Dyk_med_hajer_og_pelssæler_ved_cape_town

africatoursdk

AFREJSE

HVER DAG,

ÅRET RUNDT

Dyk med hajer og pelssæler ved Cape Town

I alt 7 dage fra kr. 10.600,- v/minimum 2 deltagere

Er I nogle af dem som søger undervandoplevelser af de helt store, så har vi turen til jer. Tag med

Africa Tours når vi tilbyder en tur, hvor nærkontakt er i højsædet og nerverne måske en smule uden

på tøjet. Vi tager jer med ud hvor vandene fra det Indiske og Atlantiske Hav mødes og skaber en af

verdens mest utrolige legepladser for både havets toprovdyr og andre mere charmerende dyrearter

tilknyttet livet på havet.

Tlf.: 8873 4000 I info@africatours.dk I www.africatours.dk


Rejseplan

Er I en af dem som søger undervandoplevelser af

de helt store, så har vi turen til jer. Tag med Africa

Tours når vi tilbyder en tur, hvor nærkontakt er i

højsædet og nerverne måske en smule uden på

tøjet. Vi tager jer med ud hvor vandene fra det

Indiske og Atlantiske Hav mødes og skaber en af

verdens mest utrolige legepladser for både havets

toprovdyr og andre mere charmerende dyrearter

tilknyttet livet på havet.

Oplev de nysgerrige pelssæler, når de kommer

helt tæt på for at blæse bobler i jeres ansigter

og de forhistoriske syvgællede kohajer, som på

en armslængde svømmer forbi for at få et bedre

indtryk af Jer!

Det bliver også spækket med adrenalin når I skal

under vandets overflade for at møde en af havets

konger - hvidhajen! I styrkede burer kommer I

helt tæt på de mere end 300 tænder og den op

til 6 meter lange haj som vil kunne få selv den

mest bredskuldrede mand til at blive en anelse

ængstelig.

En fantastisk oplevelse for livet og måske en lidt

højere puls for en stund.

Dag 1: På vej til Sydafrika

Der flyves fra Danmark til Johannesburg i Sydafrika med

flyskift undervejs. De fleste luftfartsselskaber flyver om

natten.

Der benyttes rutefly hele vejen og der er servering af mad

og drikkevarer undervejs fra flyskiftet i Europa til Sydafrika.

Dag 2: Cape Town

Ankomst til Cape Town i Sydafrika i løbet af dagen. I bliver

budt velkommen i lufthavnen og kørt til jeres hotel Lady

Hamilton eller lignende standard. Indkvartering for 4 nætter

med morgenmad.

Efter at have ordnet check-in på hotellet kan I bruge resten

af dagen på at gå på opdagelse i Afrikas sydligste by. Tag

evt. kabelvognen op og se den imponerende udsigt over

Cape Town og kysten fra det ikoniske Table Mountain eller

tag ned til Cape Towns Waterfront, hvor I finder byens

pulserende havnemiljø og få et mousserende vin eller en

cocktail og nyd at I nu er ankommet til Afrika og klar til

eventyr.

I kan vælge at spise middag på hotellet og gå tidligt i seng,

så I er friske og veludhvilede til morgendagens program eller

gå i byen og undersøg hvilken af Cape Towns mange top

restauranter, der netop appellerer til jeres appetit denne

aften.

Dag 3: Dyk med pelssæler og kohajer

Efter tidlig morgenmad afhentes I og køres til Pisces Divers

i Simon’s Town, der ligger på østsiden af Kaphalvøen.

www.africatours.dk


Efter at være ankommet til Pisces Dive Shop bliver I taget

med til afgangsstedet, som kun er 10 minutters kørsel

derfra.

Dyk ned i vandet og mød en nysgerrig og legesyg koloni

af pelssæler. De ellers kluntede og lidt tunge dyr på land

forvandles under vandet til elegante ballerinaer som kan

snurre rundt, lave loops og nærmest flyve gennem vandet

så vær opmærksom - de kommer tæt på og vil undersøge

jer fra alle vinkler og kanter og højst sandsynligt blæser de

også lidt bobler i jeres ansigter. Selvom sælerne er svære

at tage blikket fra, så giv jer tid til at undersøge revet

omkring jer, som er fyldt med marine liv såsom søliljer,

svampedyr og nøgensnegle i de mest utrolige farver. I har

50 min på dette dyk, så sørg for at udnyt det mest muligt!

