07.12.2016 Views

Sorterings Guide - A5

Her hjælper vi dig med at sortere.

Her hjælper vi dig med at sortere.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Sorterings Guide

Her hjælper vi dig med at

sortere

Skal du have ryddet op i garagen, eller har du fået nyt

køkken eller en anden ombygning, så har du muligheden

for at tjene penge på dit skrot.

I denne lille guide vil vi hjælpe dig, så du får mest muligt

ud af besøget ved os.

Forord

Grundighed og forberedelse betaler sig.

Hos AA. Espersen & Søn står vi altid klar til at

hjælpe dig, men bruger du 5 min. på at løbe denne

lille guide igennem, sparer du tid og kommer herfra

med flere penge. Vi har i denne folder, beskrevet de

forskellige slags skrot, så du kan sortere mest muligt

hjemmefra. En god hjælper i sorteringsprocessen er

en magnet. Alt jern er magnetisk, og langt

størstedelen af metaller er ikke magnetiske.

Når du kommer til pladsen, skal du køre op på

brovægten, standse bilen, og komme ind på kontoret.

Er det dit første besøg, medbringes enten kørekort

eller pas, og herefter vil vores personale fortælle dig

om det videre forløb.

Gammelt jern til saks

Er rent gammelt jern (må gerne være rustent, malet

eller galvaniseret), der skal klippes i vores skrotsaks.

Det er også her støbejern hører til. Eventuelle

urenheder trækkes fra efter vurdering af vores meget

erfarne medarbejdere.

Shredder formateriale

Er urent jern, hvor den optimale videre behandling er

i et shredder-anlæg, der kan udskille de ting, der ikke

er jern. Typisk er det miljøbehandlede biler, cykler,

komfurer, vaskemaskiner, diverse industrimaskiner

og andre varer der indeholder andet end jern.

Rustfrit stål

Er en legering af jern, krom og nikkel. Bruges ofte til

rør, gryder og andet, hvor dets korrosionsbestandige

egenskaber er ønskede. Rustfrit stål er tungere og

stivere end aluminium. Er IKKE magnetisk.

Skillemetal

Er en betegnelse for skrot, der har højt, men blandet

metalindhold (ud over jern), og hvor genanvendelsen

af metallerne er betinget af, at skrottet skilles ad. Det

betyder, at man ikke kan få, hvad der svarer til

gennemsnitsværdien af de indeholdte metaller, da

omkostningerne til adskillelsen skal dækkes.

Aluminium gammel valset

Er gammelt aluminium i forskellige udformninger.

Eks, skilte, persienner, aluminiums-cykelstel og meget

andet. I denne fraktion må der være op til 2%

urenheder.

Aluminium støbt

Er alle former for støbt aluminium som topstykker,

sideskjold fra motor og beholder af forskellig art.

Også her, må der være op til 2 % urenheder. Dvs. at

enkelte små stålbøsninger kan accepteres, men

ventiler og lignende skal fjernes.

El-motorer

Er el-motorer uden gear og andet, der reducerer

andelen af kobber i varen. Startermotorer og

generatorer fra biler hører også til i denne kategori.

El-motorer med gear og lignende

Er el-motorer, hvorpå der sidder mere jern end

normalt, integrerede kompressormotorer og

dykpumper hører også til i denne kategori.

Kobber raffinering

Er gammelt kobber, gryder, fortinnede kobberemner,

kobber-inddækninger og tagrender, pryde

genstande med mere. Messingfittings og lignende skal

tages af rør og sælges som svær messing. Jernringe i

grydekanter og kobberplatter skal tages ud, ellers

købes det som skillemetal til væsentlig nedsat pris.

Messing gammel svær

Er gamle messing lysestager, messingfittings,

vandhaner og andre emner brugt til eksempelvis

vandinstallationer. Da messing er en legering, hvori

kobber indgår, må der gerne være rester af kobber på

stykkerne. Der må ikke være rester af jern,

aluminium eller andre metaller, da disse vil forurene

legeringen ved omsmeltning. Forurenede varer vil

blive vejet som skillemetal. Patroner må ikke blandes

med svær messing, men indkøbes separat.

Sodavandsdåser

Når du kommer med sodavandsdåser, vil en

medarbejder stille en kasse frem til dig, som dåserne

hældes op i. Dåserne skal ud af poser og lignende og

evt. affald fjernes. Må KUN leveres i klare

gennemsigtige poser.

