslandene og de faktiske forhold

Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der flere steder er tegn på øget optimisme blandt

befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene. Der er dog stadig langt mellem den reelle

virkelighed og den formodede virkelighed. 30% af befolkningen kender til, at Danmark bruger 16 mia.

kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. Dette er på niveau med de foregående år, 2014 og

2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere,

end tilfældet reelt er. Der er langt færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, end

tilfældet var for 25 år siden. Det er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014

er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. Der er

dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%.

Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene rent faktisk kommer i

skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børnene i udviklingslandene, der

kommer i skole. Dermed er der et meget stort spænd imellem danskernes formodning og virkelighed.

Der er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene. Men danskerne

vurderer, at antallet af piger, der går i skole, er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering

herom er på samme niveau som 2014.

10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand.

Hovedparten af danskerne formoder, at denne andel er noget større (20-30%). Denne forskel er således

ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål.

Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med

til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. 36 % af befolkningen angiver, at

de tror, at myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre anvendelse af bidraget. Omvendt

mener 33 % kun i nogen grad eller slet ikke, at de enkelte myndigheder har medbestemmelse.

Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene

Siden 2012 har der været en generel tendens til, at kendskabet til Danida har udviklet sig i en negativ

retning. Dette gælder for såvel det uhjulpne som hjulpne kendskab. I 2015 angiver 28 % uhjulpet, at de

kender Danida. Der er tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 72 % af befolkningen angiver

hjulpet, at de kender organisationen. Her er der ligeledes tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til

2014. Det skal dog nævnes, at Danida uhjulpet fortsat har det næsthøjeste kendskab blandt

organisationer, der arbejder inden for bistandsområdet. Dansk Røde Kors er den mest kendte

organisati0n i Danmark (både uhjulpet og hjulpet).

FN's nye verdensmål

FN har i 2015 vedtaget en række nye verdensmål. 10 % af den danske befolkning mener, at de kender til

indholdet i disse mål. Til trods for denne beskedne kendskabsgrad kan ¾ af danskerne (73 %) angive, at

FN´s nye verdensmål går ud på at udrydde fattigdommen og sikre bæredygtig udvikling i verden (efter

at være blevet præsenteret for en række forskellige mål, heriblandt ovenstående). Danmark har særligt

arbejdet på at få fire nye mål med i FN’s prioritering. Mellem

32% og 56 % af befolkningen kan nævne Danmarks fire prioriteter. Flest (56 %) angiver, at Danmark

arbejder særligt på, at alle får mulighed for skole og uddannelse.

*I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI.

© 2015– Side 7


Del 1

Danskernes holdninger

og kendskab til

udviklingsbistand

© 2015– Side 8


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand

Figur 1: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Alle tal er %

80

76

70

60

67

69

65

63

61

50

40

30

20

10

0

© 2015– Side 9

Tilhænger

15

21

18

26

25

22

Hverken tilhænger eller

modstander

7

11

11

12 12 10

Modstander

2

1

2

1

Ved ikke

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, og i forhold til sidste måling, i 2014, har der i år

været en stigning i andelen af tilhængere. Dette er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015.

Dermed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår 2015.

Der er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (63%). Andelen har

haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er

andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010. Tilsvarende er udviklingen for

andelen af dem, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til

udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning men dog ikke så negativ,

at andelen af direkte modstandere stiger.

Modstanden til udviklingsbistanden er størst blandt mænd og de 18-55 årige.

De danskere, der er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, udgør den største

gruppe af tilhængere til udviklingsbistanden.

De danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør ligeledes en større del af

tilhængerne til udviklingsbistanden end de danskere, der ikke mener, at bistanden hjælper.

Jo længere uddannelse danskerne har, jo højere er andelen af tilhængere af udviklingsbistanden.

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

2

2


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge

udviklingsbistand

Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få

penge på udviklingsbistand?

Alle tal er %

8 6 4 3 4

7 10

8

9

25

48

45

41

45

10 12

21

28

17

25

10 8 9

12

19 23 22 18 20

9

49

37

37

38

37

36

34 34 36

35

42

47

42

32

34 32

35 36 35

21

23 21

1990 1994 1998 2001 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Ved ikke For få penge Passende For mange penge

De seneste 5 år har der været et stabilt niveau for holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for

mange eller for få penge på udviklingsbistanden.

Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge eller for få penge

udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end

i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand.

Det er i højere grad mænd, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på

udviklingsbistand.

Ligeledes er det i højere grad danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller

lavere, som mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand.

Den andel af danskere, der synes, at det offentlige bruger for få penge, mener ligeledes i højere

grad, at vi har en moralsk forpligtelse, og at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte.

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

- ”For få penge” = andel der svarer ”Alt for få penge” eller ”For få penge”

- ”For mange penge” = andel der svarer ”Alt for mange penge” eller ”For mange penge”

© 2015– Side 10


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej

Figur 3: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Alle tal er %

Udviklingsbistanden

hjælper i høj grad

12

9

10

13

Udviklingsbistanden

hjælper i nogen grad

37

34

36

37

Både og

17

20

18

17

Udviklingsbistanden

hjælper i lille grad

26

26

29

29

Udviklingsbistanden

hjælper slet ikke

4

5

Ved ikke

2

2

3

4

2015 2014 2013 2012

Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er igen stigende. Den negative udvikling fra de

sidste par år er derved blevet vendt blandt danskerne. I andet halvår 2015 angiver flere ligeledes, at

de mener, at udviklingsbistanden hjælper (i forhold til første halvår 2015).

Niveauet af danskere, der mener, at udviklingsbistanden gør en forskel, faldt til hhv. 46% i 2013 og

43% i 2014. I år opfatter danskerne i højere grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. Niveauet er

steget til 49%, altså kun 1 procentpoint fra niveauet i år 2012.

Det er specielt de danske kvinder, der i 2015 mener, at udviklingsbistanden i større grad gør nytte

sammenlignet med tidligere år. Ligeledes er det de 56+ årige, som udgør den største andel af

danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper.

Også danskere med en lang videregående uddannelse mener, at udviklingsbistanden i højere grad

gør nytte sammenlignet med danskere, der har en kort/mellemlang videregående uddannelse eller

lavere.

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

© 2015– Side 11


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden

Figur 4: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er

Alle tal er % Enig / Meget enig Uenig / Meget uenig

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre

71

70

9

10

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af

flygtninge fra fattige lande

62

62

15

15

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter

og dermed skabe stabilitet i verden

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte

lommer

Udviklingsbistand er med til at fremme

menneskerettighederne i de pågældende lande

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en

klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget

fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle

projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

55

52

52

51

50

50

48

45

46

47

17

20

21

22

19

18

20

22

29

30

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi

give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og

produkter til os

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive

rigere, så de med tiden kan købe varer hos os

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand

bliver anvendt til fornuftige formål

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på

udviklingsbistand

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den

danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt

45

37

44

49

43

41

42

42

40

45

37

38

14

13

23

28

20

21

28

30

29

27

34

34

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er

nyttesløs

19

19

54

55

De grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra 2014.

Kilde:

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den har. For

hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

Svarmuligheden ”Ved ikke” har ikke været anvendt i undersøgelsen i 2013. Personer, der svarer ”Ved ikke” i 2014, er derfor ikke

inkluderet i tal for at skabe bedst mulig sammenlignelighed.

© 2015– Side 12


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden

Danskernes overordnede holdninger til udviklingsbistanden følger sidste år, dog med enkelte

signifikante forskelle.

Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene ”Vi har en moralsk forpligtelse

til at hjælpe andre”, ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige

lande” og ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden”. Sidstnævnte er signifikant flere danskere enige i end sidste år.

Danskernes opfattelse af og holdninger til udviklingsbistand udspringer fortsat af de samme

områder som tidligere år. Stigningen i andelen af tilhængere (se tidligere) fornemmes også her,

hvor flere danskere er enige i de udsagn, som støtter op om udviklingsbistanden.

Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, som danskerne er mest enige i (fra 2014 til

2015), er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed.

Således er danskerne mindst enige i, at ”Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den

danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt” og ”Problemerne i udviklingslandene er så

store, at bistanden er nytteløs”.

© 2015– Side 13


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand

Figur 5: Er det svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand?

Alle tal er %

Slet ikke

2

I lille grad

7

Både og

12

I nogen grad

42

I høj grad

34

Ved ikke

3

2015

Danskerne mener overordnet set, at udviklingsbistand er et svært emne at forholde sig til. 66 %

mener i nogen grad eller i høj grad, at det er svært for danskerne at forholde sig til.

Det er specielt de danske kvinder samt de 18-55 årige, der mener, at det er svært for danskerne at

forholde sig til udviklingsbistand.

Q20. Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistand. I hvilken grad tror du, at det er svært for

danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden?

© 2015– Side 14


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand

Figur 6: Hvorfor kan det være svært at forholde sig til udviklingsbistand?

Alle tal er %

I tvivl om det gavner/hvad pengene går til

33

Manglende viden/information

23

Langt væk/fjernt fra hverdagen

23

Komplekst/uoverskueligt emne

12

Fokus på problemer i Danmark kommer først

11

Manglende interesse

2

Andet

14

Ved ikke

12

2015

Danskerne mener især, at det kan være svært at forholde sig til udviklingsbistand, fordi mange er i

tvivl om støtten overhovedet gavner, og hvad pengene går til. Dette gælder specielt blandt andet

den yngre del af befolkningen.

Kvinderne mener i højere grad også, at emnet ligger langt fra danskernes hverdag, hvorfor det kan

være svært at forholde sig til (26 % mod 19 % blandt mænd).

Q21. Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistand. Hvorfor tror du, at det er

svært?

