Tietgen Magazine #13

tietgen

HJÆLP

SÅDAN UNDGÅR DU

SKOLE STRESS

TEKST: MAJA IBEN JUHL

1

Hjælp hinanden Tal med dine klassekammerater

om lektierne og afleveringerne. Mind hinanden

om, hvornår de er for til og få hjælp af hinanden.

Det er godt at have nogen til at minde en om, at det

her er for til om to dage, så lad os lige kigge på det i

pausen, og så kan vi vente med det andet, som er til

om en uge. Det er meget vigtigt at hjælpe hinanden, så

man ikke kommer til at drukne sig selv i tanker om alle

de lektier, man skal nå. Så går man og stresser i stedet

for at få dem lavet. Tal om opgaverne og få hjælp til

det, du ikke er så god til og hjælp med det, du er god til.

2

Vær i god tid De fleste laver lektier og afleveringer

dagen før. Hvis det er muligt, så lav dem så snart

de kommer ind. Hvis lektierne til onsdag kommer

ind på LMS mandag, så kunne du i princippet allerede

lave dem mandag. På den måde vil du undgå at føle

dig presset. Det samme med afleveringer. Hvis du

får en aflevering for tre uger før forfaldsdato, så start

hurtigst muligt. Så skal du ikke tænke på den i ligeså

lang tid.

3

Skru ned for forventningerne Stress hænger ofte

sammen med, at man har for høje forventninger

til sig selv. Derfor må man lære at prioritere sine

kræfter, hvis man vil undgå skolestress. Det er fx klogt

at prioritere de fag, som man afslutter den kommende

sommer højst. Man må også lære, at det er okay at

få 02 eller 4 det ene år. Så kan man prioritere faget

ekstra meget det næste.

4

Prioriter din tid Vi ved alle, at det er svært, men

det er meget vigtig at lære at prioritere sin tid.

Hvis du føler dig presset og fx har et fritidsjob,

burde du måske lade være med at arbejde så mange

timer. Du må spørge dig selv, om det ikke er bedre at

have færre penge på kontoen, men til gengæld nå at

lave lektier og afleveringer og undgå skolestress. Man

må altså stille sig selv spørgsmålet”hvad er bedst på

lang sigt”? Derudover er det vigtigt, at du bruger tiden

på lektier fremfor selvbebrejdelser. Det er spild af tid

at tænke på, om du svarede forkert på noget i skolen

tidligere på dagen, eller om du kommer til at lave en

fejl i morgen. Du går på gymnasiet for at lære noget

nyt og ikke for at vise, hvad du allerede kan. Hvis du

har gjort dit hjemmearbejde, skal det nok gå. Det er

også vigtigt, at du ikke bruger tiden på at have ondt af

dig selv, så kommer du ingen vegne.

5

Få din nattesøvnFor at undgå skolestress er det

meget vigtigt, at du får din nattesøvn på de ca.

8 timer. For at ”få tid til” at sove alle disse timer

forudsætter det, at du følger overstående råd. Fx kan

du få sovet længere, hvis du allerede har lavet dine

lektier eller afleveringer, så skal du ikke sidde med

dem sent om aftenen. Du vil også få en meget bedre

nattesøvn, hvis du dropper diverse selvbebrejdelser.

Lad vær’ med at tænke over alle de ting, du burde gøre

bedre eller alle de ting, du ikke nåede, når du skal sove.

20 TIETGENMAGAZINE

More magazines by this user
Similar magazines