kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

annasolj

Danida%20-%20Opinionsundersgelse%202015_150316_FINAL

Sammendrag af rapporten

Der er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i

udviklingslandene og de faktiske forhold

Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der flere steder er tegn på øget optimisme blandt

befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene. Der er dog stadig langt mellem den reelle

virkelighed og den formodede virkelighed. 30% af befolkningen kender til, at Danmark bruger 16 mia.

kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. Dette er på niveau med de foregående år, 2014 og

2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere,

end tilfældet reelt er. Der er langt færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, end

tilfældet var for 25 år siden. Det er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014

er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. Der er

dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%.

Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene rent faktisk kommer i

skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børnene i udviklingslandene, der

kommer i skole. Dermed er der et meget stort spænd imellem danskernes formodning og virkelighed.

Der er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene. Men danskerne

vurderer, at antallet af piger, der går i skole, er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering

herom er på samme niveau som 2014.

10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand.

Hovedparten af danskerne formoder, at denne andel er noget større (20-30%). Denne forskel er således

ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål.

Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med

til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. 36 % af befolkningen angiver, at

de tror, at myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre anvendelse af bidraget. Omvendt

mener 33 % kun i nogen grad eller slet ikke, at de enkelte myndigheder har medbestemmelse.

Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene

Siden 2012 har der været en generel tendens til, at kendskabet til Danida har udviklet sig i en negativ

retning. Dette gælder for såvel det uhjulpne som hjulpne kendskab. I 2015 angiver 28 % uhjulpet, at de

kender Danida. Der er tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 72 % af befolkningen angiver

hjulpet, at de kender organisationen. Her er der ligeledes tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til

2014. Det skal dog nævnes, at Danida uhjulpet fortsat har det næsthøjeste kendskab blandt

organisationer, der arbejder inden for bistandsområdet. Dansk Røde Kors er den mest kendte

organisati0n i Danmark (både uhjulpet og hjulpet).

FN's nye verdensmål

FN har i 2015 vedtaget en række nye verdensmål. 10 % af den danske befolkning mener, at de kender til

indholdet i disse mål. Til trods for denne beskedne kendskabsgrad kan ¾ af danskerne (73 %) angive, at

FN´s nye verdensmål går ud på at udrydde fattigdommen og sikre bæredygtig udvikling i verden (efter

at være blevet præsenteret for en række forskellige mål, heriblandt ovenstående). Danmark har særligt

arbejdet på at få fire nye mål med i FN’s prioritering. Mellem

32% og 56 % af befolkningen kan nævne Danmarks fire prioriteter. Flest (56 %) angiver, at Danmark

arbejder særligt på, at alle får mulighed for skole og uddannelse.

*I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI.

© 2015– Side 7

Similar magazines