© 2015– Side 15


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger, der

vedrører udviklingsbistanden

Figur 7: Opbakning vs. underliggende holdninger

Alle tal er %

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af

flygtninge fra fattige lande

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er

nyttesløs

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de

pågældende lande

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på

udviklingsbistand

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give

udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til

os

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og

dermed skabe stabilitet i verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere,

så de med tiden kan købe varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig

udvikling, så klimaforandringerne begrænses

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver

anvendt til fornuftige formål

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske

statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande,

må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller

at nogle penge ender i korruption

Tilhænger

Hverken tilhænger eller

modstander

Modstander

n = 2282 n = 888 n = 372

Uenig 30 6 6

Hverken eller 33 19 4

Enig 37 75 90

Uenig 8 21 51

Hverken eller 17 36 25

Enig 76 43 25

Uenig 74 22 9

Hverken eller 20 47 23

Enig 6 31 68

Uenig 10 28 56

Hverken eller 27 44 27

Enig 63 28 17

Uenig 11 35 65

Hverken eller 29 43 24

Enig 59 22 11

Uenig 43 5 3

Hverken eller 36 27 6

Enig 21 68 92

Uenig 17 8 12

Hverken eller 48 33 18

Enig 35 58 70

Uenig 3 11 47

Hverken eller 7 43 34

Enig 90 46 19

Uenig 7 24 62

Hverken eller 21 46 26

Enig 72 29 12

Uenig 17 19 39

Hverken eller 34 46 39

Enig 49 34 22

Uenig 12 26 56

Hverken eller 27 45 30

Enig 61 29 13

Uenig 13 46 81

Hverken eller 29 38 13

Enig 58 16 6

Uenig 19 51 83

Hverken eller 30 34 10

Enig 51 15 7

Uenig 18 40 68

Hverken eller 21 37 18

Enig 60 23 13

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den har. For

hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

© 2015– Side 16


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende

holdninger, der vedrører udviklingsbistanden

Figur 8: Holdning til brug vs. Underliggende holdninger

Alle tal er %

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på

udviklingsbistand?

For få penge Passende For mange penge Ved ikke

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer

n = 740 n = 1294 n = 1257 n = 328

Uenig 45 24 6 10

Hverken eller 33 35 12 35

Enig 22 41 81 54

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af

flygtninge fra fattige lande

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er

nyttesløs

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de

pågældende lande

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på

udviklingsbistand

Uenig 5 9 29 11

Hverken eller 14 20 30 25

Enig 82 71 41 64

Uenig 88 65 23 53

Hverken eller 9 28 34 36

Enig 3 7 43 11

Uenig 4 11 38 13

Hverken eller 21 32 35 41

Enig 75 58 27 46

Uenig 8 13 43 23

Hverken eller 20 35 36 35

Enig 71 52 22 42

Uenig 65 33 5 24

Hverken eller 27 43 16 51

Enig 9 25 79 25

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig 19 15 11 15

udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller 52 47 27 50

os

Enig 29 38 62 35

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og

dermed skabe stabilitet i verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere,

så de med tiden kan købe varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig

udvikling, så klimaforandringerne begrænses

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver

anvendt til fornuftige formål

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske

statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande,

må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller

at nogle penge ender i korruption

Uenig 2 3 21 4

Hverken eller 4 13 36 18

Enig 95 84 43 78

Uenig 4 8 36 11

Hverken eller 13 27 36 34

Enig 83 65 28 55

Uenig 17 16 25 22

Hverken eller 33 38 41 39

Enig 50 46 34 39

Uenig 5 14 37 17

Hverken eller 21 33 38 34

Enig 75 54 26 48

Uenig 7 13 58 24

Hverken eller 22 34 28 36

Enig 71 53 14 40

Uenig 10 20 63 28

Hverken eller 26 34 24 36

Enig 64 46 13 36

Uenig 8 20 51 30

Hverken eller 15 26 28 34

Enig 77 54 21 36

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den har. For

hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

© 2015– Side 17


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Opbakning, holdning til forbrug og holdning til forhold der vedrører

udviklingsbistanden

Der er tendens til, at holdninger til de underliggende forhold i høj grad hænger sammen med

holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Hvis man

mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, vil man i høj grad også mene, at

størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes vil man i høj grad mene,

at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden.

Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid

til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige

lande.

Der er ligeledes naturligt stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold, og

hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne

mener således i høj grad, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, samt

at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Tilhængerne mener

derimod i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan

være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande.

Der er dog stor enighed blandt de forskellige grupper om, at udviklingsbistanden skal hjælpe de

fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os.

© 2015– Side 18


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Danskernes subjektive viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene

Figur 9: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Alle tal er %

Jeg synes, jeg ved meget

23

23

26

23

Jeg synes ikke, jeg ved

ret meget

73

73

70

71

Ved ikke/vil ikke svare

4

4

4

6

2015

2014

2013

2012

Godt 7 ud af 10 danskere synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i

udviklingslandene.

Udviklingen i danskernes viden om udviklingsbistanden har ligget på et nogenlunde stabilt niveau

de sidste fire år. Danskernes viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene ligger i

år på samme niveau som i 2014.

Andelen af dem, der mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene, er større blandt de 56+ årige end blandt de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er

det mændene, der synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende. Fordelingen af

mænd og kvinder, som synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende herved er

det samme som sidste år; 28% mænd og 18% kvinder.

Der kan identificeres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til, om man ved

meget om udviklingsbistand og forholdende herved. Danskere med en lang videregående

uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene end folk med en mellemlang videregående uddannelse eller lavere.

Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

© 2015– Side 19


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Der er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af

forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold

Der er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer blandt befolkningens opfattelse af

forholdene i udviklingslandene, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den

formodede virkelighed.

30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*.

Dette er på niveau med de foregående år, 2014 og 2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3

procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er.

Der er langt færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år

siden. Det er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der

mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. Der er dog

sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%.

Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole.

Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer

i skole. Dermed er der et meget stort spænd imellem formodning og virkelighed.

Der er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer

danskerne, at tallet er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på

samme niveau som 2014.

10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand.

Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. Denne forskel er ikke så markant som

ved de øvrige spørgsmål, om end der er sket et lille fald siden 2014 på 1 procentpoint af danskere,

der formoder, at det er 10% af verdens befolkning.

Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv

er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. Ses der på

segmenternes holdning, så er det især De negative og De skeptiske, der ikke mener, at de

lokale myndigheder er med til at styre, hvordan bidraget bliver anvendt.

Komplette resultater findes i rapportens Del2.

* I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI.

© 2015– Side 20


Del 2

Danskernes kendskab til

udviklingsbistand og

forhold i

udviklingslandene

© 2015– Side 21


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene

I dette afsnit fokuseres på de underliggende parametre vedrørende viden om forholdene i

udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. I afsnittet præsenteres også danskernes

kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand.

Når der spørges ind til kendskab og viden om de underliggende forhold, opnås et billede af

befolkningens subjektive formodninger. Det er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller

præcise kendskab til fakta, der er interessante men i stedet formodningerne om forholdene, da

disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand.

© 2015– Side 22


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand

Figur 10: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand

sidste år?

I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI.

Alle tal er %

Ca. 9 mia. kr.,

svarende til ca. 0,5 pct. af Danmarks BNI

0

0

8

Ca. 11 mia. kr.,

svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI

8

11

11

Ca. 16 mia. kr.,

svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI

30

30

30

Ca. 22 mia. kr.,

svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI

19

20

23

Ca. 30 mia. kr.,

svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI

8

13

13

Ca. 37 mia. kr.,

svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI

7

9

10

Ca. 44 mia. kr.,

svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI

6

4

4

2015 2014

2013

Ligesom målingerne fra de to foregående år viste, kender omkring 1/3 af den danske befolkning

niveauet for, hvor stor en del af Danmarks BNI staten anvender på udviklingsbistand.

I forhold til sidste år tror færre danskere, at bidraget er betydeligt større. Udviklingen fra sidste år

er altså, at flere er tilhængere af udviklingsbistanden, mens færre opfatter niveauet for støtten

over det faktiske niveau. Dog er det stadig over 47% af danskerne, som tror, at niveauet ligger over

det faktiske niveau.

Det er især kvinder (50% mod 44 % blandt mænd), der har en opfattelse af, at bidraget er større,

end det reelt set er.

En markant større andel af de danskere, der mener, at det offentlige bruger for få penge på

udviklingsbistand, er i stand til at angive det korrekte niveau (41 % mod 30 % for hele

befolkningen). Omvendt kan kun 25 % af danskerne, der mener, at det offentlige bruger for

mange penge på udviklingsbistand, angive det korrekte niveau.

Q8. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 23


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til antallet af ekstremt fattige i forhold til for 20 år siden

Figur 11: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i

dag i forhold til for 25 år siden?

Alle tal er %

900 millioner færre

3

6

700 millioner færre

2

3

4

500 millioner færre

5

7

300 millioner færre

5

7

8

100 millioner færre

5

8

Samme antal

10

12

13

100 millioner flere

12

14

16

300 millioner flere

9

13

12

500 millioner flere

9

11

14

700 millioner flere

3

4

900 millioner flere

4

5

9

Ved ikke

13

16

16

2015 2014 2013

I forhold til 2014 er der i 2015 færre danskere – 7 procentpoint færre, der mener, at antallet af

mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, er blevet højere i forhold til for 25 år siden.

Overordnet set mener danskerne altså, at der er blevet flere fattige i forhold til for 25 år siden.

Andelen af danskere, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under

fattigdomsgrænsen, falder i takt med alderen. Således mener 43% af de 18-34 årige, at der er

blevet færre fattige, mens andelen blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er på hhv. 27% og 26%.

Mænd udgør ligeledes en større andel af dem, der mener, at der er blevet færre mennesker, der

lever under fattigdomsgrænsen.

Q9. For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's

fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 24


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til andelen af mennesker der lever under FN’s

fattigdomsgrænse

Figur 12: Hvor mange mennesker lever i dag under FN’s fattigdomsgrænse?

Alle tal er %

400 millioner mennesker

4

4

5

7

800 millioner mennesker

19

18

17

24

1,2 milliarder mennesker

32

29

31

32

1,8 milliarder mennesker

11

16

18

21

2,6 milliarder mennesker

5

8

9

9

Ved ikke

14

17

19

32

2015 2014 2013 2012

Andelen af mennesker, der på verdensplan lever under FN´s fattigdomsgrænse, er anslået til ca.

18% eller 1,2 milliarder mennesker. I forhold til 2014 er der en faldende opfattelse af, at dette antal

er mindre. Fra 2013 til 2014 steg denne opfattelse med 9 procentpoint, men i år er den igen faldet

med 6 procentpoint. 24% tror derved i 2015, at der er færre mennesker, der lever under den reelle

fattigdomsgrænse.

I forhold til 2014 er der sket en omvæltning i forhold til kønsfordelingen. I 2014 var det især kvinder,

som undervurderede antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – i år er det især

mændene, der undervurderer antallet.

Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 25


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene der kommer i skole

Figur 13: Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag?

Alle tal er %

Cirka 10%

Cirka 20%

Cirka 30%

15

17

17

19

20

20

20

24

20

20

22

23

Cirka 40%

12

12

11

11

Cirka 50%

10

10

9

10

Cirka 60%

4

5

6

5

Cirka 70%

Cirka 80%

Cirka 90%

5

3

3

3

2

1

2

1

2

Cirka 100%

0

0

Ved ikke 7

8

10

2015 2014 2013 2012

Omkring 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag. Det er langt fra den opfattelse,

den brede danske befolkning har. Andelen af danskere , der tror, at 90% af børnene i udviklingslandene

kommer i skole i dag, er på niveau med sidste år.

Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 26


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge der går i skole i

udviklingslandene

Figur 14: Hvor mange piger i forhold til drenge, tror du, går i skole i udviklingslandene i

dag?

Alle tal er %

Cirka 97 piger pr. 100 drenge

2

2

1

2

Cirka 82 piger pr. 100 drenge

5

7

8

8

Cirka 66 piger pr. 100 drenge

12

16

17

15

Cirka 51 piger pr. 100 drenge

16

17

16

18

Cirka 35 piger pr. 100 drenge

27

26

26

30

Cirka 20 piger pr. 100 drenge

24

23

26

32

Ved ikke

6

8

8

2015 2014 2013 2012

Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene,

er ligeledes langt fra det virkelige billede. Ca. 97 piger pr. 100 drenge går i skole, men halvdelen af

danskerne (51%) tror, at antallet ligger imellem 20-35 piger pr. 100 drenge.

Det er især kvinder, der angiver, at andelen af piger er mindre, end den reelt er.

Ligeledes er der en tendens til, at danskerne med længerevarende uddannelser angiver, at andelen

af piger er større end den gennemsnitlige opfattelse.

Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 27


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til andelen af mennesker på kloden der ikke har adgang

til rent drikkevand

Figur 15: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent

drikkevand i dag?

Alle tal er %

Cirka 10%

Cirka 20%

Cirka 30%

Cirka 40%

Cirka 50%

Cirka 60%

Cirka 70%

Cirka 80%

Cirka 90%

Cirka 100%

0

0

0

0

2

1

1

3

3

3

2

5

4

5

4

9

12

13

12

11

12

21

21

33

34

33

9

Ved ikke 10

10

2015 2014 2013

24

Selvom kun 12% af den danske befolkning har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på

kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand (ca. 10%), så går udviklingen stadig i den rigtige

retning.

Personer i aldersgruppen 18-34 år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange

mennesker der reelt set er uden rent drikkevand. Der er en forskel blandt aldersgrupperne, hvor

17% af de 18-34 årige svarer ca. 10% af verdens befolkning ikke har rent drikkevand, mens andelen

der svarer 10% blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er hhv. 13% og 7%.

Q12. For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang

til rent drikkevand i dag?

Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den

svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’.

© 2015– Side 28


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til myndighederne i de enkelte landes medbestemmelse i

brugen af udviklingsbistanden

Figur 16: I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er

med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes?

Alle tal er %

Slet ikke

3

5

4

I nogen grad

24

28

32

Både og

21

23

27

I høj grad

26

26

31

I meget høj grad

8

10

10

Ved ikke

7

7

8

2015 2014 2013

36% af befolkningen opfatter i høj grad eller i meget høj grad, at myndighederne i det enkelte

udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden skal bruges. Dette er på niveau

med sidste år.

Kvinder mener i lavere grad end mænd, at myndighederne har indflydelse på, hvor bistanden skal

gøre nytte (33% mod 39% blandt mænd). Det samme gør sig gældende blandt aldersgrupperne,

hvor tendensen er, at jo yngre man er, des mindre grad mener man, at myndighederne har

indflydelse på bistanden.

Ligeledes er der en tendens til, at des længere uddannelse man har, des højere grad mener man, at

myndighederne i de enkelte udviklingslande har indflydelse på bistanden.

Q13. I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til

landet anvendes?

© 2015– Side 29


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs

af lande og organisationer

Figur 17: I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og

bruges i samarbejde med andre lande og organisationer?

Alle tal er %

Slet ikke

4

4

5

I nogen grad

24

27

31

Både og

23

27

26

I høj grad

24

24

27

I meget høj grad

5

4

4

13

Ved ikke 13

13

2015 2014 2013

Danskerne er splittede i forhold til, om de tror, at den danske udviklingsbistand i høj grad

tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande eller organisationer.

Andelen af danskere, der tror, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs

af lande og organisationer, er steget med 4 procentpoint i forhold til sidste år.

Aldersgruppen af 18-55 årige tror i højere grad, at samarbejdet finder sted end de 56+ årige.

De danske mænd tror ligeledes i højere grad, at samarbejdet finder sted end de danske kvinder,

hhv. 34% mod 30%.

Q14. I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande

og organisationer?

© 2015– Side 30


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Uhjulpet kendskab til organisationer

Ved uhjulpet kendskab bliver respondenterne bedt om at nævne de organisationer, de har kendskab til, uden

nogen form for forslag eller hjælp.

Figur 18: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand?

Alle tal er %

Dansk Røde Kors

Danida

Folkekirkens Nødhjælp

Unicef

Red Barnet

Læger uden Grænser

Mellemfolkeligt Samvirke

IBIS

Care Danmark

SOS børnebyerne

Dansk flygtningehjælp

Børnefonden

FN

WHO

Staten/Folketinget

Amnesty International

Udenrigsministeriet

Caritas

Plan Danmark

ADRA

Udviklingsministeriet

Andre

Ingen/Kan ikke nævne nogen

18

19

14

13

14

14

11

9

10

10

9

10

11

13

7

8

11

12

4

5

6

4

5

6

7

4

4

5

4

4

3

2

3

2

3

2

1

2

2

1

1

1

2

1

0

1

0

0

9

13

15

32

32

35

37

28

31

36

40

27

28

23

28

32

2015 2014 2013 2012

Q3. Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand?

© 2015– Side 31


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer

Tabel 1: Uhjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015

Uhjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007 - 2015

Alle tal er % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Dansk Røde Kors 59 24 26 43 43 37 35 32 32

Danida 21 32 34 47 31 40 36 31 28

Folkekirkens Nødhjælp 36 16 20 28 24 28 27 19 18

Unicef - - 11 18 15 14 13 14 14

Red Barnet 15 11 - 14 15 10 10 9 11

Læger uden Grænser 22 - 11 18 15 11 13 10 9

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 11 11 66 18 7 12 11 7 8

IBIS - - 4 9 3 6 6 4 5

Care Danmark - - 6 7 4 6 7 5 4

SOS børnebyerne - - - 5 2 4 5 5 4

Dansk flygtningehjælp - - - - - - - 4 4

Børnefonden - - - - - - - 3 3

FN - - - - - - - 2 3

WHO - - - - - 2 2 3 2

Staten/Folketinget - - - - - 2 2 1 2

Amnesty International - - - 2 1 1 1 1 1

Udenrigsministeriet - - - - - - - 2 1

Caritas - - - - - - - 1 1

Plan Danmark - - - - - - - 1 0

ADRA - - - - - - - 0,1 0,2

Udviklingsministeriet - - - - - - - 0,3 0,0

Andre - 3 39 8 12 15 23 13 9

Ingen/Kan ikke nævne nogen - - - - - - - 28 32

Det uhjulpne kendskab til Danida er faldet gradvist hvert år siden 2012.

Ligesom i 2014 ligger Danida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt

private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand.

Dansk Røde Kors ligger igen i år placeret som den organisation med højest uhjulpet kendskab.

Det uhjulpne kendskab til Danida stiger i takt med alder. Det er altså specielt de unge mellem 18 og

34 år, som i mindre grad uhjulpet kender til organisationen.

Det uhjulpne kendskab er ligeledes lavere blandt den kvindelige del af befolkningen. 23% af

kvinderne kender Danida, mens denne andel er 32% for mænd.

Q3. Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand?

© 2015– Side 32


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Hjulpet kendskab til organisationer

Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer

herefter, hvilke organisationer de har kendskab til.

Figur 19: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse

med udviklingsbistand?

Alle tal er %

Dansk Røde Kors

Folkekirkens Nødhjælp

Læger uden Grænser

Red Barnet

Dansk flygtningehjælp

91

91

92

90

88

89

90

89

88

89

91

88

87

86

87

84

81

82

Danida

Mellemfolkeligt Samvirke

Udenrigsministeriet

Care Danmark

IBIS

Caritas

29

30

33

30

27

27

30

28

21

21

57

56

58

54

72

75

79

78

68

69

74

74

ADRA

CISU

Kender ingen af de ovenstående

Andre

Ved ikke

1

1

1

0

5

9

1

2

1

2

2015

2014

2013

2012

Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand?

© 2015– Side 33


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Udviklingen i hjulpet kendskab til organisationer

Tabel 2: Hjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015

Hjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007 - 2015

Alle tal er % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Dansk Røde Kors 100 73 90 88 90 90 92 91 91

Folkekirkens Nødhjælp 99 81 91 87 90 89 90 89 88

Læger uden Grænser - - 89 87 88 88 91 89 88

Red Barnet 99 85 86 83 88 84 87 86 87

Dansk flygtningehjælp - - - - - - - 82 81

Danida 90 56 80 83 74 78 79 75 72

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 93 74 75 77 72 74 74 69 68

Udenrigsministeriet 98 71 50 58 54 54 58 56 57

Care Danmark - - 34 35 27 30 33 30 29

IBIS 96 24 27 35 27 28 30 27 27

Caritas - - - - - - - 21 21

ADRA - - - - - - - 1 1

CISU - - - - - - - 1 1

Kender ingen af de ovenstående - - 1 1 1 0 1 1 1

Andre 0 9 6 9 9 9 9 5 5

Ved ikke - - - - - 2 1 2 1

I forhold til de sidste to år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har

udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt).

Ligesom sidste år er Danida den organisation, der oplever største fald i kendskabet. Faldet er på

3 procentpoint.

I forhold til forskelle på tværs af køn gør samme tendens sig gældende for det hjulpne kendskab

som for det uhjulpne kendskab. Den kvindelige del af befolkningen har et signifikant lavere

kendskab til Danida end mændene (67% mod 76%).

Det bemærkes endvidere, at det hjulpne kendskab til Danida er højest blandt den ældre del af

befolkningen. Den yngste del af befolkningen, de 18-34 årige, har kun en andel på 42%, som

kender til Danida, mens de 56+ årige har en andel på 87%, som kender til Danida.

Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand?

© 2015– Side 34


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskabet til FN's verdensmål

Figur 20: Har du hørt om FN’s nye verdensmål?

Alle tal er %

2015

10 82 8

Ja Nej Ved ikke

10 % af befolkningen har kendskab til FN’s nye verdensmål. Kendskabet er højest (15%) i den yngre

aldersgruppe (18-34 år).

De 35-55 årige danskere er dem, som kender mindst til FN’s verdensmål. Her kender kun 7% til

målene.

Kendskabet til FN’s verdensmål er højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder.

Kendskabet er på hhv. 11% og 9%.

På tværs af uddannelsesniveauer kender dem med lang videregående uddannelse mere til FN’s

verdensmål end dem med kort/mellemlang videregående eller lavere uddannelse.

