ANSVARLIG SKAT FOR GLOBALE VIRKSOMHEDER –

boerrild

getting_to_good_final-low_res

September 2016

Sammenfatning af ’Getting to Good

Towards Responsible Corporate Tax

Behaviour’

ANSVARLIG SKAT FOR

GLOBALE VIRKSOMHEDER

forslag til valg af en

mere ansvarlig praksis

Diskussionsoplæg om

hvorfor og hvordan ansvarlig

skattepraksis gavner

multinationale virksomheder

og de lande, hvor de driver

forretning.

“Dette diskussionspapir er et

vigtigt bidrag til at udforme bedre

skattepolitik på en konstruktiv og

løsningsorienteret måde.”

Janine Juggins, SVP Global Tax, Unilever


Skat i globale virksomheder forslag til bedre praksis

Forord: Ingen bæredygtighed uden skat..................................................................................... 2

Ansvarlig skat som en proces...................................................................................................... 5

Eksempler på positive tiltag........................................................................................................ 6

Ikke en tjekliste............................................................................................................................. 6

Lovgivning er ikke nok.................................................................................................................. 7

Skat er også en investering.......................................................................................................... 7

Det handler om virksomhedens værdier og ansvar.................................................................. 8

Ansvarlighed minimerer risici..................................................................................................... 8

Derfor arbejder Mellemfolkeligt Samvirke med skat .............................................................. 8

Interesseret i dialog?..................................................................................................................... 9

Dette diskussionsoplæg henvender sig til globale danske virksomheder, der ønsker at forstå og håndtere samfundets stigende

forventninger til ansvarlighed, når det gælder virksomhedens skattepraksis. Her er der tale om en dansk sammenfatning af

diskussionspapiret ‘Getting to Good - Towards Responsible Corporate Tax Behaviour’ som Mellemfolkeligt Samvirke, ActionAid,

Christian Aid og Oxfam publicerede i november 2015 i London. Siden er diskussionspapiret blevet lanceret og diskuteret med

virksomheder og myndigheder i for eksempel Bruxelles, Dhaka (Bangladesh), Washington, København og Amsterdam.

For mere dybdegående argumenter, kildehenvisninger og konkrete eksempler henviser vi til det komplette diskussionsoplæg

på engelsk, som kan downloades her:

https://www.actionaid.org.uk/sites/default/files/publications/getting_to_good_towards_responsible_corporate_tax_behaviour.pdf


Forord: Ingen bæredygtighed uden skat

De presserende problemer

med at bekæmpe fattigdom

og modarbejde økonomisk

ulighed er også de globale

virksomheders ansvar og

udfordring. Bæredygtige

samfund kræver flere

skatteindtægter. Så enkelt

er det.

Men hvad vil det sige for en

global virksomhed at føre

en ’ansvarlig skattepraksis’?

Alt for længe har debatten om multinationale selskabers

skattepraksis haft fokus på, hvad virksomhederne skal undgå

at gøre for at være ansvarlige. Det har medført, at debatten

er gået i hårdknude på grund af uenigheder om definitioner

af eksempelvis ’skatteundvigelse’, ’skattely’, samt om, hvor

stregen skal trækkes mellem acceptabel og uacceptabel

skattepraksis for virksomheder.

Med dette diskussionsoplæg ønsker Mellemfolkeligt Samvirke

at fremme en konstruktiv debat om ansvarlig skattepraksis

for globale virksomheder. Det handler om at placere ansvarlig

skattepraksis højt i virksomhedernes strategiarbejde og

værdidiskussioner. Og om virksomhedernes rolle i at skabe en

demokratisk og bæredygtig samfundsudvikling i de lande, hvor

de gør forretning.

Virkelighedens verden er kompleks. Skatteansvarlighed skal

måles på andet og mere end det beløb, som en virksomhed

betaler i skat i et konkret år. Ansvarligheden er ikke en statisk

tilstand, som virksomheder kan opnå på kort sigt. Der er

heller ingen tjekliste for ansvarlig adfærd, som passer til alle

virksomheder på tværs af brancher og geografiske placeringer.

