Antimuslimerne Den nationalkonservative bevægelse i Danmark er i fremgang. De er samlet omkring kampen mod indvandrere og har tråde til både det nazistiske miljø og til en lang række prominente meningsdannere. Interview med Simon Bünger og Andreas Rasmussen fra Researchkollektivet Redox. 4 | <strong>Solidaritet</strong> Dansk Pegida/ For Frihed marcherer i København. Foto: Redox
Antiracisme Af Jeppe Rohde Simon: Den nationalkonservative bevægelse er vokset frem på diverse blogs på internettet, i Jyllands-Postens klummer og til Trykkefrihedsselskabets arrangementer. I løbet af de sidste fem år har bevægelsen virkeligt fået vind i sejlene, og nu prøver de også at slå rod uden for internettet. Der er ligesom opstået et nyt sted til højre for Dansk Folkeparti, netop på baggrund af Dansk Folkepartis markante succes. Bevægelsen har ikke rigtigt nogen samlet koordination, men består af en række forskellige grupper med et nogenlunde fælles tankeunivers. Andreas: Bevægelsens primære samlingssted på nettet er Uriasposten, der har været den største blog på den yderste højrefløj og en af de største blogs i Danmark overhovedet siden 2003. Og så er der Snaphanen, der også har eksisteret siden 2004. De har begge sindssygt mange læsere. Uriasposten er drevet af en fyr, der hedder Kim Møller. Han betragter sig selv som Dansk Folkeparti plus tyve procent. Han er nationalkonservativ. For konservativ for Dansk Folkeparti og for national for De Konservative, som han selv siger. Han har aldrig agiteret for vold,og han har aldrig talt om racer. Han er ikke biologisk racist, nærmere det, vi vil kalde kulturracist. Fra nettet til gaden Andreas: Bevægelsen er så småt begyndt at rykke fra nettet til gaden. De er ved at gå fra en alternativ nyhedskilde til at blive sin egen bevægelse. Pegida, som har demonstreret de sidste 15 måneder i København, er den fysiske manifestation af en bevægelse, der rækker meget vidt på nettet. Den første Pegida-demonstration samlede 240 deltagere, hvilket er ekstremt meget for en højrefløjsdemonstration herhjemme. Siden har der ofte deltaget mellem 50 og 100 mennesker i deres marcher. Simon: På initiativ fra Kim Møller og Uriasposten har bevægelsen afholdt Mosbjerg Folkefest de sidste par år. Det er en slags folkemøde for den yderste højrefløj, og de samler flere hundrede mennesker. Arrangementet bliver afholdt på Mosbjerggaard ved Skanderborg, i meget nationalromantiske, idylliske omgivelser. Mosbjerg Folkefest bliver i år afholdt den 2. juli. Andreas: Mosbjerg Folkefest samler et bredt spektrum, fra grå eminencer i Dansk Folkeparti til gamle nazister fra Blood and Honour og White Pride. Ud af de 250 deltagere i 2015 kunne vi vel pege på 10-15 stykker med baggrund i den biologisk-racistiske bevægelse, så det er helt klart et mindretal. Men det er selvfølgeligt overordentligt interessant at se, at de er velkomne. Officielt hedder det dog, at man kun er velkommen, hvis man respekterer Grundloven. »B evægelsen er bygget op omkring modstand mod indvandrere, og de ligger klart til højre for Dansk Folkeparti« Simon: Det er også værd at notere sig, at Folkefesten tiltrækker en hel del meningsdannere, som nyder bred respekt i den offentlige debat. Søren Hviid Pedersen, Kasper Støvring og David Gress har fx alle deltaget i Mosbjerg. Nationalkonservatisme Andreas: Bevægelsen står generelt stærkt i den danske offentlighed. I læserbreve, klummer, Deadline på DR2 og så videre. Mange af de her bloggere og debattører som David Gress, Michael Jalving, Kasper Støvring, Morten Uhrskov og Søren Hviid Petersen er velformulerede og intelligente, og de bliver oplevet som legitime debattører på linje med alle mulige andre. Men deres holdninger er jo ganske rabiate. Det er desværre sigende for både mediebilledet i Danmark og for den ge- Fakta De kæmper om underskrifterne Hele fire partier i omegnen af den nationalkonservative bevægelse er i gang med at samle de 20.000 underskrifter, det kræver at blive opstillingsberettigede til Folketinget. Hver person kan kun underskrive én vælgererklæring, så der er hård kamp om vælgererklæringerne blandt de nationalkonservative. Danskernes Parti: Nynazistisk parti, som dog nøjes med at kalde sig selv ”nationalistisk”. Partiet er ledes af det tidligere DNSB-medlem, Daniel Carlsen, og ønsker bl.a. at ”hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark”. I visse dele af den nationalkonservative bevægelse anses Danskernes Parti for at være for yderligtgående, men flere af deres medlemmer ses bl.a. til Mosbjerg Folkefest. Dansk Samling: Nationalistisk parti stiftet i 1936. Var repræsenteret i Folketinget 1943-47, men har levet et relativt stille liv i mange år. Under deres nuværende leder Morten Uhrskov Jensen er partiet drejet til højre og deres mærkesager i dag er modstand mod EU, indvandring og det multikulturelle samfund. De satser på at komme i folketinget. Nye Borgerlige: Stiftet i efteråret 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Kristensen, der begge havde baggrund i Det Konservative Folkeparti. Nye Borgerlige ligger tæt på den nationalkonservative bevægelse og kæmper for en klassisk konservativ værdipolitik, en borgerlig økonomisk politik og et ”opgør med de overstatslige aftaler, der begrænser vores folkestyre”. Stop Islamiseringen Af Danmark: Den lille nordjyske bevægelse, som ledes af Anders Gravers, forsøger i samarbejde med resterne af Fremskridtspartiet at indsamle de fornødne underskrifter. Partierne står ideologisk tæt på den nationalkonservative bevægelse, men opfattes af mange som amatøragtige og utilregnelige. Danskernes Partis landsmøde. Foto: Redox <strong>Solidaritet</strong> | 5
Change language