Q5. Har du hørt om FN’s nye verdensmål?

© 2015– Side 35


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskabet til FN's verdensmål

Figur 21: Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på?

Alle tal er %

Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden

73

Indgå globale aftaler om våben-nedrustning

Styrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande

17

15

Skabe en FN-hær, der altid kan stå klar

ved konflikter og medvirke til at sikre fred

Reformere FN, så det kan træffe hurtigere beslutninger

10

10

Fastlægge landegrænserne omkring Nordpolen

Andet

1

2

Ved ikke

17

2015

Det er bred enighed i befolkningen om, at FN’s nye verdensmål er at udrydde fattigdommen og

sikre en bæredygtig udvikling i verden. 73 % angiver dette.

Blandt mænd er andelen, der nævner dette udsagn, højere end tilfældet er blandt kvinder (75 % vs.

71 %).

Q6. Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på?

© 2015– Side 36


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskabet til FN's verdensmål

Figur 22: Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål?

Alle tal er %

At alle får mulighed for skole og uddannelse

56

At alle får adgang til rent drikkevand

At skabe en bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande

At alle får adgang til et rimelig godt sundhedsvæsen

At alle mænd og kvinder får lige rettigheder

At afskaffe hungersnød

At skabe fred og stabilitet i alle lande

At alle får fuld politisk og religiøs frihed

At udrydde malaria

At udviklingslandene får bedre transport og veje

At slette de fattigste landes gæld

At alle får adgang til telefon og internet

Andet

Ved ikke

0

2

5

7

12

16

21

32

35

35

34

43

54

2015

Danskerne mener især, at der er tre forhold, som Danmark arbejder særligt på at få med i de nye

mål. Det er skole/uddannelse, rent drikkevand samt bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle

lande.

Specielt kvinderne mener, at Danmark arbejder særligt på skole/uddannelse og adgangen til rent

drikkevand (hhv. 59 % vs. 52 % og 56 % vs. 51 %). Andelen af danskere i den øverste aldersgruppe,

56+ år, mener også i højere grad, at Danmark arbejder særligt på adgangen til rent drikkevand.

Q7. I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i

de nye mål? (De danske prioriteter er markeret med grå baggrund i figuren).

© 2015– Side 37


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand?

Figur 23: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om…

udviklingsbistand?

Alle tal er %

2015

23

24

11

4

38

2014

24

27

10

3

35

2013

31

25

11

4

28

2012

26

27

12

2

32

I løbet af den seneste uge

I løbet af det seneste halve år

I løbet af den seneste måned

For over et halvt år siden

Ved ikke/Husker ikke

… Danida?

2015

3

9

12

11

65

2014

5

10

14

11

60

Andelen af danskerne, der ikke ved/ikke kan huske, hvornår de sidst har hørt om udviklingsbistand,

er steget fra 35% til 38% i 2015. Der har været stigende tendens de sidste tre år til, at man ikke

ved/ikke kan huske, hvornår man sidst har hørt om udviklingsbistand. Det er dog stadig knap

halvdelen af befolkningen, der har hørt om dette inden for den seneste måned.

12% af alle med kendskab til Danida har hørt om Danida inden for den seneste måned. Dette er et

fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 65% kan ikke huske, hvornår de sidst har hørt om Danida.

Over halvdelen af de ældre (56+ år) og over halvdelen af mændene kan huske at have hørt om

udviklingsbistand inden for den seneste måned, hvilket er over den gennemsnitlige opfattelse.

For personer med kendskab til Danida, er det hovedsageligt de yngre (18-34 år) og mændene, der

har hørt om Danida inden for den seneste måned, hhv. 16% og 14%.

Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand?

Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? (kun stillet til folk med kendskab til Danida)

© 2015– Side 38


Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

Kendskab til Verdens Bedste Nyheder

Figur 24: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder?

Alle tal er %

2015

16

74

10

2014

17

74

9

2013

10

82

8

2012

8

83

10

Ja Nej Kan ikke huske

Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men billedet er det samme som sidste år.

Kendskabet er højere blandt den yngre del af befolkningen (især 18-34 år). 26% af de 18-34 årige

har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, 17% af de 35-55 årige og 8% blandt de 56+ årige.

Der kan ikke identificeres nogen forskelle i kendskabet til Verdens Bedste Nyheder blandt kvinder

og mænd.

Dem, som har hørt om Verdens Bedste Nyheder, har i større grad en længere videregående

uddannelse. Der er en tendens til, at jo kortere uddannelse man har, jo mindre sandsynligt er det,

at man har hørt om Verdens Bedste Nyheder.

Q26. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder?

© 2015– Side 39


Del 3

Segmenter

© 2015– Side 40


Del 3 – Segmenter

Segmentering

Definition af segmenter

I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. De fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2

dimensioner:

1) Det subjektive kendskab til udviklingsbistand

Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

2) Den overordnede holdning til udviklingsbistand

Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

Danskernes fordeling i segmenter

(i parentes tal for 2014)

De tillidsfulde

12 %

(2014: 10 %)

Positiv

De overbeviste

16 %

(2014: 16 %)

Vidensniveau

(oplevet)

Lavt

De positive

33 %

(2014: 31 %)

Højt

De skeptiske

19 %

(2014: 21 %)

De negative

6 %

(2014: 6 %)

Negativ

Overordnet holdning

Ikke klassificeret: 2015 = 13% / 2014 = 16% / 2013 = 13%

Manglende klassificering skyldes, at man svarer ”ved ikke” til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen.

*Kilde: Segmentnøglen er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 41


Del 3 – Segmenter

Segmentering

Figur 25: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål

Alle tal er %

Hele befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Q1. Hvordan vil du bedømme din

egen viden om udviklingsbistand

og forholdene i

udviklingslandene?

Jeg synes, jeg ved meget 23 100 0 0 0 100

Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 73 0 100 100 100 0

Ved ikke/vil ikke svare 4 0 0 0 0 0

Q16. Er du tilhænger eller

modstander af, at Danmark giver

udviklingsbistand?

Tilhænger 63 95 85 100 2 2

Hverken tilhænger eller modstander 25 5 15 0 63 47

Modstander 10 0 0 0 35 50

Ved ikke 2 0 0 0 0 0

Q17. Mener du, at det offentlige

bruger for mange penge,

passende eller for få penge på

udviklingsbistand?

Alt for mange penge 10 0 0 0 32 54

For mange penge 25 11 17 0 68 46

Passende 36 42 83 0 0 0

For få penge 16 34 0 79 0 0

Alt for få penge 5 13 0 21 0 0

Ved ikke 9 0 0 0 0 0

Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere

svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne.

Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene imellem segmenter derfor udtalte.

For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at

kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til

trods for at der er kun er gennemført 218 interviews blandt De negative, er denne gruppes

besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre

segmenter på flere forhold.

Tabel 3: Gennemførte interviews pr. segment

Segment

Antal interviews

De overbeviste 584

De positive 1207

De tillidsfulde 445

De skeptiske 691

De negative 218

De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele

befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 42


Del 3 – Segmenter

Segmenterne - hovedtræk

Segmentet De overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om

udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand.

Segmentet De positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er dermed det største

segment. De positive er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om

udviklingsbistand, samtidig med at det er moderate tilhængere af udviklingsbistand.

Segmentet De tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om

udviklingsbistand, samtidig med at det er stærke tilhængere af udviklingsbistand.

Segmentet De skeptiske er det næststørste segment. Det er kendetegnet ved, at det ikke synes,

det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand.

Segmentet De negative er det mindste segment og udgør 6 % af den danske befolkning.

Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstandere

af udviklingsbistand.

Segmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både De

overbeviste og De negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd

oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. Regionalt ses det, at De

skeptiske og De negative oftere bor uden for Region Hovedstaden, end det er tilfældet for de

segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. Det bemærkes også, at både De

skeptiske og De negative gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige

segmenter. Segmenternes demografiske profiler kan ses i figur 36.

Segmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til

udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. Det ses, at De overbeviste og De tillidsfulde

i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af

vidensniveau. Det samme er i nogen grad gældende for De skeptiske og De negative. De største

forskelle mellem segmenter findes ift., om udviklingsbistand i det hele taget hjælper.

Segmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 37.

Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til

anvendelse). Det ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. Eksempelvis bruger

De overbeviste gennemsnitligt flere medier end f.eks. De negative. De overbeviste læser f.eks. også i

højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag m.m. Dette er altså mennesker, der

i højere grad orienterer sig mod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og

fordybelse. Segmenternes medievaner kan ses i figur 38.

Det er blandt De overbeviste og De tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne

findes. 51% af De negative og 49% af De skeptiske støtter eller deltager ikke i nogen af de viste

aktiviteter. Støtter disse segmenter, er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af

brugte artikler. Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur 39.

© 2015– Side 43


Del 3 – Segmenter

Segmenternes demografiske profil

Figur 26: Demografi

Alle tal er %

Hele befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De skeptiske

De negative

Køn

Mænd 50 57 45 46 56 72

Kvinder 50 43 55 54 44 28

18-34 år 27 23 24 24 28 27

Alder

35-55 år 37 31 38 35 39 35

56+ år 37 47 37 41 33 38

Region Hovedstaden 31 38 30 40 22 26

Region Sjælland 15 12 15 11 18 20

Region

Region Syddanmark 21 21 21 17 26 23

Region Midtjylland 22 20 25 24 21 20

Region Nordjylland 10 9 10 7 14 12

Grundskole 11 7 10 8 16 13

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 59 51

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 17 21

Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 7 14

De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele

befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

© 2015– Side 44


Del 3 – Segmenter

Segmenternes underliggende holdninger

Figur 27: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene

i udviklingslandene?

27 61 21 49 7 23

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 13 8

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 83 92

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige

lande

62 80 69 80 36 30

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 46 59

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende

lande

50 71 55 71 23 18

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 17 12

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 84 87

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri

adgang til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 39 29 66 66

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 33 30

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet

i verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden

kan købe varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige

formål

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige

udviklingsbistand bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige

til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

55 78 62 80 23 19

43 54 46 47 30 28

48 69 51 70 21 18

42 64 47 68 12 7

37 56 41 61 12 7

46 72 49 71 19 15

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn.