Når det er sagt, er der en lang række konkrete skridt og

principper, som virksomhederne allerede i dag kan vælge

at følge, og som målrettet vil kunne føre dem i retning

af ansvarlig skattepraksis. I diskussionspapiret ’Getting to

Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour’

fremlægger Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og

ActionAid en række konkrete tiltag, som virksomheder kan

vælge at følge for at forbedre deres indvirkning på samfundet.

Og vi foreslår, at det er giver bedst mening at tænke på en

virksomheds skatteansvar som en proces, som omfatter

transparens, løbende vurdering og justering af virksomhedens

skattepraksis i dialog med virksomhedens interessenter

udover med et givent lands skattemyndigheder.

Det betyder mere konkret, at både den enkelte virksomhed,

dens interessenter og skattemyndighederne løbende skal

kunne måle, hvordan og hvor virksomhederne bidrager

til samfundet via en fair og styret skattepraksis. Det er et

demokratisk grundprincip, der desværre ikke er på plads i dag.

Med en bevidst og ansvarlig skattepraksis skal virksomheder

fortsat have fokus på ejernes/aktionærernes krav og

forventninger om klassisk profitmaksimering. Men de

skal også forholde sig til global bæredygtighed, og til,

hvordan virksomheden på kort og langt sigt bidrager til

samfundsudviklingen i de lande, hvor de gør forretninger.

Missionen, om at virksomhederne skal leve op til og

acceptere behovet for ’ansvarlig skattepraksis’, vil helt sikkert

være en udfordring for mange. Men nogle af verdens førende

virksomheder har allerede været i gang i flere år og de

er med til at vise vejen frem på flere områder. Mærsk og

Novo Nordisk er to af de danske virksomheder, der allerede

deltager i Oxfam IBIS’ dialogprojekt om ansvarlig skat ’The

Tax Dialogue on corporate responsibility’. Mange flere er

velkomne.

Dér, og i andre fora, bidrager Mellemfolkeligt Samvirke

med glæde til dialogen. Skat er for vigtigt til at overlade til

skatteeksperterne alene, hvis vi skal sikre, at verden også er til

at leve og drive forretning i på længere sigt.

Troels Børrild, Seniorrådgiver (ansvarlig

virksomhedsadfærd), Mellemfolkeligt Samvirke

ActionAid


Der vil altid være forskellige syn

på, hvad ansvarlig skattepraksis

vil sige (...) Men det er positivt,

at dette diskussionspapir

fremlægger flere mulige veje

frem, og ikke en ensartet tjekliste,

som virksomheder skal følge. Vi

opfordrer alle virksomheder til at

engagere sig i debatten.”

Chris Morgan, Head of EU Tax Group, KPMG UK

Jane McCormick, Global Head of Tax,

KPMG International

Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 3


Ansvarlig skat som en proces

Overordnet foreslår vi, at alle virksomheder

med fordel kan transformere deres

nuværende skattepraksis til ansvarlig

skattepraksis i en bevidst og styret proces,

som indebærer større åbenhed, løbende

vurdering af skatteadfærdens effekter samt

gradvise og målbare forbedringer.

Det er muligt på visse områder af virksomheders

skattepraksis, som for eksempel på rapportering, at etablere

ensartede standarder og krav. Men i forhold til bredden af

de emner, der er relevante at overveje i vurderingen af en

virksomheds skattepraksis, er der reelle forskelle i kontekst

mellem virksomheder, der spiller ind. På grund af denne

diversitet har vi bevidst undladt at foreslå en enslydende og

detaljeret tjekliste eller standard for skatteansvarlighed for alle

globale virksomheder.

I april 2015 publicerede Mellemfolkeligt Samvirke og

ActionAid en kortlægning og vurdering af de hidtidige forslag

til ansvarlig skattepraksis og ansvarlig virksomhedsførelse.

