Denmark Yearbook - 2012

STATISTISK ÅRBOG 

2012

Statistisk 

Årbog 2012 

Statistical Yearbook 2012

Indledning 

Statistisk Årbog 2012 

Udgivet af Danmarks Statistik 

Juni 2012 

116. årgang 

ISBN 978-87-501-2000-1 

ISSN 0070-3567 

ISBN 978-87-501-2001-8 (internet-udgave) 

ISSN 1601-104x (internet-udgave) 

Statistisk Årbogs internetadresse: www.dst.dk/aarbog 

Redaktion 

Specialkonsulent Ulla Agerskov 

Tlf.: 39 17 39 39 

E-mail: uag@dst.dk 

Afdelingsleder Margrethe Pihl Bisgaard 

Tlf.: 39 17 31 62 

E-mail: mpb@dst.dk 

Udsnit af kort, hvortil Kort & Matrikelstyrelsen har ophavsret, 

er gengivet med instituttets tilladelse. 

Sats: Danmarks Statistik, København 

Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk 

Oplag: 3.000 

Foto på omslag: Morten Rasmussen/Scanpix 

Pris 

Salg og 

abonnement 

© Danmarks 

Statistik 2012 

390 kr. inkl. 25 pct. moms 

Schultz Boghandel: 

Tlf.: 43 22 73 00. E-mail: boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk 

Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse 

af denne publikation uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik 

er forbudt efter gældende lov om ophavsret. 

Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse 

af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik 

og i det omfang, som betinges af formålet. 

Henvendelse 

Danmarks Statistik 

Sejrøgade 11 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 17 39 17 

E-post: dst@dst.dk 

Internet: www.dst.dk 

2 Statistisk Årbog 2012

Indledning 

Forord 

Statistisk Årbog 2012 er en beskrivelse af danskernes liv og levevilkår. Tallene viser, 

hvordan vores samfund udvikler sig år for år. Sådan har det været hvert år 

siden 1896, hvor Statistisk Årbog blev udgivet for første gang. 

Statistisk Årbog er Danmarks Statistiks mest omfattende udgivelse og afspejler 

hovedparten af de statistikker, der bliver udarbejdet i institutionen. 

Omkring 160 af Danmarks Statistiks faglige specialister har bidraget til årbogen. 

Derudover præsenterer årbogen også en del statistikker fra andre myndigheder og 

institutioner. 

På www.dst.dk/aarbog kan du hente bogen i pdf-format helt tilbage til den første 

årbog, som udkom i 1896. Det er her også muligt at fremsøge tabeller ved at søge 

elektronisk via stikord. På siden findes også eventuelle rettede versioner af tabeller. 

Under tabeller og figurer i årbogen er henvisninger til yderligere talmateriale fx i 

Statistikbanken eller hos eksterne kilder. 

Den engelske version af årbogen hedder Statistical Yearbook og kan hentes i pdfformat 

på www.dst.dk/yearbook. 

Redaktionsarbejdet er udført af specialkonsulent Ulla Agerskov og afdelingsleder 

Margrethe Pihl Bisgaard. Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere 

er altid velkomne og kan sendes til mpb@dst.dk. 

Danmarks Statistik, maj 2012 

Jan Plovsing / Carsten Zangenberg 

Statistisk Årbog 2012 3

Indledning 

Indholdsfortegnelse 

Danmark 

Side Tabel 

Geografi og klima 9-16 1-6 

Arealdække, natur, meteorologiske forhold 

Befolkning og valg 17-62 7-60 

Folketal, indvandrere og efterkommere, fertilitet, dødelighed, 

navne, samlivsformer, folketingsvalg, regionsvalg, kommunale valg, 

Europa-Parlamentet, folkeafstemninger, menighedsrådsvalg 

Uddannelse 63-76 61-73 

Uddannelsesinstitutioner, elever, uddannelsesniveau, uddannelse 

og beskæftigelse 

Kultur og kirke 77-96 74-104 

Bøger, dagblade, radio, tv, biografer, biblioteker, museer, teatre, 

idræt 

Arbejdsmarked og løn 97-130 105-135 

Beskæftigelse, pendling, løn, fagforeninger, dagpenge, ledighed, 

arbejdstid, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 131-188 136-201 

Institutioner, udgifter, bistand til børn og unge, barselsorlov, 

børnepasning, ældreomsorg, sygesikring, pension, sygdom, 

anmeldelser, afgørelser, frihedsstraf, recidiv 

Indkomst, forbrug og priser 189-224 202-230 

Familie- og personindkomst, regnskab, detaljeret forbrug, 

vareforsyning, drikke- og tobaksvarer, prisudvikling, ejendomssalg 

Generel erhvervsstatistik 225-240 231-244 

Firmastatistik, brancher, regnskabsstatistik, arbejdssteder, lønsum, 

forskning og udvikling 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 241-264 245-271 

Bedrifter, produktion, arealanvendelse, høstudbytte, husdyrhold, 

miljøbelastning, kapitelstakster, regnskabsstatistik, hugst, 

fiskerfartøjer, fiskeri 

Industri 265-272 272-274 

Omsætning, produktion, eksport, konjunkturudvikling 

Byggeri og boligforhold 273-288 275-289 

Bygningsbestand, byggevirksomhed, boligbyggeri, samlet areal, 

omkostningsindeks, beskæftigede ved bygge og anlæg, 

befolkningens boligsituation, boligtyper, opvarmning 


Indledning 

Side 

Tabel 

Serviceerhverv og informationssamfundet 289-300 290-300 

Detailomsætning, rejser, turisme og overnatninger, omsætning og 

eksport i serviceerhverv, it-erhverv, varige forbrugsgoder, it og 

telefoni 

Transport 301-324 301-325 

Infrastruktur, transportmidler, trafik, person- og godstransport, 

personbiler, færdselsuheld 

Miljø og energi 325-336 326-335 

Forurening, råstofindvinding, vandforbrug, pesticider, miljøskatter 

og -afgifter, energibalance og -forbrug 

Udenrigsøkonomi 337-360 336-348 

Hovedtal, samhandel med andre lande, mest importerede og 

eksporterede varer, handel med tjenester, betalingsbalance 

Nationalregnskab 361-388 349-371 

Forsyningsbalance, indkomstanvendelse, finansielle konti for 

sektorer, produktion, beskæftigelse, forbrug, investeringer, 

bruttonationalprodukt 

Offentlige finanser 389-424 372-401 

Statens finanser, aktiver og passiver, regnskab for sektorer, skatter 

og afgifter, offentlige udgifter og indtægter, subsidier, statslig 

bistand til lande 

Penge- og kapitalmarked 425-445 402-424 

Pengemængde, penge- og realkreditinstitutter, finansieringsselskaber, 

aktier, obligationer, valutakurser 

Færøerne 

Grønland 

International 

statistik 

Bilag 

Færøerne og Grønland 446-451 425 

Oversigtstabel med statistik fra samme områder som Danmark (fx 

areal, befolkning, retsvæsen, indkomster, fiskeri, byggeri, 

boligforhold, nationalregnskab mv.) 

International statistik 452-473 426-443 

Areal, befolkning, fertilitet, dødelighed, uddannelse, ledighed, 

kulturelle forhold, beskæftigelse, produktion, forurening, priser, 

infrastruktur, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Dansk Branchekode og standardgrupperinger 474-475 

Definitioner og ordforklaringer 476-504 

Stikordsregister 505-522 


Indledning 

Signaturforklaring 

- Nul 

• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 

0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 

0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed 

. . Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn 

. . . Oplysning foreligger ikke 

* Foreløbige anslåede tal 

— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt 

sammenlignelige 

Henviser til link til Statistikbanken, hvor du vil kunne finde flere tal for den pågældende 

statistik, fx tal for flere år. I Statistikbanken finder du også oplysninger 

om metode og kontaktpersoner 

Rød 

skrift 

Henviser fra figur i tekstafsnit til tabel 

Rød skrift i pdf-udgaven af årbogen henviser til, at der er rettet i forhold til den 

trykte udgave 

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 

Nye tabeller 

Udgåede tabeller 

Erhvervsfrekvenser efter uddannelsesinstitutioner (tabel 99) 

Recidivhastighed efter straffens art (tabel 197) 

Recidivhastighed efter alder og køn (tabel 198) 

Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande (tabel 343) 

Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande og tjenestegrupper (tabel 344) 

Dødelighed og erhverv 

Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse 

Udenrigshandel med varer, hovedtal 

Udenrigshandel med tjenester 

Forbrug af pesticider 


Indledning 

Statistisk Årbog er som fotografiet ovenfor, der viser et udsnit af København: 

Et øjebliksbillede, der viser en lang række facetter af danskernes liv og færden. 

Samtidig fortæller årbogen historien om livet i Danmark fra år til år 

mht. demografi, økonomi, kultur, uddannelse, forbrug osv. 


Indledning 

Danmark 


Geografi og klima 


1 

Geografi 

Den lange danske kystlinje 

Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland 

er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på omkring 

43.000 km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig for landets størrelse. 

Danmark strækker sig over mere end 7.300 km kyst, hvilket er længere end Den 

Kinesiske Mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. 

Et kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer, 391 i alt. I nævnte rækkefølge 

er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm de største øer. Jylland 

(inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal. 

Det danske rige omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og 

Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, og 

Danmark er 30 gange større end Færøerne. 

Danmarks natur er præget af landbrug og skov 

Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på 

det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer. 

Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov. 

Af de mange skove er Rold Skov og Gribskov de største. 

Figur 1 

Fordeling af Danmarks areal efter arealtype 

Kunstige overflader, 9,8 pct. 

Landbrugsarealer, 66,3 pct. 

Fordeling på totalt areal 

Fordeling på kunstige overflader 

Byer, bygninger m.m., 

74,3 pct. 

Veje m.m., 20,6 pct. 

Skov og tørre natur-typer, 15,6 pct. 

Vådområder, søer m.m., 6,8 pct. 

Jernbane, broer og 

dæmninger, 1,4 pct. 

Uklassificeret, 1,5 pct. 

Andre kunstige overflader, 

3,7 pct. 

Tabel 4 

Menneskeskabt infrastruktur og bygninger fylder i landskabet 

Byer, veje, jernbaner, broer og andre former for menneskeskabte overflader dækker 

sammenlagt 10 pct. af det danske areal. Det svarer til tre gange Færøernes 

areal – eller 56 pct. af Sjælland. Heraf er bymæssige bebyggelser som fx villakvarterer, 

lejlighedskomplekser og industrikvarterer dominerende og optager tre fjerdedele 

af de menneskeskabte overflader. 



2 

Klima 

Det regner eller sner hver anden dag 

Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at det 

regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit 171 

dage med nedbør. 

Sne syv døgn om måneden i vinterperioden 

I Danmark har vi milde vintre uden store mængder sne, dog med meget regn. I 

gennemsnit er der syv snevejrsdøgn hver måned i december, januar og februar. 

Det falder til fem snevejrsdøgn, når vi når hen i marts, og i april er der gennemsnitligt 

tre døgn med sne. 

Figur 2 

Temperaturer i Danmark 

19 

17 

15 

13 

11 

9 

7 

5 

3 

1 

-1 

-3 

° C 

Gennemsnit 

1961-1990 

-5 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

2011 

Kilde: www.dmi.dk 

Temperatursvingning på 16 o C i løbet af året 

Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra 0 °C i januar 

til 16 °C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. 

Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på 

-31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 °C. 

”… og det bliver overskyet igen i dag” 

Gråvejr og mange skyer på himlen er et naturligt syn i en danskers hverdag. Skyerne 

dækker i gennemsnit to tredjedele af himlen på et år, men sommeren er dog 

den mindst skydækkede årstid med et gennemsnit på 60 pct. skydække. 

Ikke mange solskinstimer på et år 

Danmark er et land, hvor det samlede antal solskinstimer på et år giver anledning 

til at nyde solen, mens den er der. I gennemsnit er der fire timers solskin om dagen, 

naturligvis særligt i foråret og sommeren. Fra maj til august er der over seks 

timers solskin om dagen. 



Tabel 1 

Danmarks areal, folketal og kystlinje 

Areal 

km 2 

Folketal 

1. januar 

2012 

Befolkningstæthed 

pr. km 2 

Antal 

øer 

Vandareal 

1959 

km 2 

Kystlinje 

1959 

km 

Danmark 42 894,8 5 580 516 130,1 391 700 7 314 

Landsdele 

København by 167,1 704 108 4 213,7 13 18 213 

Københavns omegn 342,1 520 784 1 522,3 1 . . . . . . 

Nordsjælland 1 449,0 448 291 309,4 22 80 248 

Bornholm 1 588,1 41 406 70,4 6 3 141 

Østsjælland 807,8 236 429 292,7 15 7 154 

Vest- og Sydsjælland 6 410,0 581 478 90,7 103 102 1 707 

Fyn 3 478,7 485 190 139,5 96 26 1 130 

Sydjylland 8 777,8 716 152 81,6 23 . . . . . . 2 

Østjylland 5 841,8 839 710 143,7 49 . . . . . . 

Vestjylland 7 158,4 426 972 59,6 25 . . . . . . 

Nordjylland 7 874,0 579 996 73,7 38 . . . . . . 

Regioner 

Hovedstaden 2 546,3 1 714 589 673,4 42 101 602 

Sjælland 7 217,8 817 907 113,3 118 109 1 861 

Syddanmark 12 256,5 1 201 342 98,0 119 . . . . . . 

Midtjylland 13 000,2 1 266 682 97,4 74 . . . . . . 

Nordjylland 7 874,0 579 996 73,7 38 . . . . . . 

Færøerne 1 396,0 48 574 3 34,8 17 . . . 1 117 4 

Grønland 410 449,0 5 56 749 0,1 . . . . . . . . . 

Anm. 1: Danmarks sydligste punkt er Gedserodde på Falsters sydspids, 11°58’15” ø.l., 54°33’35” n.b., 

det nordligste ved Skagen 10°36’11” ø.l., 57°45’07” n.b., det vestligste Blåvandshuk 08°04’22” ø.l. 

55°33’36” n.b. og det østligste Christiansø (Østerskær), 15°11’55” ø.l.,55°19’17” n.b. Europæisk 

Datum, 1950. 

Anm. 2: Fra og med 1. januar 2011 bygger arealopgørelsen på data fra Kort- og Matrikelstyrelsens 

matrikelregister, som løbende ajourføres ved indberetning fra landopmålinger foretaget af 

landinspektører. Kun matrikulerede områder er medtaget ved opmålingen, hvilket medfører, at de 

fleste søer ikke er medtaget i arealopgørelsen. For landsdele med mange og store søer vil arealet 

således typisk være faldet sammenlignet med den hidtidige opgørelse fra Geodætisk institut foretaget 

fra 1953-59. For København og Frederiksberg indgår veje ikke i det opmålte areal. 

Anm. 3: Tallene i kol. 5 og 6 er fra den i 1959 afsluttede planimetriske, opmåling og de er ikke 

ajourført på nyere kortmateriale. I kol. 5 indgår fire søer og to inddæmmede fjorde, der hver er over 

1.000 ha (10 km2) - nemlig Arresø, Esrum sø, Mossø, Tissø, Saltbæk Vig og Stadil Fjord. I de danske 

søer er der 53 navngivne øer med et samlet areal på 1,97 km 2 . Kystlinien og vandarealerne er forsøgt 

fordelt på de nye landsdele og regioner efter kommuneinddelingen 1. januar 2007. 

Anm. 4: Navngivne søer, vandløb mv. i sogne, der 1. januar 2007 blev delt på kommuner beliggende i 

hver sin region, er medtaget under den landsdel og region, hvor den største del af søen og vandløbet 

ligger. 

Anm. 5: Tallene afviger fra tallene i tabel 4 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Inkl. Christiansø. 2 Landegrænsen mod Tyskland havde ved opmålingen en længde på 67,7 km. 3 1. 

januar 2011. 4 Opmålt 1955. 5 Kun den isfri del af Grønland er medtaget. Grønlands samlede areal er 

på 2.166.086 km 2 , hvoraf 81 pct. dækket af indlandsis. 

Kilde: Danmarks geografiske yderpunkter 

(Kort- og Matrikelstyrelsen) 

Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

www.statistikbanken.dk/folk1 og are207 



Tabel 2 Danmarks administrative inddeling. 2012 

Kommune 

Kirke 

sogne 

Told- og 

Valgkredse 1 

skattecentre 

Storkredse 

Opstillingskredse 

I alt 98 2 192 37 10 92 

Øerne 56 904 20 6 48 

Jylland 42 1 288 17 4 44 

Region Hovedstaden 29 250 8 4 28 

København by 4 81 2 1 12 

Københavns omegn 13 56 1 1 8 

Nordsjælland 11 91 4 1 6 

Bornholm 1 22 1 1 2 

Region Sjælland 17 422 8 1 12 

Østsjælland 5 60 2 

3 

Vest- og Sydsjælland 12 362 6 } 1 

9 

Region Syddanmark 22 520 9 2 21 

Fyn 10 232 4 1 8 

Sydjylland 12 288 5 1 13 

Region Midtjylland 19 640 8 2 22 

Østjylland 11 357 5 1 11 

Vestjylland 8 283 3 1 11 

Nordjylland 11 360 4 1 9 

1 Ifølge Lov nr. 1292 af 8. december 2006 om valg til Folketinget. www.statistikbanken.dk/02 



Tabel 3 

Areal og folketal for øer 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 


Areal 

km 2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 


Areal 

km 2 

Hele landet 5 580 516 43 059,62 Den fynske øgruppe 485 190 3 489,80 

430 Avernakø 106 5,74 

Den sjællandske øgruppe 2 383 936 7 473,16 492 Birkholm 11 0,91 

330 Agersø 191 8,08 430 Bjørnø 33 1,48 

Flere Amager 176 904 96,28 420 Bågø 33 6,19 

390 Bogø 1 105 14,40 479 Drejø 66 4,28 

370 Dybsø 1 1,38 Flere Fyn 455 236 2 988,62 

370 Enø 297 3,53 410 Fænø 2 3,90 

250 Eskilsø 6 1,40 479 Hjortø 8 0,91 

390 Farø 5 . . . 482 Langeland 3 12 858 283,54 

370 Gavnø 35 5,65 430 Lyø 100 6,21 

330 Glænø 54 . . . 482 Siø 15 1,43 

190 Klaus Nars holm 2 0,00 479 Frederiksø 2 0,06 

390 Langø 2 1,32 479 Skarø 32 1,96 

390 Lindholm 3 0,06 482 Strynø 221 4,92 

390 Masnedø 116 1,71 479 Thurø 3 628 7,58 

390 Møn 9 648 218,31 440 Tornø 4 0,24 

326 Nekselø 19 2,23 479 Tåsinge 6 210 69,99 

390 Nyord 42 5,57 492 Ærø 6 625 87,51 

330 Omø 162 4,45 78 navngivne ubeboede øer • 14,30 

316 Orø 831 15,03 

185 Saltholm 1 16,72 Den jyske øgruppe 2 562 830 29 710,03 

326 Sejerø 358 12,50 773 Agerø 36 3,49 

Flere Sjælland 2 194 138 7 049,27 727 Alrø 154 7,70 

101 Slotsholmen 14 0,21 540 Als 51 007 311,39 

101 Trekroner 1 0,02 707 Anholt 151 21,75 

390 Tærø 1 1,71 580 Barsø 22 2,66 

81 navngivne ubeboede øer • 13,31 851 Egholm 48 6,06 

615 Endelave 177 13,23 

Den lolland-falsterske øgruppe 107 154 1 796,96 563 Fanø 3 251 59,60 

360 Askø 37 2,80 779 Fur 842 21,95 

376 Falster 42 808 513,99 813 Hirsholm 3 0,17 

360 Fejø 2 489 17,04 766 Hjarnø 104 3,23 

360 Femø 131 11,40 671 Jegindø 482 7,77 

360 Lilleø 6 0,84 Flere Jyske halvø 2 178 962 23 861,05 

Flere Lolland 63 678 1 244,97 580 Kalvø 12 0,19 

360 Vejrø 5 1,60 820 Livø 9 3,32 

43 navngivne ubeboede øer • 4,33 825 Læsø 1 897 112,86 

561 Mandø 41 8,54 

Den bornholmske øgruppe 41 406 589,68 773 Mors 21 438 360,46 

400 Bornholm 41 303 589,32 550 Rømø 647 86,56 

411 Christiansø + Frederiksø 1 103 0,21 741 Samsø 3 889 112,26 

4 navngivne ubeboede øer • 0,14 580 Store Okseø 3 0,08 

727 Tunø 112 3,56 

Flere Vendsyssel-Thy 299 198 4 674,24 

671 Venø 183 6,35 

615 Vorsø 1 0,59 

510 Årø 161 5,88 

111 navngivne ubeboede øer • 15,11 

Anm.: Arealet er baseret på Kort- og Matrikelstyrelsens kort10. I forhold til arealet i tabel 1 er her 

også medtaget ikke-matrikulerede områder, som fx søer og veje. 

1 Uden for kommuneinddelingen. Administreres af Forsvarsministeriet. 2 Inkl. Skalø. 3 Inkl. Lindø. 

Nye tal forventes offentliggjort april 2013 

www.statistikbanken.dk/bef4 og are207 



Tabel 4 

Arealdække 

Km 2 

Pct. 

Samlet areal 43 560,76 100,00 

Kunstige overflader 4 246,46 9,75 

Bymæssige strukturer, industrielle og kommercielle enheder 1 3 154,63 7,24 

Motorvej 43,96 0,10 

Motortrafikvej 9,10 0,02 

Vej bredere end 6 meter 269,02 0,62 

Vej 3 – 6 meter 551,58 1,27 

Jernbane 58,22 0,13 

Bro 0,02 0,00 

Dæmning 2,64 0,01 

Landingsbane 3,31 0,01 

Råstofområde 19,94 0,05 

Teknisk areal 17,46 0,04 

Kirkegård 6,96 0,02 

Sportsanlæg 52,18 0,12 

Rekreativt område 57,44 0,13 

Landbrugsarealer 28 897,85 66,34 

Landbrug 28 615,01 65,69 

Gartneri 33,87 0,08 

Græsarealer 155,18 0,36 

Græs i byområder 93,72 0,22 

Blandet landbrug og natur 0,07 0,00 

Skov og tørre natur-typer 6 788,32 15,58 

Skov 1 829,48 4,20 

Løvskov 1 309,40 3,01 

Nåleskov 2 147,34 4,93 

Blandet skov 7,98 0,02 

Overdrev 391,92 0,90 

Hede 981,76 2,25 

Sand/klit 51,21 0,12 

Anden overflade med ringe vegetation 69,23 0,16 

Vådområder 2 274,89 5,22 

Eng 808,89 1,86 

Vådområde 205,66 0,47 

Mose 875,60 2,01 

Strandeng 384,74 0,88 

Søer og vandløb 670,59 1,54 

Sø 616,49 1,42 

Vandløb bredere end 8-12 meter 49,42 0,11 

Sø-rørskov 0,34 0,00 

Dambrug 4,34 0,01 

Uklassificeret 682,65 1,57 

Anm. 1: Tallene er baseret på forskellige datakilder, der dækker perioden fra ultimo 1980'erne til 

medio 1990'erne. Datagrundlaget er arealanvendelseskortet i Miljøministeriets Areal Informations 

System. Tallene er en revision (ikke en opdatering) af de indsamlede data. Revisionen er foretaget af 

Danmarks Miljøundersøgelser i 2001. Klassifikationen er baseret på den trecifrede CORINE land cover 

nomenclature, idet der er tilføjet et fjerde ciffer til nationalt brug. 

Anm. 2: Tallene afviger fra tallene i tabel 1 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Omfatter bykerne, lav bebyggelse, høj bebyggelse, bebyggelse i åbent land og industri. Veje er ikke 

omfattet. 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 

www.dmu.dk 



Tabel 5 

Danmarks 15 største søer - rettelse 

Navn Landsdel 1999-2002 2012 Navn Landsdel 1999-2002 2012 

km 2 km 2 

Arresø Sjælland 39,5 39,7 Søndersø Lolland 8,4 8,0 

Esrum sø Sjælland 17,4 17,4 Tystrup sø Sjælland 6,7 6,7 

Mossø Østjylland 16,6 16,5 Tømmerby Fjord Nordjylland 6,0 5,7 

Stadil Fjord 1 Vestjylland 17,3 16,2 Julsø Østjylland 5,8 5,6 

Saltbæk Vig 1 Sjælland 16,1 15,9 Ulvedybet Nordjylland 5,9 5,5 

Tissø Sjælland 12,7 12,5 Tange sø Østjylland 5,5 5,4 

Furesø Sjælland 9,3 9,4 Lund Fjord Nordjylland 5,1 5,1 

Skanderborg sø Østjylland 8,6 8,5 

Anm.: Opmålingsgrundlaget spænder over reviderede ældre kort, hvor revisionsgraden er ukendt, til 

fotogrametrisk nyopmålte kort. Benævnte søer er navngivet på målebordsbladene. 

1 Brakvandsområde. 

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 



Tabel 6 

Meteorologiske forhold 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året 

Middeltemperatur 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,7 12,7 9,1 4,7 1,6 7,7 

2011 0,3 -0,1 3,1 9,9 11,4 15,1 16,4 16,1 14,1 9,8 6,7 4,2 9,0 

Gns. dagtemperatur 

Normal (1961-1990) 2,0 2,2 4,9 9,6 15,0 18,7 19,8 20,0 16,4 12,1 7,0 3,7 10,9 

2011 2,4 1,6 6,1 14,5 15,6 19,2 20,1 19,8 17,5 13,0 8,5 6,1 12,1 

Gns. nattemperatur 

Normal (1961-1990) -2,9 -2,8 -0,8 2,1 6,5 9,9 11,5 11,3 9,1 6,1 2,3 -0,7 4,3 

2011 -2,1 -2,2 0,2 5,5 7,3 11,1 13,0 12,9 10,8 6,2 4,6 1,9 5,8 

Maksimumstemperatur 

1874-2011 12,4 15,8 22,2 28,6 32,8 35,5 35,3 36,4 32,3 26,9 18,5 14,5 36,4 

Målt i året 2005 1990 1990 1993 1892 1947 1941 1975 1906 2011 1968 1953 1975 

2011 9,8 9,6 15,3 22,5 26,2 28,2 27,1 27,6 25,9 26,9 14,6 11,3 28,2 

Minimumtemperatur 

1874-2011 -31,2 -29,0 -27,0 -19,0 -8,0 -3,5 -0,9 -2,0 -5,6 -11,9 -21,3 -25,6 -31,2 

Målt i året 1982 1942 1888 1922 1900 1936 1903 1885 1886 1880 1973 1981 1982 

2011 -12,4 -16,5 -7,6 -1,6 -3,2 2,6 6,2 4,9 3,8 -2,6 -3,9 -5,1 -16,5 

Graddage 

graddage 

Normal (1961-1990) 522 491 461 337 198 84 43 47 128 243 361 469 3 382 

2011 517 479 430 213 175 65 28 43 91 222 309 397 2 970 

Nedbør 

mm. 

Normal (1961-1990) 57 38 46 41 48 55 66 67 73 76 79 68 712 

2011 46 40 31 16 54 76 113 132 92 61 18 99 779 

Soltimer, hele landet 

timer 

Normal (1961-1990) 43 69 110 162 209 209 196 186 128 87 54 43 1 495 

2011 72 52 143 253 239 252 171 150 135 130 37 50 1 683 

Sommerdage (maks. >25°) 

døgn 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,9 2,6 2,3 0,1 0,0 0,0 0,0 7,2 

2011 0,0 0,0 0,0 0,0 < 1,2 1,3 1,2 < < 0,0 0,0 3,9 

Frostdøgn (min.

Befolkning og valg 


Figur 1 

Befolkningen 

5,6 

5,5 

5,4 

5,3 

5,2 

5,1 

5,0 

Mio. 

4,9 

72 77 82 87 92 97 02 07 12 

www.statistikbanken.dk/hisb3 

1 

Befolkning og befolkningsfremskrivning 

Befolkningens størrelse 

Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 millioner indbyggere i Danmark. 

Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 

1. januar 2012 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog 

faldende på grund af meget lave fødselstal. 

Kvinderne er i overtal 

Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 

mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end 

kvinder. I alle aldre op til midten af 50’erne, med undtagelse af 36-årige, er der 

flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 94-97 år er der fire 

gange så mange kvinder som mænd. 

Flere fødte end døde 

Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer 

og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af 

dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring 

(indvandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede 

end udvandrede. 

Figur 2 

Befolkningens udvikling 

80 

Tusinde personer 

70 

60 

50 

40 

Fødte 

Døde 

Indvandrede 

Udvandrede 

30 

20 

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 


Vi bliver ældre og ældre 

Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 

40,5 år 1. januar 2012. For mænd var den 39,6 år, og for kvinder var den 41,5 år. 

Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 3,8 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 

år for mænd og 38,0 år for kvinder). 



Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset 

med 62 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 

1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra 

midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. 

Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012 

Mænd 

95+ 

90-94 

85-89 

80-84 

75-79 

70-74 

65-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-19 

10-14 

5-9 

0-4 

Kvinder 

Ugift 

Gift / separeret 

Fraskilt 

Enkestand 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

0 50 100 150 200 250 

Figur 4 

Personer på 100 år + 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Tusinde 

1992 

2002 

Mænd 


2022 

Kvinder 

2032 

2042 

www.statistikbanken.dk/bef5 og 

frdk111 

www.statistikbanken.dk/folk1 


Flere er over 100 år 

Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 

2012 var der 924 personer (771 kvinder og 153 mænd) på 100 år og derover. 

I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. 

Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. 

Den demografiske forsørgerbyrde 

Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. 

Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for 

den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil 

sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. 

Forsørgerbyrden vokser de kommende år 

Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i 2012 beregnes 

til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er 

der 91 personer, der skal forsørges. 

Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2011, vil forsørgerbyrden 

vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 i år 2030. I 1970'erne var forsørgerbyrden 

højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede 

på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere 

og flere ældre. 



Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne 

De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. 

Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil 

opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og 

det øvrige Jylland, delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. 

Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger 

mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. 

Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. 

Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2011 til 2031 

Befolkningstilvækst 

10 pct. + 

5 - 9,9 pct. 

0 - 4,9 pct. 

-4,9 - 0 pct. 

Under -5 pct. 

© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 

www.statistikbanken.dk/frkm111 

2 

Indvandrere og efterkommere 

Indvandrere og efterkommere 

1. januar 2012 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,4 pct. af den samlede 

befolkning (580.461 personer) – 7,9 pct. er indvandrere, og 2,5 pct. er efterkommere. 

54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk 

land. 

I alt repræsenterer de 198 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i 

Tyrkiet, nemlig 60.390 personer eller 10,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere. 

Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der hver har omkring 30.000 

indvandrere og efterkommere i Danmark. 



Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar 2012 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Efterkommere 

Indvandrere 

Tyrkiet 

Polen 

Tyskland 

Irak 

Libanon 

Bosnien- 

Hercegovina 

Pakistan 

Somalia 

Jugoslavien 

(eks.) 

Norge 

Iran 

Sverige 

Afghanistan 

Vietnam 

Storbritannien 


3 

Fødsler og adoptioner 

Hvor mange børn bliver der født? 

Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på 63.700 i gennemsnit 

om året. Det svarer til 175 om dagen. I 2011 er antallet faldet til 59.000. 

Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den 

fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil 

sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 

2011 på 1,76 børn. 

For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau 

en fertilitet på 2,12. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå 

fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det 

laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. 

Figur 7 Fertilitet i europæiske lande. 2010 

2,4 

2,2 

2,0 

1,8 

1,6 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Island 

Irland 

Frankrig 

Sverige 

Norge 


Finland 

Belgien 

Nederlandene 

Danmark 

Estland 

Luxembourg 

Slovenien 

Litauen 

Cypern 

Grækenland 

Schweiz 

Tjekkiet 

Bulgarien 

Østrig 

Italien 

Liecthenstein 

Slovakiet 

Tyskland 

Spanien 

Polen 

Malta 

Rumænien 

Portugal 

Ungarn 

Letland 

Kilde: Eurostat 



Mødrene bliver stadig ældre 

Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2011 var gennemsnitsalderen 

for de fødende kvinder 30,7 år. Denne udvikling har været særlig 

kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen 

for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i 2010. 

Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit 

Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2010 havde 

Island den højeste fertilitet (2,20), mens Letland havde den laveste (1,17). Danmark 

lå på 1,76. 

4 

Dødsfald og middellevetid 

Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder 

I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få aldersklasser 

i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed 

i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 18-39 årige, 

hvor mændenes dødelighed er mellem to og seks gange så stor som kvindernes. 

De fleste af os passerer de 75 år 

Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring 55.000 personer 

om året. I 2011 var antallet på 52.516. 88 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen 

over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. 

Et mål for befolkningens sundhed 

Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden 

er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt 

i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste 

middellevetider er beregnet til 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. 

Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande. 2010 

90 

Alder Mænd Kvinder 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Schweiz 

Island 

Sverige 

Norge 

Danmark 

Finland 

Kroatien 

Bulgarien 

Letland 

Litauen 

Spanien 

Frankrig 

Island 

Sverige 

Finland 

Norge 

Danmark 

Bulgarien 

Rumænien 

Makedonien 




Danskerne lever kortere end andre europæere 

Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark 

som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til 

stagnerende middellevetid. 

Figur 9 

Selvmord 

1.800 

1.500 

1.200 

900 

600 

300 

Antal personer 

Kvinder 

Mænd 

0 

75 80 85 90 95 00 05 10 

www.statistikbanken.dk/fod5 og 

fod507 

Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, 

men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der 

igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden 

for mænd øget med 2,8 år og for kvinder med 2,5 år. 

En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme 

Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største 

dødsårsager. 50 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af 

dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år. 

Færre selvmord 

Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse 

viser 562 selvmord i 2010, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord 

forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 

5 

Husstande, familier og børn 

Vi gifter os senere … 

Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 

år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende 

samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er 

imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift 

og boede sammen med ægtefællen. I 2012 er andelen faldet til 32 pct. 

Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse 

steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 27,5 år til 34,8 år i løbet af 

perioden 1980-2011. I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud 

til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten 

af 1960’erne. 

… men lever alligevel i parforhold 

Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med 

at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever 

sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. 

Mange lever ikke i parforhold 

Mere end en tredjedel, 36,2 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller 

som er 18-24 år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, 

og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 95 pct. 

af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres 

børn. 



Figur 10 

Voksne personers familietype 

2.250 

2.000 

1.750 


Ægteskab 

1.500 

1.250 

Enlige 

1.000 

750 

500 

Andre partyper 

250 

0 

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 

www.statistikbanken.dk/fam100n 

Figur 11 

Vielser og skilsmisser 

100 

80 

60 

40 

20 

Pr. 10.000 indbyggere 

Vielser 

Skilsmisser 

0 

1911 1936 1961 1986 2011 


6 


Færre vielser… 

Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 

år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode 

blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med 24.300 vielser, 

hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca. 37.000 vielser 

årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2011 blev 27.000 par viet. 

… og flere skilsmisser 

Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990’erne et årligt gennemsnit 

på 13.000, og i det følgende årti kom det op på knapt 15.000 i årligt gennemsnit. 

Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb 

har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret 

og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, 

blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte 

dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som 

tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde 

god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på 

vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. 

Flest skilsmisser efter 3-8 års ægteskab 

Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første elleve år af ægteskabet. Hyppigst 

sker skilsmissen efter 3-8 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 

1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 

38 pct. af ægteskaberne fra 1980. 



Figur 12 Skilsmisser efter ægteskabets varighed. 2011 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 

Varighed (år) 

www.statistikbanken.dk/ski107 

7 

Flytninger 

Hver syvende person flyttede i 2011 

I 2011 blev der registreret lidt mere end 821.700 indenlandske flytninger. Hver 

syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2011 

gik over kommunegrænser. 

Vandringer til og fra udlandet 

Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen 

ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige 

og Tyskland. 

Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men 

danskere kan også indvandre. I 2011 var 30 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, 

som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere 

tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. 

Figur 13 

Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere 

80 

70 


Indvandringer 

80 

70 


Udvandringer 

60 

60 

50 

40 

30 

Danske 

statsborgere 

50 

40 

30 

Danske 

statsborgere 

20 

Udenlandske 

20 

10 

statsborgere 

10 

Udenlandske 

statsborgere 

0 

0 

1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

www.statistikbanken.dk/van211, van222, van21a, van22a, van1aar og van2aar 



Danskerne udvandrer – og genindvandrer 

Ser man på udvandringen fra Danmark i 2011, er 46 pct. danske statsborgere. Der 

er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller 

arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. 

Flere indvandrer fra fjerne lande 

De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor 

udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning 

fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. 

I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, 

men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, 

Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor 

udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse 

i Danmark. I det seneste tiår har den største indvandring været af statsborgere fra 

Polen. 

8 

Navne 

Jens og Anne er de mest udbredte fornavne 

I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Jens og Peter. Det hed hhv. 

50.697 og 50.336 personer 1. januar 2012, hvilket svarer til 18 pr. 1.000 mænd. 

Anne og Kirsten lå med 47.466 og 45.268 personer nummer et og to på listen for 

kvinder, svarende til 17 og 16 pr. 1.000 kvinder. 

Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn 

268.346 og 267.030 danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt 

mindre udbredt er Hansen, som 223.478 danskere har som efternavn. Tilsammen 

dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gammelkendte 

navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse 

dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. 

William og Isabella er de mest populære fornavne til nyfødte 

I 2010 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 25 

ud af 1.000 drenge. Også Noah og Lucas var populære – med hhv. 22 og 19 ud af 

1.000 drenge. Hos pigerne fik 22 ud af 1.000 nyfødte navnet Isabella. Ida og Anna 

var nummer to og tre med hhv. 21 og 19 pr. 1.000 nyfødte piger. 

Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn 

William fra 1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i 

dag. Brugen af Isabella har haft samme forløb. Isabella og William topper for første 

gang listen. 

9 

Valg 

Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til 

kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa- 

Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. 

Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. 

Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. 

Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. 

Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem 

folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre 



valg. I 00’erne var der tre valg – i 2001, 2005 og 2007. Det seneste folketingsvalg 

var i 2011. 

Opstillede og valgte partier 

Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte 

opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni 

kom ind i Folketinget. 

Stemmeprocenten 

Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere 

valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. 

Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten 

ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes 

valg til nationale parlamenter. 

Figur 14 

Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Antal mandater 

Radikale 

Venstre 

Socialdemokratiet 

Konservative 

Folkeparti 

Socialistisk 

Folkeparti 

Liberal 

Alliance 

Dansk 

Folkeparti 

Venstre 

2007 2011 

Enhedslisten 

Tabel 51 

Valg til Europa-Parlamentet 

Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i 

2009. Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg 

er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, der 

foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten 

59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de valgte 

13 kandidater var 6 kvinder. 

Folkeafstemninger 

Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. 

Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 

og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). 

Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til 

EF – senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte 

erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte 

tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. 

Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks 

tiltrædelse af EF. 



Tabel 7 

Folketal i landsdele 

1. januar 

Hovedstaden 

1 

Øerne (uden 

Hovedstaden) 

Jylland I alt Årlig 

tilvækst 

i pct. 


pr. km 2 

1769 82 086 364 835 350 663 797 584 . . . 20,5 

1787 92 701 397 616 351 489 841 806 0,30 21,6 

1801 104 109 439 768 385 124 929 001 0,74 23,8 

1840 125 903 618 032 545 140 1 289 075 0,86 33,1 

1850 135 641 678 131 600 876 1 414 648 0,97 36,3 

1860 166 967 741 189 700 206 1 608 362 1,37 41,3 

1870 202 327 794 295 788 119 1 784 741 1,10 45,8 

1880 266 466 834 062 868 511 1 969 039 1,03 50,5 

1890 367 262 862 998 942 120 2 172 380 1,03 55,8 

1901 468 936 916 812 1 063 792 2 449 540 1,16 62,9 

1911 584 089 974 530 1 198 457 2 757 076 1,26 70,8 

1921 2 700 610 1 068 742 1 334 857 3 104 209 1,26 79,7 

1921 700 610 1 068 742 1 498 479 3 267 831 • 76,1 

1930 771 168 1 156 126 1 623 362 3 550 656 0,96 82,7 

1940 890 130 1 230 882 1 723 300 3 844 312 0,83 89,6 

1950 974 901 1 404 281 1 902 093 4 281 275 1,14 99,7 

1960 923 974 1 643 114 2 018 168 4 585 256 0,71 106,6 

1970 802 391 1 941 598 2 193 590 4 937 579 0,77 114,6 

1980 654 437 2 129 762 2 337 866 5 122 065 0,21 118,9 

1990 617 637 2 139 424 2 378 348 5 135 409 0,11 119,2 

2000 653 983 2 212 855 2 463 182 5 330 020 0,31 123,7 

2005 663 239 2 250 930 2 497 236 5 411 405 0,26 125,6 

2006 661 636 2 261 787 2 504 036 5 427 459 0,30 125,9 

2007 664 605 2 268 878 2 513 601 5 447 084 0,36 126,4 

2008 672 218 2 275 444 2 528 129 5 475 791 0,53 127,1 

2009 683 397 2 284 486 2 543 568 5 511 451 0,65 127,9 

2010 695 978 2 289 719 2 549 041 5 534 738 0,42 128,4 

2011 710 038 2 294 081 2 556 509 5 560 628 0,47 129,4 

2012 722 079 2 295 607 2 562 830 5 580 516 0,36 130,1 

Anm.: Folketallene efter 1921-60 omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 

fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. 

oktober 1864 fastsatte område. 

1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først 

medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og 1921. 2 Ekskl. Sønderjylland. 


www.statistikbanken.dk/ft 

Tabel 8 

Folketal i byer og landdistrikter 

1. januar 1901 1921 1940 1960 1970 1981 1990 2000 2010 2012 

indbyggere 

Hele landet 2 449 540 3 269 554 3 844 312 4 585 256 4 937 579 5 123 989 5 135 409 5 330 020 5 534 738 5 580 516 

Hovedstadsområdet 1 491 276 700 610 1 021 499 1 289 406 1 380 204 1 381 882 1 337 114 1 075 851 1 181 239 1 213 822 

Byer i øvrigt med: 

Over 100 000 indbyggere - - 127 366 307 067 459 669 432 778 452 773 481 939 511 531 525 896 

10 000-99 999 indbyggere 250 830 547 364 691 891 913 860 998 485 1 024 886 1 067 874 1 353 546 1 475 691 1 494 254 

1 000-9 999 indbyggere 273 129 374 295 388 172 513 030 688 789 1 021 714 1 085 531 1 194 188 1 212 254 1 209 229 

500-999 indbyggere 33 866 99 437 123 697 160 066 202 905 237 774 227 478 244 131 223 153 221 664 

200-499 indbyggere 11 370 82 384 103 345 209 915 216 105 198 058 185 669 183 995 193 897 191 873 

Landdistrikter 1 389 069 1 465 464 1 388 342 1 191 912 991 422 826 897 778 970 796 370 728 882 714 686 

Ikke-placerbar bopæl • • • • • • • • 8 091 9 092 

1 I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal forventes offentliggjort april 2013 

www.statistikbanken.dk/bef44 



Tabel 9 

Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

Levendefødte 

Døde 

Tilflyttede 

fra 

udlandet 

Fraflyttede 

til 

udlandet 

Levendefødte 

Døde 

Døde u. 1 år 

i pct. af 

levendefødte 

tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 

1851/60 gns. 1 1 523 49 400 31 300 . . . . . . 32,4 20,6 13,0 

1861/70 gns. 1 714 52 700 34 100 . . . . . . 30,7 19,9 13,1 

1871/80 gns. 1 888 59 300 36 700 . . . . . . 31,4 19,4 13,3 

1881/90 gns. 2 087 66 600 38 700 . . . . . . 31,9 18,5 13,4 

1891/00 gns. 2 301 69 400 40 100 . . . . . . 30,2 17,4 13,4 

1901/10 gns. 2 594 74 156 36 927 . . . . . . 28,6 14,2 11,4 

1911/20 gns. 2 921 72 588 37 914 . . . . . . 24,9 13,0 9,4 

1921/30 gns. 3 426 71 215 38 317 . . . . . . 20,8 11,2 8,2 

1931/40 gns. 3 705 66 239 39 612 12 045 9 847 17,9 10,7 6,6 

1941/50 gns. 4 070 85 311 39 378 14 041 15 755 21,0 9,7 4,3 

1951/60 gns. 4 445 76 165 40 388 21 358 26 594 17,1 9,1 2,5 

1961/70 gns. 4 774 79 220 46 976 30 146 27 420 16,6 9,8 1,8 

1971/80 gns. 5 059 67 210 52 030 33 488 30 879 13,3 10,3 1,0 

1981/90 gns. 5 123 55 728 57 991 33 845 29 574 10,9 11,3 0,8 

1991 5 154 64 358 59 581 43 567 32 629 12,5 11,6 0,7 

1992 5 171 67 726 60 821 43 377 31 915 13,1 11,8 0,7 

1993 5 189 2 67 369 62 809 43 400 32 344 13,0 12,1 0,5 

1994 5 205 2 69 666 61 099 44 961 34 710 13,4 11,7 0,5 

1995 5 228 2 69 771 63 127 63 187 34 630 13,3 12,1 0,5 

1996 5 262 2 67 638 61 043 54 445 37 312 12,9 11,6 0,6 

1997 5 284 2 67 648 59 898 50 105 38 393 12,8 11,3 0,5 

1998 5 301 2 66 174 58 453 51 372 40 340 12,5 11,0 0,5 

1999 5 319 2 66 220 59 179 50 236 41 340 12,4 11,1 0,4 

2000 5 337 2 67 084 57 998 52 915 43 417 12,6 10,9 0,5 

1991/2000 gns. 4 213 2 67 365 60 401 49 757 36 703 12,9 11,5 0,5 

2001 5 355 2 65 458 58 355 55 984 43 980 12,2 10,9 0,5 

2002 5 374 2 64 075 58 610 52 778 43 481 11,9 10,9 0,4 

2003 5 387 2 64 599 57 574 49 754 43 466 12,0 10,7 0,4 

2004 5 401 2 64 609 55 806 49 860 45 017 12,0 10,3 0,4 

2005 5 416 2 64 282 54 962 52 458 45 869 11,9 10,1 0,4 

2006 5 435 2 64 984 55 477 56 750 46 786 12,0 10,2 0,4 

2007 5 457 2 64 082 55 604 64 656 41 566 11,8 10,2 0,4 

2008 5 489 2 65 038 54 591 72 749 43 490 11,8 9,9 0,4 

2009 5 519 2 62 818 54 872 67 161 44 874 11,4 9,9 0,3 

2010 5 544 2 63 411 54 368 68 282 45 882 11,5 9,8 0,3 

2011 5 567 2 58 998 52 516 69 298 46 684 10,6 9,4 0,4 

1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på www.dst.dk/aarbogsarkiv. 

2 Folketal 1. juli. 


www.statistikbanken.dk/folk1 og hisb3 



Tabel 10 Folketal fordelt efter køn og alder. 2012 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 2 766 776 2 813 740 5 580 516 

0 år 30 184 29 122 59 306 50 år 38 316 37 693 76 009 

1 år 32 854 31 314 64 168 51 år 38 266 37 594 75 860 

2 år 32 813 31 029 63 842 52 år 36 475 36 171 72 646 

3 år 34 207 32 151 66 358 53 år 36 513 36 218 72 731 

4 år 33 582 31 947 65 529 54 år 36 151 35 880 72 031 

5 år 34 137 32 369 66 506 55 år 36 277 36 113 72 390 

6 år 33 419 32 178 65 597 56 år 35 723 35 421 71 144 

7 år 33 577 32 116 65 693 57 år 34 542 34 972 69 514 

8 år 33 649 32 018 65 667 58 år 35 085 35 296 70 381 

9 år 33 447 31 638 65 085 59 år 34 229 34 585 68 814 

10 år 33 741 32 399 66 140 60 år 33 644 33 699 67 343 

11 år 34 791 33 299 68 090 61 år 34 068 34 948 69 016 

12 år 34 400 33 034 67 434 62 år 33 644 34 568 68 212 

13 år 34 750 32 967 67 717 63 år 35 214 35 945 71 159 

14 år 35 586 33 740 69 326 64 år 37 175 37 948 75 123 

15 år 35 876 34 011 69 887 65 år 38 193 38 646 76 839 

16 år 37 383 35 357 72 740 66 år 36 403 36 963 73 366 

17 år 37 431 35 773 73 204 67 år 33 802 35 062 68 864 

18 år 36 329 34 511 70 840 68 år 30 394 32 238 62 632 

19 år 37 246 35 208 72 454 69 år 28 298 29 866 58 164 

20 år 36 083 34 738 70 821 70 år 24 537 26 409 50 946 

21 år 36 585 35 208 71 793 71 år 23 319 25 443 48 762 

22 år 35 546 34 497 70 043 72 år 21 675 23 746 45 421 

23 år 34 880 33 734 68 614 73 år 20 742 23 386 44 128 

24 år 33 727 32 477 66 204 74 år 19 065 22 268 41 333 

25 år 33 477 32 421 65 898 75 år 17 879 20 733 38 612 

26 år 32 491 31 914 64 405 76 år 16 249 19 393 35 642 

27 år 31 338 30 904 62 242 77 år 14 999 18 464 33 463 

28 år 30 566 30 571 61 137 78 år 13 613 17 078 30 691 

29 år 31 555 30 953 62 508 79 år 12 398 16 460 28 858 

30 år 31 113 31 098 62 211 80 år 11 507 15 388 26 895 

31 år 33 014 33 031 66 045 81 år 10 574 14 650 25 224 

32 år 33 644 33 569 67 213 82 år 9 628 13 749 23 377 

33 år 34 726 34 478 69 204 83 år 8 865 13 237 22 102 

34 år 34 541 34 407 68 948 84 år 7 579 12 145 19 724 

35 år 36 089 35 631 71 720 85 år 6 944 11 489 18 433 

36 år 38 716 38 978 77 694 86 år 5 875 10 608 16 483 

37 år 38 261 38 279 76 540 87 år 5 098 9 827 14 925 

38 år 38 386 38 202 76 588 88 år 4 083 8 691 12 774 

39 år 39 936 39 937 79 873 89 år 3 284 7 307 10 591 

40 år 39 931 39 064 78 995 90 år 2 826 6 807 9 633 

41 år 38 143 37 669 75 812 91 år 2 253 5 898 8 151 

42 år 38 194 37 325 75 519 92 år 1 503 4 153 5 656 

43 år 39 713 38 482 78 195 93 år 1 149 3 360 4 509 

44 år 42 302 41 361 83 663 94 år 748 2 674 3 422 

45 år 45 482 44 238 89 720 95 år 600 2 081 2 681 

46 år 43 900 42 939 86 839 96 år 394 1 485 1 879 

47 år 43 053 41 703 84 756 97 år 284 1 119 1 403 

48 år 41 898 41 058 82 956 98 år 163 719 882 

49 år 39 559 38 761 78 320 99 år 127 568 695 

100 år + 153 771 924 





Tabel 11 Folketal i byer med over 5.000 indbyggere. 2012 

Kommunekode 

Folketal 

1. januar 

Kommunekode 

Folketal 

1. januar 

Hele landet 5 580 516 727 Odder 11 355 

Hovedstadsområdet 1 213 822 169 Hedehusene 11 345 

Øvrige byer 766 Hedensted 11 292 

751 Aarhus 252 213 320 Haslev 11 201 

461 Odense 168 798 671 Struer 10 544 

851 Aalborg 104 885 751 Lystrup 10 380 

561 Esbjerg 71 579 265 Jyllinge 10 158 

730 Randers 61 121 760 Ringkøbing 9 705 

621 Kolding 57 540 530 Grindsted 9 565 

615 Horsens 54 450 210 Humlebæk 9 273 

630 Vejle 51 804 575 Vejen 9 225 

265 Roskilde 47 828 773 Nykøbing M 9 222 

657 Herning 46 873 813 Sæby 8 843 

217 Helsingør 1 46 368 260 Hundested 8 732 

223 Hørsholm 1 45 865 210 Fredensborg 8 356 

740 Silkeborg 42 807 813 Skagen 8 347 

370 Næstved 41 857 561 Ribe 8 187 

607 Fredericia 39 797 820 Aars 8 026 

791 Viborg 37 635 710 Hadsten 7 956 

259 Køge 35 295 210 Nivå 7 954 

661 Holstebro 34 378 746 Galten 7 895 

169 Taastrup 32 719 270 Helsinge 7 854 

330 Slagelse 32 133 340 Sorø 7 764 

219 Hillerød 30 570 760 Skjern 7 764 

540 Sønderborg 27 304 550 Tønder 7 685 

316 Holbæk 27 195 510 Vojens 7 666 

479 Svendborg 26 897 706 Ebeltoft 7 623 

860 Hjørring 24 867 791 Bjerringbro 7 487 

813 Frederikshavn 23 295 710 Hinnerup 7 230 

851 Nørresundby 21 671 430 Faaborg 7 200 

329 Ringsted 21 412 665 Lemvig 7 131 

510 Haderslev 21 396 746 Hørning 7 119 

240 Ølstykke-Stenløse 20 984 561 Bramming 7 093 

779 Skive 20 562 756 Brande 6 974 

230 Birkerød 1 19 919 710 Hammel 6 929 

240 Smørumnedre 1 19 147 840 Støvring 6 923 

190 Farum 18 422 851 Svenstrup 6 785 

746 Skanderborg 18 347 250 Slangerup 6 779 

450 Nyborg 16 577 751 Løgten 6 687 

376 Nykøbing F 16 394 540 Nordborg 6 650 

326 Kalundborg 16 303 270 Gilleleje 6 482 

201 Lillerød 15 795 330 Skælskør 6 385 

580 Aabenraa 15 744 530 Billund 6 146 

250 Frederikssund 15 602 860 Hirtshals 6 140 

269 Solrød Strand 15 159 580 Rødekro 6 122 

756 Ikast 15 125 420 Assens 6 072 

410 Middelfart 14 762 360 Maribo 6 003 

330 Korsør 14 538 440 Kerteminde 5 789 

707 Grenaa 14 206 440 Munkebo 5 662 

400 Rønne 13 887 746 Ry 5 618 

573 Varde 13 416 430 Ringe 5 598 

360 Nakskov 13 332 217 Hellebæk 5 558 

787 Thisted 13 138 849 Aabybro 5 435 

190 Værløse 12 842 706 Hornslet 5 346 

260 Frederiksværk 12 191 217 Hornbæk-Dronningmølle 1 5 180 

810 Brønderslev 11 895 306 Nykøbing S 5 144 

846 Hobro 11 710 621 Vamdrup 5 064 

155 Dragør 11 683 851 Nibe 5 047 

390 Vordingborg 11 643 253 Tune 5 016 

Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 

1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. 


www.statistikbanken.dk/bef44 



Tabel 12 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2012 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Hele landet 5 580 516 4 856 738 130,1 Region Sjælland 817 907 659 547 113,3 

Region Hovedstaden 1 714 589 1 667 504 673,4 Østsjælland 236 429 217 323 292,7 

253 Greve 47 942 47 038 793,7 

Københavns by 704 108 703 413 4 213,7 259 Køge 57 307 51 167 223,4 

101 København 549 050 549 050 7 350,1 265 Roskilde 83 137 78 418 392,3 

147 Frederiksberg 100 215 100 215 12 372,2 269 Solrød 21 156 20 217 527,6 

155 Dragør 13 692 13 377 748,2 350 Lejre 26 887 20 483 112,5 

185 Tårnby 41 151 40 771 623,5 

Vest- og Sydsjælland 581 478 442 224 90,7 

Københavns omegn 520 784 516 592 1 522,3 306 Odsherred 32 640 22 427 92,2 

151 Ballerup 47 994 47 432 1 419,9 316 Holbæk 69 415 55 986 120,2 

153 Brøndby 34 084 33 886 1 623,0 320 Faxe 35 110 26 478 86,7 

157 Gentofte 72 814 72 814 2 844,3 326 Kalundborg 48 632 35 394 84,5 

159 Gladsaxe 65 303 65 303 2 622,6 329 Ringsted 33 153 26 710 112,5 

161 Glostrup 21 650 21 563 1 627,8 330 Slagelse 77 310 64 684 136,1 

163 Herlev 26 608 26 538 2 199,0 336 Stevns 21 855 15 319 87,4 

165 Albertslund 27 864 27 591 1 201,0 340 Sorø 29 393 21 615 95,3 

167 Hvidovre 50 600 50 502 2 200,0 360 Lolland 45 241 31 406 51,3 

169 Høje-Taastrup 48 081 46 424 613,3 370 Næstved 81 012 65 325 119,8 

173 Lyngby-Taarbæk 53 251 52 895 1 372,4 376 Guldborgsund 61 913 43 803 68,8 

175 Rødovre 36 883 36 692 3 048,2 390 Vordingborg 45 804 33 077 73,9 

183 Ishøj 21 087 20 481 798,8 

187 Vallensbæk 14 565 14 471 1 533,2 Region Syddanmark 1 201 342 998 287 98,0 

Nordsjælland 448 291 416 146 309,4 Fyn 485 190 402 537 139,5 

190 Furesø 38 243 37 380 673,3 410 Middelfart 37 612 29 993 125,9 

201 Allerød 24 043 22 457 356,2 420 Assens 41 443 28 826 81,1 

210 Fredensborg 39 565 36 147 352,9 430 Faaborg-Midtfyn 51 635 36 918 81,5 

217 Helsingør 61 493 58 875 517,2 440 Kerteminde 23 793 18 974 115,6 

219 Hillerød 48 203 43 487 224,3 450 Nyborg 31 486 24 886 113,8 

223 Hørsholm 24 365 23 784 778,4 461 Odense 191 610 185 443 626,8 

230 Rudersdal 54 630 53 746 744,3 479 Svendborg 58 551 47 917 140,9 

240 Egedal 41 821 38 400 332,4 480 Nordfyns 29 330 17 252 64,8 

250 Frederikssund 44 345 38 962 179,5 482 Langeland 13 094 7 924 45,3 

260 Halsnæs 30 980 28 444 254,4 492 Ærø 6 636 4 404 73,7 

270 Gribskov 40 603 34 464 145,3 

Sydjylland 716 152 595 750 81,6 

Bornholm 41 406 31 353 70,4 510 Haderslev 56 188 44 594 68,9 

400 Bornholm 41 303 31 353 70,2 530 Billund 26 220 21 072 48,5 

411 Christiansø 103 • • 540 Sønderborg 76 094 66 713 153,2 

550 Tønder 39 083 27 585 30,5 

561 Esbjerg 115 112 104 598 144,8 

563 Fanø 3 251 2 921 59,5 

573 Varde 50 193 35 842 40,5 

575 Vejen 42 785 30 218 52,6 

580 Aabenraa 59 600 47 257 63,4 

607 Fredericia 50 193 48 248 375,7 

621 Kolding 89 412 78 619 147,3 

630 Vejle 108 021 88 083 102,0 

Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest 

indbyggere. 

1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder 

henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2 . 


www.statistikbanken.dk/folk1 og bef44 



Tabel 12 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2012 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Region Midtjylland 1 266 682 1 066 445 97,4 Region Nordjylland 579 996 464 955 73,7 

Østjylland 839 710 729 140 143,7 Nordjylland 579 996 464 955 73,7 

615 Horsens 83 598 73 961 160,8 773 Morsø 21 474 13 334 58,6 

706 Syddjurs 41 815 29 191 60,6 787 Thisted 44 908 30 906 42,0 

707 Norddjurs 37 876 27 580 52,5 810 Brønderslev 35 754 25 495 56,5 

710 Favrskov 47 117 37 439 87,2 813 Frederikshavn 61 158 53 398 94,0 

727 Odder 21 749 16 016 97,3 820 Vesthimmerlands 37 534 26 358 48,8 

730 Randers 95 756 83 985 128,1 825 Læsø 1 897 1 129 16,0 

740 Silkeborg 89 328 75 100 105,0 840 Rebild 28 911 18 911 46,5 

741 Samsø 3 889 1 327 34,3 846 Mariagerfjord 42 429 32 123 59,1 

746 Skanderborg 58 008 48 426 139,2 849 Jammerbugt 38 611 28 600 44,7 

751 Aarhus 314 545 303 392 672,4 851 Aalborg 201 142 184 572 176,9 

766 Hedensted 46 029 32 723 83,5 860 Hjørring 66 178 50 129 71,5 

Vestjylland 426 972 337 305 59,6 

657 Herning 86 348 73 321 65,3 

661 Holstebro 57 153 47 652 72,1 

665 Lemvig 21 384 14 400 42,5 

671 Struer 22 098 16 883 89,8 

756 Ikast-Brande 40 658 33 272 55,4 

760 Ringkøbing-Skjern 57 892 41 318 39,4 

779 Skive 47 620 36 223 69,7 

791 Viborg 93 819 74 236 66,6 

Tabel 13 Ændringer i regionernes folketal. 2011 

Folketal 

1.1.2011 

Levendefødte 

Døde Nettotilflytning 

fra indland 

Nettotilflytning 

fra udland 

Tilvækst 1 

Folketal 

1.1.2012 

I alt 5 552 037 58 998 52 516 • 22 614 28 479 5 580 516 

Region Hovedstaden 1 693 652 20 527 15 436 6 597 9 661 20 937 1 714 589 

Region Sjælland 819 323 7 047 8 732 -1 934 2 249 -1 416 817 907 

Region Syddanmark 1 199 925 11 785 11 789 -2 291 3 762 1 417 1 201 342 

Region Midtjylland 1 259 713 13 986 10 636 -943 4 595 6 969 1 266 682 

Region Nordjylland 579 424 5 653 5 923 -1 429 2 347 572 579 996 

1 Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

www.statistikbanken.dk/bev107 



Tabel 14 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab. 2012 

Mænd Kvinder I alt 

1. januar 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 

I alt 24 918 142 310 8 952 176 180 23 943 147 670 11 065 182 678 48 861 289 980 20 017 358 858 

Vestlige lande 8 615 75 035 5 009 88 659 8 275 69 285 6 029 83 589 16 890 144 320 11 038 172 248 

Ikke-vestlige lande 16 303 67 275 3 943 87 521 15 668 78 385 5 036 99 089 31 971 145 660 8 979 186 610 

EU-lande 6 817 61 202 3 541 71 560 6 525 52 892 3 910 63 327 13 342 114 094 7 451 134 887 

Heraf: Bulgarien 172 2 097 4 2 273 154 1 566 14 1 734 326 3 663 18 4 007 

Finland 83 546 78 707 81 1 303 244 1 628 164 1 849 322 2 335 

Frankrig 222 2 783 91 3 096 210 1 982 140 2 332 432 4 765 231 5 428 

Italien 165 3 003 194 3 362 135 1 526 45 1 706 300 4 529 239 5 068 

Letland 265 1 479 2 1 746 256 1 840 11 2 107 521 3 319 13 3 853 

Litauen 487 3 382 4 3 873 493 3 349 9 3 851 980 6 731 13 7 724 

Nederlandene 581 3 062 174 3 817 541 2 086 143 2 770 1 122 5 148 317 6 587 

Polen 1 708 10 968 72 12 748 1 641 9 845 243 11 729 3 349 20 813 315 24 477 

Rumænien 410 4 788 9 5 207 403 3 795 48 4 246 813 8 583 57 9 453 

Spanien 116 1 933 60 2 109 92 1 725 51 1 868 208 3 658 111 3 977 

Storbritannien 593 8 259 884 9 736 544 4 019 663 5 226 1 137 12 278 1 547 14 962 

Sverige 477 4 313 606 5 396 500 6 005 1 206 7 711 977 10 318 1 812 13 107 

Tyskland 1 124 9 129 1 137 11 390 1 037 8 697 931 10 665 2 161 17 826 2 068 22 055 

Ungarn 92 919 8 1 019 97 1 047 11 1 155 189 1 966 19 2 174 

Øvrige Europa 6 851 34 193 3 203 44 247 6 588 37 951 4 264 48 803 13 439 72 144 7 467 93 050 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 781 4 305 669 5 755 710 3 811 872 5 393 1 491 8 116 1 541 11 148 

Island 938 3 097 107 4 142 932 3 370 157 4 459 1 870 6 467 264 8 601 

Jugoslavien (eks.) 631 2 649 334 3 614 615 2 577 410 3 602 1 246 5 226 744 7 216 

Kosovo 233 506 6 745 295 479 9 783 528 985 15 1 528 

Makedonien 275 932 53 1 260 253 950 36 1 239 528 1 882 89 2 499 

Norge 480 4 807 726 6 013 479 7 389 1 401 9 269 959 12 196 2 127 15 282 

Rusland 353 906 12 1 271 311 2 536 56 2 903 664 3 442 68 4 174 

Schweiz 23 605 124 752 26 516 149 691 49 1121 273 1443 

Serbien og Montenegro 265 833 22 1 120 263 874 40 1 177 528 1 707 62 2 297 

Tyrkiet 2 289 11 368 1 096 14 753 2 109 11 090 1 048 14 247 4 398 22 458 2 144 29 000 

Ukraine 337 2 938 3 3 278 323 2 640 18 2 981 660 5 578 21 6 259 

Afrika 2 765 8 690 266 11 721 2 727 8 183 329 11 239 5 492 16 873 595 22 960 

Heraf: Marokko 234 970 88 1 292 220 1 227 104 1 551 454 2 197 192 2 843 

Somalia 1 318 2 778 88 4 184 1 288 2 398 160 3 846 2 606 5 176 248 8 030 

Nordamerika 303 4 236 458 4 997 264 4 220 383 4 867 567 8 456 841 9 864 

Heraf: Canada 58 815 88 961 50 832 92 974 108 1 647 180 1 935 

USA 245 3 421 370 4 036 214 3 388 291 3 893 459 6 809 661 7 929 

Syd- og Mellemamerika 200 2 126 46 2 372 203 3 390 78 3 671 403 5 516 124 6 043 

Heraf: Brasilien 58 535 3 596 65 1 238 13 1 316 123 1 773 16 1 912 

Asien 7 748 29 322 1 266 38 336 7 431 38 906 1 908 48 245 15 179 68 228 3 174 86 581 

Heraf: Afghanistan 1 257 3 813 116 5 186 1 206 3 050 172 4 428 2 463 6 863 288 9 614 

Filippinerne 211 717 26 954 206 6 140 73 6 419 417 6 857 99 7 373 

Indien 382 2 582 38 3 002 365 1 486 36 1 887 747 4 068 74 4 889 

Irak 2 302 5 722 245 8 269 2 130 5 040 296 7 466 4 432 10 762 541 15 735 

Iran 303 2 453 162 2 918 269 1 718 252 2 239 572 4 171 414 5 157 

Kina 375 2 791 63 3 229 386 3 805 74 4 265 761 6 596 137 7 494 

Libanon 92 516 33 641 89 701 66 856 181 1 217 99 1 497 

Myanmar 315 751 1 1 067 308 543 2 853 623 1 294 3 1 920 

Nepal 69 878 3 950 68 461 0 529 137 1 339 3 1 479 

Pakistan 761 3 185 232 4 178 753 2 990 309 4 052 1 514 6 175 541 8 230 

Syrien 210 861 61 1 132 205 1 126 140 1 471 415 1 987 201 2 603 

Sri Lanka 274 830 8 1 112 220 513 11 744 494 1 343 19 1 856 

Thailand 417 935 9 1 361 472 6 665 69 7 206 889 7 600 78 8 567 

Vietnam 340 1 114 159 1 613 323 1 806 272 2 401 663 2 920 431 4 014 

Oceanien 56 1 096 53 1 205 50 906 28 984 106 2 002 81 2 189 

Heraf: Australien 47 811 44 902 41 732 21 794 88 1 543 65 1 696 

Statsløse og uoplyst 178 1 445 119 1 742 155 1 222 165 1 542 333 2 667 284 3 284 





Tabel 15 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 2012 

Indvandrere Efterkommere I alt 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 215 358 226 180 441 538 70 964 67 959 138 923 286 322 294 139 580 461 

Vestlige lande 88 008 91 216 179 224 9 869 9 463 19 332 97 877 100 679 198 556 

Ikke-vestlige lande 127 350 134 964 262 314 61 095 58 496 119 591 188 445 193 460 381 905 

EU-lande 72 355 70 976 143 331 7 844 7 446 15 290 80 199 78 422 158 621 

Heraf: Bulgarien 2 261 1 853 4 114 143 107 250 2 404 1 960 4 364 

Finland 914 2 258 3 172 263 210 473 1 177 2 468 3 645 

Frankrig 2 904 2 249 5 153 196 163 359 3 100 2 412 5 512 

Italien 3 237 1 520 4 757 133 122 255 3 370 1 642 5 012 

Letland 1 668 2 087 3 755 147 155 302 1 815 2 242 4 057 

Litauen 3 634 3 693 7 327 311 308 619 3 945 4 001 7 946 

Nederlandene 3 263 2 378 5 641 546 504 1 050 3 809 2 882 6 691 

Polen 13 758 14 285 28 043 1 907 1 770 3 677 15 665 16 055 31 720 

Rumænien 5 429 4 706 10 135 388 339 727 5 817 5 045 10 862 

Spanien 2 034 1 912 3 946 105 81 186 2 139 1 993 4 132 

Storbritannien 7 917 4 312 12 229 640 662 1 302 8 557 4 974 13 531 

Sverige 4 897 8 182 13 079 1 000 972 1 972 5 897 9 154 15 051 

Tyskland 13 756 14 828 28 584 1 441 1 450 2 891 15 197 16 278 31 475 

Ungarn 1 359 1 526 2 885 179 166 345 1 538 1 692 3 230 

Øvrige Europa 50 153 56 335 106 488 23 816 23 003 46 819 73 969 79 338 153 307 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 8 793 8 787 17 580 2 456 2 309 4 765 11 249 11 096 22 345 

Island 3 548 4 002 7 550 593 582 1 175 4 141 4 584 8 725 

Jugoslavien (eks.) 5 236 5 265 10 501 3 046 3 002 6 048 8 282 8 267 16 549 

Makedonien 1 297 1 192 2 489 799 747 1 546 2 096 1 939 4 035 

Norge 5 224 9 658 14 882 718 720 1 438 5 942 10 378 16 320 

Rusland 1 476 3 538 5 014 292 319 611 1 768 3 857 5 625 

Serbien og Montenegro 1 171 1 234 2 405 462 421 883 1 633 1 655 3 288 

Tyrkiet 16 885 15 494 32 379 14 260 13 751 28 011 31 145 29 245 60 390 

Ukraine 3 158 2 981 6 139 340 316 656 3 498 3 297 6 795 

Afrika 17 768 15 819 33 587 8 818 8 453 17 271 26 586 24 272 50 858 

Heraf: Egypten 1 012 498 1 510 300 279 579 1 312 777 2 089 

Ghana 969 733 1 702 196 197 393 1 165 930 2 095 

Marokko 2 706 2 516 5 222 2 552 2 395 4 947 5 258 4 911 10 169 

Somalia 5 270 4 681 9 951 3 607 3 554 7 161 8 877 8 235 17 112 

Nordamerika 4 880 4 856 9 736 545 566 1 111 5 425 5 422 10 847 

Heraf: Canada 967 1 074 2 041 157 125 282 1 124 1 199 2 323 

USA 3 913 3 782 7 695 388 441 829 4 301 4 223 8 524 

Syd- og Mellemamerika 3 915 6 104 10 019 489 466 955 4 404 6 570 10 974 

Heraf: Brasilien 784 1 773 2 557 92 92 184 876 1 865 2 741 

Asien 64 428 70 630 135 058 29 148 27 801 56 949 93 576 98 431 192 007 

Heraf: Afghanistan 6 183 4 951 11 134 1 622 1 577 3 199 7 805 6 528 14 333 

Filippinerne 1 251 8 113 9 364 513 535 1 048 1 764 8 648 10 412 

Indien 3 657 2 420 6 077 687 593 1 280 4 344 3 013 7 357 

Irak 11 653 9 544 21 197 4 490 4 197 8 687 16 143 13 741 29 884 

Iran 7 534 5 349 12 883 1 732 1 595 3 327 9 266 6 944 16 210 

Jordan 587 463 1 050 516 505 1 021 1 103 968 2 071 

Kina 3 568 4 993 8 561 698 730 1 428 4 266 5 723 9 989 

Libanon 6 556 5 456 12 012 6 287 5 980 12 267 12 843 11 436 24 279 

Pakistan 6 584 5 495 12 079 4 848 4 715 9 563 11 432 10 210 21 642 

Sri Lanka 3 358 3 404 6 762 2 175 2 174 4 349 5 533 5 578 11 111 

Syrien 1 708 1 363 3 071 979 857 1 836 2 687 2 220 4 907 

Thailand 1 470 8 217 9 687 320 358 678 1 790 8 575 10 365 

Vietnam 4 206 4 818 9 024 2 738 2 545 5 283 6 944 7 363 14 307 

Oceanien 1 317 1 058 2 375 82 72 154 1 399 1 130 2 529 

Statsløse og uoplyst 542 402 944 222 152 374 764 554 1 318 

Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og 

efterkommere. 





Tabel 16 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark. 2011 

Antal 

1.1.2011 

Levendefødte 

Døde 

Indvandring 

Udvandring 

Naturalisationer 

Nettotilvækst 

Korrektioner 

Antal 

1.1.2012 

I alt 346 046 7 054 1 012 48 251 25 411 3 911 24 971 -12 159 358 858 

Vestlige lande 161 807 2 926 539 31 761 17 692 400 16 056 -5 615 172 248 

Ikke-vestlige lande 184 239 4 128 473 16 490 7 719 3 511 8 915 -6 544 186 610 

EU-lande 125 148 2 261 378 24 915 12 528 279 13 991 -4 252 134 887 

Heraf: Bulgarien 3 189 57 4 1 126 273 3 903 -85 4 007 

Finland 2 328 56 15 437 402 3 73 -66 2 335 

Frankrig 5 351 72 6 1 232 883 8 407 -330 5 428 

Italien 4 750 38 17 1 121 579 3 560 -242 5 068 

Letland 3 270 93 4 1 034 402 14 707 -124 3 853 

Litauen 6 525 179 6 2 015 737 16 1 435 -236 7 724 

Nederlandene 6 399 76 8 662 420 6 304 -116 6 587 

Polen 22 619 517 39 4 047 1 842 33 2 650 -792 24 477 

Rumænien 6 934 161 3 3 265 726 18 2 679 -160 9 453 

Spanien 3 774 41 6 1 232 755 5 507 -304 3 977 

Storbritannien 14 700 158 75 1 300 697 26 660 -398 14 962 

Sverige 12 933 299 87 1 542 1 216 64 474 -300 13 107 

Tyskland 21 630 318 85 2 926 2 066 55 1 038 -613 22 055 

Ungarn 1 867 35 2 624 292 8 357 -50 2 174 

Øvrige Europa 93 206 1 742 360 6 079 5 064 740 1 657 -1 813 93 050 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 11 382 98 70 52 127 110 -157 -77 11 148 

Island 8 959 213 20 910 1 280 24 -201 -157 8 601 

Jugoslavien (eks.) 7 468 67 41 12 133 31 -126 -126 7 216 

Kosovo 1 379 28 1 56 11 46 26 123 1 528 

Makedonien 2 416 67 6 70 15 7 109 -26 2 499 

Norge 15 077 299 99 2 042 1 666 76 500 -295 15 282 

Rusland 3 945 139 6 449 135 55 392 -163 4 174 

Schweiz 1 456 14 7 152 127 - 32 -45 1 443 

Serbien og Montenegro 2 468 40 9 6 16 51 - 30 -141 2 297 

Tyrkiet 29 150 455 89 592 491 227 240 -390 29 000 

Ukraine 6 050 210 5 1 345 913 35 602 -393 6 259 

Afrika 22 679 658 44 1 445 449 550 1 060 -779 22 960 

Heraf: Marokko 2 827 89 11 93 21 34 116 -100 2 843 

Somalia 8 223 213 15 135 47 233 53 -246 8 030 

Nordamerika 9 032 116 31 3 152 1 735 16 1 486 -654 9 864 

Heraf: Canada 1 932 25 7 442 277 4 179 -176 1 935 

USA 7 100 91 24 2 710 1 458 12 1 307 -478 7 929 

Syd- og Mellemamerika 5 993 200 6 890 540 88 456 -406 6 043 

Heraf: Brasilien 1 913 62 - 313 210 23 142 -143 1 912 

Asien 84 504 1 974 172 10 112 4 716 2 027 5 171 -3 094 86 581 

Heraf: Afghanistan 9 504 205 9 719 38 576 301 -191 9 614 

Filippinerne 7 021 160 4 1 726 1 046 32 804 -452 7 373 

Indien 4 483 104 4 1 865 1 201 27 737 -331 4 889 

Irak 16 665 296 36 166 176 838 - 588 -342 15 735 

Iran 4 818 58 24 625 98 113 448 -109 5 157 

Kina 7 550 203 2 1 213 889 103 422 -478 7 494 

Libanon 1 550 52 7 45 27 25 38 -91 1 497 

Myanmar 1 671 64 3 185 6 - 240 9 1 920 

Nepal 1 397 28 - 302 129 9 192 -110 1 479 

Pakistan 7 758 218 27 725 183 73 660 -188 8 230 

Sri Lanka 2 640 57 14 74 27 58 32 -69 2 603 

Syrien 1 298 43 3 588 17 12 599 -41 1 856 

Thailand 8 344 212 10 507 182 57 470 -247 8 567 

Vietnam 4 029 113 21 156 101 58 89 -104 4 014 

Oceanien 2 154 23 4 590 353 5 251 -216 2 189 

Heraf: Australien 1 675 18 3 490 302 2 201 -180 1 696 

Statsløse og uoplyst 3 330 80 17 1 068 26 206 899 -945 3 284 


www.statistikbanken.dk/folk1, van1aar, van2aar og dkstat 



Tabel 17 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab. 2011 


I alt 1 917 1 994 3 911 

Vestlige lande 160 240 400 

Ikke-vestlige lande 1 757 1 754 3 511 

EU-lande 113 166 279 

Heraf: Litauen 2 14 16 

Polen 10 23 33 

Rumænien 4 14 18 

Storbritannien 14 12 26 

Sverige 25 39 64 

Tyskland 22 33 55 

Øvrige Europa 325 415 740 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 43 67 110 

Island 11 13 24 

Jugoslavien (eks.) 16 15 31 

Kosovo 28 18 46 

Norge 27 49 76 

Rusland 24 31 55 

Serbien og Montenegro 32 19 51 

Tyrkiet 102 125 227 

Ukraine 11 24 35 

Afrika 275 275 550 

Heraf: Burundi 10 12 22 

Etiopien 40 22 62 

Marokko 16 18 34 

Rwanda 8 12 20 

Somalia 116 117 233 

Sudan 15 12 27 

Sydafrika 10 9 19 

Nordamerika 7 9 16 

Syd- og Mellemamerika 34 54 88 

Heraf: Brasilien 6 17 23 

Asien 1 044 983 2 027 

Heraf: Afghanistan 328 248 576 

Filippinerne 10 22 32 

Indien 12 15 27 

Irak 427 411 838 

Iran 47 66 113 

Jordan 7 9 16 

Kina 50 53 103 

Libanon 14 11 25 

Pakistan 41 32 73 

Sri Lanka 21 37 58 

Thailand 28 29 57 

Vietnam 29 29 58 

Oceanien 2 3 5 

Statsløse og uoplyst 117 89 206 


www.statistikbanken.dk/dkstat 



Tabel 18 

Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne 

2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

Levendefødte 62 696 62 630 66 053 68 967 69 131 68 168 67 393 67 542 69 166 

Døde 54 318 54 694 56 245 58 944 62 268 65 104 66 502 66 948 67 437 

Indvandring 49 687 49 824 50 188 50 623 50 828 51 038 51 297 51 664 52 054 

Udvandring 39 334 40 118 40 928 41 395 41 648 41 832 42 094 42 511 42 943 

Befolkningstilvækst 18 731 17 640 19 067 19 251 16 043 12 270 10 094 9 746 10 843 

Procentvis befolkningstilvækst 0,34 0,31 0,33 0,33 0,27 0,21 0,17 0,16 0,18 

Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske 

Efterretninger nr. 2011:5. 