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele

befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

© 2015– Side 45


Del 3 – Segmenter

Segmenternes medievaner

Figur 28: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 22 43

Gratisaviser 26 23 25 24 30 35

Regionale dagblade 15 21 16 16 13 20

Lokale ugeaviser 29 25 32 24 34 31

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 7 6

Månedsmagasiner 5 8 6 4 3 9

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 15 17

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 83 81

Radio 56 63 57 60 54 49

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 60 64

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 43 41

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 5 14

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 7 16

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 36 45

Film 14 18 13 16 9 13

Bøger 19 30 19 25 10 18

Andet 2 3 1 1 3 4

Ved ikke 2 0 1 0 1 1

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 16 35

Gratisaviser 13 13 12 11 12 23

Regionale dagblade 8 12 9 7 6 12

Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 11

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2

Månedsmagasiner 1 3 1 1 0 3

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 2 8

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 1 6

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 66 73

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 26 27

Radio 36 49 36 47 28 38

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 30 47

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 7 19

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 12 21

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 6 12

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 1 7

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 1 9

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 9 19

Ved ikke 10 1 6 3 19 5

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele

befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

© 2015– Side 46


Del 3 – Segmenter

Segmenternes anvendelse af sociale medier og bidrag/støtte til

udviklingslande

Figur 29: Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 25 22

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 60 64 33 32

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 8 8

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

18 29 18 32 6 5

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 2 4

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 2 6

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 2 2

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 1 1

Andet 4 8 3 8 3 3

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 49 51

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele

befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

© 2015– Side 47


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Segmentprofiler

De overbeviste

16 %

Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand

Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (95 %)

Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (47 %)

: 57 %

: 43 %

18-34 år:

35-55 år:

56 år:

23 %

31 %

47 %

Segmentet De overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om

udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand.

Der er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+

år) ift. hele befolkningen. De overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end

gennemsnittet af den danske befolkning. Dette gælder både for korte/mellemlange uddannelser

og specielt for lange videregående uddannelser.

De overbeviste adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen på samtlige holdningsspørgsmål,

når det kommer til udviklingsbistand. De har f.eks. generelt en større interesse i at høre om

udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene.

Segmentet synes selv, at det ved meget om udviklingsbistand, og det er tilhænger. Dette

skinner i høj grad igennem i deres holdninger. De overbeviste udgør nemlig det segment, som

tror mest på udviklingsbistandens nytte og berettigelse. Det mener både, at udviklingslandene

og Danmark kan drage nytte af støtten.

Generelt set er De overbeviste også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. F.eks. er 64%

enige eller meget enige i udsagnet ”Jeg har tillid til, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt til fornuftige formål” (gennemsnit for hele befolkningen er 42%). Derudover

mener 80 %, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge, og 89 %

mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre.

I 2014 udgjorde segmentet 16 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 19 %.

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.½

© 2015– Side 48


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De overbeviste

En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 70 % penge, når der er

husstandsindsamlinger.

Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af

befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og

debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom De

overbevistes medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet

ved, at det bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere

grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. Den samme

tendens gør sig gældende i forhold til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene. TV og internet er her de mest anvendte kanaler.

Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år.

Da De overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at

segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Dette sker f.eks.

ved at give penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande

til indsamlinger eller genbrugsbutikker. På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag

de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TVshows

eller give penge til indsamlere, de møder på gaden eller som medlem af en organisation,

der arbejder med udviklingsbistand.

Figur 30: Demografi

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De overbeviste

(2015)

De overbeviste

(2014)

De

positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De

negative

Køn

Mænd 50 57 59 45 46 56 72

Kvinder 50 43 41 55 54 44 28

18-34 år 27 23 22 24 24 28 27

Alder

35-55 år 37 31 32 38 35 39 35

56+ år 37 47 45 37 41 33 38

Region Hovedstaden 31 38 34 30 40 22 26

Region Sjælland 15 12 14 15 11 18 20

Region

Region Syddanmark 21 21 20 21 17 26 23

Region Midtjylland 22 20 24 25 24 21 20

Region Nordjylland 10 9 8 10 7 14 12

Grundskole 11 7 7 10 8 16 13

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 33 47 38 59 51

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 26 25 26 17 21

Lang videregående uddannelse 18 31 34 18 28 7 14

© 2015– Side 49


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De overbeviste

Figur 31: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

(2015)

De

overbeviste

(2014)

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene?

27 61 62 21 49 7 23

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 61 57 85 13 8

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 26 47 24 83 92

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 80 69 80 36 30

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 4 9 2 46 59

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 67 55 71 23 18

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 57 50 68 17 12

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 20 30 8 84 87

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang

til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 43 39 29 66 66

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 87 84 94 33 30

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe

varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

55 78 73 62 80 23 19

43 54 47 46 47 30 28

48 69 61 51 70 21 18

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 62 47 68 12 7

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at

risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

37 56 58 41 61 12 7

46 72 70 49 71 19 15

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

© 2015– Side 50


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De overbeviste

Figur 32: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De overbeviste

(2015)

De overbeviste

(2014)

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 59 28 38 22 43

Gratisaviser 26 23 30 25 24 30 35

Regionale dagblade 15 21 19 16 16 13 20

Lokale ugeaviser 29 25 31 32 24 34 31

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 6 3 7 6

Månedsmagasiner 5 8 8 6 4 3 9

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 32 16 23 15 17

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 90 87 88 83 81

Radio 56 63 67 57 60 54 49

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 80 70 71 60 64

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 37 43 38 43 41

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 27 10 13 5 14

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 23 10 13 7 16

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 59 53 55 36 45

Film 14 18 22 13 16 9 13

Bøger 19 30 37 19 25 10 18

Andet 2 3 5 1 1 3 4

Ved ikke 2 0 0 1 0 1 1

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 57 25 33 16 35

Gratisaviser 13 13 20 12 11 12 23

Regionale dagblade 8 12 15 9 7 6 12

Lokale ugeaviser 8 7 12 10 7 7 11

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 3 2 0 2 2

Månedsmagasiner 1 3 5 1 1 0 3

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 24 5 10 2 8

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 18 4 12 1 6

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 88 80 80 66 73

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 39 42 35 26 27

Radio 36 49 55 36 47 28 38

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 62 42 50 30 47

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 27 9 15 7 19

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 23 19 24 12 21

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 25 13 15 6 12

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 15 3 5 1 7

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 11 2 4 1 9

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 30 17 27 9 19

Ved ikke 10 1 1 6 3 19 5

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

© 2015– Side 51


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De overbeviste

Figur 33: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De overbeviste

(2015)

De overbeviste

(2014)

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 73 63 75 25 22

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 63 60 64 33 32

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 35 30 37 8 8

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 8 15 5 49 51

18 29 32 18 32 6 5

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 26 10 24 2 4

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 13 8 14 2 6

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 15 7 16 2 2

Andet 4 8 8 3 8 3 3

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 6 2 5 1 1

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

© 2015– Side 52


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Segmentprofiler

De positive

33 %

Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand

Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (85 %)

Synes at Danmark bruger en passende mængde penge på

udviklingsbistand (83 %)

: 45 %

: 55 %

18-34 år:

35-55 år:

56 år:

24 %

38 %

37 %

Segmentet De positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at

det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er moderat

tilhænger af udviklingsbistand.

Segmentet De positive minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af

befolkningen. Foruden fordelingen på køn, så svinder de demografiske forskelle ikke mere end

mellem 1-3 procentpoint i forhold til gennemsnittet .

Det vigtigste for hele befolkningen og dermed også De positive, når det kommer til

udviklingsbistand, er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. De positive har ikke et specielt

bredt kendskab til udviklingsbistand, men det føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til

at hjælpe andre (84% mod 71% for hele befolkningen).

Ligesom De overbeviste mener De positive, at vores bidrag til udviklingslandene kommer alle til

gode. 62% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse

konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet mener ligeledes i høj grad, at

støtten gør nytte, og at den ender hos de rigtige modtagere.

En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 63 % penge, når der er husstandsindsamlinger.

I 2014 udgjorde segmentet 31 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 30 %.

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 53


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De positive

Segmentets medievaner følger det samme mønster, som gør sig gældende på tværs af

befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og

debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Blandt øvrige

medier adskiller segmentet sig mest fra gennemsnittet i deres brug af lokalaviser (32 % mod

29 % for hele befolkningen).

Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år.

Segmentet følger også det generelle billede for befolkningen, når det kommer til at få viden om

udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er de mest anvendte

kanaler.

Da De positive er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj

grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Dette sker f.eks. ved at give

penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til

indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). På tværs af segmenter er

disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved

i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows (30 % mod 24 % for hele befolkningen).

Figur 34: Demografi

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

(2015)

De positive

(2014)

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De

negative

Køn

Mænd 50 57 45 47 46 56 72

Kvinder 50 43 55 53 54 44 28

18-34 år 27 23 24 25 24 28 27

Alder

35-55 år 37 31 38 38 35 39 35

56+ år 37 47 37 37 41 33 38

Region Hovedstaden 31 38 30 33 40 22 26

Region Sjælland 15 12 15 13 11 18 20

Region

Region Syddanmark 21 21 21 21 17 26 23

Region Midtjylland 22 20 25 22 24 21 20

Region Nordjylland 10 9 10 11 7 14 12

Grundskole 11 7 10 11 8 16 13

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 46 38 59 51

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 24 26 17 21

Lang videregående uddannelse 18 31 18 20 28 7 14

© 2015– Side 54


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De positive

Figur 35: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

(2015)

De positive

(2014)

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene?

27 61 21 19 49 7 23

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 52 85 13 8

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 43 24 83 92

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 69 80 36 30

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 9 2 46 59

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 54 71 23 18

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 39 68 17 12

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 35 8 84 87

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang

til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 39 45 29 66 66

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 82 94 33 30

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe

varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

55 78 62 60 80 23 19

43 54 46 47 47 30 28

48 69 51 50 70 21 18

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 49 68 12 7

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at

risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

37 56 41 43 61 12 7

46 72 49 52 71 19 15

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

© 2015– Side 55


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De positive

Figur 36: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

(2014)

De positive

(2015)

De positive

(2014)

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 28 32 38 22 43

Gratisaviser 26 23 25 31 24 30 35

Regionale dagblade 15 21 16 20 16 13 20

Lokale ugeaviser 29 25 32 39 24 34 31

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 9 3 7 6

Månedsmagasiner 5 8 6 6 4 3 9

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 20 23 15 17

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 88 83 81

Radio 56 63 57 61 60 54 49

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 68 71 60 64

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 38 43 41

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 11 13 5 14

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 11 13 7 16

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 51 55 36 45

Film 14 18 13 14 16 9 13

Bøger 19 30 19 18 25 10 18

Andet 2 3 1 3 1 3 4

Ved ikke 2 0 1 1 0 1 1

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 25 28 33 16 35

Gratisaviser 13 13 12 18 11 12 23

Regionale dagblade 8 12 9 14 7 6 12

Lokale ugeaviser 8 7 10 11 7 7 11

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 3 0 2 2

Månedsmagasiner 1 3 1 1 1 0 3

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 5 10 2 8

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 6 12 1 6

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 84 80 66 73

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 46 35 26 27

Radio 36 49 36 44 47 28 38

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 43 50 30 47

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 9 15 7 19

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 17 24 12 21

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 16 15 6 12

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 4 5 1 7

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 4 1 9

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 20 27 9 19

Ved ikke 10 1 6 4 3 19 5

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

© 2015– Side 56


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De positive

Figur 37: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

(2015)

De positive

(2014)

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 66 75 25 22

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 60 61 64 33 32

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 31 37 8 8

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 11 5 49 51

18 29 18 21 32 6 5

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 11 24 2 4

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 9 14 2 6

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 7 16 2 2

Andet 4 8 3 6 8 3 3

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 2 5 1 1

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

© 2015– Side 57


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Segmentprofiler

De tillidsfulde

12 %

Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand

Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (100 %)

Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (100 %)

: 46 %

: 54 %

18-34 år:

35-55 år:

56 år:

24 %

35 %

41 %

Segmentet De tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om

udviklingsbistand samtidig med, at det er stærk tilhænger af udviklingsbistand.