Efter det første dyk tager I tilbage til båden, hvor I har en

pause og en snack før I fortsætter til det næste dykkersted.

Andet dyk, er et lavt sandbundet dyk, beliggende i en kanal

mellem to koralrev. Her finder I en samling af forhistoriske

syvgællede kohajer. Kohajer er fuldstændigt afslappede

ved tilstedeværelsen af dykkere og vil ofte svømme op i en

armslængde fra jer for at se hvem der er kommet på besøg

og dette giver nogen helt fantastiske foto muligheder – så

husk at medbringe jeres eget eller et lejet undervandskamera.

Husk igen at brug lidt tid på at undersøge det meget

interessante marine miljø i området såsom den næsten

magiske tangskov, hvor dyrene nemt kan gemme sig. Så

hold øjnene åbne for I kan være heldige at se den rundfinnede

skarptandet glathaj, den endemiske stribet rødhaj

og de prikkede leopardhajer.

Efter en fantastisk dag i vandet med masser af flotte og

spændende opdagelser, returnerer I til jeres hotel.

Det er måske i aften I skal nyde jeres aftenmåltid – og

gerne et stort et efter dagens mange timer i vandet. Vi

anbefaler the City Grill Steak House, Greek fisherman eller

Meloncino.

Sydafrikansk pelssæl

Den sydafrikanske pelssæl også kaldet afro-australsk

pelssæl finder bl.a. dens hjem i de kystnære vande ud for

Sydafrikas og Namibias kyst. De foretrækker ofte at hvile

og parre sig på klippeøer, klippeafsatser og sten- og klippestrande,

men der er fundet store kolonier på sandstrande.

Pelssæler tilbringer det meste af året til havs, men er aldrig

langt fra kysten. Man har set dem 160 km fra land, men det

er ikke almindeligt. Pelssælernes kost består af 70% fisk,

20% blæksprutter og 2% krabber. De spiser også krebsdyr

og sommetider fugle.

I sjældne tilfælde har man endda set dem angribe og spise

hajer.

Syvgællet kohaj

Syvgællet kohaj er et forhistorisk toprovdyr, som regelmæssigt

opholder sig på bestemte steder, så der er 85%

sikkerhed for succes og opleve dem. Kohajen er social idet

den æder i flokke og man kan være heldig og se op til 18

individer på en gang. Der er set hunner som har nået en

størrelse på 3 meter i længden, mens hannerne bliver knap

så store. Deres karakteristiske træk er deres syv gællespalter

og manglen på den forreste rygfinne.

www.africatours.dk


Dag 4: Dyk med makrelhajen

Igen bliver I afhentet fra morgenstunden og kørt til Simon’s

Town for at møde dykkerholdet ombord på White Pointer

II. I går straks ombord og kursen sættes mod Cape Point og

det åbne hav.

På turen ud kan I nyde den sceniske skønhed og husk at

have kameraet klar til at tage nogle helt unikke billeder

af spidsen af Afrika kontinentet fra et lidt anderledes

perspektiv.

Kaptajnen vil lokalisere Agulas strømmen og efter en

meget udførlig og detaljeret sikkerhedsbriefing, er det

til tid at finde vej ned i buret med sin snorkel for at få et

nærmere kig på de hurtige makrelhajer eller observere

dem fra dækket på båden

Frokost vil hele dagen være tilgængeligt med tilhørende

sodavand, juice, vand på flaske og en variation af snacks.

Efter hvad der kun kan have været en fascinerende dag i

og på vandet, returnerer I til Simon’s Town, hvor der serveres

en kop te eller kaffe og der vil være mulighed for at

udforske de mange hajrelaterede produkter i butikken.

Herefter transfer tilbage til Cape Town og jeres hotel.