Nye tal forventes offentliggjort maj 2012 

www.statistikbanken.dk/frdk211 

Tabel 19 

Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser 

2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

I alt 5 560 628 5 633 081 5 723 492 5 820 779 5 911 483 5 983 797 6 040 032 6 089 155 6 139 618 

0-4 år 325 495 317 358 323 175 341 357 350 374 348 108 343 436 340 988 344 812 

5-9 år 327 867 328 899 319 209 324 844 342 989 352 035 349 781 345 068 342 562 

10-14 år 341 725 331 729 330 554 320 873 326 519 344 713 353 809 351 586 346 873 

15-19 år 356 466 350 154 336 325 335 139 325 513 331 227 349 545 358 718 356 513 

20-24 år 337 459 368 578 367 962 354 850 354 053 345 097 351 107 369 586 378 870 

25-29 år 311 548 337 147 380 149 380 760 368 287 367 851 359 416 365 593 384 117 

30-34 år 342 593 314 329 337 707 381 820 383 078 370 733 370 314 362 012 368 221 

35-39 år 389 788 355 457 313 861 336 708 381 321 382 886 370 694 370 320 362 100 

40-44 år 403 306 388 088 355 249 312 806 335 460 380 402 382 187 370 174 369 876 

45-49 år 409 904 412 247 385 813 352 935 310 364 332 977 378 079 380 105 368 339 

50-54 år 367 225 393 619 405 589 379 799 347 345 305 164 327 752 372 864 375 189 

55-59 år 349 543 354 723 383 739 395 867 371 240 339 738 298 462 321 120 366 166 

60-64 år 363 928 336 545 342 386 371 576 384 263 361 293 331 176 291 249 314 107 

65-69 år 318 797 351 148 319 411 326 763 356 393 369 978 349 242 321 046 283 009 

70-74 år 223 846 272 621 322 796 296 341 305 481 335 581 350 193 332 544 306 990 

75-79 år 162 633 184 604 235 668 281 698 262 007 273 026 303 148 318 635 305 392 

80-84 år 117 189 120 693 142 412 185 526 224 213 212 298 224 514 253 076 268 527 

85-89 år 72 950 73 121 77 040 93 052 124 329 151 819 147 121 158 518 182 345 

90-94 år 30 166 33 035 33 794 36 672 45 513 62 751 77 189 77 061 84 946 

95-99 år 7 300 7 927 9 459 9 940 11 163 14 286 20 452 25 294 26 187 

100 år + 900 1 059 1 194 1 453 1 578 1 834 2 415 3 598 4 477 





Tabel 20 

Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe 

2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

I alt 5 560 628 5 633 081 5 723 492 5 820 779 5 911 483 5 983 797 6 040 032 6 089 155 6 139 618 

Vestlige lande: 188 774 209 124 230 978 250 091 267 327 283 528 299 186 314 737 330 127 

Indvandrere 170 758 187 102 202 937 215 172 224 835 232 626 239 254 245 201 250 634 

Efterkommere 18 016 22 022 28 041 34 919 42 492 50 902 59 932 69 536 79 493 

Ikke-vestlige lande: 373 743 400 435 434 394 468 739 501 931 532 770 561 088 586 412 608 377 

Indvandrere 258 146 269 627 285 179 301 221 316 666 330 509 342 213 351 324 357 559 

Efterkommere 115 597 130 808 149 215 167 518 185 265 202 261 218 875 235 088 250 818 

Personer med dansk oprindelse 4 998 111 5 023 522 5 058 120 5 101 949 5 142 225 5 167 499 5 179 758 5 188 006 5 201 114 







Tabel 21 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land. 2011 

Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt 

Indvandrede 

Udvandrede 

Nettoindvandrede 

Indvandrede 

Udvandrede 


Indvandrede 

Udvandrede 


I alt 21 047 21 273 -226 48 251 25 411 22 840 69 298 46 684 22 614 

Færøerne 1 307 926 381 20 12 8 1 327 938 389 

Grønland 2 231 1 921 310 32 34 -2 2 263 1 955 308 

Vestlige lande 12 996 13 975 -979 33 450 17 346 16 104 46 446 31 321 15 125 

Ikke-vestlige lande 8 051 7 298 753 14 801 8 065 6 736 22 852 15 363 7 489 

EU-lande 8 941 9 071 -130 25 924 11 656 14 268 34 865 20 727 14 138 

Heraf: Belgien 215 231 -16 274 160 114 489 391 98 

Bulgarien 25 16 9 1 100 218 882 1 125 234 891 

Finland 34 47 -13 401 368 33 435 415 20 

Frankrig 501 432 69 1 267 762 505 1 768 1 194 574 

Grækenland 105 73 32 350 95 255 455 168 287 

Italien 245 169 76 1 117 481 636 1 362 650 712 

Letland 25 15 10 1 039 328 711 1 064 343 721 

Litauen 17 13 4 2 008 605 1 403 2 025 618 1 407 

Nederlandene 241 276 -35 731 401 330 972 677 295 

Polen 100 79 21 4 024 1 602 2 422 4 124 1 681 2 443 

Rumænien 26 24 2 3 236 583 2 653 3 262 607 2 655 

Slovakiet 28 27 1 355 174 181 383 201 182 

Spanien 770 682 88 1 327 697 630 2 097 1 379 718 

Storbritannien 1 785 2 070 -285 1 466 707 759 3 251 2 777 474 

Sverige 2 967 2 899 68 2 011 1 464 547 4 978 4 363 615 

Tjekkiet 41 46 -5 342 166 176 383 212 171 

Tyskland 1 309 1 432 -123 3 106 2 073 1 033 4 415 3 505 910 

Ungarn 28 29 -1 620 244 376 648 273 375 

Østrig 73 108 -35 279 195 84 352 303 49 

Øvrige Europa 1 606 2 296 -690 6 164 5 186 978 7 770 7 482 288 

Heraf: Island 69 105 -36 862 1 144 -282 931 1 249 -318 

Norge 940 1 421 -481 2 290 2 087 203 3 230 3 508 -278 

Rusland 33 41 -8 400 94 306 433 135 298 

Schweiz 321 372 -51 222 212 10 543 584 -41 

Tyrkiet 113 204 -91 549 400 149 662 604 58 

Ukraine 21 26 -5 1 333 862 471 1 354 888 466 

Afrika 912 658 254 1 266 304 962 2 178 962 1 216 

Nordamerika 1 859 2 094 -235 3 445 1 873 1 572 5 304 3 967 1 337 

Heraf: Canada 232 293 -61 477 295 182 709 588 121 

USA 1 627 1 801 -174 2 968 1 578 1 390 4 595 3 379 1 216 

Syd- og Mellemamerika 467 410 57 869 452 417 1 336 862 474 

Heraf: Brasilien 98 104 -6 322 186 136 420 290 130 

Asien 2 608 2 648 -40 9 662 3 481 6 181 12 270 6 129 6 141 

Heraf: Afghanistan 30 37 -7 678 22 656 708 59 649 

Filippinerne 101 103 -2 1 370 377 993 1 471 480 991 

Indien 136 148 -12 1 773 1 064 709 1 909 1 212 697 

Iran 44 16 28 580 61 519 624 77 547 

Japan 66 67 -1 285 198 87 351 265 86 

Kina 549 629 -80 1 248 738 510 1 797 1 367 430 

Nepal 28 19 9 460 72 388 488 91 397 

Pakistan 104 55 49 587 85 502 691 140 551 

Singapore 138 186 -48 237 101 136 375 287 88 

Syrien 100 41 59 660 12 648 760 53 707 

Thailand 285 291 -6 496 168 328 781 459 322 

Oceanien 865 906 -41 707 368 339 1 572 1 274 298 

Heraf: Australien 677 730 -53 573 314 259 1 250 1 044 206 

Statsløse og uoplyst 251 343 -92 162 2 045 -1 883 413 2 388 -1 975 

Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde 

indplaceret for sig selv og ikke under Nordamerika. 


www.statistikbanken.dk/van1aar og van2aar 



Tabel 22 

Opholdstilladelser givet i Danmark 

2000 2005 2010 2011* 

I alt 34 881 40 392 59 019 57 543 

I asylsager 5 156 1 147 2 124 2 250 

Flygtningestatus 4 388 853 1 961 2 058 

Heraf: Konventionsstatus 1 327 167 797 . . . 

De facto-status 2 541 202 669 . . . 

Kvoteflygtninge 464 483 494 . . . 

Andet grundlag 768 294 163 192 

Heraf: Humanitær opholdstilladelse 31 186 111 . . . 

Familiesammenføring 12 571 3 522 4 768 2 914 

Ægtefæller og samlevende 6 399 2 498 3 583 2 097 

Mindreårige børn 5 934 1 011 899 743 

Andre familiemedlemmer 238 13 286 74 

EF/EØS-beviser 5 925 9 916 25 361 27 411 

Tilladelser til arbejde . . . 2 745 10 649 11 778 

Tilladelser til uddannelse . . . 4 593 8 954 9 033 

Øvrige grunde . . . 2 578 5 758 6 600 

Andre opholdstilladelser 11 229 25 807 26 766 24 968 

Arbejdstilladelser 2 195 12 083 12 010 10 616 

Tilladelser til uddannelse 4 239 6 990 5 751 5 754 

Øvrige grunde 4 795 6 734 9 005 8 598 

Anm.: Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention 

for, hvornår en person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, 

men kan få asyl efter de danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" 

grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR. Tallene for familiesammenføringer 

indeholder ikke tilladelser til børn født i Danmark. 

Kilde: Udlændingeservice 

Nye tal forventes offentliggjort maj 2013 

www.statistikbanken.dk/van6 og van7 

Tabel 23 Indenlandske flytninger. 2011 

Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 141 700 137 602 279 302 271 486 270 966 542 452 413 186 408 568 821 754 

0-4 år 8 504 8 051 16 555 18 004 17 389 35 393 26 508 25 440 51 948 

5-9 år 4 444 4 507 8 951 15 648 14 829 30 477 20 092 19 336 39 428 

10-14 år 4 084 4 165 8 249 13 414 13 084 26 498 17 498 17 249 34 747 

15-19 år 13 709 16 975 30 684 21 310 25 133 46 443 35 019 42 108 77 127 

20-24 år 36 336 38 788 75 124 51 562 53 387 104 949 87 898 92 175 180 073 

25-29 år 21 698 19 583 41 281 36 754 34 047 70 801 58 452 53 630 112 082 

30-34 år 14 437 11 722 26 159 26 068 23 106 49 174 40 505 34 828 75 333 

35-39 år 10 344 7 927 18 271 21 163 19 133 40 296 31 507 27 060 58 567 

40-44 år 7 612 5 771 13 383 16 818 15 341 32 159 24 430 21 112 45 542 

45-49 år 6 412 5 582 11 994 14 311 13 533 27 844 20 723 19 115 39 838 

50-54 år 4 546 4 258 8 804 9 449 9 010 18 459 13 995 13 268 27 263 

55-59 år 3 141 3 083 6 224 6 757 6 276 13 033 9 898 9 359 19 257 

60-64 år 2 732 2 764 5 496 5 325 5 080 10 405 8 057 7 844 15 901 

65-69 år 1 819 1 722 3 541 4 400 4 660 9 060 6 219 6 382 12 601 

70-74 år 875 910 1 785 2 780 3 566 6 346 3 655 4 476 8 131 

75-79 år 467 622 1 089 2 507 3 418 5 925 2 974 4 040 7 014 

80-84 år 292 460 752 2 265 3 537 5 802 2 557 3 997 6 554 

85-89 år 166 421 587 1 859 3 413 5 272 2 025 3 834 5 859 

90-94 år 69 211 280 851 2 234 3 085 920 2 445 3 365 

95 år + 13 80 93 241 790 1 031 254 870 1 124 


www.statistikbanken.dk/fly33 og fly66 



Tabel 24 

Gennemsnitsaldre i befolkningen 

2002 2012 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

alder i år 

Alle 38,1 40,4 39,3 39,6 41,5 40,5 

Ugift, 18 år + 33,4 32,6 33,0 34,6 33,3 34,0 

Gift / separeret 52,8 50,1 51,4 55,1 52,6 53,9 

Enke / enkemand 74,2 75,5 75,3 75,5 76,9 76,6 

Fraskilt 53,2 53,7 53,5 55,6 56,0 55,9 

Registreret partnerskab 45,9 43,1 44,8 49,5 44,8 47,1 

Længstlevende af to partnere 54,9 58,9 55,6 61,3 63,8 62,0 

Ophævet partnerskab 41,2 41,0 41,1 47,2 44,7 45,8 

Personer med dansk oprindelse 38,6 41,1 39,8 40,2 42,3 41,2 

Indvandrere 37,7 39,1 38,4 39,9 40,5 40,2 

Efterkommere 11,9 11,9 11,9 15,0 15,0 15,0 



Tabel 25 

Fertilitets- og reproduktionstal 

1980 1990 1995 2000 2005 2010 2011 

Antal levendefødte 57 293 63 433 69 771 67 084 64 282 63 411 58 998 

pr. tusinde kvinder 

Summarisk fertilitetskvotient 11,2 12,3 13,3 12,6 11,9 11,4 10,6 

Generel fertilitetskvotient 46,8 48,5 53,8 53,5 52,0 50,5 46,8 

Samlet fertilitet 1 546 1 807 1 771 1 802 1 875 1 875 1 756 

Bruttoreproduktion 754 878 862 882 915 915 862 

Nettoreproduktion 742 867 853 873 908 908 856 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

www.statistikbanken.dk/fodie og fod3 

Tabel 26 

Gennemsnitsalder for fødende kvinder 

1960 1970 1980 1990 2000 2005 2010 2011 

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 28,1 28,9 29,1 . . . 

Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,7 30,2 30,6 30,7 


www.statistikbanken.dk/fod11 

Tabel 27 

Aldersbetingede fertilitetskvotienter 

1980 1990 1995 2000 2005 2010 2011 

pr. tusinde kvinder 

15-19 år 16,8 9,1 8,3 7,8 5,8 5,1 4,6 

20-24 år 101,7 71,4 61,6 51,7 43,4 43,2 39,0 

25-29 år 117,9 134,8 139,1 128,3 125,2 122,9 113,9 

30-34 år 54,6 86,9 108,5 116,7 127,1 134,5 127,1 

35-39 år 15,7 27,3 38,5 43,0 50,5 58,9 55,9 

40-44 år 2,4 3,9 5,3 6,7 8,1 10,0 10,1 

45-49 år 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,5 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 




Tabel 28 

Adoptioner 

2008 2009 

I alt Heraf: I alt Heraf: 

Drenge Piger Drenge Piger 

I alt 1 1 240 563 673 1 283 605 678 

Danmark 791 325 466 741 335 406 

Født i udlandet 445 238 207 542 270 272 

Heraf: Etiopien 65 43 22 118 56 62 

Kina 75 36 39 82 37 45 

Sydafrika 39 24 15 64 38 26 

Vietnam 34 12 22 50 20 30 

Thailand 49 27 22 40 23 17 

Colombia 32 22 10 30 19 11 

Sydkorea 20 11 9 29 15 14 

Indien 19 5 14 19 4 15 

Nigeria 6 3 3 15 6 9 

1 Der er i 2008 fire børn, der ikke har oplysninger om køn. Disse indgår derfor kun i totalen. Nye tal forventes offentliggjort december 2012 

www.statistikbanken.dk/adop3 

Tabel 29 

Legale aborter efter kvindens alder 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Antal legale aborter 

I alt 27 884 23 334 19 919 20 589 17 386 15 665 15 295 16 362 

15-19 år 4 505 4 272 3 118 3 100 2 305 1 953 2 398 2 580 

20-24 år 5 945 5 337 5 578 5 822 4 088 3 255 3 042 4 141 

25-29 år 6 452 4 550 4 033 4 949 4 120 3 430 2 932 3 002 

30-34 år 5 630 4 475 3 168 3 320 3 664 3 546 3 167 2 968 

35-39 år 3 618 3 237 2 664 2 207 2 247 2 517 2 638 2 508 

40-44 år 1 597 1 320 1 218 1 055 856 880 1 035 1 069 

45-49 år 137 143 140 136 106 84 83 94 

pr. 1.000 kvinder 

Aldersbetingede abortkvotienter 

I alt 23,7 19,0 15,6 15,7 13,4 12,5 12,4 13,0 

15-19 år 25,0 22,1 16,3 17,3 14,6 14,3 16,0 15,0 

20-24 år 32,5 29,4 28,8 30,2 22,2 19,8 21,3 25,6 

25-29 år 32,0 25,0 22,3 25,4 21,0 18,1 17,4 19,5 

30-34 år 30,8 22,2 17,4 18,3 18,6 17,8 16,6 17,1 

35-39 år 24,3 17,8 13,3 12,2 12,3 12,6 13,1 13,0 

40-44 år 11,5 8,9 6,7 5,3 4,7 4,8 5,2 5,3 

45-49 år 1,0 1,0 1,0 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 

Samlet abortkvotient 786 632 529 547 470 439 450 480 

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Nye tal forventes offentliggjort december 2012 



Tabel 30 Dødelighedstavle. 2010-2011 

Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- 

Over- Aldershed 

1 hed 1 hed 1 hed 1 

levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 

døds- 

døds- døds- dødshyppig- 

hyppig- hyppig- hyppig- 

mænd kvinder mænd kvinder 

0 år 100 000 365 77,3 100 000 321 81,6 50 år 95 526 409 29,3 97 555 295 32,8 

1 år 99 635 25 76,6 99 679 13 80,9 51 år 95 135 418 28,4 97 267 284 31,9 

2 år 99 610 18 75,6 99 666 13 79,9 52 år 94 738 518 27,5 96 991 317 31,0 

3 år 99 592 15 74,6 99 653 6 78,9 53 år 94 247 621 26,7 96 684 372 30,1 

4 år 99 577 - 73,6 99 647 - 77,9 54 år 93 662 651 25,8 96 325 430 29,2 

5 år 99 577 9 72,6 99 647 3 76,9 55 år 93 053 666 25,0 95 911 463 28,3 

6 år 99 568 3 71,6 99 644 13 75,9 56 år 92 433 783 24,2 95 467 440 27,5 

7 år 99 565 9 70,6 99 631 10 74,9 57 år 91 709 852 23,3 95 046 535 26,6 

8 år 99 556 12 69,6 99 621 16 73,9 58 år 90 928 855 22,5 94 538 622 25,7 

9 år 99 544 6 68,7 99 605 6 72,9 59 år 90 151 962 21,7 93 950 530 24,9 

10 år 99 538 6 67,7 99 599 9 71,9 60 år 89 283 958 20,9 93 452 638 24,0 

11 år 99 532 9 66,7 99 590 9 71,0 61 år 88 428 1 077 20,1 92 856 721 23,2 

12 år 99 523 9 65,7 99 581 6 70,0 62 år 87 475 1 247 19,3 92 186 705 22,3 

13 år 99 514 11 64,7 99 575 3 69,0 63 år 86 384 1 362 18,6 91 536 799 21,5 

14 år 99 503 23 63,7 99 572 6 68,0 64 år 85 208 1 493 17,8 90 804 932 20,7 

15 år 99 480 11 62,7 99 566 23 67,0 65 år 83 936 1 564 17,1 89 958 1 079 19,8 

16 år 99 470 11 61,7 99 543 11 66,0 66 år 82 623 1 786 16,4 88 988 1 017 19,1 

17 år 99 459 28 60,7 99 532 24 65,0 67 år 81 147 1 784 15,6 88 083 1 095 18,2 

18 år 99 431 30 59,7 99 508 6 64,0 68 år 79 700 2 024 14,9 87 118 1 239 17,4 

19 år 99 401 57 58,7 99 502 18 63,0 69 år 78 087 2 108 14,2 86 039 1 349 16,7 

20 år 99 344 82 57,8 99 484 21 62,0 70 år 76 441 2 318 13,5 84 878 1 506 15,9 

21 år 99 262 46 56,8 99 464 45 61,0 71 år 74 669 2 810 12,8 83 600 1 631 15,1 

22 år 99 216 74 55,8 99 419 25 60,1 72 år 72 570 2 992 12,2 82 236 1 881 14,4 

23 år 99 142 55 54,9 99 395 22 59,1 73 år 70 399 3 504 11,5 80 689 2 235 13,6 

24 år 99 088 68 53,9 99 373 19 58,1 74 år 67 932 3 417 10,9 78 885 2 466 12,9 

25 år 99 021 60 53,0 99 354 6 57,1 75 år 65 611 3 940 10,3 76 940 2 823 12,2 

26 år 98 961 78 52,0 99 347 13 56,1 76 år 63 026 4 564 9,7 74 768 3 124 11,6 

27 år 98 883 40 51,0 99 334 20 55,1 77 år 60 149 5 067 9,2 72 432 3 267 10,9 

28 år 98 844 29 50,0 99 314 33 54,1 78 år 57 102 5 865 8,6 70 066 4 020 10,3 

29 år 98 815 59 49,1 99 282 16 53,1 79 år 53 752 5 715 8,1 67 250 4 375 9,7 

30 år 98 757 80 48,1 99 266 18 52,2 80 år 50 680 6 415 7,6 64 308 4 916 9,1 

31 år 98 678 66 47,1 99 248 27 51,2 81 år 47 429 7 663 7,1 61 147 5 078 8,6 

32 år 98 613 90 46,2 99 221 47 50,2 82 år 43 795 8 444 6,6 58 041 6 080 8,0 

33 år 98 524 96 45,2 99 175 29 49,2 83 år 40 096 9 259 6,2 54 512 6 613 7,5 

34 år 98 429 75 44,2 99 146 28 48,2 84 år 36 384 9 690 5,8 50 907 7 252 7,0 

35 år 98 355 106 43,3 99 118 51 47,2 85 år 32 858 11 932 5,3 47 215 8 462 6,5 

36 år 98 250 87 42,3 99 067 45 46,2 86 år 28 938 12 555 5,0 43 220 8 882 6,0 

37 år 98 165 128 41,4 99 022 24 45,3 87 år 25 305 14 089 4,6 39 381 11 260 5,6 

38 år 98 039 116 40,4 98 999 33 44,3 88 år 21 739 15 447 4,3 34 947 11 244 5,2 

39 år 97 926 145 39,5 98 967 59 43,3 89 år 18 381 17 046 4,0 31 018 13 063 4,8 

40 år 97 784 139 38,5 98 908 77 42,3 90 år 15 248 17 282 3,7 26 966 14 151 4,4 

41 år 97 647 144 37,6 98 832 81 41,4 91 år 12 613 20 677 3,4 23 150 15 801 4,1 

42 år 97 506 174 36,6 98 752 83 40,4 92 år 10 005 22 975 3,1 19 492 18 449 3,8 

43 år 97 337 161 35,7 98 670 94 39,4 93 år 7 706 26 065 2,9 15 896 18 998 3,5 

44 år 97 180 262 34,7 98 577 145 38,5 94 år 5 698 25 144 2,8 12 876 21 384 3,2 

45 år 96 926 253 33,8 98 434 163 37,5 95 år 4 265 28 919 2,5 10 123 22 504 3,0 

46 år 96 680 253 32,9 98 274 173 36,6 96 år 3 032 29 727 2,4 7 845 26 350 2,7 

47 år 96 436 255 32,0 98 104 156 35,6 97 år 2 130 37 105 2,1 5 778 31 097 2,5 

48 år 96 190 345 31,1 97 952 173 34,7 98 år 1 340 36 662 2,1 3 981 27 864 2,4 

49 år 95 858 346 30,2 97 782 233 33,7 99 år 849 35 167 2,1 2 872 30 594 2,1 

1 Tallene angiver (pr 100.000) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 

2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen. 





Tabel 31 Mænds dødsfald. 2010 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 118 22 24 376 1 192 2 515 5 045 17 488 26 780 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 1 4 - 4 21 33 53 257 373 

Tuberkulose - - - 2 5 2 2 10 21 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - 1 30 118 158 217 524 

Ondartet svulst i mavesæk - - - 2 8 48 81 122 261 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 1 12 54 154 469 690 

Ondartet svulst i endetarm - - - - 7 36 85 192 320 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - 1 - 35 208 552 1 180 1 976 

Ondartet svulst i knogler og hud - - 1 3 12 27 47 89 179 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - - 1 - 2 2 5 

Ondartet svulst i livmoderhals • • • • • • • • • 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder • • • • • • • • • 

Ondartet svulst i blærehalskirtel - - - - 1 22 194 939 1 156 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 1 - - 16 86 246 602 1 195 2 146 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - 1 1 9 20 39 131 372 573 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - - - 4 23 99 126 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme - 2 1 - 14 24 38 122 201 

Sukkersyge - - - 7 34 65 149 432 687 

Sygdomme i blod og bloddannende organer - - 1 3 8 6 20 89 127 

Mentale lidelser - - - 10 124 208 216 786 1 344 

Hjernehindebetændelse - - - 1 7 4 5 6 23 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 2 2 3 15 44 62 119 542 789 

Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - - 2 2 22 26 

Blodtryksforhøjelse - - - 1 8 19 58 304 390 

Iskæmiske hjertesygdomme - - - 5 68 174 447 1 977 2 671 

Andre hjertesygdomme - - 2 10 44 80 190 1 239 1 565 

Karsygdomme i hjerne - - - 3 40 78 227 1 304 1 652 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 1 5 23 81 372 482 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 1 14 11 22 66 114 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - 1 - - - - - 4 5 

Lungebetændelse - - - 5 14 35 73 763 890 

Bronkitis, udvidede lunger og astma - - - - 11 72 225 1 161 1 469 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - - 3 9 14 48 206 280 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 11 30 34 141 216 

Sygdomme i lever og galdeveje - - - 5 79 212 244 144 684 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer - - - 4 21 47 94 302 468 

Nyrebetændelse - - - - - 1 1 15 17 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - - - - 37 37 

Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - 1 7 27 323 358 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen • • • • • • • • • 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv 1 - 1 2 7 9 9 112 141 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 7 - 1 1 2 2 1 1 15 

Andre medfødte misdannelser 13 2 1 1 3 6 7 3 36 

Sygdomme hos nyfødte 46 - - - - - - - 46 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - - 165 165 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 43 5 - 34 92 205 390 1 270 2 039 

Motorkøretøjsulykker - 1 6 57 36 28 21 34 183 

Andre ulykker 2 4 - 67 94 90 56 249 562 

Selvmord - - - 60 101 92 65 88 406 

Andre ydre årsager 1 - 2 14 26 17 4 7 71 

Dødsårsag ikke oplyst 1 1 - 3 28 37 55 88 59 271 

1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 




Tabel 32 Kvinders dødsfald. 2010 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 98 11 23 166 692 1 518 3 368 21 738 27 614 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 1 1 - 1 13 12 41 414 483 

Tuberkulose - - - 1 1 3 1 5 11 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - 1 - - 9 23 52 101 186 

Ondartet svulst i mavesæk - - - 1 13 12 25 85 136 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 1 17 61 104 540 723 

Ondartet svulst i endetarm - - - - 10 17 47 151 225 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 1 46 215 489 1 006 1 757 

Ondartet svulst i knogler og hud - - - 5 7 14 34 86 146 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - 6 78 170 298 651 1 203 

Ondartet svulst i livmoderhals - - - 3 21 14 26 50 114 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder - - - - 3 6 39 114 162 

Ondartet svulst i blærehalskirtel - - - - - - - 2 2 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer - - 3 21 97 221 483 1 378 2 203 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv 1 - 1 8 14 25 79 310 438 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - 2 4 3 18 107 134 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 3 2 - 4 7 12 32 336 396 

Sukkersyge - - - 4 6 28 65 424 527 

Sygdomme i blod og bloddannende organer - - - - 1 4 9 144 158 

Mentale lidelser - - - 7 20 61 79 1 530 1 697 

Hjernehindebetændelse - - - 1 1 3 2 13 20 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3 1 3 6 19 44 90 826 992 

Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - - 1 2 35 38 

Blodtryksforhøjelse - - - - 2 6 32 455 495 

Iskæmiske hjertesygdomme - - - 2 14 47 146 2 123 2 332 

Andre hjertesygdomme - - 1 4 13 33 91 1 631 1 773 

Karsygdomme i hjerne - - - 3 34 48 140 1 879 2 104 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - - 1 8 41 351 401 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 2 6 12 13 96 129 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - - - 1 1 4 6 

Lungebetændelse - - - 2 4 12 41 976 1 035 

Bronkitis, udvidede lunger og astma 1 - - - 11 60 256 1 495 1 823 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - 1 1 5 5 29 193 234 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 3 11 27 249 290 

Sygdomme i lever og galdeveje - 1 - 1 41 89 114 180 426 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 1 - - 3 10 16 64 489 583 

Nyrebetændelse - - - - - - 1 12 13 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - - 1 4 50 55 

Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - 2 8 17 285 312 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen - - - - - - - - - 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv - - - 1 1 9 24 227 262 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 4 - - - 1 - 1 - 6 

Andre medfødte misdannelser 9 1 - 4 5 9 4 2 34 

Sygdomme hos nyfødte 33 1 1 - - - - 1 36 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - 2 544 546 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 41 1 4 12 55 97 204 1 668 2 082 

Motorkøretøjsulykker - - 6 20 14 3 12 31 86 

Andre ulykker - 2 - 7 28 30 33 401 501 

Selvmord - - - 16 35 43 30 32 156 

Andre ydre årsager - - 2 7 12 9 6 6 42 

Dødsårsag ikke oplyst 1 1 - 1 9 8 12 20 50 101 

1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 




Tabel 33 

Døde 


2010 2011 2010 2011 2010 2011 

I alt 26 762 25 939 27 606 26 577 54 368 52 516 

0-4 år 140 130 109 118 249 248 

5-9 år 12 11 9 19 21 30 

10-14 år 12 17 14 13 26 30 

15-19 år 59 55 30 27 89 82 

20-24 år 94 90 43 39 137 129 

25-29 år 101 80 31 25 132 105 

30-34 år 117 134 62 57 179 191 

35-39 år 213 220 96 87 309 307 

40-44 år 368 329 215 189 583 518 

45-49 år 607 590 380 387 987 977 

50-54 år 1 025 889 603 560 1 628 1 449 

55-59 år 1 488 1 387 914 864 2 402 2 251 

60-64 år 2 255 2 050 1 453 1 347 3 708 3 397 

65-69 år 2 787 2 907 1 914 1 866 4 701 4 773 

70-74 år 3 257 3 092 2 357 2 301 5 614 5 393 

75-79 år 3 715 3 747 3 329 3 171 7 044 6 918 

80-84 år 4 231 3 978 4 411 4 168 8 642 8 146 

85-89 år 3 727 3 624 5 403 4 986 9 130 8 610 

90-94 år 1 885 2 022 4 040 4 141 5 925 6 163 

95 år + 669 587 2 193 2 212 2 862 2 799 



Tabel 34 

Ikke-naturlige dødsfald 

2008 2009 2010 

Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 1 470 922 2 392 1 367 845 2 212 1 222 785 2 007 

Motorkøretøjsulykker, i alt 276 98 374 207 94 301 183 86 269 

Heraf: Person i personbil 118 52 170 106 45 151 79 49 128 

Fodgænger 29 20 49 33 29 62 33 19 52 

Motorcyklist 57 5 62 35 5 40 33 4 37 

Cyklist 39 17 56 17 11 28 21 10 31 

Person i åben/lukket varevogn 14 1 15 6 - 6 5 1 6 

Andre ulykker, i alt 681 583 1 264 580 558 1 138 562 501 1 063 

Heraf: Faldulykker 141 175 316 153 207 360 199 259 458 

Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer 125 41 166 149 62 211 144 36 180 

Ild 51 33 84 36 27 63 29 33 62 

Kvælning 31 14 45 18 9 27 37 21 58 

Drukning 28 6 34 23 4 27 21 8 29 

Selvmord, i alt 415 182 597 477 145 622 406 156 562 

Heraf: Hængning, strangulation og kvælning 192 55 247 231 47 278 168 42 210 

Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 83 84 167 82 62 144 93 82 175 

Skud fra skydevåben 54 4 58 65 1 66 73 1 74 

Spring fra højde 20 13 33 16 9 25 18 9 27 

Drukning 22 17 39 24 15 39 13 8 21 

Spring foran/læggen sig foran genstand i bevægelse 20 3 23 22 5 27 17 4 21 

Andre ydre årsager, i alt 98 59 157 103 48 151 71 42 113 

Heraf: Voldshandling 29 14 43 29 14 43 22 20 42 

Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 1 52 33 85 47 24 71 31 9 40 

Drukning 1 5 3 8 7 4 11 5 4 9 

Ild 1 3 1 4 2 1 3 2 1 3 

Fald 1 1 1 2 5 1 6 2 1 3 

1 Uvist om ulykke eller forsætlig handling. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 




Tabel 35 

Middellevetid 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

2010- 

2011 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

2010- 

2011 

mænd 

0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 77,3 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 81,6 

5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 72,6 61,6 72,4 73,2 73,4 75,1 76,9 

10 år 55,6 62,3 62,4 63,3 65,6 67,7 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 71,9 

20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 57,8 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 62,0 

30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 48,1 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 52,2 

40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 38,5 32,0 38,4 39,1 39,2 40,7 42,3 

50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 29,3 24,0 29,4 29,9 30,0 31,4 32,8 

60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 20,9 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 24,0 

70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 13,5 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 15,9 

80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 7,6 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 9,1 

90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 3,7 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 4,4 

kvinder 

Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis 

dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. 


www.statistikbanken.dk/hisb8 og hisb9 

Tabel 36 

Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

antal personer 

Sessionsresultat 

I alt 29 625 28 587 28 414 27 646 27 660 28 954 31 933 33 120 39 901 36 014 37 897 

Bedømt egnet 16 638 15 342 15 245 14 293 14 094 15 060 16 404 17 933 20 289 19 603 20 169 

Bedømt begrænset egnet 2 559 2 564 2 508 2 647 2 612 2 428 2 531 2 700 3 402 2 993 2 968 

Bedømt uegnet 10 428 10 681 10 661 10 706 10 954 11 466 12 998 12 487 16 210 13 418 14 760 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Bedømt egnet 56,2 53,7 53,7 51,7 51,0 52,0 51,4 54,1 50,8 54,4 53,2 

Bedømt begrænset egnet 8,6 9,0 8,8 9,6 9,4 8,4 7,9 8,2 8,5 8,3 7,8 

Bedømt uegnet 35,2 37,4 37,5 38,7 39,6 39,6 40,7 37,7 40,6 37,3 38,9 

pct. 


Værnepligtige 

I alt • • • 23 786 23 522 24 435 25 217 27 605 33 673 31 863 33 229 

BMI under 25 • • • 17 510 17 031 17 635 18 428 19 959 23 950 22 112 23 271 

BMI mellem 25 og 29,9 • • • 4 655 4 781 5 035 4 893 5 579 7 125 7 134 7 271 

BMI på 30 + • • • 1 621 1 710 1 765 1 896 2 067 2 598 2 617 2 687 

I alt • • • 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

BMI under 25 • • • 73,6 72,4 72,2 73,1 72,3 71,1 69,4 70,0 

BMI mellem 25 og 29,9 • • • 19,6 20,3 20,6 19,4 20,2 21,2 22,4 21,9 

BMI på 30 + • • • 6,8 7,3 7,2 7,5 7,5 7,7 8,2 8,1 

Gennemsnitshøjde 180,1 180,2 180,1 180,3 180,4 180,3 180,1 179,9 180,2 180,3 180,2 

pct. 

cm. 

Anm.: BMI er en forkortelse af det engelske udtryk ”Body mass index”. Det beregnes som 

kropsvægten divideret med højden 2 . Ved BMI mindre end 18,5 betegnes man som undervægtig, ved 

BMI mellem 18,5-24,9 betegnes man som normalvægtig, ved BMI mellem 25-29,9 betegnes man som 

overvægtig og ved BMI på 30 eller derover betegnes man som svær overvægtig. 

Kilde: Forsvarets Rekruttering 



Tabel 37 Husstande. 2012 

1. januar 

Enlig mand 

med/uden 

børn 

Enlig kvinde 

med/uden 

børn 

Ægtepar 

med/uden 

børn 

Par i øvrigt 

med/uden 

børn 

Ikke-hjemmeboende 

børn 

u. 18 år 

I alt 

Andre 

husstande 

i alt 

Husstande 

i alt 

husstande med 1 familie 

I alt 495 458 660 879 954 155 297 272 1 402 2 409 166 184 387 2 593 553 

1 person 468 396 529 590 • • 1 402 999 388 • 999 388 

2 personer 20 630 71 422 522 806 173 958 • 788 816 67 238 856 054 

3 personer 5 369 45 951 134 800 61 427 • 247 547 54 539 302 086 

4 personer 911 11 018 209 783 47 978 • 269 690 25 852 295 542 

5 personer 126 2 144 72 060 11 352 • 85 682 18 587 104 269 

6 personer + 26 754 14 706 2 557 • 18 043 18 171 36 214 



Tabel 38 Familier. 2012 

1. januar 

Enlige 

Ægtepar 

Andre 

par 

I alt Enlige Ægtepar 

Andre 

par 

I alt 

Ikkehjemmeboende 

børn under 

18 år 

Familier 

i alt 

familier uden børn under 25 år 

familier med børn under 25 år 

I alt 1 340 003 561 882 178 396 2 080 281 175 004 465 253 130 573 770 830 16 545 2 867 656 

1 person 1 340 003 • • 1 340 003 • • • • 16 545 1 356 548 

2 personer • 561 882 178 396 740 278 103 794 • • 103 794 • 844 072 

3 personer • • • • 55 203 148 428 65 349 268 980 • 268 980 

4 personer • • • • 12 784 223 065 50 434 286 283 • 286 283 

5 personer • • • • 2 412 77 596 12 036 92 044 • 92 044 

6 personer + • • • • 811 16 164 2 754 19 729 • 19 729 





Tabel 39 Børn. 2012 

Børn, der bor hos: 

Enlig far Enlig mor Ægtepar Registreret 

partnerskab 

Samlevende 

par 

Samboende 

par 

Ikkehjemmeboende 

børn under 

18 år 

I alt 

Alle børn 39 272 227 341 896 074 1 647 165 217 47 205 16 545 1 393 301 

0-2 år 1 108 18 829 108 153 603 56 271 1 607 745 187 316 

3-5 år 2 597 27 774 130 329 338 32 908 3 343 1 104 198 393 

6-8 år 3 839 31 424 132 762 212 21 685 5 610 1 425 196 957 

9-11 år 5 016 35 918 131 214 160 17 233 7 758 2 016 199 315 

12-14 år 6 417 38 778 131 912 154 14 458 9 482 3 276 204 477 

15-17 år 8 843 41 796 133 482 112 12 489 10 567 7 979 215 268 

18 år + 11 452 32 822 128 222 68 10 173 8 838 • 191 575 



Tabel 40 Børn og unge, hvis forældre er døde. 2012 

Børn der både 

har far og mor 

Børn der har far, 

men hvor mor 

er død 

Børn der har mor, 

men hvor far 

er død 

Børn hvor 

begge forældre 

er døde 

En eller begge 

forældre 

uoplyst 

I alt 

Alle børn 1 161 216 4 730 11 337 193 24 813 1 177 476 

Alder på barn: 

0 år 56 220 1 21 - 3 064 59 306 

1 år 62 922 13 43 - 1 190 64 168 

2 år 62 558 32 87 - 1 165 63 842 

3 år 64 978 39 111 2 1 228 66 358 

4 år 64 247 59 156 - 1 067 65 529 

5 år 65 023 91 220 2 1 170 66 506 

6 år 64 130 104 263 2 1 098 65 597 

7 år 64 199 156 312 4 1 022 65 693 

8 år 63 977 184 438 4 1 064 65 667 

9 år 63 216 191 496 6 1 176 65 085 

10 år 64 170 241 592 9 1 128 66 140 

11 år 65 831 300 742 7 1 210 68 090 

12 år 65 072 344 886 9 1 123 67 434 

13 år 65 010 444 946 18 1 299 67 717 

14 år 66 133 494 1 201 16 1 482 69 326 

15 år 66 414 569 1 356 23 1 525 69 887 

16 år 68 659 679 1 641 40 1 721 72 740 

17 år 68 457 789 1 826 51 2 081 73 204 


www.statistikbanken.dk/brn9 



Tabel 41 Vielser fordelt efter ægtefællernes alder. 2011 

Under 

20 år 

20-29 

år 

30-39 

år 

Brudgommens alder 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Brudens 

gns. 

vielsesalder 

Brudens alder 

I alt 22 5 889 11 313 5 097 2 675 1 281 313 608 27 198 35,8 

Under 20 år 8 94 8 3 - - - 16 129 19,1 

20-29 år 12 4 792 3 465 246 32 6 3 301 8 857 26,6 

30-39 år - 739 6 840 1 895 205 29 1 158 9 867 34,1 

40-49 år - 23 529 2 345 941 124 8 82 4 052 44,5 

50-59 år - 1 19 303 1 184 522 33 38 2 100 54,1 

60-69 år - - - 14 125 476 129 11 755 63,8 

70 år + - - - - 4 49 134 2 189 74,8 

Uoplyst 2 240 452 291 184 75 5 - 1 249 • 

Brudgommens gns. vielsesalder 19,4 27,1 34,3 44,5 54,4 63,9 75,6 • 38,6 • 

Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 

www.statistikbanken.dk/vie207 

Tabel 42 


1920 1940 1960 1980 2000 2010 2011 

Vielser i alt 26 991 35 262 35 897 26 448 38 388 30 949 27 198 

Heraf: Kirkelige 25 331 21 910 23 728 14 473 18 172 10 956 9 862 

Borgerlige 1 660 13 352 12 169 11 669 20 172 17 538 15 147 

Registrerede partnerskaber, mænd • • • • 177 163 124 

Registrerede partnerskaber, kvinder • • • • 131 247 222 

Skilsmisser i alt 1 223 3 472 6 682 13 593 14 381 14 460 14 484 

Heraf: Varighed af ægteskab: 0 -7 år . . . . . . . . . . . . 6 812 5 730 5 680 

Varighed af ægteskab: 20 år + . . . . . . . . . . . . 2 404 2 555 2 580 

antal 

gennemsnitsalder 

Førstegangsviede, mænd 27,6 27,4 26,0 27,5 32,6 34,6 34,8 

Førstegangsviede, kvinder 25,2 24,5 22,9 24,8 30,1 32,1 32,4 

Alle viede, mænd 29,2 29,1 28,3 30,8 36,0 38,2 38,6 

Alle viede, kvinder 25,8 25,3 24,7 27,9 33,3 35,4 35,8 


www.statistikbanken.dk/vie307, ireg1, ski107 og vie1 



Tabel 43 

Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed 

1980 1990 2000 2005 2010 2011 

I alt 13 593 13 731 14 381 15 300 14 460 14 484 

Under 1 år 279 299 293 169 150 147 

1 år 594 699 686 568 641 504 

2 år 921 1 163 856 872 851 851 

3 år 1 017 1 152 1 148 1 088 911 922 

4 år 955 900 1 149 1 277 891 845 

5 år 909 765 1 001 1 107 849 830 

6-7 år 1 321 1 216 1 679 1 763 1 437 1 581 

8-9 år 1 102 920 1 351 1 416 1 532 1 447 

10-14 år 2 534 1 918 2 460 2 816 2 747 2 876 

15-19 år 1 691 1 550 1 354 1 832 1 896 1 901 

20-24 år 1 037 1 495 1 031 1 008 1 168 1 207 

25 år + 1 033 1 554 1 369 1 383 1 219 1 234 

Uoplyst 200 100 4 1 168 139 

Nye tal forventes offentliggjort i marts 2013 


Tabel 44 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 2011 

18-19 

år 

20-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Kvindens alder 

mandens alder 

I alt - 492 3 584 5 763 3 061 1 099 229 256 14 484 

15-19 år - 3 - - - - - - 3 

20-29 år - 378 482 74 5 - - 57 996 

30-39 år - 90 2 597 1 646 168 20 4 94 4 619 

40-49 år - 8 430 3 636 1 282 154 15 62 5 587 

50-59 år - - 20 309 1 433 476 34 31 2 303 

60-69 år - - 1 20 122 414 98 8 663 

70 år + - - 1 - 6 22 75 4 108 

Uoplyst - 13 53 78 45 13 3 - 205 





Tabel 45 De hyppigst anvendte navne til børn født i 2010 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte drenge 

Placering 

i 2009 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte piger 

Placering 

i 2009 

drenge 

1 William 806 25 (3) 1 Isabella 685 22 (7) 

2 Noah 716 22 (5) 2 Ida 635 21 (2) 

3 Lucas 626 19 (2) 3 Anna 573 19 (6) 

4 Victor 616 19 (6) 4 Emma 559 18 (3) 

5 Mikkel 587 18 (1) 5 Mathilde 552 18 (9) 

6 Magnus 581 18 (7) 6 Caroline 537 17 (5) 

7 Frederik 579 18 (9) 7 Maja 531 17 (12) 

8 Mathias 575 18 (10) 8 Freja 517 17 (1) 

9 Oliver 556 17 (8) 9 Sofie 516 17 (8) 

10 Emil 546 17 (4) 10 Laura 466 15 (11) 

11 Oscar 531 17 (11) 11 Lærke 465 15 (4) 

12 Sebastian 513 16 (15) 12 Sara 422 14 (10) 

13 Gustav 492 15 (12) 13 Josefine 419 14 (18) 

14 Alexander 485 15 (13) 14 Sofia 394 13 (14) 

15 Malthe 477 15 (14) 15 Alberte 392 13 (23) 

16 Mads 470 15 (18) 16 Clara 391 13 (13) 

17 Christian 469 15 (16) 17 Liva 372 12 (21) 

18 Elias 440 14 (19) 18 Victoria 372 12 (16) 

19 Marcus 427 13 (20) 19 Julie 355 12 (15) 

20 Tobias 413 13 (17) 20 Emilie 352 11 (20) 

piger 

Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger 

summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt. 

Nye tal forventes offentliggjort juli 2012 

www.dst.dk/navne 

Tabel 46 De hyppigst anvendte navne i Danmark. 2012 

1. januar 

Antal 

i 2012 

Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2011 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2011 

Pr. 

tusinde 

drenge 

1 Jens 50 697 18 51 441 19 1 Anne 47 466 17 47 682 17 

2 Peter 50 336 18 50 649 18 2 Kirsten 45 268 16 45 881 16 

3 Lars 46 209 17 46 440 17 3 Hanne 40 595 14 40 892 15 

4 Michael 45 617 16 45 722 17 4 Mette 39 225 14 39 337 14 

5 Henrik 43 258 16 43 438 16 5 Anna 36 001 13 36 296 13 

6 Søren 42 498 15 42 796 16 6 Helle 34 665 12 34 782 12 

7 Thomas 42 258 15 42 310 15 7 Susanne 31 949 11 32 077 11 

8 Niels 40 048 14 40 690 15 8 Lene 31 617 11 31 728 11 

9 Jan 39 639 14 39 873 14 9 Maria 28 183 10 27 961 10 

10 Jørgen 38 145 14 38 991 14 10 Karen 28 063 10 28 804 10 

11 Hans 38 062 14 38 888 14 11 Inge 27 946 10 28 512 10 

12 Christian 37 318 13 37 264 14 12 Marianne 27 689 10 27 783 10 

13 Martin 37 291 13 37 377 14 13 Lone 26 001 9 26 084 9 

14 Anders 34 987 13 35 080 13 14 Bente 25 664 9 25 909 9 

15 Morten 34 423 12 34 557 13 15 Camilla 24 705 9 24 692 9 

16 Jesper 34 307 12 34 350 12 16 Pia 24 605 9 24 665 9 

17 Ole 34 130 12 34 597 13 17 Inger 24 458 9 25 180 9 

18 Per 33 613 12 33 927 12 18 Jette 24 207 9 24 321 9 

19 Erik 32 885 12 33 567 12 19 Charlotte 23 911 8 23 957 9 

20 Mads 30 277 11 29 891 11 20 Louise 23 881 8 23 874 9 

piger 

Nye tal forventes offentliggjort januar 2013 




Tabel 47 De hyppigst anvendte efternavne i Danmark. 2012 

1. januar 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2011 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2011 

Pr. 

tusinde 

1 Jensen 268 346 48 271 607 49 26 Frederiksen 20 592 4 20 692 4 

2 Nielsen 267 030 48 269 921 49 27 Laursen 18 458 3 18 490 3 

3 Hansen 223 478 40 226 040 41 28 Henriksen 17 743 3 17 780 3 

4 Pedersen 168 268 30 170 061 31 29 Lund 17 186 3 17 197 3 

5 Andersen 162 563 29 163 554 29 30 Schmidt 15 869 3 15 849 3 

6 Christensen 122 199 22 123 157 22 31 Holm 15 703 3 15 660 3 

7 Larsen 119 299 21 120 451 22 32 Eriksen 15 073 3 15 093 3 

8 Sørensen 114 366 20 115 251 21 33 Kristiansen 14 031 3 14 070 3 

9 Rasmussen 96 958 17 97 811 18 34 Simonsen 13 188 2 13 199 2 

10 Jørgensen 90 695 16 91 521 16 35 Clausen 13 172 2 13 202 2 

11 Petersen 82 195 15 83 266 15 36 Svendsen 11 898 2 11 919 2 

12 Madsen 65 686 12 66 150 12 37 Andreasen 11 875 2 11 924 2 

13 Kristensen 61 623 11 61 957 11 38 Iversen 10 724 2 10 749 2 

14 Olsen 49 522 9 49 950 9 39 Østergaard 10 290 2 10 225 2 

15 Thomsen 39 557 7 39 662 7 40 Jeppesen 9 987 2 10 026 2 

16 Christiansen 37 763 7 37 974 7 41 Lauridsen 9 312 2 9 331 2 

17 Poulsen 32 667 6 32 797 6 42 Nissen 9 248 2 9 247 2 

18 Johansen 31 702 6 31 897 6 43 Vestergaard 9 241 2 9 163 2 

19 Møller 30 357 5 30 438 5 44 Mogensen 9 053 2 9 081 2 

20 Knudsen 30 019 5 30 203 5 45 Jespersen 9 002 2 9 050 2 

21 Mortensen 29 797 5 29 940 5 46 Kjær 8 929 2 8 861 2 

22 Jakobsen 28 317 5 28 397 5 47 Jepsen 8 683 2 8 698 2 

23 Jacobsen 24 788 4 24 936 4 48 Nørgaard 8 633 2 8 570 2 

24 Olesen 22 970 4 23 055 4 49 Frandsen 8 624 2 8 658 2 

25 Mikkelsen 22 858 4 22 860 4 50 Søndergaard 7 913 1 7 852 1 





Tabel 48 

Folketingsvalgene, oversigt 

8. februar 2005 13. november 2007 15. september 2011 

Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland 

Vælgere 4 003 616 34 166 39 447 4 022 920 34 529 39 706 4 079 910 35 047 40 937 

Afgivne stemmer 3 384 560 24 966 23 525 3 483 533 23 214 25 589 3 579 675 20 964 23 546 

Ugyldige stemmer 27 348 94 417 24 113 149 484 34 307 290 1 048 

Gyldige stemmer 3 357 212 24 872 23 108 3 459 420 23 065 25 105 3 545 368 20 674 22 498 

Heraf personlige 1 689 703 23 392 22 342 1 756 636 21 518 24 564 1 777 853 19 307 21 663 

Stemmeprocent 84,5 73,1 59,6 86,6 67,2 64,4 87,7 59,8 57,5 

Ugyldighedsprocent 0,8 0,4 1,8 0,7 0,6 1,9 1,0 1,4 4,5 

Personlig stemmeprocent 50,3 94,0 96,7 50,8 93,3 97,8 50,1 93,4 96,3 

Kandidater 947 111 16 808 94 16 804 74 16 

Heraf kvinder 299 33 6 260 34 9 267 28 8 

Valgte 175 2 2 175 2 2 175 2 2 

Heraf kvinder 66 - - 66 - 1 68 - 2 

Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. 

af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. 

Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 

www.statistikbanken.dk/fv11tot 



Tabel 49 Valgte ved folketingsvalget. 15. september 2011 

A B C F I K O V Ø Uden 

for 

partierne 

I alt 

Hele landet 44 17 8 16 9 - 22 47 12 - 175 

Heraf kvinder 16 9 3 9 3 - 7 17 4 - 68 

Hovedstaden 10 7 3 5 3 - 5 11 5 - 49 

Heraf kvinder 6 3 1 3 - - 1 3 2 - 19 

Københavns Storkreds 3 3 1 3 1 - 2 3 3 - 19 

Heraf kvinder 3 1 - 2 - - - - 2 - 8 

Københavns omegns Storkreds 4 2 1 1 1 - 2 3 1 - 15 

Heraf kvinder 2 1 1 - - - - 2 - - 6 

Nordsjællands Storkreds 2 2 1 1 1 - 1 4 1 - 13 

Heraf kvinder 1 1 - 1 - - 1 1 - - 5 

Bornholms Storkreds 1 - - - - - - 1 - - 2 

Heraf kvinder - - - - - - - - - - - 

Sjælland-Syddanmark 17 5 3 6 3 - 10 18 4 - 66 

Heraf kvinder 5 4 1 4 2 - 5 7 1 - 29 

Sjællands Storkreds 7 2 1 2 1 - 4 7 2 - 26 

Heraf kvinder 1 1 - 1 - - 3 2 - - 8 

Fyns Storkreds 5 1 1 2 1 - 2 4 1 - 17 

Heraf kvinder 3 1 1 2 1 - - 1 1 - 10 

Sydjyllands Storkreds 5 2 1 2 1 - 4 7 1 - 23 

Heraf kvinder 1 2 - 1 1 - 2 4 - - 11 

Midtjylland-Nordjylland 17 5 2 5 3 - 7 18 3 - 60 

Heraf kvinder 5 2 1 2 1 - 1 7 1 - 20 

Østjyllands Storkreds 7 3 1 2 1 - 3 7 1 - 25 

Heraf kvinder 2 1 - - - - 1 4 - - 8 

Vestjyllands Storkreds 4 1 - 1 1 - 2 6 1 - 16 

Heraf kvinder 2 - - - - - - 1 - - 3 

Nordjyllands Storkreds 6 1 1 2 1 - 2 5 1 - 19 

Heraf kvinder 1 1 1 2 1 - - 2 1 - 9 

Anm.: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. 

I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten 


www.statistikbanken.dk/fv11kand 



Tabel 50 (side 1 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 

Stemme 

pct. 

Stemmefordeling i pct. 

A B C F I K O V Ø Uden for 

partierne 

Hele landet 87,7 24,8 9,5 4,9 9,2 5,0 0,8 12,3 26,7 6,7 0,1 

Hovedstaden 87,9 21,4 13,3 6,2 9,8 5,9 0,4 10,4 22,1 10,5 0,1 

Københavns Storkreds 86,4 18,9 16,7 5,5 12,4 5,8 0,3 8,4 15,2 16,6 0,1 

Østerbro 89,0 17,9 19,4 6,3 11,4 7,1 0,3 6,1 16,7 14,8 0,1 

Sundbyvester 84,9 19,5 16,5 4,6 12,4 6,6 0,2 8,9 15,2 16,0 0,1 

Indre By 84,6 13,8 21,0 6,7 11,6 8,2 0,2 4,2 15,7 18,5 0,1 

Sundbyøster 85,0 20,3 15,3 3,7 13,2 5,4 0,3 9,7 15,7 16,3 0,2 

Nørrebro 86,2 16,2 20,0 3,1 15,2 4,5 0,2 4,7 8,4 27,6 0,1 

Utterslev 81,4 21,5 14,2 4,0 14,0 4,6 0,4 9,6 11,2 20,3 0,1 

Brønshøj 86,0 22,7 13,5 4,7 13,5 4,5 0,4 11,1 14,6 14,9 0,1 

Valby 85,3 23,1 14,0 4,4 13,0 4,9 0,3 10,3 15,1 14,7 0,1 

Vesterbro 86,7 17,4 19,3 3,7 14,0 5,6 0,3 6,1 10,8 22,8 0,1 

Falkoner 90,9 15,6 20,4 9,9 10,4 7,2 0,2 6,1 17,7 12,4 0,0 

Slots 87,7 17,7 17,2 9,4 10,7 6,8 0,3 7,9 18,1 11,9 0,1 

Tårnby 88,4 22,6 8,4 5,6 8,9 4,8 0,3 17,4 24,8 7,1 0,1 

Københavns Omegns Storkreds 88,1 25,7 10,7 6,9 8,8 5,3 0,3 12,8 22,1 7,3 0,1 

Gentofte 91,3 11,9 15,1 15,0 4,8 10,2 0,3 6,9 30,8 5,1 0,0 

Lyngby 90,4 18,0 15,9 9,6 8,0 7,6 0,3 8,3 26,4 5,9 0,0 

Gladsaxe 88,2 26,0 12,7 5,4 9,7 4,7 0,4 11,6 20,3 9,2 0,1 

Rødovre 87,2 31,4 8,8 4,8 9,8 3,8 0,6 14,3 18,5 8,1 0,1 

Hvidovre 86,9 28,7 8,5 4,2 10,4 3,9 0,3 16,5 18,9 8,6 0,1 

Brøndby 85,8 30,1 7,8 5,1 9,7 3,7 0,3 16,1 20,4 6,8 0,1 

Taastrup 86,9 28,8 9,1 5,4 10,1 3,7 0,3 14,1 20,1 8,4 0,1 

Ballerup 88,2 31,8 8,2 4,6 8,4 4,2 0,4 15,1 20,5 6,8 0,1 

Nordsjællands Storkreds 90,1 18,8 11,7 6,9 7,3 7,2 0,4 10,5 31,9 5,2 0,0 

Helsingør 87,4 23,6 11,0 6,3 8,6 6,1 0,2 11,8 25,9 6,4 0,0 

Fredensborg 90,9 14,6 12,1 10,3 5,9 9,0 0,3 9,0 35,0 3,8 0,0 

Hillerød 89,8 19,1 10,6 5,1 7,5 5,8 0,9 11,3 33,9 5,8 0,0 

Frederikssund 87,5 23,7 8,0 3,8 9,0 5,0 0,4 14,1 29,9 6,0 0,0 

Egedal 92,1 19,7 13,1 6,8 7,1 7,3 0,2 10,1 30,5 5,2 0,0 

Rudersdal 92,5 12,8 15,0 9,5 5,9 10,0 0,3 6,9 35,2 4,3 0,0 

Bornholms Storkreds 85,3 35,8 5,5 2,1 7,3 1,9 2,5 10,9 26,7 7,3 0,0 

Rønne 85,5 39,3 5,6 2,3 7,3 1,8 2,1 10,2 24,7 6,7 0,0 

Aakirkeby 85,0 32,5 5,5 1,9 7,4 1,9 2,9 11,5 28,7 7,8 0,0 

Sjælland-Syddanmark 87,5 25,6 7,4 4,5 9,2 4,5 0,6 14,7 28,2 5,2 0,0 

Sjællands Storkreds 87,7 25,1 7,5 4,7 9,8 4,5 0,4 16,1 26,3 5,6 0,1 

Lolland 84,2 31,2 4,2 3,2 18,3 2,7 0,3 15,3 19,5 5,3 0,1 

Guldborgsund 86,4 31,7 5,6 3,9 10,3 3,1 0,5 16,0 23,3 5,6 0,0 

Vordingborg 87,7 27,2 6,8 4,3 10,7 4,0 0,4 15,8 23,8 7,0 0,0 

Næstved 87,5 28,8 6,7 5,3 8,9 4,3 0,5 15,3 24,8 5,2 0,0 

Faxe 88,3 22,5 7,2 5,2 8,6 4,4 0,3 17,9 28,5 5,2 0,0 

Køge 89,9 21,6 8,7 5,2 9,2 5,5 0,3 15,8 28,2 5,4 0,0 

Greve 90,3 19,6 7,7 5,8 6,4 5,8 0,3 16,6 34,0 3,8 0,0 

Roskilde 90,1 21,4 11,8 5,6 10,4 5,9 0,4 12,1 25,6 6,8 0,0 

Holbæk 87,4 25,9 8,4 4,9 9,2 4,3 0,4 14,5 26,3 6,1 0,0 

Kalundborg 86,3 25,0 6,4 3,3 9,7 3,3 0,4 19,4 26,5 5,9 0,0 

Ringsted 88,1 24,3 8,2 4,6 8,9 4,9 0,5 16,1 26,7 5,8 0,1 

Slagelse 85,7 25,7 6,1 4,1 9,7 4,6 0,3 18,3 25,6 5,4 0,2 

Fyns Storkreds 87,8 28,4 8,4 5,1 10,5 4,2 0,4 12,3 24,3 6,3 0,1 

Odense Øst 83,9 32,6 9,9 4,7 12,8 4,2 0,4 10,3 16,3 8,7 0,0 

Odense Vest 87,9 30,1 8,5 6,1 10,6 4,1 0,3 12,2 21,4 6,7 0,0 

Odense Syd 89,1 24,8 11,0 6,8 10,1 5,1 0,5 10,4 25,2 6,1 0,1 

Assens 88,4 28,9 7,1 4,8 9,3 4,2 0,5 13,4 26,5 5,2 0,0 

Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Anm. 2: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk 

Folkeparti. I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Ø: Enhedslisten. 


www.statistikbanken.dk/fv11tot 



Tabel 50 (side 2 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 

Stemme 

pct. 

Stemmefordeling i pct. 

A B C F I K O V Ø Uden for 

partierne 

Fyns Storkreds (fortsat) 

Middelfart 88,8 26,8 7,1 4,6 9,4 4,5 0,4 14,1 29,1 4,2 0,0 

Nyborg 88,8 31,1 6,7 4,2 10,4 3,9 0,3 13,6 24,6 5,1 0,1 

Svendborg 87,9 27,1 8,5 4,6 11,3 3,7 0,5 12,4 23,4 8,4 0,1 

Faaborg 88,0 26,6 8,0 4,8 9,3 3,6 0,5 13,0 28,8 5,4 0,0 

Sydjyllands Storkreds 87,1 24,1 6,6 4,0 7,7 4,9 1,0 14,8 33,1 3,8 0,0 

Sønderborg 86,6 27,4 5,9 5,1 7,1 4,4 0,5 15,4 31,1 3,1 0,0 

Aabenraa 85,8 24,9 5,7 3,4 6,0 4,2 1,0 15,6 36,0 3,1 0,0 

Tønder 85,4 24,3 5,4 3,6 6,9 4,7 1,8 13,8 36,5 2,9 0,0 

Esbjerg By 84,8 29,8 6,1 2,8 10,0 3,8 0,7 13,3 26,8 6,5 0,0 

Esbjerg Omegn 88,7 23,1 6,6 3,3 7,5 4,9 0,7 12,9 37,1 3,9 0,0 

Varde 87,7 18,8 6,1 3,0 5,9 4,5 1,7 14,2 42,9 2,8 0,0 

Vejen 87,6 21,9 5,6 3,6 6,0 5,1 1,2 15,3 38,9 2,5 0,1 

Vejle Nord 90,1 20,2 9,0 4,5 7,3 5,3 1,1 17,7 31,2 3,5 0,0 

Vejle Syd 86,4 24,0 8,2 4,2 8,4 5,8 1,1 15,9 27,7 4,7 0,0 

Fredericia 87,1 30,4 6,2 3,9 7,9 4,4 0,9 15,2 26,7 4,5 0,0 

Kolding Nord 88,0 20,5 8,2 5,1 9,4 6,3 0,7 12,9 32,6 4,3 0,0 

Kolding Syd 87,4 21,5 7,4 5,5 10,0 5,4 1,2 15,3 29,6 4,0 0,0 

Haderslev 87,0 24,2 6,2 3,7 8,4 5,1 1,3 13,8 33,4 3,9 0,0 

Midtjylland-Nordjylland 87,9 27,0 8,4 4,3 8,7 4,6 1,3 11,4 29,3 4,9 0,0 

Østjyllands Storkreds 88,5 27,2 10,4 3,7 9,0 4,9 0,6 10,4 27,3 6,3 0,0 

Aarhus Syd 90,5 26,1 13,1 4,6 9,5 5,2 0,5 7,8 25,8 7,4 0,0 

Aarhus Vest 87,2 30,3 11,5 3,6 10,0 4,1 0,6 9,9 21,9 8,0 0,1 

Aarhus Nord 88,5 27,3 14,8 3,6 11,9 5,2 0,9 7,4 19,0 9,9 0,1 

Aarhus Øst 89,7 21,7 16,7 4,5 10,6 6,3 0,6 6,0 23,9 9,7 0,0 

Djurs 86,5 29,0 7,5 3,2 7,8 3,9 0,5 13,1 30,0 4,9 0,0 

Randers Nord 86,4 36,6 5,4 2,7 7,5 3,3 0,6 12,1 27,6 4,2 0,0 

Randers Syd 86,3 32,0 6,9 3,1 7,2 4,1 0,8 11,8 29,6 4,4 0,0 

Favrskov 90,0 26,6 8,6 4,3 7,2 4,3 0,5 11,7 32,8 3,8 0,0 

Skanderborg 90,4 25,8 9,8 4,1 9,1 4,7 0,4 10,0 30,9 5,2 0,0 

Horsens 88,0 26,2 8,2 3,4 8,7 6,3 0,5 13,2 28,6 4,8 0,0 

Hedensted 89,6 21,1 6,2 3,3 6,2 5,4 1,6 15,7 37,4 2,9 0,0 

Vestjyllands Storkreds 88,4 23,0 7,3 3,8 8,1 4,9 2,9 12,2 34,3 3,5 0,0 

Struer 88,4 24,4 6,2 3,3 10,4 4,6 6,2 12,4 29,7 2,9 0,0 

Skive 87,4 29,1 7,3 2,6 8,7 4,2 0,8 12,4 31,1 3,7 0,0 

Viborg Vest 87,1 25,5 8,1 3,4 9,7 4,4 0,8 11,3 32,4 4,1 0,1 

Viborg Øst 88,7 22,3 8,1 3,5 7,6 4,8 1,3 11,7 37,2 3,3 0,1 

Silkeborg Nord 89,9 23,4 8,1 4,2 8,1 5,5 1,7 12,0 32,7 4,3 0,1 

Silkeborg Syd 89,0 25,4 9,7 4,7 9,4 5,8 0,7 10,1 28,2 5,8 0,0 

Ikast 87,9 21,6 6,0 4,7 6,0 4,6 1,7 16,1 36,4 2,7 0,1 

Herning Syd 87,0 21,9 7,3 4,7 7,0 4,9 1,9 12,1 37,0 3,1 0,0 

Herning Nord 90,5 18,0 7,0 4,3 5,8 5,0 3,5 12,2 41,8 2,4 0,0 

Holstebro 88,7 24,2 6,8 3,8 8,8 5,3 6,8 11,1 29,7 3,5 0,1 

Ringkøbing 88,5 17,5 5,7 3,3 7,1 4,3 5,1 13,3 41,3 2,3 0,0 

Nordjyllands Storkreds 86,6 30,3 6,9 5,4 8,7 4,0 0,8 12,1 27,4 4,4 0,0 

Frederikshavn 85,6 33,7 4,7 4,5 7,7 3,4 0,7 14,1 27,7 3,5 0,0 

Hjørring 86,4 28,0 6,2 7,1 9,1 3,7 0,9 11,9 29,2 3,9 0,0 

Brønderslev 87,4 31,5 5,9 5,4 8,1 3,8 0,9 12,5 28,3 3,4 0,0 

Thisted 87,1 30,9 5,7 4,6 6,3 3,4 1,3 13,6 30,6 3,7 0,0 

Himmerland 86,7 25,0 6,6 5,7 9,6 4,4 0,8 12,7 32,1 3,1 0,0 

Mariagerfjord 85,6 30,5 6,4 4,9 7,3 4,4 0,9 13,0 29,1 3,6 0,0 

Aalborg Øst 86,4 32,9 8,7 4,6 11,1 4,3 0,7 10,4 20,5 6,7 0,1 

Aalborg Vest 88,0 28,0 9,1 6,2 9,4 4,8 0,6 9,6 26,5 5,8 0,0 

Aalborg Nord 85,6 31,8 8,1 5,1 9,0 4,5 0,6 11,2 23,5 5,9 0,1 



Tabel 51 

Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling 

13. november 2007 15. september 2011 

Stemmefordeling Kandi- Valgte Stemmefordeling Kandidater 

dater 

Absolut Pct. Absolut Pct. 

Valgte 

Danmark 3 459 420 100,0 808 175 3 545 368 100,0 804 175 

Socialdemokratiet 881 037 25,5 93 45 879 615 24,8 93 44 

Radikale Venstre 177 161 5,1 80 9 336 698 9,5 75 17 

Konservative Folkeparti 359 404 10,4 90 18 175 047 4,9 86 8 

Socialistisk Folkeparti 450 975 13,0 91 23 326 192 9,2 92 16 

Liberal Alliance 97 295 2,8 97 5 176 585 5,0 74 9 

Kristendemokraterne 30 013 0,9 77 - 28 070 0,8 87 - 

Dansk Folkeparti 479 532 13,9 83 25 436 726 12,3 92 22 

Venstre 908 472 26,3 93 46 947 725 26,7 93 47 

Enhedslisten 74 982 2,2 91 4 236 860 6,7 92 12 

Uden for partierne 549 0,0 13 - 1 850 0,1 20 - 

Færøerne 23 065 100,0 94 2 20 674 100,0 74 2 

Folkeflokken 4 728 20,5 19 - 3 935 19,0 14 - 

Sambandspartiet 5 414 23,5 22 1 6 362 30,8 13 1 

Socialdemokratiet 4 702 20,4 22 - 4 332 21,0 12 1 

Selvstyrepartiet 799 3,5 3 - 483 2,3 10 - 

Republikanske Parti 5 849 25,4 18 1 3 995 19,3 19 - 

Centerpartiet 1 573 6,8 10 - 875 4,2 5 - 

Uden for partierne - - - - 692 3,3 1 - 

Grønland 25 105 100,0 16 2 22 889 100,0 16 2 

Atàssut 4 097 16,3 4 - 1 728 7,5 4 - 

Demokraatit 4 586 18,3 4 - 2 882 12,6 4 - 

Inuit Ataqatigiit 8 347 33,2 4 1 9 780 42,7 4 1 

Siumut 8 075 32,2 4 1 8 499 37,1 4 1 

Uden for partierne - - - - - - - - 


www.statistikbanken.dk/fv07tot, fv07kand, fv11tot og 

fv11kand 



Tabel 52 Regionsvalg, oversigt. 17. november 2009 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 309 796 633 980 926 362 962 317 451 439 4 283 894 

Afgivne stemmer 815 244 423 287 626 133 652 767 296 081 2 813 512 

Ugyldige stemmer 37 258 23 495 40 762 28 823 12 398 142 736 

Heraf: Blanke stemmer 33 913 21 723 38 141 26 986 11 613 132 376 

Andre ugyldige stemmer 3 345 1 772 2 621 1 837 785 10 360 

Gyldige stemmer 777 986 399 792 585 371 623 944 283 683 2 670 776 

Heraf: Personlige stemmer 326 970 216 116 350 498 388 803 198 464 1 480 851 

Opstillede kandidater 234 212 264 230 163 1 103 

Heraf: Mænd 164 151 201 165 109 790 

Kvinder 70 61 63 65 54 313 

Valgte kandidater 41 41 41 41 41 205 

Heraf: Mænd 21 28 30 29 25 133 

Kvinder 20 13 11 12 16 72 

Stemmeprocent 62,2 66,8 67,6 67,8 65,6 65,7 

Ugyldighedsprocent 4,6 5,6 6,5 4,4 4,2 5,1 

Personlig stemmeprocent 42,0 54,1 59,9 62,3 70,0 55,4 

Kvindeprocent, opstillede kandidater 29,9 28,8 23,9 28,3 33,1 28,4 

Kvindeprocent, valgte kandidater 48,8 31,7 26,8 29,3 39,0 35,1 

pct. 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige 

stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Nye tal forventes offentliggjort november 2013 

www.statistikbanken.dk/akva3 



Tabel 53 Regionsvalg. 17. november 2009 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet 


Valgte i alt 41 41 41 41 41 205 

pct. (hver kolonne = 100 pct.) 

A Socialdemokratiet 29,3 29,3 29,3 36,6 41,5 33,2 

B Radikale Venstre 7,3 2,4 2,4 2,4 2,4 3,4 

C Konservative Folkeparti 14,6 7,3 9,8 7,3 9,8 9,8 

F Socialistisk Folkeparti 19,5 19,5 14,6 14,6 9,8 15,6 

I Liberal Alliance - - - - - - 

O Dansk Folkeparti 9,8 12,2 9,8 7,3 7,3 9,3 

V Venstre 14,6 29,3 31,7 26,8 29,3 26,3 

Ø Enhedslisten 4,9 - - - - 1,0 

Andre - - 2,4 4,9 - 1,5 

valgte kvinder i pct. 

A Socialdemokratiet 58,3 41,7 41,7 33,3 35,3 41,2 

B Radikale Venstre 66,7 - - - 100,0 42,9 

C Konservative Folkeparti 50,0 33,3 - - 50,0 30,0 

F Socialistisk Folkeparti 75,0 37,5 33,3 50,0 50,0 50,0 

I Liberal Alliance - - - - - - 

O Dansk Folkeparti - 20,0 25,0 33,3 33,3 21,1 

V Venstre 16,7 25,0 23,1 27,3 33,3 25,9 

Ø Enhedslisten 50,0 - - - - 50,0 

Andre - - - - - - 



Tabel 54 

Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling 

15. november 2005 17. november 2009 

Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte 

kandi- kandi- 

kandi- kandi- 

Absolut Pct. dater dater Absolut Pct. dater dater 

I alt 2 782 675 100,0 1 422 205 2 670 776 100,0 1 103 205 

A Socialdemokratiet 960 327 34,5 182 77 807 678 30,2 151 68 

B Radikale Venstre 176 096 6,3 161 11 104 533 3,9 103 7 

C Konservative Folkeparti 284 573 10,2 167 20 270 131 10,1 136 20 

F Socialistisk Folkeparti 187 443 6,7 108 12 408 148 15,3 103 32 

I Liberal Alliance • • • • 5 030 0,2 14 - 

O Dansk Folkeparti 206 748 7,4 62 14 244 045 9,1 40 19 

V Venstre 744 517 26,8 215 60 648 901 24,3 192 54 

Ø Enhedslisten 96 689 3,5 143 6 70 353 2,6 106 2 

Andre 126 282 4,5 384 5 111 957 4,2 258 3 





Tabel 55 Kommunale valg, oversigt. 17. november 2009 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 309 511 633 943 926 329 962 201 451 408 4 283 392 

Afgivne stemmer 817 070 424 300 627 559 653 816 296 382 2 819 127 

Ugyldige stemmer 9 924 5 244 8 274 7 871 3 348 34 661 

Heraf: Blanke stemmer 7 489 4 186 6 526 6 300 2 725 27 226 

Andre ugyldige stemmer 2 435 1 058 1 748 1 571 623 7 435 

Gyldige stemmer 807 146 419 056 619 285 645 945 293 034 2 784 466 

Heraf: Personlige stemmer 537 054 314 662 493 750 509 577 240 524 2 095 567 

Opstillede kandidater 2 630 1 519 2 054 1 853 993 9 049 

Heraf: Mænd 1 702 1 042 1 477 1 291 727 6 239 

Kvinder 928 477 577 562 266 2 810 

Valgte kandidater 655 453 572 503 285 2 468 

Heraf: Mænd 402 315 409 346 211 1 683 

Kvinder 253 138 163 157 74 785 


Ugyldighedsprocent 1,2 1,2 1,3 1,2 1,1 1,2 

Personlig stemmeprocent 66,5 75,1 79,7 78,9 82,1 75,3 

Kvindeprocent, opstillede kandidater 35,3 31,4 28,1 30,3 26,8 31,1 

Kvindeprocent, valgte kandidater 38,6 30,5 28,5 31,2 26,0 31,8 

pct. 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige 

stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 


www.statistikbanken.dk/valgk3 

Tabel 56 

Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling 

15. november 2005 17. november 2009 

Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte 

kandi- kandi- 

kandi- kandi- 


I alt 2 880 007 100,0 11 407 2 522 2 784 466 100,0 9 049 2 468 

A Socialdemokratiet 986 829 34,3 2 295 900 853 221 30,6 1 856 801 

B Radikale Venstre 148 882 5,2 1 067 86 104 162 3,7 812 50 

C Konservative Folkeparti 295 596 10,3 1 430 257 306 187 11,0 1 116 262 

F Socialistisk Folkeparti 211 793 7,4 1 071 162 402 866 14,5 1 166 340 

I Liberal Alliance • • • • 7 329 0,3 84 1 


S Slesvigsk Parti 4 301 0,2 74 4 5 249 0,2 67 6 

V Venstre 793 061 27,5 2 283 804 690 570 24,8 1 773 699 

Ø Enhedslisten 78 116 2,7 544 24 64 827 2,3 461 14 

Andre 191 527 6,7 2 032 160 123 645 4,4 1 117 109 


www.statistikbanken.dk/valgk3 



Tabel 57 

Valg til Europa-Parlamentet, oversigt 

13. juni 2004 7. juni 2009 

Øerne Jylland I alt Hovedstaden Sjælland- 

Syddanmark 

Midtjylland- 

Nordjylland 

I alt 

Vælgere 2 159 795 1 852 868 4 012 663 1 201 192 1 500 561 1 355 347 4 057 100 

Afgivne stemmer 1 066 979 854 562 1 921 541 733 977 886 316 795 275 2 415 568 

Brevstemmer 1 54 254 32 703 86 957 46 747 36 255 30 771 113 773 

Ugyldige stemmer 15 034 12 161 27 195 19 556 29 147 24 737 73 440 

Heraf: Blanke stemmer 12 734 10 682 23 416 17 499 26 726 22 994 67 219 

Andre ugyldige stemmer 2 300 1 479 3 779 2 057 2 421 1 743 6 221 

Gyldige stemmer 1 051 945 842 401 1 894 346 714 421 857 169 770 538 2 342 128 

Heraf: Personlige stemmer 864 617 696 009 1 560 626 537 426 662 452 601 461 1 801 339 

Opstillede kandidater . . . . . . 142 . . . . . . . . . 102 

Heraf: Mænd . . . . . . 92 . . . . . . . . . 63 

Kvinder . . . . . . 50 . . . . . . . . . 39 

Valgte kandidater . . . . . . 14 . . . . . . . . . 13 

Heraf: Mænd . . . . . . 9 . . . . . . . . . 7 

Kvinder . . . . . . 5 . . . . . . . . . 6 

Stemmeprocent 49,4 46,1 47,9 61,1 59,1 58,7 59,5 

Brevstemmeprocent 5,1 3,8 4,5 6,4 4,1 3,9 4,7 

Ugyldighedsprocent 1,4 1,4 1,4 2,7 3,3 3,1 3,0 

Personlige stemmepct. 82,2 82,6 82,4 75,2 77,3 78,1 76,9 

Kvindeprocent, kandidater . . . . . . 35,2 . . . . . . . . . 38,2 

Kvindeprocent, valgte . . . . . . 35,7 . . . . . . . . . 46,2 

pct. 

Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller 

landslister. 

1 Brevstemmer i betragtning. 


Nye tal forventes offentliggjort juni 2014 

Tabel 58 

Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling 

13. juni 2004 7. juni 2009 

Stemmefordeling Opstillede 

kandi- 

Valgte 

kandi- 

Stemmefordeling Opstillede 

kandi- 

Valgte 

kandi- 


I alt 1 894 346 100,0 142 14 2 342 128 100,0 102 13 

A Socialdemokratiet 618 412 32,6 16 5 503 439 21,5 10 4 

B Radikale Venstre 120 473 6,4 16 1 100 094 4,3 13 - 

C Konservative Folkeparti 214 972 11,3 18 1 297 199 12,7 12 1 

F Socialistisk Folkeparti 150 766 7,9 18 1 371 603 15,9 13 2 

I Liberal Alliance • • • • 13 796 0,6 3 - 

J JuniBevægelsen 171 927 9,1 19 1 55 459 2,4 7 - 

K Kristendemokraterne 24 286 1,3 14 - • • • • 

N Folkebevægelsen mod EU 97 986 5,2 20 1 168 555 7,2 20 1 


V Venstre 366 735 19,4 9 3 474 041 20,2 14 3 

Anm.: Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund 

ved 2009-valget: ABF, CIV og JN; - ved 2004-valget: AF, BK, CV og JN. 




Tabel 59 

Folkeafstemninger 

Vælgere Afgivne stemmer Stemme- 

I alt Heraf: pct. 

ugyldige 

stemmer 

Pct. af gyldige 

Jastemmer 

Nejstemmer 

Pct. af vælgerne 

Jastemmer 

Nejstemmer 

Grundlovsændring 

6/9 1920 1 291 745 640 759 6 940 49,6 96,9 3,1 47,5 1,5 

23/5 1939 2 173 420 1 063 764 11 770 48,9 91,9 8,1 44,5 3,9 

28/5 1953 2 585 800 1 527 658 25 231 59,1 78,8 21,2 45,8 12,3 

Valgretsalder 

28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år 2 815 100 1 608 625 67 688 57,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1 

30/5 1961: 23 til 21 år 2 880 337 1 074 558 9 299 37,3 55,0 45,0 20,3 16,6 

24/6 1969: 21 til 18 år 3 309 551 2 103 854 8 443 63,6 21,4 78,6 13,5 49,8 

21/9 1971: 21 til 20 år 3 378 087 2 911 749 78 201 86,2 56,5 43,5 47,4 36,5 

19/9 1978: 20 til 18 år 3 615 158 2 283 276 8 984 63,2 53,8 46,2 33,8 29,1 

Andre spørgsmål 

25/6 1963: Erhvervelse af landbrug 

Statshusmandslov 

Kommunal forkøbsret 

Naturfredning 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

3 043 170 ⎧ ⎨ 

⎩ 

2 222 264 

2 222 123 

2 222 238 

2 222 195 

23 920 

25 687 

22 160 

23 391 

2/10 1972: Tiltrædelse af EF 3 453 763 3 113 122 19 316 90,1 63,3 36,7 56,7 32,9 

2/6 1992: Tiltrædelse af traktaten om 

Den Europæiske Union 3 962 005 3 290 610 30 879 83,1 49,3 50,7 40,5 41,7 

18/5 1993: Tiltrædelse af Edinburghafgørelsen 

og Maastrichttraktaten 3 974 672 3 436 940 34 635 86,5 56,7 43,3 48,6 37,0 

28/5 1998: Tiltrædelse af Amsterdamtraktaten 3 996 333 3 046 781 56 494 76,2 55,1 44,9 41,2 33,6 

28/9 2000: Deltagelse i den fælles valuta 3 999 325 3 503 525 40 358 87,6 46,8 53,2 40,5 46,1 

Vejledende folkeafstemninger 1916-1986 

14/12 1916: Salg af De Vestindiske Øer 1 200 000 449 094 7 267 37,4 64,2 35,8 23,6 13,2 

27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken 3 883 429 2 927 652 29 383 75,4 56,2 43,8 41,9 32,7 

Specifikation af afstemningen 7/6 2009: 

Ændring af tronfølgeloven 

Hele riget 4 114 369 2 399 913 222 802 58,3 85,4 14,6 45,2 7,8 

Grønland 39 804 8 686 180 21,8 92,6 7,4 19,8 1,6 

Færøerne 35 138 4 147 57 11,8 88,2 11,8 10,3 1,4 

Danmark 4 039 427 2 387 080 222 565 59,1 85,3 14,7 45,7 7,9 

heraf: Hovedstaden 1 192 204 720 181 95 265 60,4 84,5 15,5 44,3 8,1 

Sjælland-Syddanmark 1 495 709 878 027 66 110 58,7 85,0 15,0 46,1 8,1 

Midtjylland-Nordjylland 1 351 514 788 872 61 190 58,4 86,3 13,7 46,5 7,4 

1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv. »for 23 år« og »for 21 år«. 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

73,0 ⎧ ⎨ 

⎩ 

38,4 

38,6 

39,6 

42,6 

61,6 

61,4 

60,4 

57,4 

27,7 

27,9 

28,6 

30,8 

44,5 

44,3 

43,7 

41,5 

Tabel 60 Menighedsrådsvalg. 11. november 2008 

Københavns 

Stift 

Helsingør 

Stift 

Roskilde 

Stift 

Lolland- 

Falsters 

Stift 

Fyens 

Stift 

Haderslev 

Stift 

Ribe 

Stift 

Århus 

Stift 

Viborg 

Stift 

Aalborg 

Stift 

Hele 

landet 

Antal provstier i alt 11 13 13 4 12 7 8 14 11 14 107 

Antal provstier med afstemning 5 7 7 3 9 7 7 11 10 12 78 

Antal sogne med afstemning 8 9 12 3 10 13 20 18 32 23 148 

Stemmeberettigede 43 869 57 144 45 799 7 391 30 785 44 639 72 286 43 429 75 439 71 445 492 226 

Afgivne stemmer 3 776 5 935 5 813 1 407 4 162 8 141 13 855 6 816 15 881 11 611 77 397 

Stemmeprocent 8,6 10,4 12,7 19,0 13,5 18,2 19,2 15,7 21,1 16,3 15,7 

Højeste stemmeprocent 27,6 33,3 77,3 33,2 72,6 45,0 45,7 52,5 50,9 57,6 77,3 

Laveste stemmeprocent 4,8 4,4 5,9 12,9 8,5 10,2 6,5 4,0 10,6 8,4 4,0 

Kilde: Kirkeministeriet 

Nye tal forventes offentliggjort i 2012 


Uddannelse 

Uddannelse 

1 

Det danske uddannelsessystem 

De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til 

lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor 

giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skalaen i 

venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole for at 

gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken alder en 

elev har på et givet uddannelsestrin, hvis eleven er startet i børnehaveklasse som 6 

årig og uden pauser går gennem uddannelsessystemet på de normerede uddannelsestider. 

Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesdele er niveauplaceret 

i den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. 

Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet. 

Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved at være 

korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående 

kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet kvalifikation, 

der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det ordinære uddannelsessystem. 

Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2010 

Alder År ISCED 1) 

26 20 

25 19 Ph d 8.970 

6 

24 18 

1 

23 17 

22 16 

21 15 

20 14 

19 13 

Kandidatuddannelser 57.689 

Bacheloruddannelser 65.741 

Mellemlange videregående 

uddannelser 70.381 

Korte videregående 


5 

Almengymnasiale 


Erhvervsgymnasiale 


Erhvervsfaglige uddannelser 129.640 

18 12 Gymnasium Studenter Hfkursus 

Hhx Htx Tekniske- og Landbrugs- 

17 11 kursus 

merkantile og søfarts- 

16 10 uddannelser uddan. mv. 

Social- og 

sundhedsuddannelser 

Voksenuddannelse 

3 

16 10 

15 9 

14 8 

13 7 

12 6 

11 5 

10 4 

9 3 

8 2 

7 1 

6 0 

Efterskoler 

27.837 

1 International Standard Classification of Education 

Grundskole 685.805 

2 

1 


Uddannelse 

2 

Ordinære uddannelser 

Børnehaveklasse til 10. klasse 

I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen 

og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2010 gik 713.600 elever i grundskolen. 

Af disse var der 66.300, der begyndte i børnehaveklasse, mens 177.900 gik 

i 8.-10. kl., og blandt disse gik 27.800 på efterskoler. Antallet af elever i 8.-10. 

klasse har været faldende i perioden frem til 1999, men er i perioden fra 1999 frem 

til 2010 tilsammen steget med 26 pct. 

Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen 

Tre måneder efter eleverne fra årgang 2009-10 forlod grundskolen, var 77 pct. i 

gang med en ny uddannelse. 55 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial 

uddannelse (hhx, htx), mens 21 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx 

tømrer, murer eller frisør. 

For årgang 1990-91 var der 41 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse 

tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 18 pct. var i gang med en erhvervsfaglig 

uddannelse. I perioden fra 1990-91 til 2009-10 har der således været 

en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, mens relativt 

færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i 

gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen er uændret 21 

pct. i løbet af tiårsperioden 

Figur 2 

Årgange fordelt efter påbegyndt uddann. tre mdr. efter afgang fra grundskole 

100 

Pct. 

90 

Ikke i gang 

80 

70 

60 

Erhvervsuddannelse 

50 

40 

Erhvervsgymnasial 

30 

20 

10 

Almen gymnasial 

0 

1989- 

1990 

1991- 

1992 

1993- 

1994 

1995- 

1996 

1997- 

1998 

1999- 

2000 

2001- 

2002 

2003- 

2004 

2005- 

2006 

2007- 

2008 

2009- 

2010 

Studenter fra almengymnasiale uddannelser påbegynder uddannelse straks 

18 pct. af studenterårgang 2009-10 fra de almen gymnasiale uddannelser var tre 

måneder efter afgang i gang på en uddannelse. Samme andel for årgang 1999-00 

var 20 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra 

erhvervsgymnasiet, var 35 pct. for årgang 2009-10. 

83 pct. af den årgang fra 2009-10, som havde taget en almen- eller erhvervsgymnasial 

uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, 

havde valgt en videregående uddannelse. 


Uddannelse 

Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence 

Ti år efter afgang fra grundskolen havde knap 49 pct. af årgang 1999-00 fuldført 

en erhvervskompetencegivende uddannelse. 29 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig 

og 20 pct. en videregående uddannelse, mens 27 pct. fortsat var i gang med en 

uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 

og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, 

udgjorde 25 pct. af årgang 1999-00. 

Flere tager en uddannelse 

Antallet af elever er steget med 1,8 pct. på erhvervsuddannelserne og 15,3 pct. på 

de videregående uddannelser fra 2000 til 2010. I 2010 var der 129.600 elever ved 

de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 223.900 studerende på de videregående 

uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal inkluderer 

9.000 ph.d. studerende. 

Figur 3 

Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. 

uddannelser 

2000 2010 

Bachelor, lange vidg., 

og ph.d.-uddannnelser 

www.statistikbanken.dk/u11 og u1107 

Flest unge studerer samfundsfag 

Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største 

uddannelser med hhv. 28, 14 og 15 pct. af de i alt 223.900 studerende på videregående 

uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store 

uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. 

Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 

13 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. 

ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 

14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. 

3 

Kurser og voksenuddannelse 

Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer 

Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser 

af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. 

Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. 


Uddannelse 

I skoleåret 2009-10 afsluttede over 1,5 mio. kursister deres deltagelse i offentligt 

styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMUog 

erhvervsuddannelserne 71 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx 8.-9. 

klasse og HF, udgjorde 22 pct. og ved videregående uddannelser 7 pct. 

Der var 42 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført 

uddannelse, 28 pct. havde en grundskoleuddannelse, 8 pct. en gymnasial uddannelse, 

8 pct. uoplyst uddannelse, og 15 pct. havde en videregående uddannelse 

som højest fuldført. 

Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder 

47 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse 

var der 60 pct. kvinder mod kun 41 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de 

videregående uddannelser var 60 pct. kvinder. 

4 

Befolkningens uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveauet er steget 

I 2011 havde 69 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående 

uddannelse. Andelen er steget med 7 procentpoint fra 2001 til 2011. Der 

er en lige fordeling af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Flest med erhvervsfaglig uddannelse 

Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 

38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 31 pct. havde en videregående 

uddannelse i 2011. Andelene er steget med hhv. 0,8 og 6,2 procentpoint siden 

2001. Blandt de resterende 31 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 23 pct. 

en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, 

mens de sidste 3 pct. er uoplyste. 

Regionale forskelle 

Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for 

hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende 

uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste 

andel er i landets yderområder. I den seneste tiårsperiode er der dog sket en 

udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en kraftigere stigning 

i uddannelsesniveauet end de store byer. 


Uddannelse 

Figur 4 

Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige 

2001 2011 

0 - 59 

60 - 64 

65 - 69 

70 - 74 

75 - + 


© Kort & Matrikelstyrelsen 

5 

Køn og uddannelse 

Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster 

Der er tydelige forskelle mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster 

både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige 

og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde 

mellemlange videregående uddannelser i 2011. Forskellen er indsnævret på de 

lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder 

end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. 

Figur 5 

Fag for 30-69-årige mænd og kvinder m. erhv.faglig udd. som højeste fuldførte 

Sundhed 

Transport 

Jordbrug og fiskeri 

Levnedsmiddel og husholdning 

Service 

2001 

2011 

Mænd 

Mænd 

Kvinder 

Kvinder 

Teknik og industri 

Grafisk 

Jern og metal 

Bygge og anlæg 

Handel og kontor 

Pædagogisk 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 

På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som 

jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), 

transport, jordbrug (fx chauffør og landmand) og det grafiske område (fx grafiker). 

Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri (fx teknisk designer), pædagogik, 

servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod 

kvindedominerede. 


Uddannelse 

Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede 

Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: 

Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx 

skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. 

Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og 

sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, 

pædagog og sygeplejerske. 

Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser 

Ved de lange videregående uddannelser er særligt to ud af ti fagområder mandsdominerede, 

mens fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige indenfor 

fagområderne: jordbrugsvidenskab, samfundsvidenskab , det kunstneriske område 

og sundhed. 

Figur 6 

Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 

Forsvar 

Sundhed 

Jordbrugsvidenskabelig 

Levnedsmiddel og ernæring 

Teknisk 

2001 Mænd Kvinder 

2011 Mænd Kvinder 

Samfundsvidenskabelig 

Naturvidenskabelig 

Kunstnerisk 

www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 

Humanistisk og teologisk 

Pædagogisk 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

6 

Uddannelse og beskæftigelse 

Uddannelse har betydning for beskæftigelse 

I 2010 var 68 pct. af de 30-69 årige i beskæftigelse, 2,5 pct. arbejdsløse, 27 pct. 

udenfor arbejdsstyrken og 2 pct. under uddannelse. Personer med erhvervskompetencegivende 

uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 77 pct. af personer med en erhvervskompetencegivende 

uddannelse var i beskæftigelse i 2010, mens det samme kun var 

gældende for 52 pct. af de personer, som ikke havde en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 


Uddannelse 

Figur 7 30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering fordelt efter udd.niveau. 1. januar 2010 

Med 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Uden 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Under uddannelse 

I beskæftigelse 

Ledig 

Uden for arbejdsmarkedet 

www.statistikbanken.dk/krhfu2 

7 

Uddannelse i internationalt lys 

Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet 

I alle OECD-landene var der i gennemsnit 28 pct. af de 25-64 årige, som havde 

fuldført en videregående uddannelse i 2009. Danmark lå med 34 pct. over gennemsnittet 

på samme niveau som Sverige og Irland. De tre højeste andele havde 

Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. 

Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2009 

50 

Pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Canada 

Japan 

USA 

Finland 


Irland 

Danmark 

Belgien 

Sverige 

OECD 

Spanien 

Polen 

Tjekkiet 

Portugal 

Italien 

Tyrkiet 

Kilde: OECD, Education at a glance 2011. 

Danskerne uddanner sig i 17 år 

Et barn, der startede i første klasse i Danmark i 2009, vil i gennemsnit uddanne sig 

i 17,0 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Blandt OECD-landene har New Zealand 

den længste uddannelsestid med 20,2 år, efterfulgt af Finland med 19,5 år, herefter 

Australien og Island med hhv. 19,3 og 19,1 år. Tyrkiet, Mexico og Indonesien 

har den korteste uddannelsestid med 13,8, 13,7 og 13,2 år. Gennemsnittet for 

OECD-landene var 16,7 år i 2009. 


Uddannelse 

Tabel 61 Uddannelsesinstitutioner. 2010 

Antal institutioner Elever I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 3 077 591 824 601 368 1 193 192 

Almene skoler 2 814 401 211 402 680 803 891 

Offentlige grundskoler 1 864 304 345 284 984 589 329 

Private grundskoler 523 47 256 49 010 96 266 

Efterskoler 257 13 569 13 882 27 451 

Gymnasier, HF- og studenterkurser 170 36 041 54 804 90 845 

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 263 190 613 198 688 389 301 

Institutioner med social- og sundhedsuddannelser 45 4 459 32 254 36 713 

Institutioner med pædagogiske uddannelser 25 8 261 22 645 30 906 

Transport- og navigationsskoler 7 965 73 1 038 

Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 6 1 561 388 1 949 

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. 27 2 343 3 013 5 356 

Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel 13 3 123 1 019 4 142 

Sociale højskoler 6 947 3 459 4 406 

Tekniske højskoler og arkitektskoler 12 5 638 1 882 7 520 

Universiteter 9 60 828 71 128 131 956 

Professionshøjskoler 5 3 646 2 136 5 782 

Erhvervsakademier 9 10 765 7 708 18 473 

Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser 99 88 077 52 983 141 060 

Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal forventes offentliggjort september 2011 

www.statistikbanken.dk/u11 

Tabel 62 Elever i uddannelsessystemet. 2010 

1.10.2009 -30.09.2010 Elever 2009 Tilgang 1 Afgang med 

eksamen 2 

Afgang uden 

eksamen 

Elever 2010 

I alt 1 186 793 439 961 203 834 221 968 1 200 952 

Børnehaveklasse 66 889 65 235 • 65 831 66 293 

Grundskole/forberedende 654 581 166 880 84 027 85 694 651 740 

Gymnasiale 125 251 51 657 38 419 9 079 129 410 

Erhvervsfaglige 128 526 70 936 31 463 38 359 129 640 

Korte videregående 19 194 11 195 5 857 3 444 21 088 

Mellemlange videregående 65 932 25 186 14 495 6 242 70 381 

Bachelor 63 757 25 140 14 528 8 628 65 741 

Lange videregående 62 663 23 732 15 045 4 691 66 659 

Mænd 588 740 220 499 96 556 116 238 596 444 



Gymnasiale 57 174 24 796 17 045 4 785 60 140 




Bachelor 29 120 11 595 6 209 4 297 30 209 


Kvinder 598 053 219 462 107 278 105 730 604 508 



Gymnasiale 68 077 26 861 21 374 4 294 69 270 




Bachelor 34 637 13 545 8 319 4 331 35 532 


1 Tilgang til grundskole dækker tilgang til 1.-6. klasse og tilgang til 7.- 10. klasse. 2 Afgang med 

eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. 

Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

www.statistikbanken.dk/u1107, u2107, u3107 og u4107 


Uddannelse 

Tabel 63 Elever fordelt efter national oprindelse. 2010 

Grundskole/ 

forberedende 

Gymnasiale 

Erhvervsfaglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående/ 

ph.d 

I alt 

pct. 

Mænd og kvinder i alt 59 11 11 2 6 5 6 1 200 952 

Heraf indvandrere og deres efterkommere 56 9 11 4 7 6 8 132 085 

Fra vestlige lande 33 6 9 8 12 11 21 28 156 

Fra ikke-vestlige lande 

62 10 11 3 5 4 5 103 926 

Mænd i alt 62 10 12 2 4 5 5 596 444 



Fra ikke-vestlige lande 

64 10 11 3 4 4 5 51 112 

Kvinder i alt 58 11 9 2 8 6 6 604 508 



Fra ikke-vestlige lande 60 10 11 3 6 5 5 52 814 



Tabel 64 

Elever ved almene uddannelser 

Tilgang 

01.10.09-30.09.10 

Fuldført 

01.10.09-30.09.10 

Afbrudte 

uddannelser 

Elever 

01.10.10 1 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 143 496 140 276 59 196 63 250 82 402 78 202 428 238 419 205 

Børnehaveklasse 33 473 31 762 . . . . . . 33 884 31 947 34 218 32 075 

Grundskole/forberedende 85 227 81 653 42 151 41 876 43 733 41 961 333 880 317 860 

Gymnasier 11 268 17 073 8 622 13 846 1 703 2 165 30 220 47 152 

Hf 3 337 4 228 1 796 3 046 763 957 5 517 7 315 

Studenterkurser 210 259 118 170 40 65 331 403 

Adgangskurser til videregå. udd. 26 118 15 77 9 19 24 127 

Hhx 5 014 3 847 3 637 3 422 1 002 812 13 521 11 192 

Htx 3 859 1 138 2 216 682 845 197 9 688 2 958 

Adgangseksamen til 

ingeniøruddannelserne 1 082 198 641 131 423 79 839 123 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107 

Tabel 65 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2010 

Fuldførte uddannelser 

Karaktergennemsnit 


I alt 17 045 21 374 38 419 • • • 

Gymnasier 8 622 13 846 22 468 6,6 7,0 6,9 

Hf 1 796 3 046 4 842 6,1 6,1 6,1 

Studenterkurser 118 170 288 6,6 7,2 6,9 

Adgangskurser, videregående uddannelser 15 77 92 • • • 

Hhx 3 637 3 422 7 059 5,8 6,3 6,0 

Htx 2 216 682 2 898 6,2 7,0 6,4 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 641 131 772 • • • 

Nye tal forventes offentliggjort september 2012 



Uddannelse 

Tabel 66 

Elever ved videregående uddannelser 

Tilgang 

01.10.09–30.09.10 

Fuldført 

01.10.09–30.09.10 

Afbrudte 

uddannelse 

Elever 

01.10.10 1 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 38 251 47 002 20 541 29 384 4 853 6 290 95 856 128 013 


uddannelser 6 111 5 084 3 019 2 838 1 948 1 496 11 265 9 823 

Pædagogisk 1 39 2 20 1 7 4 90 

Formidling og erhvervssprog 784 526 395 273 341 220 1 505 1 029 

Kunstnerisk 18 25 16 13 7 4 55 75 

Samfundsfaglig 3 142 2 563 1 349 1 307 1 141 896 5 464 4 470 

Teknisk 1 291 1 154 608 711 283 229 2 286 2 275 

Levnedsmiddel og husholdning 75 101 42 48 21 27 138 176 

Jordbrug og fiskeri 104 143 64 84 27 22 180 259 

Transport mv. 199 62 108 30 88 26 256 92 

Sundhed 46 361 12 238 6 52 106 983 

Politi og forsvar 451 110 423 114 33 13 1 271 374 


uddannelser 9 798 15 388 4 342 10 153 2 615 3 627 24 624 45 757 

Pædagogisk 2 826 6 110 1 505 4 944 878 1 598 7 759 19 575 

Formidling og erhvervssprog 176 178 114 107 44 61 646 612 

Kunstnerisk 134 460 70 107 15 26 522 1 064 

Samfundsvidenskabelig 985 2 087 105 791 227 400 1 830 5 182 

Teknisk 3 542 989 1 695 479 918 289 9 298 2 613 

Levnedsmiddel og ernæring 68 477 31 387 40 173 239 1 795 

Transport mv. 876 44 404 21 192 9 1 781 74 

Sundhed 824 4 958 372 3 312 227 1 054 2 064 14 720 

Forsvar 16 . . 43 2 7 . . 71 5 

Bachelor 11 595 13 545 6 209 8 319 4 297 4 331 30 209 35 532 

Humanistisk 2 556 4 660 1 311 2 840 1 502 2 046 7 007 12 715 

Kunstnerisk 133 126 102 106 32 16 416 316 

Naturvidenskabelig 2 026 1 419 917 706 827 485 5 453 3 515 

Samfundsvidenskabelig 4 542 4 804 2 508 2 973 1 407 1 294 11 325 12 148 

Teknisk 1 503 774 860 463 387 221 3 644 1 871 

Levnedsmiddel og ernæring 20 78 9 26 6 16 57 200 

Jordbrugsvidenskabelig 92 279 63 225 21 50 282 896 

Sundhed 723 1 405 439 980 115 203 2 025 3 871 

Lange videregående 

uddannelser 9 368 11 724 6 202 7 438 2 278 2 221 25 151 32 538 

Pædagogisk 166 709 104 345 116 289 851 2 866 

Humanistisk og teologisk 1 487 3 061 1 065 1 917 615 909 4 529 8 500 

Kunstnerisk 128 190 132 202 44 52 446 649 

Naturvidenskabelig 1 379 1 083 898 599 443 196 3 239 2 390 

Samfundsvidenskabelig 3 533 4 250 2 307 2 636 776 595 9 948 11 589 

Teknisk 1 984 879 1 034 485 223 93 4 056 1 857 

Levnedsmiddel og ernæring 28 68 17 58 3 10 57 221 


Sundhed 526 1 200 497 974 42 63 1 586 3 626 

Forsvar 26 3 60 3 3 . . 35 4 

Forskeruddannelser 1 379 1 261 769 636 112 80 4 607 4 363 

Humanistisk og teologisk 100 136 74 83 13 13 457 568 

Kunstnerisk 20 24 4 11 1 . . 44 62 

Naturvidenskabelig 326 176 170 91 22 17 934 619 

Samfundsvidenskabelig 137 148 72 62 9 14 615 596 

Teknisk 400 198 236 98 51 13 1 319 598 


Sundhed 281 426 180 250 11 14 912 1 436 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33 


Uddannelse 

Tabel 67 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen. 2010 

Afgangsår 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Afgangsårgang i alt 54 128 57 221 56 848 59 531 60 956 64 566 67 577 67 499 

I gang med en uddannelse 22 406 24 251 22 448 23 325 23 075 24 184 27 384 27 920 

Forberedende uddannelser 218 85 78 84 122 178 407 422 

Almengymnasiale uddannelser 2 654 2 855 2 787 2 784 2 483 3 256 3 965 3 488 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 708 3 453 1 905 1 909 1 700 1 842 2 135 1 798 

Erhvervsfaglige grundforløb 2 667 3 140 2 932 3 005 2 692 2 687 3 420 3 574 

Erhvervsuddannelser 10 888 11 217 10 933 11 428 11 251 11 766 12 249 12 521 

Korte videregående uddannelser 501 536 645 613 689 663 820 862 

Mellemlange videregående uddannelser 931 991 1 072 1 130 1 306 1 306 1 666 1 963 

Bachelor 1 530 1 913 2 088 2 366 2 823 2 478 2 708 3 272 

Lange videregående uddannelser 309 61 8 6 9 8 14 20 


www.statistikbanken.dk/afgang11 

Tabel 68 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd. 2010 

Afgangsår 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Afgangsårgang i alt 20 904 19 907 20 308 19 439 19 987 20 819 22 469 22 707 

I gang med en uddannelse 15 795 15 202 15 530 14 983 15 502 16 180 17 496 18 215 

Forberedende uddannelser 5 9 11 10 7 5 7 6 

Almengymnasiale uddannelser . . . . . . . . . . . . 1 1 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 161 157 15 9 12 10 15 10 

Erhvervsfaglige grundforløb 259 300 329 270 239 186 233 193 

Erhvervsuddannelser 1 206 1 070 1 198 1 067 1 062 1 096 989 865 

Korte videregående uddannelser 811 793 873 855 820 826 1 033 1 025 

Mellemlange videregående uddannelser 5 471 5 255 5 384 4 996 5 218 5 475 5 976 6 327 

Bachelor 6 208 6 179 6 587 7 031 7 572 7 982 8 518 8 806 

Lange videregående uddannelser 1 674 1 439 1 133 745 572 600 724 982 


www.statistikbanken.dk/afgang21 


Uddannelse 

Tabel 69 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2011 

Alder 

1. januar 2011 

1. -6. klassetrin 

eller uoplyst 

7. -10. 

klassetrin 

Gymnasium, 

hf og 

studenterkursus 

Hhx, htx og 

adgangs eksamen 

til ingeniørudd. 

I alt 

I alt 209 693 2 512 752 919 325 308 787 3 950 557 

15-24 år 35 373 484 096 127 258 47 198 693 925 

25-29 år 38 044 128 379 97 061 48 064 311 548 

30-39 år 47 375 338 847 233 050 113 109 732 381 

40-49 år 39 058 480 337 219 046 74 769 813 210 

50-59 år 32 663 504 910 158 787 20 408 716 768 

60-69 år 17 180 576 183 84 123 5 239 682 725 

Mænd 106 759 1 341 866 379 314 158 527 1 986 466 

15-24 år 17 155 264 050 47 004 26 615 354 824 

25-29 år 18 563 77 786 35 030 25 169 156 548 

30-39 år 24 239 200 155 88 117 54 690 367 201 

40-49 år 20 913 265 434 89 964 35 378 411 689 

50-59 år 17 596 254 882 74 031 12 854 359 363 

60-69 år 8 293 279 559 45 168 3 821 336 841 

Kvinder 102 934 1 170 886 540 011 150 260 1 964 091 

15-24 år 18 218 220 046 80 254 20 583 339 101 

25-29 år 19 481 50 593 62 031 22 895 155 000 

30-39 år 23 136 138 692 144 933 58 419 365 180 

40-49 år 18 145 214 903 129 082 39 391 401 521 

50-59 år 15 067 250 028 84 756 7 554 357 405 

60 -69 år 8 887 296 624 38 955 1 418 345 884 



Tabel 70 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn. 2011 

Alder 

1. januar 2011 

Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 


ph.d 

Uoplyst 

I alt 

pct. 

I alt 23,3 4,8 38,4 5,1 15,8 1,2 8,7 2,8 2 945 084 

30-39 år 16,1 6,6 34,6 6,4 16,3 2,6 12,9 4,6 732 381 

40-49 år 19,9 6,0 40,2 5,6 15,4 1,5 8,9 2,5 813 210 

50-59 år 26,3 4,0 38,3 4,5 17,0 0,5 7,2 2,2 716 768 

60-69 år 32,0 2,2 40,5 3,6 14,4 0,2 5,6 1,6 682 725 

Mænd 22,8 4,9 41,7 5,8 11,0 1,1 9,6 3,1 1 475 094 

30-39 år 18,3 6,7 37,9 7,2 10,1 2,3 12,5 5,1 367 201 

40-49 år 21,8 5,6 42,1 6,6 10,4 1,1 9,4 2,9 411 689 

50-59 år 24,1 4,5 43,4 5,1 11,1 0,6 8,6 2,6 359 363 

60-69 år 27,5 2,5 43,8 4,1 12,4 0,3 7,7 1,8 336 841 

Kvinder 23,8 4,7 35,0 4,3 20,6 1,4 7,8 2,4 1 469 990 

30-39 år 13,9 6,6 31,2 5,6 22,5 2,8 13,3 4,1 365 180 

40-49 år 18,0 6,4 38,2 4,6 20,4 1,9 8,3 2,1 401 521 

50-59 år 28,5 3,5 33,2 4,0 23,0 0,4 5,7 1,9 357 405 

60-69 år 36,3 1,8 37,3 3,0 16,4 0,2 3,5 1,5 345 884 




Uddannelse 

Tabel 71 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region. 2011 

30-69-årige 

Bopæl 1.1.2011 

Grundskole Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 


ph.d 

Uoplyst 

I alt 

Hele landet 686 220 140 807 1 130 880 149 196 464 833 36 292 255 684 81 172 2 945 084 

Region Hovedstaden 172 220 61 503 283 089 46 504 147 204 17 753 135 275 33 051 896 599 

København 51 816 23 582 64 836 12 669 44 519 8 535 52 071 15 599 273 627 

Frederiksberg 6 835 4 339 11 566 2 596 9 237 1 585 13 181 2 289 51 628 

Region Sjælland 115 041 17 471 194 397 22 567 66 349 3 386 23 912 9 435 452 558 

Region Syddanmark 163 190 23 236 263 190 31 992 100 742 5 591 31 895 15 909 635 745 

Region Midtjylland 153 363 28 314 261 941 34 600 105 838 7 120 48 290 15 423 654 889 

Region Nordjylland 82 406 10 283 128 263 13 533 44 700 2 442 16 312 7 354 305 293 



Tabel 72 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2010 

30-69-årige Under uddannelse Ikke under uddannelse I alt 

Beskæftiget Ledig Uden for 

arbejdsstyrken 

I alt 64 028 2 000 577 73 620 802 744 2 940 969 

Grundskole/uoplyst 11 429 384 016 23 516 361 187 780 148 

Gymnasial 10 386 96 336 3 738 29 271 139 731 

Erhvervsfaglig 16 730 810 205 30 836 275 628 1 133 399 

Videregående 25 483 710 020 15 530 136 658 887 691 

Mænd 25 948 1 044 349 46 515 357 381 1 474 193 


Gymnasial 4 651 50 816 2 146 13 987 71 600 

Erhvervsfaglig 6 033 454 680 20 796 135 967 617 476 

Videregående 10 346 323 746 8 328 56 912 399 332 

Kvinder 38 080 956 228 27 105 445 363 1 466 776 


Gymnasial 5 735 45 520 1 592 15 284 68 131 

Erhvervsfaglig 10 697 355 525 10 040 139 661 515 923 

Videregående 15 137 386 274 7 202 79 746 488 359 




Uddannelse 

Tabel 73 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2009/2010 

Højeste fuldførte uddannelse 

Grundskole 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

Uoplyst 

I alt 

I alt 1 430 540 123 089 644 774 68 051 107 805 12 235 37 318 122 417 1 546 229 

Deltagelse i almene og 

forberedende kurser 158 403 28 719 52 352 5 465 12 363 1 019 5 325 70 469 334 115 

Grundskole 105 229 8 203 37 850 3 145 7 916 268 2 318 36 143 201 072 

Heraf: Almene voksenuddannelse 101 599 7 176 36 539 2 844 7 464 244 2 080 14 010 171 956 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 3 630 1 027 1 311 301 452 24 238 22 133 29 116 

Forberedende uddannelser 2 859 4 186 1 026 616 967 268 1 393 30 496 41 811 

Heraf: Almene og erhvervsrettede 

forløb 2 319 3 454 457 49 263 52 42 2 239 8 875 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 540 732 569 567 704 216 1 351 28 257 32 936 

Almengymnasial uddannelser 50 286 16 255 13 410 1 691 3 478 481 1 614 3 825 91 040 

Heraf: Hf 49 968 6 879 13 040 1 461 3 337 367 1 567 3 148 79 767 

Adgangskurser til videregående 

uddannelser 318 9 376 370 230 141 114 47 677 11 273 

Erhvervsgymnasial uddannelser 29 75 66 13 2 2 0 5 192 

Deltagelse i erhvervsrettede kurser 272 137 94 370 592 422 62 586 95 442 11 216 31 993 51 948 1 212 114 

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 1 429 727 2 237 218 250 66 131 452 5 510 

Efteruddannelse af specialarbejdere og 

faglærte 266 738 82 344 572 644 52 911 52 022 7 910 16 643 45 965 1 097 177 

Heraf: Industri og metalindustri 43 802 8 753 96 510 7 701 4 981 648 1 939 8 337 172 671 

Handel, administration, 

kommunikation og ledelse 87 154 49 623 225 188 27 559 24 074 5 471 10 487 16 631 446 187 

Serviceerhverv 18 514 3 795 22 412 1 687 2 742 289 580 3 158 53 177 

Bygge/anlæg og industri 20 895 2 315 40 804 2 234 1 668 118 374 4 111 72 519 

Mejeri og Jordbruget 11 035 832 27 382 1 791 954 98 693 705 43 490 

Køkken, hotel, restaurant, 

bager, konditor og kødbranchen 12 052 4 289 14 108 1 234 2 710 261 472 2 836 37 962 

Transporterhverv 46 539 7 631 65 022 5 428 4 546 490 1 200 6 441 137 297 

Det pædagogiske område, 

social- og sundhedsområdet 10 810 1 799 39 455 1 148 8 137 212 321 1 306 63 188 

Øvrige kurser 15 937 3 307 41 763 4 129 2 210 323 577 2 440 70 686 

Korte videregående uddannelser 1 789 2 091 6 460 2 529 2 098 417 1 893 653 17 930 


uddannelser 2 029 7 809 10 558 6 206 36 435 1 746 7 665 2 158 74 606 

Bachelor 56 677 181 174 636 414 1 374 494 4 006 

Lange videregående uddannelser 96 722 342 548 4 001 663 4 287 2 226 12 885 

1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben 

uddannelse. 


www.statistikbanken.dk/veu107 


Kultur og kirke 


1 

Museer og kulturarv 

13,3 mio. museumsbesøg 

De danske museer havde i alt 13,3 mio. besøg i 2011. Ud af de 281 museer, der 

indgår i statistikken, var 147 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede 

museer havde 10,4 mio. besøgende i 2011, svarende til 78 pct. af det samlede 

antal besøg ved museerne i 2011. I 2011 havde de zoologiske anlæg og botaniske 

haver samt akvarier i alt 4,4 mio. besøg. 

Markant flere besøgende på ARoS 

Selvom Louisiana med 629.000 besøgende i 2011 fortsat er det mest besøgte museum i 

Danmark, så haler ARoS Aarhus Kunstmuseum kraftigt ind. Med en stigning i besøgstallet 

på 136 pct. fra 2010 til 2011 er ARoS den absolutte højdespringer blandt 

de ti største museer. Med 523.000 besøgende ligger ARoS nu helt oppe på en anden 

plads. Den store stigning skyldes dels en Jorn-udstilling, dels åbningen af Your Rainbow 

Panorama. 

Figur 1 

De ti mest besøgte museer 

Louisiana 

ARoS Aarhus Kunstmuseum 

Ny Carlsberg Glyptotek 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 

Experimentarium 

Den Gamle By 

Statens Museum for Kunst 

Frilandsmuseet 

Rosenborgsamlingen 

Post & Tele Museum 

www.statistikbanken.dk/mus 

2011 

2010 

0 100 200 300 400 500 600 700 

Tusinde besøg 

2 

Biblioteker, film og medier 

Danskerne er fortsat ivrige boglånere 

Folkebibliotekerne udlånte 31 mio. bøger i 2010. Det svarer til, at hver dansker 

låner seks bøger om året på et af landets folkebiblioteker. I tre ud af fire tilfælde er 

det enten bøger (68 pct.) eller tidsskrifter (3 pct.), som udlånes. De øvrige materialer 

fordeler sig på musik (11 pct.), film (10 pct.), lydbøger (3 pct.), multimedier 

mv. (3 pct.) og andre materialer (1 pct.). 



Figur 2 Folkebibliotekernes udlån. 2010 

Bøger, 67,5 pct. 

Lydbøger, 3,4 pct. 

Musik, 11,0 pct. 

Film, 9,8 pct. 

Multimedier, 2,8 pct. 

Tidsskrifter, 4,4 pct. 

Andre materialer 1,1 pct. 

Figur 3 

Dagligt oplag 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Tusinde 

Gratisaviser 

Regionale dagblade 

Landsdækkende 

dagblade 

0 

2003 2005 2007 2009 2011 

www.statistikbanken.dk/dagblad 

www.statistikbanken.dk/bib1 

Dagbladenes oplagstal 

Dagbladenes søndagsoplag er faldet med 5,0 pct. fra 877.000 i 2010 til 833.000 i 

2011. Samme tendens gælder hverdagsoplaget, der sammenlagt er faldet med 4,7 

pct. fra et oplag på 1.471.000 til 1.402.000. Faldet fortsætter tendensen, som man 

har set igennem flere år. 

Lille tilbagegang i biografernes billetsalg 

Det samlede billetsalg faldt med 4 pct. fra 2010 til 2011 og endte på godt 12 mio. 

solgte billetter. Amerikanske film havde en tilbagegang på 759.000 billetter eller 

en 9,8 pct. i forhold til 2010, mens danske film havde en fremgang på 17 pct. De 

tre mest sete film i 2011 var Harry Potter og Dødsregalierne – del 2, Dirch og Klassefesten. 

Danske film havde en andel på 27 pct. af samtlige solgte billetter i 2011. Det 

er en stigning på 5 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske 

film var Dirch, der solgte 471.819 billetter i 2011. 

Figur 4 

Biografernes billetsalg 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Mio. 

Danske film Europæiske film Amerikanske film Øvrige film 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.dst.dk/bio 

3 timer og 18 minutter bruger vi dagligt på at se tv 

97 ud af 100 husstande i Danmark har tv og langt de fleste husstande har adgang 

til DR1 og TV2. Herudover har danskerne i dag adgang til en lang række betalingskanaler. 

Danskerne så i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt i 2011, hvilket 

er en stigning på 7 minutter i forhold til 2010. 



Vi ser meget underholdning i fjernsynet 

Musik, underholdning og dramatik er på skærmen i næsten halvdelen af den tid vi 

bruger på at se tv. En fjerdedel af tiden ser vi nyheder mv., mens 15 pct. af tiden 

bliver brugt på at se programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. 

Sport fylder 8 pct., mens regionale tv-udsendelser fylder blot 3 pct. af seertiden. 

Figur 5 Tv-forbrug efter programtyper. 2011 

Nyheder, aktualitet og debat, 26 pct. 

Undervisning, oplysning og kultur, 15 pct. 

Musik, underholdning og dramatik, 48 pct. 

Sport, 8 pct. 

Regional tv, 3 pct. 

Tabel 90 

3 

Musik, scenekunst, idræt og fritid 

Lidt færre besøgte teatrene 

Der var i alt 2,8 mio. tilskuere til teaterforestillinger i sæsonen 2010/2011, hvilket 

er 19.000 færre end i den foregående sæson, svarende til et fald på 0,7 pct. Faldet 

skete på trods af, at der var 3 pct. flere forestillinger i 2010/2011 end i 2009/2010. 

Til gengæld var der flere tilskuere pr. opførelse, idet der i gennemsnit var 180 tilskuere 

pr. opførelse i sæsonen 2010/2011 mod 174 i 2009/2010. Dermed var der 

en stigning på 3 pct. i forhold til sæsonen 2009/2010. 

Figur 6 

Tilskuere ved danske teatre 

3,5 

Mio. 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2002/2003 2003/2004 2004/2005 2005/2006 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 

www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 



Fodbold er Danmarks nationalsport 

Målt på antal medlemmer er fodbold danskernes foretrukne idrætsgren og Dansk 

boldspilunion (DBU) oplevede en medlemsfremgang på 4 pct. fra 2010 til 2011. 

Danskerne har også i stor stil kastet sig over golfspillet, og golfklubberne har oplevet 

et støt stigende medlemstal i løbet af de sidste ti år. I 2011 var der dog et mindre 

fald i golfklubbernes medlemstal. 

Figur 7 

Idrætsorganisationers medlemstal 

400 

350 

300 

250 

Tusinder 

Fodbold 

200 

150 

100 

Svømning 

Gymnastik 

Golf 

Håndbold 

50 

Tennis 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/medlem 

4 

Anden kulturel aktivitet 

Radio og tv får mest støtte 

I 2011 gik den største andel af de offentlige kulturbevillinger til radio og tv, nemlig 21 

pct. På andenpladsen med 19 pct. lå biblioteker, mens idræt fik 17 pct. af de samlede 

bevillinger. For idræts vedkommende faldt andelen i forhold til 2009, hvor 21 pct. af 

de offentlige bevillinger gik til idrætsformål. Scenekunst, museer og musik lå på mellem 

6 og 8 pct. af kulturbevillingerne. 

Figur 8 Samlede offentlige kulturbevillinger. 2011 

Scenekunst, 8 pct. 

Musik, 6 pct. 

Radio og tv, 21 pct. 

Biblioteker, 19 pct. 

Museer, 7 pct. 

Idræt, 17 pct. 

Øvrige, 22 pct. 

www.statistikbanken.dk/bevil02 



Uændrede offentlige kulturbevillinger 

De offentlige kulturbevillinger var i 2011 på lidt over 20 mia. kr. Det samme gjaldt i 

2010, og billedet var stort set det samme i de foregående år. I 2011 fordelte bevillingerne 

sig på 56 pct. statslige og 44 pct. kommunale midler. Langt de fleste statslige 

midler kommer fra finanslovbevillinger (6,1 mia. kr. i 2011), mens licenspenge bidrog 

med 4,1 mia. kr. og tipsmidler med 1,1 mia. kr. 

5 

Kirke 

Færre er medlem af folkekirken 

Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen, som er medlem 

af folkekirken udgjorde 79,8 pct. 1. januar 2012. Andelen udviser en faldende 

tendens og udgjorde 80,4 i 2011. For ti år siden var andelen oppe på 84,3 pct. 

Størst tilslutning til folkekirken i Vestjylland 

Andelen af medlemmer af folkekirken varierer meget landsdelene imellem. Landsdelen 

med den højeste medlemsskabsandel er Vestjylland efterfulgt af Nordjylland og 

Sydjylland. Landsdelen med den mindste medlemsskabsandel er Københavns by efterfulgt 

af Københavns omegn og Nordsjælland. 

Figur 9 Medlemskab af folkekirken. 1. januar 2012 

Medlem af Folkekirken 

Ikke medlem af Folkekirken 

Hele landet 

Vestjylland 

Nordjylland 

Sydjylland 

Bornholm 

Vest- og Sydsjælland 

Fyn 

Østjylland 

Østsjælland 

Nordsjælland 

Københavns omegn 

Københavns by 

www.statistikbanken.dk/km55 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 



Tabel 74 Rigsarkivet og landsarkiverne. 2011 

Total hyldekapacitet 

Samlingerne 

Omfang 

ultimo året 

Modtagne 

bøger mv. 

i antal 

hyldemeter 

Læsesalene 

Besøg 

Ekspederede 

enheder 

Fjernlån 

ekspederede 

enheder 

Personale 

aflønnet 

af egne 

budgetter 

tusinde meter meter tusinde antal 

Arkiverne i alt 762 426 12 360 39 133 16 641 194 

Rigsarkivet 538 204 6 295 12 52 5 453 94 

Landsarkivet i: 

København 50 50 640 12 23 1 828 12 

Odense 24 20 804 5 7 1 474 12 

Viborg 63 74 3 089 7 39 5 895 43 

Aabenraa 17 21 1 174 1 5 1 036 8 

Erhvervsarkivet 70 57 358 2 7 955 14 

Dansk Data Arkiv - - - - - - 11 

Kilde: Rigsarkivet 


www.sa.dk 

Tabel 75 

Zoologiske og botaniske haver mv. 

2010 2011 

Antal 25 28 

tusinde 

Besøg i alt 4 017 4 404 

Heraf: 

Københavns Zoo 1 056 1 152 

Odense Zoo 349 406 

Aalborg Zoo 326 377 

Givskud Zoo 280 327 

Randers Regnskov 285 291 

Jesperhus Resort 220 215 

Knuthenborg Safaripark 202 202 

Nordsømuseet 187 186 

Ree Park - Ebeltoft Safari Gravlev 145 173 

Jyllands Park Zoo 165 166 

Kattegatcentret 151 145 

Danmarks Akvarium 132 142 

AQUA Silkeborg 102 110 

Den Geografiske Have 60 59 

Fjord- og bæltcentret i Kerteminde 53 53 

Øresundsakvariet 47 53 

Skandinavisk Dyrepark, Nødager 52 53 

Odsherred Zoo - Dyrepark 50 50 

Skærup Zoo 35 35 

Anm.: Besøgstallene i tabellen omfatter kun zoologiske og botaniske haver mv., for hvilke besøgstal er 

oplyst begge år og havde mere end 30.000 besøgende. Besøgstallene i alt omfatter alle zoologiske og 

botaniske haver mv. 





Tabel 76 

Besøg på museer 

2010 2011 2010 2011 

Antal museer i alt 267 281 Nationalmuseet, Frøslevlejrens museum 46 48 

Kulturhistoriske museer 175 183 Lemvig Museum 53 46 

Kunstmuseer 57 58 Handels- og Søfartsmuseet Kronborg 41 44 

Naturvidenskabelige museer 5 4 Industrimuseet, Horsens 36 41 

Andre museer 30 36 Bork Vikingehavn 48 41 

Koldkrigsmuseum Stevnsfort 38 40 

Antal Besøg (tusinde) 

a. Kulturhistoriske museer i alt 6 763 6 912 b. Kunstmuseer i alt 3 039 3 464 

Heraf: 

Heraf: 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 434 413 Louisiana Museum for Moderne Kunst 558 629 

Den Gamle By 312 360 Aros, Aarhus Kunstmuseum 222 523 

Nationalmuseet, Frilandsmuseet 319 303 Ny Carlsberg Glyptotek 356 421 

Rosenborgsamlingen 238 243 Statens Museum for Kunst 448 348 

Post & Tele Museum 153 224 Arken Museum for Moderne Kunst 120 182 

Egeskov Slot 201 217 Skagens museum 103 118 

Kronborg Slot 195 204 Ordrupgaard 60 64 

Frederiksborg Slot 175 189 Designmuseum Danmark 66 63 

Moesgård Museum 128 125 Kunstmuseet Trapholt 63 61 

Fregatten Jylland 125 117 Kunsten Museum of Modern art Aalborg 66 61 

Vikingeskibsmuseet 111 115 Thorvaldsens museum 53 56 

Museet på Koldinghus 115 113 Randers kunstmuseum 51 53 

Danmarks Jernbanemuseum 91 104 KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum 30 52 

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 87 101 Glasmuseet, Ebeltoft 53 47 

Gammel Estrup Herregårdsmuseet 87 101 Vejle Kunstmuseum 17 44 

Danfoss Universe A/S 105 99 Johannes Larsen Museet 53 42 

Den Fynske Landsby 85 91 Naturama 73 75 

Marstal Søfartsmuseum 85 91 Naturhistorisk Museum 51 50 

H.C. Andersens Hus 87 87 

Arbejdermuseet i København 101 77 c. Naturhistoriske museer i alt 270 308 

Nationalmuseet, Frihedsmuseet 64 73 Heraf: 

Øhavsmuseet 83 71 Naturama 73 75 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum 72 70 Naturhistorisk Museum 51 50 

Valdemars Slot, Herregårdsmuseum 71 68 

Gavnø Slot 62 67 d. Andre museer i alt 1 959 2 573 

Amalienborg Museet Christian VIII's Palæ 87 67 Heraf: 

Esrum Kloster og Møllegård 48 64 Eksperimentarium 286 379 

Andelslandsbyen Nyvang 54 61 Carlsberg Besøgscenter 158 220 

Ruinerne under Christiansborg 34 57 De Kongelige Repræsentationslokaler 117 142 

Museumscenter Hanstholm 56 56 Fiskeri- og Søfartsmuseet / Saltvandsakvariet 125 121 

Museum Østjylland, Randers 55 55 Det Danske Filminstitut/ Museum og Cinematek 117 107 

Københavns Museum 50 55 Guinness World Record Museum 77 80 

Museet Ribes Vikinger 62 53 Naturbornholm 60 63 

Tøjhusmuseet 43 53 H. C. Andersen Eventyrhuset 71 62 

Kulturhistorie Sønderborg Slot 55 52 Bornholms Middelaldercenter 59 62 

Nationalmuseet, Liselund Gl. Slot 49 51 Ripley's Believe it or not 66 61 

Historiecenter Dybbøl Banke 44 51 Sophienholm 51 60 

Det Kongelige Bibliotek Bog- og Fotomuseum 35 50 Det Mystiske Eksperimentarium 50 54 

Danmarks Tekniske museum 56 50 

Kroppedal Museum 37 48 

Møntergården 50 48 a-d. Besøgstal i alt 12 030 13 257 

Anm.: Besøgstallene for de enkelte museer i tabellen omfatter kun museer, for hvilke besøgstal er 

oplyst begge år. Besøgstallene for museumskategorierne omfatter alle museer. I tabellen er kun 

specificeret museer, som i 2011 havde mere end 40.000 besøgende. 





Tabel 77 

Folkebiblioteker, nøgletal 

2009 2010 

I alt 48 383 757 45 996 736 

Bøger 32 269 354 31 046 855 

Lydbøger 1 580 818 1 558 455 

Musikoptagelser 5 858 059 5 044 372 

Levende billeder 4 606 516 4 492 835 

Multimediematerialer 1 458 849 1 291 657 

Andre materialer 544 900 527 518 

Seriepublikationer 2 065 261 2 035 044 

I alt 24 045 005 23 160 000 

Bøger 19 668 547 18 884 295 

Lydbøger 510 295 468 782 

Musikoptagelser 2 761 562 2 724 160 

Levende billeder 477 644 490 053 

Multimediematerialer 220 728 218 549 

Andre materialer 281 031 261 457 

udlån 

bestand 

abonnementer 

Seriepublikationer 125 198 112 704 

download 

Brug af elektroniske ressourcer 7 332 251 11 394 197 

tusinde koner 

Materialeudgifter 368 044 354 495 



Tabel 78 

Folkebiblioteker fordelt efter aktivitet 

2009 2010 

Hovedbiblioteker 97 97 

Filialer 369 353 

Bogbusser 33 32 

Servicepunkter 40 43 

Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge 4 152 4 198 

Filialers åbningstimer pr. uge (sum) 8 912 11 566 

Bogbussers åbningstimer pr. uge 664 651 

Aktive lånere 1 763 127 1 726 518 

Aktive lånere fra bibliotekskommune 1 536 651 1 513 870 

Aktive lånere fra andre kommuner 226 476 212 648 

Besøgstal 36 048 125 36 124 933 

Besøg på website 21 958 608 22 752 141 

Sidevisninger på website 174 141 565 175 745 795 

Arbejdsstationer til publikum 4 971 5 050 

Arbejdsstationer til publikum med internet 4 574 4 802 

Antal biblioteksbetjente institutioner 16 096 15 114 

Bibliotekarer, årsværk 2 203 2 112 

Øvrigt akademisk personale, årsværk 133 177 

Assistenter, årsværk 1 868 1 790 

Øvrigt personale, årsværk 394 425 

antal 

timer 

antal 





Tabel 79 

Forskningsbiblioteker 

2009 2010 

Hovedbibliotek, åbningstimer pr. uge . . 1 343 

Filialernes samlede åbningstid, timer pr. uge . . 1 530 

Siddepladser med bordplads 7 918 8 529 

Publikumsareal, netto 82 424 86 293 

Lukket magasinareal, netto 75 531 75 593 

Samlet bygningsareal, netto 199 863 204 405 

Arbejdsstationer til publikumsbrug 1 484 1 496 

Besøg på website 10 229 921 8 793 617 

Sidevisninger på website 135 204 336 90 262 391 

Aktive lånere 244 598 254 089 

Besøg 3 849 887 4 261 225 

Låneforespørgsler . . 627 129 

Referencespørgsmål . . 216 191 

Udstillinger 113 206 

Arrangementer 161 172 

Afviklede lektioner til brugerundervisning 7 692 8 617 

Fremmødte deltagere til brugerundervisning 71 435 79 953 

Personale i alt 1 362 1 366 

Forskningsbibliotekarer 151 153 

Bibliotekarer 461 457 

Assistenter mv. 371 370 

Øvrigt akademisk uddannet personale 161 176 

Øvrige personale 219 210 

Personale, heraf i beskæftigelsesordning mv. 77 70 

timer 

kvm. 

antal 

årsværk 


www.statistikbanken.dk/forsk1 

Tabel 80 

Dagblade 

Antal dagblade 

Oplag 

Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage 

2009 2010 2011 2009 2010 2011 2009 2010 2011 2009 2010 2011 

Dagblade i alt 2 37 35 33 10 11 11 1 660 1 471 1 402 931 877 833 

Efter oplag pr. nummer: 

Under 10 000 10 8 8 - - - 63 49 52 - - - 

10 000-19 999 10 11 9 - 1 1 150 152 122 - 13 13 

20 000-29 999 4 3 3 - 1 1 98 71 69 - 28 25 

30 000-49 999 1 2 2 1 - - 44 89 85 31 - - 

50 000-99 999 6 5 7 4 5 6 404 331 511 253 336 418 

100 000 + 6 6 4 5 4 3 900 779 563 648 499 378 

tusinde 

1 Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroExpress. 2 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) 

målt i 1. halvår 2011. 

Kilde: Dansk oplagsbulletin 2011 


www.statistikbanken.dk/dagblad 



Tabel 81 

De 20 største dagblade 

Hverdage 2 

Oplag 1 

Søndage 

2010 2011 2010 2011 

MetroXpress 199 201 • • 

24Timer 138 154 • • 

Urban 127 93 • • 

Jyllands-Posten 112 104 147 135 

Politiken 103 99 128 125 

Berlingske 101 101 121 118 

Ekstra Bladet 74 67 103 94 

Børsen 73 73 • • 

B.T. 68 67 95 89 

JydskeVestkysten 63 60 70 67 

Nordjyske Stiftstidende 52 52 60 57 

Fyens Stiftstidende 47 46 57 53 

Frederiksborg Amts Avis 41 39 • • 

Kristeligt Dagblad 27 27 • • 

Information 22 22 • • 

Aarhus Stiftstidende 22 20 28 25 

Lolland-Falsters Folketidende 18 17 • • 

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 18 16 • • 

Sjællandske 17 16 • • 

Horsens Folkeblad 14 14 • • 

tusinde 

1 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, 

MetroXpress og Urban. 

Kilde: Dansk oplagsbulletin 2011 


www.statistikbanken.dk/dagblad1 

Tabel 82 

Forbrugerbetalte magasiner 

Oplag 

2009 2010 2011 

Billed Bladet 193 186 172 

Familie Journalen 185 183 172 

Se & Hør 169 159 148 

Ude og Hjemme 158 143 132 

Hjemmet 143 132 124 

Her og Nu 108 106 98 

Bo Bedre 80 78 79 

Ugebladet Søndag 83 81 78 

Alt for damerne 66 61 58 

Femina 61 63 54 

Illustreret Videnskab 65 54 53 

Kig Ind 60 53 43 

M! 46 45 42 

Costume 43 41 41 

I Form 57 39 41 

Woman 50 48 41 

Vi Unge 43 40 36 

Anders And & Co. 48 39 35 

Hendes Verden 40 39 35 

Isabellas 44 44 35 

Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin 2011 

tusinde 


www.statistikbanken.dk/magasin 



Tabel 83 

De mest sete biograffilm 

1976-2011 2011 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

tusinde 

1 04-1998 Titanic 1 364 1 28-2011 Harry Potter og dødsregalierne – del 2 652 

2 51-2001 Ringenes Herre – Eventyret om ringen 1 331 2 34-2011 Dirch 1 472 

3 40-1976 Olsen banden ser rødt 1 1 201 3 41-2011 Klassefesten 1 462 

4 51-2003 Ringenes Herre – Kongen vender tilbage 1 167 4 43-2011 Tintin: Enhjørningens hemmelighed 439 

5 51-2009 Avatar 1 158 5 20-2011 Pirates of the Carribbean: I ukendt farvand 409 

6 51-2002 Ringenes Herre – De to tårne 1 123 6 40-2011 Far til fire - tilbage til naturen 1 386 

7 11-1976 Gøgereden 1 120 7 06-2011 Alle for én 1 368 

8 39-1977 Olsen banden deruda’ 1 1 045 8 05-2011 To på flugt – et hårrejsende eventyr 348 

9 51-1982 E.T. 1 019 9 31-2011 Biler 2 301 

10 37-1978 Grease 1 006 10 31-2011 Kung Fu Panda 2 289 

1 Danske film. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 

tusinde 

www.dst.dk/bio 

Tabel 84 Film fordelt efter nationalitet. 2011 

Antal 

foreviste spillefilm 

Antal 

solgte billetter 

Entréindtægt 

i alt 

Filmleje 

Filmlejei pct. af 

entréindtægt 

tusinde tusinde kr. pct. 

Biografforeviste spillefilm i alt 656 12 433 749 802 323 413 43 

Dansk 110 3 363 186 459 80 284 43 

Udenlandsk i alt 546 9 071 563 343 243 129 43 

Heraf Europæiske 224 1 899 114 928 50 135 44 

Amerikanske 259 6 985 439 519 189 532 43 

Øvrige og uoplyste 63 186 8 897 3 462 39 

Biografforeviste spillefilm i 2010 641 12 952 795 677 353 812 44 


www.statistikbanken.dk/1982 

Tabel 85 Film fordelt efter premieretidspunkt. 2011 

Antal 

foreviste spillefilm 

Antal 

solgte billetter 

Entréindtægt 

i alt 

Filmleje i pct. af 

entréindtægt 

tusinde tusinde kr. pct. 

Biografforeviste spillefilm i alt 656 12 433 749 802 43 

Premieretidspunkt: 

2011 256 11 484 695 832 43 

2010 130 886 51 560 39 

2009 56 19 635 38 

2008 28 3 107 43 

2007 28 5 223 37 

2006 22 2 59 45 

2001-2005 71 14 440 42 

1996-2000 17 2 81 38 

1991-1995 5 2 115 32 

1986-1990 4 1 17 42 

1981-1985 4 0 15 48 

1971-1980 9 5 182 35 

1961-1970 10 1 36 59 

1951-1960 9 1 58 41 

Før 1951 0 0 0 0 

Uoplyst 7 8 442 47 





Tabel 86 

Biografer 

2009 2010 2011 

Biografernes antal ultimo året 

Antal biografer 163 161 161 

Antal faste siddepladser (tusinde) 58 57 57 

Biografernes virksomhed 

Antal solgte billetter (tusinde stk.) 14 082 12 952 12 433 

Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) 837 796 750 

Filmleje (mio. kr.) 376 354 323 



Tabel 87 Oversatte bøger. 2011 

Svensk Norsk Nordiski 

øvrigt 

Originalsprog 

Engelsk/ 

amerikansk 

Tysk Fransk Russisk Andre 

sprog 

Oversatte 

titler 

til dansk 

i alt 

antal titler 

Oversatte titler i alt 318 169 20 1 294 231 139 4 202 2 377 

Skønlitteratur 235 104 17 858 138 101 4 177 1 634 

Faglitteratur 83 65 3 436 93 38 - 25 743 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter 


Tabel 88 Udkomne bøger. 2011 

Bøger og småtryk 

Efter art Efter udgave I alt Heraf 

Decimalklassedeling 

Småtryk 

(17-48 sider) 

Bøger 

(o. 48 sider) 

Førsteudgaver 

Reviderede 

udgaver 

Skolebøger 

1 

Børnebøger 

antal titler 

Titler i alt 3 125 9 734 10 782 2 077 12 859 904 1 718 

Skønlitteratur i alt 82-88 1 125 2 600 3 048 677 3 725 432 1 451 

Romaner og noveller 40 1 468 1 015 493 1 508 52 1 324 

Skuespil 2 25 26 1 27 - 5 

Digte 64 198 250 12 262 1 44 

Humor, tegneserier mv. 17 78 90 5 95 - 78 

Børne- og ungdomsbøger 1 002 831 1 667 166 1 833 379 • 

Faglitteratur i alt 00-81,89-99 2 000 7 134 7 734 1 400 9 134 472 267 

Almindelige skrifter 00-07 40 137 169 8 177 7 3 

Filosofi 10-19 47 323 290 80 370 17 2 

Religion 20-29 57 233 258 32 290 23 16 

Samfundsvidenskab 30-39, 59 504 1 558 1 606 456 2 062 73 24 

Geografi og rejser 40-49 103 336 338 101 439 17 3 

Naturvidenskab 50-58 172 414 518 68 586 125 62 

Anvendt videnskab 60-69 642 2 201 2 425 418 2 843 32 79 

Kunst, spil og sport 70-79 252 708 885 75 960 28 57 

Litteraturhistorie, sprog 80-81,89 49 261 250 60 310 108 5 

Historie 90-99 134 963 995 102 1 097 42 16 

1 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, 

voksenundervisning og selvstudium. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter 




Tabel 89 

Radioudsendelser, DR 

2009 2010 

Analog Digital Analog Digital 

Programmer efter indhold 54 258 221 460 54 162 184 151 

Nyheder 4 692 10 147 4 712 10 122 

Aktualitet og debat 23 472 1 412 23 584 1 139 

Oplysning og kultur 4 224 1 321 4 036 1 685 

Dramatik/Fiktion 111 1 602 121 137 

Musik 14 722 199 822 15 630 163 777 

Underholdning 5 301 6 995 4 285 7 025 

Sport 797 7 910 7 

Undervisning - - - - 

Kor- og orkester virksomhed 112 1 122 3 

Præsentation og Service 827 153 762 256 

timer 

Kilde: Danmarks Radio 


Tabel 90 

Fjernsynsudsendelser, DR og TV2 

Danmarks Radio 

TV2 

2009 2010 2009 2010 

Fjernsynsudsendelser i alt 22 201 32 811 12 918 12 576 

Landsprogrammer i alt 22 201 32 811 7 296 7 207 

Nyheder 9 689 9 655 799 719 

Aktualitet og debat 1 781 1 570 1 172 1 164 

Oplysning og kultur 3 720 7 645 456 417 

Undervisning 325 565 - 2 

Musik 766 1 052 11 20 

Underholdning 367 835 517 724 

Dansk dramatik 728 1 408 339 260 

Udenlandsk dramatik 4 147 8 605 3 234 2 852 

Sport 160 633 500 817 

Præsentation & service 518 842 268 232 

Regionaludsendelser i alt • • 4 182 4 031 

Reklamer • • 1 440 1 338 

Fordelt efter produktion 1 

Egen produktion 3 588 3 968 1 511 1 425 

Fremmed produktion 2 017 2 877 2 999 3 118 

Genudsendelser (inkl. snaprepriser) 16 596 25 966 2 786 2 664 

1 For TV2 ekskl. regionaludsendelser og reklamer. Kilde: Danmarks Radio og TV2 

timer 




Tabel 91 

Husstandenes adgang til tv-stationer 

2010 2011 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande med tv 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande med tv 

tusinde pct. tusinde pct. 

Antal husstande i alt, 1. januar 2 573 • 2 584 • 

Heraf antal husstande med tv 2 496 100 2 497 100 

DR 1 2 486 100 2 481 99 

DR 2 2 468 99 2 461 99 

DR Update 1 490 60 1 684 67 

DR K 1 956 78 2 094 84 

DR HD 1 080 43 1 389 56 

DR Ramasjang 1 988 80 2 093 84 

TV2 2 479 99 2 477 99 

TV2 ZULU 1 766 71 1 715 69 

TV2 Charlie 1 753 70 1 725 69 

TV 2 Film 1 405 56 1 367 55 

TV2 Film HD . . . . 492 20 

TV 2 News 1 530 61 1 605 64 

TV 2 Sport 1 224 49 1 209 48 

TV 2 Sport HD 273 11 431 17 

TV3 1714 69 1669 67 

TV3+ 1556 62 1486 60 

TV3+ HD 279 11 516 21 

TV3 Puls 1123 45 1105 44 

Kanal 4 1 653 66 1 542 62 

Kanal 5 1 541 62 1 639 66 

Kanal 5 HD 275 11 530 21 

6eren 1 370 55 1 350 54 

6'eren HD . . . . 464 19 

Voice TV 873 35 840 34 

Discovery Channel 1 408 56 1 311 53 

Discovery World 429 17 406 16 

Discovery Science 278 11 236 10 

Animal Planet 1 353 54 1 299 52 

Cartoon Networks 1 120 45 1 080 43 

Boomerang 528 21 478 19 

MTV 1 260 51 1 200 48 

Nickelodeon 792 32 834 33 

VH-1 883 35 898 36 

TCM 1 016 41 872 35 

Disney Channel 1 194 48 1 115 45 

Playhouse Disney 365 15 . . . . 

Disney XD 662 27 660 26 

Eurosport 1 284 51 1 208 48 

Eurosport 2 472 19 530 21 

DK4 1 407 56 . . . . 

NRK 982 39 . . . . 

TV 2 Norge 746 30 . . . . 

Sverige 1 1 391 56 . . . . 

TV4 Sverige 1 144 45 1 048 42 

Kilde: TNS Gallup A/S, Annual survey 2010 og 2011 




Tabel 92 Seertid efter tv-kanaler og programtype. 2011 

Nyheder, 

aktualitet 

og debat 

Undervisning, 

oplysning og 

kultur 

Musik, underholdning 

og 

dramatik 

Sport 

Regional 

tv 

Seertid i alt 26 15 48 8 3 

DR 1 36 16 44 5 . . 

DR 2 22 40 36 2 . . 

DR Update 100 . . . . . . . . 

DR K 1 52 46 . . . . 

DR HD 1 32 63 4 . . 

DR Ramasjang . . 20 80 . . . . 

TV2 35 10 34 11 11 

TV2 ZULU . . 2 97 1 . . 

TV2 Charlie . . 2 97 . . . . 

TV2 Film . . . . 100 . . . . 

TV2 News 99 1 . . . . . . 

TV 2 Sport . . . . . . 100 . . 

TV3 . . 30 70 . . . . 

TV3+ . . 13 56 31 . . 

TV3 PULS . . 52 43 4 . . 

Kanal 4 5 30 66 . . . . 

Kanal 5 9 3 87 . . . . 

6eren 1 5 65 29 . . 

pct. 

Kilde: TNS Gallup og TV-meter årsrapport 


www.statistikbanken.dk/for4213 og for4214 

Tabel 93 

DR og TV2, indtægter og udgifter 


TV2 

2008 2009 2010 2008 2009 2010 

Antal tilmeldte husstande i alt 2 352 2 417 2 418 2 352 2 417 2 418 

Antal licenser i alt 1 2 468 2 2 514 3 2 518 4 2 468 2 2 514 3 2 518 4 

Heraf: Medielicens 2 294 2 367 2 368 • • • 

Radiolicens 58 50 50 • • • 

Antal tilmeldte 

Erhverv/institutioner 116 97 100 • • • 

Årsregnskab 

Driftsindtægter 3 674 3 760 3 861 2 206 2 060 2 147 

Heraf: Licens 3 343 3 392 3 493 - - - 

Reklame, sponsor 2 4 4 1 597 1 219 1 318 

Andet 329 364 364 609 841 829 

Samlede udgifter 3 330 3 338 3 328 -1 945 -1 932 -1 974 

tusinde 

mio. kr. 

1 DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR, 

TV2/DANMARK, lokalradio- og tv m.fl. 2 1.6.2008. 3 31.12.2009. 4 31.12. 2010. 

Kilde: DR og TV2 




Tabel 94 

Salg af musikmedier 

Salg 

Omsætning 

2010 2011 2010 2011 

antal 

tusinde kroner 

Total 1 281 196 853 454 036 742 452 010 412 204 

CD-albums 5 432 531 4 035 442 262 580 209 753 

LP (plader)/ MC (kassettebånd) 39 506 35 402 3 922 3 351 

DVD-audio 36 101 23 254 1 559 989 

CD-sets 2 606 097 464 790 46 837 31 659 

CD/sacd 183 111 16 9 

CD-maxi/ CD-single 46 533 1 714 705 84 

Digital albums 869 628 7 800 163 36 475 46 880 

Digital Track 13 458 541 24 131 675 43 595 53 471 

Digital andet 3 256 700 894 416 797 475 51 032 64 556 

Ringtunes single 394 786 494 751 1 357 851 

Mobil andet 3 611 149 251 965 3 893 601 

Andet 904 - 39 - 

Anm.: IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udenlandske pladeselskaber, hvis 

omsætning udgør mere end 95 pct. af samtlige de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. 

1 Inkl. Grønland og Færøerne. 2 Dobbeltalbums og lignende produkter, der indeholder mere end ét 

fonogram, men som fremtræder som ét produkt. 3 Størstedelen er abonnementssalg. 

Kilde: IFPI Danmark 


www.ifpi.dk 

Tabel 95 Scenekunst. 2010/2011 

Antal af 

opførelser 

I alt 

Antal forestillinger 

Heraf 

danske 

Antal tilskuere 

Premiere i sæson I alt Solgte 

I alt Heraf 

danske 

billetter 

Statsstøttede teatre i alt 11 717 589 432 410 265 2 092 . . . 

Det Kongelige Teater i alt 625 38 14 24 12 416 374 

Skuespil 336 12 6 10 5 131 110 

Opera 116 10 1 7 4 139 129 

Ballet og dans 103 14 6 6 2 106 98 

Operette og musical 41 1 - - - 36 34 

Revy og kabaret 29 1 1 1 1 4 3 

Landsdelsscenerne i alt 1 852 78 40 75 36 514 460 

Københavns Teater 781 37 21 37 22 262 228 

Landsdelsscenerne i provinsen 1 071 41 19 38 14 252 232 

Øvrige statsstøttede teatre i alt 9 240 473 378 311 217 1 162 . . . 

folketeatret.dk/turne og Den Jyske 

Opera 337 13 7 13 5 124 . . . 

Små storbyteatre 2 622 100 77 90 61 308 . . . 

Egnsteatre 2 990 164 131 93 64 417 . . . 

Støtte ydet af Kunstrådet 3 291 196 163 115 87 313 . . . 

Ikke-statsstøttede teatre i alt 3 783 236 . . . . . . . . . 705 . . . 

Ballet og dans 474 25 . . . . . . . . . 64 . . . 

Performance 155 10 . . . . . . . . . 12 . . . 

Opera 25 6 . . . . . . . . . 6 . . . 

Operette og musical 384 7 . . . . . . . . . 283 . . . 

Skuespil 1 958 117 . . . . . . . . . 244 . . . 

Revy og kabaret 121 7 . . . . . . . . . 36 . . . 

Andet 666 64 . . . . . . . . . 59 . . . 

antal 

tusinde 

Anm.: Teatrenes virksomhed er ekskl. gæstespil. Opgørelsen vedrører sæsonen, der går fra 1. juli til 

30. juni. 


www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 



Tabel 96 

Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer 

Antal medlemmer 

2010 2011 

tusinde 

Børne- og ungdomsorganisationer i alt 1 84 85 

Det Danske Spejderkorps 26 27 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 23 22 

De grønne pigespejdere 5 5 

KFUM-spejderne i Danmark 24 25 

Danske Baptisters Spejderkorps 1 1 

DUI - LEG og VIRKE 5 5 

Idrættens hovedorganisationer 2 

Dansk Idræts-Forbund 1 721 1 734 

Badminton 95 91 

Fodbold (DBU) 343 357 

Golf 158 157 

Gymnastik 125 130 

Håndbold 115 113 

Ridning 74 73 

Sejlsport 58 57 

Svømning 137 146 

Tennis 62 60 

Øvrige forbund 554 550 

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger 1 700 . . . 

Badminton 145 . . . 

De danske Skytteforeninger 141 . . . 

Fodbold 284 . . . 

Gymnastik 342 . . . 

Håndbold 117 . . . 

Svømning 166 . . . 

Tennis 55 . . . 

Øvrige idrætsgrene 340 . . . 

Børneidræt 8 . . . 

Motion og fritidsliv 78 . . . 

Efterskoler, ungdomsskoler mv. 24 . . . 

Dansk Firmaidrætsforbund 321 331 

Badminton 19 19 

Fodbold 32 32 

Håndbold 2 2 

Bowling 21 20 

Motionscenter 37 38 

Motionsgymnastik 11 11 

Motionsløb 29 29 

Øvrige idrætsgrene 170 180 

Friluftsorganisationer i øvrigt 

Dansk Camping Union 151 155 

Dansk Cyklist Forbund 17 17 

Danmarks Naturfredningsforening 132 133 

Danmarks Jægerforbund 95 95 

Det Danske Haveselskab 40 41 

1 Omfatter medlemmer af de uniformerede korps tilsluttet Børne- og Ungdomsorganisationernes 

Samråd. 2 DIF omfatter kun aktive medlemmer; de andre organisationer omfatter også passive 

medlemmer. Hvis en person samtidig dyrker flere idrætsgrene, vil den pågældende normalt blive talt 

med flere gange. 

Kilde: Organisationerne 


www.statistikbanken.dk/medlem 



Tabel 97 

Tilskuertal til udvalgte sportsgrene 

Sæson 2009/2010 Sæson 2010/2011 Tilskuergennemsnit 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

pr. kamp 

pct. udvikling 

Fodbold 

Superliagen – herrer 1 645 907 198 8 313 1 394 436 198 7 043 -15,3 

1. division – herrer 314 358 240 1 310 356 200 240 1 484 13,3 

2. division – herrer 123 430 480 257 138 013 480 288 11,8 

Håndbold 

Håndboldliga – herrer 279 025 217 1 286 456 038 226 2 018 56,9 

1. division– herrer 85 479 185 462 77 073 192 401 -13,1 

Håndboldliga – damer 169 979 167 1 018 162 659 165 986 -3,1 

1. division – damer 36 963 194 191 39 576 192 206 8,2 

Ishockey 

Al-Bank ligaen – herrer 209 703 162 1 294 202 956 156 1 301 0,5 

Play-off og slutspil – herrer 61 396 37 1 659 67 720 30 2 257 36,0 

Sæsonen totalt 1 – herrer 271 099 199 1 362 270 676 186 1 455 6,8 

Badminton 2 

Denmark Open 5 770 . . . . . . 9 500 . . . . . . . . . 

Copenhagen Masters 3 574 . . . . . . 3 876 . . . . . . . . . 

DM 4 226 . . . . . . 3 125 . . . . . . . . . 

Hold-finalen 2 165 . . . . . . 2 165 . . . . . . . . . 