Fordelingen mellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af

kvinder (54%). Der er dog flere 56+ årige i dette segment, end tilfældet er i befolkningen

generelt. Der er ligeledes en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har

generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. Dette gælder

både for korte/mellemlange uddannelser men specielt for lange videregående uddannelser.

De tillidsfulde er i høj grad tilhængere af udviklingsbistand, hvilket tydeligt afspejler sig i deres

holdninger. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener f.eks., at vi har en moralsk

forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har det naturligvis stor tillid

til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål, ligesom det har tillid til, at der

bliver ført god kontrol med, at støtten anvendes korrekt.

Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneskerettighederne

og afskaffe fattigdom i verden. Omvendt er De tillidsfulde uenige eller meget

uenige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden ikke nytter noget (2%

enige mod 19% for hele befolkningen). I forlængelse af dette er segmentet ligeledes uenige i, at

vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (8% enige mod 40%

for hele befolkningen).

I 2014 udgjorde segmentet 10 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 13 %.

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 58


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De tillidsfulde

Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af

befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og

debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom

segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet

ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade.

Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene,

adskiller segmentet sig ved i højere grad også at bruge landsdækkende dagblade, TV og

internettet til inspiration.

De tillidsfuldes støtte til udviklingsbistand viser sig i den måde, det støtter og deltager i

forskellige velgørende aktiviteter på. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en

overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling (75 %) eller

ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter

udviklingslande) – 64 %. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at

give penge ved f.eks. TV-shows, er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand,

har sponsorbørn eller deltager som indsamler.

Figur 38: Demografi

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De

positive

De tillidsfulde

(2015)

De tillidsfulde

(2014)

De

skeptiske

De

negative

Køn

Mænd 50 57 45 46 47 56 72

Kvinder 50 43 55 54 53 44 28

18-34 år 27 23 24 24 27 28 27

Alder

35-55 år 37 31 38 35 30 39 35

56+ år 37 47 37 41 43 33 38

Region Hovedstaden 31 38 30 40 40 22 26

Region Sjælland 15 12 15 11 16 18 20

Region

Region Syddanmark 21 21 21 17 20 26 23

Region Midtjylland 22 20 25 24 19 21 20

Region Nordjylland 10 9 10 7 6 14 12

Grundskole 11 7 10 8 7 16 13

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 37 59 51

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 30 17 21

Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 25 7 14

© 2015– Side 59


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De tillidsfulde

Figur 39: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De tillidsfulde

(2015)

De tillidsfulde

(2014)

De

skeptiske

De negative

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene?

27 61 21 49 48 7 23

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 79 13 8

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 27 83 92

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 80 80 36 30

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 2 46 59

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 71 69 23 18

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 56 17 12

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 8 84 87

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang

til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 39 29 39 66 66

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 94 33 30

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe

varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

55 78 62 80 76 23 19

43 54 46 47 42 30 28

48 69 51 70 60 21 18

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 68 69 12 7

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at

risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

37 56 41 61 67 12 7

46 72 49 71 74 19 15

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

© 2015– Side 60


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De tillidsfulde

Figur 40: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De tillidsfulde

(2015)

De tillidsfulde

(2014)

De

skeptiske

De negative

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 45 22 43

Gratisaviser 26 23 25 24 33 30 35

Regionale dagblade 15 21 16 16 15 13 20

Lokale ugeaviser 29 25 32 24 31 34 31

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 4 7 6

Månedsmagasiner 5 8 6 4 7 3 9

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 30 15 17

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 86 83 81

Radio 56 63 57 60 58 54 49

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 69 60 64

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 38 43 41

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 18 5 14

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 17 7 16

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 59 36 45

Film 14 18 13 16 22 9 13

Bøger 19 30 19 25 31 10 18

Andet 2 3 1 1 2 3 4

Ved ikke 2 0 1 0 0 1 1

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 42 16 35

Gratisaviser 13 13 12 11 21 12 23

Regionale dagblade 8 12 9 7 10 6 12

Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 7 11

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2 2

Månedsmagasiner 1 3 1 1 2 0 3

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 14 2 8

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 13 1 6

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 83 66 73

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 41 26 27

Radio 36 49 36 47 45 28 38

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 52 30 47

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 19 7 19

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 23 12 21

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 21 6 12

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 8 1 7

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 6 1 9

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 28 9 19

Ved ikke 10 1 6 3 1 19 5

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

© 2015– Side 61


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De tillidsfulde

Figur 41: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De tillidsfulde

(2015)

De tillidsfulde

(2014)

De

skeptiske

De negative

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 79 25 22

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 60 64 61 33 32

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 36 8 8

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 5 49 51

18 29 18 32 37 6 5

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 26 2 4

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 14 2 6

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 15 2 2

Andet 4 8 3 8 9 3 3

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 5 1 1

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

© 2015– Side 62


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Segmentprofiler

De skeptiske

19 %

Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand

Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (35 %)

Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand

(100 %)

: 56 %

: 44 %

18-34 år:

35-55 år:

56 år:

28 %

39 %

33 %

Segmentet De skeptiske er det næststørste segment. Det er kendetegnet ved, at det ikke synes,

det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstander af udviklingsbistand.

Der er en lille overvægt af mænd i segmentet (hhv. 56% og 44%), ligesom fynboer og jyder er

overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt har markant flere af De skeptiske en gymnasial/

erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning.

De skeptiske er modstandere af udviklingsbistand. Dette grunder blandt andet i en forventning

om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (83% mod 52% for hele befolkningen).

Derudover opfatter segmentet (i højere grad end resten af befolkningen) også, at problemerne i

udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs.

Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højere grad bør sikre

velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. De skeptiske mener også i højere grad,

at vi burde give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os, frem for

at vi bruger penge på udviklingsbistand.

Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af

befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og

debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio.

I 2014 udgjorde segmentet 21 % af befolkningen og i 2013 var andelen 18 %.

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 63


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De skeptiske

Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet

kendetegnet ved, at det i lavere grad bruger landsdækkende dagblade, men omvendt i højere

grad bruger lokale ugeaviser. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og

forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i lavere grad at bruge landsdækkende

dagblade, radio og internettet til inspiration. Segmentets brug af sociale medier

(f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år.

Modstanden mod udviklingsbistand viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige

velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af De skeptiske, der giver

penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til

indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande).

Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at en større andel (49% mod 24% for hele

befolkningen) angiver, at de ikke støtter eller deltager i nogle af de nævnte aktiviteter.

Figur 42: Demografi

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De skeptiske

(2015)

De skeptiske

(2014)

De

negative

Køn

Mænd 50 57 45 46 56 51 72

Kvinder 50 43 55 54 44 49 28

18-34 år 27 23 24 24 28 22 27

Alder

35-55 år 37 31 38 35 39 44 35

56+ år 37 47 37 41 33 34 38

Region Hovedstaden 31 38 30 40 22 22 26

Region Sjælland 15 12 15 11 18 17 20

Region

Region Syddanmark 21 21 21 17 26 24 23

Region Midtjylland 22 20 25 24 21 23 20

Region Nordjylland 10 9 10 7 14 14 12

Grundskole 11 7 10 8 16 14 13

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 59 62 51

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 17 18 21

Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 7 6 14

© 2015– Side 64


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De skeptiske

Figur 43: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De skeptiske

(2015)

De skeptiske

(2014)

De negative

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene?

27 61 21 49 7 6 23

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 13 10 8

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 83 84 92

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 80 36 35 30

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 46 45 59

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 71 23 23 18

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 17 14 12

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 84 88 87

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang

til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 39 29 66 61 66

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 33 35 30

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe

varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

55 78 62 80 23 21 19

43 54 46 47 30 34 28

48 69 51 70 21 23 18

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 68 12 10 7

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at

risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

37 56 41 61 12 10 7

46 72 49 71 19 17 15

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

© 2015– Side 65


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De skeptiske

Figur 44: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De skeptiske

(2015)

De skeptiske

(2014)

De negative

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 22 24 43

Gratisaviser 26 23 25 24 30 36 35

Regionale dagblade 15 21 16 16 13 18 20

Lokale ugeaviser 29 25 32 24 34 34 31

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 7 7 6

Månedsmagasiner 5 8 6 4 3 4 9

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 15 13 17

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 83 83 81

Radio 56 63 57 60 54 49 49

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 60 60 64

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 43 34 41

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 5 5 14

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 7 7 16

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 36 45 45

Film 14 18 13 16 9 11 13

Bøger 19 30 19 25 10 10 18

Andet 2 3 1 1 3 2 4

Ved ikke 2 0 1 0 1 2 1

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 16 18 35

Gratisaviser 13 13 12 11 12 21 23

Regionale dagblade 8 12 9 7 6 11 12

Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 14 11

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2 2

Månedsmagasiner 1 3 1 1 0 1 3

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 2 6 8

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 1 2 6

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 66 74 73

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 26 33 27

Radio 36 49 36 47 28 35 38

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 30 37 47

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 7 7 19

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 12 15 21

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 6 12 12

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 1 2 7

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 1 1 9

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 9 16 19

Ved ikke 10 1 6 3 19 12 5

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

© 2015– Side 66


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De skeptiske

Figur 45: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De skeptiske

(2015)

De skeptiske

(2014)

De negative

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 25 31 22

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 60 64 33 36 32

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 8 9 8

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 49 43 51

18 29 18 32 6 6 5

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 2 3 4

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 2 2 6

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 2 1 2

Andet 4 8 3 8 3 2 3

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 1 2 1

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

© 2015– Side 67


Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

Segmentprofiler

De negative

6 %

Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand

Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (50 %)

Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand

(100 %)

: 72 %

: 28 %

18-34 år:

35-55 år:

56 år:

27 %

25 %

38 %

Segmentet De negative er det mindste segment. De udgør 6% af befolkningen. Segmentet er

kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstander af

udviklingsbistand.