Konserves- og dyremads-dåser må ikke blandes med

sodavandsdåser. Disse er af jern og købes som sådan,

og de skal være rene, da vi ellers bliver invaderet af

skadedyr.

Zink rør og plade

Er relativt blødt og formbart og bruges oftest til

tagrender og inddækninger. Vær opmærksom på, at

rendejern og rør ende bunde som regel er lavet af

jern (Kontroller evt. selv med en magnet eller

lignende) og derfor skal vejes sammen med gammelt

jern. Påloddet bly skal skæres af og vejes separat.

Bly akkumulatorer (bilbatterier)

Alle størrelser bly batterier, lige fra scooter batterier

til tons tunge truckbatterier. Truckbatterier til en

lavere pris end almindelige bly batterier, da de står i

tung jernkasse. Er elementerne taget ud af kassen er

prisen den samme. Et godt kendetegn er, hvis der på

batteriet står Pb.

Vi modtager IKKE alm. husholdningsbatterier. Disse

kan afleveres på de kommunale pladser, hvor de vil

blive behandlet miljømæssigt korrekt.

Bly rør og plade

Er oftest brugt ved samlinger og tætning af zinkinddækninger,

samt som afløb i meget gamle

installationer. Bly skal være fri for zink, silikone,

byggeskum, tjære, jern eller anden forurening, ellers

købes det som skillemetal. Bly er et tungt og meget

blødt metal, der relativt nemt kan skæres med en

hobbykniv eller lignende, når forurening skal fjernes,

men husk så vidt muligt at undgå hudkontakt.

Kabel kobber

Er for eksempel ledninger fra lamper og elektroniske

apparater eller installationskabel. Vær opmærksom

på, at det skal være fri for stik, samlemuffer,

kabelclips og lignende, da det ellers købes som

kobberkabel med stik til væsentlig nedsat pris. Må

heller ikke indeholde armeret kabel (Kabel med jerneller

bly-kappe. Brug evt. en magnet). Husk at tage

stikkene med, for dem køber vi også.

Kabel kobber med stik

Som kobberkabel, dog må der her gerne være stik,

samlemuffer og clips på ledninger. Dog ikke hele

apparater og el skabe. Må heller ikke indeholde

armeret kabel (Kabel med jern- eller bly-kappe. Brug

evt. en magnet).

Vi køber ikke:

Batterier af typerne NiCd, NiMH, Li-ion samt

alkaline (Husholdnings batterier). Disse skal afleveres

på den kommunale genbrugsstation, der sørger for at

batterierne bliver miljøbehandlet på korrekt vis.

Smid dem IKKE i husholdningsaffaldet af hensyn til

miljøet

Eksplosiver/sprængstoffer

Asbestholdigt affald

Radioaktivt materiale

Væsker af nogen art

CFC-holdige køle-/frysemøbler

Miljøforurenende materiale generelt

Affald, i form af træ, sten, gummi, plast, jord mm.

Pap, papir og plastfolie

Campingvogne lavet af glasfiber modtager vi ikke,

men aluminiumbeklædte vogne kan, hvis de er tømte

for indhold, afleveres uden beregning

Elektronik modtages i begrænset omfang. Se vores

hjemmeside, eller kontakt os.

Lidt om os

Aage Espersen & Søn A/S blev etableret tilbage i

1962, da Aage Espersen og sønnen Erik Espersen

overtog en eksisterende produkthandel i Skive by.

I starten lå virksomheden i bydelen Brårup, men i

1971 flyttede man uden for byen (Bilstrup) hvor man

indrettede et nyt produktionssted på et 25000 m2

stort areal, og som har været virksomhedens

hjemsted siden.

Den 01-05-2011 solgte Erik Espersen 90% af aktierne

til firmaet TSR Recykling fra Tyskland

TSR overtog de sidste 10% den 31-08-2012, men

navnet Aage Espersen & Søn drives videre som en

meget lokal virksomhed, og navnet Aage Espersen &

søn A/S består også i fremtiden.

AA. ESPERSEN & SØN A/S

Svansøvej 2 | DK-7800 Skive | Tlf: +45 97 52 06 66 |

www.jernesper.dk | info@jernesper.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!