Basketball 

Basketligaen – herrer 79 361 154 515 79 638 159 501 -2,8 

1 Pokalkampe er ikke inkluderet. 2 Kun større turneringer, både dame- og herrebadminton. Kilde: Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund, 

Danmarks Ishockey Union, Danmarks Badminton Forbund, 

Danmarks Basketball-Forbund 


www.statistikbanken.dk/sport1 

Tabel 98 

Reklameforbrug 

2008 2009 2010 

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 

Reklameforbrug i alt 27 633 100,0 24 303 100,0 24 694 100,0 

Pressens annonceomsætning i alt 7 936 28,7 6 168 25,4 5 874 23,8 

Dagblade 2 735 9,9 2 065 8,5 1 946 7,9 

Magasiner 437 1,6 328 1,3 333 1,3 

Fagblade mv. 999 3,6 742 3,1 707 2,9 

Distriktsblade 2 554 9,2 2 143 8,8 2 033 8,2 

Andet 1 211 4,4 890 3,7 855 3,5 

Andre reklameaktiviteter i alt 19 697 71,3 18 135 74,6 18 820 76,2 

Radio 250 0,9 217 0,9 232 0,9 

TV 2 431 8,8 2 059 8,5 2 256 9,1 

Biografer 60 0,2 53 0,2 59 0,2 

Tryksager 6 705 24,3 6 067 25,0 5 799 23,5 

Sportssponsorering 1 258 4,6 1 104 4,5 1 196 4,8 

Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 516 1,9 491 2,0 499 2,0 

Internet 2 926 10,6 3 030 12,5 3 484 14,1 

Udstillinger og messer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Reklameartikler 624 2,2 547 2,2 557 2,3 

Ufordelte adm.- og prod.omkostninger 4 927 17,8 4 567 18,8 4 738 19,2 

Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler 

eksklusive afgifter. 

Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2010, 

Dansk Oplagskontrol 


www.do.dk 



Tabel 99 Erhvervsfrekvenser efter uddannelsesinstitutioner. 2010 

Dimittendårgange 1999-2008 

Begge køn Kvinde Mand 

Alle uddannelsesinstitutioner 88,0 85,7 91,1 

Arkitektskolen Aarhus 86,4 82,2 91,1 

Kunstakademiets Arkitektskole 85,8 83,3 88,5 

Danmarks Designskole 85,9 84,8 88,6 

Glas- og Keramikskolen Bornholm 83,2 81,6 90,0 

Designskolen Kolding 85,1 82,0 94,3 

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 87,8 82,6 92,5 

Rytmisk Musikkonservatorium 90,5 88,0 91,4 

Det Jyske Musikkonservatorium 89,2 86,3 91,6 

Nordjysk Musikkonservatorium 98,0 96,8 98,8 

Det Fynske Musikkonservatorium 90,5 91,2 90,0 

Vestjysk Musikkonservatorium 90,5 89,7 91,2 

Statens Teaterskole 86,5 80,7 92,8 

Skuespillerskolen ved Odense Teater 87,3 85,3 . . 

Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 93,2 91,4 94,9 

Kunstakademiets Billedkunstskoler 81,7 78,9 84,3 

Den Danske Filmskole 86,7 79,3 91,7 

Kunstakademiets Konservatorskole 90,0 90,3 88,9 

Det Informationsvidenskabelige Akademi 92,6 91,9 94,6 


www.statistikbanken.dk/kubesk2 

Tabel 100 Offentlige kulturbevillinger. 2011 

Idræt 

og fritid 

Kultur 

-arv 

Medier, 

biblioteker 

og litteratur 

Scene 

og musik 

Visuel kunst 

og design 

Anden kulturel 

aktivitet 

mio. kr. 

Offentlige kulturbevillinger i alt 3 447 1 819 8 718 2 892 486 2 746 

Kommuner 2 577 567 2 800 940 . . . 1 954 

Staten i alt 871 1 252 5 918 1 952 486 792 

Finanslov 30 1 236 1 744 1 876 473 693 

Tipsmidler 841 16 34 76 14 99 

Licensmidler . . . . . . 4 140 . . . . . . . . . 

Nye tal forventes offentliggjort august 2012 

www.statistikbanken.dk/bevil02 

Tabel 101 Statens Kunstfond. 2010 

3-årige 

stipendier 

Engangsydelser 

Konkurrencer 

og præmier 

Bestillinger 

og indkøb 

Andre 

ydelser 

I alt 

tusinde kr. 

I alt 23 520 42 152 2 025 3 729 20 140 91 566 

Billedkunst 10 080 5 954 800 3 729 11 683 32 246 

Forfattere 5 880 9 594 825 - - 16 299 

Rytmisk tonekunst 840 3 880 400 - 485 5 605 

Klassisk tonekunst 840 1 642 - - 3 201 5 683 

Fælles tonekunst - 1 230 - - 1 373 2 603 

Kunsthåndværk og design 3 360 7 814 - - 943 12 117 

Arkitektur 1 680 5 433 - - 1 365 8 478 

Film og teater 840 6 605 - - 1 090 8 535 

Kilde: Beretning for Statens Kunstfond 




Tabel 102 Folkekirkens inddeling. 2012 

Antal kirkelig inddeling 

1. januar Kirker Præster Provstier Sogne 

Hele landet 2 340 2 067 104 2 192 

Københavns Stift 119 214 9 103 

Helsingør Stift 163 252 13 147 

Roskilde Stift 339 268 13 318 

Lolland-Falsters Stift 109 59 4 104 

Fyns Stift 243 190 11 232 

Haderslev Stift 185 192 7 173 

Ribe Stift 212 159 8 202 

Aarhus Stift 355 321 14 332 

Viborg Stift 289 189 11 276 

Aalborg Stift 326 223 14 305 



Tabel 103 Folkekirkens kirkelige handlinger. 2011 

Døbte i pct. 

af fødte 2011 

Konfirmerede 2011 i pct. 

af 14-15-årige 1. januar 2012 

Kirkeligt begravede i pct. 

af døde 2011 

Hele landet 79,2 73,0 88,9 

Københavns Stift 47,9 45,3 76,5 

Helsingør Stift 74,2 61,3 83,2 

Roskilde Stift 93,2 73,8 89,1 

Lolland-Falsters Stift 94,8 81,2 86,7 

Fyns Stift 86,6 80,2 92,0 

Haderslev Stift 90,2 81,1 92,4 

Ribe Stift 97,2 80,4 94,2 

Aarhus Stift 80,4 76,3 92,8 

Viborg Stift 93,1 85,7 96,0 

Aalborg Stift 95,6 83,0 95,0 




Tabel 104 Folkekirkemedlemmer. 2012 

1. januar 

Hele landet 

Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen 

Bopælsstift 

Mænd Kvinder I alt København Helsingør, 

Roskilde og 

Lolland- 

Falster 

Fyn 

Jylland 

Antal tusinde 

folkekirkemedlemmer 

i alt 

I alt 77,9 81,7 79,8 62,5 77,9 83,8 85,4 4 454 

Alder: 

0-4 år 66,7 66,9 66,8 42,7 64,5 71,7 75,6 213 

5-9 år 75,7 76,1 75,9 49,5 73,1 79,3 83,3 249 

10-14 år 79,3 79,9 79,6 53,3 76,5 83,2 86,3 270 

15-19 år 82,1 83,5 82,8 60,6 80,3 86,0 88,0 297 

20-29 år 72,5 74,5 73,5 62,8 70,3 78,4 79,9 488 

30-39 år 73,2 76,8 75,0 59,4 72,8 80,9 82,2 537 

40-49 år 77,7 82,8 80,2 64,0 78,8 84,2 84,9 654 

50-59 år 78,8 83,8 81,3 65,9 79,1 83,9 85,7 586 

60-69 år 82,6 87,8 85,2 70,6 82,7 87,9 89,7 589 

70-79 år 88,0 91,7 90,0 79,3 87,6 92,1 93,4 358 

80 år + 91,3 93,8 92,9 87,1 91,2 94,5 95,1 214 




Arbejdsmarked og løn 


1 

Det danske arbejdsmarked 

Mænd og kvinder i arbejdsstyrken – forskellen mindskes 

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale 

arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: 

Figur 1 

Erhvervsfrekvens for 

16-64-årige 

90 

85 

80 

75 

Pct. 

Mænd 

I alt 

Kvinder 

70 

83 87 91 95 99 03 07 11 

www.statistikbanken.dk/ras1f1 

- Beskæftigede 

- Ledige 

- Personer uden for arbejdsstyrken 

Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres 

som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe 

(16-64 år). 

Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra starten af 

1980’erne og frem til 2011 er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes 

erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne. Udviklingen begyndte i realiteten 

allerede før 1981, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af 

befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem. Mændenes erhvervsfrekvens 

faldt i 1980’erne. 

I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur – var såvel 

mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. 

Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvindernes 

erhvervsfrekvens frem til 2002, mens mændenes fortsatte med at falde. Fra 

2006 og frem til 2008 steg erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder en smule. 

Herefter falder erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder pga. den økonomiske 

krise. Faldet bliver dog ekstra stort, fordi statistikken er omlagt i 2009. 

Oplysningerne for 2009 og frem er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidligere 

år. 

Figur 2 

Erhvervsfrekvens fordelt efter alder 

Erhvervsfrekvens 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

Mænd, 1981 

Mænd, 2011 

Kvinder, 2011 

Kvinder, 1981 

10 

16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 

Alder 



Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser 

for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1981 begyndte kvindernes 

erhvervsfrekvens allerede at falde svagt, når de var først i trediverne. Når 

kvinderne nåede midten af fyrrene, begyndte de for alvor at forlade arbejdsstyrken. 

I 2011 holder kvindernes aldersfordelte erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau 

helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene. 

Kvindernes erhvervsfrekvens er lavere end mændenes undtagen for de helt unge 

aldersgrupper. Således har kvinderne en højere erhvervsfrekvens end mændene op 

til 21-års alderen. For både mænd og kvinder gælder i øvrigt, at erhvervsfrekvensen 

for de 18-årige er lavere end for de 17-årige. 

Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet 

Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra 

108.000 til 415.000 i perioden 1981-2011. Det er især antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen 

36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 267.000 i 2011. 

Figur 3 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. 2011 

90 

Pct. 

Mænd 

Kvinder 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Indvandrere fra 

vestlige lande 

Indvandrere fra ikkevestlige 

lande 

Efterkommere fra 

vestlige lande 

Efterkommere fra 

ikke-vestlige lande 

Personer med dansk 

oprindelse 

www.statistikbanken.dk/ras1f1 

Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af 

dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande havde den laveste erhvervsfrekvens 

på 51,8 pct. i 2011. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders 

erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Gruppen af 

efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, 

hvorfor en væsentlig del fortsat er under uddannelse. Alligevel har efterkommerne 

fra ikke-vestlige lande en højere erhvervsfrekvens (57,0 pct.) end indvandrere fra 

ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og 

kvinder mindre for efterkommerne end for indvandrerne. 



2 

Ledige og øvrige offentligt forsørgede, 16-64-årige 

Ledigheden har været uændret de sidste to år 

Siden starten af 2010 har bruttoledigheden i Danmark ligget stabilt omkring 

160.000-165.000, når der omregnes til fuldt ledige personer. Dette niveau svarer 

til en ledighedsprocent i omegnen af 6 pct. af arbejdsstyrken. 

Figur 4 

Sæsonkorrigeret bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken 

8 

Pct. 

7 

6 

5 

Mænd 

Kvinder 

4 

3 

2 

1 

2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/aus07 

Siden udgangen af 2008 har mændene haft højere ledighed end kvinderne 

Den sæsonkorrigerede ledighed nåede det laveste niveau i nyere tid i midten af 

2008 og har siden da været stigende for både mænd og kvinder. Stigningen har 

dog i langt højere grad berørt mænd, da de beskæftigede i de hårdest ramte brancher 

– industri, byggeri og servicefag – typisk er mænd. Siden starten af 2010 er 

merledigheden for mænd faldet fra over 2 procentpoint til 0 procentpoint ved udgangen 

af 2011. Historisk set har det været kvinder, der har haft den højeste ledighedsprocent. 

Før 2008 skal man således helt tilbage til 1976 for at finde en situation, 

hvor ledigheden var højere blandt mænd end blandt kvinder. 

Figur 5 

Bruttoledige fordelt efter ledighedsgrader 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Tusinde 

2010 2011 

0 

0,0 - 0,2 0,2 - 0,4 0,4 - 0,6 0,6 - 0,8 0,8 - 1,0 

www.statistikbanken.dk/auaar12 



Lidt færre med længerevarende ledighed 

I 2011 var 425.900 personer berørt af ledighed i kortere eller længere tid – det er 

stort set uændret i forhold til 2010. I forhold til 2010 er der i 2011 kommet lidt 

flere personer med længerevarende ledighed (over 80 pct. af året) og lidt færre 

med korterevarende ledighed (under 20 pct. af året). 

Figur 6 

Fuldtidsdeltagere fordelt 

efter ydelsestype. 

2011 

Registrerede ledige 

Vejledning og opkvalificering 

Støttet beskæftigelse 

Barselsdagpenge mv. 

Tilbagetrækning 

Øvrige ydelsesmodtagere 

Offentligt forsørgede, 16-64-årige 

Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år giver et samlet overblik 

over de registreret ledige, deltagere i støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, 

modtagere af syge- og barselsdagpenge, personer på førtidspension, efterlønsmodtagere 

samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. 

Med denne afgrænsning var der 845.700 personer (omregnet til fuld tid) offentligt 

forsørgede i 2011. Heraf var 41,6 pct. på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dvs. 

førtidspensionister og efterlønsmodtagere, 12,8 pct. var registrerede ledige, 12,6 

pct. var i støttet beskæftigelse, 6,7 pct. var på barselsdagpenge mv., 6,3 pct. var i 

foranstaltninger vedr. vejledning eller opkvalificering, mens 20,0 pct. var øvrige 

ydelsesmodtagere. 

Støttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob 

Støttet beskæftigelse udgjorde som nævnt 12,6 pct. af det samlede antal personer 

uden ordinær beskæftigelse i 2011, svarende til 106.400 personer (omregnet til 

fuld tid). Heraf var 53.000 personer i fleksjob, mens de resterende 53.400 omfatter 

voksenlærlinge, skånejob, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. 

Figur 7 

Fuldtidsdeltagere i fleksjob fordelt efter alder 

60 

Tusinde 

50 

40 

50-66-årige 

30 

20 

10 

30-49-årige 

16-29-årige 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget konstant siden 2000 fra et niveau på 

8.600 personer (omregnet til fuld tid) til 53.000 i 2011. Denne stigning er sket for 

alle aldersgrupper, men stigningen har været størst blandt de 50-66-årige. I 2000 

udgjorde de 50-66-årige således 36,9 pct. af det samlede antal fuldtidsdeltagere i 

fleksjob, mens denne andel i 2011 var steget til 54,2 pct. 



Figur 8 

Fuldtidspersoner på 

efterløn 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Tusinde 

65 år + 

60-64 år 

99 01 03 05 07 09 11 

Figur 9 

Færre og færre efterlønsmodtagere 

Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af 

2003. Det hidtil højeste niveau var i 4. kvartal 2003, hvor antallet af efterlønsmodtagere 

nåede op på 178.700 personer (omregnet til fuld tid). 

Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod 40.000 i antallet af efterlønsmodtagere. 

Hovedårsagen til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 

65 år for personer født efter 1. juli 1939. Fra 2006 til 2008 lå antallet af efterlønsmodtagere 

nogenlunde stabilt i underkanten af de 140.000 personer. Fra og med 

2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt til et niveau på ca. 110.000 personer 

ved udgangen af 2011. 

Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 år) er andelen af efterlønsmodtagere 

i perioden fra 2009 til 2011 faldet for samtlige aldersgrupper. 

Andel af befolkningen på efterløn fordelt efter alder 

60 

Pct. 

50 

64 år 

40 

30 

63 år 

62 år 

20 

10 

61 år 

60 år 

0 

2009 2010 2011 

Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året 

(i de enkelte aldersgrupper). 

Højest andel ledige stillinger inden for information og kommunikation 

I 2011 var der i gennemsnit for de fire kvartalsopgørelser 18.500 ledige stillinger i 

den private sektor, svarende til en andel ledige stillinger i forhold til summen af 

ledige og besatte stillinger på 1,2 pct., hvilket svarer til en uændret andel i forhold 

til 2010. 

Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og 

besatte stillinger. Branchegruppen information og kommunikation havde i 2011 

en andel ledige stillinger på 2,0 pct., hvorved det var den branchegruppe, der 

havde den største andel ledige stillinger. Med en andel på 0,9 pct. havde branchegrupperne 

finansiering, forsikring og ejendomshandel den laveste andel ledige 

stillinger. Fra 2010 til 2011 steg andelen af ledige stillinger inden for information 

og kommunikation med 0,3 procentpoint. Samtidig steg andelen med 0,1 procentpoint 

inden for Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt inden for 

bygge og anlæg. I de resterende tre hovedbrancher er andelen derimod faldet med 

0,1 procentpoint. 



Figur 10 

Ledige stillinger – fordelt efter branche 

I alt 2010 

Industri, råstofindvinding 

og forsyningsvirksomhed 

2011 


Handel og transport mv. 

Information og kommunikation 

Finansiering, forsikring 

og ejendomshandel 

Erhvervsservice 

http://www.statistikbanken.dk/ls01 

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 

Pct. 

Højest andel ledige stillinger i Region Hovedstaden 

Med en andel ledige stillinger på 1,4 pct. havde Region Hovedstaden den højeste 

andel ledige stillinger i 2011. Den laveste andel havde Region Nordjylland, idet 

kun 0,8 pct. af samtlige stillinger i Nordjylland var ledige i 2011. Fra 2010 til 2011 

faldt andelen af ledige stillinger med 0,1 procentpoint i Hovedstaden, på Sjælland 

samt i Nordjylland. Samtidig var andelen uændret i Syddanmark og stigende 0,1 

procentpoint i Midtjylland. 

Figur 11 

Ledige stillinger – fordelt efter region 

Hele landet 2010 

Region Hovedstaden 

2011 

Region Sjælland 

Region Syddanmark 

Region Midtjylland 

Region Nordjylland 

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 

Pct. 

http://www.statistikbanken.dk/ls02 

De mindre arbejdssteder har fortsat den største andel ledige stillinger 

De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde relativt flere ledige stillinger 

end de større arbejdssteder. I 2011 havde de mindre arbejdssteder en andel 

ledige stillinger på 1,5 pct. De største arbejdssteder (flere end 100 ansatte) havde 

til sammenligning en andel ledige stillinger på 1,1 pct. 



3 

Beskæftigelse og arbejdsomfang 

Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således 

er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og sundhed 

med 857.000 beskæftigede (31,6 pct. af de beskæftigede) og handel og transport 

mv. med 655.000 beskæftigede (24,1 pct.). Primære erhverv som landbrug, skovbrug 

og fiskeri udgør en langt mindre del med 75.000 beskæftigede (2,7 pct.). 

Figur 12 Beskæftigede fordelt efter branchegrupper. 2010 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Tusinde beskæftigede 

Landbrug, 

skovbrug 

og fiskeri 

Industri, 

råstofudvinding 

Bygge Handel og 

og anlæg transport 

mv. 


Information 

og 

kommunikation 

Finansiering 

og forsikring 

Ejendomshandel 

og 

udlejning 


Offentlig 

administration, 

undervisning 

og sundhed 

Kultur, 

fritid og 

anden 

service 

www.statistikbanken.dk/atr11 

Kvinder arbejder færre timer end mænd 

Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2010 var 23,5 pct. af kvinderne 

deltidsbeskæftigede, mens kun 17,2 pct. af de beskæftigede mænd var på 

deltid. Forskellen mellem mænd og kvinders deltidsfrekvens bliver dog mindre 

med årene. Således var der i 2000 flere kvinder (24,0 pct.) og færre mænd (15,0 

pct.) på deltid. 

Figur 13 

Beskæftigede på deltid 

30 

Pct. 

2000 2010 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

I alt Mænd Kvinder 

Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 27 timer om ugen i deres hovederhverv. 

Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab. 



Figur 14 

Beskæftigelse fordelt 

efter sektor 

110 

108 

106 

104 

102 

100 

98 

Indeks 2005=100 

Privat 

Offentlig 

00 02 04 06 08 10 


Antallet af beskæftigede faldt i det private og steg i det offentlige 

Antallet af beskæftigede faldt i gennemsnit med 71.000 personer (2,5 pct.) pr. år 

fra 2008 til 2010, og der blev i gennemsnit arbejdet 2,9 pct. færre timer pr. år. Faldet 

i beskæftigelsen og de præsterede timer skyldes udviklingen i den markedsmæssige 

del af økonomien (den private sektor og de offentligt ejede selskaber), hvor 

beskæftigelsen i gennemsnit faldt med 81.000 personer pr. år (4,1 pct. pr. år). 

Derimod steg beskæftigelsen i den ikke-markedsmæssige del af økonomien, dvs. i 

offentlig forvaltning og service, med 10.000 personer pr. år (1,2 pct. pr. år). 

Dette står i skarp kontrast til perioden frem til 2008, hvor der var en kraftig stigning 

i den private beskæftigelse. I perioden 2005 til 2008 steg den private beskæftigelse 

i gennemsnit med 51.000 personer (2,6 pct.) pr. år. Derimod faldt beskæftigelsen 

inden for det offentlige med 2.000 personer i gennemsnit (0,2 pct.) pr. år i 

perioden 2005-2008. 

Mænds beskæftigelse faldt meget kraftigere end kvindernes 

Mænds beskæftigelse faldt i gennemsnit med 53.000 personer per år (3,6 pct. per 

år) fra 2008 til 2010. Udviklingen står i skarp kontrast til perioden 2005-2008, 

hvor mændenes beskæftigelse i gennemsnit steg med 26.000 personer (1,8 pct.) 

pr. år. For kvinderne faldt antallet af beskæftigelse i gennemsnit med 18.000 personer 

per år (1,3 pct. per år) fra 2008 til 2010. Kvinders beskæftigelse steg i gennemsnit 

med 23.000 personer (1,8 pct.) pr. år i perioden 2005-2008. Udviklingen i 

beskæftigelsen hænger sammen med, at mænd i langt overvejende grad er ansat i 

det private, mens op imod halvdelen af kvinderne er ansat i det offentlige. 

Figur 15 

Beskæftigelse fordelt efter køn 

106 

Indeks 2005=100 

105 

104 

Kvinder 

103 

102 

101 

100 

99 

Mænd 

98 

97 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 




4 

Løn og timefortjeneste 

Fortjeneste pr. præsteret time og smalfortjeneste 

Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager, 

herunder ferie- og søgnehelligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele pensionsbidraget 

m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som lønmodtageren 

har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt arbejder 

i perioden. De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste 

pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede 

timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er ”aftalt” 

mellem arbejdsgiver og lønmodtager – mens fortjeneste pr. præsteret time siger 

noget om, hvad det koster arbejdsgiveren at have lønmodtager ansat pr. time, 

lønmodtageren er på arbejde. 

Mandlige ledere i den private sektor har den højeste løn 

Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. 

Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end jyder. 

De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i den 

regionale, private og kommunale sektor. Til gengæld er lønspredningen størst i 

den private sektor. De ti procent højest betalte lønmodtagere i den private sektor 

tjente mere end 432 kr. pr. præsteret time i 2010, mens de ti procent lavest betalte 

tjente mindre end 168 kr. pr. præsteret time. De ti procent højest betalte i den 

statslige sektor tjente mere end 409 kr. pr. præsteret time, mens de ti procent lavest 

betalte i sektoren tjente mindre end 211 kr. I kommunerne er tallene henholdsvis 

334 kr. og 188 kr. og i regionerne 431 kr. og 201 kr. 

Figur 16 Fortjeneste pr. præsteret time. 2010 

Sektor 

Gennemsnit 

Alle 

Privat 

Stat 

Kommune 

Region 

150 200 250 300 350 400 450 

kr. 

www.statistikbanken.dk/slon10 



5 

Pendling 

Længere pendlingsafstand 

Danskerne rejste i gennemsnit 19,7 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2010. 

Det er 0,2 km længere end i 2009 og 2,1 km længere end i 2006. Mænd arbejder i 

gennemsnit 23,4 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 15,9 km til arbejde. 

Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 

7,5 km, hvilket er lidt mere end i 2006, hvor den var 6,4 km. 

Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. 

Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme 

adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, 

men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. 

Figur 17 Pendling. 2010 

Over 25 km 

22 - 24 km 

19 - 21 km 

13 - 18 km 

Under 13 km 


www.statistikbanken.dk/afstb2 

Københavnere pendler kortest – vest- og sydsjællændere længst 

Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 27,4 

km i gennemsnit. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn 

pendler derimod kun 12,1 og 12,8 km til arbejde. Beskæftigede med bopæl i alle 

andre landsdele pendler mellem 19,7 og 22,5 km. til arbejde. 



6 

Fravær 

Kvinder har mere sygefravær end mænd 

I 2010 var de ansatte i den kommunale og regionale sektor i gennemsnit fraværende 

pga. egen sygdom i 12,3 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale og regionale 

sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet 

på 8 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 7 fraværsdage pga. 

sygdom i 2010. 

I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet 

i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommuner og 

regioner er 77 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 43 pct. i staten og 

37 pct. i den private sektor. 

I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning 

for fraværets omfang. I den kommunale sektor er en stor del af de ansatte fx 

beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, som er et område med højt 

sygefravær. 

Figur 18 Fravær på grund af egen sygdom. 2010 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Dage 

I alt Mænd Kvinder 

Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Den private sektor 

www.statistikbanken.dk/fra05 

7 

Et europæisk perspektiv 

Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU 

Med 74,7 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse havde Nederlandene 

den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2010 ifølge arbejdskraftundersøgelsen. 

Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer 

og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen 

umiddelbart sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser 

i alle EU-lande. 



Figur 19 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. 2010 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Nederlandene 

Danmark 

Sverige 

Østrig 

Tyskland 

Cypern 


Finland 

Slovenien 

Portugal 

Luxembourg 

Tjekkiet 

EU27 

Frankrig 

Belgien 

Estland 

Irland 

Bulgarien 

Grækenland 

Letland 

Polen 

Rumænien 

Slovakiet 

Spanien 

Litauen 

Italien 

Malta 

Ungarn 


I 2010 var beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene betydeligt over EU-gennemsnittet 

på 64,1 pct. Nederlandene lå højere end Danmark og Sverige, der havde 

beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 73,3 og 72,7 pct. De laveste beskæftigelsesfrekvenser 

havde Malta og Ungarn, med henholdsvis 56,1 og 55,4 pct. 

Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i 

forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet 

International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. 

Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd 

Nederlandene havde med 80,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd 

blandt de 27 EU-lande, efterfulgt af Østrig og Cypern, hvor henholdsvis 77,1 og 

76,6 pct. af mændene var beskæftigede. Danmark havde den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens 

for mænd med 75,6 pct. 

Letland og Litauen havde med henholdsvis 59,2 og 56,8 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser 

for mænd. Gennemsnittet for de 27 EU-lande var på 70,1 pct. 

Figur 20 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd. 2010 

90 

Pct. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Nederlandene 

Østrig 

Cypern 

Tyskland 

Danmark 

Sverige 


Tjekkiet 

Luxembourg 

Malta 

Grækenland 

EU27 

Portugal 

Slovenien 

Finland 

Frankrig 

Italien 

Belgien 

Romanien 

Polen 

Slovakiet 

Spanien 

Irland 

Bulgarien 

Estland 

Ungarn 

Letland 

Litauen 




Danmark havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder 

Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden 2004. I 

2010 var 71,1 pct. af kvinderne i Danmark i arbejde. Efter Danmark havde Sverige 

og Nederlandene de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder med henholdsvis 

70,3 og 69,3 pct. i arbejde. Gennemsnittet i de 27 EU-lande var 58,2 pct. Italien og 

Malta havde med 46,1 og 39,3 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder 

i EU. 

Figur 21 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder. 2010 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Sverige 

Nederlandene 

Finland 

Østrig 

Tyskland 


Cypern 

Slovenien 

Portugal 

Estland 

Frankrig 

Letland 

Litauen 

EU27 

Luxembourg 

Belgien 

Bulgarien 

Tjekkiet 

Irland 

Polen 

Spanien 

Slovakiet 

Rumænien 

Ungarn 

Grækenland 

Italien 

Malta 


Luxembourg havde den laveste ledighed i EU 

Blandt de 27 EU-lande var det Luxembourg, der havde den laveste AKU-ledighed 

på 4,4 pct., efterfulgt af både Østrig og Nederlandene med 4,5 pct., mens AKUledigheden 

blandt de 15-64-årige i Danmark var 7,6 pct. i 2010. 

Figur 22 Ledighed i EU. 15-64-årige. 2010 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Pct. 

Spanien 

Letland 

Litauen 

Estland 

Slovakiet 

Irland 

Grækenland 

Portugal 

Ungarn 

Bulgarien 

EU27 

Polen 

Frankrig 

Sverige 

Italien 

Finland 

Belgien 


Danmark 

Romanien 

Tjekkiet 

Slovenien 

Tyskland 

Malta 

Cypern 

Nederlandene 

Østrig 

Luxembourg 




Den højeste ledighed i 2010 findes i Spanien og Letland, hvor henholdsvis 20,2 

pct. og 19,0 pct. var arbejdsløse. Gennemsnittet for EU var 9,7 pct. 

Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, der ønsker at få et job, 

som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job inden 

for to uger. 

Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed 

og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. 

Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager dagpenge 

eller kontanthjælp, og den registrerede ledighed har derfor et lavere ledighedsniveau 

end arbejdskraftundersøgelsen. 

Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til 

antallet af personer i den samme aldersgruppe i arbejdsstyrken. 

I kapitlet International statistik findes der ledighedstal for en bredere kreds af lande. 

Ungdomsledigheden i EU 

Når man ser på ungdomsledigheden i EU i 2010, dvs. ledigheden blandt de 15-24- 

årige, lå Danmark også forholdsvis lavt, men Nederlandene og Østrig havde dog en 

lavere ungdomsledighed end Danmark. Danmark havde en ungdomsledighed på 

14,0 pct., mens Nederlandene og Østrig var nede på henholdsvis 8,7 og 8,8 pct. 

I vores naboland Sverige var ungdomsledigheden overraskende høj. Her var den 

25,2 pct., mens ledigheden for de 15-64-årige kun var 8,6 pct. 

Den højeste ungdomsledighed i EU findes i 2010 i Spanien og Litauen, hvor henholdsvis 

41,6 og 35,1 pct. af de 15-24-årige var ledige. EU-gennemsnittet var 20,9 pct. 

Figur 23 Ungdomsledighed i EU. 15-24-årige. 2010 

40 

Pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Spanien 

Litauen 

Letland 

Slovakiet 

Estland 

Grækenland 

Irland 

Italien 

Ungarn 

Sverige 

Polen 

Bulgarien 

Frankrig 

Belgien 

Portugal 

Rumænien 

Finland 

EU27 


Tjekkiet 

Cypern 

Slovenien 

Luxembourg 

Danmark 

Malta 

Tyskland 

Østrig 

Nederelandene 




Tabel 105 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901 

tusinde personer 

Befolkningen i alt 1 224 1 283 1 350 1 500 1 601 1 785 1 969 2 172 2 450 

Landbrug 704 720 744 816 853 934 1 006 997 1 015 

Fiskeri og søfart 34 35 37 40 45 47 54 59 73 

Håndværk og industri 261 302 334 389 423 460 511 606 721 

Handel og omsætning 51 56 60 78 95 121 152 214 277 

Immateriel virksomhed 81 82 83 86 92 106 132 159 194 

Formue 48 48 52 58 58 69 81 92 113 

Understøttelse 45 41 40 33 35 48 33 45 56 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug 58 56 55 54 53 52 51 46 41 

Fiskeri og søfart 3 3 3 3 3 3 3 3 3 

Håndværk og industri 21 24 25 26 26 26 26 28 29 


Immateriel virksomhed 7 6 6 6 6 6 7 7 8 

Formue 4 4 4 4 4 4 4 4 5 

Understøttelse 3 3 3 2 2 3 2 2 2 

Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt 

personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele 

befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på 

tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

pct. 

Tabel 106 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 1965 1970 


Befolkningen i alt 2 450 2 589 2 757 3 551 3 844 4 281 4 585 4 768 4 938 

Landbrug mv. 975 999 1 041 1 127 1 066 1 012 861 703 495 

Industri 721 737 788 1 091 1 285 1 492 1 674 1 776 1 758 


Transportvirksomhed 126 138 162 236 249 306 335 331 330 

Administration og liberale erhverv 118 135 141 223 268 363 480 605 770 

Uoplyst branche 53 68 73 86 73 63 31 43 69 

Pension, formue, understøttelse 219 220 241 367 418 487 574 649 834 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug mv. 40 39 38 32 28 24 19 15 10 

Industri 29 28 29 31 33 35 37 37 36 


Transportvirksomhed 5 5 6 7 7 7 7 7 7 

Administration og liberale erhverv 5 5 5 6 7 8 10 13 16 

Uoplyst branche 2 3 3 2 2 1 1 1 1 

Pension, formue, understøttelse 9 8 9 10 11 11 13 14 17 

pct. 

Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er 

placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervs-gruppering som ved tællingen i 1950. 

1901-1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens 

udvikling i Danmark 1901-76 



Tabel 107 

Beskæftigede personer fordelt efter erhverv 

2001 2006 2011 


I alt 2 773 2 755 2 667 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 98 82 70 

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 464 400 319 

Bygge og anlæg 173 179 150 

Handel og transport mv. 649 653 628 

Information og kommunikation 106 97 98 

Finansiering og forsikring 79 80 82 

Ejendomshandel og udlejning 33 38 44 

Erhvervsservice 226 257 266 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 817 842 873 

Kultur, fritid og anden service 114 117 117 

Uoplyst aktivitet 12 9 20 


www.statistikbanken.dk/ras9 

Tabel 108 Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor. 2011 


personer 

I alt 1 241 422 1 215 249 2 456 671 

Stat 108 187 102 148 210 335 

Sociale kasser og fonde 574 1 607 2 181 

Regioner 29 611 109 677 139 288 

Kommuner 123 158 400 590 523 748 

Offentlig forvaltning og service i alt 261 530 614 022 875 552 

Offentlige selskaber mv. 42 742 24 682 67 424 

Den offentlige sektor i alt 304 272 638 704 942 976 

Privat 937 126 576 524 1 513 650 

Udenlands sektoren 24 21 45 

Uoplyst sektor - - - 


www.statistikbanken.dk/rasoff11 



Tabel 109 Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. 2011 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

Topledere 

Højeste 

niveau 

Lønmodtagere 

Mellemniveau 

Grundniveau 

Andre 

Uden 

nærm. 

ang. 

Lønmodtagere 

i alt 

Beskæftigede 

i alt 


Mænd og kvinder i alt 205,5 5,3 99,5 570,7 302,0 1 022,8 237,6 224,1 2 456,7 2 667,4 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 34,3 2,0 0,2 0,7 0,9 7,1 2,6 22,0 33,4 69,7 

Industri, råstofindvinding og 

forsyningsvirksomhed 8,5 0,3 17,9 32,0 44,0 169,1 29,3 18,3 310,5 319,3 

Bygge og anlæg 18,2 0,4 6,2 3,2 8,7 80,5 18,5 13,9 131,0 149,6 

Handel og transport mv. 43,6 1,3 29,0 23,0 66,6 306,5 79,7 78,5 583,1 628,0 

Information og kommunikation 7,3 0,1 5,2 37,4 19,5 15,9 4,9 7,8 90,7 98,1 

Finansiering og forsikring 0,3 0,0 5,4 32,2 21,2 18,1 1,2 3,6 81,7 82,1 

Ejendomshandel og udlejning 10,0 0,1 1,4 1,7 5,0 13,6 3,8 8,3 33,9 44,0 

Erhvervsservice 31,2 0,6 8,8 55,1 38,6 57,9 49,5 24,1 234,0 265,8 

Offentlig administration, undervisning og 

sundhed 18,6 0,2 21,9 365,0 86,2 316,8 37,6 27,1 854,5 873,3 

Kultur, fritid og anden service 13,6 0,2 3,5 20,4 11,4 37,1 10,5 20,5 103,4 117,2 

Uoplyst aktivitet 19,8 0,2 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,2 0,4 20,4 

Mænd i alt 148,3 0,6 72,3 236,5 142,4 521,0 131,5 137,7 1 241,4 1 390,3 




Bygge og anlæg 17,6 0,0 5,7 2,7 6,3 73,4 17,7 12,0 117,8 135,4 







sundhed 7,8 0,0 10,8 107,6 20,5 85,1 8,9 11,3 244,2 252,0 



Kvinder i alt 57,2 4,7 27,2 334,2 159,6 501,7 106,1 86,4 1 215,2 1 277,1 




Bygge og anlæg 0,6 0,3 0,5 0,5 2,4 7,0 0,8 1,9 13,2 14,2 







sundhed 10,8 0,1 11,0 257,4 65,7 231,7 28,7 15,8 610,3 621,2 







Tabel 110 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. 2011 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen 

I alt 

i alt 

Lønmodtagere 

Arbejdsløse 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbagetrækning 

fra 


Pensionister 

Andre 

uden for 



Mænd og kvinder i alt 205,5 5,3 2 456,7 88,3 2 755,8 159,1 118,4 1 051,0 1 476,4 5 560,6 

Region Hovedstaden 61,1 1,0 772,8 30,0 864,9 45,4 27,3 287,8 474,1 1 699,4 

Region Sjælland 31,7 0,8 351,9 12,2 396,7 23,0 20,6 172,0 207,5 819,8 

Region Syddanmark 43,2 1,4 515,6 18,5 578,7 35,4 28,3 247,2 311,2 1 200,7 

Region Midtjylland 46,9 1,3 566,5 17,6 632,2 37,8 27,0 226,6 337,4 1 261,0 

Region Nordjylland 22,7 0,7 249,9 10,0 283,3 17,5 15,2 117,5 146,3 579,8 

Mænd i alt 148,3 0,6 1 241,4 52,1 1 442,4 68,3 49,6 444,2 752,0 2 756,6 

Region Hovedstaden 41,4 0,2 382,9 17,0 441,5 19,4 11,2 118,9 240,8 831,8 


Region Syddanmark 31,9 0,1 263,3 11,3 306,6 15,5 12,0 105,3 158,3 597,8 

Region Midtjylland 34,7 0,1 289,8 10,3 334,9 16,0 11,1 95,5 171,7 629,3 


Kvinder i alt 57,2 4,7 1 215,2 36,2 1 313,3 90,7 68,8 606,7 724,5 2 804,0 

Region Hovedstaden 19,7 0,9 389,9 13,0 423,4 26,0 16,0 168,8 233,3 867,6 


Region Syddanmark 11,2 1,3 252,4 7,2 272,0 19,9 16,2 141,8 152,9 602,8 

Region Midtjylland 12,2 1,2 276,6 7,2 297,3 21,8 15,9 131,1 165,7 631,7 




Tabel 111 16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning. 2011 

Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens 

personer 

Hele befolkningen 3 559 514 2 620 321 2 531 979 73,6 71,1 

Indvandrere fra: 

Vestlige lande 138 970 85 131 82 008 61,3 59,0 

Ikke-vestlige lande 229 136 118 587 109 029 51,8 47,6 

Bosnien-Hercegovina 15 832 8 261 7 801 52,2 49,3 

Irak 18 482 7 223 6 487 39,1 35,1 

Iran 11 300 5 972 5 544 52,8 49,1 

Jugoslavien (ex.) 9 351 4 884 4 499 52,2 48,1 

Libanon 11 268 4 220 3 755 37,5 33,3 

Pakistan 10 223 5 313 4 779 52,0 46,7 

Somalia 8 905 3 135 2 583 35,2 29,0 

Tyrkiet 29 511 17 222 15 234 58,4 51,6 

Efterkommere 46 472 27 418 25 939 59,0 55,8 

Personer af dansk oprindelse 3 144 936 2 389 185 2 315 003 76,0 73,6 

pct. 


www.statistikbanken.dk/ras1f og ras207 



Tabel 112 Pendlingsafstande for beskæftigede. 2010 

Pendling 

i alt 

Ingen 

pendling 

Indtil 

5 km 

5-10 

km 

10-20 

km 

20-30 

km 

30-40 

km 

40-50 

km 

Over 50 

km 

Ikke 

beregnet 

Gennemsnit 

Mænd og kvinder i alt 2 684 992 179 754 850 497 480 940 502 036 256 558 135 943 76 789 195 522 6 953 19,7 

Region Hovedstaden 835 244 45 584 279 882 191 669 174 813 69 630 32 025 14 466 25 624 1 551 14,6 

Region Sjælland 390 144 29 682 95 940 45 325 66 666 46 806 32 320 18 735 53 496 1 174 25,8 

Region Syddanmark 567 771 41 056 182 744 99 615 99 828 55 524 25 769 14 174 46 875 2 186 21,2 

Region Midtjylland 617 001 42 774 200 362 102 712 112 029 57 241 31 560 21 344 48 021 958 20,3 

Region Nordjylland 274 832 20 658 91 569 41 619 48 700 27 357 14 269 8 070 21 506 1 084 22,3 

Landsdel København by 350 794 15 173 156 076 96 026 49 562 13 224 7 228 2 367 10 524 614 12,1 

Landsdel Københavns omegn 247 260 12 186 70 944 64 102 74 663 15 167 3 434 1 380 5 121 263 12,8 

Landsdel Nordsjælland 219 065 16 619 46 063 28 800 47 300 39 237 20 927 10 715 9 014 390 20,3 

Landsdel Bornholm 18 125 1 606 6 799 2 741 3 288 2 002 436 4 965 284 22,5 

Landsdel Østsjælland 117 723 7 709 24 848 13 234 21 311 20 981 16 596 7 873 5 058 113 22,2 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 272 421 21 973 71 092 32 091 45 355 25 825 15 724 10 862 48 438 1 061 27,4 

Landsdel Fyn 224 006 15 844 71 972 41 966 38 860 19 619 9 708 6 160 18 601 1 276 21,1 

Landsdel Sydjylland 343 765 25 212 110 772 57 649 60 968 35 905 16 061 8 014 28 274 910 21,2 

Landsdel Østjylland 405 921 25 713 126 911 74 089 74 311 35 882 21 034 14 943 32 405 633 20,7 

Landsdel Vestjylland 211 080 17 061 73 451 28 623 37 718 21 359 10 526 6 401 15 616 325 19,7 

Landsdel Nordjylland 274 832 20 658 91 569 41 619 48 700 27 357 14 269 8 070 21 506 1 084 22,3 

Mænd i alt 1 394 304 130 089 387 296 232 024 250 945 134 004 75 980 45 887 132 264 5 815 23,4 

Region Hovedstaden 423 871 31 423 121 477 92 181 93 341 39 064 18 860 9 049 17 299 1 177 17,2 

Region Sjælland 202 004 21 670 41 658 20 191 30 080 23 384 17 679 11 065 35 453 824 30,9 

Region Syddanmark 298 504 29 982 85 820 48 467 49 068 28 592 14 167 8 221 32 145 2 042 25,3 


Region Nordjylland 145 800 15 571 44 010 20 923 23 612 13 759 7 605 4 612 14 768 940 26,8 

Landsdel København by 177 103 10 305 69 541 47 664 28 759 8 217 4 173 1 381 6 607 456 14,1 

Landsdel Københavns omegn 125 793 8 532 29 250 31 189 40 681 9 023 2 268 927 3 714 209 15,2 


Landsdel Bornholm 9 575 1 168 3 296 1 307 1 620 1 043 241 2 679 219 28,7 


Landsdel Vest- og Sydsjælland 142 165 16 180 31 722 14 497 20 206 12 149 8 191 6 372 32 114 734 33,1 

Landsdel Fyn 116 218 11 415 32 965 19 777 19 211 10 147 5 314 3 473 12 717 1 199 25,5 




Landsdel Nordjylland 145 800 15 571 44 010 20 923 23 612 13 759 7 605 4 612 14 768 940 26,8 

Kvinder i alt 1 290 688 49 665 463 201 248 916 251 091 122 554 59 963 30 902 63 258 1 138 15,9 

Region Hovedstaden 411 373 14 161 158 405 99 488 81 472 30 566 13 165 5 417 8 325 374 12,1 

Region Sjælland 188 140 8 012 54 282 25 134 36 586 23 422 14 641 7 670 18 043 350 20,7 

Region Syddanmark 269 267 11 074 96 924 51 148 50 760 26 932 11 602 5 953 14 730 144 16,9 


Region Nordjylland 129 032 5 087 47 559 20 696 25 088 13 598 6 664 3 458 6 738 144 17,6 

Landsdel København by 173 691 4 868 86 535 48 362 20 803 5 007 3 055 986 3 917 158 10,1 

Landsdel Københavns omegn 121 467 3 654 41 694 32 913 33 982 6 144 1 166 453 1 407 54 10,5 


Landsdel Bornholm 8 550 438 3 503 1 434 1 668 959 195 2 286 65 16,2 


Landsdel Vest- og Sydsjælland 130 256 5 793 39 370 17 594 25 149 13 676 7 533 4 490 16 324 327 21,6 

Landsdel Fyn 107 788 4 429 39 007 22 189 19 649 9 472 4 394 2 687 5 884 77 16,7 




Landsdel Nordjylland 129 032 5 087 47 559 20 696 25 088 13 598 6 664 3 458 6 738 144 17,6 

Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

www.statistikbanken.dk/afstba1 og afstb2 



Tabel 113 Ind- og udpendling for større kommuner. 2011 

Personer med arbejdssted 

i området 

Beskæftigede personer 

med bopæl i området 

Nettoindpendling 


personer 


Region Sjælland 163 375 159 373 322 748 200 195 184 223 384 418 -36 820 -24 850 -61 670 

Region Syddanmark 289 425 264 047 553 472 295 305 264 856 560 161 -5 880 -809 -6 689 

Region Midtjylland 321 172 287 486 608 658 324 625 290 041 614 666 -3 453 -2 555 -6 008 

Region Nordjylland 142 864 126 834 269 698 145 659 127 613 273 272 -2 795 -779 -3 574 

Landsdel København by 204 519 204 652 409 171 178 907 175 353 354 260 25 612 29 299 54 911 

København 170 698 172 685 343 383 140 637 136 750 277 387 30 061 35 935 65 996 

Frederiksberg 18 100 21 133 39 233 24 927 25 533 50 460 -6 827 -4 400 -11 227 

Landsdel Københavns omegn 167 017 140 713 307 730 125 292 120 182 245 474 41 725 20 531 62 256 

Ballerup 22 290 17 856 40 146 11 029 10 743 21 772 11 261 7 113 18 374 

Gentofte 17 052 19 778 36 830 17 706 17 577 35 283 -654 2 201 1 547 

Gladsaxe 18 980 16 638 35 618 15 974 15 549 31 523 3 006 1 089 4 095 

Høje-Taastrup 15 633 12 630 28 263 11 899 10 749 22 648 3 734 1 881 5 615 

Lyngby-Taarbæk 16 744 14 997 31 741 12 810 12 631 25 441 3 934 2 366 6 300 

Landsdel Nordsjælland 86 738 85 236 171 974 110 878 106 561 217 439 -24 140 -21 325 -45 465 

Hillerød 12 413 14 449 26 862 12 113 11 886 23 999 300 2 563 2 863 

Landsdel Bornholm 9 154 8 195 17 349 9 421 8 313 17 734 -267 -118 -385 

Landsdel Østsjælland 48 080 46 984 95 064 59 530 56 789 116 319 -11 450 -9 805 -21 255 

Roskilde 19 673 20 715 40 388 20 832 20 116 40 948 -1 159 599 -560 

Landsdel Vest-og Sydsjælland 115 295 112 389 227 684 140 665 127 434 268 099 -25 370 -15 045 -40 415 

Holbæk 13 449 14 109 27 558 17 490 16 243 33 733 -4 041 -2 134 -6 175 

Næstved 14 930 16 586 31 516 20 024 18 367 38 391 -5 094 -1 781 -6 875 

Slagelse 16 971 15 927 32 898 18 620 16 991 35 611 -1 649 -1 064 -2 713 

Landsdel Fyn 105 841 103 037 208 878 114 458 106 112 220 570 -8 617 -3 075 -11 692 

Odense 46 709 49 348 96 057 43 949 42 734 86 683 2 760 6 614 9 374 

Landsdel Sydjylland 183 584 161 010 344 594 180 847 158 744 339 591 2 737 2 266 5 003 

Esbjerg 30 838 27 450 58 288 28 717 25 783 54 500 2 121 1 667 3 788 

Fredericia 14 849 11 249 26 098 12 194 10 871 23 065 2 655 378 3 033 

Kolding 25 461 22 854 48 315 22 886 20 764 43 650 2 575 2 090 4 665 

Sønderborg 17 575 16 263 33 838 17 746 15 912 33 658 -171 351 180 

Vejle 25 984 24 888 50 872 27 710 24 897 52 607 -1 726 -9 -1 735 

Aabenraa 14 490 12 700 27 190 14 600 12 769 27 369 -110 -69 -179 

Landsdel Østjylland 204 777 189 520 394 297 211 672 193 875 405 547 -6 895 -4 355 -11 250 

Horsens 21 042 19 158 40 200 21 065 18 522 39 587 -23 636 613 

Randers 19 761 20 296 40 057 23 502 21 200 44 702 -3 741 -904 -4 645 

Silkeborg 19 759 18 308 38 067 23 043 20 648 43 691 -3 284 -2 340 -5 624 

Aarhus 90 856 85 503 176 359 77 272 74 679 151 951 13 584 10 824 24 408 

Landsdel Vestjylland 116 395 97 966 214 361 112 953 96 166 209 119 3 442 1 800 5 242 

Herning 23 499 19 957 43 456 22 717 19 409 42 126 782 548 1 330 

Holstebro 15 272 14 394 29 666 15 036 13 372 28 408 236 1 022 1 258 

Ringkøbing-Skjern 16 901 12 865 29 766 15 887 12 892 28 779 1 014 -27 987 

Viborg 26 024 22 609 48 633 24 837 21 575 46 412 1 187 1 034 2 221 

Landsdel Nordjylland 142 864 126 834 269 698 145 659 127 613 273 272 -2 795 -779 -3 574 

Frederikshavn 15 119 12 700 27 819 14 851 13 142 27 993 268 -442 -174 

Hjørring 15 055 14 125 29 180 16 401 14 647 31 048 -1 346 -522 -1 868 

Aalborg 53 786 49 482 103 268 49 421 45 253 94 674 4 365 4 229 8 594 


www.statistikbanken.dk/rasa1 og rasb1 



Tabel 114 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter alder. 2010 

Den statslige sektor 

Den kommunale og 

regionale sektor 

Den private sektor 


fraværsdag pr. fuldtidsansat 

Alder i alt 6,70 9,67 7,98 8,90 13,31 12,31 5,98 8,75 7,00 

-19 år 8,29 8,00 8,18 7,04 10,49 9,82 6,45 4,32 5,70 

20-24 år 9,32 11,22 9,81 9,27 14,01 12,88 7,70 9,21 8,31 

25-29 år 7,16 8,85 7,85 8,92 15,68 14,40 6,49 10,09 7,90 

30-34 år 5,74 9,17 7,35 8,53 14,83 13,51 6,12 9,43 7,38 

35-39 år 5,58 9,29 7,41 8,72 13,59 12,55 5,64 9,11 6,96 

40-44 år 5,80 9,48 7,57 8,95 13,08 12,22 5,56 8,19 6,57 

45-49 år 6,23 9,61 7,75 8,81 12,61 11,83 5,49 8,87 6,76 

50-54 år 6,93 10,17 8,21 8,82 12,66 11,79 5,80 8,25 6,66 

55-59 år 7,61 10,86 8,90 9,41 12,87 11,99 6,16 8,21 6,83 

60 år + 7,33 9,50 8,14 8,83 11,55 10,66 6,12 7,75 6,55 



Tabel 115 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion. 2010 

Den 

statslige sektor 

Den kommunale 

og regionale sektor 

Den 

private sektor 

fraværsdage pr. fuldtidsansat 

I alt 7,98 12,31 7,00 

Militært arbejde 7,88 . . . . . . 

Ledelsesarbejde 4,88 5,81 3,32 

Højt kvalifikationsniveau 6,13 11,54 5,24 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 9,57 10,20 5,87 

Kontor- og kundeservicearbejde 10,59 10,99 8,15 

Service- og salgsarbejde 9,74 14,57 8,06 

Arbejde i landbrug, skovbrug og fiskeri 7,61 12,60 11,50 

Håndværkspræget arbejde 8,71 9,68 7,96 

Operatør-, monterings- og transportarbejde 6,30 8,61 8,58 

Andet manuelt arbejde 12,11 13,65 8,67 





Tabel 116 Løn opdelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2010 

Fortjeneste Overtidstillæg 

Fraværsbetalinger 

Genetillæg 

Personalegoder 

Uregelmæssige 

betalinger 

Pension 

inkl. ATP 

Basisfortjeneste 

Standardberegnet 

månedsfortjeneste 

kr. pr. præsteret time 

Alle Alle 280,55 0,97 9,85 4,81 1,85 4,37 34,04 224,65 37 305 

Privat 282,78 1,12 7,37 2,95 2,76 4,29 33,26 231,04 38 120 

Offentlig 276,60 0,71 14,24 8,10 0,25 4,50 35,44 213,35 35 862 

Militært arbejde Alle 279,27 0,00 10,29 14,97 0,16 18,91 26,53 208,40 36 967 

Privat • • • • • • • • • 

Offentlig 279,27 0,00 10,29 14,97 0,16 18,91 26,53 208,40 36 967 

Ledelsesarbejde Alle 455,05 0,16 9,96 0,75 12,60 11,12 55,57 364,88 61 832 

Privat 464,87 0,18 9,69 0,68 15,05 10,73 54,69 373,86 63 293 

Offentlig 408,16 0,08 11,29 1,10 0,95 12,95 59,79 322,01 54 860 

Højt kvalifikationsniveau Alle 327,63 0,70 13,40 4,29 1,40 5,43 42,97 259,44 43 170 

Privat 357,90 0,32 9,62 1,27 2,93 6,67 44,46 292,63 48 178 

Offentlig 305,66 0,98 16,14 6,48 0,28 4,53 41,89 235,36 39 536 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alle 295,56 0,36 9,49 2,06 2,96 4,12 36,84 239,73 39 532 

Privat 302,19 0,31 8,09 1,90 3,86 4,39 36,67 246,96 40 744 

Offentlig 276,34 0,49 13,54 2,54 0,34 3,32 37,33 218,77 36 016 

Almindeligt kontor- og Alle 241,30 0,49 8,14 1,61 0,80 2,40 29,28 198,57 32 228 

kundeservicearbejde Privat 241,51 0,53 7,15 1,69 0,96 2,28 28,67 200,23 32 459 

Offentlig 240,49 0,36 12,10 1,26 0,20 2,90 31,72 191,95 31 312 

Service- og salgsarbejde Alle 219,28 0,49 9,38 10,24 0,76 2,47 22,71 173,23 28 826 

Privat 207,04 0,45 4,70 3,83 1,58 1,88 20,83 173,77 28 112 

Offentlig 229,38 0,51 13,25 15,54 0,08 2,96 24,26 172,78 29 415 

Arbejde inden for landbrug, Alle 216,27 1,24 6,32 1,73 0,53 1,84 24,70 179,90 29 026 

skovbrug mv. Privat 211,64 1,41 5,54 1,79 0,58 1,27 23,20 177,85 28 524 

Offentlig 236,05 0,53 9,64 1,47 0,35 4,27 31,12 188,66 31 168 

Håndværkspræget arbejde Alle 249,53 2,41 6,98 3,98 0,55 4,14 29,51 201,96 33 477 

Privat 248,96 2,45 6,78 3,83 0,56 3,99 29,36 201,99 33 432 

Offentlig 260,60 1,50 10,92 6,92 0,35 7,08 32,50 201,32 34 341 

Operatør-, monterings- og Alle 233,97 3,16 6,76 7,79 0,23 2,54 27,18 186,30 31 248 

transportarbejde Privat 230,81 3,22 6,67 7,40 0,20 2,45 26,80 184,07 30 820 

Offentlig 313,06 1,49 9,05 17,65 0,99 4,75 36,90 242,24 41 998 

Andet manuelt arbejde Alle 205,90 1,82 6,46 4,30 0,24 2,40 22,24 168,44 27 513 

Privat 204,83 2,21 4,97 4,18 0,27 2,30 21,75 169,15 27 620 

Offentlig 209,23 0,59 11,12 4,66 0,13 2,73 23,78 166,22 27 177 

kr. 

Anm.: Den offentlige sektor er ansatte i den statslige, kommunale og regionale sektor. Tabellen 

omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 

Nye tal forventes offentliggjort oktober 2012 




Tabel 117 Løn opdelt efter branche og sektor. 2010 



Genetillæg 



betalinger 

Pension 

inkl. ATP 





Alle Alle 280,55 0,97 9,85 4,81 1,85 4,37 34,04 224,65 37 305 

Privat 282,78 1,12 7,37 2,95 2,76 4,29 33,26 231,04 38 120 

Offentlig 276,60 0,71 14,24 8,10 0,25 4,50 35,44 213,35 35 862 

Landbrug, skovbrug og fiskeri Alle 245,27 0,29 8,89 1,30 0,46 4,66 33,30 196,38 32 598 

Privat • • • • • • • • • 

Offentlig 245,27 0,29 8,89 1,30 0,46 4,66 33,30 196,38 32 598 

Industri, råstofindvinding og Alle 283,23 1,53 8,00 4,80 2,40 5,02 34,03 227,45 38 081 

forsyningsvirksomhed Privat 283,56 1,54 7,94 4,76 2,43 5,03 34,04 227,83 38 136 

Offentlig 263,06 0,95 11,66 7,59 0,47 4,61 33,74 204,05 34 660 

Bygge og anlæg Alle 266,05 2,00 6,30 2,48 2,53 5,74 31,54 215,45 35 942 

Privat 265,98 1,99 6,30 2,40 2,54 5,74 31,54 215,48 35 936 

Offentlig 286,24 6,16 9,18 26,79 0,52 3,46 31,85 208,30 38 053 

Handel og transport mv. Alle 257,23 1,29 6,29 3,41 3,43 3,41 29,49 209,90 34 749 

Privat 255,19 1,29 6,18 3,07 3,53 3,24 29,18 208,70 34 488 

Offentlig 309,63 1,39 9,34 12,20 0,72 7,72 37,47 240,77 41 459 

Information og kommunikation Alle 346,95 0,11 8,79 1,73 4,24 8,30 39,86 283,92 46 930 

Privat 347,01 0,11 8,79 1,72 4,25 8,31 39,86 283,98 46 939 

Offentlig 296,11 1,56 7,36 3,34 1,21 6,98 39,63 236,02 39 889 

Finansiering og forsikring Alle 375,77 0,74 11,81 0,81 2,10 5,62 55,56 299,12 49 703 

Privat 376,19 0,74 11,81 0,81 2,11 5,62 55,64 299,45 49 758 

Offentlig 305,07 0,47 11,40 1,16 0,70 5,30 42,88 243,16 40 408 

Ejendomshandel og udlejning Alle 274,96 0,33 7,17 0,94 1,61 1,67 31,17 232,08 37 219 

Privat 273,99 0,31 7,01 0,78 1,65 1,34 30,84 232,06 37 122 

Offentlig 303,87 0,73 11,89 5,78 0,42 11,58 40,81 232,66 40 097 

Erhvervsservice Alle 287,53 0,81 7,56 2,09 2,34 3,99 30,85 239,89 38 846 

Privat 291,02 0,83 6,83 1,88 2,61 3,97 30,38 244,51 39 481 

Offentlig 262,28 0,67 12,83 3,64 0,37 4,17 34,25 206,35 34 236 

Offentlig administration, Alle 274,57 0,65 13,76 7,73 0,27 4,21 34,87 213,08 35 686 

undervisning og sundhed Privat 255,72 0,08 7,03 2,85 0,65 1,96 29,77 213,39 34 544 

Offentlig 276,65 0,71 14,50 8,27 0,23 4,46 35,43 213,05 35 811 

Kultur, fritid og anden service Alle 284,56 0,29 8,84 1,35 1,24 1,91 32,95 237,99 38 188 

Privat 290,06 0,33 8,09 0,93 1,51 1,60 32,20 245,40 39 127 

Offentlig 264,51 0,14 11,56 2,88 0,23 3,02 35,69 210,98 34 769 

kr. 







Tabel 118 Løn opdelt efter uddannelse og sektor. 2010 



Genetillæg 



betalinger 

Pension 

inkl. ATP 





Alle Alle 280,55 0,97 9,85 4,81 1,85 4,37 34,04 224,65 37 305 

Privat 282,78 1,12 7,37 2,95 2,76 4,29 33,26 231,04 38 120 

Offentlig 276,60 0,71 14,24 8,10 0,25 4,50 35,44 213,35 35 862 

Grundskole Alle 227,56 1,62 7,73 5,17 0,84 2,95 25,46 183,79 30 277 

Privat 228,74 2,02 6,24 4,37 1,09 2,66 25,59 186,78 30 713 

Offentlig 224,16 0,47 12,03 7,47 0,13 3,79 25,07 175,20 29 026 

Almengymnasial uddannelser Alle 254,00 0,60 7,61 5,11 1,58 4,09 27,69 207,33 34 054 

Privat 261,70 0,66 6,29 3,68 2,22 3,72 28,85 216,28 35 387 

Offentlig 237,26 0,48 10,49 8,22 0,16 4,88 25,17 187,84 31 155 

Erhvervsgymnasial uddannelser Alle 262,05 0,57 7,59 3,31 2,89 4,13 28,77 214,78 35 228 

Privat 268,97 0,61 6,92 2,37 3,55 3,98 29,66 221,89 36 337 

Offentlig 233,43 0,41 10,39 7,23 0,18 4,72 25,12 185,38 30 644 

Erhvervsuddannelser Alle 259,52 1,05 8,80 5,01 1,75 3,44 30,96 208,51 34 578 

Privat 264,53 1,22 7,04 3,03 2,35 3,37 31,54 215,99 35 642 

Offentlig 246,35 0,61 13,41 10,21 0,19 3,61 29,45 188,87 31 784 

Korte videregående uddannelser Alle 294,92 0,57 9,25 4,79 2,85 4,33 36,38 236,75 39 451 

Privat 301,57 0,42 8,17 1,81 3,78 4,48 37,02 245,90 40 615 

Offentlig 276,59 1,01 12,20 12,99 0,29 3,94 34,62 211,53 36 239 

Mellemlange videregående Alle 310,20 0,44 14,33 5,03 1,85 4,55 39,71 244,28 40 595 

uddannelser Privat 360,87 0,35 8,90 1,86 5,19 6,69 44,55 293,33 48 820 

Offentlig 285,36 0,49 17,00 6,58 0,21 3,51 37,34 220,23 36 562 

Bachelor Alle 300,51 0,48 9,01 2,42 2,98 5,54 35,43 244,67 40 335 

Privat 313,51 0,27 8,05 1,46 4,01 5,77 35,34 258,62 42 378 

Offentlig 267,04 1,03 11,47 4,89 0,33 4,94 35,66 208,73 35 074 

Lange videregående uddannelser Alle 395,30 0,93 12,05 3,44 3,20 9,54 52,58 313,57 52 889 

Privat 411,53 0,26 10,36 1,01 5,44 9,73 49,80 334,93 55 560 

Offentlig 376,20 1,72 14,03 6,29 0,57 9,32 55,85 288,42 49 746 

Forskeruddannelser Alle 431,11 0,75 11,76 4,35 2,18 10,71 61,44 339,92 57 932 

Privat 473,80 0,16 11,57 0,54 4,93 13,99 60,88 381,73 64 005 

Offentlig 406,65 1,09 11,86 6,54 0,60 8,84 61,75 315,96 54 452 

kr. 







Tabel 119 Arbejdsomkostninger fordelt efter arbejdsfunktion. 2010 


Samlede 

arbejdsomkostninger 

Fortjeneste 

Øvrige 


Bidrag til 

offentlige 

kasser 

Refusion 

fra 

offentlige 

kasser 

Andre 

lovpligtige 

omkostninger 

Heraf 

Aftalebestemt 

bidrag 

Aftalebestemt 

refusion 

Uddannelse 

Andre 

personale 

omkostninger 


Alle 293,84 282,78 11,07 4,81 3,85 1,53 0,52 0,03 1,69 6,40 

Ledelsesarbejde 481,02 464,87 16,16 6,48 1,76 1,93 0,71 0,02 1,60 7,18 

Højt kvalifikationsniveau 374,06 357,90 16,16 9,36 3,84 1,05 0,52 0,02 2,40 7,67 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 315,01 302,19 12,82 5,76 3,54 1,36 0,46 0,02 1,87 7,13 

Almindeligt kontor- og 

kundeservicearbejde 252,34 241,51 10,84 5,78 4,76 1,00 0,48 0,02 1,87 6,83 

Service- og salgsarbejde 212,86 207,04 5,82 2,18 5,22 1,12 0,40 0,02 1,35 4,94 

Arbejde inden for landbrug, 

skovbrug mv. 216,92 211,64 5,29 2,79 5,02 1,82 0,35 0,11 1,03 4,47 

Håndværkspræget arbejde 256,76 248,96 7,79 2,07 3,78 2,55 0,60 0,04 1,20 5,26 

Operatør-, monterings- og 

transportarbejde 238,25 230,81 7,43 2,43 3,89 2,04 0,65 0,06 1,22 4,86 

Andet manuelt arbejde 211,58 204,83 6,74 2,08 3,96 1,94 0,50 0,05 1,20 5,08 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkostninger 

angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 

Nye tal forventes offentliggjort november 2012 

www.statistikbanken.dk/sao32 og sao42 

Tabel 120 Arbejdsomkostninger fordelt efter branche. 2010 


Samlede 


Fortjeneste 

Øvrige 


Bidrag til 

offentlige 

kasser 

Refusion 

fra 

offentlige 

kasser 

Andre 

lovpligtige 

omkostninger 

Heraf 

Aftalebestemt 

bidrag 

Aftalebestemt 

refusion 

Uddannelse 

Andre 

personale 

omkostninger 


Alle 293,84 282,78 11,07 4,81 3,85 1,53 0,52 0,03 1,69 6,40 



Bygge og anlæg 274,63 265,98 8,64 2,00 3,17 3,90 0,63 0,05 0,98 4,35 






Undervisning og sundhed mv. 260,98 255,72 5,27 3,86 6,15 1,21 0,46 0,00 1,86 4,03 


Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkostninger 

angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


www.statistikbanken.dk/sao12 og sao21 



Tabel 121 Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. 2011 

Gennemsnitlige normale antal arbejdstimer 

Gennemsnitlige faktiske antal arbejdstimer 


I alt 37,7 32,1 35,0 33,4 26,5 30,1 

Alder 

15-29 år 28,7 23,0 26,0 25,5 19,0 22,4 

30-54 år 40,8 35,3 38,2 36,2 29,0 32,8 

55-66 år 39,0 33,5 36,5 34,3 28,4 31,5 

Branche 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 45,8 34,3 43,8 43,6 29,4 41,1 

Industri, råstofudvinding og 

forsyningsvirksomhed 39,2 34,7 37,9 34,7 28,9 33,0 

Bygge og anlæg 39,9 33,7 39,4 34,7 27,7 34,2 

Handel og transport 36,2 27,7 32,6 32,5 23,7 28,8 

Information og kommunikation 38,3 32,8 36,8 33,7 26,9 31,9 

Finansiering og forsikring 39,4 35,2 37,4 35,0 29,2 32,1 

Ejendomshandel og udlejning 38,1 30,2 35,1 33,0 25,6 30,2 

Erhvervsservice 38,3 33,2 36,0 34,3 27,5 31,2 

Offentlig administration, 

undervisning og sundhed 36,1 33,3 34,2 30,8 27,1 28,2 

Kultur, fritid og anden service 36,5 25,3 33,1 34,0 19,3 29,5 

timer 


www.statistikbanken.dk/aku502 og aku503 

Tabel 122 Ledige stillinger fordelt efter størrelse og branche. 2011 

1-9 

ansatte 

10-49 

ansatte 

Ledige stillinger 

50-99 

ansatte 

100 + 

ansatte 

Fiktive 

enheder 

I alt 1-9 

ansatte 

10-49 

ansatte 

Andel ledige stillinger 

50-99 

ansatte 

100 + 

ansatte 

Fiktive 

enheder 

I alt 

antal 

Ledige stillinger i alt 4 056 5 451 1 981 5 390 1 594 18 470 1,5 1,1 1,0 1,1 2,0 1,2 

Industri, råstofudvinding og 

forsyningsvirksomhed 384 804 430 1 752 36 3 406 1,4 1,0 0,8 1,1 0,9 1,0 

Bygge og anlæg 660 386 116 193 30 1 385 1,6 0,7 0,8 1,0 1,2 1,0 

Handel og transport mv. 1 792 2 361 700 1 492 251 6 595 1,4 1,0 0,9 1,0 1,0 1,1 

Information og kommunikation 413 597 123 540 86 1 759 3,2 2,8 1,5 1,3 3,2 2,0 

Finansiering, forsikring og 

ejendomshandel 216 212 122 470 20 1 039 0,9 0,7 0,9 1,0 0,9 0,9 

Erhvervsservice 590 1 091 490 944 1 173 4 287 1,5 1,6 1,5 1,5 2,9 1,8 

pct. 


www.statistikbanken.dk/ls01 

Tabel 123 Ledige stillinger fordelt efter regioner. 2011 

Ledige stillinger 

Andel ledige stillinger 

Hele landet 18 470 1,2 

Region Hovedstaden 7 425 1,4 

Region Sjælland 1 560 1,0 

Region Syddanmark 3 000 1,0 

Region Midtjylland 3 858 1,2 

Region Nordjylland 1 034 0,8 

Fiktive enheder 1 594 2,0 

122 Statistisk Årbog 2012 

antal 

pct. 


www.statistikbanken.dk/ls02


Tabel 124 Bruttoledige fordelt efter køn og område. 2011 

Fuldtidsledige 

Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 



pct. 

Hele landet 87 781 74 149 161 930 6,4 5,8 6,1 

Region Hovedstaden 28 113 24 355 52 467 6,7 5,9 6,3 

Region Sjælland 12 996 11 005 24 001 6,6 5,9 6,3 

Region Syddanmark 19 267 15 380 34 647 6,6 5,8 6,2 

Region Midtjylland 17 348 15 587 32 935 5,5 5,4 5,4 

Region Nordjylland 9 730 7 619 17 349 6,8 6,0 6,4 

Landsdel København by 14 507 12 550 27 058 8,0 7,1 7,6 

Landsdel Københavns omegn 7 661 6 678 14 339 6,2 5,6 5,9 

Landsdel Nordsjælland 5 221 4 516 9 736 4,9 4,3 4,6 

Landsdel Bornholm 724 610 1 334 7,6 7,1 7,4 

Landsdel Østsjælland 3 012 2 665 5 677 5,2 4,7 4,9 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 9 984 8 340 18 324 7,2 6,5 6,9 

Landsdel Fyn 9 275 6 806 16 080 8,1 6,4 7,3 

Landsdel Sydjylland 9 992 8 574 18 566 5,6 5,4 5,5 

Landsdel Østjylland 11 524 10 311 21 835 5,6 5,3 5,5 

Landsdel Vestjylland 5 824 5 276 11 100 5,3 5,5 5,4 

Landsdel Nordjylland 9 730 7 619 17 349 6,8 6,0 6,4 


www.statistikbanken.dk/auaar11 og ras3307 

Tabel 125 Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken efter køn og område. 2011 

Mænd Kvinder Mænd og kvinder i alt 

Under 

30 år 

30 år + I alt Under 

30 år 


30 år 

30 år + I alt 

Hele landet 7,0 6,2 6,4 6,2 5,7 5,8 6,6 6,0 6,1 

Region Hovedstaden 6,8 6,6 6,7 5,6 6,1 5,9 6,2 6,3 6,3 

Region Sjælland 8,6 6,1 6,6 7,5 5,6 5,9 8,1 5,9 6,3 

Region Syddanmark 7,1 6,4 6,6 6,5 5,6 5,8 6,8 6,0 6,2 

Region Midtjylland 5,9 5,3 5,5 5,7 5,3 5,4 5,8 5,3 5,4 

Region Nordjylland 7,5 6,6 6,8 6,9 5,7 6,0 7,2 6,1 6,4 

Landsdel København by 6,7 8,6 8,0 5,4 8,0 7,1 6,0 8,3 7,6 

Landsdel Københavns omegn 7,2 5,9 6,2 6,0 5,5 5,6 6,6 5,7 5,9 

Landsdel Nordsjælland 6,3 4,6 4,9 5,1 4,2 4,3 5,8 4,4 4,6 

Landsdel Bornholm 10,7 7,0 7,6 9,7 6,6 7,1 10,2 6,8 7,4 

Landsdel Østsjælland 7,2 4,7 5,2 5,6 4,5 4,7 6,4 4,6 4,9 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 9,1 6,7 7,2 8,3 6,1 6,5 8,7 6,4 6,9 

Landsdel Fyn 8,4 8,0 8,1 6,9 6,2 6,4 7,7 7,1 7,3 

Landsdel Sydjylland 6,3 5,4 5,6 6,2 5,1 5,4 6,3 5,3 5,5 

Landsdel Østjylland 6,0 5,4 5,6 5,5 5,3 5,3 5,8 5,4 5,5 

Landsdel Vestjylland 5,6 5,2 5,3 6,2 5,3 5,5 5,9 5,3 5,4 

Landsdel Nordjylland 7,5 6,6 6,8 6,9 5,7 6,0 7,2 6,1 6,4 

Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 




Tabel 126 Bruttoledige fordelt efter køn og alder. 2011 


Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 



I alt 87 781 74 149 161 930 6,4 5,8 6,1 

16-24 år 9 880 7 458 17 338 5,4 4,2 4,8 

25-29 år 11 212 10 475 21 688 9,3 9,5 9,4 

30-34 år 10 618 10 811 21 429 7,0 7,8 7,4 

35-39 år 10 227 10 471 20 697 6,0 6,6 6,3 

40-44 år 10 111 9 226 19 337 5,6 5,3 5,5 

45-49 år 10 812 8 799 19 611 6,3 5,4 5,8 

50-54 år 9 573 6 946 16 519 6,3 4,7 5,5 

55-59 år 10 361 7 250 17 611 7,3 5,4 6,3 

60-64 år 4 986 2 713 7 699 5,0 3,9 4,5 

Anm.: Personernes alder opgøres ultimo december. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

pct. 


Tabel 127 Forsikrede fuldtidsledige fordelt efter køn og a-kasse. 2011 

Forsikrede ledige 

Ledige i procent af forsikrede 


I alt 70 974 62 485 133 459 6,8 6,0 6,4 

Akademikere (AAK) 1 821 2 606 4 427 5,0 5,3 5,2 

Business 906 266 1 171 4,5 5,2 4,6 

Byggefagenes a-kasse 1 622 507 2 129 12,0 17,6 13,0 

Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 355 1 946 2 301 4,3 3,9 4,0 

Danske Lønmodtagere (DLA) 3 156 2 526 5 682 8,0 8,0 8,0 

Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 108 1 371 1 479 2,5 1,8 1,9 

El-faget 1 279 20 1 299 5,9 9,2 5,9 

Fag og Arbejde (FOA) 1 065 6 623 7 688 5,5 4,7 4,8 

Faglig Fælles a-kasse (3F) 24 093 10 257 34 351 14,1 13,3 13,8 

Frie Funktionærer (FFA) 621 831 1 452 5,1 5,1 5,1 

Funktionærer og Servicefag 594 505 1 100 4,5 11,1 6,2 

Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 1 925 2 779 4 704 3,8 3,8 3,8 

Fødevareforbundet (NNF) 1 152 665 1 817 7,9 10,0 8,5 

Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 3 754 9 863 13 616 7,1 5,7 6,0 

Ingeniører (IAK) 1 843 584 2 427 3,2 4,8 3,5 

Journalistik, Kommunikation og Sprog 664 1 114 1 777 9,0 8,6 8,8 

Kristelig a-kasse 7 432 7 956 15 388 8,5 9,2 8,8 

Ledere 2 203 799 3 002 3,3 3,5 3,4 

Lærere (DLF-A) 640 1 553 2 193 3,0 3,1 3,1 

Magistre (MA) 1 392 2 293 3 685 6,2 8,0 7,2 

Metalarbejdere 6 104 282 6 386 7,5 11,3 7,6 

Min akasse 1 218 574 1 792 4,3 4,6 4,4 

Selvstændige (DANA) 1 006 595 1 601 4,5 5,6 4,8 

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 3 606 2 567 6 173 4,0 5,3 4,5 

Socialpædagoger (SLA) 329 1 040 1 370 4,1 4,1 4,1 

Teknikere 1 046 1 377 2 422 7,8 11,2 9,4 

Økonomer (CA) 1 039 988 2 027 5,3 6,1 5,6 

Anm.: Antal forsikrede personer opgøres ultimo året og er ekskl. personer på efterløn. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

www.statistikbanken.dk/aul01 



Tabel 128 

Bruttoledige fordelt efter køn og oprindelsesland 


2010 2011 2010 2011 2010 2011 


I alt 96 477 87 781 67 472 74 149 163 949 161 930 

Danmark 81 705 73 265 55 027 60 722 136 732 133 987 

Udenlandsk oprindelse i alt 14 733 14 491 12 425 13 423 27 158 27 914 

Heraf: Vestlige lande 3 496 3 491 2 850 3 303 6 346 6 794 

Ikke-vestlige lande 11 237 11 000 9 575 10 120 20 812 21 119 

EU-lande 27 2 889 2 937 2 295 2 718 5 184 5 655 

Heraf: Polen 668 705 708 847 1 376 1 553 

Storbritannien 437 409 119 131 556 541 

Sverige 241 217 244 271 485 488 

Tyskland 641 573 407 436 1 048 1 009 

Europa ekskl. EU 27 4 437 4 328 3 988 4 235 8 424 8 563 

Heraf: Bosnien-Herzegovina 616 547 373 373 989 921 

Jugoslavien (eks.) 535 529 412 407 947 937 

Norge 159 158 238 244 397 402 

Tyrkiet 2 459 2 440 2 127 2 282 4 586 4 722 

Afrika i alt 2 090 1 992 1 336 1 372 3 427 3 364 

Heraf: Somalia 834 741 444 434 1 279 1 175 

Nordamerika i alt 157 139 86 93 243 232 

Syd- og Mellemamerika i alt 268 248 305 337 573 585 

Asien i alt 4 815 4 780 4 377 4 626 9 192 9 406 

Heraf: Irak 921 909 619 615 1 541 1 524 

Iran 530 530 302 349 832 879 

Libanon 609 623 419 435 1 028 1 058 

Pakistan 670 680 702 744 1 373 1 425 

Sri Lanka 315 280 285 299 601 580 

Vietnam 455 430 458 435 913 864 

Oceanien i alt 38 32 15 16 53 48 

Statsløse 22 20 11 13 32 32 

Uoplyst 18 16 13 13 30 28 

Uoplyst herkomst 39 25 19 5 58 30 

Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

www.statistikbanken.dk/auaar13 



Tabel 129 

Udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og efterløn 

2010 2011 

Fuldtidsmodtagere af dagpenge 1 111 182 108 531 

Udbetalte dagpenge mio. kr. 21 125,6 20 619,5 

Udbetalte feriedagpenge mio. kr. 967,2 1 325,7 

Udbetalt efterløn mio. kr. 2 20 392,1 19 226,3 

Nettotilskud fra staten: 

I mio. kr. 29 395,2 27 962,7 

I pct. af udbetalinger 69,2 67,9 

1 Fra 2011 dagpengemodtagere og aktiverede dagpengemodtagere. 2 Ekskl. udbetalt skattefri præmie. Kilde: Arbejdsdirektoratet 


www.adir.dk 

Tabel 130 Dagpengemodtagere fordelt efter køn og årsag til ledighed. 2011 


Bruttoledige I alt 87 781 74 149 161 930 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 19 218 13 549 32 766 

Aktiverede dagpengeberettigede i løntilskud mv. 10 258 10 373 20 633 

Ledige dagpengemodtagere 58 305 50 227 108 531 

Heraf: Opsagt af arbejdsgiver 40 806 29 789 70 594 

Midlertidigt hjemsendt 149 32 181 

Har selv sagt op 1 494 2 737 4 231 

Frigørelsesattest eller arbejdsfordeling 133 186 318 

Dimittend eller afsluttet værnepligt 3 410 2 816 6 226 

Ophørt med fuldført aktivering 3 195 4 523 7 718 

Ophørt med orlov eller barsel 763 1 660 2 423 

Midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet 566 1 021 1 587 

Ophørt med selvstændig virksomhed 1 422 895 2 317 

Andet 6 263 6 384 12 647 

Ledighedsårsag uoplyst 104 184 288 




Tabel 131 Offentligt forsørgede. 2011 


Under 

30 år 


30 år 


30 år 


antal fuldtidsdeltagere 

I alt 53 741 318 049 371 790 65 668 408 265 473 932 119 409 726 312 845 722 

Registrerede ledige i alt 1 11 742 47 076 58 819 9 986 39 657 49 643 21 728 86 733 108 462 

Ledige dagpengemodtagere 1 7 942 39 949 47 891 6 600 35 266 41 867 14 541 75 216 89 757 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 1 3 800 7 128 10 928 3 386 4 391 7 776 7 186 11 519 18 704 

Feriedagpenge 391 2 433 2 823 464 2 474 2 938 854 4 907 5 761 

Vejledning og opkvalificering i alt 2 10 921 15 220 26 140 9 526 17 801 27 327 20 447 33 019 53 468 

Vejlednings- og afklaringsforløb (d) 2 168 6 039 8 207 1 731 5 567 7 297 3 899 11 607 15 504 

Vejlednings- og afklaringsforløb (k) 8 753 9 180 17 934 7 795 12 235 20 030 16 549 21 417 37 964 

Støttet beskæftigelse i alt 8 987 40 446 49 434 6 935 50 078 57 013 15 922 90 525 106 446 

Virksomhedspraktik (d) 1 045 2 507 3 552 853 2 175 3 030 1 898 4 684 6 582 

Virksomhedspraktik (k) 2 722 4 804 7 528 2 181 5 140 7 320 4 904 9 944 14 847 

Ansættelse med løntilskud (d) 2 060 6 449 8 510 2 208 6 552 8 760 4 267 13 002 17 270 

Ansættelse med løntilskud (k) 889 1 782 2 671 501 1 139 1 640 1 391 2 920 4 311 

Fleksjob 3 963 20 002 20 966 484 31 518 32 000 1 446 51 520 52 966 

Skånejob 3 354 2 959 3 314 188 2 151 2 338 542 5 110 5 652 

Servicejob 4 - 81 81 - 143 143 - 224 223 

Voksenlærling 955 1 858 2 814 519 1 262 1 781 1 474 3 120 4 594 

Barselsdagpenge mv. i alt 708 3 988 4 696 15 304 36 416 51 720 16 012 40 403 56 416 

Barselsdagpenge, uden job 160 495 656 4 062 5 671 9 732 4 221 6 166 10 388 

Barselsdagpenge, med job 543 3 483 4 025 11 238 30 734 41 971 11 779 34 216 45 996 

Forsøg (k) 6 10 15 6 10 17 12 21 32 

Tilbagetrækning i alt 5 914 152 035 157 949 4 585 189 586 194 170 10 500 341 618 352 119 

Førtidspension 5 5 914 101 979 107 892 4 585 125 356 129 940 10 500 227 331 237 832 

Efterløn - 50 057 50 057 - 64 230 64 230 - 114 287 114 287 

Øvrige ydelsesmodtagere i alt 15 078 56 851 71 929 18 867 72 254 91 121 33 945 129 105 163 050 

Kontanthjælp 10 446 24 186 34 633 13 617 26 620 40 237 24 063 50 806 74 870 

Introduktionsydelse 372 405 777 252 408 660 624 813 1 437 

Revalideringsydelse i øvrigt 277 861 1 138 361 1 656 2 017 638 2 516 3 154 

Ledighedsydelse 213 3 964 4 177 251 7 893 8 144 464 11 857 12 321 

Sygedagpenge, uden job 2 349 14 872 17 221 2 502 16 044 18 547 4 851 30 916 35 768 

Sygedagpenge, med job 1 422 12 562 13 984 1 883 19 634 21 517 3 304 32 197 35 500 

Anm.: (d)= dagpenge. (k)=kontanthjælp. 