Den var baseret på en evaluering af 45 kilder med forslag

udarbejdet af en lang række aktører herunder civilsamfund,

aktivistinvestorer, multinationale virksomheder

og skatteeksperter. Kortlægningen, og de identificerede

mangler i forhold til udviklingslandenes behov, ligger til

grund for Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og

ActionAids forslag til bedre skatteadfærd i diskussionspapiret

’Getting to Good’.

Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og ActionAid

foreslår således tre nøgleprincipper og otte områder af

skatterelateret adfærd, som virksomheder med fordel kan

forholde sig til, når de vurderer deres skattepraksis

(se Figur 1). For hvert hovedområde fremlægger vi et bud på

den overordnede vej frem.

Figur 1.

Ansvarlig skat som en proces

Nøgleprincipper

Åbenhed

En ansvarlig virksomhed er udpræget transparent

omkring sin virksomhedsstruktur og aktiviteter, sine

skatteforhold og beslutninger herom

Løbende vurdering

En ansvarlig virksomhed vurderer og offentliggør

løbende de finansielle, økonomiske og sociale

effekter (positive og negative) af sine skatterelaterede

beslutninger og praksis på en forståelig og dækkende

måde

Gradvise og målbare forbedringer

En ansvarlig virksomhed bevæger sig progressivt,

målbart og i dialog med sine interessenter i retning

af at forbedre effekten af dens skattepraksis, når det fx

gælder bæredygtig udvikling og menneskerettigheder

for ansatte, forbrugere og borgere de steder, hvor

virksomheden driver forretning.

Hovedområder

1. Skatteplanlægning

2. Transparens i fht. offentligheden og rapportering

3. Ikke-offentlig rapportering

4. Relation til skattemyndigheder

5. Ledelse og styring af skattefunktionen

6. Effektvurdering af skattepolitik og -praksis

7. Lobbyarbejde og fortalervirksomhed vedr. skat

8. Skatterabatter

4 Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour


Eksempler på positive tiltag

For hvert hovedområde fremlægger vi et bud på en

overordnet, ansvarlig udviklingsvej. For skatterabatter

(hovedområde 8) foreslår vi følgende vej frem:

”Skatterabatter:

En skatte-ansvarlig virksomhed søger at fremme lige

vilkår for alle virksomheder - og at blive behandlet som

enhver sammenlignelig skattebetaler under et givent lands

skatteregime. Virksomheden vedtager interne regler og

rammer for at identificere og benytte skatterabatter og

fritagelser, som kræver at skatterabatterne er tilgængelige

for konkurrenter på samme vilkår, godkendt af relevante

lovgivende myndigheder og offentligt tilgængelige.

Virksomheden vil løbende søge at reducere brugen af

skatterabatter, der hemmeligholdes for offentligheden, der ikke

er vedtaget af relevante lovgivende myndigheder og ikke er

tilgængelige for virksomhedens konkurrenter.” (se Getting to

Good, side 32)

Det vil variere, hvilke hovedområder og positive tiltag, der er

mest relevante og egnede for den enkelte virksomhed.

Her er fire konkrete eksempler:

1

Virksomheder kan vedtage og offentliggøre

en skattepolitik, der tager hensyn til

virksomhedens omdømme, risikovillighed samt

politik for ansvarlig virksomhedsadfærd - og

forankre denne i bestyrelsen

Det har f.eks. Novo Nordisk, Vodafone og

Unilever gjort.

Virksomheder kan offentliggøre deres land-forland

regnskaber før det bliver et 2 lovkrav.

3

Virksomheder

Det har f.eks. Barclays Bank og flere andre store,

europæiske banker gjort før det blev et lovkrav.

kan offentligt tilkendegive

støtte til international lovreform, der sigter

mod at skabe større transparens omkring

virksomheders skattepraksis.

Det er udbredt med støtte fra virksomheder til at

verdenssamfundet skal blive enige om globale aftaler

f.eks. på klimaområdet. Det samme har virksomheder

som Unilever og britiske SSE gjort på skatteområdet.

4

Virksomheder

kan regelmæssigt tjekke

deres brug af skatterabatter og ordninger

til investeringsfremme for at sikre, at

virksomheden leverer de investeringer, jobs

eller forskning, som lå til grund for den tildelte

skatterabat.