Der er flere mænd end kvinder i segmentet (72% mod 28%), ligesom der er flere af De negative,

der synes at være bosat i Region Sjælland.

Segmentet De negative er, som navnet antyder, modstandere af udviklingsbistand. Dette viser

sig tydeligt på tværs af alle holdningsspørgsmål, hvor De negative grundlæggende har en anden

holdning til udviklingsbistand end den øvrige befolkning.

De negative ser mere indad end de øvrige segmenter og vil f.eks. hellere have, at vi sikrer

velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (87% mod 40% i hele

befolkningen). De har nærmest heller ingen tiltro til, at bistanden hjælper (8% mod 49% blandt

hele befolkningen). I forlængelse af dette er 92% enige eller meget enige i, at størstedelen af

udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer.

Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af

befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og

debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio.

I 2014 udgjorde segmentet 6 % af befolkningen og i 2013 var andelen 7 %.

*Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.

© 2015– Side 68


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De negative

Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet

kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade men i lavere grad bruger

f.eks. radio. til at få ny viden.

Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år.

De negative er modstandere af udviklingsbistand. Denne holdning viser sig også i en lavere grad

af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks.

færre af De negative, der giver penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj

og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande).

Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at en større andel (51% mod 24% for hele

befolkningen) angiver, at de ikke støtter eller deltager i nogle af de nævnte aktiviteter.

Figur 46: Demografi

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De

positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

(2015)

De negative

(2014)

Køn

Mænd 50 57 45 46 56 72 68

Kvinder 50 43 55 54 44 28 32

18-34 år 27 23 24 24 28 27 25

Alder

35-55 år 37 31 38 35 39 35 41

56+ år 37 47 37 41 33 38 34

Region Hovedstaden 31 38 30 40 22 26 25

Region Sjælland 15 12 15 11 18 20 15

Region

Region Syddanmark 21 21 21 17 26 23 26

Region Midtjylland 22 20 25 24 21 20 20

Region Nordjylland 10 9 10 7 14 12 15

Grundskole 11 7 10 8 16 13 15

Uddannelse*

Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 59 51 45

Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 17 21 21

Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 7 14 19

© 2015– Side 69


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De negative

Figur 47: Holdninger til udviklingsbistand (Top2)

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

(2015)

De negative

(2014)

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i

udviklingslandene?

27 61 21 49 7 23 27

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 13 8 9

Enighed i udsagn om udviklingsbistand**

Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 83 92 86

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 80 36 30 36

Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 46 59 54

Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 71 23 18 21

Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 17 12 14

Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 84 87 88

I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang

til at sælge deres varer og produkter til os

44 38 39 29 66 66 73

Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 33 30 29

Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i

verden

Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe

varer hos os

Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så

klimaforandringerne begrænses

55 78 62 80 23 19 22

43 54 46 47 30 28 32

48 69 51 70 21 18 23

Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 68 12 7 12

Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand

bliver anvendt korrekt

Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at

risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

37 56 41 61 12 7 8

46 72 49 71 19 15 19

Kilde:

Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”

Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad”

**Kilde

Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning, den

har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

© 2015– Side 70


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De negative

Figur 48: Medievaner

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

(2015)

De negative

(2014)

Hvor får du generelt ny viden fra?

Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 22 43 43

Gratisaviser 26 23 25 24 30 35 35

Regionale dagblade 15 21 16 16 13 20 22

Lokale ugeaviser 29 25 32 24 34 31 30

Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 7 6 8

Månedsmagasiner 5 8 6 4 3 9 13

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 15 17 22

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 83 81 83

Radio 56 63 57 60 54 49 46

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 60 64 74

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 43 41 37

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 5 14 15

Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 7 16 17

Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 36 45 48

Film 14 18 13 16 9 13 17

Bøger 19 30 19 25 10 18 24

Andet 2 3 1 1 3 4 5

Ved ikke 2 0 1 0 1 1 3

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i

udviklingslandene?

Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 16 35 37

Gratisaviser 13 13 12 11 12 23 22

Regionale dagblade 8 12 9 7 6 12 16

Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 11 16

Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2 4

Månedsmagasiner 1 3 1 1 0 3 5

Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 2 8 10

Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 1 6 3

TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 66 73 75

TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 26 27 29

Radio 36 49 36 47 28 38 34

Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 30 47 49

Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 7 19 16

Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 12 21 16

Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 6 12 14

Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 1 7 10

Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 1 9 8

Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 9 19 28

Ved ikke 10 1 6 3 19 5 6

Kilde:

Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere

flere svarmuligheder).

Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere

svarmuligheder)

© 2015– Side 71


Del 3 – Segmenter

Segmentprofil – De negative

Figur 49: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande

Alle tal er %

Hele

befolkningen

De

overbeviste

De positive

De

tillidsfulde

De

skeptiske

De negative

(2015)

De negative

(2014)

Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder

Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 25 22 24

Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der

donerer penge fra salg til udviklingslande

52 61 60 64 33 32 36

Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 8 8 9

Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre

steder

Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 49 51 47

18 29 18 32 6 5 7

Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 2 4 3

Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 2 6 7

Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 2 2 3

Andet 4 8 3 8 3 3 2

Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 1 1 1

Kilde:

Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

© 2015– Side 72


Appendiks

© 2015– Side 73


Appendiks

Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand

Figur 50: Opbakning vs. moralsk forpligtelse

Alle tal er %

Q19.8. Enighed i

holdninger til

udviklingsbistand - Vi

har en moralsk

forpligtelse til at

hjælpe andre

Total

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Hverken tilhænger

Tilhænger

Modstander

eller modstander

Helt uenig 4 1 3 26

Uenig 5 1 8 21

Hverken eller 19 7 43 34

Enig 43 49 39 15

Helt enig 29 41 6 4

Figur 51: Opbakning vs. hjælper udviklingsbistand

Alle tal er %

Q18. I hvilken grad

mener du, at

udviklingsbistanden

hjælper?

Total

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Hverken tilhænger

Tilhænger

Modstander

eller modstander

Slet ikke 4 0 4 32

I lille grad 26 14 44 56

Både og 17 15 26 7

I nogen grad 37 50 17 3

I høj grad 12 18 1 0

Ved ikke 4 2 6 1

Figur 52: Opbakning vs. anvendte midler

Alle tal er %

Q8. Hvor mange

penge tror du, at den

danske stat anvendte

til udviklingsbistand

sidste år?

Total

Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

Hverken tilhænger

Tilhænger

Modstander

eller modstander

Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI 11 12 10 9

Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI 30 34 26 23

Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI 20 21 20 17

Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI 13 12 14 14

Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI 9 9 8 10

Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI 6 5 6 10

Ved ikke 12 8 16 17

© 2015– Side 74


Appendiks

Supplerende kryds på holdning til brug af midler på

udviklingsbistand

Figur 53: Holdning til brug vs. moralsk forpligtelse

Alle tal er %

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

Q19.8. Enighed i holdninger til

udviklingsbistand - Vi har en

moralsk forpligtelse til at

hjælpe andre

Total For få penge Passende For mange penge Ved ikke

Helt uenig 4 1 1 9 2

Uenig 5 0 2 12 2

Hverken eller 19 4 13 36 18

Enig 43 28 56 35 54

Helt enig 29 66 28 8 24

Figur 54: Holdning til brug vs. hjælper udviklingsbistand

Alle tal er %

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

Total For få penge Passende For mange penge Ved ikke

Slet ikke 4 0 1 12 1

I lille grad 26 5 16 51 12

Q18. I hvilken grad mener du, Både og 17 9 21 17 21

at udviklingsbistanden hjælper? I nogen grad 37 50 50 17 30

I høj grad 12 35 11 1 6

Ved ikke 4 1 2 2 30

Figur 55: Holdning til brug vs. anvendte midler

Alle tal er %

Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

Total For få penge Passende For mange penge Ved ikke

Q8. Hvor mange penge tror du, Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI 11 15 10 9 10

at den danske stat anvendte til Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI 30 41 33 25 15

udviklingsbistand sidste år? Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI 20 18 22 20 16

Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI 13 10 13 15 11

Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI 9 7 9 10 6

Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI 6 2 5 9 5

Ved ikke 12 6 8 13 36

© 2015– Side 75


Appendiks

Supplerende kryds på subjektiv viden om udviklingsbistand

Figur 56: Subjektiv viden vs. underliggende holdninger

Alle tal er %

Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og

forholdene i udviklingslandene?

Q20.1. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte

lommer

Q20.2. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af

flygtninge fra fattige lande

Q20.3. Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er

nyttesløs

Q20.4. Udviklingsbistand er med til at fremme

menneskerettighederne i de pågældende lande

Q20.5. Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden

Q20.6. Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på

udviklingsbistand

Jeg synes, jeg ved meget

Jeg synes ikke, jeg ved ret

meget

Ved ikke/vil ikke svare

n = 653 n = 2085 n = 119

Uenig 32 19 10

Hverken eller 27 28 21

Enig 42 54 69

Uenig 16 14 23

Hverken eller 15 25 35

Enig 69 61 42

Uenig 62 54 39

Hverken eller 22 27 35

Enig 17 19 26

Uenig 19 17 26

Hverken eller 26 34 36

Enig 55 48 39

Uenig 25 29 34

Hverken eller 29 36 38

Enig 46 35 28

Uenig 36 24 17

Hverken eller 27 30 31

Enig 37 46 52

Q20.7. I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig 12 13 13

udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller 36 40 44

os

Enig 52 48 44

Q20.8. Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre

Q20.9. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og

dermed skabe stabilitet i verden

Uenig 13 9 15

Hverken eller 14 21 31

Enig 73 70 53

Uenig 18 20 27

Hverken eller 22 29 34

Enig 60 51 39

Uenig 44 40 45

Q20.10. Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor

Hverken eller 24 32 27

fattigdom

Enig 31 28 28

Q20.11. Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive

rigere, så de med tiden kan købe varer hos os

Q20.12. Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en

klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses

Q20.13. Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand

bliver anvendt til fornuftige formål

Q20.14. Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den

danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt

Q20.15. Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget

fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan

slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

Q20.16. Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp

Uenig 18 21 24

Hverken eller 38 38 44

Enig 44 41 31

Uenig 22 22 25

Hverken eller 27 35 43

Enig 51 43 31

Uenig 30 30 35

Hverken eller 21 30 33

Enig 49 40 32

Uenig 35 33 44

Hverken eller 20 30 28

Enig 45 37 28

Uenig 27 31 30

Hverken eller 16 25 29

Enig 57 44 41

Uenig 3 3 4

Hverken eller 9 13 25

Enig 88 84 71

© 2015– Side 76


Appendiks

Spørgeskema

Der skelnes overordnet mellem 3 spørgsmålstyper. Disse er ”single” (hvor man har kunne vælge én svarmulighed),

”multiple” (angive flere svar) og ”open” (tekstfelt til egen angivelse).