1 Antallet afviger marginalt fra de foregående tabeller, hvor opgørelsen er baseret på dagpengeåret 

(fra 21-12-2009 til 19-12-2010), mens der her er tale om en opgørelse for kalenderåret 2009. 

2 Opdelingen på de enkelte undergrupper er navnlig for det statslige område behæftet med usikkerhed 

og bør ses under ét. 3 Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er her foretaget udelukkende ved 

reduktion i forhold til antal hele dage i støttet beskæftigelse i året. 4 Tilgang til servicejob er stoppet 1. 

april 2002. 5 Modtagere af invaliditetsydelse er ikke medtaget i opgørelsen over personer på 

førtidspension. 


www.statistikbanken.dk/auh01 



Tabel 132 Offentligt forsørgede efter køn, alder og område. 2011 


Under 

30 år 


30 år 


30 år 



Hele landet 53 741 318 049 371 790 65 668 408 265 473 932 119 409 726 312 845 722 


Region Sjælland 7 802 48 667 56 469 9 292 62 853 72 145 17 093 111 520 128 614 

Region Syddanmark 12 173 73 764 85 937 14 974 94 102 109 075 27 148 167 865 195 012 

Region Midtjylland 12 428 70 033 82 462 15 864 95 103 110 967 28 293 165 135 193 429 

Region Nordjylland 6 467 35 234 41 700 7 502 44 220 51 722 13 968 79 453 93 422 

Landsdel København by 6 800 38 111 44 912 8 378 43 708 52 086 15 178 81 822 96 999 

Landsdel Københavns omegn 4 506 24 469 28 974 5 404 33 166 38 569 9 910 57 632 67 543 

Landsdel Nordsjælland 2 761 18 360 21 121 3 151 26 366 29 518 5 912 44 725 50 638 

Landsdel Bornholm 399 3 177 3 575 435 3 727 4 161 834 6 902 7 736 

Landsdel Østsjælland 1 753 10 331 12 084 2 122 15 080 17 202 3 875 25 410 29 286 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 6 049 38 335 44 385 7 170 47 772 54 943 13 218 86 111 99 328 

Landsdel Fyn 5 189 32 525 37 714 5 963 39 443 45 406 11 152 71 969 83 120 

Landsdel Sydjylland 6 985 41 238 48 223 9 011 54 659 63 669 15 996 95 897 111 892 

Landsdel Østjylland 8 343 46 370 54 714 10 443 62 588 73 031 18 787 108 958 127 745 

Landsdel Vestjylland 4 085 23 664 27 748 5 421 32 517 37 937 9 506 56 179 65 685 

Landsdel Nordjylland 6 467 35 234 41 700 7 502 44 220 51 722 13 968 79 453 93 422 





Tabel 133 Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2011 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 1 1 167 878 572 285 Funktionærforeningen i FDB/COOP Danmark 509 212 

Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 10 096 27 HI – Organisation for ledende medarbejdere 

Dansk Artistforbund 1 364 581 i idræt-kultur-fritid 560 44 

Dansk EL-Forbund 29 906 300 JID 1 078 340 

Dansk Frisør- og kosmetikerforbund 4 657 4 466 Jordmoderforeningen 1 595 1 593 

Dansk Jernbaneforbund 5 708 815 Konstruktørforeningen 3 933 603 

Dansk Metal 122 032 5 067 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 570 154 

Fagligt Fælles Forbund -3F 2 366 620 104 091 Kost og Ernæringsforbundet 6 758 6 624 

FOA - Fag og Arbejde 199 336 175 187 Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter 1 395 1 325 

Fængselsforbundet i Danmark 3 346 1 061 Lederforeningen i TeleDanmark 1 005 411 

Fødevareforbundet NNF 23 272 7 149 Lederforum – Social & Sundhedssektoren 722 663 

HK/Danmark 302 160 225 620 Merkonomernes Hovedorganisation 827 455 

Hærens Konstabel- og Korporalforening 4 516 248 PROSA – EDB-fagets fagforening 8 924 1 360 

Malerforbundet i Danmark 11 888 3 323 SAFU Sammenslutningen af Funktionærer 1 197 622 

Service- og Funktionærforbund 16 735 3 849 Uddannelsesforbundet 9 359 4 230 

Socialpædagogerne 37 595 28 196 Andre Foreninger 4 428 2 093 

Spillerforeningen 1 037 135 Ledernes Hovedorganisation 86 239 21 868 

Teknisk Landsforbund 27 610 12 170 Lederne 86 239 21 868 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Akademikernes Centralorganisation (AC) 4 139 214 74 015 

Fællesråd (FTF) 356 408 245 562 Arkitektforbundet 4 398 2 188 

Attorfillit Kattuffiat, Grønland 760 458 Bibliotekarforbundet 3 895 2 978 

BUPL 53 866 45 786 Dansk Journalistforbund 1 745 806 

CO 1O – gruppen i FTF 30 653 8 400 Dansk Musikpædagogisk Forening 818 463 

Heraf: Den Danske Dyrlægeforening 1 721 873 

CS-Gruppen 6 826 457 Forsvarsgruppen i AC 3 529 150 

Danmarks Kordegneforening 548 395 Gymnasieskolernes Lærerforening 11 465 6 013 

Dansk Told- og Skatteforbund 4 258 2 395 Jordbrugsakademikerne 3 495 1 583 

Foreningen af Præliminære Organister 657 429 Jurist- og Økonomforbundet 45 707 21 943 

Foreningen af Tekniske og Administrative Kommunikation og Sprog 5 332 4 665 

Tjenestemænd (TAT) 803 418 Lægeforeningen 16 220 8 008 

Forsvarets Civil-Etat 1 170 245 Magisterforeningen 26 682 14 860 

Handelsskolernes Lærerforening 1 534 768 Pharma-Danmark 3 879 2 959 

Politiforbundet i Danmark 11 919 2 105 Præsteforeningen 2 537 1 318 

Trafikforbundet 720 209 Psykologforeningen 4 115 3 123 

Andre foreninger 2 218 979 Tandlægeforeningen 1 835 1 018 

Cabin Union Denmark 1 339 953 Tandlægernes Ny Landsforening 707 609 

Danmarks Lærerforening 65 480 45 854 Andre foreninger 1 134 459 

Dansk Musiker Forbund 3 3 000 702 Uden for fællesorganisationerne 276 620 125 024 

Dansk Skuespillerforbund 1 658 883 2B - Bedst og Billigst 13 534 6 744 

Dansk Socialrådgiverforening 10 749 9 251 Brancheafdelingen Trafik & Jernbane 2 894 1 447 

Dansk Sygeplejeråd 52 444 50 671 Business Danmark 25 452 4 510 

Dansk Tandplejerforening 1 190 1 154 Dansk Formands Forening 1 169 28 

Danske Psykomotoriske Terapeuter 793 778 Dansk Journalistforbund 5 14 996 6 506 

Danske Bioanalytikkere 5 515 5 194 Den Danske Landinspektørforening 793 211 

Danske Forsikr.funktionæreres Landsforening 7 463 5 549 Fagforeningen Danmark 34 270 12 938 

Danske Fysioterapeuter 9 038 6 979 Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 1 516 588 

Danske Skov- og Landskabsingeniører 528 84 Forbundet for Tjenestemænd ved Fødevare- og 

Ergoterapeutforeningen 6 307 5 997 Undervisningsministeriet m.fl. 411 49 

Farmakonomforeningen 4 308 4 266 Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 22 984 12 369 

Film- og TV-arbejderforeningen 751 188 Ingeniørforeningen i Danmark 50 480 9 801 

Finansforbundet 46 059 24 704 Kristelig Fagforening 101 092 69 778 

Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer 507 67 Maskinmestrenes Forening 7 029 55 

Foreningen af Radiografer i Danmark 1 507 1 100 

Frie Skolers Lærerforening 8 890 5 543 

Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg 743 272 

Anm.: Tallene er ekskl. Danmarks Frie Fagforening pga. manglende indberetning. 

1 Inkl. medlemmer, der ikke betaler fuldt kontingent, herunder lærlinge, elever, fritidsjobbere, 

efterlønsmodtagere og pensionister. 2 Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark er fusioneret med 3F. 3 

Kun medlemmer under FTF. 4 Kun lønmodtagere. 5 Inkl. 1.745 medlemmer med dobbelt medlemskab 

under AC. 

Kilde: Hovedorganisationerne samt fagforbund uden for 

hovedorganisationerne 




Tabel 134 

Forsikringsaktive medlemmer i arbejdsløshedskasserne 

2010 1 2011 1 

Antal a-kasser 27 27 

Arbejdsløshedsforsikrede i alt 2 052 723 2 041 040 

Heltidsforsikrede i alt 2 031 603 2 020 550 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 899 838 867 182 

FTF 3 324 094 324 396 

Lederne 4 90 004 95 128 

AC 5 258 765 266 118 

Øvrige forbund 6 458 902 467 726 

Deltids- og kombinationsforsikrede i alt 21 120 20 490 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 10 309 9 613 

FTF 3 3 268 3 057 

Lederne 4 27 30 

AC 5 650 740 

Øvrige forbund 6 6 866 7 050 

1 Opgjort 1. januar. 2 Landsorganisationen i Danmark. 3 Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd. 4 Ledernes Hovedorganisation. 5 Akademikernes Centralorganisation. 6 Inkl. 

arbejdsløshedskasser med forbund tilmeldt forskellige hovedorganisationer. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet 


Tabel 135 

Arbejdsstandsninger 

Arbejdsstandsninger Berørte ansatte Tabte arbejdsdage 

2009 2010 2009 2010 2009 2010 

I alt 207 329 12 679 15 828 15 000 18 500 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3 1 75 20 0 0 

Industri i alt 52 118 4 071 7 169 4 400 10 000 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 17 38 1 321 2 657 1 600 4 400 

Tekstil- og læderindustri - - - - - - 

Træ-, papir- og grafisk industri 5 7 67 289 100 500 

Kemisk industri og plastindustri 5 18 133 566 100 2 000 

Sten-, ler- og glasindustri 4 14 131 457 300 700 

Jern- og metalindustri 19 32 2 376 2 759 2 200 1 900 

Møbelindustri og anden industri 2 9 43 441 100 500 

Energi- og vandforsyning 6 20 170 588 200 700 

Bygge og anlæg 38 45 1 242 1 209 1 400 1 700 

Handel 12 17 342 389 300 400 

Hotel og restauration 3 2 206 67 100 200 

Transport, post og tele 50 41 2 878 2 411 4 900 1 600 

Stat, regioner og kommuner 32 22 3 425 2 207 3 300 2 000 

Øvrige 11 63 270 1 768 500 1 800 

Uoplyst - - - - - - 

antal 


www.statistikbanken.dk/abst1 


Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 


1 

Sociale forhold 

Formålet med det sociale sikringssystem 

Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: 

1. At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af 

indkomsterstattende ydelser. 

2. At yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af 

supplerende tilskudsordninger. 

3. At sørge for passende tilbud som fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for 

handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. 

Sociale udgifter på 569 milliarder kr. i 2010 

De samlede udgifter til sociale ydelser var 569 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til 

103.000 kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde 

udgifterne til sociale ydelser 33,5 pct. i 2010. 

Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem 

og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed og beskæftigelse er steget 

betydeligt fra 2009 til 2010. Udgifterne til alle øvrige formål er også steget, 

men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer 

også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger. 

Figur 1 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2010 

Alderdom, 214 mia. kr. 

Sygdom og sundhed, 128 mia. kr. 

Familier, 71 mia. kr. 

Arbejdsløshed og beskæftigelse, 43 mia. kr. 

Invaliditet og revalidering, 84 mia. kr. 

Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 15 mia. kr. 

Boligstøtte, 13 mia. kr. 

www.statistikbanken.dk/udg1 

Finansiering af de sociale udgifter 

Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 68 

pct. i 2010, heraf 23 pct. for staten og 45 pct. for kommuner og regioner. Arbejdsgiverne 

bidrog med 11 pct., mens de sikrede betalte 21 pct. Statens andel har i 

flere år været stærkt faldende, men er steget fra 2008 til 2010. Andelene for kommuner 

og regioner samt for arbejdsgivere og sikrede har været stigende i de senere 

år, men fra 2008 til 2010 er såvel arbejdsgivernes som de sikredes andel faldet. 



Danmark i toppen i EU 

Med en andel på 33,5 pct. i 2009 har Eurostat placeret Danmark på en førsteplads 

blandt de 27 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Frankrig og 

Sverige ligger nummer to og tre. Ligesom tidligere ligger Rumænien og Letland i 

bunden af skalaen med en andel på 17 pct., men i disse lande er der en betydelig 

stigning i de sociale udgifter. 

Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser 

og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. 

Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Internationale 

sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de 

sociale udgifter. 

Figur 2 Sociale udgifter som andel af BNP i EU. 2009 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Danmark 

Frankrig 

Sverige 

Nederlandene 

Tyskland 

Østrig 

Belgien 

Finland 

Italien 


Grækenland 

Irland 

Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. 

Kilde: Eurostat/ESSPROS 

Portugal 

Mere børnepasning 

Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefritidsordninger. 

I alt passes 576.000 børn ude, heraf 234.000 i skolefritidsordninger 

og 17.000 i fritidshjem. I 1985 blev 262.000 børn passet ude. Dengang fandtes 

ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens 46.000 børn var 

indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn således 

steget fra 46.000 til 251.000 og for børn under skolealderen fra 215.000 i 1985 til 

324.000 i 2010. 

Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 

1985 til 62,1 pct. i 2010, dvs. forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad 

er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97,4 pct. 

passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 66,6 pct., idet kun omkring 15 pct. af de 

0-årige passes ude. Forklaringen er, at forældrene selv passer barnet under barselsorloven. 

For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 

83,6 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. 

For de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt 

170.000 børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med 12.000 børn og børnehaver 

med 82.000 børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er 60.000. 

Spanien 

Slovenien 

Ungarn 

Luxembourg 

Litauen 

Cypern 

Tjekkiet 

Malta 

Polen 

Estland 

Slovakiet 

Bulgarien 

Rumænien 

Letland 



Figur 3 

Børnepasning 

100 

Pct. 

1990 1995 2000 2005 2010 

80 

60 

40 

20 

0 

0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 

www.statistikbanken.dk/pas11 

Personaleforbruget til pasning af børn og unge var 103.000 årsværk i 2010. I 1985 

udgjorde det 59.500 årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning på 72 pct. 

Personalet i skolefritidsordninger mv. er steget med næsten 150 pct., mens der er 

60 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. 

Figur 4 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Tusinde årsværk 

Ansatte i den sociale sektor 

Ældreomsorg mv. 

1985 1990 1995 2000 2005 2011 (1) 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber 

Tusinde årsværk Daginstitutioner og dagpleje 

1985 1990 1995 2000 2005 2010 

1 Der er databrud i tallene mellem 2005 og 2011. 

www.statistikbanken.dk/pas33, res2, res2n, res10 og res10x 

Mere hjemmehjælp 

Ud af i alt ca. 228.000 personer på 80 år og derover i 2010 modtog 122.000 varig 

hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig. 

Af de 122.000 var 31.000 mænd og 91.000 kvinder. Andelen, der får 

varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, nemlig 37 pct. blandt de 80-84-årige, 

60 pct. blandt de 85-89-årige og 92 pct. af alle i alderen 90 år og derover. 

Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt stigende 

med alderen. Inden for ældreomsorg mv. hænger det stigende personaleforbrug 

i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommunernes 

personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede 

er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Personaleforbrug 

i omsorg og pleje udgør 104.500 årsværk. 



I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom 

forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- 

og ledsageordninger mv. 

Flere pleje- og ældreboliger 

Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en 

satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som erstatning 

for nedlæggelse af plejehjemspladser. 

Der findes i dag 37.000 plejeboliger, 7.500 plejehjemsboliger og 1.500 beskyttede 

boliger samt 35.000 almene ældreboliger. I alt er der 81.000 pleje- og ældreboliger 

til ældre og 5.500 plejeboliger til handicappede. Derimod var der i 1987 (hvor 

ældreboliger blev indført i lovgivningen) 49.000 plejehjemsboliger, 7.000 beskyttede 

boliger og 4.000 ældreboliger, dvs., i alt 60.000 pleje- og ældreboliger. 

I plejeboliger og plejehjemsboliger er der døgnvagt, servicearealer og linnedservice 

mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af tre beskyttede boliger. Almene 

ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne får hjemmehjælp mv. i 

samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. De er omfattet 

af fritvalgsordningen, der blev etableret i 2003. 

En kvart million førtidspensionister 

Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulighed 

for, er førtidspension. Der er i 2011 251.000 førtidspensionister. Heraf er 

57.000 mellem 40 og 49 år, 94.000 mellem 50 og 59 år og 62.000 mellem 60 og 64 

år. 136.000 var kvinder og 115.000 mænd. 

Figur 5 

Førtidspensionister 

170 000 

Antal 

160 000 

150 000 

Kvinder 

140 000 

130 000 

120 000 

Mænd 

110 000 

100 000 

90 000 

80 000 

1986 1991 1996 2001 2006 2011 

www.statistikbanken.dk/pen1 og pen11 

Af 953.000 folkepensionister var 529.000 kvinder og 425.000 mænd. Efterløn, 

flexjob og andre indkomsterstattende ydelser er omtalt i tekstafsnittet om arbejdsmarked 

og løn. 



Supplerende tilskudsordninger 

Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 208.000 husstande i alt 

modtog 247 millioner kr. i boligsikring i december 2011, mens 295.000 pensionisthusstande 

i alt modtog 766 millioner kr. i boligydelse. 

693.000 familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 132.000 familier, 

hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. 

kvartal 2010. 

Forældre holder barselsorlov i 267 dage på dagpenge 

Børn, der blev født i 2010, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 

267 dage på dagpenge efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 244 

dage, mens fædrene holdt 23 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov 

med dagpenge. Blandt dem, der ikke kan holde orlov på dagpenge, finder 

man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere mv. 

Når 20.400 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder det 

langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke erhvervsaktiv, 

eller han kan fx have brugt sine feriedage til at være hjemme hos barnet. 

Figur 6 Barselsorlov efter fødslen. 2010 

350 

Dage 

Mors orlov 

Fars orlov 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Kun mor har orlov: 

20.414 børn 

Kun far har orlov: 

4.704 børn 

Begge har orlov: 

31.012 børn 

Uden orlov: 

7.281 børn 

Alle: 

63.411 børn 

Tabel 145 

Bistand til børn og unge 

Ved udgangen af 2009 fik 24.000 børn og unge støtte. Støtten omfatter anbringelser 

uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger. 

13.000 børn og unge fik mindst én form for forebyggende foranstaltning, mens 

antallet af anbragte uden for hjemmet ligeledes udgjorde 13.000. Omkring 60 pct. 

af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for børn og unge, 

der bor hjemme. Andelen, der har fast kontaktperson, er 35 pct. 



2 

Sundhed (rettelse) 

Danskernes middellevetid er steget 

Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I 

Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden 

midten af 1990’erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2000-2001 er 

middellevetiden steget med 2,8 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Danmark er dog 

stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I 

2010-2011 var den 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Der findes ingen enkel 

forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne 

sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, 

kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed 

og i sundhedsvæsenets indsats. 

Danskernes livsstil 

Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til 

at udgøre under en femtedel i 2011. Der har i hele perioden været en større del af 

mændene end kvinderne, der har været rygere, men de sidste ti år er forskellen 

indsnævret væsentligt. I 2011 var andelen af daglige rygere for første gang højere 

hos kvinderne end hos mændene med hhv. 18 og 17. 

Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol 

på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige 

grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen 

og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2010 var der 13,3 pct. af 

mændene og 8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisikogrænse. 

Figur 7 

Danskernes livsstil 

60 

50 

40 

30 

20 

Pct. 

Rygning 

25 

20 

15 

10 

Pct. 

Alkohol 

Mænd 

Kvinder 

10 

5 

0 

1980 1990 2000 2011 

0 

2003 2005 2010 

25 

Pct. 

Ingen motion 

50 

Pct. 

Fedtindtag 

20 

40 

15 

30 

10 

20 

5 

10 

0 

1987 1994 2005 2010 

0 

1985 1995 2003-2008 

Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og 

www.sundhedsprofil2010.dk (Alkohol og Ingen motion) 



I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 

var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2010 ligger på 16 pct. Eksperter anbefaler, 

at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde 

fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I 2003- 

2008 var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil 2010 angives 

andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster som 18,0 hhv. 8,7 pct. 

Forbruget af sundhedsydelser belyser befolkningens sundhed 

Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt 

som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens 

sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp (sygesikring) findes i administrative registre, 

hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. 

Sygehuskapacitet 

I 2010 var der 53 sygehuse i Danmark, mens antallet af sygehuse i 2000 var omkring 

77. Faldet skyldes såvel lukninger af sygehuse som sammenlægninger af 

sygehuse fx i forbindelse med strukturreformen og kommunesammenlægningen i 

2007. Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I 

alt var der pr. 31. december 2009 18.300 normerede sengepladser på sygehusene. 

Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. 

Belægningsprocenten på alle sygehuse var 90 pct. i 2010, og den har dermed været 

den samme de sidste fire år. Der sker ca. 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske 

sygehuse om året og 47.000 indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2010 

var antallet af ambulante besøg (inkl. uafsluttede forløb) næsten 7,5 mio. , hvor de 

6,8 mio. fandt sted på almindelige sygehuse. På skadestuerne er der ca. en mio. 

besøg om året. 

Hver niende indlægges mindst en gang om året 

Næsten 645.000 personer eller 11,6 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller 

flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14- 

årige – 5 pct. – og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen 

på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. 

Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i 

gennemsnit indlagt tre dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere end 

ti dage. Der er en tendens til, at kvinder har lidt flere sengedage end mænd. 

Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,3 mio. dage i 2010, når der ses 

bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal 

sengedage for disse personer var 6,6 dage. Samme person kan have haft flere indlæggelser. 

De hyppigste indlæggelsesårsager 

Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede 

indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser 

for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og legemsbeskadigelse 

og forgiftninger. 

Årligt indlægges næsten 87.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et lidt 

højere antal – næsten 92.000 – indlægges som følge af legemsbeskadigelse. For 

hver af grupperne svarer det til ca. 14 pct. af de indlagte. 



Der er imidlertid store aldersforskelle i diagnosemønstret. Fx er 36 pct. af de indlagte 

1-4-årige drenge og 31 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i 

åndedrætsorganer, og ca. 16 pct. af de 65-74-årige indlagt pga. svulster. 

Sociale forskelle betinger sygehusforbruget 

Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer 

med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. 

under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, 

der ligger 32 pct. over gennemsnittet. 

Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har 

drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er 

kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger 24 hhv. 27 pct. over gennemsnittet 

for alle børn. Børn, der bor i familier,, hvor den socioøkonomiske status 

er lønmodtager på højeste niveau,, har omvendt et forbrug 10-12 pct. under gennemsnittet. 

Figur 8 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status. 2010 

140 

Indeks, alle drenge hhv. piger = 100 

Drenge 

Piger 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Lønm. højesteniveau 

Lønm. grundniveau 

Arbejdsløse 

Uddannelsessøgende 

Kontanthjælpsmodtagere 

Anm.: Børn fra 0-17 år. 

94 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2010 

Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som 

offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg 

hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut 

mv. dækket helt eller delvist. 

Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 94 pct. af befolkningen sig af i 2010, og 

hver person havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden 

læge 11,3 gange. 

Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. Ca. 4,8 mio. havde kontakt med 

en praktiserende læge. Ca. 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en 

eller flere gange. Både øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af ca. 0,5 mio. 

personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer. 



Figur 9 

Medicinudgifter 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mia. kr. 

00 02 04 06 08 10 

Tabel 175 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen 

Udgifter til medicin stiger stadig 

40 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt medicin, og 60 pct. har anvendt 

medicin inden for en 14-dages periode i 2005. Der er flere blandt kvinderne 

end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. 

De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende 

medicin og hjertemedicin. 

Omsætningen af medicin i den primære sundhedssektor er steget støt igennem de 

sidste ti år, dog er stigningen aftaget de seneste år. I 2000 blev der omsat for 9,4 

mia. kr. og i 2010 for 12,4 mia. kr. Det svarer til en stigning på 45 pct. I 2010 udgjorde 

omsætningen af nervemedicin 4,3 mia. og af åndedrætsmedicin og hjerteog 

kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,7 mia. 

Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980’erne 

I 2010 blev der registreret 35.600 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 2010 

var der næsten 235.000, der levede med en kræftsygdom, hvilket er en stigning på 

5 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den 

hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel (prostata) den 

hyppigste blandt mændene. 

Figur 10 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd 

160 

140 


Lungekræft 

Urinveje 

Prostatakræft 

Tyktarms- og 

endetarmskræft 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 


I løbet af de sidste 25 år er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens 

størrelse og alderssammensætning, steget med mere end 20 pct. Også 

for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for 

kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var det derimod lungekræft. 



Figur 11 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 


Brystkræft 

Kræft i livmoder og æggestok Lungekræft Livmoderhalskræft 

0 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

1986- 

1990 

1996- 2006- 

2000 2010 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 


Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveau 

I perioden 1980-2011 blev der i alt diagnosticeret 2.878 personer med aids. Af 

disse var 2.058 døde pr. 31. december 2011. Antallet af diagnosticerede toppede i 

1993 med 239 og har herefter været faldende, indtil 2000. Siden 2000 har antal 

diagnosticerede været nogenlunde stabilt. I 2011 blev der diagnosticeret 56 personer. 

Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 1990. Frem til udgangen 

af 2011 blev der i alt anmeldt 6.152 hiv-positive personer. I 2011 blev 259 

personer anmeldt hiv-positive. 

Fald i forekomsten af klamydia- og gonorétilfælde 

Forekomsten af klamydia i 2011 er omkring 27.000 tilfælde, som er et fald på 3 

pct. i forhold til året før. Kvinderne tegner sig for hovedparten af tilfældene, og i 

2011 udgjorde kvinders tilfælde 61 pct. For gonoré er det omvendt, idet 79 pct. af 

tilfældene forekommer blandt mænd. Antallet af personer med gonoré er 339 i 

2011, der er tale om et fald på 8 pct. i forhold til året før. 

Figur 12 

Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) 

Laboratoriepåvist klamydia Aids-patienter Hiv-positive 

21 000 

18 000 

15 000 

Kvinder 

50 

40 

250 

200 

12 000 

30 

150 

Mænd 

Mænd 

9 000 

Mænd 

20 

100 

6 000 

10 

50 

3 000 

Kvinder 

Kvinder 

0 

0 

0 

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

Tabel 168-170 

Kilde: Statens Serum Institut 



Figur 13 

Straffelovsanmeldelser 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Tusinde 

50 60 70 80 90 00 10 11 

www.statistikbanken.dk/straf22 

3 

Figur 14 

Straffelovsanmeldelser 

fordelt efter kategori. 

2011 

Retsvæsen 

Kriminalitet og retspleje 

Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. 

Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og 

civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige 

afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, 

samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den 

anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, 

mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. 

Antallet af anmeldelser faldet lidt 

Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca. 

110.000 til knapt 550.000. Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor der 

blev anmeldt 425.000 overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg antallet 

af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelser. Både i 

2010 og 2011 er der sket fald og antallet i 2011 lå på ca. 467.000 anmeldelser. I 

1950 svarede anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere 

(over 15 år) mod 12.700 i 1994 og senest 10.200 i 2011. 

Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for 

ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger 

og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, 

hvor erstatningsudbetaling forudsætter en anmeldelse til politiet. 

De mange indbrud og tyverier skal også ses i relation til den stigende velstand i 

samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom 

mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår primært 

inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt er 

tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet af 

stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. 

Sædelighedsforbrydelser 

Voldsforbrydelser 

Ejendomsforbrydelser 

Andre straffelovsforbr. 


Figur 15 

Anmeldte ejendomsforbrydelser 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Tusinde 

50 60 70 80 90 00 10 11 


Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger, 

private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier af 

nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til 2011 dækker 

især over færre indbrud, færre cykeltyverier og færre tilfælde af hærværk. 

Ejendoms- og berigelsesforbrydelser 

Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 pct. af det årlige anmeldelsestal. 

I 2011 blev der anmeldt 438.000 ejendomsforbrydelser, hvilket er 

lavere i forhold til første halvdel af 1990’erne, hvor der årligt blev anmeldt over 

500.000 ejendomsforbrydelser. I 2011 var der 92.000 indbrud og 193.000 tyverier 

– herunder 45.000 indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt 

13.000 tyverier af biler og 71.700 tyverier af cykler. 


Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig 

myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 anmeldelser 

i 1950 til 19.500 i 2006. I årene herefter faldt antallet af voldsanmeldelser 

og har ligget på et niveau omkring 18.000 anmeldelser årligt. Omkring 60 pct. af 

de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig 

fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (16 pct.) og 

trusler (20 pct.). 



Figur 16 

Anmeldte volds- og 

sædelighedsforbrydelser 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

Tusinde 


2 


0 

50 60 70 80 90 00 10 11 


Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, 

alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 10.500 anmeldelser i 2011. 

Simpel vold er mest udbredt (84 pct.) og er steget 29 pct. siden 1990, men har 

været faldende de sidste par år. Drab eller forsøg på drab lå i 2011 på 197 anmeldelser 

og i 1990 på 234. I 2011 var der i alt 49 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har 

antallet af drab eller forsøg på drab stort set ligget mellem 200-250. 


Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste 

halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og 

har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. 

Antallet toppede i 2004 og faldt frem til 2009. Fra 2009 til 2010 var der en kraftig 

stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser. I 

2011 blev der anmeldt 2.600 sædelighedsforbrydelser, stort set samme antal som i 

2010. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser 

(57 pct.), mens voldtægt udgør 16 pct.). 

Regionale forskelle i anmeldelsestallet – flest i byer og byområder 

De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne 

er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens 

landkommunerne ligger lavt – eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. 

Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, 

mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. 

Figur 17 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2011 

0 - 49 

50 - 69 

70 - 89 

90 - 109 

110 + 


www.statistikbanken.dk/straf22, bef607 og folk1 



Mindre end hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse 

I under en femtedel af de 450-500.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod 

en eller flere personer – i 2011 gjaldt det for 18 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten 

varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således blev der 

gennemsnitligt rejst sigtelse over for 70 pct. af sædelighedsforbrydelserne og over 

for 78 pct. af voldsforbrydelserne i 2011, men kun over for 14 pct. af ejendomsforbrydelserne. 

Strafferetlige afgørelser 

På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen 

er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2010 truffet 200.500 

strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, 

men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige 

afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af 

færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser 

ligger mere konstant. 53.600 afgørelser angik i 2010 straffeloven, 117.100 færdselsloven 

og 29.800 særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, 

miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt 200.500 afgørelser i 2010 

omfattede 290.800 kriminelle forhold eller sigtelser, der var begået af omtrent 

159.700 forskellige personer. Dvs. flere personer har modtaget mere end én afgørelse 

i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. 

Hovedparten af afgørelserne ender i bøder 

Af de 200.500 afgørelser i 2010 var langt de fleste (ca. 155.100) bødeafgørelser, 

hvoraf næsten tre fjerdedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 23.800 afgørelser 

var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 21.600 afgørelser omfatter 

tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Ca. halvdelen (11.700) af frihedsstraffene 

var i 2010 ubetingede frihedsstraffe. 

Figur 18 

Strafferetlige afgørelser i alt samt afgørelser med bøde og frihedsstraf 

225 

Tusinde 

Frihedsstraf 

Bødestraf 

200 

175 

Afgørelser i alt 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

www.statistikbanken.dk/straf4 og straf44 

Flest mandlige lovovertrædere 

Næsten 80 pct. af de strafferetlige afgørelser i 2010 angik mænd. Men kvindernes 

andel er stigende. I 2010 angik 19 pct. af de strafferetlige afgørelser kvinderne 

mod 9 pct. i 1980. Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i 

samme periode steget fra 15 til 19 pct. og fra 6 til 22 pct. inden for færdselsloven. 



En mindre del af afgørelserne (under 2 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser 

af færdselsloven eller miljølove). 

Et stigende antal kvinder dømmes for vold 

Antallet af kvinder med voldsdomme er firedoblet siden 1990 – fra 329 til 1.364 i 

2010. Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 år, hvor antallet siden 

1990 næsten er ottedoblet. Specielt er det overtrædelser som simpel og alvorlig 

vold, vold mod offentlig myndighed og trusler, der er steget. De 15-19-årige udgjorde 

32 pct. af afgørelserne i 2010, og næsten 50 pct. af afgørelserne vedrørte 

kvinder under 25 år. I forhold til tallet i 1990 bliver mere end seks gange så mange 

kvinder idømt frihedsstraffe for vold – i alt 668 i 2010, hvoraf næsten en fjerdedel 

(24 pct.) blev idømt ubetinget frihedsstraf. 

Men de fleste voldsforbrydelser begås af yngre mænd 

Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2010 36 år for mænd og 39 år for 

kvinder – men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger gennemsnitsalderen 

for voldsforbrydere med 30 år. Omkring en femtedel af volden 

begås af unge mænd under 20 år – i alt begås lidt under 90 pct. af volden af mænd. 

Gennemsnitsalderen for sædelighedsforbrydere er noget højere og var i 2010 på 

37 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for 

økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig, grov skattesvig 

mv. eller overtrådt skatte- og afgiftslove, var i gennemsnit 41-45 år i 2010. 

Unge mænd begår oftest ny kriminalitet 

Halvdelen af de mænd i alderen 15-19 år, der i 2007 blev løsladt fra en afsoning 

eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse 

indenfor 2 år. Gennemsnittet for alle mænd var 32 pct. For kvinderne var mønstret 

det samme, men med meget mindre forskelle: 18 pct. for de 15-19-årige og 14 pct. 

for gennemsnittet af alle kvinder. De unge mænd begår også kriminaliteten hurtigere. 

For de unge mænd under 30 år var der således 45 pct., der begik en ny kriminalitet 

indenfor 6 måneder. Den tilsvarende andel for mænd på 50 år og derover 

var på 31 pct. 

Figur 19 Recidivhændelser, mænd. 2007-2009 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

1 gang 2-3 gange 4+ gange 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år og derover 

www.statistikbanken.dk/recidiv5 



Andelen, der begik ny kriminalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra 

afsoning. Her var der tale om næsten 60 pct. Til sammenligning var andelen kun 

på 26 pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i 2007. Blandt mændene og 

kvinderne var der hhv. 49 pct. og 66 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse 

indenfor to år. Tilsvarende var der 32 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne, der 

begik tre eller flere lovovertrædelser. 

Ofre for straffelovsforbrydelser 

90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2011 var kvinder, mens stort set 

alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene var 

kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af mænd. 

Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser lå på 21 år, 

og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre: 31 år for 

mænd og 32 år for kvinder i 2011. 2 pct. af voldsofrene var under ti år, og mindre 

end 1 pct. var over 70 år. 

Figur 20 Ofre for straffelovsforbrydelser. 2011 

35 

Tusinde 

Mænd 

Kvinder 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 



Ejendomsforbrydelser 

Andre 

forbrydelser 




Tabel 136 Sociale institutioner for børn og unge. 2010 

Oktober Antal institutioner Indskrevne Personale 

Børnepasning mv. 7 236 1 663 178 2 103 085 3 

Dagpleje • 60 358 19 534 

Vuggestuer 305 11 756 4 724 

Børnehaver 1 750 82 094 17 491 

Aldersintegrerede institutioner 2 460 170 157 36 404 

SFO 1 863 234 666 19 289 

Fritidshjem 184 17 249 1 840 

Heldagsskole 67 3 750 . . . 

Fritids- og ungdomsklub, soc.pæd. fritidsordning 573 76 332 3 777 

Legestuer 12 192 26 

Privat etableret børnehave 15 429 . . . 

Privat etableret legestue 7 100 . . . 

Tilskud til privat børnepasning 5 466 4 5 227 . . . 

Tilskud til pasning af egne børn 738 4 868 . . . 

forventes offentliggjort januar 

Legestuer 1 19 

Ekskl. dagpleje samt tilskud til privat børnepasning og pasning af egne børn. 2 Da det samme barn 

Nye 

301 

tal 2012 

93 

3 Personale vedr. 2009. Ekskl. personale i heldagsskoler mv. 4 Antal forældre, der modtager tilskud. 

kan modtage flere former for pasning, vil den anførte sum af indskrevne være lidt overvurderet. 

www.statistikbanken.dk/pas22 

Tabel 137 Sociale institutioner for ældre. 2011 

Indskrevne 

I alt 82 277 

Plejehjem 7 169 

Beskyttede boliger 1 424 

Plejeboliger fortrinsvis til ældre 34 710 

Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 3 663 

Friplejeboliger 415 

Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre 33 699 

Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 1 197 


www.statistikbanken.dk/resi01 

Tabel 138 Sociale institutioner og serviceydelser for voksne. 2011 

Antal 

institutioner 

Indskrevne 

Brugere 

Beboere 

I alt 1 669 75 703 15 551 

Botilbud med længerevarende ophold § 108 1 537 • 8 982 

Botilbud med midlertidigt ophold § 107 1 709 • 6 008 

Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud 

efter § 103 og § 104 658 32 082 • 

Krisecentre 42 • 561 

Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende, stof- og 

alkoholmisbrugere og hjemløse § 99 2 • 5 043 • 

Kontaktpersonordning for døvblinde § 98 2 • 338 • 

Ledsagerordninger efter § 45 og § 97 2 • 8 512 • 

Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud 

efter § 85 og § 102 • 29 728 • 

1 279 botilbud har både 107 og 108. 2 Der mangler tal for enkelte kommuner. Nye tal forventes offentliggjort april 2013 

www.statistikbanken.dk/resv01 og resv05 



Tabel 139 

Sociale udgifter 

Kontante ydelser Naturalydelser 1 I alt 

2009 2010 2009 2010 2009 2010 

Sociale udgifter i alt 311 623 335 175 227 317 233 438 553 838 583 628 

Administration 2 • • • • 14 898 15 016 

Sygdom 19 155 19 795 106 222 108 252 125 376 128 047 

Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere 3 957 3 683 - - 3 957 3 683 

Dagpenge udbetalt af kommunerne 14 569 15 415 - - 14 569 15 415 

Lægebesøg mv. - - 15 540 15 934 15 540 15 934 

Hospitals- og sundhedsvæsen - - 80 901 82 533 80 901 82 533 

Medicin - - 7 161 7 366 7 161 7 366 

Andet 629 697 2 620 2 420 3 249 3 117 

Invaliditet og revalidering 55 523 58 346 25 864 26 122 81 386 84 467 

Førtidspension 33 859 36 272 - - 33 859 36 272 

Andet 21 664 22 074 25 864 26 122 47 527 48 196 

Alderdom 165 805 179 762 34 299 34 462 200 104 214 223 

Folke-, alm. førtids- og delpension 92 280 98 378 - - 92 280 98 378 

Efterløn m.m. 23 194 23 354 - - 23 194 23 354 

ATP og SP 9 350 10 293 - - 9 350 10 293 

Tjenestemandspensioner 3 22 453 23 174 - - 22 453 23 174 

Arbejdsmarkedspensioner 4 18 528 24 562 - - 18 528 24 562 

Institutioner, hjemmehjælp mv. 5 - - 34 299 34 462 34 299 34 462 

Efterlevende 1 2 134 143 135 145 

Familier og børn 27 130 27 597 42 446 43 050 69 576 70 648 

Dagpenge, graviditet og fødsel 9 980 10 055 - - 9 980 10 055 

Orlov til børnepasning 159 85 - - 159 85 

Børnetilskud og børnefamilieydelse 16 485 16 942 - - 16 485 16 942 

Forskud på børnebidrag 505 516 - - 505 516 

Daginstitutioner, dagpleje - - 28 409 28 811 28 409 28 811 

Døgninstitutioner o.l. - - 14 022 14 224 14 022 14 224 

Andet - - 16 15 16 15 

Arbejdsløshed 34 051 39 422 1 482 3 140 35 533 42 562 

Arbejdsløshedsdagpenge 15 287 18 839 - - 15 287 18 839 

Aktivering 18 764 20 583 1 482 3 140 20 246 23 723 

Boliger - - 12 433 13 181 12 433 13 181 

Boligsikring - - 2 707 3 111 2 707 3 111 

Boligydelse - - 9 725 10 070 9 725 10 070 

Andre sociale ydelser 9 959 10 251 4 438 5 088 14 397 15 338 

Bistandshjælp 8 083 8 793 - - 8 083 8 793 

Lønmodtagernes Garantifond 1 172 669 - - 1 172 669 

Andet 704 789 4 438 5 088 5 142 5 876 

Sociale ydelser i alt 311 623 335 175 227 317 233 438 538 941 568 613 

mio.kr. 

Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EUlandene. 

1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller 

tjenester – naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant udbetaling mod dokumentation af de 

faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og 

samlet i én post. 3 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens 

supplementydelse til afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under 

Finanstilsynet. 5 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. 


www statistikbanken.dk/udg1 



Tabel 140 

Satser for kontante, sociale ydelser 

Børnetilskud 

1.10-2010 1.10-2011 

kr./kvartal 

Ordinært pr. barn 1 217 1 240 

Særligt, forældreløse børn 6 212 6 336 

Særligt tillæg, forældreløse børn 804 822 

Særligt, børn af enker og enkemænd med flere 3 108 3 168 

Ekstra, pr. familie, maksimum 1 239 1 263 

Flerbørnstilskud 2 006 2 044 

Babyydelse, pr. barn 0-2 år 4 247 4 248 

Småbørnsydelse, pr. barn 3-6 år 3 362 3 363 

Børnefamilieydelse, pr. barn 7-15 år 2 645 2 646 

Ungeydelse 15-17 år . . . 882 

Normalbidrag 

Faders-/moders bidrag 12 432 12 672 

Dagpenge 1 

kr./år 

kr./uge (7 dage) 

Ved sygdom, fødsel og adoption, maks. 3 760 3 830 

kr./uge (5 dage) 

Ved arbejdsløshed, maksimum: 

Fuldtidsforsikrede 3 760 3 830 

Deltidsforsikrede 2 505 2 555 

Nyuddannede, heltidsforsikrede 3 085 3 140 

Den ny efterløn (for personer født efter 1,7,1939) 

Start ved 60 år = 91 pct. af dagpengenes højeste beløb 177 840 181 220 

Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb 195 520 199 160 

Sociale pensioner 

kr./år 

kr./md. 

Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: 

Grundbeløb, maksimum 5 448 5 552 

Pensionstillæg, maksimum 2 735 2 787 

Invaliditetsbeløb 2 650 2 700 

Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede 3 657 3 726 

Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: 

Grundbeløb, maksimum 5 448 5 552 

Pensionstillæg, maksimum 2 735 2 787 

Pensionstillæg, reelt enlige 5 658 5 766 

Invaliditetsbeløb 2 650 2 700 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 657 3 726 

Delpension, maksimum 30 timer/uge 10 833 11 034 

Samlet pension, højeste beløb 

Højeste førtidspension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 14 490 14 765 

Andre 17 413 17 744 

Ny førtidspension (fra 1,1,2003): 

Ægtepar 13 842 14 105 

Andre 16 285 16 594 

Folkepension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 8 183 8 339 

Andre 11 106 11 318 

Begravelseshjælp 

Begravelseshjælp §16 (maksimum) 9 450 9 650 

Personer under 18 år (maksimum) 7 950 8 050 

1 Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. Kilde: Social- og Integrationsministeriet 

kr. 





Tabel 141 Overførselsindkomster fordelt efter ydelsesart. 2011 

18-24 år 25-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65 år + I alt 


I alt 52 868 229 924 169 057 189 776 204 096 970 700 1 816 421 

Registrerede ledige i alt 9 474 41 866 27 718 23 966 5 437 - 108 462 

Ledige dagpengemodtagere 5 039 33 929 23 647 22 113 5 029 - 89 757 

Ledige Kontanthjælpsmodtagere 4 435 7 936 4 072 1 854 408 - 18 704 

Vejledning og opkvalificering 11 580 22 470 11 209 7 094 1 113 - 53 468 

Støttet beskæftigelse i alt 5 976 30 846 27 820 32 021 9 784 - 106 446 

Fleksjob 316 8 090 15 868 21 406 7 286 - 52 966 

Ledighedsydelse 91 2 538 4 039 5 144 509 - 12 321 

Kontanthjælp og revalidering 14 664 30 470 19 520 10 880 2 489 - 78 024 

Sygedagpenge 3 162 21 351 20 898 20 708 5 149 - 71 268 

Barselsdagpenge 2 658 49 584 4 052 83 5 - 56 384 

Førtidspension 4 803 27 484 52 095 88 480 64 969 - 237 832 

Efterløn - - - - 114 287 - 114 287 

Folkepension 1 - - - - - 970 700 970 700 

Øvrige ydelser 458 3 313 1 707 1 398 355 - 7 230 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 8,3 22,3 20,7 26,3 58,2 100,3 40,1 

1 Antallet af folkepensionister er beregnet som et gennemsnit for året. Inkl. personer bosat i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort april 2013 

pct. 


Tabel 142 Børnefamilieydelser og børnetilskud. 2010 

Antal 

familier 

Antal 

børn 

Udbetalte 

beløb 

tusinde kr. 

Udbetalt 

beløb pr. 

familie i 

gnsn. kr. 

Børneydelser i alt 1 693 204 1 203 560 4 198 759 6 057 

Børnefamilieydelse 693 068 2 1 203 368 3 664 113 5 287 

Ordinært børnetilskud 131 841 200 593 244 084 1 851 

Ekstra børnetilskud 130 837 • 162 092 1 239 

Særligt børnetilskud 23 890 33 608 109 272 4 566 

Flerbørnstilskud 9 431 9 571 19 198 2 036 

1 Antal familier og børn i alt er pr. 4. kvt. opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere 

former for tilskud. 2 At færre familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser i alt skyldes, at 

man kun kan modtage børnefamilieydelse, hvis tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. 

Hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 


www.statistikbanken.dk/bts44, bts55 og bts66 



Tabel 143 Støtte til børn. 2009 

31. december 0-5 år 6-11 år 12-17 år 

Fordelt efter alder Drenge Piger I alt 

Med støtte i alt 2 467 7 094 16 139 14 828 10 863 25 700 

Anbringelser uden for hjemmet 1 367 2 965 8 498 7 004 5 817 12 830 

Anbringelsessted: 

Netværksplejefamilie 91 150 230 236 235 471 

Slægtsanbringelse 26 64 122 97 115 212 

Familiepleje i øvrigt 984 1 846 2 746 2 887 2 688 5 576 

Døgninstitution, sikret afdeling 0 4 49 45 8 53 

Døgninstitution, anden afdeling 112 364 1 432 1 182 725 1 908 

Akutinstitution 31 82 188 150 147 301 

Socialpædagogisk opholdssted, værkstedseller 

produktionsskole, mini-institution 19 223 1 995 1 341 895 2 237 

Kost-, ungdoms-, efterskole e.l. 0 3 531 283 251 534 

Eget værelse eller lignende 0 1 440 179 262 441 

Skibsprojekt 1 0 37 34 4 38 

Kommunalt døgntilbud 65 167 544 406 370 776 

Uoplyst 38 61 184 164 117 283 

Forebyggende foranstaltninger (netto) 1 100 4 129 7 641 7 824 5 046 12 870 

Personlig rådgiver 12 63 358 238 195 433 

Fast kontaktperson 111 752 3 950 2 939 1 874 4 813 

Aflastningsophold 994 3 408 3 128 4 536 2 994 7 530 

Praktikophold 1 8 579 438 150 588 

Udslusningsordning • • 2 2 0 2 


www.statistikbanken.dk/BIS01 og BIS2B 



Tabel 144 Børnebidrag. 2010 

Børn 

i alt 1 

Bidragsberettigede 

forsørgere 

Udbetalt af 

kommunerne 

Indbetalt 

af bidragspligtige 

Kommunale 

tilgodehavender 

ultimo året 2 

antal 

mio. kr. 

Hele landet 146 390 99 460 1 813,2 1 382,7 5 387,8 

Region Hovedstaden 39 893 27 651 495,5 373,3 1 742,3 

Region Sjælland 26 851 18 451 332,7 251,2 821,3 

Region Syddanmark 32 810 22 086 403,7 312,6 1 178,7 

Region Midtjylland 31 368 20 796 388,4 292,2 1 143,1 

Region Nordjylland 15 468 10 476 192,9 153,3 502,5 

Landsdel København by 15 382 10 558 193,3 160,7 896,2 

Landsdel Københavns omegn 13 642 9 527 167,9 118,0 484,1 

Landsdel Nordsjælland 9 596 6 689 118,2 82,4 322,2 

Landsdel Bornholm 1 273 877 16,1 12,1 39,8 

Landsdel Østsjælland 6 035 4 208 74,5 54,2 169,2 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 20 816 14 243 258,2 196,9 652,1 

Landsdel Fyn 13 408 9 076 164,6 128,6 508,9 

Landsdel Sydjylland 19 402 13 010 239,1 184,0 669,8 

Landsdel Østjylland 20 643 13 722 256,4 189,8 823,7 

Landsdel Vestjylland 10 725 7 074 132,0 102,5 319,4 

Landsdel Nordjylland 15 468 10 476 192,9 153,3 502,5 

1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling 

af underholdsbidrag til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da 

disse beløb rent administrativt ikke kan udskilles. 

Statistikken er ophørt fra januar 2012 

www.statistikbanken.dk/bidrag11 og bidrag22 

Tabel 145 Barselsorlov 2010-2011 fordelt mellem mor og far – børn født i 2010 

Børn Børn i pct. Dage i gennemsnit 

Årgangen i alt 63 411 100 267 

Faderen 35 716 56 23 

Moderen 51 426 81 244 

Begge forældre har modtaget dagpenge 31 012 49 330 

Faderen - når begge forældre har modtaget dagpenge 31 012 49 38 

Moderen - når begge forældre har modtaget dagpenge 31 012 49 292 

Barnet - når begge forældre har modtaget dagpenge 31 012 49 310 

Kun en af forældrene har modtaget dagpenge • • • 

Faderen - når kun faderen har modtaget dagpenge 4 704 7 56 

Moderen - når kun moderen har modtaget dagpenge 20 414 32 314 

Ingen af forældrene har modtaget dagpenge 7 281 11 • 




Tabel 146 Børnepasning. 2010 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Oktober 

0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14 år + I alt 0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt 

0-13 år 

I alt 131 177 191 916 226 379 90 513 16 569 656 554 67,5 97,4 86,1 33,2 69,0 

Dagpleje 59 732 626 . . . . . . 60 358 30,7 0,3 . . . . 6,5 

Vuggestuer 11 656 100 . . . . . . 11 756 6,0 0,1 . . . . 1,3 

Børnehaver 4 006 76 927 1 160 1 . . 82 094 2,1 39,0 0,4 . . 8,9 

Aldersintegrerede institutioner 55 641 101 344 10 879 2 009 284 170 157 28,6 51,4 4,1 0,7 18,3 

Skolefritidsordninger 86 11 905 191 924 29 155 1 596 234 666 . . 6,0 73,0 10,7 25,1 

Fritidshjem . . 798 15 357 962 132 17 249 . . 0,4 5,8 0,4 1,8 

Heldagsskole . . 54 1 468 1 492 736 3 750 . . . . 0,6 0,5 0,3 

Fritids- og ungdomsklub . . 43 5 583 56 888 13 818 76 332 . . . . 2,1 20,9 6,7 

Legestuer 56 119 8 6 3 192 . . 0,1 . . . . . . 


www.statistikbanken.dk/pas11 og folk1 

Tabel 147 

Takster for børnepasning 

2009 2010 2011 

kr. pr. år 

Kommunal dagpleje (0-2 år) 25 008 26 321 26 920 

Vuggestuer 24 414 25 730 25 146 

Kommunal dagpleje (3-5 år) 33 551 35 344 32 564 

Børnehave (3-5 år) 17 625 19 127 17 863 

Aldersintegreret inst. (0-2 år) 33 440 36 221 32 812 



Fritidshjem (6-9 år) 17 340 18 180 18 459 

Fritidsklubber (10-13 år) 9 753 10 323 10 519 

Ungdomsklubber (14-18 år) 13 081 13 128 13 134 

Skolefritidsordninger (6-9 år) 5 210 5 311 5 362 

Skolefritidsordninger (10-13 år) 1 109 1 133 1 226 


www.statistikbanken.dk/res88 



Tabel 148 Ældreomsorg. 2011 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-79 80-89 90 år + I alt Under 67-79 80-89 90 år + I alt 

67 år år år 67 år 1 år år 

I alt 14 087 20 482 31 628 16 080 82 277 0,9 3,6 16,7 41,6 3,4 

Plejehjem 502 1 557 3 076 2 034 7 169 . . 0,3 1,6 5,3 0,3 

Beskyttede boliger 204 337 510 373 1 424 . . 0,1 0,3 1,0 0,1 

Plejeboliger fortrinsvis til 

ældre 2 582 7 770 15 319 9 039 34 710 0,2 1,4 8,1 23,4 1,4 

Plejeboliger fortrinsvis til 

fysisk/psykisk handicappede 3 236 243 121 63 3 663 0,2 . . 0,1 0,2 0,2 

Almene ældreboliger 

fortrinsvis til ældre 6 551 10 342 12 389 4 417 33 699 0,4 1,8 6,5 11,4 1,4 

Almene ældreboliger 

fortrinsvis til fysisk/psykisk 

handicappede 968 143 70 16 1 197 0,1 . . . . . . . . 

Friplejeboliger 44 90 143 138 415 . . . . 0,1 0,4 . . 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. Nye tal forventes offentliggjort december 2012 

www.statistikbanken.dk/resi01 og folk1 

Tabel 149 Modtagere af varig hjemmehjælp. 2010 

Modtagere 

Modtagere pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-79 80-89 90 år + I alt Under 67-79 80-89 90 år + I alt 

67 år år år 67 år 1 år år 

I alt 35 317 58 413 87 334 34 568 215 632 2,2 10,4 45,9 90,1 8,9 

Under 2 timer 21 529 33 421 44 532 10 824 110 307 1,3 6,0 23,4 28,2 4,5 

2- 3,9 timer 3 875 6 147 9 473 3 582 23 077 0,2 1,1 5,0 9,3 1,0 

4- 7,9 timer 3 355 5 833 9 551 4 400 23 138 0,2 1,0 5,0 11,5 1,0 

8-11,9 timer 1 629 3 160 5 664 3 320 13 772 0,1 0,6 3,0 8,7 0,6 

12-19,9 timer 2 095 5 515 10 726 8 294 26 629 0,1 1,0 5,6 21,6 1,1 

20 timer + 2 834 4 338 7 388 4 149 18 708 0,2 0,8 3,9 10,8 0,8 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. Nye tal forventes offentliggjort maj 2012 

www.statistikbanken.dk/aed05, aed06 og folk1 



Tabel 150 Kontanthjælp. 2010 

Under 

18 år 

Modtagerens alder Familietype Personer 

i alt 

25-39 

år 

40-67 

år 

68 år + Ægtepar 

Øvrige 

inklusive 

uoplyste 

18-24 

år 

Heraf 

enlige 

kvinder 

med børn 


Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 1 

327 58 693 86 218 88 321 1 144 49 914 182 355 43 188 234 707 

Kontanthjælp mv. i alt 285 50 297 64 712 56 032 1 117 25 841 144 561 34 073 172 443 

Kontanthjælp forsørgere og starthjælp til gifte og 

samlevende fyldt 25 år 132 7 787 37 122 28 542 45 15 348 57 619 30 222 73 628 

Kontanthjælp ikke-forsørgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 8 5 319 28 394 28 672 80 4 500 56 961 4 316 62 473 

Kontanthjælp og starthjælp til unge 42 42 762 3 387 347 - 6 284 39 875 2 875 46 538 

Kontanthjælp til personer uden ret til social 

pension - - - 103 1 020 387 652 2 1 123 

Særlig støtte til kontant- og starthjælpsmodtagere 1 482 8 426 12 900 17 1 336 20 199 2 070 21 826 

Revalidering mv. i alt - 1 790 10 625 8 570 • 7 636 13 253 3 968 20 985 

Revalideringsydelse - 1 008 7 709 4 773 • 4 760 8 682 2 712 13 490 

Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik - 273 2 520 3 010 • 2 223 3 541 1 058 5 803 

Tillægsydelse under revalidering - 999 4 620 4 027 • 3 768 5 844 1 803 9 646 

Løntilskud ved revalidenders ansættelse med 

løntilskud - 52 197 168 • 205 211 53 417 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 48 42 895 48 809 38 601 2 17 289 111 953 25 256 130 355 

Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og 

virksomhedspraktik 42 39 959 46 862 36 996 - 15 954 106 841 24 297 123 859 

Særlig støtte til aktiverede kontant- og 

starthjælpsmodtagere 0 415 5 951 8 376 1 553 14 031 1 244 14 743 

Aktiveringsgodtgørelse 19 19 922 24 248 18 552 - 7 976 54 280 12 135 62 741 

Løntilskud til personer i tilskud efter kap. 12 1 414 1 234 937 - 396 2 177 357 2 586 

Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering 1 2 493 1 242 676 - 769 3 633 700 4 412 

Introduktionsydelse i alt 47 956 2 268 889 35 1 863 2 274 371 4 199 

Introduktionsydelse 38 924 2 191 861 30 1 794 2 203 358 4 048 

Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge 35 743 1 608 644 21 1 242 1 772 263 3 055 

Ledighedsydelse i alt • 318 5 962 21 050 • 13 139 14 082 3 414 27 330 

Ledighedsydelse mellem flexjob • 119 2 484 8 904 • 5 342 6 131 1 364 11 507 

Ledighedsydelse i visitationsperioden • 110 1 953 6 467 • 4 194 4 294 1 075 8 530 

Ledighedsydelse til personer i aktivering • 146 2 622 8 727 • 5 507 5 966 1 487 11 495 

Ledighedsydelse under ferie • 117 2 033 6 745 • 4 774 4 110 1 207 8 895 

Ledighedsydelse under sygdom og barsel • 15 386 1 109 • 724 777 236 1 510 

Særlig ydelse til personer uden ret til 

ledighedsydelse • 5 99 299 • 272 129 31 403 

Hjælp i særlige tilfælde i alt 31 032 13 455 25 549 32 417 448 39 111 62 733 18 373 102 907 

Hjælp vedr. samværsret mv. med børn 191 112 556 690 4 199 1 343 191 1 553 

Hjælp til sygebehandling mv. 230 3 634 5 806 8 354 264 2 648 15 432 3 730 18 289 

Hjælp enkeltudgifter og flytning 76 7 065 10 671 9 554 85 1 865 25 128 6 453 27 452 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med 

nedsat funktionsevne 29 906 1 694 366 525 28 18 659 13 660 4 365 32 523 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse af voksne med 

nedsat funktionsevne 127 2 240 3 104 6 650 86 5 308 6 717 1 100 12 207 

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn 

med nedsat funktionsevne 2 951 153 6 728 8 781 1 12 519 6 011 4 067 18 615 

Efterlevelseshjælp - - 13 221 12 1 240 29 246 

Løbende hjælp til visse persongrupper – (§29 i lov 

om aktiv socialpolitik) - 232 600 314 - 80 1 055 11 1 147 

Hjælp til hjælpemidler mv. til aktiverede 1 43 135 249 3 147 283 45 431 

Anm.: Typer af hjælp, der kun modtages af meget få, er ikke vist, men indgår i totalerne. 

1 Ekskl. hjælp i særlige tilfælde. 


www.statistikbanken.dk/kont3 



Tabel 151 Modtagere af hjælp til forsørgelse. 2010 

Antal 

modtagere 

Antal 

helårsmodtagere 

Gns. antal 

måneder 

med hjælp 

pr. person 

Gns. 

udbetalt 

beløb 

pr. måned 

Udbetalt 

i alt 

personer måneder kr. mio. kr. 

Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 234 707 151 333 7,7 11 084 20 129 

Kontanthjælp i alt 172 443 74 004 5,1 10 173 9 034 

Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 73 628 35 347 5,8 12 018 5 098 

Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp 

til enlige fyldt 25 år 62 473 26 571 5,1 9 284 2 960 

Kontant- og starthjælp til unge 46 538 10 664 2,7 5 346 684 

Revalidering mv. i alt 20 985 13 187 7,5 15 287 2 419 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 130 355 52 542 4,8 9 392 5 922 

Introduktionsydelse i alt 4 199 2 748 7,9 7 463 246 

Ledighedsydelse i alt 27 330 14 473 6,4 14 446 2 509 


www.statistikbanken.dk/kont3 

Tabel 152 

Boligstøtte 

Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand 

December 2010 2011 2010 2011 2010 2011 

antal tusinde kr. kr. 

Boligstøtte i alt 537 190 540 921 1 041 590 1 073 102 1 939 1 984 

Boligsikring i alt 203 467 207 978 239 114 246 955 1 175 1 187 

Almindelig boligsikring 203 115 207 722 238 765 246 705 1 176 1 188 

Byfornyelse 254 150 223 118 878 787 

Bofællesskaber 98 106 126 132 1 286 1 245 

Boligydelse i alt 299 041 294 765 749 476 766 403 2 506 2 600 

Lejere i alt 277 251 274 699 721 780 739 996 2 603 2 694 

Almindelige lejligheder 218 929 216 782 514 156 526 278 2 349 2 428 

Ældreboliger 58 322 57 917 207 624 213 718 3 560 3 690 

Ejere 872 828 1 363 1 345 1 563 1 624 

Andelshavere 20 422 18 808 25 209 24 055 1 234 1 279 

Bofællesskaber 496 430 1 124 1 007 2 266 2 342 

Boligstøtte til nye førtidspensionister i alt 1 34 682 38 178 53 000 59 744 1 528 1 565 

1 Boligstøtte til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede, som er nye boligstøttemodtagere 

efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003. 





Tabel 153 Dagpenge ved sygdom eller fødsel. 2011 

Udgifter 

i alt 1 

Dagpengedage 


mio. kr. tusinde antal personer 2 

I alt 24 645 52 224 240 696 325 195 565 891 

Sygdom i alt 14 712 30 159 192 642 232 122 424 764 

Lønmodtagere i alt 13 951 28 360 175 441 222 823 398 264 

Første 21 dage 3 1 740 2 912 108 706 119 907 228 613 

Efter 21 dage 12 211 25 448 102 753 144 288 247 041 

Selvstændige i alt 761 1 799 17 578 9 612 27 190 

Første 2 uger 4 167 327 13 175 7 362 20 537 

Efter 2 uger 594 1 472 11 398 5 244 16 642 

Graviditet, fødsel eller 

adoption mv. i alt 9 933 22 065 53 793 105 843 159 636 

Graviditet 1 416 3 975 • 56 817 56 817 

Fødsel, adoption 8 517 18 090 53 793 100 160 153 953 

1 Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. både afsluttede sager og sager, der var løbende ved årets 

udgang. 2 Antal personer er opgjort netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype til en 

anden inden for samme gruppe kun regnes med en gang. Personer, der både har modtaget dagpenge 

ved sygdom og ved fødsel mv., er dog optalt to gange. 3 Dagpengesager, hvor det offentlige har 

overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge. I andre tilfælde skal arbejdsgiverne udbetale 

sygedagpenge de første 21 dage (arbejdsgiverperioden). 4 Især selvstændige, der har tegnet en frivillig 

dagpengeforsikring. 


www.statistikbanken.dk/socdag1 

Tabel 154 Folkepension. 2011 

Grundbeløb 

I alt 

1. januar 

Fuldt 

beløb 

Reduceret 

beløb 

Intet 

beløb 1 

antal 

I alt 894 820 57 817 791 953 428 

65-69 år 293 504 25 640 409 319 553 

70-79 år 376 399 23 736 313 400 448 

80-89 år 187 201 7 742 55 194 998 

90 år + 37 716 699 14 38 429 

Mænd i alt 394 026 29 886 644 424 556 

65-69 år 139 704 13 791 340 153 835 

70-79 år 173 231 12 493 258 185 982 

80-89 år 71 506 3 379 36 74 921 

90 år + 9 585 223 10 9 818 

Kvinder i alt 500 794 27 931 147 528 872 

65-69 år 153 800 11 849 69 165 718 

70-79 år 203 168 11 243 55 214 466 

80-89 år 115 695 4 363 19 120 077 

90 år + 28 131 476 4 28 611 

Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at 

udsætte pensionen. 

1 Pensionisten har for meget i arbejdsindkomst til at få udbetalt grundbeløbet. 


www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33 



Tabel 155 Førtidspension. 2011 

Førtidspension 

I alt 

1. januar 

Højeste 

Mellemste Alm./forhøjet 

almindelig 

Ny førtidspension 

Modtagere i alt 49 664 59 386 24 984 111 532 245 566 

18-29 år 1 287 408 6 9 981 11 682 

30-39 år 6 224 3 815 653 13 682 24 374 

40-49 år 12 489 11 317 3 855 28 230 55 891 

50-59 år 18 219 23 830 10 947 39 558 92 554 

60-64 år 11 445 20 016 9 523 20 081 61 065 

Mænd i alt 25 486 25 515 10 043 50 919 111 963 

18-29 år 738 246 3 5 633 6 620 

30-39 år 3 545 2 081 356 6 395 12 377 

40-49 år 6 768 5 377 1 882 12 257 26 284 

50-59 år 8 985 9 884 4 562 17 378 40 809 

60-64 år 5 450 7 927 3 240 9 256 25 873 

Kvinder i alt 24 178 33 871 14 941 60 613 133 603 

18-29 år 549 162 3 4 348 5 062 

30-39 år 2 679 1 734 297 7 287 11 997 

40-49 år 5 721 5 940 1 973 15 973 29 607 

50-59 år 9 234 13 946 6 385 22 180 51 745 

60-64 år 5 995 12 089 6 283 10 825 35 192 

antal 


www.statistikbanken.dk/pen11 

Tabel 156 Ansøgninger om førtidspension. 2010 

Ansøgninger 

i alt 

Tilkendelser Frakendelser Opretholdelser Uoplyst 1 Afslag på førtidspension 

I alt 

I pct. af 

ansøgere 


pct. 

I alt 19 250 17 152 5 193 181 1 719 8,9 

Mænd i alt 9 051 8 146 2 73 84 746 8,2 

Under 20 år 428 416 - - 2 10 2,3 

20-29 år 848 764 - 15 8 61 7,2 

30-39 år 1 312 1 147 1 9 13 142 10,8 

40-49 år 2 357 2 077 - 28 20 232 9,8 

50-59 år 3 236 2 955 - 19 33 229 7,1 

60-64 år 869 787 1 2 7 72 8,3 

Uoplyst 1 - - - 1 - - 

Kvinder i alt 10 199 9 006 3 120 97 973 9,5 

Under 20 år 287 278 - - 3 6 2,1 

20-29 år 692 608 - 9 10 65 9,4 

30-39 år 1 750 1 454 1 39 20 236 13,5 

40-49 år 3 058 2 664 1 39 33 321 10,5 

50-59 år 3 666 3 311 1 33 25 296 8,1 

60-64 år 745 691 - - 5 49 6,6 

Uoplyst 1 - - - 1 - - 

Anm.: Statistikken omfatter kun kommunale afgørelser. 

1 Indeholder ansøgere med eller uden pension, hvor afgørelsen er uoplyst, samt ansøgere, hvor 

pensionsstatus er uoplyst. 

Kilde: Ankestyrelsen 





Tabel 157 Udbetaling af folke- og førtidspension. 2011 

januar 

Folkepension 

Højeste/ 

mellemste 

førtidspension 

Modtagere 

Almindelig 

/forhøjet 

almindelig 


Ny 


I alt 

Udbetalte 

beløb 

i alt 

Gennemsnitligt månedligt beløb pr. modtager 

Folkepension 

Højeste/ Almindelig 

mellemste 


/forhøjet 

almindelig 


Ny førtidspension 

I alt 

antal mio. kr. kr. 

I alt 953 428 109 050 24 984 111 532 1 198 994 12 621 9 644 13 967 12 154 14 205 10 514 

Mænd 424 556 51 001 10 043 50 919 536519 5 514 9186 14460 12758 14542 10263 

Kvinder 528 872 58 049 14 941 60 613 662475 7 107 10012 13533 11748 13921 10717 

Ydelsesart 

Grundbeløb: 

I alt 952 637 108 180 24 925 111 336 1 197 078 7 433 5 380 5 455 5 423 14 210 6 209 

Fuldt 894 820 102 806 23 280 72 626 1 093 532 6 808 5 552 5 552 5 552 15 699 6 226 

Reduceret 57 817 5 374 1 645 38 710 103 546 625 2 719 3 603 3 595 11 418 6 031 

Ingen udbetaling 791 870 59 196 1 916 - - - - - - 

Pensionstillæg til enlige: 

I alt 399 649 69 629 15 619 - 484 897 2 444 4 955 5 444 5 424 - 5 040 

Fuldt 265 232 59 801 13 329 - 338 362 1 951 5 766 5 766 5 766 - 5 766 

Reduceret 134 417 9 828 2 290 - 146 535 493 3 354 3 487 3 434 - 3 364 

Ingen udbetaling 23 607 696 93 - 24 396 - - - - - - 

Pensionstillæg til øvrige: 

I alt 416 210 27 304 7 392 - 450 906 1 041 2 307 2 312 2 401 - 2 309 

Fuldt 256 280 17 121 4 957 - 278 358 776 2 787 2 787 2 787 - 2 787 

Reduceret 159 930 10 183 2 435 - 172 548 265 1 539 1 514 1 615 - 1 538 

Ingen udbetaling 113 953 11 411 1 877 - 127 241 - - - - - - 

Ægteskabstillæg 18 18 1 - 37 - 722 722 1 000 - 730 

Bistands- eller plejetillæg 2 312 4 374 5 - 6 691 24 3 196 3 531 3 600 - 3 415 

Invaliditetstillæg 1 - - - 1 - 1 000 - - - 1 000 

Ventetillæg/venteydelse 9 611 - - - 9 611 7 761 - - - 761 

Invaliditetsbeløb 12 437 109 047 - - 121 484 325 2 667 2 673 - - 2 672 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 914 49 662 - - 53 576 198 3 691 3 699 - - 3 699 

Førtidsbeløb 4 581 - 24 977 - 29 558 41 1 366 - 1 382 - 1 379 

Ekstra tillægsydelse - - 24 980 - 24 980 32 - - 1 260 - 1 260 

Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at 

udsætte pensionen. 





Tabel 158 

Pensionister med pension fra ATP 

2010 2011 

mio. kr. 

Ydelser 9 256 10 190 

Med egen pension i alt 811 400 856 800 

Mænd 397 500 418 700 

Årlig pension under 2 000 kr. 7 500 7 100 

2 000-3 999 kr. 20 500 20 200 

4 000 kr. + 369 500 391 400 

Kvinder 413 900 438 200 

Årlig pension under 2 000 kr. 17 800 16 800 

2 000-3 999 kr. 51 600 49 800 

4 000 kr. + 344 500 371 600 

Med ægtefællepension i alt 11 900 10 400 

Mænd 100 100 

Kvinder 11 800 10 500 

antal 

Kilde: ATP 



Tabel 159 Sociale ankesager. 2010 

Afgjorte 

sager 

i alt 

Afvisning/ 

henvisning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

Afgjorte 

sager 

i alt 

Afvisning/ 

henvisning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

De sociale ankenævn i : antal pct. 

Hele landet 33 204 3 230 22 234 3 888 3 852 100,0 9,7 67,0 11,7 11,6 

Statsforvaltningen Hovedstaden 11 974 1 170 8 148 1 444 1 212 100,0 9,8 68,0 12,1 10,1 

Statsforvaltningen Sjælland 5 616 644 3 712 612 648 100,0 11,5 66,1 10,9 11,5 

Statsforvaltningen Syddanmark 7 358 530 5 178 880 770 100,0 7,2 70,4 12,0 10,5 

Statsforvaltningen Midtjylland 5 586 634 3 368 620 964 100,0 11,3 60,3 11,1 17,3 

Statsforvaltningen Nordjylland 2 670 252 1 828 332 258 100,0 9,4 68,5 12,4 9,7 

Kilde: Ankestyrelsen 


www.ankestyrelsen.dk 



Tabel 160 Lægebesøg mv. 2010 

Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 1 

tusinde personer tusinde kontakter mio. kr. 

I alt 2 481 2 690 5 171 23 207 35 264 58 569 5 567 8 015 13 672 

Almen læge i alt 2 247 2 575 4 822 16 136 24 578 40 793 2 981 4 295 7 297 

Almen læge, konsultation, dagtid 2 2 002 2 366 4 368 7 888 11 183 19 113 1 020 1 446 2 471 

Almen læge, konsultation, aften mv. 300 337 637 413 464 885 82 92 176 

Almen læge, besøg, dagtid 2 57 94 151 159 267 426 35 57 92 

Almen læge, besøg, aften mv. 89 110 199 135 163 299 38 46 85 

Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 2 1 431 1 938 3 368 5 149 8 669 13 834 129 218 347 

Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. 408 534 942 674 923 1 603 67 91 159 

Almen læge, email-konsultation 283 513 796 769 1 495 2 266 39 75 114 

Almen læge, forebyggelse, andre ydelser 545 728 1 273 948 1 414 2 367 770 1 114 1 896 

Almen læge, basishonorar og 

praksishonorar 3 • • • • • • 801 1 155 1 956 

Speciallæge i alt 690 954 1 644 2 090 3 173 5 270 1 235 1 846 3 085 

Ørelæge 250 269 518 527 537 1 065 292 288 581 

Øjenlæge 240 342 582 430 632 1 063 232 352 584 

Øvrig speciallægehjælp 316 538 854 1 133 2 004 3 143 711 1 205 1 920 

Andre ydelser i alt 1 286 1 516 2 802 4 989 7 524 12 522 1 350 1 874 3 289 

Tandlæge 4 1 163 1 369 2 532 1 790 2 104 3 898 681 756 1 439 

Kiropraktik 163 171 334 877 1 093 1 973 50 61 111 

Fysioterapi 160 278 438 2 202 3 995 6 199 417 657 1 074 

Psykologhjælp 19 53 72 100 309 409 48 147 195 

Laboratorier . . . . . . . . . • • • 138 234 434 

Øvrige ydelser 4 5 9 20 23 43 10 11 22 

Anm.: Tabellen omfatter offentlige ydelser bortset fra medicintilskud, rejsesygesikring mv. 