Flere virksomheder fortæller os, at de gør dette, men vi

er ikke bekendt med nogen virksomheder, der gør det

offentligt endnu.

Se flere eksempler på positive tiltag i diskussionspapiret

’Getting to Good Towards Responsible Corporate

Tax Behaviour’.

Ikke en tjekliste

Fraværet af én detaljeret opskrift på ansvarlig skattepraksis vil

nok både være en lettelse og en større motivator for ledelser

og skatteafdelinger i globale virksomheder. Og oplægget til

en nuanceret tilgang til ansvarlig skattepraksis modvirker

en entydig og forsimplet ’sortlistning’ af ’uansvarlige’

virksomheder. En sammenligning af virksomheders praksis

vil dog stadig være mulig og synlig og vil afdække,

hvilke virksomheder som har valgt en acceptabel og fair

skattepraksis, og hvilke, der har en mere aggressiv praksis, som

ikke er i overensstemmelse med det pågældende lands krav

og behov.

Der vil således være tale om, at ansvarlig skattepraksis ikke

bliver set som en statisk succestilstand, som virksomheder kan

opnå. Det er heller ikke en strategisk virksomhedsbeslutning,

som ledelsen med et snuptag kan sætte et flueben ved. Der

er tale om en dynamisk proces, hvor den gradvise indsats

viser, at en virksomhed er i fremgang på dette område - uden

at det dog vil kunne friholde virksomheden for kritik fra

samfundets eller virksomhedens interessenter, hvis processen

ikke følger målsætningen, eller det går for langsomt.

Lovgivning er ikke nok

De nuværende svagheder i det internationale skattesystem

gør det muligt for internationale virksomheder at undgå at

betale skat selv hvis det er utilsigtet. Netop derfor er der

behov for en grundlæggende reform af de globale regler for

virksomheders skatteberegning og betaling i de lande, hvor

de gør forretning.

Håndhævelse af sådanne regler i en international

virksomhedskontekst er og vil fortsat være en udfordring

Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 5


særligt i udviklingslande, hvor skattemyndighedernes kapacitet

til at vurdere og udfordre komplekse skattestrukturer er

begrænset. Samtidig er det afgørende, at verdenssamfundet

formår at stoppe den skadelige del af den internationale

skattekonkurrence, der driver selskabsbeskatningen i bund

og skatterabatterne op i dårligt styrede forsøg på at tiltrække

internationale investeringer. Hvis ikke det sker ser det sort

ud for verdenssamfundets planer om at realisere FN’s 17

verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030.

Et mere socialt retfærdigt skattesystem, der

bidrager til finansieringen af de store udfordringer,

som verden står over for, forudsætter ikke alene en

reform af de globale skatteregler. Det kræver også

en ændring i virksomhedernes holdning og tilgang

til ansvarlig skattepraksis.

God selskabsledelse og ansvarlig virksomhedsadfærd handler

om lovgivning og restriktioner, men lige så meget om

virksomhedernes værdier, som bør være retningsgivende og

afspejle sig i den enkelte virksomheds skattepraksis. Derfor

giver det mening for virksomheder at tænke på ansvarlighed

udover at overholde lovens bogstav, når de skal fastlægge

deres skattepraksis i hvert enkelt land.

Skat er også en investering

Der er gode grunde til, at virksomheder bør interessere sig for

ansvarlig skattepraksis. For det første er det i virksomheders

egen langsigtede interesse, fordi det støtter udviklingen i de

samfund, hvor profitable, bæredygtige virksomheder trives.

Ansvarlig skattepraksis hjælper det enkelte land og vil samtidig

styrke virksomhedernes langsigtede interesser. Der er reelt

tale om en win-win situation. De bedste virksomheder og

deres investorer anerkender allerede i dag, at de kun kan

være succesfulde på den lange bane, hvis samfundet omkring

dem også har succes. Derfor kan man med rimelighed betragte

skattebetaling som en forretningsmæssig investering, der

gavner virksomheden og samtidig støtter udviklingen i de lande

og samfund, hvor de bæredygtige virksomheder kan opnå

fremgang, vækst og et positivt omdømme.