Makrelhajen

Den relativt store makrelhaj findes over hele verden og

er den hurtigste af alle haj-arter med en tophastighed

på 100 km i timen. Populationerne af makrelhajer er dog

meget forskellige i deres præferencer og man kan derfor

finde nogen som lever i varme vande og andre som lever i

koldere temperaturer. Nogle lever tæt på kysterne på lavt

vand mens andre foretrækker havets dybder. De kan veje

godt 600 kg og blive omkring 3 meter lange.

Dag 5: Dyk med hvidhajen

I dag transfer til Gaans Baai for at møde holdet hos Great

White House i Kleinbaai, som ligger et par timers kørsel

langs kysten mod sydøst. Et måltid mad serveres ved ankomsten

og I finder en våddragt i den rette størrelse. Efter

en kort briefing og et oplæg om hvidhajens biologi finder I

vej ud til båden og sejles ud til Dyer Island.

Båden vil lægge for anker i ca. to timer, hvor I kan benytte

det styrkede bur eller se med fra dækket når de op til 6

meter lange hvidhajer kredser rundt efter snacks i vandet.

Mærk hvordan pulsen stiger og nerverne måske bliver lidt

www.africatours.dk


flossede, når havets konge kommer mod jer med sine 300

tænder og sorte øjne. Tiden med hajerne vil afhænge af

hajaktiviteten, forholdene og antallet af dykkere ombord på

båden.

Hvis vejret tillader det, sejler i gennem det famøse Shark

Alley, som er hjemsted for en af verdens højeste populationer

af hvidhajer.

I slutter dagen tilbage på kysten i Great White House med

en skål for at fejre en storslået dag på og i vandet, hvorefter

I returnerer til jeres hotel.

Hvidhajen

Hvidhajen lever i næsten alle kystnære vande, hvor vandet

har en temperatur mellem 12 og 24°C, med større koncentrationer

i USA (Californien), Sydafrika, Japan, Oceanien,

Chile og Middelhavet.

En af de tætteste kendte populationer er i området omkring

Dyer Island i Sydafrika, hvor næsten alt hajforskning

foregår.

Dag 6-7: Hjemrejse – Sydafrika – Danmark

Det er muligt at forlænge med ekstra dage i Cape Town, vi

udregner gerne et tilbud.

På afrejsedagen er der, alt efter hvornår jeres fly afgår, mulighed

for at tage på en rundvisning på Kaphalvøen eller en

tur ud i Vinlandet (ikke inkluderet). I kan også bruge dagen

på at handle lidt souvenirs med hjem til familien evt. ved

Victoria og Alfred Waterfront.

Tre timer før flyafgang er der transfer fra hotellet til

lufthavnen. I ankommer til Danmark via flyskift i europæisk

lufthavn efterfølgende dag.

Praktiske råd:

Det er sæson for dykning året rundt omkring Cape Town.

Højsæson for dykning med hvidhajen er fra maj til september.

Dykkercenteret, der benyttes er et 5-stjernet Padi IDC

center.

På alle udflugterne anbefales det at medbringe en varm

jakke, solcreme, badetøj, egen våddragt/dykkerudstyr hvis

man foretrækker dette (det er til rådighed og inkluderet i

prisen).

Har man ikke dykkercertifikat kan der også snorkles.

www.africatours.dk


Priser

Indikationspriser 2016 og 2017:

Pris per person i delt dobbeltværelse v/min

2 deltagere fra kr. 10.600,-

Tillæg for enkeltværelse fra kr. 00.525,-

Bemærk:

De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger

af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles.

Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.

Inkluderet:

• Flyrejse på økonomiklasse som beskrevet

• Fire nætter på 3*-hotel m/morgenmad

Dyk med pelssæler og kohajer som beskrevet

Dyk med makrelhajen som beskrevet

Dyk med hvidhajen som beskrevet

• Transfer fra/til lufthavnen

• Lufthavnsskatter

• Rejsegarantifond

Ikke inkluderet:

• Ikke nævnte måltider, drikkevarer, drikkepenge

• Ekstra udflugter, der betales på stedet

• Forsikringer

• Vaccinationer

Afrejsedatoer: Hver dag

www.africatours.dk

More magazines by this user
Similar magazines