1 Inklusive et mindre antal (typisk udlændinge uden dansk personnummer) uden oplysning om køn. 

2 Mandag-fredag kl. 8-16. 3 Beløbet er beregnet ud fra antallet af tilmeldte i den enkelte lægepraksis 

uanset brugen af lægen. 4 Børn og unge under 18 år er omfattet af børne- og ungdomstandplejen og 

indgår derfor ikke. 


www.statistikbanken.dk/sygk, 

sygks, sygp, sygps, sygu og sygus 



Tabel 161 Sygehusaktiviteter. 2010 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

I alt 

Sygehuse 11 1 12 22 7 53 

Sengepladser 1 6 548 2 499 3 646 3 782 1 828 18 303 

Belægningsprocent 92 90 87 89 91 90 

Offentlige somatiske sygehuse 

Gennemsnitlig liggetid 3,4 2,8 3,2 3,2 3,9 3,3 

Indlæggelser 449 366 209 924 254 125 276 211 117 057 1 306 683 

Ambulante behandlinger 2 307 866 806 814 1 676 379 1 464 229 554 635 6 809 923 

Offentlige psykiatriske sygehuse 

Indlæggelser 19 151 6 923 8 909 9 487 2 949 47 419 

Ambulante behandlinger 2 244 638 73 767 145 342 122 281 44 440 630 468 

Opererede personer 

I alt 223 079 82 350 178 734 174 977 72 898 730 868 

Offentlige sygehuse 

Indlagte 107 218 39 242 71 800 71 126 31 840 320 730 

Ambulante 80 191 39 484 76 581 79 762 30 240 305 608 

Skadestue 6 038 5 18 319 11 457 5 487 41 211 

Private sygehuse 29 632 3 619 12 034 12 632 5 331 63 319 

1 Normerede pr. 31. december 2009. 2 Ekskl. hjemmebesøg. Kilde: Sundhedsstyrelsen (Landspatientregisteret) 


www.sst.dk 



Tabel 162 Personer indlagt på almindelige sygehuse. 2010 



I alt netto 1 276 725 367 963 644 688 

Patienter uden symptomer eller sygdom 12 989 20 314 33 303 

Infektions- og parasitære sygdomme 16 020 14 923 30 943 

Svulster 23 400 28 909 52 309 

Ernærings- og stofskiftesygdomme 12 293 16 459 28 752 

Sygdomme i blod og bloddannende organer 5 136 6 019 11 155 

Psykiske lidelser 6 876 5 357 12 233 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 15 816 15 473 31 289 

Sygdomme i kredsløbsorganer 48 559 38 173 86 732 

Sygdomme i åndedrætsorganer 35 485 33 389 68 874 

Sygdomme i fordøjelsesorganer 33 917 35 135 69 052 

Sygdomme i urin- og kønsorganer 18 224 30 653 48 877 

Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng • 72 359 72 359 

Sygdomme i hud og underhud 7 337 5 943 13 280 

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv 23 313 29 163 52 476 

Medfødte misdannelser 3 632 2 676 6 308 

Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 289 256 545 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 74 492 84 125 158 617 

Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 44 607 47 236 91 843 

Anm.: Diagnose (S-listen). Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2010. Dvs. 

personer født eller indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have været indlagt med 

flere forskellige diagnoser. 


www.statstikbanken.dk/pa11a 

Tabel 163 Indlæggelser på almindelige sygehuse fordelt efter alder og køn. 2010 


Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

antal pct. antal pct. antal pct. 

I alt 547 645 276 725 10,1 649 561 367 963 13,2 1 197 206 644 688 11,6 

11-14 år 32 212 19 355 14,5 23 888 14 711 11,6 56 100 34 066 13,1 

15-14 år 27 813 18 011 5,3 24 531 15 280 4,7 52 344 33 291 5,0 

15-24 år 29 238 19 755 5,6 46 728 30 846 9,2 75 966 50 601 7,4 

25-34 år 25 990 17 054 5,2 90 898 64 499 19,9 116 888 81 553 12,5 

35-44 år 41 038 24 751 6,2 71 629 47 262 12,0 112 667 72 013 9,1 

45-54 år 62 026 33 226 8,4 62 642 36 409 9,4 124 668 69 635 8,9 

55-64 år 93 466 44 393 12,4 81 023 42 001 11,6 174 489 86 394 12,0 

65-74 år 113 770 49 365 18,4 95 826 46 584 16,4 209 596 95 949 17,4 

75-84 år 86 065 35 445 27,7 89 639 41 458 24,8 175 704 76 903 26,1 

85 år + 36 027 15 370 37,4 62 757 28 913 32,5 98 784 44 283 34,0 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2010. Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


www.statstikbanken.dk/pa11 og ud11 



Tabel 164 Sengedage. 2010 


Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

antal 

I alt 2 018 857 7,3 2 261 664 6,1 4 280 521 6,6 

11-14 år 62 496 3,2 48 020 3,3 110 516 3,2 

15-14 år 52 765 2,9 48 402 3,2 101 167 3,0 

15-24 år 68 577 3,5 98 098 3,2 166 675 3,3 

25-34 år 67 045 3,9 222 015 3,4 289 060 3,5 

35-44 år 113 123 4,6 180 134 3,8 293 257 4,1 

45-54 år 209 994 6,3 185 874 5,1 395 868 5,7 

55-64 år 364 312 8,2 290 420 6,9 654 732 7,6 

65-74 år 492 889 10,0 405 922 8,7 898 811 9,4 

75-84 år 410 138 11,6 448 974 10,8 859 112 11,2 

85 år + 177 518 11,5 333 805 11,5 511 323 11,5 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2010. Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


www.statstikbanken.dk/ud33 

Tabel 165 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter uddannelse¹. 2010 

Grundskole 

eller 

uoplyst 2 

Almengymnasialuddannelse 

Erhvervsfaglig 

uddannelse 3 

Kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlangvideregående 

uddannelse 

Bachelor 

Lang 

videregående 

uddannelse 

I alt 

I alt 132 86 100 83 78 67 65 100 

20-24 år 136 79 107 74 68 64 . . 100 

25-29 år 142 92 102 68 77 69 60 100 

30-34 år 151 83 104 73 71 68 64 100 

35-39 år 144 88 105 81 74 60 59 100 

40-44 år 143 85 99 81 75 71 58 100 

45-49 år 138 84 97 86 76 64 61 100 

50-54 år 132 87 96 80 75 81 67 100 

55-59 år 122 91 100 91 83 69 70 100 

60-64 år 116 97 100 94 84 88 75 100 

I alt 132 88 102 82 86 65 67 100 

20-24 år 157 79 117 69 81 59 47 100 

25-29 år 150 101 115 75 87 64 54 100 

30-34 år 141 100 112 83 88 77 67 100 

35-39 år 148 94 104 86 87 70 70 100 

40-44 år 147 94 102 78 84 74 63 100 

45-49 år 142 83 99 86 83 66 63 100 

50-54 år 125 89 98 80 86 66 69 100 

55-59 år 120 87 99 84 86 . . 73 100 

60-64 år 117 96 94 88 89 . . 83 100 

mænd 

kvinder 

Anm.: Indlæggelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har 

været indlagt på sygehus. Hyppigheden er her angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en 

aldersgruppe er sat lig 100. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er 

korrigeret for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesgrupper. 

Indlæggelseshyppighederne er derfor indbyrdes sammenlignelige. 

1 Højeste igangværende eller afsluttede uddannelse 1.1.2010. 2 Inkl. personer med uoplyst uddannelse 

samt personer med Efg-basisår, kursus til handelseksamen mv. 3 Efg 2. del, lærlingeuddannelser mv. 


www.statstikbanken.dk/pa8 



Tabel 166 Udvalgte kræftformer blandt nye kræfttilfælde. 2010 


mænd 

I alt 91 226 664 2 801 8 735 5 470 17 987 

Kræft i hoved-hals 1 15 45 307 438 149 955 

Kræft i tyk- og endetarm - 5 57 292 1 139 849 2 342 

Kræft i lunge, bronkier og luftrør - 2 25 321 1 132 782 2 262 

Modermærkekræft, hud 3 36 111 201 327 162 840 

Anden hudkræft 1 - 2 17 52 327 482 880 

Kræft i blærehalskirtel / prostata - - 5 421 2 450 1 184 4 060 

Kræft i testikel - 66 108 53 10 1 238 

Kræft i urinveje (neoplasi) 5 1 42 275 883 637 1 843 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 18 43 95 189 289 114 748 

Anden kræft 64 56 159 690 1 740 1 110 3 819 

kvinder 

I alt 73 249 1 208 3 920 7 063 5 063 17 576 

Kræft i hoved-hals 1 16 62 141 189 117 526 

Kræft i tyk- og endetarm - 7 29 290 815 880 2 021 

Kræft i lunge, bronkier og luftrør - 2 23 399 1 073 679 2 176 

Modermærkekræft, hud 2 76 234 229 235 173 949 

Anden hudkræft 1 - 2 8 46 186 329 571 

Kræft i bryst - 20 375 1 601 2 122 929 5 047 

Kræft i livmoderhals - 30 136 84 61 46 357 

Kræft i livmoder og æggestok - 10 39 299 569 367 1 284 

Kræft i urinveje (neoplasi) 5 2 23 106 346 271 753 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 14 28 127 204 282 148 803 

Anden kræft 51 56 152 521 1 185 1 124 3 089 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år 

har ICD7 været anvendt. 

1 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret 


www.sst.dk 



Tabel 167 Personer der er i live efter tidligere at have fået konstateret kræft. 2010 

31. december 0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt 

mænd 

I alt netto 1 603 1 876 6 421 16 089 42 725 30 790 98 504 

Kræft i hoved-hals 8 58 263 1 527 2 987 1 619 6 462 

Kræft i tyk- og endetarm - 21 200 1 420 5 987 5 780 13 408 

Kræft i bronkier og lunge - 4 56 500 1 939 1 178 3 677 

Modermærkekræft, hud 6 128 853 1 829 3 273 1 680 7 769 

Anden hudkræft 2 2 8 93 417 2 098 3 627 6 245 

Kræft i blærehals / prostata - - 9 1 275 13 021 10 065 24 370 

Kræft i testikel 11 349 2 261 3 101 1 598 359 7 679 

Kræft i urinveje (neoplasi) 36 60 258 1 696 6 419 5 921 14 390 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 123 451 954 1 482 1 940 726 5 676 

Anden kræft 429 828 1 600 3 514 7 199 3 837 17 407 

kvinder 

I alt netto 1 477 1 712 8 536 28 018 55 264 42 172 136 179 

Kræft i hoved-hals 4 108 538 1 342 1 685 1 063 4 740 

Kræft i tyk- og endetarm - 27 150 1 322 5 075 7 159 13 733 

Kræft i bronkier og lunge - 8 57 695 2 118 1 144 4 022 

Modermærkekræft, hud 7 318 1 982 3 111 4 141 2 562 12 121 

Anden hudkræft 2 - 14 87 415 1 468 2 873 4 857 

Brystkræft - 31 1 741 12 063 25 392 15 151 54 378 

Livmoderhalskræft 1 74 1 331 2 532 2 763 2 212 8 913 

Kræft i livmoder og æggestok 5 56 299 1 998 5 947 6 221 14 526 

Kræft i urinveje (neoplasi) 42 49 114 680 2 440 2 566 5 891 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 115 389 1 100 2 028 2 835 1 547 8 014 

Anden kræft 309 672 1 321 3 068 5 674 4 291 15 335 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år 

har ICD7 været anvendt. Kræft i Danmark 1943-2010 inkluderer visse godartede svulster, for hvilke 

der er anmeldelsespligt; især svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan optræde med flere 

forskellige kræftformer. 2 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret 


www.sst.dk 



Tabel 168 Laboratoriepåviste tilfælde af seksuelt overførbare infektioner. 2011 


Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Klamydia 1 16 118 2 009 5 994 4 161 6 389 1 928 2 209 1 863 1 414 559 366 10 562 2 16 514 2 

Erhvervet syfilis - 1 11 - 50 6 34 5 102 12 167 8 364 32 

Gonoré 3 - - 18 10 60 22 60 6 57 16 73 17 268 71 

1 Der blev i 2011 påvist 45 tilfælde, hvor køn og/eller alder var uoplyst. Disse tilfælde er ikke medtaget 

i tabellen. 2 Inkl. 26 tilfælde for mænd og 24 tilfælde for kvinder under 1 år. Heraf var alle 50 tilfælde 

påvist i øjenprøver. 3 For gonoré vises kun dyrkningspåviste tilfælde. På enkelte laboratorier udføres 

desuden molekylærbiologisk diagnostik. 



Tabel 169 

Diagnosticerede aids-patienter 

1990 1995 2000 2010 2011 I alt 1 

Mænd 

Antal diagnosticerede i alt 180 184 43 36 39 2 443 

Heraf døde pr. 31,12,2011 2 174 134 19 8 7 1 842 

Døde i året 3 141 206 17 7 9 1 842 

Kvinder 

Antal diagnosticerede i alt 17 29 18 10 17 435 

Heraf døde pr. 31,12,2011 2 17 24 4 1 2 216 

Døde i året 3 7 31 6 1 - 216 

1 I alt i perioden 1980-2011. 2 Diagnosticeret 1.1 til 31.12 det angivne år og døde pr. 31.12.2011. 

3 I alt døde i året, uanset hvornår diagnosticeringen er sket. 



Tabel 170 

Anmeldte hiv-positive personer fordelt efter smittemåde 

1990 1995 2000 2010 2011 I alt 1 

I alt 140 304 261 274 265 6 158 

Mænd i alt 110 224 164 201 191 4 468 

Homo/biseksuel 80 116 73 113 113 2 475 

Stiknarkomaner 9 20 15 10 6 314 

Heteroseksuel 14 69 68 70 62 1 372 

Blodtransfusion 3 1 1 - - 15 

Medfødt smittede - 1 2 2 2 33 

Andet/ukendt 4 17 5 6 8 259 

Kvinder i alt 30 80 97 73 73 1 687 

Homo/biseksuel - - - - - - 

Stiknarkomaner 6 14 5 4 4 189 

Heteroseksuel 22 58 79 67 67 1 364 

Blodtransfusion - 3 4 - - 23 

Medfødt smittede 1 2 4 1 1 55 

Andet/ukendt 1 3 5 1 1 56 

1 Anmeldte personer i alt i perioden 1.8.1990-31.12.2011. Kilde: Statens Serum Institut 




Tabel 171 Anmeldte arbejdsulykker. 2010 

Branchegruppe (DB07) Samtlige Heraf døde 

Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 

I alt 25 464 18 809 44 382 36 3 39 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 472 162 636 5 1 6 

Råstofudvinding 46 4 50 - - - 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1 641 609 2 250 2 - 2 

Tekstil- og læderindustri 71 38 109 - - - 

Træ- og papirindustri, trykkerier 381 81 462 1 - 1 

Olieraffinaderier mv. 6 - 6 - - - 

Kemisk industri 156 42 198 - - - 

Medicinalindustri 90 90 180 - - - 

Plast-, glas- og betonindustri 593 130 723 - - - 

Metalindustri 1 015 104 1 120 1 - 1 

Elektronikindustri 72 61 133 - - - 

Fremstilling af elektrisk udstyr 91 47 138 - - - 

Maskinindustri 1 002 149 1 151 - - - 

Transportmiddelindustri 240 41 282 - - - 

Møbel- og anden industri 421 82 505 1 - 1 

Energiforsyning 162 15 177 - - - 

Vandforsyning og renovation 595 40 635 2 - 2 

Bygge og anlæg 4 376 135 4 522 8 - 8 

Handel 2 737 1 355 4 098 5 - 5 

Transport 3 304 1 076 4 426 5 - 5 

Hoteller og restauranter 337 459 797 - - - 

Forlag, TV og radio 60 50 110 - - - 

Telekommunikation 98 30 128 - - - 

IT- og informationstjenester 46 36 82 - - - 

Finansiering og forsikring 166 193 361 - - - 

Ejendomshandel og udlejning 318 111 430 - - - 

Rådgivning mv. 188 116 306 - - - 

Forskning og udvikling 48 50 98 - - - 

Reklame og øvrig erhvervsservice 79 85 164 - - - 

Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 1 297 722 2 021 2 1 3 

Offentlig administration, forsvar og politi 1 712 2 029 3 745 1 1 2 

Undervisning 975 1 664 2 644 1 - 1 

Sundhedsvæsen 361 1 675 2 037 - - - 

Sociale institutioner 1 149 6 573 7 724 - - - 

Kultur og fritid 459 270 733 - - - 

Andre serviceydelser 234 260 494 - - - 

Private husholdninger med ansat medhjælp 3 6 9 - - - 

Internationale organisationer og ambassader 1 - 2 - - - 

Uoplyst aktivitet 462 219 696 2 - 2 

Anm.: Omfatter kun arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

1 Inkl. tilfælde med uoplyst køn. 

Kilde: Arbejdstilsynet 


www.at.dk 



Tabel 172 Anmeldte erhvervssygdomme. 2010 

Branchegruppe (DB07) Mænd Kvinder Uoplyst I alt 

I alt 7 387 7 844 21 15 252 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 125 75 - 200 

Råstofudvinding 33 4 - 37 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 362 280 - 642 

Tekstil- og læderindustri 17 26 - 43 

Træ- og papirindustri, trykkerier 145 54 - 199 

Olieraffinaderier mv. 2 1 - 3 

Kemisk industri 38 21 - 59 

Medicinalindustri 22 45 - 67 

Plast-, glas- og betonindustri 138 68 - 206 

Metalindustri 270 58 - 328 

Elektronikindustri 27 51 - 78 

Fremstilling af elektrisk udstyr 31 37 - 68 

Maskinindustri 328 106 - 434 

Transportmiddelindustri 154 23 - 177 

Møbel- og anden industri 169 78 - 247 

Energiforsyning 57 12 - 69 

Vandforsyning og renovation 66 13 - 79 

Bygge og anlæg 952 95 1 1 048 

Handel 597 567 3 1 167 

Transport 408 211 3 622 

Hoteller og restauranter 95 194 - 289 

Forlag, TV og radio 23 21 - 44 

Telekommunikation 27 28 - 55 

IT- og informationstjenester 22 31 - 53 

Finansiering og forsikring 107 136 - 243 

Ejendomshandel og udlejning 93 49 - 142 

Rådgivning mv. 47 76 2 125 

Forskning og udvikling 16 29 - 45 

Reklame og øvrig erhvervsservice 12 26 - 38 

Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 162 315 - 477 

Offentlig administration, forsvar og politi 591 1 189 4 1 784 

Undervisning 146 465 - 611 

Sundhedsvæsen 68 729 - 797 

Sociale institutioner 111 1 214 - 1 325 

Kultur og fritid 54 65 - 119 

Andre serviceydelser 85 355 - 440 

Private husholdninger med ansat medhjælp 1 3 - 4 

Uoplyst aktivitet 1 786 1 094 8 2 888 

Anm.: Omfatter kun arbejdsbetingede sygdomme, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

Kilde: Arbejdstilsynet 


www.at.dk 

Tabel 173 Anmeldelser og afgørelser i arbejdsskadesager. 2011 

Arbejdsulykker 

Erhvervssygdomme 

Brilleskader 

Pludselige 

løfteskader 

Anmeldte sager 19 329 18 270 77 2 

Afgjorte sager i alt 1 17 388 15 936 82 2 

Anerkendte sager 13 022 3 621 63 - 

Afviste sager 3 949 11 438 13 2 

Henlæggelser 417 877 6 - 

Tildeling af erstatning 2 5 363 2 375 - - 

Anm.: Omfatter kun arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. 

1 En sag bliver ikke nødvendigvis afgjort samme år, som den anmeldes. Derfor er antallet af anmeldte 

og afgjorte sager ikke identisk. 2 Godtgørelse af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tildeling af 

erstatning vedrører sager, der tidligere er blevet anerkendt, enten i året eller i tidligere år. 

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen 


www.ask.dk 



Tabel 174 

Apoteker 

2009 2010 

Distributionsenheder i alt 1 1 298 1 242 

Apoteker 254 247 

Apoteksfilialer 64 69 

Apoteksudsalg 128 126 

Håndkøbsudsalg 637 596 

Medicinudleveringssteder 215 204 

Personale i alt 6 312 6 377 

Farmaceuter 734 757 

Farmakonomer 3 020 3 012 

Øvrigt personale 2 558 2 608 

tusinde pakninger 

Receptsalg 56 613 57 772 

Til enkeltpersoner 55 298 56 385 

Til sygehuse 365 377 

Dyrlægeordinationer 950 1 010 

pr. tusinde indbyggere 

Antal pakninger 10 272 10 390 

pr. pakning i kr. 

Gennemsnitlig pris 166,6 167,4 

mio. kr. 

Bruttoomsætning 12 165 12 436 

Salg efter recept 9 434 9 669 

Håndkøbssalg 2 297 2 304 

Andet 434 463 

1 Ultimo året. Kilde: Lægemiddelstyrelsen 


www.laegemiddelstyrelsen.dk 



Tabel 175 

Forbrug af medicin 

2010 2011 

ATCgruppe 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

Medicinforbrug i alt 13 566,2 1 398,8 13 002,9 1 423,4 

A Fordøjelse og stofskifte 1 553,8 148,7 1 459,1 152,9 

A02 Midler mod mavesyre relaterede forstyrrelser 383,2 57,3 219,9 60,7 

A10 Midler mod diabetes 642,7 46,9 714,5 48,7 

B Blod og bloddannende organer 437,8 113,3 407,0 114,5 

C Hjerte og kredsløb 1 653,5 506,3 1 345,8 515,3 

C03 Vanddrivende midler (diuretika) 230,9 106,3 228,0 100,6 

C07 Beta-receptorblokerende midler 160,4 35,1 140,4 35,1 

C08 Calciumantagonister 135,5 78,4 118,7 82,5 

C09 Midler med virkning på reninangiotensin systemet 539,6 159,5 271,7 164,0 

C10 Lipid-modificerende midler 452,8 107,6 453,6 114,0 

D Hudmidler 326,9 2,8 327,3 2,9 

G Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje 1 001,8 101,9 908,1 102,4 

H Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insuliner 227,2 27,2 229,0 27,9 

J Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 1 027,6 18,0 1 009,2 18,6 

J01 Antibakterielle midler til systemisk brug 439,3 17,0 446,6 17,6 

L Cancermidler og lægemidler til immunsystemet 131,5 4,3 120,3 4,5 

L01 Cytostatika 31,2 - 16,2 - 

M Muskler, led og knogler 501,2 70,1 524,5 72,8 

N Nervesystemet 4 301,1 265,4 4 259,1 269,1 

N02 Smertestillende midler 1 120,9 94,4 1 095,4 95,3 

N05 Psykofarmaka 1 026,6 43,4 1 035,7 42,8 

N06 Antidepressive, psykostimulerende og anti-demens midler 1 006,3 91,7 1 020,8 94,2 

P Parasitmidler 80,7 1,3 79,6 1,4 

R Åndedrætsorganer 1 865,7 123,3 1 853,1 125,1 

R03 Midler mod obstruktive luftvejssygdomme 1 304,6 59,2 1 285,6 58,8 

S Sanseorganer 316,6 16,1 318,4 16,1 

V Diverse 54,7 - 58,3 0,1 

- Magistrelle lægemidler m.m. 86,3 - 104,1 - 

Anm.: Opgørelsen dækker lægemiddelforbruget i den primære sundhedssektor og bygger på 

oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Mængdeforbruget af medicin er 

opgjort i antal DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn, dvs. den promille af 

befolkningen, der dagligt kunne behandles med den forbrugte medicinmængde, hvis den definerede 

døgndosis blev indtaget. Vær opmærksom på, at ikke alle lægemidler har DDD-værdier, I nogle ATCgrupper 

drejer det sig om en stor del af lægemidlerne, og mængdeforbruget er kun opgjort for de 

lægemidler, der er tildelt en DDD-værdi. Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. moms 

og receptgebyr. 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen 


www.laegemiddelstyrelsen.dk 



Tabel 176 

Anmeldelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

med sigtelser 

Sigtelser i pct. 

af anmeldelser 

2010 2011 2010 2011 2010 2011 

Straffeloven i alt 471 088 466 765 78 106 84 364 16,6 18,1 

Sædelighedsforbrydelser i alt 2 642 2 606 1 938 1 831 73,4 70,3 

Blodskam mv. 75 51 73 48 97,3 94,1 

Voldtægt mv. 429 410 291 306 67,8 74,6 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 192 171 180 160 93,8 93,6 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 294 250 271 224 92,2 89,6 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 8 4 6 4 75,0 100,0 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 6 15 6 13 100,0 86,7 

Blufærdighedskrænkelse 1 443 1 476 932 865 64,6 58,6 

Utugt mv. 195 229 179 211 91,8 92,1 

Voldsforbrydelser i alt 18 131 17 834 13 790 13 836 76,1 77,6 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 2 814 2 843 2 356 2 441 83,7 85,9 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 5 72 5 62 100,0 86,1 

Manddrab 49 49 44 43 89,8 87,8 

Forsøg på manddrab 152 148 120 124 78,9 83,8 

Vold mod privatperson 10 696 10 494 7 839 7 784 73,3 74,2 

Simpel vold 8 940 8 793 6 363 6 372 71,2 72,5 

Alvorligere vold 1 745 1 686 1 465 1 399 84,0 83,0 

Særlig alvorlig vold 11 15 11 13 100,0 86,7 

Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 27 23 26 23 96,3 100,0 

Forbrydelser mod liv og legeme 407 374 339 310 83,3 82,9 

Forbrydelser mod den personlige frihed 306 286 246 239 80,4 83,6 

Trusler 3 675 3 545 2 815 2 810 76,6 79,3 

Ejendomsforbrydelser i alt 442 678 437 514 55 822 61 043 12,6 14,0 

Dokumentfalsk 2 589 3 420 2 008 2 927 77,6 85,6 

Brandstiftelse 912 793 468 452 51,3 57,0 

Indbrud 96 683 91 732 6 688 7 035 6,9 7,7 

Indbrud i banker, forretninger 33 149 27 401 2 568 2 370 7,7 8,6 

Indbrud i beboelser 44 788 45 369 3 377 3 752 7,5 8,3 

Indbrud i garager, fritidshuse mv. 18 746 18 962 743 913 4,0 4,8 

Tyverier 189 848 192 736 27 569 29 342 14,5 15,2 

Tyverier fra bil, båd mv. 39 492 33 584 1 619 1 408 4,1 4,2 

Butikstyverier mv. 20 946 20 705 16 393 16 307 78,3 78,8 

Andre tyverier 129 410 138 447 9 557 11 627 7,4 8,4 

Brugstyveri af køretøjer 17 102 14 349 2 649 2 390 15,5 16,7 

Brugstyveri af knallert 3 643 3 026 331 312 9,1 10,3 

Brugstyveri af cykel 71 736 71 697 452 663 0,6 0,9 

Brugstyveri af andet 10 149 9 775 799 945 7,9 9,7 

Ulovlig omgang med hittegods 783 880 626 777 79,9 88,3 

Underslæb, bedrageri, mandatsvig 10 600 13 067 6 564 8 456 61,9 64,7 

Afpresning og åger 233 287 180 226 77,3 78,7 

Skyldnersvig 172 169 118 95 68,6 56,2 

Hæleri 1 834 1 985 1 793 1 943 97,8 97,9 

Røveri 3 372 3 241 1 231 1 243 36,5 38,4 

Grov skattesvig mv. 271 285 167 128 61,6 44,9 

Hærværk 32 446 29 802 3 985 3 930 12,3 13,2 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 305 270 194 179 63,6 66,3 

Andre forbrydelser i alt 7 637 8 811 6 556 7 654 85,8 86,9 

Salg af narkotika mv. 960 1 010 934 983 97,3 97,3 

Smugling af narkotika 127 143 115 136 90,6 95,1 

Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld 248 223 246 219 99,2 98,2 

Øvrige straffelovsbestemmelser 6 302 7 435 5 261 6 316 83,5 84,9 





Tabel 177 Anmeldte overtrædelser af visse særlove. 2011 

Anmeldelser Anmeldelser med sigtelser Sigtelser i pct. af anmeldelser 

2010 2011 2010 2011 2010 2011 

Overtrædelser i alt 74 679 92 052 37 433 53 454 50,1 58,1 

Lov om euforiserende stoffer 17 090 20 273 16 786 19 964 98,2 98,5 

Udlændingeloven 5 575 6 387 555 421 10,0 6,6 

Våbenloven 6 110 6 750 5 749 6 417 94,1 95,1 

Skatte- og afgiftslove mv. 1 778 1 827 187 301 10,5 16,5 

Politiloven (tidl. politivedtægten) 11 150 14 358 1 037 7 002 9,3 48,8 

Bygge- og boliglove 178 152 13 17 7,3 11,2 

Sundheds- og sociallove 2 336 2 407 898 999 38,4 41,5 

Miljølove 2 881 2 761 671 720 23,3 26,1 

Love om dyr, jagt mv. 7 177 7 834 2 367 3 179 33,0 40,6 

Love om arbejde, transport mv. 7 662 11 370 3 282 5 567 42,8 49,0 

Love om spil, bevilling, næring 3 631 4 079 1 464 1 785 40,3 43,8 

Andre særlove ekskl. færdselslov 9 111 13 854 4 424 7 082 48,6 51,1 

Anm.: Ekskl. færdselsloven, idet overtrædelser af færdselsloven kun undtagelsesvis anmeldes. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 




Tabel 178 Ofre for straffelovsovertrædelser. 2011 

Mænd Kvinder Uoplyst køn I alt 

I alt 28 802 42 955 2 049 73 806 

Sædelighedsovertrædelser 239 2 137 1 2 377 

Blodskam mv. 11 42 - 53 

Voldtægt mv. 6 400 - 406 

Hetero- eller homoseksuel sædelighedsforbrydelse 89 340 - 429 

Blufærdighedskrænkelse 133 1 355 1 1 489 

Voldsovertrædelser 10 452 6 633 1 276 18 361 

Vold eller lignende mod offentlig myndighed 815 771 1 181 2 767 

Drab 31 15 - 46 

Drabsforsøg 155 37 3 195 

Vold mod privat person 7 316 3 864 15 11 195 

Heraf: Simpel vold 5 924 3 465 11 9 400 

Alvorligere vold 1 385 393 4 1 782 

Særlig alvorlig vold 7 6 - 13 

Trusler 1 839 1 714 39 3 592 

Ejendomsovertrædelser 17 960 33 270 754 51 984 

Tasketyverier 2 312 7 662 200 10 174 

Tyveri fra lomme/taske 13 176 23 925 487 37 588 

Tricktyveri i beboelse 303 1 034 5 1 342 

Åger og afpresning 236 38 3 277 

Røveri 1 891 603 58 2 552 

Andre straffelovsovertrædelser 151 915 18 1 084 

Overtrædelse af politiudstedt advarsel 142 910 14 1 066 

Bagvaskelse, krænkelse, fornærmelser 9 5 4 18 



Tabel 179 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter køn og alder. 2011 

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst 

år 

I alt 

Ofre i alt 838 11 240 21 382 11 023 8 663 6 528 5 207 3 731 3 129 2 065 73 806 

Mænd 325 5 329 9 284 4 941 3 809 2 317 1 477 785 527 8 28 802 

Kvinder 513 5 911 12 098 6 082 4 854 4 211 3 730 2 946 2 602 8 42 955 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 2 049 2 049 

Sædelighedsovertrædelser 353 1 197 381 172 115 63 59 21 12 4 2 377 

Mænd 62 132 10 11 16 4 3 - - 1 239 

Kvinder 291 1 065 371 161 99 59 56 21 12 2 2 137 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 1 

Voldsovertrædelser 397 3 743 4 934 3 203 2 701 1 475 488 108 24 1 288 18 361 

Mænd 222 2 467 3 157 1 800 1 553 823 328 79 17 6 10 452 

Kvinder 175 1 276 1 777 1 403 1 148 652 160 29 7 6 6 633 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 276 1 276 

Ejendomsovertrædelser 85 6 291 15 758 7 535 5 709 4 612 4 580 3 588 3 071 755 51 984 

Mænd 40 2 723 6 116 3 103 2 207 1 440 1 136 698 496 1 17 960 

Kvinder 45 3 568 9 642 4 432 3 502 3 172 3 444 2 890 2 575 - 33 270 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 754 754 

Andre straffelovsovertrædelser 3 9 309 113 138 378 80 14 22 18 1 084 

Mænd 1 7 1 27 33 50 10 8 14 - 151 

Kvinder 2 2 308 86 105 328 70 6 8 - 915 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 18 18 





Tabel 180 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter art. 2011 

0-9 

år 

10-19 

år 

20-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70-79 

år 

80 

år + 

Uoplyst 

alder 

I alt 

Straffelovsovertrædelser i alt 838 11 240 21 382 11 023 8 663 6 528 5 207 3 731 3 129 2 065 73 806 

Sædelighedsovertrædelser 353 1 197 381 172 115 63 59 21 12 4 2 377 

Blodskam mv. 20 31 - 1 - - - - - 1 53 

Voldtægt mv 12 208 116 37 21 7 1 2 2 - 406 

Heteroseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 131 35 - - - - - - - 1 167 

Heteroseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 7 206 19 2 2 1 1 - - - 238 

Homoseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 4 - - - - - - - - - 4 

Homoseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 8 10 1 1 - - - - - - 20 

Blufærdighedskrænkelse i alt 171 707 245 131 92 55 57 19 10 2 1 489 

Voldsovertrædelser 397 3 743 4 934 3 203 2 701 1 475 488 108 24 1 288 18 361 

Vold mod tjenestemand i funktion 1 2 215 470 439 369 85 4 1 1 181 2 767 

Vold mod politi mv. ved opløb - - - - - - - - - - - 

Manddrab, forsøg på manddrab, barnedrab 3 32 100 46 29 15 9 1 3 3 241 

Vold mod privatperson 352 2 874 3 538 1 866 1 484 717 252 74 11 27 11 195 

Simpel vold 297 2 495 2 935 1 534 1 219 601 227 64 10 18 9 400 

Alvorligere vold 53 375 602 332 260 116 24 10 1 9 1 782 

Særlig alvorlig vold 2 4 1 - 5 - 1 - - - 13 

Forvolde fare for liv eller førlighed 6 36 61 42 46 21 12 2 - 36 262 

Undlade at hjælpe person i fare mv. - 5 4 4 6 3 1 1 2 1 27 

Ulovlig tvang 2 86 46 18 11 11 4 1 - 1 180 

Frihedsberøvelse 4 24 29 8 10 4 1 1 - - 81 

Kvalificeret frihedsberøvelse - 5 4 2 4 1 - - - - 16 

Trusler 29 679 937 747 672 334 124 24 7 39 3 592 

Ejendomsovertrædelser 85 6 291 15 758 7 535 5 709 4 612 4 580 3 588 3 071 755 51 984 

Tasketyverier 26 1 146 3 630 1 715 1 070 857 716 473 341 200 10 174 

Tyverier fra lomme eller taske 57 4 376 11 266 5 462 4 290 3 500 3 604 2 765 1 780 488 37 588 

Trick tyveri i beboelse - 2 13 7 21 37 104 266 887 5 1 342 

Tyveri i forbindelse med prostitution - - - 1 - - 1 - - - 2 

Tyveri i forbindelse med vold - 14 23 5 4 - 2 - - 1 49 

Afpresning - 80 74 38 40 14 6 3 - 3 258 

Åger - 1 3 1 5 8 - 1 - - 19 

Røveri mod andre 2 640 674 244 211 139 114 44 31 53 2 152 

Særligt farligt røveri mod andre - 3 10 11 7 2 1 - - 4 38 

Andre straffelovsovertrædelser 3 9 309 113 138 378 80 14 22 18 1 084 

Overtrædelse af advarsler 3 8 308 109 137 375 77 13 22 14 1 066 

Forfølgelse ved gentagne beskyldninger - - - - - - 1 - - - 1 

Æreskrænkelse, bagvaskelse, fornærmelse - 1 1 4 1 3 2 1 - 4 17 

Anm.: Alderen er beregnet på gerningstidspunktet. Nye tal forventes offentliggjort maj 2013 




Tabel 181 Afgørelser af straffelovsovertrædelser fordelt efter alder og køn. 2010 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

Fældende afgørelser 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 2 

Kvinder 

i alt 2 I alt 2 

Ikke 

fældende 

afgørelser 

Alle 

afgørelser 

Straffeloven i alt 1 8 583 7 876 4 803 7 793 5 811 4 305 31 241 8 063 39 304 14 310 53 614 

Sædelighedsforbrydelser 80 80 66 149 152 161 678 11 689 579 1 268 

Blodskam mv. 3 3 4 8 10 6 32 2 34 19 53 

Voldtægt mv. 4 17 9 14 10 4 58 - 58 169 227 

Heterosek. sæd. forbryd. børn u.12 år 7 5 3 9 20 13 57 - 57 49 106 

Heterosek. sæd. forbrydelser i øvrigt 38 17 7 13 12 6 93 1 94 105 199 

Homosek. sæd. forbrydelser 1 - - 4 3 2 10 - 10 5 15 

Blufærdighedskrænkelse 25 31 27 65 69 92 306 3 309 177 486 

Utugt mv. 2 7 16 36 28 38 122 5 127 55 182 

Voldsforbrydelser 2 013 1 860 1 015 1 571 1 278 579 7 408 922 8 330 3 967 12 297 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 307 337 201 326 293 166 1 383 250 1 633 290 1 923 

Opløb/forstyrrelse af offentlig orden 11 48 27 17 2 - 70 35 105 57 162 

Manddrab 3 8 6 12 19 6 48 6 54 23 77 

Forsøg på manddrab 3 7 5 6 4 2 25 2 27 57 84 

Vold mod privatperson 1 497 1 231 612 934 724 307 4 777 539 5 316 2 769 8 085 

Simpel vold 1 275 953 480 755 595 256 3 877 448 4 325 2 197 6 522 

Alvorligere vold 222 275 128 173 128 51 888 89 977 559 1 536 

Særlig alvorlig vold - 3 4 6 1 - 12 2 14 13 27 

Forsætlig legemskrænkelse - - - - - - - - - - - 

Uagtsomt manddrab/legemsbeskad. 1 5 - 5 3 3 16 1 17 4 21 

Forbrydelse mod liv og legeme 20 36 15 26 25 11 124 9 133 111 244 

Forbrydelse mod den personlige frihed 28 22 13 23 18 7 95 16 111 69 180 

Trusler 143 166 136 222 189 77 869 64 933 587 1 520 

Ejendomsforbrydelser 5 969 5 123 3 137 5 255 3 838 3 307 20 004 6 742 26 746 8 549 35 295 

Dokumentfalsk 82 113 84 171 115 62 446 181 627 228 855 

Brandstiftelse 68 28 17 33 33 16 149 46 195 157 352 

Indbrud 732 635 313 454 202 38 2 282 100 2 382 1 683 4 065 

Indbrud i bank, forretning mv. 361 325 152 227 102 22 1 143 48 1 191 815 2 006 

Indbrud i beboelser 267 248 141 203 83 13 912 45 957 740 1 697 

Indbrud i garager, fritidshuse mv. 104 62 20 24 17 3 227 7 234 128 362 

Tyverier 2 669 2 523 1 735 3 178 2 549 2 701 9 951 5 487 15 438 2 350 17 788 

Tyveri fra bil, båd mv. 84 98 60 64 28 1 334 1 335 250 585 

Butikstyverier mv. 1 818 1 531 1 186 2 428 2 079 2 490 6 791 4 819 11 610 571 12 181 

Andre tyverier 767 894 489 686 442 210 2 826 667 3 493 1 529 5 022 

Brugstyveri af køretøj 365 241 114 150 64 14 899 49 948 730 1 678 

Brugstyveri af knallert 195 45 10 17 13 2 278 7 285 104 389 

Brugstyveri af cykel 78 47 35 70 27 18 263 14 277 60 337 

Brugstyveri af andet 222 72 30 36 27 6 376 20 396 143 539 

Ulovlig omgang med hittegods 100 93 80 86 66 27 409 44 453 55 508 

Underslæb, bedrag, mandatsvig 145 279 166 383 307 187 1 042 425 1 467 931 2 398 

Afpresning og åger 13 18 7 7 4 3 50 2 52 88 140 

Skyldnersvig - 2 4 7 10 5 21 7 28 38 66 

Hæleri 164 255 169 199 128 53 864 104 968 387 1 355 

Røveri 449 222 94 116 38 9 884 49 933 536 1 469 

Grov skattesvig mv. - 1 4 21 32 22 77 3 80 63 143 

Hærværk 651 503 249 296 202 129 1 859 183 2 042 955 2 997 

Uagtsomt hæleri 7 13 6 8 6 7 44 3 47 13 60 

Berigelsesforbrydelser og 

formuekrænkelser 29 33 20 23 15 8 110 18 128 28 156 

Andre forbrydelser 521 813 585 818 543 258 3 151 388 3 539 1 215 4 754 

Salg af narkotika 37 113 99 161 97 29 495 41 536 143 679 

Smugling mv. af narkotika 3 24 23 53 30 10 137 6 143 69 212 

Uagtsomt manddrab mv. ved 

færdselsuheld 14 35 20 36 37 54 165 31 196 48 244 

Øvrige straffelovsbestemmelser 467 641 443 568 379 165 2 354 310 2 664 955 3 619 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 10 virksomheder fik dom i 2010. 2 Inklusiv i alt 133 

14-årige (78 mænd og 55 kvinder) 





Tabel 182 Straffelovsovertrædelser fordelt efter afgørelsesart. 2010 

Alle 

afgørelser 


Ikke fældende afgørelser 

I alt Dom til frihedsstraf Bøde Anden I alt Påtale 

afgørelse 1 opgivet 

Betinget Ubetinget 

Frifindelse 

Straffelov i alt 53 624 39 311 8 578 8 912 17 955 3 866 14 313 12 430 1 883 

Sædelighedsforbrydelser 1 268 689 193 240 156 100 579 507 72 

Voldtægt mv. 227 58 2 48 - 8 169 152 17 

Heteroseksuel usædelighed 305 151 48 62 2 39 154 137 17 

Homoseksuel usædelighed 15 10 4 6 - - 5 5 - 

Blufærdighedskrænkelse 486 309 81 48 138 42 177 145 32 

Andre sædelighedsforbrydelser 235 161 58 76 16 11 74 68 6 

Voldsforbrydelser 12 297 8 330 3 373 3 385 402 1 170 3 967 3 168 799 

Vold o.l. mod off. myndighed mv. 1 923 1 633 577 461 197 398 290 215 75 

Manddrab 77 54 - 47 - 7 23 21 2 

Forsøg på manddrab 84 27 - 22 - 5 57 56 1 

Vold mod privatperson 8 085 5 316 2 288 2 335 89 604 2 769 2 176 593 

Andre voldsforbrydelser 2 128 1 300 508 520 116 156 828 700 128 

Ejendomsforbrydelser 35 299 26 748 4 436 3 837 16 221 2 254 8 551 7 694 857 

Dokumentfalsk 855 627 286 146 128 67 228 194 34 

Brandstiftelse 352 195 53 74 6 62 157 140 17 

Indbrud 4 065 2 382 958 948 127 349 1 683 1 569 114 

Tyveri, brugstyveri 20 731 17 344 1 564 1 323 13 142 1 315 3 387 3 088 299 

Underslæb, bedr., mandatsvig 2 398 1 467 775 177 372 143 931 810 121 

Skyldnersvig 66 28 19 5 3 1 38 34 4 

Hæleri 1 355 968 269 223 412 64 387 326 61 

Røveri 1 469 933 133 744 3 53 536 487 49 

Hærværk 2 997 2 042 277 76 1 542 147 955 823 132 

Andre ejendomsforbrydelser 1 011 762 102 121 486 53 249 223 26 

Andre forbrydelser 4 760 3 544 576 1 450 1 176 342 1 216 1 061 155 

Narkotika 891 679 71 567 7 34 212 202 10 

Andre forbrydelser 3 869 2 865 505 883 1 169 308 1 004 859 145 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 183 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter alder og køn. 2010 

14 år 15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Særlove i alt 1 10 3 133 5 356 3 596 5 404 4 877 4 291 23 638 3 029 26 667 

Lov om euforiserende stoffer 4 1 823 3 063 1 968 2 321 1 520 603 10 417 885 11 302 

Udlændingeloven - 7 74 111 188 102 44 360 166 526 

Våbenloven 3 351 588 421 567 465 404 2 586 213 2 799 

Brandundersøg./Brandlovg. - 24 29 34 69 99 144 320 79 399 

Sikring af den offentlige orden 2 261 312 128 98 71 32 853 51 904 

Skatte- og afgiftslove mv. - 10 20 42 100 121 114 365 42 407 

Sundheds- og sociallove - 38 147 110 163 130 164 680 72 752 

Miljølove - 25 33 36 134 266 394 774 114 888 

Love om dyr, jagt mv. 1 50 184 207 619 780 1 033 1 998 876 2 874 

Love om arbejde, transport mv. - 14 76 188 531 664 766 2 137 102 2 239 

Love om spil, bevilling, næring - 103 195 109 179 114 81 638 143 781 

Særlovgivning i øvrigt - 427 635 242 435 545 512 2 510 286 2 796 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 3.132 virksomheder fik en dom under særlovene i 

2010. 



Tabel 184 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter afgørelsens art. 2010 

Alle 

afgørelser 



I alt Dom til frihedsstraf Bøde Anden I alt Påtale Frifindelse 



Særlove i alt 29 799 28 698 962 1 120 25 858 758 1 101 972 129 

Lov om euforiserende stoffer 11 303 10 823 746 638 8 897 542 480 420 60 

Udlændingeloven 644 620 8 174 429 9 24 21 3 

Våbenloven 2 804 2 353 124 258 1 813 158 451 410 41 

Brandundersøgelser/Brandlovgivning 404 404 - - 404 - - - - 

Sikring af den offentlige orden 905 905 - 3 900 2 - - - 

Skatte- og afgiftslove mv. 423 421 39 25 357 - 2 2 - 

Sundheds- og sociallove 878 834 9 12 803 10 44 44 - 

Miljølove 1 136 1 136 - - 1 131 5 - - - 

Love om dyr, jagt mv. 2 990 2 964 14 2 2 937 11 26 16 10 

Love om arbejde, transport mv. 3 317 3 256 4 - 3 240 12 61 46 15 

Love om spil, bevilling, næring 126 126 12 7 107 - - - - 

Særlovgivning i øvrigt 4 869 4 856 6 1 4 840 9 13 13 - 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. 





Tabel 185 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter alder og køn. 2010 

14 år 15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Færdselsloven i alt 1 27 8 693 14 078 11 743 27 153 27 673 27 022 90 615 25 774 116 389 

Færdselsuheld med spiritus - 156 267 196 324 336 365 1 443 201 1 644 

Spirituskørsel - 512 1 346 935 1 612 2 064 2 372 8 048 793 8 841 

Mangler ved køretøj 6 2 842 987 520 696 676 511 5 741 497 6 238 

Øvrige overtrædelser 21 5 183 11 478 10 092 24 521 24 597 23 774 75 383 24 283 99 666 

Overtrædelse af hastighedsbestemmelser - 2 193 6 879 6 685 18 022 19 234 18 645 52 146 19 512 71 658 

Ikke efterkommet anvisning - 83 77 42 52 40 37 309 22 331 

Vigepligtsforseelse 1 230 413 237 626 651 1 182 2 167 1 173 3 340 

Overlæs - 7 39 45 157 171 195 604 10 614 

Andre 20 2 670 4 070 3 083 5 664 4 501 3 715 20 157 3 566 23 723 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 716 virksomheder fik en dom i 2010. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 


Tabel 186 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter afgørelsesart. 2010 

Alle 

afgørelser 

I alt 


Dom til frihedsstraf 



Bøde Anden I alt Påtale 


Frifindelse 

Færdselsloven i alt 117 105 115 919 2 572 1 665 111 312 370 1 186 853 333 

Færdselsuheld med spiritus 1 644 1 515 378 133 995 9 129 110 19 

Spirituskørsel 8 841 8 533 1 714 988 5 780 51 308 263 45 

Mangler ved køretøj 6 291 6 257 - - 6 244 13 34 23 11 

Øvrige overtrædelser 100 329 99 614 480 544 98 293 297 715 457 258 

Overtrædelse af hastighedsbestemmelser 71 668 71 515 18 10 71 456 31 153 91 62 

Ikke efterkommet anvisning 331 327 - 1 324 2 4 1 3 

Vigepligtsforseelse 3 340 3 267 5 - 3251 11 73 35 38 

Overlæs 846 843 - - 842 1 3 3 - 

Andre 24 144 23 662 457 533 22 420 252 482 327 155 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 187 Afgørelser efter straffelov og særlove. 2010 



Antal pr. 100.000 i alderen: 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Mænd i alt 14 år + 1 385 3 972 1 005 6 362 549 47 43 639 

14 år 428 137 55 620 126 - - 126 

15-19 år 3 761 4 206 1 533 9 500 1 494 44 57 1 595 

20-24 år 3 949 6 915 2 805 13 668 1 670 117 148 1 934 

25-29 år 2 613 6 047 1 975 10 636 1 116 98 124 1 338 

30-39 år 1 708 5 433 1 223 8 364 670 72 51 793 

40-49 år 1 091 4 925 967 6 983 413 47 37 497 

50 år + 299 2 158 377 2 834 98 18 9 125 

Kvinder i alt 14 år + 347 1 102 126 1 575 83 6 5 93 

14 år 323 12 - 335 41 - - 41 

15-19 år 1 033 578 143 1 753 221 4 5 231 

20-24 år 764 1 381 228 2 373 226 12 14 252 

25-29 år 479 1 415 204 2 098 151 4 12 166 

30-39 år 402 1 840 182 2 425 117 10 6 133 

40-49 år 327 1 784 179 2 290 77 7 5 89 

50 år + 139 600 57 797 19 3 1 23 



Tabel 188 Afgørelser efter straffelov og særlove fordelt efter straf. 2010 

Alle 

afgørelser 

I alt 


Dom til frihedsstraf Bøde Anden 

Antal pr. 100.000 personer Betinget Ubetinget 

afgørelse 


I alt 

Påtale 

opgivet 

Frifindelse 

Mænd i alt 14 år + 7 001 6 362 456 492 5 223 192 639 551 88 

14 år 747 620 38 27 450 104 126 121 5 

15-19 år 11 095 9 500 1 327 676 7 098 398 1 595 1 405 190 

20-24 år 15 602 13 668 1 165 1 457 10 541 505 1 934 1 692 243 

25-29 år 11 973 10 636 745 1 133 8 346 412 1 338 1 158 179 

30-39 år 9 157 8 364 496 740 6 853 274 793 682 111 

40-49 år 7 480 6 983 403 486 5 929 166 497 423 74 

50 år + 

2 959 2 834 131 95 2 564 43 125 99 26 

Kvinder i alt 14 år + 1 668 1 575 79 26 1 441 28 93 78 15 

14 år 376 335 23 - 282 29 41 41 - 

15-19 år 1 984 1 753 237 40 1 412 65 231 199 31 

20-24 år 2 625 2 373 185 68 2 064 56 252 203 50 

25-29 år 2 264 2 098 108 43 1 903 44 166 146 20 

30-39 år 2 558 2 425 99 41 2 247 38 133 113 21 

40-49 år 2 379 2 290 88 40 2 133 29 89 76 13 

50 år + 820 797 23 6 756 11 23 17 6 





Tabel 189 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffeloven. 2010 

Op til 30 dage 31-60 dage 61-90 dage 3 mdr. + I alt 

Straffelov i alt 1 843 1 989 1 002 3 994 8 828 1 

Sædelighedsforbrydelser 33 29 21 156 239 

Voldtægt - 1 - 47 48 

Voldsforbrydelser 617 1 037 504 1 210 3 368 

Vold o.l. mod offentlig myndighed mv. 175 146 50 87 458 

Vold mod privatperson 316 781 393 836 2 326 

Trusler 105 85 44 148 382 

Ejendomsforbrydelser 860 805 399 1 711 3 775 

Indbrud 148 252 128 416 944 

Tyveri/brugstyveri 542 329 141 310 1 322 

Hæleri 60 54 41 67 222 

Røveri 10 27 28 629 694 

Andre forbrydelser 333 118 78 917 1 446 

Salg eller smugling af narkotika 9 12 22 524 567 

1 Ekskl. ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 


Tabel 190 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af færdselslov og særlove. 2010 

Op til 30 dage 31-60 dage 61-90 dage 3 mdr. + I alt 

Færdselslov i alt 857 512 185 111 1 665 

Færdselsuheld med spiritus 68 39 18 8 133 

Spiritus- og promillekørsel 482 276 133 97 988 

Færdselslov i øvrigt 307 197 34 6 544 

Særlove i alt 693 188 81 156 1 118 1 

Lov om euforiserende stoffer 334 116 61 125 636 

Våbenloven 217 20 11 10 258 

Skatte- og afgiftslove mv. 3 11 4 7 25 

Særlovgivning i øvrigt 139 41 5 14 199 

1 Ekskl. Ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 191 Afgjorte straffesager i første instans. 2010 

Byretterne 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Afsluttede sager 45 989 32 637 44 350 122 976 

Med domsmænd 5 439 4 429 6 918 16 786 

Uden domsmænd 36 323 23 997 31 415 91 735 

Nævningesager 47 48 35 130 

Tilståelsessager 3 799 3 646 5 189 12 634 

Øvrige straffesager 381 517 793 1 691 

1 Retskredse i København og omegn. Kilde: Domstolsstyrelsen 



Tabel 192 Afgjorte civile retssager i første instans. 2010 

Byretterne Landsretterne I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

Hele 

landet 

Østre 2 Vestre 2 

Domssager i alt 42 470 42 105 52 737 137 312 146 83 137 541 

Sagens art 

Almindelige sager 15 539 13 191 17 042 45 772 146 83 46 001 

Småsager 18 648 21 682 25 834 66 164 - - 66 164 

Boligsager 2 327 1 361 1 668 5 356 - - 5 356 

Ægteskabssager 1 126 860 1 322 3 308 - - 3 308 

Forældreansvar 1 875 2 178 3 131 7 184 - - 7 184 

Faderskabssager 425 598 723 1 746 - - 1 746 

Værgemålssager 450 361 489 1 300 - - 1 300 

Andre sager 2 080 1 874 2 528 6 482 - - 6 482 

1 Retskredse i København og omegn og Sø- og Handelsretten. 2 Fra 1. januar 2007 starter alle 1. 

instanssager i byretterne, derfor vil tal for landsretterne med tiden forsvinde. 

Kilde: Domstolsstyrelsen 




Tabel 193 Personer med fældende afgørelser, straffelov. 2010 

I alt Dom til frihedsstraf Bøde Tiltalefrafald 

I alt Betinget Ubetinget 

Anden 

afgørelse 

Straffelov i alt 30 545 15 600 8 058 7 542 12 901 1 092 952 

Sædelighedsforbrydelser 717 476 198 278 149 55 37 

Blodskam mv. 39 37 13 24 1 1 - 

Voldtægt mv. 66 58 2 56 - 1 7 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 63 55 12 43 1 1 6 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 104 73 37 36 1 28 2 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 3 3 1 2 - - - 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 7 7 3 4 - - - 

Blufærdighedskrænkelse 303 136 84 52 131 19 17 

Utugt mv. 132 107 46 61 15 5 5 

Voldsforbrydelser 7 961 6 579 3 256 3 323 355 435 592 

Vold o.l. mod off. myndighed mv. 1 497 999 558 441 170 89 239 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 84 72 69 3 7 4 1 

Manddrab 57 49 - 49 - - 8 

Forsøg på manddrab 27 22 - 22 - - 5 

Vold mod privatperson 5 163 4 525 2 216 2 309 79 298 261 

Simpel vold 4 178 3 651 2 050 1 601 78 273 176 

Alvorligere vold 969 858 166 692 1 25 85 

Særlig alvorlig vold 16 16 - 16 - - - 

Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 15 11 2 9 4 - - 

Forbrydelser mod liv og legeme 127 113 51 62 2 3 9 

Forbrydelser mod den personlige frihed 103 93 39 54 4 2 4 

Trusler 887 694 321 373 89 39 65 

Ejendomsforbrydelser 20 251 7 121 4 261 2 860 12 096 778 256 

Dokumentfalsk 484 355 281 74 99 25 5 

Brandstiftelse 193 128 53 75 6 6 53 

Indbrud 1 875 1 625 908 717 102 113 35 

Indbrud i banker, forretninger 978 850 499 351 47 58 23 

Indbrud i beboelse 702 633 299 334 19 39 11 

Indbrud i garager, fritidshuse mv. 195 142 110 32 36 16 1 

Tyveri 10 749 1 499 1 046 453 8 806 393 51 

Tyverier fra bil, båd mv. 245 129 78 51 97 15 4 

Butikstyverier mv. 7 960 349 181 168 7 315 267 29 

Andre tyverier 2 544 1 021 787 234 1 394 111 18 

Brugstyveri af køretøjer 800 695 373 322 44 49 12 

Brugstyveri af knallert 238 20 18 2 211 7 - 

Brugstyveri af cykel 192 19 12 7 164 7 2 

Brugstyveri af andet 338 61 43 18 260 11 6 

Ulovlig omgang med hittegods 351 76 52 24 267 7 1 

Underslæb, bedr., mandatsvig 1 323 932 763 169 321 51 19 

Afpresning og åger 52 50 11 39 - 1 1 

Skyldnersvig 29 25 18 7 3 1 - 

Hæleri 776 400 256 144 345 24 7 

Røveri 861 814 128 686 3 5 39 

Grov skattesvig 78 73 27 46 4 - 1 

Hærværk 1 793 334 263 71 1 365 71 23 

Uagtsomt hæleri 39 8 5 3 30 1 - 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 80 7 4 3 66 6 1 

Andre forbrydelser 3 076 1 940 561 1 379 906 148 82 

Salg af narkotika 512 484 61 423 5 6 17 

Smugling af narkotika 120 112 10 102 - 1 7 

Uagtsomt mandrab mv. ved færdselsuheld 71 52 9 43 17 1 1 

Øvrige straffelovsbestemmelser 2 373 1 292 481 811 884 140 57 


www.statistikbanken.dk/strafna1 



Tabel 194 Personer med fældende afgørelser, færdselslov og særlove. 2010 

I alt Dom til frihedsstraf Bøde Tiltalefrafald 

I alt Betinget Ubetinget 

Anden 

afgørelse 

Færdselslov i alt 100 585 4 059 2 455 1 604 96 319 147 60 

Færdselslov med spiritus 1 183 495 369 126 683 4 1 

Spirituskørsel 7 052 2 603 1 635 968 4 424 17 8 

Mangler ved køretøj 5 473 - - - 5 463 5 5 

Færdselslov i øvrigt 86 877 961 451 510 85 749 121 46 

Særlov i alt 21 612 1 785 936 849 19 388 370 69 

Lov om euforiserende stoffer 9 293 1 254 728 526 7 740 271 28 

Våbenloven 2 017 386 122 264 1 529 76 26 

Skatte- og afgiftslove mv. 289 68 39 29 221 - - 

Særlove i øvrigt 10 013 77 47 30 9 898 23 15 



Tabel 195 Kriminalitetshyppighed og national oprindelse. 2010 

Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk 

oprindelse 

Indvandrere Efterkommere I alt Indvandrere Efterkommere I alt 

Mænd, 15-79 år, i alt 2 889 298 3 187 11 357 3 968 15 325 93 501 

Kvinder, 15-79 år, i alt 960 84 1 044 2 243 636 2 879 28 463 

Indeks, mænd i alt = 100 

Mænd, 15-79 år 65 103 67 161 253 178 95 

Heraf: 

15-19 år 71 97 79 176 213 198 91 

20-29 år 45 97 48 159 279 189 93 

30-39 år 68 105 70 164 281 177 94 

40-49 år 69 107 71 160 196 160 96 

50-59 år 97 92 97 156 143 156 97 

60-69 år 116 161 117 157 0 157 98 

70-79 år 126 225 131 150 0 149 98 

indeks, kvinder i alt = 100 

Kvinder, 15-79 år 77 116 79 101 184 113 100 

Anm.: Omfatter alene personer, der er fundet skyldige (dvs. ekskl. personer med påtale opgivet eller 

frifindelse) i overtrædelse af straffelov, færdselslov eller andre særlove. Kriminalitetshyppigheden 

angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har fået en dom for kriminalitet. 

Hyppigheden er her angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe er sat lig 100. 

De samlede kriminalitetshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. Kriminalitetshyppighederne er derfor 

indbyrdes sammenlignelige. 





Tabel 196 Kriminalitetsindeks for mænd. 2010 

Straffelov Færdselslov Særlov I alt 

indeks, alle mænd = 100 

EU-lande 

Danmark 99 97 100 98 

Rumænien 48 83 22 63 

Polen 36 79 33 59 

Sverige 63 59 53 59 

Storbritannien 43 64 50 58 

Tyskland 33 63 30 52 

Øvrige Europa 

Tyrkiet 158 244 185 209 

Jugoslavien 225 218 213 209 

Bosnien-Hercegovina 148 110 78 110 

Ukraine 31 76 15 52 

Norge 42 58 59 52 

Island 61 75 83 69 

Afrika 

Marokko 282 176 305 201 

Somalia 257 102 332 191 

Asien 

Libanon 276 270 260 246 

Pakistan 138 218 200 188 

Irak 160 188 160 167 

Iran 167 163 196 162 

Afghanistan 135 141 118 134 

Sri Lanka 127 152 117 128 

Vietnam 141 84 77 95 

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Standardiseret for alder og 

socioøkonomisk status. 





Tabel 197 Recidivhastighed efter straffens art. 2007-2009 

Ny lovovertrædelse efter: 

½ år 1 år 2 år I alt 

Ingen ny 

lovovertrædelse 

I alt 

Recidiv-pct. 

I alt 15 438 9 537 13 108 38 083 95 628 133 711 28 

Løsladt efter afsoning i fængsel mv. 1 742 791 792 3 325 2 334 5 659 59 

Løsladt efter afsoning på bopæl 155 88 137 380 443 823 46 

Foranstaltningsdom ophørt/ophævet 32 21 24 77 235 312 25 

Betinget dom og samfundstjeneste 404 217 274 895 1 519 2 414 37 

Betinget dom 903 513 645 2 061 3 041 5 102 40 

Bødeafgørelse 11 767 7 708 11 047 30 522 87 169 117 691 26 

Tiltalefrafald med vilkår 20 14 18 52 76 128 41 

Tiltalefrafald uden vilkår 415 185 171 771 811 1 582 49 



Tabel 198 Recidivhastighed efter alder og køn 1 . 2007-2009 

Ny lovovertrædelse efter: 

½ år 1 år 2 år I alt 

Ingen ny 

lovovertrædelse 

I alt 

Recidiv-pct. 

Mænd i alt 14 036 8 537 11 607 34 180 71 827 106 007 32 

15-19 år 2 934 1 676 2 067 6 677 6 784 13 461 50 

20-24 år 2 995 1 600 1 924 6 519 8 171 14 690 44 

25-29 år 2 043 1 105 1 462 4 610 7 581 12 191 38 

30-34 år 1 641 1 000 1 440 4 081 8 111 12 192 33 

35-39 år 1 440 899 1 252 3 591 8 567 12 158 30 

40-49 år 1 980 1 436 2 094 5 510 16 289 21 799 25 

50-59 år 673 565 958 2 196 9 757 11 953 18 

60 år + 330 256 410 996 6 567 7 563 13 

Kvinder i alt 1 402 1 000 1 501 3 903 23 801 27 704 14 

15-19 år 168 106 137 411 1 879 2 290 18 

20-24 år 179 106 171 456 2 173 2 629 17 

25-29 år 151 114 164 429 2 258 2 687 16 

30-34 år 172 139 183 494 2 895 3 389 15 

35-39 år 200 145 214 559 3 308 3 867 14 

40-49 år 327 260 401 988 5 997 6 985 14 

50-59 år 145 91 146 382 3 269 3 651 10 

60 år + 60 39 85 184 2 022 2 206 8 

1 Alder på løsladelses/afgørelsestidspunktet. Nye tal forventes offentliggjort december 2012 




Tabel 199 

Indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner 


2009 2010 2009 2010 2009 2010 

Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 3 678 3 940 187 179 3 865 4 119 

Antal nyindsættelser i løbet af året 1 13 045 13 326 1 199 1 143 14 244 14 469 

Arresthuse og Københavns fængsler: 


Varetægt og anholdelse 1 227 1 302 77 69 1 304 1 370 

Fængsel og forvaring 241 287 11 11 251 298 

Bøde - 0 - - - 0 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 54 55 8 8 62 63 

Andet 0 0 - - 0 0 

Statsfængsler: 


Varetægt og anholdelse 11 11 2 4 13 14 

Fængsel og forvaring 1 987 2 122 81 81 2 068 2 203 

Bøde 0 1 - 0 0 1 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven - - - 0 - - 

Andet 16 17 0 0 16 17 

Pensioner: 

Gennemsnitligt dagligt antal beboere 142 147 8 7 150 154 

Betinget dømte 0 0 - 1 0 1 

Prøveløsladte - 1 - - - 1 

Fængselsdømte 107 109 6 6 113 115 

Klienter i frivilligt tilsyn 36 38 1 - 37 38 

Anm.: Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå asylafdeling. 

1 Omfatter personer, der er nyindsat i arresthuse og fængsler som anholdte, varetægtsarrestanter eller 

dømte. Overførsler mellem institutioner er ikke medtalt. 

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 




Tabel 200 Anke og kære af strafferetlige afgørelser. 2011 

Østre 

Landsret 

Vestre 

Landsret 

I alt 

Fra 

Østre 

Landsret 

Fra 

Vestre 

Landsret 

Højesteret 

Fra 

anden 

ret 

I alt 

Ankesager i alt 1 783 1 275 3 058 18 5 - 23 

Tiltalte i alt 1 437 1 400 2 837 20 5 - 25 

Heraf 

Skærpet afgørelse 218 158 376 2 - - 2 

Stadfæstet afgørelse 725 435 1 160 9 4 - 13 

Formildet afgørelse 308 245 553 9 1 - 10 

Anden afgørelse 37 25 62 - - - - 

Frifindelse begge instanser 3 4 7 . . . . . . . . . . . . 

Dom byret/frifindelse landsret 77 66 143 . . . . . . . . . . . . 

Frifindelse byret/dom landsret 21 15 36 . . . . . . . . . . . . 

Kæremål i alt 1 962 1 653 3 615 27 13 - 40 

Anm.: Anden afgørelse er inklusive hævede og bortfaldne sager. 






Tabel 201 Fogedforretninger, tinglysninger, døds- og konkursboer m.m. 2010 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Fogedforretninger 120 837 145 141 154 818 420 796 

Almindelige sager: 

Pengekrav 64 291 84 230 87 845 236 366 

Pengekrav med udpantningsret 1 844 3 780 3 868 9 492 

Kreditaftaleloven 646 981 1 067 2 694 

Øvrige almindelige sager 239 199 277 715 

Særlige sager: 

Forældremyndighedssager 548 665 1 015 2 228 

Umiddelbare fogedforretninger 17 857 9 759 10 323 37 939 

Forbud-/bevissikringssager 91 91 142 324 

Øvrige særlige sager 50 142 109 301 

Inkassoproces: 

Betalingspåkrav 35 271 45 294 50 172 130 737 

Begæringer om auktion om fast ejendom 2 382 5 564 6 047 13 993 

Afholdte tvangsauktion om fast ejendom 3 029 5 800 5 994 14 823 

Heraf: Gennemførte tvangsauktioner 992 2 292 2 021 5 305 

Notarialforretninger 25 836 14 352 23 713 63 901 

Tinglysningsforretninger i alt . . . . . . . . . 2 157 581 

Heraf: 

Skøder og andre adkomst-dokumenter . . . . . . . . . 182 528 

Pante- og løsørebreve i fast ejendom . . . . . . . . . 1 592 463 

Bil- og personbogen . . . . . . . . . 116 938 

Andre lysninger . . . . . . . . . 265 652 

Dødsboer i alt 13 875 17 483 24 302 55 660 

Almindelige dødsboer: 

Boudlæg § 18 4 880 5 068 6 778 16 726 

Udlagt til efterlevende ægtefælle § 22 129 226 270 625 

Uskiftet bo § 24 2 096 4 095 5 992 12 183 

Privat skifte § 25 3 288 3 888 5 504 12 680 

Forenklet privat skifte §§ 33-34 1 368 1 959 3 302 6 629 

Bobestyrerbo § 36 1 682 1 901 1 968 5 551 

Sluttet i øvrigt 266 203 233 702 

Genoptagne sager med ændret bobehandlingsmåde 114 83 161 358 

Andre alm. sager 38 45 65 148 

Særlige dødsboer i alt 14 15 29 58 

Andre Skiftesager 2 291 6 545 9 498 16 334 

Konkursbegæring 41 2 207 2 998 5 246 

Anmodning om gældssanering 60 1 762 2 750 4 572 

Anmodning om betalingsstandsning 7 178 325 510 

Anmodning om tvangsopløsning 8 2 023 2 937 4 968 

Ægtefælleskifter 168 297 323 788 

Øvrige sager 7 78 165 250 

1 Retskredse i København og omegn, dvs. nr. 1-12 og Sø- og Handelsretten. 2 Inklusive 5.736 sager 

behandlet i Sø- og Handelsretten. 





Indkomst, forbrug og priser 


1 

Udviklingen i indkomst og forbrug 

Indkomstbegreber 

Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne 

er hhv. personindkomst i alt, diponibel indkomst og familieindkomst i 

alt. 

Personindkomsten dannes som summen af erhvervsindkomst, formueindkomst, 

overførselsindkomst mv. før skat. Den disponible indkomst er indkomsten efter 

skat. Familieindkomsten dannes som summen af personindkomst i alt for alle familiemedlemmer. 

Par med børn har størst indkomst 

Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige indkomst 

før skat i 2010 på 816.400 kr. Efter skat havde disse familier 537.000 kr. til 

disposition. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst før skat 559.600 

kr. 

Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn typisk er ældre 

end par med børn, og at børn i et vist omfang kan bidrage til den samlede familieindkomst. 

Figur 1 Gennemsnitlige familieindkomster. 2010 

900 

Tusinde kr. 

Indkomst i alt 

Disponibel indkomst 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Par 

uden børn 

Par 

med børn 

Enlige 

mænd uden 

børn 

Enlige 

mænd med 

børn 

Enlige 

kvinder uden 

børn 

Enlige 

kvinder med 

børn 

Tabel 208 

Mænd har større indkomst end kvinder 

I 2010 var den gennemsnitlige indkomst i alt for personer på 15 år eller derover 

283.300 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet mænds gennemsnitlige 

indkomst var på 318.300 kr. mod kvindernes 249.500 kr. Niveauet for 

den personlige indkomst topper for mænd såvel som kvinder i slutningen af fyrrerne. 



Figur 2 Gennemsnitlig personindkomst i alt i de enkelte aldersklasser. 2010 

450 

Tusinde kr. 

Mænd 

Kvinder 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-34 

år 

35-39 

år 

40-44 

år 

45-49 

år 

50-54 

år 

55-59 

år 

60-64 

år 

65-69 

år 

70-74 

år 

75 + 

år 

Nordsjællandske kommuner landets rigeste 

Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst, 

var 316.800 kr. i 2010. De højeste gennemsnitlige disponible familieindkomster 

fandtes i kommunerne nord for Københavns Kommune. I Gentofte var 

den 525.000 kr. og i Rudersdal 524.700 kr. De laveste gennemsnitlige familieindkomster 

fandtes i København med 251.700 kr. 

Figur 3 Gennemsnitlig disponibel familieindkomst. 2010 

380.000 kr. + 

350.000 - 379.999 kr. 

320.000 - 349.999 kr. 

290.000 - 319.999 kr. 

0 - 289.999 kr. 




Socioøkonomisk indkomstfordeling 

Fordeles personerne efter både disponible personindkomst og efter socioøkonomisk 

placering er der blandt topledere kun 0,8 pct. med en disponibel indkomst 

under 100.000 kr. i 2010, mens der i den anden ende af skalaen var 97,4 pct. af de 

uddannelsessøgende og 36,7 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne indkomst. 

Figur 4 Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2010 

Selvst. og medarb. ægtefæller 

Topledere 

Lønmodtagere højeste niveau 

Lønmodtagere mellemniveau 

Lønmodtagere grundniveau 

Øvrige lønmodtagere 

Arbejdsløse 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 


Pensionister mv. 

Kontanthjælpsmodtagere 

Øvrige uden for arbejdsstyrken 

0 - 100.000 kr 

100.000 - 199.999 kr. 

200.000 - 299.999 kr. 

300.000 kr + 

0 20 40 60 80 100 

Pct. 

Tabel 212 

Indkomstfordeling i EU-27-landene 

Til at måle, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt, anvender man ginikoefficienten. 

Gini-koefficienten viser, hvor stor en del af de samlede indkomster 

der skal dirigeres om, for at der er fuld lighed. Jo højere gini-koefficienten er, des 

mere ulige er indkomstfordelingen i landet. 

Figur 5 Gini-koefficienter i EU. 2010 

40 

Gini-koefficient 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Litauen 

Letland 

Spanien 

Portugal 

Rumænien 

Bulgarien 

Irland 


Grækenland 

Estland 

Italien 

Polen 

Frankrig 

Tyskland 

Cypern 

Malta 

Luxembourg 

Danmark 

Belgien 

Østrig 

Slovakiet 

Nederlandene 

Finland 

Tjekkiet 

Ungarn 

Sverige 

Slovenien 

Kilde: Eurostat. 



Hvis gini-koefficienten antager værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige fordelt 

– dvs. alle har præcis den samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien 

100, er indkomsterne fuldstændigt ulige fordelt, dvs. én person har al indkomst i 

landet. 

2 

Hvordan bruges indkomsten? 

Størsteparten går til forbrug 

Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske 

forhold bliver undersøgt, gør det muligt at se, hvad den samlede husstandsindkomst 

bliver brugt til. 

En gennemsnitshusstand havde i 2009 en samlet indkomst på 558.317 kr. (forbrugsundersøgelsens 

indkomstbegreb og husstandsdefinition adskiller sig fra indkomststatistikkens). 

En stor del af denne indkomst tilfaldt dog ikke husstanden 

selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på husstandens 

lån (herunder lån i ejerboligen) – i alt 200.267 kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 

358.050 kr. 

Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 289.487 kr. – mens 66.130 kr. gik til 

opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 7.596 kr. 

gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgørenhed, 

mens husstandene fik udbetalt 5.164 kr fra kapitalpensioner som betragtes 

som negativ opsparing. 

Figur 6 Indkomstens anvendelse i forskellige husstande i pct. af samlet indkomst. 2009 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

Indkomstskatter mv. 

Renteudgifter mv. 

Forbrug 

Opsparing 

Nettokapitalpensioner mv. 

Velgørenhed, kontingenter mv. 

Pensionister mv. 

Øvrige ude af erhverv 

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 

Pct. 

Lønmodtagerne brugte næsten hver anden tjente krone på forbrug 

Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2009 de grupper, hvor forbruget 

udgjorde den mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og 

øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var 

bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug. 



Husstandstyperne er meget forskellige 

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er 

meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager eller selvstændig, 

er væsentlig større end de øvrige husstande, hhv. 2,5 og 2,3 personer pr. husstand, 

mod pensionisthusstandene på 1,4 personer og øvrige husstande på 1,9 

personer. 

Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for erhverv, nemlig 

i gennemsnit 325.206 kr. i pensionisthusstandene og 286.421 kr. i øvrige ude af 

erhverv. 

Selvstændige har haft størst forbrugsfremgang 

Fra 2004 til 2009 har selvstændige husstande haft den største stigning i forbruget 

(34 pct.) efterfulgt af pensionisterne (22 pct.) og lønmodtagerhusstandene (13 

pct.), mens forbruget for husstande ude af erhverv kun er steget med 10 pct. 

Forskellen i udviklingen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig 

udvikling, mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe kun 

har ændret sig i mindre grad. Opgørelsen er foretaget i årets priser, så der er ikke 

taget højde for inflationen. 

Figur 7 Forbrugsændring fra 2004 til 2009 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

Tusinde kr. pr. husstand 

Fødevarer, beklædning mv. 

Bolig, opvarmning 

Transport 

Andet 

0 

2004 2009 2004 2009 2004 2009 2004 2009 

Selvstændige Lønmodtagere Pensionister mv. Øvrige 

De fleste penge gik til boligbenyttelse 

Boligbenyttelse var i 2009 den største forbrugspost, idet 24 pct. af det samlede 

forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet husleje 

i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 7 pct. til opvarmning og 

elektricitet. Transport mv. indgik med 15 pct. 

Udgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak var på 14 pct., mens posten andre varer 

og tjenester, der bl.a. omfatter udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter 

og hoteller, forskellige tjenesteydelser, forsikringer mv. var på 15 pct. Fritidsudstyr 

og underholdning tegnede sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj 

kun indgik med 5 pct. 



Figur 8 Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2009 

Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct. 

Beklædning og fodtøj, 5 pct. 

Boligbenyttelse, 24 pct. 

Opvarmning og el, 7 pct. 

Boligudstyr mv., 6 pct. 

Transport og kommunikation, 15 pct. 

Medicin og lægeudgifter, 3 pct. 

Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct. 

Andre varer og tjenester, 15 pct. 

www.statistikbanken.dk/fu5 

Vi bruger andelsmæssigt mindre på fødevarer og mere på bolig 

Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant. 

Siden 1981 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 

24 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15 pct. i 

2011. 

Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 

25,6 pct. i 1981 til 28,9 pct. i 2011. Beklædning og fodtøjs andel af privatforbruget 

er faldet fra at udgøre 5,5 pct. i 1981 til 4,2 pct. i 2011, mens andelen af udgifterne 

til transport og kommunikation er steget en smule de sidste 15 år fra 13,3 pct. til 

14,2 pct. 

Figur 9 

Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Pct. 

1980 1990 2000 2010 

0 

Føde-, drikkevarer 

og tobak 

Beklædning 

og fodtøj 

Boligbenyttelse, 

opvarmning og el 

Transport og 

kommunikation 

www.statistikbanken.dk/nat05 

Vi drikker mindre og mindre øl 

Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet beregnet. 

Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end 

året før. I 2000 blev der drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet 

med 26 pct. i løbet af de sidste ti år. 



Til gengæld drikker vi lidt mere vin. I 2010 drak vi 192 mio. liter vin, hvilket er 1,3 

pct. højere end året før – en tendens, der er set de seneste fire år. Forbruget af vin 

er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditionelle 

former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor 

fremgang. 

113 færre genstande årligt på ti år 

Forbruget af alkohol omregnet til rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i 

2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter. 

I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. 