Skatten er dermed et godt skridt i retning mod de fredelige,

stabile samfund, der over tid kan opbygge uddannelsessystemer

og tilbud, tilbyde bæredygtig infrastruktur og skabe demokratier

med ligestilling så lokalbefolkningen kan leve som ansvarlige

samfundsborgere og forbrugere.

Med ansvarlig skattebetaling kan virksomhedernes således

også bane vejen for stabil og kompetent regeringsførelse, som

kan realisere de globale ambitioner i verdenssamfundet. På

den måde kan arbejdet med ansvarlig skattepraksis også være

med til at bekæmpe korruption, som er så skadelig for både

samfundsudviklingen og et sundt forretningsklima.

Det handler om virksomhedens

værdier og ansvar

Desuden er der en stigende forståelse blandt virksomheder

og deres interessenter for, at virksomhedernes skattepraksis

- på godt og ondt påvirker menneskers liv rundt over alt

på kloden. På den måde er skattepraksis ikke anderledes end

andre forretningsmæssige- og operationelle beslutninger, som

virksomhederne konstant skal forholde sig til.

Effekterne af virksomhedernes skattepraksis har enorm

samfundsøkonomisk betydning, idet skatteadfærden

direkte påvirker regeringernes skatteprovenu, som igen er

forudsætningen for at finansiere landets udvikling og realisere

borgernes fundamentale rettigheder.

På lokalt plan kan effekterne af en fornuftig og fair

skattepraksis få direkte indflydelse på de økonomiske og

sociale vilkår, idet skatterelaterede virksomhedsbeslutninger

kan være med til at sikre, at borgerne, specielt i

udviklingslande, får andel i vitale investeringer, skabelsen af

gode kvalitetsjobs, overførsel af teknologi og færdigheder

etc. Samlet set påvirker det menneskerettighederne for

arbejdstagere, forbrugere og borgere positivt i de lande, hvor

virksomhederne med en fast og værdibaseret politik for fair

skattepraksis driver forretning.

Derfor er det afgørende for de internationalt arbejdende

virksomheder og samfundet omkring dem, at deres

skattepraksis er konsistent med virksomhedernes

grundlæggende værdier og ønske om at bidrage til bæredygtig

udvikling i tråd med fx FN’s Global Compact-initiativ og FN’s

Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs).

Ansvarlighed minimerer risici

Endelig bør virksomhederne i høj grad også bekymre sig om

ansvarlig skattepraksis, fordi skatteundvigelse skaber alvorlige

risici for virksomhedens omdømme. Virksomheder, som bliver

oplevet som uansvarlige, også når det gælder skattepraksis og

betaling af skat, bliver i stigende omfang eksponeret negativt

i medierne, som et i forbindelse med Lux Leaks og Panama

Papers. Eksponeringen sker på vegne af offentligheden og

samfundet, uanset om virksomheden mener sig uretfærdigt

eller misforstået behandlet.

Når skattemyndighederne udfordrer en virksomheds

skattetænkning, kan virksomheden hurtigt miste værdi

på aktiemarkedet - og mindske investorernes tillid til

virksomhedens evne til at styre skatterisici og fremtidige

afkast. For investorer screener i stigende omfang

virksomheder for skatterisici, der kan have betydning for det

forventede afkast. Det kan også resultere i, at en virksomhed

skal betale højere omkostninger, når den skal rejse kapital.

6 Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour


En virksomheds rammebetingelser påvirkes også, hvis

politikerne og myndighederne får opfattelsen af, at

internationale virksomheder forsøger at betale så lidt skat

som muligt i det enkelte land. Særligt hvis det sker ofte ved at

udnytte mangelfuld lovgivning. Så kan virksomhederne blive

udsat for et latent pres i form af strammere og ofte mere

komplicerede skatteregler. Det sker bl.a. som en konsekvens

af virksomhedernes manglende åbenhed om netop deres

skattebetaling og praksis.