Introduktion 1

Velkommen til denne undersøgelse, der handler om udviklingsbistand. Du vil både blive spurgt om dine

holdninger og din viden. Det er ikke nødvendigt, at du ved en masse for at svare. Dine svar er vigtige for os,

uanset hvor meget eller lidt du synes, at du ved. Spørgeskemaet tager ca. 10 min. at gennemføre. Dine svar vil

blive behandlet anonymt. Som tak for din deltagelse modtager du 150 point på din konto i Wilke Wisdom. Point

der kan anvendes til køb af varer eller donationer i panelbutikken.

De første spørgsmål handler om din umiddelbare viden om og interesse for udviklingsbistand.

Spørgsmål 1 - single

Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

1. Jeg synes, jeg ved meget

2. Jeg synes ikke, jeg ved ret meget

3. Ved ikke/vil ikke svare

Spørgsmål 2 - single

I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?

1. Slet ikke

2. I nogen grad

3. Både og

4. I høj grad

5. I meget høj grad

6. Ved ikke

Spørgsmål 3 - open

Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand?

Åbent felt

© 2015– Side 77


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 4 - multiple

Hvilke af følgende organisationer kender du - eller har du hørt om - i forbindelse med udviklingsbistand?

(Marker gerne flere svarmuligheder)

1. Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

2. Danida

3. Udenrigsministeriet

4. IBIS

5. Folkekirkens Nødhjælp

6. Dansk Røde Kors

7. Red Barnet

8. Care Danmark

9. Læger uden Grænser

10. Dansk flygtningehjælp

11. Caritas

12. ADRA

13. CISU

14. Andre

15. Kender ingen af de ovenstående

16. Ved ikke

Spørgsmål 5 – single

Har du hørt om FN’s nye verdensmål?

1. Ja

2. Nej

3. Ved ikke

Spørgsmål 6 – single

Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på?

1. Indgå globale aftaler om våben-nedrustning

2. Styrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande

3. Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden

4. Fastlægge landegrænserne omkring Nordpolen

5. Skabe en FN-hær, der altid kan stå klar ved konflikter og medvirke til at sikre freden

6. Reformere FN, så det kan træffe hurtigere beslutninger

7. Andet

8. Ved ikke

Spørgsmål 7 – multiple

I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt

på at få med i de nye mål?

1. At alle mænd og kvinder får lige rettigheder

2. At alle får adgang til rent drikkevand

3. At udviklingslandene får bedre transport og veje

4. At alle får mulighed for skole og uddannelse

5. At alle får adgang til telefon og internet

6. At alle får adgang til et rimelig godt sundhedsvæsen

7. At skabe en bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande

8. At udrydde malaria

9. At alle får fuld politisk og religiøs frihed

10. At skabe fred og stabilitet i alle lande

11. At afskaffe hungersnød

12. At slette de fattigste landes gæld

© 2015– 13. Andet, Side 78 notér:

14. Ved ikke


Appendiks

Spørgeskema

Introduktion 2

Nu kommer der nogle spørgsmål om udviklingsbistandens størrelse og situationen i udviklingslandene - og om,

hvorvidt udviklingen for de fattige er gået frem eller tilbage. Du behøver ikke at kende de rigtige svar præcist.

Du skal for hvert af spørgsmålene svare, hvad du ved, eller hvad du selv tror, er korrekt.

Spørgsmål 8 - single

Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år?

1. Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI (Bruttonationalindkomsten)

2. Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI

3. Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI

4. Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI

5. Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI

6. Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI

7. Ved ikke

Spørgsmål 9 - single

For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's

fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu?

1. 900 millioner færre

2. 700 millioner færre

3. 500 millioner færre

4. 300 millioner færre

5. 100 millioner færre

6. Samme antal

7. 100 millioner flere

8. 300 millioner flere

9. 500 millioner flere

10. 700 millioner flere

11. 900 millioner flere

12. Ved ikke

Spørgsmål 10 - single

Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag?

1. Cirka 10%

2. Cirka 20%

3. Cirka 30%

4. Cirka 40%

5. Cirka 50%

6. Cirka 60%

7. Cirka 70%

8. Cirka 80%

9. Cirka 90%

10. Cirka 100%

11. Ved ikke

© 2015– Side 79


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 11 - single

Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag?

1. Cirka 97 piger pr. 100 drenge

2. Cirka 82 piger pr. 100 drenge

3. Cirka 66 piger pr. 100 drenge

4. Cirka 51 piger pr. 100 drenge

5. Cirka 35 piger pr. 100 drenge

6. Cirka 20 piger pr. 100 drenge

7. Ved ikke

Spørgsmål 12 - single

For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke

har adgang til rent drikkevand i dag?

1. Cirka 10%

2. Cirka 20%

3. Cirka 30%

4. Cirka 40%

5. Cirka 50%

6. Cirka 60%

7. Cirka 70%

8. Cirka 80%

9. Cirka 90%

10. Cirka 100%

11. Ved ikke

Spørgsmål 13 - single

I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan

udviklingsbistanden til landet anvendes?

1. I meget høj grad

2. I høj grad

3. Både og

4. I nogen grad

5. Slet ikke

6. Ved ikke

Spørgsmål 14 - single

I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra

andre lande og organisationer?

1. I meget høj grad

2. I høj grad

3. Både og

4. I nogen grad

5. Slet ikke

6. Ved ikke

© 2015– Side 80


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 15 - single

Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om

dagen?

1. 400 millioner mennesker.

2. 800 millioner mennesker.

3. 1,2 milliarder mennesker.

4. 1,8 milliarder mennesker.

5. 2,6 milliarder mennesker.

6. Ved ikke

Introduktion 3:

Nu kommer der en række spørgsmål om din holdning til udviklingsbistand.

Spørgsmål 16 - single

Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand?

1. Tilhænger

2. Hverken tilhænger eller modstander

3. Modstander

4. Ved ikke

Spørgsmål 17 - single

Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand?

1. Alt for mange penge

2. For mange penge

3. Passende

4. For få penge

5. Alt for få penge

6. Ved ikke

Spørgsmål 18 - single

I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?

1. Slet ikke

2. I lille grad

3. Både og

4. I nogen grad

5. I høj grad

6. Ved ikke

© 2015– Side 81


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 19 - matrix

I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistandog hvilken betydning,

den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

1. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer

2. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande

3. Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs

4. Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande

5. Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden

6. Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand

7. I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer

og produkter til os

8. Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre

9. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden

10. Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os

11. Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses

12. Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål

13. Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt

korrekt

14. Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle

projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption

Svarmuligheder: Helt uenig / Uenig / Hverken eller uenig / Enig / Helt enig / Ved ikke

Spørgsmål 20 - grid - single

Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistanden. I hvilken grad tror du, at

det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden?

1. Slet ikke

2. I lille grad

3. Både og

4. I nogen grad

5. I høj grad

6. Ved ikke

Spørgsmål 21 - åben

Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistanden. Hvorfor tror

du, at det er svært?

1. Åbent felt

© 2015– Side 82


Appendiks

Spørgeskema

Introduktion 4:

Nu kommer der nogle spørgsmål om dine medievaner samt om, hvad du i den seneste tid har set, hørt eller læst

i medierne.

Spørgsmål 22 - multiple

Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand

(Du må gerne markere flere svarmuligheder).

1. Landsdækkende dagblade

2. Gratisaviser

3. Regionale dagblade

4. Lokale ugeaviser

5. Ugeblade (fx dameblade)

6. Månedsmagasiner

7. Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner)

8. TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat

9. Radio

10. Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende

11. Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende

12. Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer

13. Undervisning og undervisningsmaterialer

14. Samtale med familie, venner og bekendte

15. Film

16. Bøger

17. Andet

18. Ved ikke

Spørgsmål 23 - multiple

Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene?

(Du må gerne markere flere svarmuligheder)

1. Landsdækkende dagblade

2. Gratisaviser

3. Regionale dagblade

4. Lokale ugeaviser

5. Ugeblade (fx dameblade)

6. Månedsmagasiner

7. Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner)

8. Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer

9. TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat

10. TV: Indsamlingsshows og lignende

11. Radio

12. Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende

13. Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende

14. Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende

15. Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer

16. Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer

17. Undervisning og undervisningsmaterialer

18. Samtale med familie, venner og bekendte

19. Ved ikke

© 2015– Side 83


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 24 - single

Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand?

1. I løbet af den seneste uge

2. I løbet af den seneste måned

3. I løbet af det seneste halve år

4. For over et halvt år siden

5. Ved ikke/Husker ikke

Spørgsmål 25 - single (kun hvis svaret ”Danida” i spørgsmål 4)

Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida?

1. I løbet af den seneste uge

2. I løbet af den seneste måned

3. I løbet af det seneste halve år

4. For over et halvt år siden

5. Ved ikke/Husker ikke

Spørgsmål 26 - single

Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder?

1. Ja

2. Nej

3. Kan ikke huske

Spørgsmål 27 – single (kun hvis svaret ”ja” i spørgsmål 26)

Hvor har du mødt kampagnen Verdens Bedste Nyheder?

1. Ja

2. Nej

3. Kan ikke huske

Spørgsmål 28 – multiple

Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med

støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder?

1. Giver penge, når der er husstandsindsamlinger

2. Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande

3. Giver penge ved f.eks. TV-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen)

4. Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder

5. Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til

udviklingslande

6. Har et eller flere fadderskaber/ sponsorbørn

7. Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand

8. Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand

9. Andet, notér:

10. Støtter eller deltager ikke i nogle disse

© 2015– Side 84


Appendiks

Spørgeskema

Spørgsmål 29 - single

Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

1. Folkeskole, realeksamen (7.-10. klasse)

2. Almen gymnasial uddannelse inkl. HF og studenterkurser

3. Erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. HHX, HTX)

4. Erhvervsuddannelse (f.eks. håndværker, HK’er og SOSU)

5. Kort videregående uddannelse (1-2 år, f.eks. merkonom)

6. Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år f.eks. bachelor, lærer, sygeplejeske)

7. Lang videregående uddannelse (5 år eller mere inkl. h.d.)

8. Anden uddannelse, noter venligst (angiv også gerne varighed):

9. Ved ikke

Spørgsmål 30 - single

Hvad er dit postnummer?

Åbent felt

© 2015– Side 85


Wilke A/S Jens Benzons Gade 54B Overgaden Neden Vandet 9c

www.wilke.dk 5000 Odense C 1414 København K

© 2015– Side 86

Similar magazines