De 11,3 liter ren alkohol svarer til omkring 14 genstande om ugen eller 1,5 cl ren 

alkohol. I forhold til for ti år siden, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit 

drak 13 liter ren alkohol, er forbruger reduceret med 113 genstande eller mere end 

to genstande om ugen. 

Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker 

på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige alkoholprocent inden for hver 

afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholprocent 

i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent 

alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt. 

Figur 10 

Samlet forbrug af afgiftsberigtiget alkohol 

60 

Mio. liter à 100 pct. ren alkohol 

50 

Spiritus 

40 

Vin 

30 

20 

10 

Øl 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/alko4 

Over 200 færre cigaretter på fem år 

Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2010 med 170 mio. stk. svarende til, 

at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de 

sidste fem år er forbruget faldet med ca. 550 mio. stk. Det svarer til, at hver indbygger 

over 14 år i gennemsnit røg mere end 200 cigaretter færre i 2010 end i 

2005. 



Figur 11 

Forbruget af tobaksvarer 

9 

Mia. stk. 

Cigaretter, cigarer og cigarillos 

3.000 

Tons 

Røgtobak 

8 

7 

2.500 

6 

2.000 

5 

4 

1.500 

3 

1.000 

2 

1 

500 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/alko4 

3 

Husstandene og det offentlige 

Indirekte tilskud fra det offentlige 

Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offentlige, 

som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis eller 

prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning. 

På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en 

betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre 

afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det 

offentlige som vist i tabellen nedenfor. 

Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2009 

Alder 

Alle 17-29 30-49 50-59 60-66 67 + 

tusinde kr. 

Borgernes betaling til det offentlige 229 136 295 275 237 129 

Indkomstskatter mv. 165 92 216 204 172 85 

Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 64 44 79 72 65 44 

Offentlige ydelser til borgerne 150 132 156 102 143 194 

Indkomstoverførsler 83 56 55 61 128 142 

Udvalgte tilskud 66 75 101 41 15 52 

Nettoydelse til det offentlige 79 4 139 174 94 -65 

Gennemsnitlig husstandsindkomst 558 344 716 684 534 329 



Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene 

skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande som de ældre husstande 

er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og som oftest består 

af to erhvervsaktive voksne. 

Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Indkomstoverførslerne 

omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension, 

bistandshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, boligydelse 

og børnefamilieydelse. 

Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse 

og børnepasning, idet medicintilskuddene dog ikke er opgjort af praktiske 

grunde. 

Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen 

Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60 

år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepension, 

så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger 

det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter. 

4 

Priser 

Forbrugerprisindeks og prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbrugerne 

typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter, 

bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisindekset 

udtrykker landets inflation. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler 

derimod prisudviklingen i første omsætningsled. Til beregningen af prisindekset 

for indenlandsk vareforsyning bliver der taget udgangspunkt i importørernes faktiske 

købspriser ekskl. moms og afgifter og producenternes faktiske salgspriser 

ekskl. moms og afgifter. 

Figur 12 

Årlige ændringer i prisindeks 

Pct. 

20 

15 

10 

Prisindeks 

for indenlandsk vareforsyning 

5 

0 

-5 

Forbrugerprisindeks 

-10 

75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 

www.statistikbanken.dk/pris9 og pris10 



Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer mere 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbrugerprisindekset. 

Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

indeholder en række råvarer, hvor priserne svinger relativt meget, og som ikke 

indgår i forbrugerprisindekset. 

Inflationen toppede i 1974 

I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15 pct. 

og en ændring i prisindekset for indenlandsk vareforsyning på 22 pct. I 1980 var 

den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 12 pct. og 17 pct. i prisindekset for 

indenlandsk vareforsyning. De høje olieprisstigninger i disse perioder havde på 

grund af den større vægt i prisindekset for indenlandsk vareforsyning et kraftigere 

gennemslag i dette indeks. 

Devalueringerne af den danske krone i slutningen af 1970'erne var desuden med 

til at hæve importpriserne, der slår stærkere igennem i prisindekset for indenlandsk 

vareforsyning. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning var faldende i 

1986-87, 1992-93, 1998 og 2009, mens forbrugerprisindekset har været stigende i 

hele perioden siden 1970, hvilket er ensbetydende med stigende priser for forbrugerne. 

Vare- og tjenesteindeksene 

Figur 13 viser de årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester. 

Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje inflationsniveau fra starten 

af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenesteindekset var større end 

stigningerne i vareindekset i perioderne før og efter oliekriserne. 

Figur 13 

Årlige ændringer i prisindeks 

Pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

Tjenester 

4 

2 

Varer 

0 

-2 

1971 1975 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 

www.statistikbanken.dk/pris6 

Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i næsten alle år ligget højere 

end vareprisindekset. Dette kan delvist henføres til, at tjenesteindekset i højere 

grad end vareindekset påvirkes af lønudviklingen. I 2008 steg priserne på varer 

imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan henføres til høje prisstigninger 

på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere 

end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger 

på benzin og andre energiprodukter. 



Bolig-, fødevare- og transportindeksene 

De årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (hhv. bolig-, fødevare- 

og transportindekset) er vist i figur 14. Overordnet viser disse delindeks samme 

udvikling som forbrugerprisindekset, dvs. størst ændringer i perioden omkring 

de to oliekriser. 

Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudviklingen 

for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem faldende, 

mens de efterfølgende er steget mere og mere frem til 2008. I 2008 steg fødevarepriserne 

ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var 

uændrede. 

I 2011 steg priserne på fødevarer 3,9 pct., som følge af bl.a. stigende kaffepriser og 

afgifter på bl.a. smør og spiseolier. Boligindekset steg 3,8 procent, som følge af 

stigende priser på bl.a. husleje, fyringsolie og elektricitet. Transportindekset steg 

3,0 pct. i 2011, især som følge af højere benzinpriser. 

Figur 14 

Årlige ændringer i udvalgte delindeks 

16 

Pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Bolig 

Transport 

0 

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 

-2 

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 


Største ændringer i forbrugerpriserne siden 2000 

Figur 15 viser, hvilke vare- og tjenestegrupper der er faldet eller steget mest i pris 

fra januar 2000 til januar 2012. Telefoner er i perioden faldet med 89 pct. Her er 

det især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (-76 pct.) og 

fotografisk udstyr (-74 pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet 47 pct., 

mens kartofler er faldet 44 pct. i perioden. 

Modsat har de stigende oliepriser siden starten af 2009 medvirket til, at priserne 

på fyringsolie er steget 111 pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften i perioden 

steget med 97 pct. Uddannelse er steget med 90 pct., bl.a. som følge af, at tilskud 

til aftenskolerne er blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget 89 pct., og hjemmeservice 

(bl.a. rengøring og vindues-pudsning) er steget 94 pct. Stigningen for de to 

tjenestegrupper skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice. Samlet set er 

det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er faldet mest i pris 

siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest. 



Figur 15 Procentvis ændring i forbrugerpriserne. Januar 2000 – januar 2012 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

-100 

-120 

Pct. 

Telefoner 

Fotografisk 

udstyr 

Radio 

og TV 

Kartofler 

Computere 

Havearbejde 

Uddannelse 

Hjemmeservice 

Vandafledning 

Olie 

International sammenligning af prisudviklingen 

I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et 

spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødevarer og energi. 

Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008, og stigningerne har været 

beskedne i 2009 – USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i 

2009. I 2010 og 2011 var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge 

af stigende energipriser. Japan oplevede dog kun mindre stigninger i priserne i 

2011 – og med deflation de sidste måneder af året. 

Figur 16 

Inflation i EU, Danmark, USA og Japan 

6 

Pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

EU 

USA 

Danmark 

Japan 

-3 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 . 



5 

Ejendomspriser 

Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priser 

Priserne på ejerboliger steg fra starten af 1990’erne og frem til 2006, hvor de første 

tegn på prisfald viste sig. Ejendomspriserne var derefter faldende til og med 2009, 

hvorefter priserne i 2010 atter viste en svag stigning på alle ejendomskategorier. 

Figur 17 

Udviklingen i priser på ejerboliger 

110 

Indeks, 2006 = 100 

100 

90 

80 

70 

60 

Enfamiliehuse 

Ejerlejligheder 

50 

Sommerhuse 

40 

30 

20 

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/ejen6 



Tabel 202 Personindkomster fordelt efter indkomsttype. 2010 

Løn mv. 

Erhvervsindkomst Overførselsindkomst Formueindkomst, 

I alt 

I alt 3 netto 

Virksomheds 

overskud 

mv. 

Arbejdsløshedsdagpenge 

o.l. 

Pensioner 

mv. 

Sociale 

ydelser 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder i alt 184,2 16,2 200,4 4,6 50,3 8,3 72,3 9,5 195,5 

Selvstændige i alt 1 27,9 368,5 396,4 2,3 20,8 8,3 36,5 -75,4 240,9 

Selvstændige med ansatte 15,8 668,6 684,4 0,2 9,1 7,4 19,9 -235,8 297,9 

Selvstændige uden ansatte 32,5 285,3 317,8 3,0 24,4 8,8 41,6 -29,5 227,0 

Medarbejdende ægtefæller 11,3 148,2 159,6 0,4 22,7 5,0 36,6 11,2 159,8 

Lønmodtagere i alt 345,5 2,5 348,0 3,7 4,8 3,9 20,3 10,6 251,4 

Topledere 682,0 8,2 690,3 1,1 7,6 1,0 13,0 69,1 456,4 

Lønmodtagere, højeste niveau 459,8 5,1 464,9 2,1 5,2 2,6 17,9 13,9 319,4 

Lønmodtagere, mellemniveau 368,0 1,7 369,7 2,1 3,6 3,3 18,6 7,9 264,7 

Lønmodtagere, grundniveau 282,6 1,0 283,7 4,6 3,0 4,3 20,1 2,6 210,3 

Andre lønmodtagere 251,2 0,9 252,1 7,3 3,9 5,8 23,9 0,8 191,1 

Uden nærmere angivelse 305,0 4,5 309,5 3,5 12,2 5,2 27,8 24,3 242,5 

Arbejdsløse 44,1 1,6 45,6 127,4 1,2 22,6 158,5 0,4 155,1 

Midlertidigt ude af 

arbejdsstyrken 10,5 0,3 10,8 44,6 6,9 109,2 175,4 -1,3 144,5 

Uden for arbejdsstyrken 

Pensionister mv. 2,6 0,4 2,9 0,1 173,9 1,2 183,2 25,1 160,8 

Kontanthjælpsmodtagere 4,5 0,0 4,5 0,3 3,0 129,9 150,9 -2,7 120,6 

Andre uden for arbejdsstyrken 2 11,3 0,4 11,6 0,2 5,0 5,5 27,1 3,1 40,7 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkp1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. 


1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 3 Inkl. andre overførsler. www.statistikbanken.dk/06 

Tabel 203 Disponibel indkomst fordelt efter køn og indkomstniveau. 2010 


tusinde 

pct. 

Antal personer i alt 2 214,1 2 289,9 4 503,9 49 51 100 


Under 50 000 kr. 225,0 199,2 424,2 53 47 100 

50 000 -99 999 kr. 192,0 271,7 463,7 41 59 100 

100 000 -149 999 kr. 376,1 455,8 831,9 45 55 100 

150 000 -199 999 kr. 385,3 494,2 879,5 44 56 100 

200 000 -249 999 kr. 357,5 402,8 760,3 47 53 100 

250 000 -299 999 kr. 267,5 250,1 517,6 52 48 100 

300 000 -349 999 kr. 162,2 114,7 276,9 59 41 100 

350 000 -399 999 kr. 90,0 47,7 137,7 65 35 100 

400 000 -449 999 kr. 51,0 22,0 73,0 70 30 100 

450 000 -499 999 kr. 30,0 11,2 41,1 73 27 100 

500 000 -599 999 kr. 31,6 10,1 41,7 76 24 100 

600 000 -699 999 kr. 15,3 4,2 19,5 78 22 100 

700 000 -799 999 kr. 8,4 2,0 10,4 81 19 100 

800 000 -899 999 kr. 5,1 1,1 6,3 82 18 100 

900 000 -999 999 kr. 3,5 0,7 4,3 83 17 100 

1 000 000 -1 999 999 kr. 10,2 1,8 12,0 85 15 100 

2 000 000 -2 999 999 kr. 1,8 0,3 2,1 87 13 100 

3 mio. kr. + 1,5 0,3 1,8 85 15 100 





Tabel 204 Disponibel indkomst fordelt efter køn og alder. 2010 

Antal 

personer 

Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Gini-koefficient 1 

tusinde 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder 

I alt 4 503,9 117,7 179,6 251,4 195,5 0,28 

15-19 år 351,9 7,3 20,3 44,0 30,3 0,30 

20-24 år 320,9 65,6 99,2 137,0 105,4 0,33 

25-29 år 296,3 107,0 161,7 208,4 159,7 0,27 

30-34 år 333,9 159,3 209,3 256,9 209,8 0,24 

35-39 år 384,4 177,7 229,6 286,0 240,2 0,24 

40-44 år 399,6 180,4 235,9 298,9 253,7 0,25 

45-49 år 407,3 177,4 234,4 299,4 255,8 0,26 

50-54 år 365,5 172,1 229,6 295,4 252,5 0,26 

55-59 år 348,5 167,7 225,3 291,1 246,9 0,27 

60-64 år 363,2 142,7 191,5 266,1 223,4 0,28 

65-69 år 318,3 114,5 153,0 215,9 185,4 0,28 

70-74 år 223,5 108,4 143,7 191,7 170,3 0,24 

75 år + 390,5 118,6 145,2 179,9 164,3 0,21 

Mænd 

I alt 2 214,1 121,2 190,7 271,0 211,8 0,29 

15-19 år 180,7 6,7 19,5 44,0 30,8 0,30 

20-24 år 164,3 62,7 100,7 145,3 108,7 0,34 

25-29 år 148,7 106,5 167,0 218,7 165,7 0,27 

30-34 år 166,6 155,2 214,5 269,9 216,2 0,24 

35-39 år 192,2 175,1 236,4 302,9 251,4 0,25 

40-44 år 202,0 178,1 243,3 319,1 268,0 0,26 

45-49 år 205,8 178,6 244,7 322,4 274,3 0,27 

50-54 år 183,6 177,8 244,1 321,8 274,6 0,27 

55-59 år 174,0 176,9 243,1 318,7 271,9 0,27 

60-64 år 180,0 156,0 214,5 299,2 254,4 0,28 

65-69 år 156,1 130,3 172,0 251,2 214,8 0,28 

70-74 år 105,7 124,6 158,2 222,9 196,9 0,25 

75 år + 154,3 122,1 149,8 200,9 181,9 0,23 

Kvinder 

I alt 2 289,9 114,4 171,0 235,1 179,7 0,28 

15-19 år 171,2 7,9 21,1 44,0 29,8 0,31 

20-24 år 156,6 69,0 98,0 130,3 101,8 0,31 

25-29 år 147,6 107,5 158,0 199,5 153,7 0,26 

30-34 år 167,3 162,3 205,2 245,8 203,5 0,23 

35-39 år 192,2 179,7 224,5 272,2 229,0 0,24 

40-44 år 197,6 182,1 230,3 282,6 239,1 0,25 

45-49 år 201,5 176,5 226,3 280,6 236,9 0,25 

50-54 år 181,9 168,4 218,1 272,9 230,2 0,25 

55-59 år 174,5 161,6 211,3 266,9 222,0 0,26 

60-64 år 183,2 133,8 173,2 235,1 193,0 0,27 

65-69 år 162,2 101,2 139,1 185,4 157,1 0,27 

70-74 år 117,8 93,2 133,0 166,7 146,5 0,23 

75 år + 236,2 114,8 143,2 170,1 152,8 0,19 

1 Gini-koefficienten er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Nye tal forventes offentliggjort juni 2013 




Tabel 205 (side 1 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2010 


Komm. 

kode 

Erhvervs- Overførselsindkomst 

indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Hele landet 238,3 65,6 211,8 163,8 78,9 179,7 200,4 72,3 195,5 

København by 243,2 55,9 204,7 179,9 70,6 178,9 210,7 63,4 191,4 

101 København 233,0 53,7 194,9 176,6 68,1 173,1 204,3 61,0 183,8 

147 Frederiksberg 292,0 62,3 243,9 194,5 79,4 199,4 239,7 71,5 220,0 

155 Dragør 320,1 75,2 277,9 205,8 78,7 217,7 260,5 77,0 246,5 

185 Tårnby 241,7 64,5 220,7 178,3 77,3 190,0 208,8 71,1 204,8 

Københavns omegn 278,4 66,3 243,3 185,0 80,7 199,2 229,9 73,8 220,4 

165 Albertslund 204,3 66,3 192,6 160,8 79,2 175,7 182,2 72,8 184,1 

151 Ballerup 234,0 71,4 211,9 171,9 83,7 184,6 202,0 77,7 197,8 

153 Brøndby 204,1 70,5 194,1 148,6 85,7 171,1 175,4 78,3 182,2 

157 Gentofte 488,2 72,1 402,9 236,3 80,7 261,6 352,9 76,7 327,1 

159 Gladsaxe 261,8 60,2 224,5 187,5 77,7 194,0 223,3 69,2 208,6 

161 Glostrup 245,2 64,2 217,5 173,7 81,6 187,1 208,0 73,3 201,7 

163 Herlev 233,6 67,2 213,6 173,0 81,2 187,0 201,9 74,5 199,7 

167 Hvidovre 231,8 61,8 206,5 173,7 78,0 182,2 202,0 70,1 194,0 

169 Høje-Taastrup 237,6 63,5 210,6 171,7 77,8 182,8 204,3 70,7 196,5 

183 Ishøj 206,2 63,3 188,3 155,7 78,5 170,2 180,7 71,0 179,1 

173 Lyngby-Taarbæk 343,2 69,8 291,9 210,7 84,8 226,7 273,2 77,7 257,5 

175 Rødovre 226,7 64,8 203,4 168,6 83,6 183,0 196,4 74,6 192,8 

187 Vallensbæk 286,7 62,8 248,0 201,6 72,0 202,8 243,3 67,5 224,9 

Nordsjælland 306,5 71,5 267,2 197,2 79,4 208,3 250,1 75,6 236,8 

201 Allerød 350,6 66,0 288,7 227,4 70,2 222,8 287,2 68,1 254,8 

240 Egedal 312,6 56,8 255,0 218,5 66,9 208,2 264,8 61,9 231,2 

210 Fredensborg 315,4 68,6 266,5 193,6 78,2 205,0 251,8 73,6 234,4 

250 Frederikssund 249,7 65,5 219,4 181,3 77,1 188,4 215,0 71,4 203,7 

190 Furesø 333,2 73,9 284,4 218,1 80,5 219,9 273,4 77,3 250,9 

270 Gribskov 240,6 72,5 226,9 177,6 78,2 194,3 208,8 75,4 210,4 

260 Halsnæs 207,1 74,6 201,7 160,8 83,9 179,1 183,7 79,3 190,3 

217 Helsingør 251,5 73,5 229,9 172,1 84,6 192,0 210,4 79,3 210,3 

219 Hillerød 292,2 63,6 244,8 199,2 74,0 200,5 244,0 69,0 221,9 

223 Hørsholm 455,6 90,9 384,0 211,2 89,5 243,0 324,1 90,2 308,2 

230 Rudersdal 430,7 84,3 381,1 225,1 86,9 248,9 322,8 85,7 311,7 

Bornholm 175,3 82,4 184,5 125,4 92,6 163,2 150,0 87,6 173,7 

Østsjælland 274,5 63,0 234,7 190,1 74,0 194,1 231,3 68,6 213,9 

253 Greve 277,6 65,2 240,9 192,5 74,6 197,3 234,0 70,0 218,6 

259 Køge 247,0 63,1 216,5 176,3 75,6 185,5 210,8 69,5 200,6 

350 Lejre 290,1 59,9 240,4 198,3 70,6 196,7 243,8 65,3 218,3 

265 Roskilde 277,8 63,7 237,3 192,6 74,6 196,0 234,0 69,3 216,1 

269 Solrød 309,2 59,3 253,1 202,4 69,4 199,0 254,5 64,5 225,4 

Vest- og Sydsjælland 210,2 71,6 197,4 150,8 83,6 173,5 180,1 77,7 185,3 

320 Faxe 230,1 63,7 204,3 161,6 79,2 178,0 195,5 71,5 191,0 

376 Guldborgsund 186,4 78,0 185,1 137,9 87,3 167,0 161,8 82,7 175,9 

316 Holbæk 235,7 63,1 209,1 167,4 76,6 181,2 200,7 70,0 194,8 

326 Kalundborg 211,7 72,4 200,4 151,5 84,3 175,0 181,5 78,3 187,7 

360 Lolland 166,0 86,4 174,0 121,2 95,2 157,4 143,6 90,8 165,7 

370 Næstved 222,2 67,2 203,2 158,0 80,9 177,0 189,3 74,3 189,8 

306 Odsherred 181,7 83,3 188,0 134,2 93,1 169,2 157,7 88,2 178,5 

329 Ringsted 241,7 59,8 212,3 170,5 75,1 181,5 205,6 67,6 196,7 

330 Slagelse 209,1 71,2 196,1 148,2 83,0 171,9 178,1 77,2 183,8 

340 Sorø 231,3 64,7 207,5 164,4 79,5 176,5 197,4 72,2 191,8 

336 Stevns 231,7 68,5 210,6 164,5 77,5 180,9 197,9 73,0 195,7 

390 Vordingborg 192,8 78,2 189,1 140,8 89,9 171,4 166,3 84,2 180,1 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal forventes offentliggjort december 2012 




Tabel 205 (side 2 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2010 


Komm. 

kode 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Fyn 207,0 70,8 197,5 146,2 83,5 171,3 176,1 77,3 184,2 

420 Assens 213,0 68,1 194,6 150,8 80,6 169,6 181,7 74,4 182,0 

430 Faaborg-Midtfyn 203,6 69,9 190,3 145,0 84,1 168,6 174,0 77,1 179,3 

440 Kerteminde 215,6 72,4 201,4 148,1 84,5 172,0 181,4 78,5 186,5 

482 Langeland 163,3 85,9 171,6 117,4 92,9 154,9 140,2 89,4 163,2 

410 Middelfart 237,6 69,4 216,6 160,2 82,4 180,1 198,4 76,0 198,1 

480 Nordfyns 209,7 66,8 188,2 150,5 79,6 168,3 180,2 73,2 178,3 

450 Nyborg 203,6 78,6 196,2 142,2 89,1 169,3 172,5 83,9 182,6 

461 Odense 206,2 68,8 198,0 146,7 82,5 172,6 175,6 75,8 184,9 

479 Svendborg 201,1 73,4 203,6 143,8 84,1 172,0 172,0 78,9 187,5 

492 Ærø 169,8 82,3 187,9 109,5 94,5 160,6 140,1 88,3 174,5 

Sydjylland 227,9 65,4 204,4 151,2 79,8 171,7 189,3 72,6 187,9 

530 Billund 239,1 58,1 209,7 155,9 77,1 172,0 197,6 67,6 190,9 

561 Esbjerg 226,9 66,3 208,9 149,5 79,8 170,7 188,0 73,0 189,7 

563 Fanø 228,4 85,2 240,5 152,5 89,4 182,1 189,5 87,3 210,6 

607 Fredericia 227,1 70,7 211,4 150,8 84,7 173,3 188,8 77,7 192,3 

510 Haderslev 214,2 68,9 192,4 144,5 82,7 170,1 179,1 75,8 181,2 

621 Kolding 242,7 61,6 214,4 160,1 76,8 177,4 200,9 69,3 195,7 

540 Sønderborg 207,3 72,2 199,0 142,9 84,2 166,4 174,8 78,3 182,6 

550 Tønder 207,1 66,7 176,9 135,8 81,6 161,5 171,4 74,2 169,2 

573 Varde 240,1 60,1 194,5 152,3 76,0 167,9 196,6 68,0 181,3 

575 Vejen 231,1 60,0 192,6 145,7 77,8 166,8 188,7 68,9 179,8 

630 Vejle 245,2 62,6 219,9 166,4 77,9 182,5 205,3 70,3 201,0 

580 Aabenraa 213,6 67,0 196,6 143,0 79,5 165,6 177,9 73,3 180,9 

Østjylland 234,5 62,9 209,3 160,2 77,0 177,8 196,8 70,0 193,3 

710 Favrskov 261,1 55,5 218,6 176,5 70,7 184,5 218,9 63,1 201,5 

766 Hedensted 244,1 55,6 211,9 162,1 73,8 176,3 203,3 64,6 194,2 

615 Horsens 227,6 62,9 204,2 155,6 78,3 175,0 191,4 70,6 189,5 

707 Norddjurs 203,3 68,7 188,0 140,1 80,7 163,8 171,8 74,7 175,9 

727 Odder 241,2 64,4 219,4 164,1 77,8 184,9 201,8 71,3 201,8 

730 Randers 216,0 67,6 196,6 147,1 82,0 168,7 181,2 74,8 182,5 

741 Samsø 175,1 83,4 170,9 126,8 95,7 166,1 150,3 89,7 168,5 

740 Silkeborg 244,4 60,8 214,8 163,6 75,7 181,2 203,5 68,4 197,8 

746 Skanderborg 279,3 56,1 234,8 187,9 70,3 192,9 233,1 63,3 213,6 

706 Syddjurs 227,2 69,6 210,3 151,3 81,0 173,4 188,9 75,3 191,7 

751 Aarhus 231,3 63,3 209,1 160,8 76,8 179,0 195,1 70,2 193,7 

Vestjylland 232,4 62,5 202,9 152,3 78,0 171,9 192,4 70,2 187,4 

657 Herning 233,6 59,9 207,9 152,3 76,9 174,1 192,9 68,4 191,0 

661 Holstebro 237,2 61,4 206,5 154,4 76,0 172,8 195,3 68,8 189,4 

756 Ikast-Brande 228,4 59,1 198,7 149,5 76,6 169,3 189,2 67,8 184,1 

665 Lemvig 252,4 65,2 203,1 146,8 78,6 165,5 200,2 71,8 184,5 

760 Ringkøbing-Skjern 240,5 60,0 202,2 148,6 77,5 169,5 195,1 68,6 186,1 

779 Skive 209,1 68,6 189,5 143,6 81,7 166,4 176,7 75,0 178,1 

671 Struer 218,7 70,2 199,7 142,6 83,8 166,7 180,9 77,0 183,3 

791 Viborg 235,9 62,7 206,3 162,3 77,9 177,4 199,0 70,3 191,8 

Nordjylland 215,9 67,5 191,5 147,9 81,0 168,2 181,8 74,3 179,8 

810 Brønderslev 214,8 67,5 184,6 149,1 81,7 167,3 182,1 74,6 176,0 

813 Frederikshavn 205,9 74,6 195,9 136,3 86,6 166,1 170,8 80,6 180,9 

860 Hjørring 209,5 69,4 186,2 145,1 81,9 166,3 177,0 75,7 176,1 

849 Jammerbugt 212,1 67,8 189,0 147,9 80,9 168,1 180,3 74,3 178,7 

825 Læsø 178,4 82,5 183,5 117,9 92,5 156,9 148,6 87,4 170,3 

846 Mariagerfjord 220,2 65,5 191,5 150,1 80,1 169,0 185,4 72,8 180,3 

773 Morsø 195,7 74,1 172,4 128,0 87,3 158,1 161,9 80,7 165,3 

840 Rebild 253,5 58,0 201,6 170,3 72,9 177,8 212,5 65,4 189,9 

787 Thisted 214,1 66,7 185,4 140,2 82,1 164,4 177,2 74,4 174,9 

820 Vesthimmerlands 212,1 65,9 177,1 142,5 81,3 162,3 177,6 73,5 169,8 

851 Aalborg 219,5 66,1 198,5 153,8 79,1 171,3 186,3 72,7 184,8 



Tabel 206 Indkomst i alt. 2010 

Antal familier Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 2 792,6 206,7 349,3 617,6 458,5 

Uden børn 2 026,5 184,6 276,4 444,3 359,9 

Med 1 barn 313,4 372,7 580,8 787,7 635,0 

Med 2 børn 327,6 523,2 707,8 902,8 771,5 

Med 3 eller flere børn 125,2 510,8 714,9 926,4 793,5 

Par 1 329,5 405,9 612,3 812,0 674,5 

Uden børn 734,5 325,1 483,1 680,2 559,6 

Med 1 barn 213,0 545,2 695,7 876,2 761,6 

Med 2 børn 273,0 617,9 759,3 949,6 845,4 


Enlige i alt 1 463,1 166,0 219,5 327,8 262,3 

Uden børn 1 292,0 160,1 206,1 304,6 246,5 

Med 1 barn 100,4 246,0 335,1 433,4 366,7 


Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal forventes offentliggjort juni 2013 


Tabel 207 Indkomst i alt fordelt efter familietype og indkomstniveau. 2010 

Familier i alt Enlige Par 

I alt 

Uden 

børn 

Med 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 

2 + 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

børn 

Med 

3 + 

børn 

Antal familier i alt 2 792,6 2 026,5 766,1 1 463,1 1 292,0 100,4 70,7 1 329,5 734,5 213,0 273,0 109,1 

Under 50 000 kr. 69,6 66,0 3,6 64,5 63,0 1,1 0,4 5,1 3,0 0,8 0,8 0,5 

50 000 -99 999 kr. 85,0 82,8 2,2 81,9 80,5 1,0 0,4 3,1 2,3 0,3 0,3 0,2 

100 000 -149 999 kr. 137,4 133,6 3,8 130,7 128,1 2,0 0,6 6,7 5,5 0,6 0,4 0,2 

150 000 -199 999 kr. 358,7 347,6 11,1 345,4 336,8 7,0 1,6 13,3 10,8 1,3 0,8 0,4 

200 000 -249 999 kr. 287,6 261,9 25,8 228,7 207,5 15,3 5,9 58,9 54,4 2,4 1,4 0,7 

250 000 -299 999 kr. 248,3 216,4 31,9 166,3 141,2 13,8 11,2 82,0 75,1 3,5 2,1 1,3 

300 000 -349 999 kr. 212,5 175,4 37,1 136,3 110,7 14,5 11,2 76,2 64,8 5,6 3,7 2,0 

350 000 -399 999 kr. 182,0 141,4 40,6 103,7 78,9 13,5 11,2 78,3 62,4 7,0 5,3 3,6 

400 000 -449 999 kr. 143,5 105,3 38,2 70,0 50,8 10,3 9,0 73,5 54,5 8,4 6,8 3,8 

450 000 -499 999 kr. 119,1 82,0 37,1 43,5 30,3 7,0 6,2 75,6 51,6 11,0 8,9 4,1 

500 000 -599 999 kr. 213,6 127,3 86,3 44,4 30,1 7,7 6,5 169,2 97,3 30,4 30,3 11,3 

600 000 -699 999 kr. 203,9 97,4 106,5 19,8 13,5 3,3 3,0 184,2 84,0 36,8 47,0 16,3 

700 000 -799 999 kr. 165,6 66,1 99,5 10,0 7,0 1,6 1,5 155,6 59,2 32,7 46,7 17,0 

800 000 -899 999 kr. 117,0 41,4 75,7 5,4 3,9 0,8 0,7 111,6 37,5 23,9 36,7 13,5 

900 000 -999 999 kr. 76,5 24,9 51,5 3,3 2,4 0,5 0,4 73,2 22,5 16,0 24,9 9,8 

1 000 000 -1 999 999 kr. 153,3 49,0 104,3 7,4 5,8 0,9 0,7 146,0 43,3 29,4 51,6 21,7 

2 000 000 -2 999 999 kr. 12,0 4,8 7,3 1,0 0,8 0,1 0,1 11,1 3,9 2,0 3,5 1,7 

3 mio. kr. + 6,9 3,1 3,7 0,8 0,7 0,1 0,1 6,1 2,4 1,0 1,7 0,9 


tusinde 




Tabel 208 Familieindkomster fordelt efter boligforhold. 2010 

Boligtype 

Boligform 

Parcelog 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Etageboliger 

Kollegieboliger 

Andre 

boliger 1 

I alt 

Ejerbolig 

Lejerbolig 

2 


tusinde kr. 

Familier i alt 602,6 411,2 329,5 115,4 295,2 458,5 629,8 305,8 

Uden børn 466,0 337,6 291,9 112,0 253,4 359,9 500,7 264,2 

Med 1 barn 753,2 573,5 475,2 274,3 542,1 635,0 781,3 451,4 

Med 2 børn 847,0 678,7 561,8 341,0 670,3 771,5 865,4 534,8 

Med 3 eller flere børn 883,8 671,6 517,3 357,3 756,3 793,5 906,7 532,2 

Par i alt 730,6 619,0 545,2 229,8 572,8 674,5 739,3 514,0 

Uden børn 600,2 519,3 490,8 214,0 498,0 559,6 613,0 447,9 

Med 1 barn 817,7 735,2 624,5 317,7 693,9 761,6 834,7 595,0 

Med 2 børn 880,7 806,3 686,3 368,0 773,9 845,4 890,8 661,3 


Enlige i alt 302,3 271,7 250,8 103,1 197,0 262,3 349,0 233,0 

Uden børn 279,9 250,0 240,1 102,4 189,6 246,5 328,2 219,2 

Med 1 barn 429,2 376,3 331,6 200,7 318,5 366,7 482,5 325,3 


Samlet indkomst med nettorenter 

Familier i alt 609,2 416,4 325,4 114,3 291,7 460,5 641,5 299,1 

Uden børn 484,6 345,7 289,3 111,0 254,4 367,0 525,2 259,4 

Med 1 barn 744,5 569,3 463,6 270,8 513,1 625,8 775,9 437,4 

Med 2 børn 839,5 676,3 548,7 334,1 636,7 763,4 860,8 517,7 


Par i alt 734,8 625,6 536,2 227,6 563,3 675,9 746,9 500,2 

Uden børn 621,8 532,2 485,5 212,3 506,5 573,1 637,7 438,1 

Med 1 barn 807,4 730,4 608,8 314,2 650,8 750,3 827,0 575,4 

Med 2 børn 872,3 804,5 670,0 360,8 732,3 836,4 885,1 638,7 


Enlige i alt 314,6 276,0 248,4 102,2 195,7 264,7 371,4 228,7 

Uden børn 294,2 255,9 238,4 101,5 188,6 249,8 352,5 215,5 

Med 1 barn 428,6 372,9 324,0 196,9 310,5 361,8 489,6 316,2 



Familier i alt 415,0 290,4 226,4 87,2 207,4 316,8 436,6 210,0 

Uden børn 336,4 244,6 201,4 84,7 182,7 256,0 364,1 182,5 

Med 1 barn 498,6 386,5 318,6 203,6 353,3 422,6 518,6 302,0 

Med 2 børn 559,2 459,1 380,4 249,5 435,5 512,5 572,4 361,3 


Par i alt 498,2 427,9 367,2 170,5 393,9 459,7 506,2 344,6 

Uden børn 430,9 371,3 334,1 159,5 360,6 397,1 441,6 304,2 

Med 1 barn 539,2 488,7 410,0 232,0 442,0 502,1 551,7 389,0 

Med 2 børn 579,2 536,2 453,1 266,0 495,1 556,8 587,2 433,4 


Enlige i alt 219,9 198,1 175,1 78,3 141,4 186,9 258,1 162,9 

Uden børn 205,3 183,5 167,0 77,7 136,2 175,8 245,2 152,6 

Med 1 barn 294,5 261,9 230,8 155,2 222,6 254,1 333,5 225,7 


Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsterne er beregnet. 

1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Andelsboliger er talt med under lejerboliger. 



Tabel 209 Børnefamiliers indkomst. 2010 

Antal 

familier 

Yngste barns alder 

0-2 år 3-6 år 7-12 år 13-14 år 15-17 år 18-24 år 

I alt 

tusinde 

tusinde kr. 


Familier i alt 766,1 655,1 698,8 737,5 751,2 751,3 781,8 719,3 

Med 1 barn 313,4 586,2 555,5 564,1 606,5 655,7 759,2 635,0 

Med 2 børn 327,6 697,5 739,3 777,4 815,1 862,6 918,9 771,5 


Par i alt 595,0 701,2 792,3 861,9 885,1 889,9 911,6 816,4 

Med 1 barn 213,0 642,4 700,6 749,0 783,0 817,9 892,9 761,6 

Med 2 børn 273,0 732,6 810,1 875,2 913,6 953,9 1 011,2 845,4 

Med 3 eller flere børn 109,1 756,7 826,7 915,1 974,0 1 000,7 1 058,6 850,8 

Enlige i alt 171,1 276,3 334,3 379,3 404,8 415,4 465,6 381,7 

Med 1 barn 100,4 245,8 306,0 350,5 373,8 384,1 453,7 366,7 


Samlet indkomst med nettorenter 

Familier i alt 766,1 637,5 685,5 726,7 742,9 745,2 775,4 707,8 

Med 1 barn 313,4 569,5 544,2 554,6 598,4 650,4 755,2 625,8 

Med 2 børn 327,6 682,1 731,6 772,1 811,6 858,3 898,7 763,4 


Par i alt 595,0 682,4 777,1 849,0 874,7 882,6 903,4 802,8 

Med 1 barn 213,0 624,0 686,7 736,9 772,3 811,8 888,1 750,3 

Med 2 børn 273,0 716,6 802,1 869,4 909,3 948,9 985,8 836,4 

Med 3 eller flere børn 109,1 731,4 797,1 885,2 937,6 963,1 1 006,7 821,5 

Enlige i alt 171,1 269,1 328,0 374,6 401,9 412,1 463,7 377,3 

Med 1 barn 100,4 239,2 299,2 344,0 368,9 380,2 451,7 361,8 



Familier i alt 766,1 432,7 463,2 487,5 499,9 503,5 523,8 477,6 

Med 1 barn 313,4 384,7 369,3 374,2 403,0 439,0 509,6 422,6 

Med 2 børn 327,6 461,6 491,3 514,3 543,6 579,3 609,4 512,5 


Par i alt 595,0 460,5 519,5 562,7 582,6 591,0 607,7 537,0 

Med 1 barn 213,0 419,1 458,4 488,8 513,6 541,7 596,9 502,1 

Med 2 børn 273,0 482,7 534,0 572,6 603,0 635,9 665,3 556,8 


Enlige i alt 171,1 204,6 244,0 271,2 285,9 291,4 319,3 271,2 

Med 1 barn 100,4 176,4 216,1 241,8 257,0 267,2 310,3 254,1 



Tabel 210 Personer fordelt efter familiens velfærd. 2010 


0-15 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 69 + år I alt 

Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? 

pct. 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Meget let 15 17 18 18 17 20 30 28 28 22 

Let 24 26 22 24 27 27 30 30 35 28 

Nogenlunde let 32 33 29 30 32 30 24 25 22 28 

Lidt svært 16 15 20 17 15 13 10 11 11 14 

Svært eller meget svært 13 9 11 11 10 10 6 5 3 9 

Synes familien, at boligudgiften er en byrde? 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Ikke noget problem 58 67 59 62 59 68 80 83 85 69 

Noget af en byrde 32 26 31 26 31 24 16 14 12 23 

En tung byrde 11 8 11 12 10 9 4 3 3 7 


www.statistikbanken.dk/ifv1 og ifv5 



Tabel 211 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2009 

Husstandens samlede indkomst 

Alle 

Under 

150 000 kr. 

150 000- 

299 999 kr. 

300 000- 

499 999 kr. 

500 000- 

799 999 kr. 

800 000 kr. 

+ 

kr. pr. husstand 

A. Erhvervsindkomst (B+C) 8 290 45 370 211 379 465 767 902 916 372 962 

B. Løn mv. 30 123 45 775 205 123 449 250 859 565 358 980 

C. Virksomhedsoverskud mv. -21 833 - 405 6 256 16 518 43 351 13 982 

D. Formueindkomster 2 291 14 565 29 673 44 707 85 792 40 674 

E. Overførsler fra private 4 909 24 922 54 176 53 888 51 786 43 311 

F. Overførsler fra det offentlige 61 051 130 236 91 832 69 153 38 462 83 251 

G. Andre indkomster og afstemning 1 513 1 484 3 971 3 727 5 014 3 385 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 78 054 216 576 391 031 637 242 1 083 970 543 581 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 742 1 374 3 715 7 537 50 055 14 736 

J. Samlet indkomst (H+I) 78 796 217 951 394 745 644 779 1 134 025 558 317 

K. Indkomstskatter mv. 21 227 51 499 107 148 186 777 362 391 164 856 

L. Private renteudgifter mv. 5 064 9 423 21 254 42 280 79 545 35 412 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 52 506 157 029 266 343 415 721 692 089 358 050 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 361 3 242 15 632 15 057 4 914 8 909 

O. Skat af udbetalinger fra kapitalpensioner 145 1 294 6 259 6 648 2 194 3 745 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 52 723 158 977 275 716 424 130 694 808 363 214 

Q. Bøder 88 129 239 255 338 229 

R. Gaver, velgørenhed 3 360 3 923 3 586 3 984 6 434 4 422 

S. Kontingent til foreninger 769 982 2 065 3 813 5 765 2 945 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) -82 619 -16 751 32 273 81 676 211 558 66 130 

U. Pensions- og ATP-bidrag 2 962 5 175 22 858 55 147 121 907 47 243 

V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. 1 099 178 957 2 384 4 131 1 800 

X. Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 3 063 1 537 5 422 16 786 31 162 12 689 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -89 743 -23 641 3 036 7 359 54 358 4 399 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 131 125 170 694 237 553 334 403 470 714 289 487 

Fødevarer 15 056 18 258 24 547 36 649 48 442 30 530 

Drikkevarer og tobak 5 157 7 807 10 182 12 682 15 483 11 066 

Beklædning og fodtøj mv. 6 979 7 650 10 345 16 791 27 039 14 733 

Boligbenyttelse 32 542 54 321 61 721 72 101 96 720 68 721 

Elektricitet, opvarmning 11 266 15 239 18 241 22 885 28 093 20 377 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 4 032 7 126 12 208 19 767 29 064 15 985 

Medicin og lægeudgifter 3 016 6 107 6 708 8 005 10 740 7 585 

Køb af transportmidler 1 772 2 106 8 191 17 114 23 725 11 750 

Anden transport og kommunikation 14 452 14 719 26 388 39 573 58 414 32 969 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 17 068 16 867 28 441 38 300 53 933 32 849 

Andre varer og tjenester 19 787 20 493 30 580 50 536 79 060 42 921 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 71 688 54 536 50 761 66 178 94 831 66 404 

Børnepasning 1 545 4 511 10 796 18 147 28 541 14 369 

Uddannelse 47 996 16 524 23 554 39 400 57 523 34 179 

Sundhed 22 146 33 501 16 411 8 631 8 768 17 856 

Produktions- og importskatter i alt 25 921 34 235 51 882 77 114 107 088 64 122 

Moms 16 765 21 033 30 479 46 195 64 524 38 556 

Punktafgifter 6 947 9 643 16 495 24 446 31 326 19 330 

Stempelafgifter 230 28 126 122 811 267 

Ejendomsskatter 1 978 3 531 4 782 6 351 10 427 5 969 

Personer pr. husstand 1,1 1,3 1,8 2,5 3,2 2,1 

heraf voksne 1,1 1,2 1,5 1,9 2,1 1,6 

Husstande i undersøgelsen 102 508 603 605 666 2 484 

Husstande i Danmark – tusinde 129 693 635 526 619 2 602 

antal 


www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6 



Tabel 212 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2009 

Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

på 

højesteniveau 

Lønmodtagere 

på 

mellemniveau 

Lønmodtagere 

på 

grundniveau 

Arbejdsløse 


Pensionister 

og 

efterlønsmodtagere 

Ude af 

erhverv 

i øvrigt 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 590 130 826 241 615 446 485 706 241 739 43 527 13 353 75 318 372 962 

B. Løn mv. 202 190 817 497 608 606 483 930 231 724 41 388 11 894 70 937 358 980 

C. Virksomhedsoverskud mv. 387 941 8 745 6 840 1 775 10 014 2 140 1 460 4 381 13 982 

D. Formueindkomster 52 221 52 122 39 209 37 366 24 175 4 657 46 833 15 756 40 674 

E. Overførsler fra private 54 288 26 583 21 847 16 149 14 177 15 287 89 093 59 241 43 311 

F. Overførsler fra det offentlige 44 888 30 417 31 881 45 151 130 160 61 988 160 300 151 461 83 251 

G. Andre indkomster og afstemning 7 422 4 593 5 283 3 369 838 1 779 1 436 5 993 3 385 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 748 949 939 957 713 667 587 741 411 088 127 239 311 016 307 769 543 581 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 22 872 27 168 19 326 11 170 5 536 514 14 190 3 305 14 736 

J. Samlet indkomst (H+I) 771 820 967 125 732 993 598 911 416 624 127 752 325 206 311 074 558 317 

K. Indkomstskatter mv. 227 694 305 800 221 104 176 890 112 643 22 272 91 247 68 312 164 856 

L. Private renteudgifter mv. 56 586 64 032 52 041 39 722 28 937 4 853 14 606 19 548 35 412 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 487 541 597 294 459 848 382 299 275 044 100 627 219 353 223 215 358 050 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 6 880 1 463 2 232 5 824 236 10 19 438 9 489 8 909 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 3 319 728 909 2 778 141 5 7 756 3 833 3 745 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 491 102 598 028 461 171 385 344 275 138 100 632 231 035 228 871 363 214 

Q. Bøder 289 313 277 303 655 122 76 215 229 

R. Gaver, velgørenhed 2 373 4 345 4 004 2 938 1 829 689 7 386 1 511 4 422 

S. Kontingent til foreninger 4 330 5 212 4 242 3 420 2 192 732 1 354 767 2 945 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 90 341 173 402 95 018 81 251 37 490 -40 141 7 593 10 338 66 130 

U. Pensions- og ATP-bidrag 79 315 118 031 75 675 53 964 33 314 2 106 5 106 9 364 47 243 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 3 993 2 950 3 286 2 328 1 204 68 264 523 1 800 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 33 722 26 098 16 952 14 824 17 952 2 246 2 616 5 585 12 689 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -26 689 26 324 -894 10 135 -14 979 -44 560 -394 -5 134 4 399 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 393 770 414 757 357 631 297 432 232 973 139 230 214 627 216 039 289 487 

Fødevarer 39 604 42 656 36 508 31 953 22 975 13 896 22 760 25 450 30 530 

Drikkevarer og tobak 14 300 12 858 11 816 12 223 10 793 5 336 9 095 9 399 11 066 

Beklædning og fodtøj mv. 20 230 25 640 21 097 15 292 10 803 11 681 6 997 12 626 14 733 

Boligbenyttelse 93 218 86 861 77 077 63 538 55 952 33 077 66 682 53 696 68 721 

Elektricitet, opvarmning 19 507 23 549 22 425 20 633 19 917 8 600 19 339 17 157 20 377 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 22 385 23 378 21 822 16 601 12 491 5 014 10 800 11 386 15 985 

Medicin og lægeudgifter 11 036 10 002 6 868 6 525 3 141 1 866 8 581 6 101 7 585 

Køb af transportmidler 24 319 21 978 19 151 12 418 9 073 826 4 537 4 413 11 750 

Anden transport og kommunikation 38 433 53 779 41 343 37 279 36 241 15 693 17 763 24 518 32 969 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 46 143 44 583 41 367 35 473 19 660 17 596 23 460 23 177 32 849 

Andre varer og tjenester 64 596 69 474 58 157 45 497 31 926 25 646 24 612 28 116 42 921 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 65 632 85 088 79 374 65 908 47 870 103 671 46 595 94 451 66 404 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 12 071 26 566 26 044 14 961 8 394 5 689 499 35 913 14 369 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 41 806 52 444 45 946 44 398 33 868 96 018 3 237 44 516 34 179 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 11 755 6 077 7 384 6 549 5 608 1 964 42 858 14 021 17 856 

Produktions- og importskatter i alt 89 595 91 960 78 824 68 276 56 201 25 227 45 669 44 001 64 122 

Moms 55 668 56 527 47 810 40 952 33 763 18 334 26 024 28 974 38 556 

Punktafgifter 25 612 26 158 23 778 22 007 17 344 4 751 13 549 11 075 19 330 

Stempelafgifter 323 380 442 266 1 125 211 1 267 

Ejendomsskatter 7 992 8 895 6 794 5 051 5 093 2 017 5 885 3 951 5 969 

Personer pr. husstand 2,3 2,7 2,5 2,4 1,9 1,2 1,4 2,2 2,1 

heraf voksne 1,8 1,8 1,7 1,8 1,6 1,1 1,4 1,4 1,6 

Husstande i undersøgelsen 83 407 353 818 26 53 682 62 2 484 

Husstande i Danmark - tusinde 71 331 331 864 35 51 774 146 2 602 

antal 





Tabel 213 

Forbrug for udvalgte år 

Kr. pr. husstand 

Andel i pct. 

2003 2006 2009 2003 2006 2009 

Samlet indkomst 435 414 524 481 558 317 100,0 100,0 100,0 

Indkomstskatter mv. 138 579 159 969 164 856 31,8 30,5 29,5 

Private renteudgifter mv. 28 034 30 691 35 412 6,4 5,9 6,3 

Disponibel indkomst 268 801 333 822 358 050 61,7 63,6 64,1 

Forbrug i alt 238 555 296 538 289 487 100,0 100,0 100,0 

Fødevarer 26 428 29 475 30 530 11,1 9,9 10,5 

Ris, brød, pasta, kager, mel mv. 4 852 5 200 5 107 2,0 1,8 1,8 

Kød, fisk og pålæg 7 483 9 087 9 251 3,1 3,1 3,2 

Mælkeprodukter, æg, margarine mv. 4 819 4 962 5 273 2,0 1,7 1,8 

Frugt 1 991 2 443 2 826 0,8 0,8 1,0 

Grøntsager 3 048 3 426 3 677 1,3 1,2 1,3 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv. 3 345 3 447 3 292 1,4 1,2 1,1 

Salt, krydderier, suppeterninger mv. 891 911 1 104 0,4 0,3 0,4 

Drikkevarer og tobak 11 176 10 549 11 066 4,7 3,6 3,8 

Drikkevarer uden alkohol 2 732 2 904 3 051 1,1 1,0 1,1 

Drikkevarer med alkohol 4 561 3 761 5 000 1,9 1,3 1,7 

Cigaretter og tobak 3 883 3 884 3 014 1,6 1,3 1,0 

Beklædning og fodtøj 11 595 15 042 14 733 4,9 5,1 5,1 

Beklædning mv. 9 433 11 753 12 171 4,0 4,0 4,2 

Fodtøj mv. 2 162 3 290 2 562 0,9 1,1 0,9 

Boligbenyttelse, opvarmning mv. 71 499 79 961 89 098 30,0 27,0 30,8 

Husleje mv. 42 885 47 604 53 630 18,0 16,1 18,5 

Reparation, vedligeholdelse af bolig 4 496 5 159 6 524 1,9 1,7 2,3 

Vandforsyning, renovation mv. 6 227 6 260 8 568 2,6 2,1 3,0 

Elektricitet, gas, fjernvarme mv. 17 891 20 937 20 377 7,5 7,1 7,0 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 14 836 16 687 15 985 6,2 5,6 5,5 

Boligudstyr, møbler, tekstiler mv. 6 533 7 701 6 558 2,7 2,6 2,3 

Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv. 3 761 3 964 4 432 1,6 1,3 1,5 

Værktøj, udstyr til hus og have 1 760 1 903 1 691 0,7 0,6 0,6 

Rengøringsudstyr og husholdningstjenester 2 783 3 119 3 304 1,2 1,1 1,1 

Medicin og lægeudgifter 6 305 8 084 7 585 2,6 2,7 2,6 

Medicin, vitaminer mv. 1 939 2 582 2 273 0,8 0,9 0,8 

Briller, hæfteplastre, termometre mv. 1 120 1 769 1 160 0,5 0,6 0,4 

Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv. 3 246 3 733 4 153 1,4 1,3 1,4 

Køb af transportmidler 10 423 19 644 11 750 4,4 6,6 4,1 

Biler, motorcykler mv. 9 932 18 985 11 169 4,2 6,4 3,9 

Cykler 491 659 581 0,2 0,2 0,2 

Anden transport og kommunikation 27 014 34 871 32 969 11,3 11,8 11,4 

Brændstof og smøremidler 7 681 10 890 8 818 3,2 3,7 3,0 

Reparation, reservedele og andre udgifter 9 565 12 525 12 015 4,0 4,2 4,2 

Bus, tog, taxa, fly, færge mv. 4 180 5 153 5 413 1,8 1,7 1,9 

Porto, telefon, telefonabonnement mv. 5 588 6 304 6 722 2,3 2,1 2,3 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 26 539 39 165 32 849 11,1 13,2 11,3 

Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv. 5 343 7 960 6 439 2,2 2,7 2,2 

Campingvogn, båd, musikinstrumenter mv. 1 294 6 242 907 0,5 2,1 0,3 

Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 6 215 7 260 7 210 2,6 2,4 2,5 

Forlystelser, tv-licens mv. 7 170 8 161 9 150 3,0 2,8 3,2 

Aviser, bøger, papir mv. 3 221 4 043 3 413 1,4 1,4 1,2 

Pakkede rejser 3 294 5 500 5 730 1,4 1,9 2,0 

Andre varer og tjenester 32 740 43 060 42 921 13,7 14,5 14,8 

Uddannelser 911 1 435 1 519 0,4 0,5 0,5 

Restaurant, kantine, hotel, camping mv. 9 530 13 167 14 333 4,0 4,4 5,0 

Frisører, skønhedspleje mv. 5 314 6 628 6 646 2,2 2,2 2,3 

Smykker, tasker, barnevogne mv. 1 685 1 989 1 922 0,7 0,7 0,7 

Daginstitutioner 2 987 3 720 3 562 1,3 1,3 1,2 

Forsikringer og andre tjenesteydelser mv. 12 314 16 120 14 939 5,2 5,4 5,2 





Tabel 214 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 2009 

Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 242 718 34 874 258 741 561 380 154 717 740 363 817 803 372 962 

B. Løn mv. 234 992 32 524 252 614 545 737 141 139 705 768 812 160 358 980 

C. Virksomhedsoverskud mv. 7 726 2 350 6 127 15 643 13 577 34 595 5 643 13 982 

D. Formueindkomster 14 389 42 801 13 698 46 670 63 954 47 620 60 315 40 674 

E. Overførsler fra private 13 538 64 449 26 544 18 746 129 492 22 620 25 488 43 311 

F. Overførsler fra det offentlige 46 480 117 796 86 879 52 374 163 633 61 161 69 780 83 251 

G. Andre indkomster og afstemning 1 559 1 390 15 890 3 027 1 099 6 001 3 481 3 385 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 318 684 261 309 401 751 682 197 512 894 877 765 976 867 543 581 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 3 463 9 603 2 826 19 709 27 875 15 307 36 863 14 736 

J. Samlet indkomst (H+I) 322 147 270 912 404 577 701 906 540 770 893 072 1 013 730 558 317 

K. Indkomstskatter mv. 94 335 71 572 96 266 208 911 166 717 269 626 306 135 164 856 

L. Private renteudgifter mv. 18 124 11 381 21 516 45 328 26 822 69 936 65 534 35 412 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 209 688 187 960 286 795 447 667 347 231 553 510 642 060 358 050 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 100 8 535 335 5 550 41 507 1 037 4 983 8 909 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 60 3 414 201 3 107 16 562 607 2 083 3 745 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 209 729 193 081 286 930 450 110 372 176 553 940 644 961 363 214 

Q. Bøder 209 45 421 323 111 353 335 229 

R. Gaver, velgørenhed 1 858 8 375 884 4 568 8 389 1 918 3 233 4 422 

S. Kontingent til foreninger 1 679 1 208 2 613 3 750 2 597 4 834 5 814 2 945 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 26 733 6 221 19 209 112 219 56 241 113 747 186 465 66 130 

U. Pensions- og ATP-bidrag 27 133 5 954 34 103 71 903 27 646 91 398 96 938 47 243 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 1 131 95 1 350 2 826 1 467 2 983 4 155 1 800 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 2 860 2 646 8 412 14 531 10 003 33 346 15 796 12 689 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -4 391 -2 474 -24 656 22 959 17 125 -13 980 69 576 4 399 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 179 250 177 233 263 804 329 250 304 838 433 088 449 112 289 487 

Fødevarer 16 051 17 129 30 965 31 787 32 577 49 986 52 646 30 530 

Drikkevarer og tobak 8 317 6 913 9 252 13 364 12 967 13 979 15 229 11 066 

Beklædning og fodtøj mv. 9 665 5 353 18 929 16 271 11 561 26 186 24 453 14 733 

Boligbenyttelse 46 817 61 549 66 552 70 757 79 099 85 058 89 845 68 721 

Elektricitet, opvarmning 12 527 17 489 21 262 21 809 23 435 26 238 27 206 20 377 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 8 544 7 135 10 359 20 139 19 239 25 654 24 470 15 985 

Medicin og lægeudgifter 4 380 7 333 4 830 8 525 12 260 7 195 10 200 7 585 

Køb af transportmidler 5 994 3 326 6 091 16 253 9 316 23 340 19 198 11 750 

Anden transport og kommunikation 20 498 12 720 27 853 42 843 30 225 51 823 64 945 32 969 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 20 971 17 612 25 881 39 358 37 009 47 296 54 929 32 849 

Andre varer og tjenester 25 485 20 675 41 830 48 144 37 150 76 334 65 992 42 921 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 27 160 49 983 143 785 34 608 22 371 148 953 115 063 66 404 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning - - 57 871 - - 57 055 3 218 14 369 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 19 549 947 78 672 27 383 1 697 79 636 101 834 34 179 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 7 611 49 037 7 242 7 225 20 675 12 262 10 012 17 856 

Produktions- og importskatter i alt 37 210 36 963 56 564 74 523 69 052 98 619 100 375 64 122 

Moms 22 537 20 742 36 529 44 681 39 496 61 555 59 773 38 556 

Punktafgifter 11 536 10 750 15 560 23 441 20 981 28 958 31 227 19 330 

Stempelafgifter 71 27 35 284 501 559 317 267 

Ejendomsskatter 3 065 5 444 4 440 6 117 8 074 7 547 9 058 5 969 

Personer pr. husstand 1,0 1,0 2,6 2,0 2,0 3,8 3,9 2,1 

heraf voksne 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,1 1,6 

Husstande i undersøgelsen 431 357 101 435 480 512 168 2 484 

Husstande i Danmark - tusinde 573 463 129 402 377 516 141 2 602 

antal 





Tabel 215 Forbrug fordelt efter boligform. 2009 

Eget 

hus 

Egen 

ejerlejlighed 

Lejet 

hus 

Lejet 

lejlighed 

Andelsbolig 

Lejet 

værelse 

Alle 


Samlet indkomst 750 395 667 780 385 706 340 837 423 671 140 800 558 317 

Indkomstskatter mv. 218 076 257 082 106 833 95 642 132 826 35 140 164 856 

Beløb til rådighed 481 598 354 592 272 161 238 565 280 485 103 120 363 214 

Nettoopsparing 109 999 12 200 30 893 29 597 33 633 -16 454 66 130 

Forbrug i alt 362 356 330 428 235 819 203 562 240 173 117 763 289 487 

A Fødevarer 37 950 30 861 26 469 21 599 27 021 12 028 30 530 

B Drikkevarer og tobak 12 674 11 574 10 125 9 570 9 215 5 491 11 066 

C Beklædning og fodtøj 17 872 13 836 11 135 10 682 16 772 5 765 14 733 

D Boligbenyttelse i alt 81 152 83 257 63 086 54 223 55 217 26 637 68 721 

Husleje 294 985 53 312 46 500 45 137 24 475 22 358 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig - - - 13 108 - 13 

Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 156 306 229 107 651 - 199 

Beregnet husleje mv., ejerbolig 47 488 34 919 - - - - 24 213 

Ejendomsskat, ejerbolig 8 333 6 201 204 59 42 - 4 291 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig 213 1 159 - - - - 160 

Værdi af fri bolig - - - - - - - 

Beregnet husleje mv., fritidsbolig 2 765 2 126 840 1 047 1 531 - 1 916 

Ejendomsskat, fritidsbolig 690 353 174 261 443 - 471 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig 13 - 8 - - - 7 

Materialer til vedligeholdelse af bolig 1 717 1 509 988 372 485 46 1 125 

Materialer til reparation af bolig 1 414 2 990 416 217 162 - 933 

Fliser mv. til have 260 12 12 37 353 - 167 

Reparation mv., håndværker, bolig 6 838 12 914 1 011 945 628 - 4 298 

Vandforsyning 2 188 1 848 1 667 1 297 1 515 603 1 785 

Renovation 2 608 2 344 2 345 1 960 2 009 983 2 304 

Vandafledningsafgift, kloak 3 012 2 327 1 553 1 142 1 539 468 2 145 

Diverse vedligeholdelse o.l. 2 551 4 061 269 107 174 - 1 482 

Fællesudgifter, kontingenter o.l. 611 9 204 57 159 438 62 851 

E Elektricitet, opvarmning 25 965 18 304 19 657 14 123 15 207 6 880 20 377 

F Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 21 101 22 311 11 414 9 302 12 866 5 738 15 985 

G Medicin og lægeudgifter 8 882 9 225 4 710 5 971 8 642 3 376 7 585 

H Køb af transportmidler 17 347 15 420 6 020 5 897 6 261 2 007 11 750 

I Anden transport og kommunikation 43 096 32 671 26 577 22 007 24 026 15 322 32 969 

J Fritidsudstyr, underholdning og rejser 40 989 35 994 26 077 23 739 27 455 13 783 32 849 

K Andre varer og tjenester 55 327 56 975 30 549 26 450 37 493 20 738 42 921 

Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) 45 680 56 012 1 772 830 1 495 - 24 968 

Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 22 698 4 545 1 553 2 059 11 268 - 12 689 

Samlet indkomst pr. person 293 123 368 939 196 789 209 103 253 695 125 714 265 865 

Forbrug i alt pr. person 141 545 182 557 120 316 124 885 143 816 105 146 137 851 

antal mv. 

Areal til beboelse, m 2 144 92 98 76 87 51 111 

Opførelsesår 1950 1945 1965 1950 1951 1957 1951 

Antal personer i husstanden 2,6 1,8 2,0 1,6 1,7 1,1 2,1 

heraf voksne 1,9 1,5 1,5 1,3 1,4 1,1 1,6 

Antal husstande i undersøgelsen 1 412 137 180 514 197 44 2 484 

Antal husstande i Danmark - tusinde 1 228 134 239 702 240 58 2 602 

Antal personer i Danmark - tusinde 3 138 242 470 1 144 402 65 5 461 



Tabel 216 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 2009 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 388 944 387 636 358 300 385 653 306 171 372 962 

B. Løn mv. 376 961 375 076 330 040 375 138 306 547 358 980 

C. Virksomhedsoverskud mv. 11 982 12 560 28 260 10 515 -376 13 982 

D. Formueindkomster 40 001 38 585 36 991 47 466 38 966 40 674 

E. Overførsler fra private 55 381 43 203 37 087 36 440 33 696 43 311 

F. Overførsler fra det offentlige 75 231 78 469 91 403 82 071 100 352 83 251 

G. Andre indkomster og afstemning 3 672 2 668 3 975 3 191 2 688 3 385 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 563 228 550 561 527 756 554 822 481 872 543 581 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 20 690 11 689 11 224 8 088 22 128 14 736 

J. Samlet indkomst (H+I) 583 918 562 249 538 980 562 909 504 000 558 317 

K. Indkomstskatter mv. 183 218 162 939 154 976 161 528 138 373 164 856 

L. Private renteudgifter mv. 35 940 44 616 30 508 35 486 30 846 35 412 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 364 760 354 695 353 496 365 896 334 781 358 050 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 8 536 5 500 7 342 10 552 14 692 8 909 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 3 538 2 249 3 010 4 276 6 925 3 745 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 369 758 357 946 357 828 372 171 342 548 363 214 

Q. Bøder 258 236 162 208 316 229 

R. Gaver, velgørenhed 5 815 3 610 4 302 4 328 1 699 4 422 

S. Kontingent til foreninger 3 067 3 137 2 744 3 017 2 564 2 945 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 56 534 55 538 75 675 79 526 62 339 66 130 

U. Pensions- og ATP-bidrag 50 214 45 520 44 790 49 587 40 603 47 243 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 1 257 2 138 1 553 2 209 2 651 1 800 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 10 060 14 854 9 974 14 578 19 455 12 689 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -4 996 -6 974 19 357 13 152 -369 4 399 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 304 085 295 424 274 945 285 092 275 630 289 487 

Fødevarer 31 701 31 254 29 932 30 207 27 808 30 530 


Beklædning og fodtøj mv. 17 153 12 670 14 220 13 388 14 095 14 733 


Elektricitet, opvarmning 20 153 21 713 19 182 19 443 23 674 20 377 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 15 854 16 547 15 015 15 929 17 753 15 985 

Medicin og lægeudgifter 8 681 7 839 7 039 7 042 6 128 7 585 

Køb af transportmidler 10 176 15 396 10 622 13 769 9 523 11 750 




Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 68 809 58 020 65 180 73 290 58 700 66 404 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 14 172 18 114 14 616 13 267 11 493 14 369 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 36 038 26 865 33 949 37 275 32 660 34 179 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 18 599 13 041 16 615 22 748 14 547 17 856 

Produktions- og importskatter i alt 65 394 68 677 60 548 63 568 62 394 64 122 

Moms 39 259 40 020 36 750 38 057 39 150 38 556 

Punktafgifter 17 630 22 374 18 965 20 263 19 070 19 330 

Stempelafgifter 432 263 147 223 105 267 

Ejendomsskatter 8 073 6 021 4 686 5 025 4 069 5 969 

Personer pr. husstand 2,0 2,1 2,1 2,2 2,1 2,1 

heraf voksne 1,6 1,6 1,6 1,7 1,6 1,6 

Husstande i undersøgelsen 746 365 505 592 276 2 484 

Husstande i Danmark - tusinde 828 378 560 569 267 2 602 

antal 





Tabel 217 

Elektronik i hjemmet 

2010 2011 

Antal familier 2 497 2 440 

Tørretumbler 53 54 

Vaskemaskine 82 80 

Opvaskemaskine 69 67 

Mikrobølgeovn 76 75 

Videokamera 32 28 

Digital videokamera 26 22 

Digital kamera 77 79 

CD-afspiller 84 84 

DVD-afspiller uden harddisk . . . 78 

Tv-harddiskoptager 32 26 

Tv-harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse . . . 20 

BluRay-afspiller 10 16 

Tv . . . 98 

Digitalt TV 60 74 

3D-tv . . . 4 

PC . . . 91 

Stationær computer 53 53 

Bærbar computer 72 78 

Tablet pc, mini computer . . . 9 

Mobiltelefon 97 97 

Smartphone . . . 33 

Fastnettelefonabonnement 64 58 

MP3-afspiller o.l. 50 48 

DAB radio 33 32 

GPS navigation 46 52 

GPS-ur 8 10 

Spillekonsol 35 40 

E-boglæser 2 2 

Interviewede personer 930 993 

Anm.: Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. Nye tal forventes offentliggjort maj 2012 

tusinde 

pct. 

antal 

www.statistikbanken.dk/varforbr 



Tabel 218 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse 

Vægtfordeling 

2010 

gns. 

2011 

gns. 

pct. 2005 =100 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt 100,00 113,5 121,2 

Produktionsmidler 62,84 117,3 128,0 

Råvarer til landbrug 3,08 140,6 155,2 

Råvarer til øvrige erhverv 42,33 117,1 128,2 

Brændstoffer og smøreolier 4,46 154,5 192,9 

Maskiner og værktøj; varetransportmidler 12,98 98,9 97,7 

Forbrugsvarer 37,16 106,8 109,6 

Animalske fødevarer ekskl. fisk 6,56 110,3 117,0 

Fisk og fiskeprodukter 1,94 114,7 120,7 

Vegetabilske fødevarer 2,81 117,9 120,9 

Nydelsesmidler 2,81 117,0 121,4 

Andre forbrugsvarer 23,04 101,7 102,9 

Fordelt efter oprindelse: 

Danske varer 36,77 120,8 131,2 

Danske produktionsmidler 25,35 123,9 136,9 

Danske forbrugsvarer 11,43 113,7 118,5 

Importvarer 63,23 108,4 114,7 

Importerede produktionsmidler 37,49 112,5 121,8 

Importerede forbrugsvarer 25,74 102,2 104,2 

Importerede uforarbejdede råvarer i alt 

= Råvareprisindeks i alt 9,27 136,5 164,7 

Råvarer til landbrug 0,61 132,6 135,1 

Råvarer til øvrige erhverv 6,17 120,8 140,0 

Brændstoffer og smøreolier 2,49 177,0 233,7 





Tabel 219 

Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler 

Forsyning i alt 

2008 2009 2010 

tusinde tons 

Mælk og fløde 

Sødmælk og letmælk 1 221 208 210 

Skummetmælk og kærnemælk 297 302 314 

Ymer og yoghurt 106 107 102 

Andre konsummælkprodukter 2 62 58 58 

Fløde (inkl. creme fraiche) 48 52 56 

Fedtstoffer 

Smør 3 10 10 11 

Margarine 44 42 42 

Ost . . . . . . 

Æg . . 82 88 

Kød 

Oksekød og kalvekød 4 145 137 154 

Svinekød 4 203 198 193 

Fjerkrækød 125 115 . . 

Hestekød 0 0 0 

Fårekød og lammekød 8 8 7 

Vildtkød 4 4 4 

Mel og gryn mv. 

Hvedemel 329 300 318 

Durumhvede fx pastaprodukter 20 34 . . 

Rugmel 85 78 76 

Havregryn 34 34 34 

Risengryn og rismel 40 35 . . 

Andet mel og gryn mv. 70 68 . . 

Sukker . . . . . . 

Kartofler 302 304 222 

Økologiske produkter 5 

Mælk og fløde 182 172 182 

Æg 8 8 8 

Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer. 

1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkter samt 

kakaomælk og kakaoskummetmælk. 3 Hertil kommer blandingsprodukter, der siden 1996 har udgjort 

ca. 27 mio. kg årligt. 4 Tallene er eksklusive forbruget af spiselige biprodukter. 5 Andel af samlet 

forsyning. 


www.statistikbanken.dk/fvf1 



Tabel 220 

Forbrug af drikke- og tobaksvarer 

2008 2009 2010 

mio. liter 

Forbrug af øl 505 476 453 

Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenter 440 406 383 

Skønnet grænsehandel (netto) 65 70 70 

Forbrug af vin 186 189 192 

Afgiftsbelagt salg 174 175 178 


Forbrug af spiritus 25 20 19 



Forbrug af alkoholsodavand 8 8 7 



gns. antal liter 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger 9,6 9,2 9,5 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år 11,6 11,1 11,3 

mio. stk. 

Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 8 160 8 089 7 919 

Afgiftsbelagt salg 7 985 7 939 7 769 


Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 

Pr. indbygger 1 480 1 466 1 428 

Pr. indbygger over 14 år 1 783 1 763 1 708 

Forbrug af røgtobak 1 099 1 029 965 



stk. 

tons 


www.statistikbanken.dk/alko2 og alko4 



Tabel 221 

Gennemsnitspriser på fødevarer 

1980 1990 2000 2010 2011 

Mængde 

kr. i løbende priser 

Rugbrød, groft 1 kg 4,56 7,46 13,63 16,94 18,54 

Franskbrød, alm. 300 g 3,23 5,81 7,38 8,56 9,13 

Rundstykker 1 stk 1,10 2,12 2,99 4,45 4,88 

Wienerbrød, alm. 1 stk 2,05 4,43 6,51 9,69 10,99 

Tørkage, alm. 1 stk 2,78 6,10 8,83 11,96 13,38 

Oksesmåkød 1 kg 43,44 77,73 98,71 123,18 122,08 

Hamburgerryg 1 kg 40,72 70,31 57,30 60,94 59,75 

Bayerske pølser 1 kg 31,17 53,46 47,89 58,92 59,13 

Leverpostej 1 kg 22,34 31,18 30,33 43,27 43,05 

Medisterpølse 1 kg 23,70 35,73 38,27 47,88 47,05 

Torsk, middelstore 1 kg 15,30 38,97 60,80 110,31 113,23 

Rødspætter, middelstore 1 kg 24,21 57,42 88,76 116,37 122,56 

Sødmælk 1/1 l 3,49 6,39 6,19 7,40 7,93 

Piskefløde 1/2 l 9,71 12,84 12,84 12,51 14,38 

Ost, 45% 1 kg 39,15 65,27 62,93 78,82 84,87 

Æg, str. L 10 stk 9,71 14,12 18,32 22,35 21,38 

Smør, saltet 1 kg 23,85 41,20 45,40 59,68 68,08 

Spiseæbler 1 kg 7,58 12,06 13,13 15,45 16,38 

Vindruer 1 kg 23,55 33,67 28,82 32,97 33,91 

Appelsiner 1 kg 7,96 11,27 11,43 12,95 12,19 

Bananer 1 kg 9,02 13,46 14,53 15,48 14,77 

Gulerødder 1 kg 7,28 8,34 8,58 7,15 6,65 

Løg 1 kg 8,07 8,49 8,35 7,75 7,76 

Tomater 1 kg 20,27 25,33 25,29 27,50 24,97 

Agurker 1 kg 13,98 18,75 21,27 21,46 19,88 

Hvidkål 1 kg 2,88 4,75 5,14 6,63 8,82 

Blomkål 1 kg 10,19 12,91 12,51 15,16 15,56 

Kartofler, danske 1 kg 2,82 4,49 7,11 8,47 8,59 

Kaffe 1 kg 60,97 51,87 61,25 67,30 81,81 

Nye tal offentliggøres hver måned 


Tabel 222 

Nettoprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. Stigning 

i pct. 

2000=100 

2000 98,1 98,9 99,5 99,7 100,1 100,4 100,0 99,8 100,6 100,8 101,0 100,9 100,0 3,1 

2001 100,4 101,4 102,0 102,5 102,9 102,9 102,4 102,3 102,8 103,0 102,8 103,0 102,4 2,4 

2002 103,1 104,1 104,7 105,1 105,2 105,1 104,8 104,8 105,5 105,7 105,6 105,6 104,9 2,5 

2003 105,8 107,0 107,8 107,8 107,6 107,5 106,9 106,9 107,5 107,6 107,8 107,6 107,3 2,3 

2004 107,4 108,3 108,9 109,0 109,4 109,1 108,7 108,4 109,0 109,4 109,1 108,9 108,8 1,4 

2005 108,7 109,9 110,6 111,2 111,1 111,2 111,0 111,0 111,9 111,8 111,5 111,6 111,0 2,0 

2006 111,3 112,4 112,8 113,4 113,5 113,7 113,5 113,5 113,8 113,6 113,6 113,6 113,2 2,0 

2007 113,3 114,7 115,1 115,4 115,6 115,5 115,1 114,9 115,6 116,0 116,8 116,7 115,4 1,9 

2008 117,1 118,6 119,1 119,5 120,1 120,4 120,2 120,3 120,7 120,5 120,2 119,8 119,7 3,7 

2009 119,5 121,7 122,1 122,1 122,5 122,8 122,3 122,6 122,6 122,7 122,7 122,4 122,2 2,1 

2010 122,3 123,8 124,6 124,7 124,7 124,6 124,5 124,8 125,3 125,2 125,2 125,4 124,6 2,0 

2011 125,2 126,9 127,7 128,3 128,4 128,1 128,1 128,0 128,4 128,3 128,1 128,1 127,8 2,6 





Tabel 223 

Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit 

År Indeks Årlig 


pct. pct. 

stigning i 

stigning i 


stigning i 

pct. 


stigning i 

pct. 

1900=100 

1901 100 -0,2 1931 178 -5,7 1961 555 4,5 1991 4 353 2,4 

1902 101 1,3 1932 177 -0,7 1962 591 6,6 1992 4 445 2,1 

1903 101 -0,2 1933 181 2,7 1963 622 5,2 1993 4 500 1,3 

1904 102 1,3 1934 188 3,9 1964 645 3,6 1994 4 590 2,0 

1905 102 -0,5 1935 196 3,8 1965 686 6,4 1995 4 686 2,1 

1906 103 0,7 1936 198 1,2 1966 733 6,8 1996 4 785 2,1 

1907 106 3,5 1937 205 3,6 1967 787 7,4 1997 4 890 2,2 

1908 107 0,9 1938 207 1,2 1968 850 8,0 1998 4 980 1,8 

1909 108 0,7 1939 213 2,9 1969 880 3,5 1999 5 104 2,5 

1910 109 0,7 1940 266 24,4 1970 937 6,5 2000 5 253 2,9 

1911 109 0,2 1941 305 14,7 1971 992 5,9 2001 5 377 2,4 

1912 113 3,8 1942 315 3,5 1972 1 058 6,6 2002 5 507 2,4 

1913 116 2,6 1943 318 0,8 1973 1 156 9,3 2003 5 622 2,1 

1914 119 2,3 1944 325 2,2 1974 1 333 15,3 2004 5 687 1,2 

1915 140 18,0 1945 328 1,1 1975 1 461 9,6 2005 5 790 1,8 

1916 165 17,8 1946 326 -0,7 1976 1 592 9,0 2006 5 900 1,9 

1917 191 15,8 1947 335 2,9 1977 1 769 11,1 2007 6 001 1,7 

1918 223 16,8 1948 344 2,5 1978 1 946 10,0 2008 6 205 3,4 

1919 264 18,6 1949 352 2,4 1979 2 133 9,6 2009 6 287 1,3 

1920 315 19,3 1950 384 9,1 1980 2 396 12,3 2010 6 432 2,3 

1921 268 -15,0 1951 429 11,7 1981 2 677 11,7 2011 6 609 2,8 

1922 228 -15,0 1952 439 2,2 1982 2 948 10,1 

1923 237 4,2 1953 436 -0,5 1983 3 152 6,9 

1924 251 6,0 1954 444 1,9 1984 3 350 6,3 

1925 244 -2,8 1955 474 6,7 1985 3 507 4,7 

1926 207 -15,0 1956 498 5,0 1986 3 636 3,7 

1927 200 -3,4 1957 504 1,2 1987 3 782 4,0 

1928 199 -0,6 1958 509 0,9 1988 3 953 4,5 

1929 198 -0,6 1959 519 2,1 1989 4 142 4,8 

1930 188 -4,8 1960 531 2,3 1990 4 251 2,6 



Tabel 224 

Forbrugerprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. Stigning pct. 

i 

2000=100 

2000 98,3 98,9 99,6 99,7 100,1 100,4 100,0 99,9 100,6 100,8 100,9 100,8 100,0 2,9 

2001 100,6 101,3 101,9 102,4 102,8 102,7 102,4 102,4 102,9 103,0 102,8 103,0 102,4 2,3 

2002 103,1 103,8 104,5 104,9 105,0 105,0 104,7 104,8 105,4 105,6 105,6 105,6 104,8 2,4 

2003 105,8 106,8 107,5 107,5 107,3 107,3 106,7 106,6 107,4 107,1 107,2 107,1 107,0 2,1 

2004 107,0 107,8 108,3 108,4 108,7 108,5 108,1 107,9 108,6 108,9 108,6 108,4 108,3 1,2 

2005 108,1 109,2 109,8 110,4 110,3 110,4 110,3 110,3 111,2 111,1 110,8 110,8 110,2 1,8 

2006 110,4 111,5 111,9 112,4 112,5 112,8 112,5 112,5 112,9 112,8 112,7 112,8 112,3 1,9 

2007 112,4 113,6 114,1 114,3 114,5 114,4 113,9 113,7 114,3 114,7 115,5 115,4 114,2 1,7 

2008 115,7 117,1 117,6 118,0 118,4 118,8 118,4 118,6 119,1 118,9 118,6 118,2 118,1 3,4 

2009 117,8 119,3 119,7 119,6 119,9 120,2 119,6 119,9 120,1 120,1 120,1 119,9 119,7 1,3 

2010 120,2 121,6 122,3 122,5 122,5 122,3 122,3 122,7 123,2 123,1 123,2 123,3 122,4 2,3 

2011 123,4 124,9 125,6 126,1 126,3 126,0 125,9 125,9 126,3 126,5 126,4 126,4 125,8 2,8 





Tabel 225 

Forbrugerprisindeks for hovedgrupper 

Vægte pr. 

jan. 2009 

2010 

gns. 

