Solidaritet #9, august 2016
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fremad uden at glemme<br />
80 år efter den<br />
spanske revolution<br />
Den spanske borgerkrig 1936-1939 kan<br />
stadigvæk både skræmme og fascinere. I<br />
dagens Spanien er den aktuel som aldrig før,<br />
idet en ny generation vil have skeletterne ud<br />
af skabet.<br />
Af Bjarke Friborg<br />
Den 19. juli 1936 startede den<br />
fascistiske general Franco et<br />
militært oprør mod den daværende<br />
centrum-venstreorienterede<br />
folkefrontsregering.<br />
Dermed udløste han en arbejderopstand<br />
og en blodig borgerkrig,<br />
der varede indtil 1. april 1939<br />
og efterlod et stærkt splittet og ødelagt<br />
Spanien. I knap 40 år regerede<br />
Franco med jernhånd til sin død i<br />
1975, hvorefter et borgerligt styre<br />
blev genindført.<br />
For at sikre denne overgang og<br />
af frygt for fortiden, indgik datidens<br />
ledende politikere en pagt om kun<br />
at se fremad – dvs. hverken noget<br />
retsopgør eller forsoningskommissioner,<br />
ligesom der ikke blev pillet<br />
ved hverken mindetavler eller gadenavne<br />
opkaldt efter fremtrædende<br />
fascister og torturbødler. Den dag<br />
i dag findes der ikke et eneste museum<br />
i landet med en samlet præsentation<br />
af borgerkrigen.<br />
Alt dette er under ændring i dag,<br />
bl.a. vinder kampagnerne for navneændringer<br />
frem, mens højrefløjen<br />
raser over en påstået omskrivning<br />
af historien “med modsat fortegn”<br />
og advarer mod at undergrave kulturarven.<br />
En hel underskov af initiativer<br />
går imidlertid den modsatte<br />
retning, med opgravninger af massegrave,<br />
indsamling af erindringer<br />
fra de sidste overlevende samt produktion<br />
af nye kritiske film og bøger.<br />
Borgerkrig eller revolution<br />
Gensynet med fortiden er dog heller<br />
ikke uomstridt på venstrefløjen,<br />
hvor bølgerne endnu kan gå højt<br />
omkring årsagerne til nederlaget.<br />
For de gamle moskvakommunister,<br />
der stadig står for Stalins og Sovjetunionens<br />
linje, var der udelukkende<br />
tale om en forsvarskrig for en borgerlig-kapitalistisk<br />
enhedsstat imod<br />
de fascistiske oprørere. For anarkister,<br />
venstresocialister og trotskister<br />
er der derimod tale om en af verdens<br />
mest udfoldede kollektiviseringsbevægelser,<br />
hvor op mod otte<br />
millioner mennesker deltog i overtagelsen<br />
af alt fra godser til fabrikker<br />
og barbersaloner og konkret opbyggede<br />
alternative samfundsstrukturer<br />
baseret på arbejderstyre og demokrati<br />
frem for direktørvælde og<br />
præstemagt. Et forsøg på at indføre<br />
socialisme, der på sit højdepunkt<br />
omfattede ca. 60 % af Spaniens areal<br />
og som i dele af landet fortsatte i<br />
næsten tre år indtil marts 1939, hvor<br />
fascisterne endegyldigt befæstede<br />
deres sejr.<br />
Omfanget og succesen af kollektiviseringerne<br />
er altid blevet benægtet<br />
af stalinisterne, mens fascisterne<br />
direkte har søgt ethvert spor udslettet.<br />
I takt med Francos fremrykning<br />
blev op mod 400.000 fagforenings-<br />
Kvinder<br />
spillede en<br />
vigtig rolle i<br />
revolutionæres<br />
forsvar mod<br />
Francofascisterne<br />
– her ved<br />
belejringen af<br />
Alcázar i Toledo<br />
1936.<br />
Foto: Wikimedia<br />
Commons<br />
folk, demokrater og kvindeaktivister<br />
likvideret som del af en målrettet<br />
udrensning af alt venstreorienteret,<br />
der havde udfordret enten kirkens,<br />
kronens eller godsejernes magt. I<br />
opgøret efter borgerkrigen fortsatte<br />
likvideringerne i årevis, mens op<br />
mod 90.000 blev sendt i koncentrationslejre<br />
og siden sat til hårdt fysisk<br />
arbejde i landets kulminer og bygning<br />
af kanaler og dæmninger.<br />
Mens fascisterne skar alt venstreorienteret<br />
over en kam, forholdt<br />
det sig altså modsat på den republikanske<br />
side, der fra starten var<br />
stærkt opdelt i lejre med vidt forskellige<br />
syn på alt fra demokrati til<br />
frihed og den mest effektive måde<br />
at bekæmpe fascismen. Dog skilte<br />
navnlig de spanske moskvakommunister<br />
sig ud ved deres hårdhændethed<br />
overfor andre socialister, mens<br />
de ellers så ultimative anarkosyndikalister<br />
omvendt strakte sig meget<br />
langt af hensyn til netop enhed mod<br />
fascismen.<br />
Interne magtkampe<br />
På trods af magtkampene internt på<br />
46 | <strong>Solidaritet</strong>
Change language