Konsekvensen heraf er ofte det paradoks, at

skattelovgivningens omfang og kompleksitet bliver øget. Og

virksomhederne bliver udfordret på beregningen af deres

skattebetaling, uanset om den er korrekt, ukorrekt eller et

resultat af aggressiv skatteplanlægning.

Vi mener, at ansvarlig skattepraksis, der rækker ud over lovens

bogstav, er den mest effektive måde for virksomheder til at

minimere disse risici.

Derfor arbejder Mellemfolkeligt

Samvirke med skat

Sammen med andre udviklingsorganisationer og sociale

bevægelser arbejder Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at

bekæmpe fattigdom og opbygge retfærdige og lige samfund, der

er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er vores

opgave at forstå, præge og dele viden om, at virksomheder har

mulighed for, men også forpligtelser til at forme og forandre liv i

de lande og områder, hvor de driver virksomhed.

En stor del af vores arbejde er fokuseret på udviklingslande,

hvor millioner af kvinder og mænd lever i fattigdom og bliver

nægtet deres rettigheder.

Interesseret i dialog?

Virksomheder, og andre aktører, der er interesserede i

dialog om ansvarlig skattepaksis for globale virksomheder, er

velkomne til at henvende sig til Troels Børrild, Mellemfolkeligt

Samvirke på trb@ms.dk og +45 77310027.


Det er en uhyre værdifuld

og interessant rapport, der

nu foreligger vedrørende

virksomheders skattepraksis. (…)

Vi skal alle forstå, at situationen i

et land og i verden bl.a. er betinget

af den indstilling til og solidaritet

i forhold til fællesskabet, som

erhvervslivet og befolkningen i

det pågældende land og i verden

praktiserer. Skattekulturen er i

meget høj grad medbestemmende

med hensyn til, hvilken sundheds-,

uddannelses-, miljø- og anden

politik, der kan formuleres og

implementeres i landet.”

Steen Hildebrandt, Professor, ph.d.

Gennem vores arbejde ude i verden ved vi, hvor afgørende

det er for udviklingslandene at skaffe indtægter via opkrævning

af skatter herunder skatter fra landenes virksomheder.

Skatterne finansierer statens udgifter og ydelser til fx sundhed,

uddannelse og alle former for offentlig infrastruktur. Skatten er

således afgørende for, at den lokale befolkning kan fungere og

får de nødvendige betingelser for at sikre menneskers basale

rettigheder og mulighederne for at forbedre deres levestandard,

øge ligheden mellem landets befolkningsgrupper og opbygge

velfungerende økonomier.

Det er derfor, at vi på linje med mange andre aktører opfordrer

verdenssamfundet og de globale virksomheder til at støtte

reformer og tiltræde bindende regler og aftaler om et mere

retfærdigt globalt skattesystem, end man kender det i dag.

Det handler samtidig om god selskabsledelse og ansvarlig

virksomhedspraksis. Virksomhederne skal være parate til at

tage meningsfulde og ansvarlige skridt, når det gælder deres

skattepraksis i de lande, hvor de gør forretning og henter

indtjening.

Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 7


Mellemfolkeligt Samvirke

arbejder for at bekæmpe fattigdom over alt i verden ved

at hjælpe verdens fattigste til selv at kæmpe for deres

rettigheder og bryde de strukturer, der holder dem fast i sult

og fattigdom.

Vi har mere end 70 års erfaring med udviklingsarbejde, og

vores indsatser sigter efter at forbedre levevilkårene for

fattige mennesker, så de kan klare sig selv på langt sigt. Vores

målgrupper i projekter og feltarbejde er primært kvinder

og unge.

Sammen med lokale organisationer arbejder vi for at støtte

verdens fattigste mennesker i at kende og kræve deres

rettigheder, så de kan være med til at opbygge demokratiske

og bæredygtige samfund.

Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den internationale

sammenslutning: ActionAid, som arbejder med

udviklingsbistand i flere end 40 lande i verden og når ud til

flere end 25 millioner af verdens fattigste.

Mellemfolkeligt Samvirke

Fælledvej 12

2200 København N

+45 7731 0000

Similar magazines