2011 

gns. 

2000 =100 

Forbrugerprisindeks i alt 100,00 122,4 125,8 

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 11,53 124,2 129,1 

Fødevarer 10,20 123,4 127,2 

Ikke-alkoholiske drikkevarer 1,33 130,4 144,2 

Alkoholiske drikkevarer og tobak 3,68 115,9 120,5 

Alkoholiske drikkevarer 1,79 104,6 104,8 

Tobak 1,89 127,3 136,4 

Beklædning og fodtøj 4,98 98,0 99,2 

Beklædning 4,11 93,8 94,3 

Fodtøj 0,87 119,8 125,0 

Bolig 27,86 132,5 137,6 

Husleje 19,91 128,7 132,7 

Vedligeholdelse og reparation af boligen 0,83 125,6 126,9 

Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 1,80 163,0 165,5 

Brændsel, el, gas og varme 6,32 136,8 146,7 

Boligudstyr og husholdningstjenester 6,07 116,8 118,3 

Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 2,31 109,8 111,2 

Boligtekstiler 0,52 110,4 115,3 

Husholdningsapparater og reparation heraf 0,87 108,3 108,2 

Glas, service og husholdningsredskaber 0,80 125,0 127,0 

Værktøj og udstyr til hus og have 0,57 112,9 113,5 

Varer og tjenester til almindelig husførelse 0,89 140,0 142,2 

Sundhed 2,75 115,2 118,5 

Medicinske produkter og udstyr 1,26 98,1 103,5 

Ambulant behandling 1,07 136,0 136,8 

Hospitalsbehandling 0,42 125,7 126,1 

Transport 14,15 125,3 129,1 

Anskaffelse af køretøj 6,64 110,0 108,8 

Drift af personlige transportmidler 6,32 135,8 145,3 

Transporttjenester 1,19 134,2 136,6 

Kommunikation 2,13 82,7 84,6 

Fritid og kultur 11,46 104,4 103,9 

Audiovisuelt og fotografisk udstyr og 

databehandlingsudstyr 2,74 50,0 47,1 

Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,64 112,9 115,6 

Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,36 104,2 103,7 

Tjenester ifm. fritid, kultur og sport 2,92 138,6 143,3 

Aviser, bøger og papirvarer 1,60 135,3 135,8 

Charterrejser 1,20 142,7 141,0 

Uddannelse 0,73 173,6 181,7 

Restauranter og hoteller 5,00 129,4 132,7 

Restauranter, cafeer, kantiner mv. 4,73 129,9 133,3 

Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem 0,28 123,0 124,4 

Andre varer og tjenester 9,66 134,5 137,9 

Personlig pleje 2,20 126,2 128,6 

Andre personlige effekter 0,77 122,4 129,6 

Daginstitutioner og social forsorg 1,91 135,2 137,8 

Forsikringer 2,53 154,4 159,5 

Finansielle tjenester 1,77 128,9 130,8 

Andre tjenester 0,49 138,7 141,4 

Varer i alt 53,45 114,3 117,7 

Tjenester i alt 46,55 132,7 136,0 





Tabel 226 Prisindeks for ejendomssalg. 2010 

Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder 

2006=100 

Hele landet 90,5 88,5 79,3 

Region Hovedstaden 80,0 78,2 73,9 

Region Sjælland 83,0 81,9 80,7 

Region Syddanmark 102,0 105,2 97,2 

Region Midtjylland 98,8 97,7 90,7 

Region Nordjylland 101,3 91,0 103,0 

Landsdel København by 81,0 . . 77,8 

Landsdel Københavns omegn 81,9 . . 65,8 

Landsdel Nordsjælland 76,3 76,2 69,8 

Landsdel Bornholm 102,9 127,1 . . 

Landsdel Østsjælland 78,3 62,3 77,5 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 84,4 83,6 84,7 

Landsdel Fyn 100,5 111,1 90,6 

Landsdel Sydjylland 102,9 103,4 101,9 

Landsdel Østjylland 95,4 92,7 87,7 

Landsdel Vestjylland 106,4 102,5 114,1 

Landsdel Nordjylland 101,3 91,0 103,0 



Tabel 227 

Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom 

2010 2011 

I alt 5 305 4 775 

Beboelsesejendomme 2 896 2 762 

Ejerlejligheder til beboelse 924 536 

Ejerlejligheder til erhverv 149 222 

Beboelse og erhvervsejendomme 251 239 

Landbrugsejendomme 157 209 

Ubebygget grund 263 200 

Sommerhuse 244 240 

Udlejningsejendomme 170 112 

Erhvervsejendomme 222 229 

Andet 29 26 





Tabel 228 

Indeks for udviklingen i kontantpriser, alm. fri handel 

2000 2010 

indeks, 2006 = 100 

Enfamiliehuse 56,9 90,5 

Ejendomme med 2 lejligheder 56,5 90,8 

Ejendomme med 3 lejligheder 63,5 100,0 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 38,9 99,1 

Ejendomme m 9 el. flere lejl. 34,3 90,6 

Blandet beboelse-forretning 46,6 95,8 

Rene forretningsejendomme 72,9 120,5 

Fabriks- og lagerejendomme 83,0 99,5 

Landbrug i alt 51,5 97,1 

Sommerhuse 45,3 88,5 

Grunde under 2 000 m2 73,7 92,2 

Ejerlejligheder 46,1 79,3 



Tabel 229 

Vurderingsresultater 

Ejendomsvurdering 2009 Ejendomsvurdering 2010 

Vurderinger 

Ejendomsværdi 

Grundværdi 

Vurderinger 


Grundværdi 

antal mio. kr. antal mio. kr. 

Hele landet i alt 2 099 810 5 442 855 1 437 724 2 108 894 5 162 550 1 318 296 

Enfamiliehuse 1 186 817 1 859 298 540 877 1 193 248 1 875 771 543 427 

To- og trefamiliehuse 25 989 60 666 14 458 26 139 60 884 14 492 

Større boligejendomme samt forretningsejendomme 

med eller uden beboelse 100 053 1 322 603 290 859 99 764 1 261 493 247 872 

Ejerlejligheder 230 899 287 529 45 107 233 551 291 063 45 454 

Sommerhuse på egen jord 196 712 231 359 81 275 197 884 233 798 81 634 

Fabriks- og lagerejendomme 19 068 213 941 39 969 19 415 188 060 35 097 

Landbrugsejendomme 86 891 631 057 178 646 85 666 504 757 133 944 

Frugtplantage, gartneri, planteskole 1 960 9 053 1 480 1 914 7 805 1 122 

Særskilt vurdering af skove, plantager 5 589 37 816 10 391 5 634 36 781 9 768 

Ubebyggede arealer 116 174 128 973 93 871 116 857 110 455 83 518 

Stats- og kommunale ejendomme 13 267 290 646 67 885 12 370 246 100 56 221 

Andre vurderinger 116 391 369 914 72 906 116 452 345 584 65 747 

Kilde: Skat 





Tabel 230 

Ejendomssalg i almindelig fri handel 

Antal tinglyste salg 

i alt 

Gns. pris pr. ejendom 

tusinde kr. 

Købesum i pct. af 

ejendomsvurdering 1 

Enfamiliehuse 

2009 2010 2009 2010 2009 2010 

Hele landet 34 276 38 987 1 763 1 847 111,1 113,8 

Region Hovedstaden 7 625 8 633 2 747 2 950 113,9 121,8 

Region Sjælland 5 569 6 208 1 589 1 625 108,1 107,7 

Region Syddanmark 8 399 9 425 1 390 1 403 111,8 110,6 

Region Midtjylland 8 438 9 901 1 591 1 674 108,5 110,2 

Region Nordjylland 4 245 4 820 1 235 1 281 110,1 109,5 

Landsdel København by 1 103 1 357 3 052 3 282 112,4 121,9 

Landsdel Københavns Omegn 2 794 3 074 3 054 3 286 113,6 124,2 

Landsdel Nordsjælland 3 264 3 684 2 636 2 820 114,8 120,1 

Landsdel Bornholm 464 518 931 920 111,2 109,1 

Landsdel Østsjælland 1 602 1 866 2 212 2 333 116,8 120,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 3 967 4 342 1 327 1 299 102,7 98,9 

Landsdel Fyn 3 245 3 839 1 440 1 474 110,0 109,3 

Landsdel Sydjylland 5 154 5 586 1 360 1 357 113,0 111,5 

Landsdel Østjylland 5 221 6 224 1 812 1 920 109,3 111,8 

Landsdel Vestjylland 3 217 3 677 1 226 1 247 106,6 106,1 

Landsdel Nordjylland 4 245 4 820 1 235 1 281 110,1 109,5 

Ejerlejligheder 

Hele landet 11 939 13 968 1 542 1 701 111,1 117,9 

Region Hovedstaden 6 790 7 702 1 781 2 022 111,4 120,1 

Region Sjælland 840 1 058 1 175 1 213 106,8 106,0 

Region Syddanmark 1 135 1 474 1 104 1 177 109,6 110,4 

Region Midtjylland 2 190 2 694 1 299 1 441 111,0 116,9 

Region Nordjylland 984 1 040 1 150 1 120 113,6 115,9 

Landsdel København by 4 344 4 870 1 864 2 132 111,6 121,5 

Landsdel Københavns Omegn 1 539 1 790 1 641 1 840 109,3 117,1 

Landsdel Nordsjælland 892 1 026 1 599 1 642 114,5 114,8 


Landsdel Østsjælland 396 528 1 362 1 382 111,7 111,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 444 530 1 015 1 050 101,6 99,5 

Landsdel Fyn 437 682 1 088 1 158 107,5 109,5 

Landsdel Sydjylland 698 792 1 114 1 191 110,8 111,0 

Landsdel Østjylland 1 803 2 275 1 372 1 521 111,7 118,5 

Landsdel Vestjylland 387 419 920 978 106,3 104,2 

Landsdel Nordjylland 984 1 040 1 150 1 120 113,6 115,9 

Andre ejendomme 

Ejendomme med 2 lejligheder 789 1 064 2 044 2 239 69,4 71,0 

Ejendomme med 3 lejligheder 141 159 1 979 1 876 85,8 83,5 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 268 351 3 493 3 258 97,4 98,0 

Ejendomme m 9 eller flere lejligheder 112 243 19 949 14 603 102,7 100,9 

Blandet beboelse-forretning 1 081 1 331 4 512 4 721 106,1 108,3 

Rene forretningsejendomme 794 1 036 8 087 10 500 101,4 118,7 

Fabriks- og lagerejendomme 508 838 7 946 6 467 98,6 106,9 

Landbrug i alt 2 574 2 942 218 184 94,1 98,5 

Sommerhuse 5 354 6 124 1 260 1 260 110,6 110,1 

Grunde under 2 000 m 2 3 481 6 601 578 600 122,7 139,3 

Grunde 2 000 m 2 og derover 839 1 686 73 94 107,9 112,1 

Anm.: For grunde er gennemsnitsprisen pr. m 2 , for landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for 

andre kategorier er det prisen pr. stk. 

1 For 2009 anvendes 2009-vurderingen og for 2010 anvendes 2010-vurderingen. 




Generel erhvervsstatistik 


1 

Den danske erhvervsstruktur 

Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat 

Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste 

årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive 

et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende. 

Ved indgangen til det nye årtusinde arbejdede næsten tre fjerdedele af de beskæftigede 

inden for de tjenesteydende erhverv. Tjenesteydelser omfatter såvel private 

tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, videnservice og personlige 

tjenesteydelser som offentlige tjenesteydelser. Serviceerhvervenes vækst er fortsat 

ind i det nye årtusinde indtil den økonomiske krise i 2008. Krisen synes umiddelbart 

at have påvirket videnservice mindre end erhvervslivet generelt. 

Udviklingen kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-2009. 

Erhvervslivets samlede vækst i omsætningen steg med 42 pct. indtil 2008, og faldt 

derefter til et niveau på 22 pct. over 2001-niveauet i 2009. Omsætningen i alle de 

viste brancher steg indtil 2008 og faldt derefter, men der er store forskelle branchegrupperne 

imellem. Omsætningen i videnservice steg med 73 pct. i perioden 

indtil 2008, men er faldet til et niveau på 65 pct. over 2001-niveauet i 2009. Bygge 

og anlæg oplevede en markant vækst i omsætningen frem til og med 2007 på 50 

pct., hvorefter væksten bremsede kraftigt op i 2008. Der har i 2009 været et stort 

fald i omsætningen i bygge og anlæg til et niveau på 18 pct. over 2001-niveauet. 

Figur 1 

Udvikling i firmaernes salg for udvalgte brancher 

180 

170 

160 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

Indeks, 2001=100 

Videnservice 


I alt 

Industri 

90 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Omsætningstallene er I løbende priser. 

Firmaer og arbejdssteder 

Erhvervslivets struktur beskrives ved at anvende to virksomhedsniveauer: Firmaer 

og arbejdssteder. Det overordnede niveau er firmaet, som er juridisk og økonomisk 

ansvarlig for virksomhedens drift. 



Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del af et firma, som ligger på en given 

adresse og producerer en eller flere varer eller tjenesteydelser. Arbejdsstederne er 

således der, hvor den fysiske produktion af firmaets varer eller tjenesteydelser 

finder sted. 

Antal firmaer 

I Danmark er der lidt over 299.000 reelt aktive firmaer. Der er flest firmaer inden 

for handel og transport (24 pct.) og Erhvervsservice (14 pct.), mens 12 pct. af firmaerne 

har hovedaktivitet inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 pct. har hovedaktivitet 

inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 

Figur 2 Firmaer fordelt efter branche. 2009 



Landbrug, skovbrug og fiskeri 


2009 

2000 

Ejendomshandel og udlejning 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 

Kultur, fritid og anden service 


Finansiering og forsikring 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

Tusinde firmaer 

www.statistikbanken.dk/gf5 

Figur 3 

Antal fuldtidsansatte 

fordelt efter 

firmastørrelse. 2009 

100 + 

1-9 

10-19 

20-49 

50-99 


Størst koncentration inden for finansiering og forsikring 

Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange helt små firmaer med 

under ti fuldtidsansatte (92 pct.). Alligevel arbejder mere end 1,3 mio. fuldtidsansatte 

– eller 62 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 

100 eller flere fuldtidsansatte. Den største koncentration i den private sektor findes 

inden for finansiering og forsikring, hvor 81 pct. er beskæftiget i de største 

firmaer, mens denne gruppe kun står for 5 pct. af de fuldtidsansatte inden for 

landbrug, skovbrug og fiskeri. 

Omsætning og eksport 

Danske firmaer omsatte for i alt 2.983 mia. kr. i 2009. Heraf blev varer og tjenester 

for 699 mia. kr. eksporteret til udlandet. Resten blev solgt i Danmark. Industrifirmaer 

står direkte for 42 pct. af salget af varer og tjenester til udlandet. En betydelig 

del af industriens eksport består af forarbejdede landbrugs- og fiskerivarer. 

Dette forhold sammenholdt med, at uforarbejdede varer fra disse primære erhverv 

eksporteres via handelsvirksomheder, er forklaringen på, at eksporten direkte fra 

landbrug, skovbrug og fiskeri er af en beskeden størrelse (3.785 mio. kr.). Bygge 

og anlæg er helt overvejende et hjemmemarkedserhverv, hvor eksporten kun udgør 

ca. 1 pct. af den samlede omsætning. 



Udenlandsk-ejede firmaer i Danmark 

Udenlandsk-ejede firmaer står for 20 pct. af den samlede beskæftigelse, selvom de 

kun udgør 1 pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor i Danmark. De 

3.600 udenlandsk ejede firmaer i Danmark beskæftigede 278.000 fuldtidsansatte i 

2009 og havde en omsætning på 670 mia. kr.– det svarer til 23 pct. af den samlede 

omsætning i den private sektor. 

Brancherne information og kommunikation samt handel og transport mv. er med 

hhv. 45 og 23 pct. de brancher, som har de største andele af medarbejdere ansat i 

udenlandsk ejede firmaer. Bygge- og anlægserhvervene (6 pct.) har den laveste andel 

af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. 

Figur 4 Ansatte fordelt efter udenlandske og danske firmaer. 2009 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

I alt 

Industri, råstofindvinding 


Bygge og 

anlæg 

Handel 

og 

transport 

mv. 

Finansiering 

og 

forsikring 

Udenlandske 

Information 

og kommunikation 

Ejendomshande 

og udlejning 

Danske 


Tabel 238 

Firmaer med udenlandsk ejer er i gennemsnit større end firmaer med dansk ejer. 

Der var i gennemsnit 78 ansatte pr. firma i de udenlandsk-ejede firmaer i 2009, 

mens der var 4 ansatte pr. firma i de dansk-ejede firmaer. 

Figur 5 Udenlandsk ejede firmaer, andel af antal ansatte. 2009 

USA 

11 pct. 

Norge 

7 pct. 

Øvrige 

8 pct. 

Sverige 

31 pct. 

Øvrige EU 

16 pct. 

Nederlandene 

4 pct. 

Tyskland 

11 pct. 


12 pct. 



74 pct. af de ansatte i de udenlandsk-ejede firmaer arbejder i firmaer ejet af andre 

EU-lande. Sverige og Storbritannien repræsenterer de største ejerandele, idet firmaer 

ejet fra disse to lande har henholdsvis 31 og 12 pct. af udenlandsk-ejede firmaers 

ansatte. 

Fald i antallet af nye firmaer 

Nye firmaer er en vigtig faktor i et dynamisk erhvervsliv, da de skaber økonomisk 

vækst gennem åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. 

Der blev etableret næsten 27.400 nye firmaer i 2009, mens tallet i 2008 lå på næsten 

37.200. Heraf startede 22 pct. inden for erhvervsservice, mens kun 4 pct. af de 

nye firmaer startede op inden for industri. 

De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid. 29 pct. af de nystartede firmaer 

i 2008 var ikke længere aktive i 2009. 44 pct. af de nye firmaer fra 2005 var stadig 

aktive i 2009. 

I 2009 ophørte flere firmaer, end der startede. I alt ophørte 40.573 firmaer i 2009. 

Det angivne antal ophørte firmaer er dog noget højere end det endelige antal vil 

være, idet firmaer, der genstarter i 2010 endnu ikke er kendt, og derfor ikke kan 

sorteres fra. 

Figur 6 Nye firmaer fordelt efter branche. 2009 





Kultur, fritid og anden service 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 



Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 

Finansiering og forsikring 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

Tusinde firmaer 

www.statistikbanken.dk/demo4 

2 

Værditilvækst 

Lav værditilvækst i handelserhvervene 

For at fastholde et velfærdssamfund er det væsentligt, at firmaerne har en høj værditilvækst. 

Firmaernes værditilvækst, dvs. driftsindtægter minus forbrug af varer 

og tjenester, går bl.a. til at aflønne arbejdskraften og foretage nye investeringer. 

De danske firmaer havde i 2009 en gennemsnitlig værditilvækst på 27 pct. i forhold 

til driftsindtægterne. Hoteller og restauranter (41 pct.), information og kom- 



munikation (45 pct.) og ejendomshandel og udlejning (57 pct.) lå højt, mens handel 

og transport lå under gennemsnittet (hhv. 15 og 16 pct.). 

Figur 7 Firmaernes resultater. Udvalgte brancher. 2009 

Råstofindvinding 


Transport 


Hotel og restaurant 

Erhvervsservice mv. 

Industri og genbrug 


Forbrug af varer 

og tjenester 

Løn mv. 

Andre udgifter 

Ordinært resultat 

før skat 

Handel 

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

Tabel 237 

Den lave overskudsprocent for handelsbrancherne skyldes, at firmaerne i disse 

brancher videresælger produkter uden at ændre dem. Derfor er arbejdsindsatsen 

pr. omsat krone væsentlig mindre i handelsfirmaerne end i firmaer i andre erhverv, 

og følgelig er indtjeningen i forhold til omsætningen mindre. 

Disse forhold afspejler sig i regnskabsposterne på den måde, at forbrug af varer og 

tjenester i handelserhvervene udgør en meget stor del af omsætningen, mens de 

øvrige serviceerhverv samt råstofudvinding har forholdsvis små omkostninger til 

forbrug af varer og tjenester. 

Til gengæld er lønninger en stor omkostning i en række serviceerhverv erhvervsservice 

mv. og information og kommunikation samt industri og bygge og anlæg. 

3 

Arbejdssteder 

De fleste arbejdssteder er små 

I Danmark er der lidt over 283.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten 

halvdelen af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens omkring 30 pct. findes i hovedstadsområdet. 

Der udføres lidt over 2,8 mio. job på disse arbejdssteder. 

I gennemsnit er der omkring ti job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af meget 

forskellig størrelse. Langt den største del af arbejdsstederne er små. På to tredjedele 

af arbejdsstederne er der mindre end fem job, og der er kun lidt over 8.600 

arbejdssteder i Danmark med 50 eller flere job. 

De store arbejdssteder er koncentreret omkring de store byer. Omkring 16 pct. af 

arbejdsstederne med 100 eller flere job ligger i Københavns Kommune. 



Figur 8 Arbejdssteder fordelt efter branche og størrelse. 2009 

Landbrug og fiskeri 


Tjenesteydelser 

i øvrigt 

Handel og hotel 

1-4 job 

5-19 job 

20-49 job 

50 job + 

Industri 

0 20 40 60 80 100 

Pct. 

Tabel 240 

Figur 9 

Job fordelt efter sektorer. 

2009 

Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da omkring 

91 pct. af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder 

omfatter kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på dette 

arbejdssted. 

De største arbejdssteder findes i industri og inden for tjenesteydelser i øvrigt. For 

tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at mange 

af arbejdsstederne er store. 

Privat sektor, 63,8 pct. 

Offentlige selskaber, 2,7 pct. 

Offentlig forvaltning og service, 

33,5 pct. 

Tabel 239 

En tredjedel af alle job er i den offentlige sektor 

Den offentlige sektor, der omfatter offentlig forvaltning og service samt de offentligt 

ejede selskaber, står for lidt over en tredjedel af alle job i Danmark. 33 pct. af 

alle job ligger i offentlig forvaltning og service, mens offentligt ejede selskaber står 

for knap 3 pct. af jobbene. 

Den private sektor er næsten dobbelt så stor, idet op imod to tredjedele af alle job 

ligger i private virksomheder. 

4 

Forskning og udvikling (FoU) og innovation 

Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for 

udviklingen i virksomhedens konkurrenceevne og dermed for den økonomiske 

vækst i samfundet. 

Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter 

i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af introduktion af nye produkter 

og produktionsprocesser. 



Den private sektor bidrager med to tredjedele af FoU-udgifterne 

FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede danske 

FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er mere end fordoblet i perioden 

1998-2010 og er opgjort til 54 mia. kr. i 2010. Den private sektors FoUudgifter 

har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de samlede FoUudgifter. 

Figur 10 

FoU-udgifter i den offentlige og private sektor 

60 

50 

Mia. kr. 


Den offentlige sektor 

40 

30 

20 

10 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Industri investerer mest i FoU 

Især industrien investerer i FoU og havde i 2010 en samlet udgift på 18,4 mia. kr. 

til egen FoU. Det svarer til 50 pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. 

Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af erhvervsservice, 

information og kommunikation og finansiering og forsikring. Virksomheder 

inden for erhvervsservice, som bl.a. omfatter , branchen forskning og udvikling, 

revision, arkitekter mv. anvendte i 2010 6,1 mia. kr. til egen FoU, svarende til 16 

pct. af den private sektors FoU, information og kommunikation brugte 5,8 mia. kr 

(16 pct.). og finansiering og forsikring 4,5 mia.kr. (12 pct.) 

Figur 11 Andel innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 2008-2010 

60 

50 

40 

Innovative i alt 

Produktinnovativ 

Procesinnovativ 

30 

20 

10 

0 

Industri 

Bygge/ 

anlæg 

Handel Transport Hotel, 

restauration 

Information/ 

kommunikation 

Finansiering/ 

forsikring 


I alt 



47 pct. af alle virksomheder er innovative 

Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forsknings- og 

udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at 

introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske metoder 

eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 47 pct. af de danske virksomheder 

har introduceret innovationer i perioden 2008-2010. 

De innovative virksomheder findes især inden for information og kommunikation 

samt industri, hvor hhv. 53 pct. og 50 pct. var innovative i perioden 2008-2010. 

De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor branchemæssig 

variation. Således er virksomheder inden for information og kommunikation 

i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen transport 

i højere grad introducerer nye produktionsprocesser. Virksomhederne inden 

for industri er derimod lige så ofte produkt- som procesinnovative. 

De samlede innovationsudgifter udgjorde 46,2 mia. kr. i 2010, hvoraf 36,9 mia. kr. 

blev anvendt til egen forskning og udvikling. Herudover købte de danske virksomheder 

FoU-tjenester for 15,1 mia. kr. i 2010. 



Tabel 231 Firmaer fordelt efter virksomhedsform og branche. 2009 

Enkeltmandsvirksomhed 

Interessentskab 

mv. 

Aktieselskab 

Fond, 

forening 

mv. 

Anpartsselskab 

Andelsselskab 

mv. 

Offentlig 

myndighed 

Anden 

ejer 

I alt 

antal firmaer 

I alt 153 323 16 173 32 325 74 579 13 912 1 726 254 6 956 299 248 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 29 908 3 178 599 1 356 70 22 - 43 35 176 


forsyningsvirksomhed 6 480 1 234 5 311 4 905 1 638 560 - 221 20 349 

Bygge og anlæg 18 242 640 3 383 10 653 15 27 - 175 33 135 

Handel og transport mv. 35 996 3 177 9 853 20 005 618 619 1 679 70 948 

Information og kommunikation 4 921 358 1 970 4 626 292 49 - 172 12 388 

Finansiering og forsikring 348 78 2 896 7 745 318 96 1 314 11 796 

Ejendomshandel og udlejning 7 092 3 452 3 156 7 987 2 483 45 - 272 24 487 

Erhvervsservice 23 860 1 586 4 435 12 336 543 132 - 361 43 253 


sundhed 16 241 1 814 247 3 022 2 563 23 237 2 126 26 273 

Kultur, fritid og anden service 10 188 644 442 1 735 5 348 148 15 2 575 21 095 

Uoplyst aktivitet 47 12 33 209 24 5 - 18 348 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 

årsværk. 



Tabel 232 Firmaer fordelt efter størrelse og branche. 2009 

Antal fuldtidsansatte 

0 1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal firmaer 

I alt 159 723 116 335 11 993 7 058 2 196 1 943 299 248 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 22 613 12 189 265 94 9 6 35 176 

Råstofindvinding 75 91 14 16 4 6 206 

Industri 5 745 6 658 1 521 1 182 465 449 16 020 

Energiforsyning 1 205 375 37 24 9 11 1 661 

Vandforsyning og renovation 1 992 360 41 35 13 21 2 462 

Bygge og anlæg 16 026 14 304 1 756 802 162 85 33 135 

Handel 15 985 23 586 2 862 1 629 429 304 44 795 

Transport 6 057 5 480 681 393 130 126 12 867 

Hoteller og restauranter 5 577 6 871 520 230 53 35 13 286 

Information og kommunikation 7 042 4 308 494 319 112 113 12 388 

Finansiering og forsikring 8 133 3 260 120 113 67 103 11 796 

Ejendomshandel og udlejning 19 895 4 130 259 143 34 26 24 487 

Videnservice 17 630 9 479 877 471 148 114 28 719 

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 

service 8 838 4 612 543 325 126 90 14 534 


sundhed 13 36 19 22 25 176 291 

Undervisning 2 330 1 307 431 549 209 134 4 960 

Sundhed og socialvæsen 10 976 8 555 952 370 111 58 21 022 

Kultur og fritid 2 083 2 816 231 126 38 26 5 320 

Andre serviceydelser mv. 7 441 7 640 367 215 52 60 15 775 

Uoplyst aktivitet 67 278 3 - - - 348 


årsværk. 





Tabel 233 Fuldtidsansatte fordelt efter firmaernes størrelse og branche. 2009 

1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal fuldtidsansatte 

I alt 310 349 160 582 209 550 151 778 1 343 310 2 175 569 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 984 3 363 2 638 631 1 405 30 021 

Råstofindvinding 283 200 501 352 2 276 3 612 

Industri 23 432 20 628 36 463 32 238 172 041 284 802 


Vandforsyning og renovation 939 552 1 127 923 4 946 8 487 

Bygge og anlæg 43 022 23 461 23 375 10 732 26 308 126 898 

Handel 72 834 38 377 48 312 29 333 120 085 308 941 

Transport 15 547 9 157 11 405 8 828 74 763 119 700 

Hoteller og restauranter 18 222 6 823 6 718 3 506 8 889 44 158 

Information og kommunikation 11 189 6 664 9 650 7 668 53 262 88 433 


Ejendomshandel og udlejning 9 326 3 501 4 224 2 412 5 692 25 155 

Videnservice 23 539 11 706 13 903 10 339 44 247 103 734 


service 12 944 7 272 9 801 8 473 31 042 69 532 


sundhed 160 256 757 1 912 634 688 637 773 

Undervisning 3 380 6 222 15 690 14 997 57 285 97 574 

Sundhed og socialvæsen 23 063 12 287 10 804 7 921 12 717 66 792 

Kultur og fritid 6 496 3 063 3 839 2 687 6 634 22 719 

Andre serviceydelser mv. 16 993 4 890 6 079 3 605 13 839 45 406 

Uoplyst aktivitet 453 39 0 0 0 492 

Anm.: Omfatter antal fuldtidsansatte i reelt aktive firmaer. Nye tal forventes offentliggjort august 2012 


Tabel 234 

Nye firmaer 

2008 2009 

I alt 37 197 27 370 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 264 1 584 

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1 714 1 328 

Bygge og anlæg 4 105 2 413 

Handel og transport mv. 7 323 5 551 

Information og kommunikation 2 352 2 136 

Finansiering og forsikring 1 054 1 301 

Ejendomshandel og udlejning 3 097 2 580 

Erhvervsservice 7 578 5 981 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 3 526 2 185 

Kultur, fritid og anden service 3 974 2 199 

Uoplyst aktivitet 210 112 


årsværk. 


www.statistikbanken.dk/demo4 



Tabel 235 Økonomiske oplysninger for firmaer. 2009 

Omsætning Eksport Ordinært 

resultat 

Investeringer, 

netto 

I alt 2 983 422 698 542 139 733 131 577 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 89 781 3 784 . . . . 

Råstofindvinding . . . . . . . . 

Industri 607 978 294 679 26 754 28 737 

Energiforsyning 112 614 11 795 835 7 596 

Vandforsyning og renovation 21 024 2 289 1 220 3 817 

Bygge og anlæg 190 320 2 634 9 142 3 363 

Handel 1 066 352 168 914 23 192 11 648 

Transport 290 197 148 415 - 9 477 27 523 

Hoteller og restauranter 43 781 489 2 610 1 664 

Information og kommunikation 158 900 15 379 12 723 10 702 

Finansiering og forsikring . . . . . . . . 

Ejendomshandel og udlejning 61 626 669 23 073 24 101 

Videnservice 156 182 26 518 12 158 3 767 

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 83 351 5 035 4 138 4 005 

Offentlig administration, undervisning og sundhed . . . . . . . . 

Undervisning 151 6 . . . . 

Sundhed og socialvæsen 19 003 44 . . . . 

Kultur og fritid 18 744 102 1 682 66 

Andre serviceydelser mv. 13 091 226 421 76 

Uoplyst aktivitet . . . . . . . . 

Anm.: Beløbene er opgjort for reelt aktive firmaer. Nye tal forventes offentliggjort august 2012 

mio. kr 


Tabel 236 

Konkurser 

2010 2011 

I alt 6 461 5 468 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 65 114 

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 441 356 


Handel og transport mv. 1 751 1 607 

Handel 1 143 1 032 

Handel med biler og motorcykler 127 128 

Engroshandel 500 465 

Detailhandel 516 439 

Transport 298 249 

Hoteller og restauranter 310 326 

Information og kommunikation 241 211 

Finansiering og forsikring 301 299 

Ejendomshandel og udlejning 339 287 

Erhvervsservice 790 632 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 73 104 

Kultur, fritid og anden service 145 126 

Uoplyst aktivitet 1 310 958 


www.statistikbanken.dk/konk4 



Tabel 237 (side 1 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2009 

I alt 1 


Industri og 

genbrug 

Bygge og 

anlæg 

Handel 

Resultatopgørelse 

mio. kr. 

Omsætning 2 675 669 50 326 611 883 190 320 1 066 352 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 1,5 0,6 1,5 1,0 1,1 

Vareforbrug 52,4 8,7 54,3 40,2 75,6 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 2,4 0,5 1,0 13,4 0,2 

Løn, pension mv. 18,7 4,6 21,6 28,3 11,3 

Af- og nedskrivninger 3,5 11,6 4,2 2,4 1,5 

Andre ordinære udgifter 19,6 13,0 16,0 11,8 10,3 

Ordinært resultat 4,9 62,1 4,3 4,8 2,2 

Finansielle indtægter 4,6 11,0 5,3 1,3 2,2 

Finansielle udgifter 4,3 6,8 3,2 1,9 2,0 

Ekstraordinære udgifter, netto 0 -0,3 0,1 0,0 -0,3 

Selskabsskat 1,4 39,3 0,9 0,6 0,4 

Resultat efter selskabsskat 3,8 27,4 5,4 3,6 2,2 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 3 213 877 85 488 682 246 113 073 620 297 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 63,1 73,6 55,3 37,2 44,2 

Immaterielle anlægsaktiver 4,0 0,7 4,7 2,8 2,8 

Grunde og bygninger 22,5 1,4 10,1 8,8 8,4 

Tekniske anlæg og maskiner 6,8 32,8 8,7 5,5 1,0 

Andre driftsmidler 5,2 2,8 3,7 14,0 5,6 

Finansielle anlægsaktiver 24,5 35,9 28,1 6,2 26,4 

Omsætningsaktiver i alt 36,9 26,4 44,7 62,8 55,8 

Varelagre 6,8 1,3 12,5 6,5 17,7 

Tilgodehavender fra salg 9,8 11,5 11,4 26,1 15,4 

Andre omsætningsaktiver 20,4 13,6 20,8 30,2 22,7 

Passiver: 

Egenkapital 42,1 38,9 44,0 28,9 38,1 

Hensættelser 2,5 11,3 2,5 2,9 1,6 

Langfristet gæld 20,7 17,7 16,7 10,8 15,7 

Kortfristet gæld 34,7 32,1 36,8 57,5 44,6 

mio. kr. 

Investeringer, netto 117 305 4 514 28 871 3 363 11 648 

Stigning fra 2008 til 2009 

Omsætning -14,3 -32,6 -13,4 -21,1 -12,6 

Resultat efter skat -29,5 -50,7 -19,8 -34,5 -10,7 

Aktiver i alt = passiver i alt -5,5 9,4 0,5 -20,5 -4,1 

Egenkapital -1,0 0,8 6,0 -19,2 0,0 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 26,9 77,8 29,9 35,3 14,9 

Bruttoavance (pct.) 45,2 90,7 44,7 46,3 24,1 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 2 165 13 749 2 123 1 314 3 251 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 401 576 420 384 357 

Antal firmaer 201 141 206 16 155 33 135 44 795 

Antal beskæftigede (i årsværk) 1 255 044 3 681 292 686 146 325 331 474 

Heraf: ansatte (i årsværk) 1 138 320 3 619 285 814 126 803 308 899 

pct. 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, 

forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. 


www.statistikbanken.dk/regn3 og regn3a 



Tabel 237 (side 2 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2009 

Transport 2 

Hotel og 

restaurant 

Information 

og kommunikation 

Ejendomshandel 

og service mv. 

Erhvervs- 

udlejning 3 


mio. kr. 

Omsætning 259 339 43 781 149 066 61 235 243 367 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 2,1 2,3 3,0 4,7 1,8 

Vareforbrug 19,9 33,1 24,5 18,2 28,7 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 5,0 0,7 4,3 0,5 3,5 

Løn, pension mv. 16,2 31,6 30,1 12,3 34,6 

Af- og nedskrivninger 5,2 3,9 7,2 8,5 4,2 

Andre ordinære udgifter 61,4 27,0 28,0 27,5 23,9 

Ordinært resultat -5,4 6,0 9,0 37,7 6,9 

Finansielle indtægter 6,7 1,5 4,9 28,7 7,3 

Finansielle udgifter 4,2 4,0 6,8 55,4 4,6 

Ekstraordinære udgifter, netto -0,5 0,0 0,8 6,5 -0,1 

Selskabsskat 0,1 0,3 1,7 -0,5 1,6 

Resultat efter selskabsskat -2,7 3,2 4,7 5,0 8,1 

Balance 

2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber. 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 327 451 46 882 211 805 711 636 415 000 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 75,0 77,7 67,5 85,2 57,5 

Immaterielle anlægsaktiver 0,8 3,2 23,6 0,2 4,8 

Grunde og bygninger 3,7 47,6 2,6 75,4 3,6 

Tekniske anlæg og maskiner 26,3 0,9 8,8 0,2 3,1 

Andre driftsmidler 9,8 13,1 5,0 1,4 7,3 

Finansielle anlægsaktiver 34,2 12,9 27,5 8,1 38,8 

Omsætningsaktiver i alt 25,0 22,3 32,5 14,8 42,5 

Varelagre 1,4 1,8 0,9 0,2 1,3 

Tilgodehavender fra salg 9,2 4,8 14,2 0,6 8,6 

Andre omsætningsaktiver 14,4 15,7 17,3 13,9 32,6 

Passiver: 

Egenkapital 43,1 30,4 37,6 40,7 54,7 

Hensættelser 2,0 3,1 1,8 2,6 2,2 

Langfristet gæld 24,2 30,1 25,2 32,9 10,8 

Kortfristet gæld 30,7 36,5 35,4 23,9 32,3 

mio. kr. 

Investeringer, netto 24 602 1 664 10 695 24 101 7 848 

Stigning fra 2008 til 2009 

Omsætning -23,2 -5,5 -2,0 -18,5 -9,8 

Resultat efter skat -131,8 -24,9 -45,0 -129,7 71,8 

Aktiver i alt = passiver i alt -3,9 10,8 4,4 -18,7 5,6 

Egenkapital -5,1 29,8 26,5 -22,3 26,4 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 15,7 40,6 45,1 56,9 45,3 

Bruttoavance (pct.) 75,2 66,1 71,2 81,3 67,7 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 2 582 820 1 734 2 097 1 211 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 402 293 494 415 439 

Antal firmaer 12 616 13 286 12 232 23 743 44 973 

Antal beskæftigede (i årsværk) 102 587 54 643 88 551 30 557 204 539 

Heraf: ansatte (i årsværk) 93 219 44 339 82 931 16 565 176 130 

pct. 



Tabel 238 

Dansk og udenlandsk ejede firmaer i den private sektor 

Danske Udenlandske I alt 

2007 2008 2009 2007 2008 2009 2007 2008 2009 

Omsætning 1 2 532 2 665 2 310 791 798 670 3 323 3 463 2 980 

Fuldtidsansatte 1 239 056 1 260 334 1 117 440 289 660 293 423 278 314 1 528 716 1 553 757 1 395 754 

Antal firmaer 294 848 301 292 288 956 3 569 3 778 3 583 298 417 305 070 292 539 

Fuldtidsansatte pr. firma 4 4 4 81 78 78 5 5 5 

Omsætning 1 76,2 77,0 77,5 23,8 23,0 22,5 100,0 100,0 100,0 

Fuldtidsansatte 81,1 81,1 80,1 18,9 18,9 19,9 100,0 100,0 100,0 

Antal firmaer 98,8 98,8 98,8 1,2 1,2 1,2 100,0 100,0 100,0 

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. Nye tal forventes offentliggjort september 2012 

mia. kr. 

antal 

pct. 

www.statistikbanken.dk/ifatsf1 

Tabel 239 Job fordelt efter størrelse og sektor. 2009 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + Uoplyst I alt 

antal job 

I alt 120 916 196 027 258 110 354 014 484 211 358 985 903 572 135 313 2 811 148 

Privat sektor 119 659 188 770 230 577 270 894 319 873 183 075 437 896 44 019 1 794 763 

Offentlig sektor i alt 1 257 7 257 27 533 83 120 164 338 175 910 465 676 91 294 1 016 385 

Offentlige selskaber og selskabslign. virksomheder 151 700 1 458 3 580 10 512 10 644 47 968 98 75 111 

Offentlig forvaltning og service i alt 1 106 6 557 26 075 79 540 153 826 165 266 417 708 91 196 941 274 

Den statslige sektor 310 2 130 7 207 15 151 31 266 32 903 141 935 2 663 233 565 

De sociale kasser og fonde 8 124 220 262 483 717 399 - 2 213 

Den amtskommunale sektor 73 506 1 716 4 662 7 577 9 010 120 304 20 143 868 

Den kommunale sektor 715 3 797 16 932 59 465 114 500 122 636 155 070 88 513 561 628 





Tabel 240 Arbejdssteder fordelt efter størrelse, branche og region. 2009 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 120 916 72 354 39 158 26 129 16 259 5 210 3 419 283 445 

Branche 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 850 9 175 2 326 509 143 17 5 33 025 

Industri, råstoffer, forsyning 5 603 4 627 2 995 2 305 1 896 680 590 18 696 

Bygge og anlæg 14 100 7 657 4 041 2 169 1 111 227 98 29 403 

Handel og transport mv. 21 317 23 737 14 374 9 238 4 829 1 068 593 75 156 



Ejendomshandel og udlejning 9 009 4 080 1 134 420 201 47 28 14 919 

Erhvervsservice 21 626 8 545 3 652 2 282 1 287 428 322 38 142 

Off. adm., undervisn., sundhed 12 221 5 520 5 256 5 881 4 869 2 267 1 406 37 420 

Kultur, fritid og anden service 8 443 5 249 3 066 1 863 1 062 220 112 20 015 

Uoplyst aktivitet 352 325 155 61 11 1 - 905 

Region 

Region Hovedstaden 37 202 20 809 10 807 7 325 4 902 1 621 1 354 84 020 

Region Sjælland 19 392 10 344 5 509 3 562 2 116 625 356 41 904 

Region Syddanmark 24 347 15 942 8 890 6 007 3 474 1 179 680 60 519 

Region Midtjylland 27 270 16 671 9 319 6 214 3 982 1 227 724 65 407 

Region Nordjylland 12 685 8 536 4 589 2 994 1 773 548 295 31 420 

Uden for landet 20 52 44 27 12 10 10 175 



Tabel 241 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter branche. 2009 

Antal 

arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 

fuldtidsbeskæftigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 283 445 2 811 148 2 192 847 919 229 

Landbrug, skovbrug, og fiskeri 33 025 71 613 31 159 9 584 

Råstofindvinding 269 4 577 4 644 2 932 

Industri 15 589 307 281 285 005 127 746 

Energiforsyning 1 206 13 165 11 078 5 793 


Bygge og anlæg 29 403 158 170 127 722 52 690 

Handel 49 377 421 338 311 485 119 932 

Transport 12 833 137 500 123 262 51 728 

Hoteller og restauranter 12 946 97 213 47 303 14 137 

Information og kommunikation 10 604 98 737 84 820 46 143 

Finansiering og forsikring 5 160 86 157 80 741 47 702 

Ejendomshandel og udlejning 14 919 46 974 27 627 11 479 

Videnservice 25 091 140 418 111 574 57 579 

Rejsebureauer, rengøring og anden 

operationel service 13 051 140 338 97 983 36 539 

Offentlig administration, forsvar og politi 1 801 160 505 141 848 60 019 

Undervisning 7 471 238 750 187 480 79 826 

Sundhed og socialvæsen 28 148 533 000 427 882 158 750 

Kultur og fritid 5 447 57 464 31 960 12 081 

Andre serviceydelser mv. 14 568 81 581 46 488 19 236 

Uoplyst aktivitet 905 3 359 2 353 951 





Tabel 242 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter sektor. 2009 

Antal arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal job 

ultimo 

november 

Antal 

fuldtidsbeskæftigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 283 445 2 811 148 2 192 847 919 229 

Privat sektor 260 315 1 794 763 1 345 358 584 361 

Offentlig sektor i alt 23 130 1 016 385 847 489 334 868 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 1 522 75 111 70 820 31 323 

Offentlig forvaltning og service i alt 21 608 941 274 776 669 303 545 

Den statslige sektor 5 165 233 565 186 228 80 348 

De sociale kasser og fonde 129 2 213 2 045 1 009 

Den regionale sektor 1 361 143 868 130 200 55 648 

Den kommunale sektor 14 953 561 628 458 196 166 540 



Tabel 243 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

mio. kr. i løbende priser 

FoU-udgifter i alt 36 451 37 958 40 424 40 433 48 787 52 611 54 049 

Den offentlige sektor 11 663 12 050 13 366 12 788 14 707 15 897 17 196 

Den private sektor 24 788 25 908 27 058 27 645 34 080 36 714 36 853 

FoU-udgifter i alt i procent af BNP 2,49 2,46 2,48 2,39 2,78 3,15 3,08 

Den offentlige sektor 0,80 0,78 0,82 0,75 0,84 0,95 0,98 

Den private sektor 1,69 1,68 1,66 1,63 1,94 2,20 2,10 

pct. 

Kilde: 2004-2006 - Dansk Center for Forskningsanalyse 


www.dst.dk/fui 

Tabel 244 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

mio. kr. i 2010-priser 

FoU-udgifter i alt 42 838 43 361 45 218 44 220 51 190 54 641 54 049 

Den offentlige sektor 13 707 13 765 14 951 13 986 15 432 16 510 17 196 

Den private sektor 29 132 29 596 30 267 30 234 35 759 38 131 36 853 

Kilde: 2004-2006 - Dansk Center for Forskningsanalyse 


www.dst.dk/fui 




1 

Landbruget i Danmark 

EU's landbrugspolitik og statistikken 

Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, 

der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik 

har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og 

beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til landbrugsstatistikken. 

Faldende andel af samfundsøkonomien 

Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre 

sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske 

betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både 

omfang og værdi. 

Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den samlede danske 

eksport med svinekød som det vigtigste produkt. 

Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter 

Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et 

fald i antallet af bedrifter år for år. I 2010 var der ca. 42.100 bedrifter over 5 ha i 

Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en 

bedrift er nu 63 hektar, langt over gennemsnittet i EU. 

Figur 1 

Bedrifter fordelt efter arealstørrelse 

90 

Tusinde bedrifter 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

75,0 ha + 

30,0-74,9 ha 

0 - 30,0 ha 

0 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07 

Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på 

under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 55 pct., hvor 

denne andel for 20 år siden var 59 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og 

74,9 ha udgør 19,3 pct. mod 32 pct. i 1990. Endelig udgør de største bedrifter på 

mindst 75,0 ha 25 pct. af alle bedrifter mod kun 9 pct. i 1990. 



Landbrugets arealanvendelse 

Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, 

der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles 

naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion 

af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som 

animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 56 pct. af det samlede 

areal. 

Figur 2 

Landbrugets arealanvendelse 

Pct. 

100 

Andet 

Bælgsæd og rodfrugter 

80 

60 

Græs og grønfoder 

40 

20 

Korn 

0 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

www.statistikbanken.dk/afg og afg07 

Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen 

andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens 

græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, 

herunder brak. 

Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn, 

mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr. 

Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsvarende 

stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er blevet erstattet 

af majs til ensilage. 

Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige 

grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. 

Vegetabilsk produktion 

Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. 

Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære 

kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, 

mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næstvigtigste aktivitet. 

Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer, 

enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til foder 

til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre 

non-food afgrøder. 



Figur 3 

Høstudbytter 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

Mia. foderenheder 

I alt 

Korn 

8 

99 01 03 05 07 09 11* 

* Foreløbige tal 

www.statistikbanken.dk/hst6 

Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, 

bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, 

sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden 

de anvendes som levnedsmidler. 

Den vegetabilske produktion udgør et naturligt grundlag for den animalske produktion 

i landbruget, idet den er den primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. 

Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes en 

lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder. I 

figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabilske 

produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter. 

Husdyrbrug og animalsk produktion 

Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de 

to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige landbrug 

med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. 

Over 50 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens under 3 pct. af bedrifterne 

har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968. 

Figur 4 

Specialiseringsgrad 

100 

Pct. 

80 

Uden kvæg og svin 

60 

Med svin, uden kvæg 

40 

20 

Med kvæg, uden svin 

Både kvæg og svin 

0 

1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/komb og komb07 

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende 

Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder 

dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. 

stk. i 1980 til nu 12 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i samme 

periode steget fra knap 150 til omkring 2.600. 



Figur 5 

Produktion og eksport 

af svinekød 

2 200 

2 000 

1 800 

1 600 

1 400 

Mio. kg 

Produktion 

Eksport 

1 200 

97 99 01 03 05 07 09 11 

www.statistikbanken.dk/ani5 og 

kn8y 

Samtidig med denne stigning er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold 

medfører tilsammen, at svinekødsproduktionen er den økonomisk mest betydende 

landbrugsproduktion. I figur 5 vises foruden den samlede produktion af svinekød 

også den eksporterede mængde, som har gjort Danmark til en af verdens største 

eksportører af svinekød. 

Mælkeproduktionen 

Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. 

Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en 

EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. 

I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, 

men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme 

produktion på 4,7 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion 

været økologisk og udgør 9 pct. af den samlede indvejede mælk på 

mejerierne. 

Figur 6 

Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko 

9 500 

9 000 

Kg mælk 

Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen 

8 500 

8 000 

7 500 

Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik 

7 000 

6 500 

1994- 

1995 

1995- 1996- 1997- 1998- 1999- 2000- 2001- 2002- 2003- 2004- 2005- 2006- 2007- 2008- 2009- 2010- 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. 

Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 91 pct. af den samlede 

malkekobestand. 

Tabel 261 



Økonomien i landbrugssektoren 

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet 

for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af 

landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. 

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i 

producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen 

på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som 

landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren 

betaler. 

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de seneste 

ti år. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på svinekød, som er landbrugets 

vigtigste produkt og eksportvare. Det forbedrede resultat i 2010 er dog også 

stærkt påvirket af en prisstigning på mælk. 

Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's 

landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte 

areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er 

nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. 

Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til 20 

pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU. 

Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget 

til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. 

Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia. kr. gik ca. 2 

pct. til Danmark. 

Figur 7 

Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst 

28 

Mia. kr. 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008* 2009* 

www.statistikbanken.dk/lbfi1 

Bruttoværditilvækst 

i producentpriser 

Bruttofaktorindkomst 


i basispriser 



Investeringer, gæld og renter 

Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2010 på 7,4 mia. kr. og dermed 1,0 mia. kr. 

mindre end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner og 

inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev opgjort 

til 8,8 mia. kr. 

Der var således i 2010 – ligesom sidste år - en negativ nettoinvestering i landbrugserhvervet. 

Den generelt positive nettoinvestering har sammenhæng med 

strukturudviklingen. 

Landbrugets gæld er opgjort til 355 mia. kr. ultimo 2010 og har gennem flere år 

været stigende. Renteudgifterne beløb sig i 2010 til 11,1 mia. kr., et fald i forhold 

til det foregående år, mens der set over en længere årrække er tale om et høje renteudgifter. 

6 pct. af alle bedrifter økologiske 

Det økologiske landbrug i Danmark udgør en øget andel sammenlignet med for ti 

år siden, men har i en periode vist en mindre tilbagegang. De økologiske bedrifter 

udgjorde godt 6 pct. af alle bedrifter i 2010, mens det fuldt ud omlagte økologiske 

areal udgjorde ca. 6 pct. af det samlede landbrugsareal. I 2000, udgjorde de økologiske 

bedrifter ca. 6 pct. af alle bedrifter, og det økologiske areal godt 3 pct. af 

det samlede landbrugsareal. 

2 

Skovbrug 

Skovtællinger 

Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige 

mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. 

Den første skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der 

udarbejdet i alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med 

hensyn til areal, træarts- og aldersklassefordeling mv. 

Figur 8 

Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 

300 

Tusinde ha 

Løvtræ 

300 

Tusinde ha 

Nåletræ 

250 

250 

200 

200 

150 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2010 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2010 

www.statistikbanken.dk/skov1 



Skovloven 

I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles 

landsdækkende statistik på skovområdet. I 2000 gennemførte Danmarks Statistik 

en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev der 

indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder 

for den seneste tiårsperiode. 

For 2006 og 2010 har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort skovarealet 

på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort antal prøveflader. 

Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de tidligere skovtællinger 

gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde skal tolkes med 

varsomhed. 

Figur 9 

Hugsten 

3 500 

3 000 

2 500 

2 000 

1 500 

1 000 

Tusinde m³ 

Nåletræ 

500 

Løvtræ 

0 

94 98 02 06 10 


I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til 

2010. I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal – først og fremmest 

gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. 

For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven 

fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en 

periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år). 

Skovens produktion 

Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem 

en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Over halvdelen 

af den samlede hugst i 2010 var til energiformål. 

Stormfaldene i 1999 og senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets vedkommende. 

Der har i mange år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de nyeste 

tal indikerer en lille stigning. 

3 

Fiskeri 

EU's fælles fiskeripolitik 

EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består 

bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer 

gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. 

Fiskerflåden 

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som 

fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse 

fra Fiskeridirektoratet til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. 

I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks 

meters længde eller derover. 



Figur 10 

Den danske fiskerflåde 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Antal 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Brutto tonnage (BT) 

105.000 

100.000 

95.000 

90.000 

85.000 

80.000 

75.000 

70.000 

65.000 

60.000 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Tabel 270 

Saltvandsfiskeriet 

Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været 

faldende i perioden 2000-2011. Fra 1,4 mio. tons i 2000 til 800.000 tons i 2011. 

Værdien af fangsten i 2011 er med 2,9 mia. kr. ca. 7 pct. lavere end i 2000, målt i 

årets priser. 

Figur 11 

Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi 

1.600 

Tusinde tons 

3.600 

Mio. kr. 

1.400 

3.400 

3.200 

1.200 

3.000 

1.000 

2.800 

800 

2.600 

2.400 

600 

2.200 

400 

2.000 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 

Tabel 271 

Statistik udarbejdes i Fiskeridirektoratet 

Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og 

markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Fiskeridirektoratet. 



Tabel 245 Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. 2010 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 ha + I alt 

antal bedrifter 

Hele landet 11 110 7 785 4 304 4 896 5 925 8 079 42 099 

Region Hovedstaden 776 536 229 233 249 267 2 290 

Region Sjælland 1 922 1 231 717 896 1 031 1 317 7 114 

Region Syddanmark 2 918 2 024 1 094 1 287 1 823 2 588 11 734 

Region Midtjylland 3 277 2 414 1 417 1 579 1 772 2 382 12 841 

Region Nordjylland 2 217 1 580 847 901 1 050 1 525 8 120 

København og Nordsjælland 675 451 189 175 165 154 1 809 

Landsdel Bornholm 101 85 40 58 84 113 481 

Landsdel Fyn 1 092 600 308 354 522 642 3 518 

Landsdel Sydjylland 1 826 1 424 786 933 1 301 1 946 8 216 

Landsdel Østjylland 1 644 1 240 699 779 718 989 6 069 

Landsdel Vestjylland 1 633 1 174 718 800 1 054 1 393 6 772 

Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en 

landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke 

nødvendigvis overens med enkelttallene. 


www.statistikbanken.dk/bdf07 

Tabel 246 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel. 2010 

Agerbrug Gartneri Permanente 

beplantninger 

Kvæg 

mv. 

Svin 

og 

fjerkræ 

Blandet 

planteavl 

Blandet 

husdyrhold 

og 

pelsdyr 

Planteavl 

og 

husdyrhold 

Alle 

brugstyper 


Hele landet 18 443 917 348 12 126 3 613 693 1 734 4 225 42 099 

Region Hovedstaden 1 056 82 23 763 85 46 23 212 2 290 





København og Nordsjælland 838 76 22 658 13 34 11 157 1 809 

Landsdel Bornholm 218 6 1 105 72 12 12 55 481 

Landsdel Fyn 1 593 276 129 684 347 107 77 305 3 518 

Landsdel Sydjylland 2 973 92 22 3 133 769 91 364 772 8 216 

Landsdel Østjylland 2 957 132 40 1 448 563 108 128 693 6 069 

Landsdel Vestjylland 2 586 81 14 2 233 679 73 431 675 6 772 



Tabel 247 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2010 

Arealstørrelse 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 

I alt 


Bedrifter uden forpagtning 9 659 5 519 2 547 2 353 1 599 722 22 399 

Bedrifter med forpagtning 1 451 2 266 1 757 2 543 4 326 7 357 19 700 

Forpagtet areal 5 376 14 334 16 555 33 979 99 042 656 661 825 947 

Gns. forpagtet areal pr. bedrift 3,7 6,3 9,4 13,4 22,9 89,3 41,9 

ha 





Tabel 248 

Kapitelstakster for byg og hvede 

Byg 

Hvede 

2010 2011 2010 2011 

kr. pr. 100 kg 

Gennemsnit for hele landet 111,99 148,31 116,47 128,95 

Kapitelstakstområder: 

Sjælland med omliggende øer 106,80 150,19 115,15 124,23 

Lolland-Falster med omliggende øer 108,55 154,00 107,84 125,18 

Bornholm 105,60 133,79 105,44 123,35 

Fyn med omliggende øer 111,34 147,56 118,15 130,19 

Sønderjylland 111,03 145,68 116,48 131,30 

Østjylland 114,62 147,40 118,63 129,89 

Vestjylland 117,41 150,51 119,63 131,92 

Nordjylland 111,05 144,82 116,89 131,90 

Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset 

byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af 

december det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord. 


www.statistikbanken.dk/kapit1 

Tabel 249 

Husdyr og produktion på økologiske bedrifter 

2009 2010 

Økologiske husdyr 1 713 603 1 533 612 

Kvæg 159 351 164 523 

Svin 179 903 180 787 

Fjerkræ 1 357 374 1 174 770 

Andre dyr 16 975 13 532 

Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 432 399 

antal 

mio. kg 

Mælkeproduktion 431 443 

Andel af samlet produktion 9 9 

Økologiske bedrifter med ægproduktion 166 146 

pct. 

antal 

mio. kg 

Ægproduktion 8,2 7,8 

Andel af samlet produktion 16 15 

pct. 


www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8 



Tabel 250 

Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse 

2009 2010 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. 

I alt 2 689 6,5 2 671 6,3 

Under 10,0 ha 740 7,8 724 7,9 

10,0-19,9 ha 448 5,9 445 5,7 

20,0-29,9 ha 245 5,4 247 5,7 

30,0-49,9 ha 300 6,0 311 6,4 

50,0-99,9 ha 335 5,6 318 5,4 

100,0 ha + 558 6,9 557 6,9 

Uoplyst areal 63 . . . 69 . . . 

Kilde: NaturErhvervstyrelsen 



Tabel 251 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2010 

Økologiske 

bedrifter 

Alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 

Alle bedrifter 

Økologisk 

areal i pct. af 

samlet areal 

ha 

Samlet dyrket areal 

148 145 2 646 401 100,0 100,0 5,6 

Korn 39 254 1 469 168 26,5 55,5 2,7 

Bælgsæd 2 364 10 349 1,6 0,4 22,8 

Rodfrugter 1 375 81 331 0,9 3,1 1,7 

Industrifrø 662 165 721 0,4 6,3 0,4 

Frø til udsæd 2 930 66 655 2,0 2,5 4,4 

Græs og grønfoder 96 392 762 217 65,1 28,8 12,6 

Gartneri 2 198 20 130 1,5 0,8 10,9 

Braklægning 677 9 874 0,5 0,4 6,9 

Andre afgrøder 2 293 60 956 1,5 2,3 3,8 

pct. 

Kilde: NaturErhvervstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1 



Tabel 252 

Detailomsætning af økologiske fødevarer 

2009 2010 

tusinde kr. 

Omsætning i alt 4 892 755 5 097 526 

Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 716 401 749 056 

Heraf: Rugbrød 73 376 63 783 

Mel 106 719 106 658 

Gryn, cornflakes, müesli o.l. 192 448 180 081 

Kød, pålæg, indmad 342 467 329 550 

Heraf: Okse- og kalvekød 122 301 127 095 

Svinekød 47 477 38 961 

Pålæg af kød og fjerkræ 119 211 101 911 

Fisk og skaldyr 3 820 6 358 

Mælk, ost, æg 1 771 316 1 754 195 

Heraf: Letmælk 179 231 157 849 

Minimælk 368 988 380 985 

Skummetmælk 266 608 271 746 

Ost 209 425 185 770 

Æg 291 596 303 796 

Fedtstoffer, madolier 246 866 247 068 

Heraf: Smør, blandingsprodukter 178 550 192 968 

Frugt 376 556 418 877 

Heraf: Citrusfrugter, friske 83 188 76 265 

Bananer, friske 63 715 78 775 

Æbler, friske 36 805 53 164 

Tørret frugt, frugtpålæg 77 380 87 639 

Grøntsager 679 504 775 342 

Heraf: Tomater, friske 68 528 80 266 

Gulerødder, friske 138 526 161 706 

Kartofler, friske 70 525 74 706 

Løg, friske 38 060 36 946 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 195 743 216 423 

Heraf: Sukker 35 787 33 049 

Sirup, honning, kagepynt 18 926 33 971 

Syltetøj, marmelade o.l. 52 297 48 524 

Krydderier, suppeterninger o.l. 171 850 202 723 

Heraf: Krydderier 34 114 33 403 

Babymad (konserves) 44 810 49 653 

Kaffe, te, kakao o.l. 145 855 169 085 

Juice, frugtsaft o.l. 169 465 154 785 

Vin, cider, øl o.l. 72 909 74 063 


www.statistikbanken.dk/oeko3 

Tabel 253 

Pelsdyrbedrifter på landbrugsbedrifter 

2007 2008 2009 

Pelsdyrbedrifter 1 846 1 703 1 555 

Pelsdyrbedrifter kombineret med landbrug 1 232 1 119 1 032 

Pct. af pelsdyrbedrifter på landbrug 66,7 65,7 66,4 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening 

www.statistikbanken.dk/pels3 



Tabel 254 

Det dyrkede areals anvendelse 

2008 2009 2010 

Samlet dyrket areal 2 667 895 2 623 975 2 646 400 

Korn 1 505 210 1 460 859 1 469 168 

Bælgsæd 4 910 6 332 10 349 

Rodfrugter 83 768 80 998 81 331 

Industrifrø 173 580 161 779 165 721 

Frø til udsæd 82 058 90 112 66 655 

Græs og grønfoder i omdriften 515 306 535 607 562 358 

Gartneriprodukter 22 154 21 114 20 130 

Græs uden for omdriften 260 624 197 228 209 732 

Øvrige arealer 20 285 69 946 60 956 

Braklagt areal med tilskud 1 70 662 5 699 9 874 

Samlet dyrket areal 100,0 100,0 100,0 

Korn 56,4 55,7 55,5 

Bælgsæd 0,2 0,2 0,4 

Rodfrugter 3,1 3,1 3,1 

Industrifrø 6,5 6,2 6,3 

Frø til udsæd 3,1 3,4 2,5 

Græs og grønfoder i omdriften 19,3 20,4 21,2 

Gartneriprodukter 0,8 0,8 0,8 

Øvrige arealer 9,8 7,5 7,9 

Græs uden for omdriften 0,8 2,7 2,3 

Braklagt areal med tilskud 1 2,6 0,2 0,4 

1 Braklagt areal med tilskud er også inkluderet under græsarealerne. Nye tal forventes offentliggjort maj 2012 

ha 

pct. 

www.statistikbanken.dk/afg07 

Tabel 255 

Landbrugets råvareanvendelse 

2008/2009 2009/2010 2010/2011 

mio. foderenhed 

Foderforbrug i alt 

14 488 15 534 15 404 

Kraftfoder 

Korn i alt (inkl. klid mv.) 6 215 6 921 6 992 

Oliekager, -mel og -skrå 2 341 2 402 2 689 

Andre vegetabilske foderstoffer 492 334 282 

Fiskemel, -ensilage og -affald 433 375 365 

Mælk og mælkeprodukter 99 94 41 

Grovfoder 4 908 5 408 5 035 

Rodfrugter (rod) 338 338 322 

Græs og grønfoder 4 327 4 839 4 510 

Halm 243 231 203 

Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer 

tusinde tons 

Kvælstof 200 190 197 

Fosfor 7 11 11 

Kalium 26 42 45 

Forsyning med bekæmpelsesmidler 

I alt (i virksomme stoffer) 4 116 2 798 3 891 

Mod ukrudt 2 927 2 012 3 172 

Mod svampe 864 484 491 

Mod insekter 38 40 33 

Vækstregulerende midler 287 262 195 

tons 


www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2 



Tabel 256 

Høstudbytte 

2010 2011* 2010 2011* 2010 2011* 

tusinde tons foderenhed hkg pr. ha 

Samlet høstudbytte • • 16 095 . . . • • 

Korn (kerne) i alt 8 748 8 818 8 679 8 745 59 59 

Vinterhvede 4 996 4 769 5 116 4 884 67 66 

Vårhvede 64 72 65 73 46 43 

Rug 255 294 255 294 49 51 

Triticale 177 137 177 137 49 51 

Vinterbyg 784 724 749 691 54 56 

Vårbyg 2 198 2 540 2 099 2 426 51 54 

Havre og blandsæd 274 227 218 181 48 49 

Raps i alt 580 508 988 865 35 34 

Vinterraps 577 504 982 859 35 34 

Vårraps 3 4 5 6 23 21 

Bælgsæd 34 25 37 27 32 32 

Halm i alt, der er bjærget 3 307 . . . 617 . . . 33 . . . 

Heraf kornhalm, der er bjærget 3 207 . . . 592 . . . 33 . . . 

Rodfrugter i alt 3 990 . . . 878 . . . 488 . . . 

Læggekartofler under kontrol 143 . . . 27 . . . 273 . . . 

Kartofler til melproduktion 691 . . . 188 . . . 413 . . . 

Spisekartofler 524 . . . 103 . . . 318 . . . 

Sukkerroer til fabrik 2 356 . . . 510 . . . 601 . . . 

Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 276 . . . 50 . . . 666 . . . 

Græs og grønfoder i alt 25 177 . . . 4 896 . . . • • 

Lucerne 315 . . . 42 . . . 479 . . . 

Majs til ensilering 5 923 . . . 1 569 . . . 341 . . . 

Korn til ensilering 1 093 . . . 305 . . . 171 . . . 

Græs og kløver i omdriften 14 150 . . . 2 404 . . . 425 . . . 

Græs uden for omdriften 3 180 . . . 507 . . . 146 . . . 

Efterslæt efter korn og helsæd 515 . . . 69 . . . 44 . . . 


www.statistikbanken.dk/hst6 

Tabel 257 

Anvendelse af korn 

2008 2009 2010 

tusinde tons 

Høstudbytte efter svind 8 801 9 813 8 418 

Import 1 690 819 722 

Primo lager 5 009 6 603 7 753 

Til rådighed 15 500 17 235 16 893 

Eksport 1 248 1 895 2 425 

Udsæd 285 283 281 

Industriforbrug 813 787 707 

Ultimo lager 6 603 7 753 6 569 

Anvendt til foder 6 551 6 517 6 910 


www.statistikbanken.dk/korn 



Tabel 258 

Landbrugets husdyrhold 

Juni 

1970 

Juni 

1980 

Juni 

1990 

Maj 

2000 

Maj 

2010 

Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 59 735 

Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 571 050 

Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 669 289 

Heraf malkekøer . . . 1 039 623 753 114 635 519 568 202 

Heraf ammekøer . . . 64 845 86 874 124 791 

101 087 

Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 13 173 060 

Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 116 756 

Slagtesvin . . . 2 449 211 2 425 004 3 363 118 

3 509 186 

Får i alt 69 610 55 748 158 563 145 492 

159 626 

Høns i alt 17 847 000 14 243 000 15 498 332 20 981 657 18 731 331 

Heraf høner 6 330 000 4 563 000 4 326 935 3 680 647 3 899 700 

Heraf slagtekyllinger 7 809 000 7 533 000 9 802 327 16 046 632 12 836 010 

Kalkuner 504 000 382 000 212 975 545 751 

Ænder 638 000 802 000 494 711 296 039 

200 682 

223 663 

Gæs 180 000 82 000 42 800 6 826 6 965 

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året, tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i 

foråret eller sommeren. 


www.statistikbanken.dk/hdyr07 

Tabel 259 Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Maj 2010 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Hele 

landet 

Heste 8 065 9 855 13 748 16 045 12 022 59 735 

Kvæg i alt 29 922 79 791 596 977 494 454 369 906 1 571 050 

Heraf køer 12 707 32 281 262 653 204 234 157 414 669 289 

Heraf malkekøer 9 335 21 046 235 598 170 152 132 071 568 202 

Heraf ammekøer 

3 372 11 235 27 055 34 082 25 343 101 087 

Svin i alt 300 377 1 375 267 3 951 109 4 638 322 2 907 985 13 173 060 

Heraf søer 23 582 118 769 337 175 393 645 243 585 1 116 756 

Heraf slagtesvin 

87 179 372 633 1 052 207 1 233 724 763 443 3 509 186 

Får i alt 

16 345 31 372 54 918 37 559 19 432 159 626 

Høns i alt 273 111 986 031 7 730 144 4 553 902 4 540 773 18 083 961 

Heraf høner 104 660 641 106 1 700 406 1 010 012 443 516 3 899 700 

Heraf slagtekyllinger 162 259 5 555 5 690 427 3 258 206 3 719 563 12 836 010 

Kalkuner 

Ænder 

85 29 28 412 46 031 126 125 200 682 

588 2 344 74 511 145 896 324 223 663 

Gæs 301 2 440 2 672 1 440 112 6 965 

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen 15. maj 2009. Nye tal forventes offentliggjort maj 2012 

www.statistikbanken.dk/hdyr07 



Tabel 260 

Pelsdyrhold 

Antal farme 1 

2008 2009 2010 

Mink 1 636 1 489 1 433 

Ræve 24 12 . . . 

Chinchilla 60 63 59 

Antal pelsdyr 

Mink 2 806 827 2 719 600 2 657 00 

Ræve 3 156 1 420 1 409 

Chinchilla 12 696 14 229 14 903 

Produktion af skind 

stk. 

tusinde skind 

Mink 14 000 14 000 14 000 

Ræve . . . . . . . . . 


Gennemsnitspris 

kr. pr. skind 

Mink 195 328 392 

Ræve . . . . . . . . . 


Værdi af skind 

mio. kr. 

Salgsværdi i alt 2 731 4 596 5 506 

Mink 2 723 4 585 5 495 

Ræve . . . . . . . . . 


Værdi af besætningsforskydningerne -15 -6 47 

1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for 

hver af disse arter. 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening 


www.statistikbanken.dk/pels1 og pels2 



Tabel 261 

Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter 

Produktion 

Eksport 

Naturmælk 

2010 2011 2010 2011 

tusinde tons 

Mælk 4 909 4 880 . . . . . . 

Mælkeydelse pr. malkeko 8 555 8 463 • • 

Gennemsnitlig fedtprocent 4,30 4,28 • • 

Gennemsnitlig proteinprocent 3,45 3,46 • • 

Mejeriprodukter 

kg 

pct. 

mio. kg 

Smør 34 37 58 52 

Ost 292 278 . . . . 

Sødmælks- og flødepulver 119 114 104 100 

Skummetmælkspulver 28 36 17 21 

Æg 1 (inkl. rugeæg) 76 79 41 38 

Kød 2 (inkl. spiselige biprodukter) 

Okse- og kalvekød 142 145 118 119 

Svinekød 1 974 2 008 1 931 2 018 

Fjerkrækød 219 215 153 142 

Hestekød 1 1 0 0 

Fåre- og lammekød 2 2 2 1 

Kød i alt 2 338 2 371 2 204 2 280 

Heraf: Spiselige biprodukter 85 86 83 89 

Vildtkød 3 3 0 0 

Spiseligt okse- og svinefedt 82 84 35 36 

Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen 

produktion til konsum og til salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget 

til foder. 

1 Producentforbrug og direkte salg til forbrugere af æg, er fra 2009 nedsat fra 16,0 mio. kg årligt til 

8,0 mio. kg. 2 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning. 


www.statistikbanken.dk/08 og 13 



Tabel 262 

Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen 

Vægte 

(2005- 

værdier) 

Mængdeindeks 

Prisindeks 

2009 2010 2009 2010 

pct. 2005=100 

Salgsprodukter i alt 100,0 103,9 104,2 101,6 111,9 

Vegetabilske produkter i alt 32,7 110,5 105,1 106,2 115,2 

Korn i alt 12,5 103,9 100,6 112,5 134,2 

Heraf: Hvede 6,4 116,7 106,6 112,5 138,4 

Byg 5,3 85,0 88,1 111,7 129,4 

Industriafgrøder 2,7 126,0 115,5 103,8 116,5 

Foderafgrøder og halm 7,3 127,2 125,1 97,1 91,2 

Grøntsager og prydplanter 7,1 99,6 96,8 107,0 110,8 

Heraf: Potteplanter 4,2 87,1 87,4 100,7 106,2 

Kartofler 1,6 107,2 92,0 100,9 100,2 

Frugt og bær 0,3 161,6 102,6 96,3 112,5 

Frø til udsæd 1,1 95,1 72,2 105,6 105,6 

Animalske produkter i alt 67,3 100,7 103,8 99,3 110,2 

Kød og levende dyr i alt 40,3 97,0 101,1 100,1 107,0 

Heraf: Kvæg 4,2 91,9 94,7 97,6 105,0 

Svin 33,2 98,1 101,9 99,6 105,2 

Fjerkræ 2,5 93,1 105,1 110,6 133,3 

Produkter fra husdyr i alt 27,0 106,2 107,8 98,2 115,1 

Heraf: Naturmælk 18,5 106,3 108,4 94,3 111,0 

Pelsskind 7,4 108,5 108,5 105,3 125,4 

Forbrug i produktionen i alt 100,0 102,6 102,0 119,1 121,3 

Udsæd 4,2 103,8 102,9 120,8 116,8 

Energi 6,8 98,1 95,5 107,9 120,9 

Gødningsstoffer 3,7 85,5 87,0 179,8 126,1 

Bekæmpelsesmidler 3,2 103,3 103,8 111,6 101,3 

Dyrlæge og medicin 2,6 119,5 121,4 107,5 108,9 

Foderstoffer i alt 42,7 97,2 97,8 120,4 125,4 

Enkeltfoderstoffer 23,7 105,4 106,8 114,5 125,8 

Blandingsfoderstoffer 19,0 87,0 86,5 127,8 125,0 

Reparation og vedligeholdelse 8,6 103,7 103,6 111,0 113,1 

Landbrugsmæssige tjenester 7,3 97,8 98,5 122,2 129,7 

Indirekte bankomkostninger 3,0 148,6 164,9 110,1 110,0 

Direkte bank- og kreditomkostninger 4,7 129,1 122,5 104,5 111,2 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 13,2 105,3 98,3 117,7 122,2 


www.statistikbanken.dk/lbfpris 



Tabel 263 Landbrugets regnskabsresultater. 2010 

Heltid Deltid Alle bedrifter 

Konventionelt 

landbrug 

Økologisk 

landbrug 

Gartneri 

Konventionelt 

landbrug 

Økologisk 

landbrug 

Gartneri 


Antal bedrifter 11 772 640 899 18 932 831 412 33 486 

Stikprøve 1.258 183 232 340 84 34 2 131 

1.000 kr. pr. bedrift 

Bruttoudbytte i alt 4 878 4 032 5 583 343 246 232 2 145 

Planteproduktion, landbrug 1 400 1 180 215 215 139 42 646 

Planteproduktion, gartneri 10 20 4 965 0 0 153 139 

Kvæg 1 051 2 149 0 28 32 2 427 

Svin 1 655 383 2 14 5 - 597 

Fjerkræ 135 170 10 2 15 2 53 

Pelsdyr 396 - - 19 - - 150 

Andre husdyr 4 4 1 17 9 2 12 

Produkttilknyttede tilskud 20 11 1 3 3 0 9 

Andre indtægter 208 115 389 45 43 31 113 

Driftsomkostninger 4 113 3 586 5 020 389 348 278 1 881 

Udsæd 95 98 758 13 16 24 64 

Energi 184 142 606 18 17 15 94 

Gødning, indkøbt 97 10 79 24 3 9 50 

Kemikalier 96 - 73 14 - 12 44 

Foderstoffer 1 697 1 491 9 55 62 7 658 

Dyrlæge og medicin 96 61 0 3 3 1 36 

Vedligeholdelse 267 263 229 45 35 31 132 

Maskinstation 180 297 55 27 37 14 87 

Forsikringer 65 56 77 18 17 12 37 

Varer og tjenester i øvrigt 374 325 1 121 78 70 79 214 

Afskrivninger 510 462 394 75 70 50 244 

Lønnet arbejdskraft 388 332 1 574 6 4 18 188 

Grønne afgifter 19 14 30 2 2 1 9 

Ejendomsskat 47 35 14 12 12 5 25 

Driftsresultat før renter 765 446 563 -46 -102 -46 264 

Finansieringsomkostninger 1 051 1 039 429 116 125 51 470 

Nettorenteudgifter 1 006 1 016 401 114 124 49 452 

Øvrige finansieringsomkostninger 44 23 28 2 1 2 18 

Generelle driftstilskud 412 615 108 81 108 22 208 

Driftsresultat 126 22 243 -80 -119 -75 2 

1. kvartil -1 207 -1 088 -590 -323 -353 -296 -664 

4. kvartil 1 438 1 022 1 274 134 50 116 746 

Investeringer 1 019 1 094 592 165 218 140 495 

Balance, ultimo 

Aktiver 44 219 41 623 16 579 10 414 10 161 5 833 22 997 

Gæld 21 868 19 648 7 397 3 347 3 623 2 263 10 272 

Forpagtningsværdi 7 734 10 364 2 122 661 1 071 165 3 376 

Egenkapital 14 617 11 612 7 060 6 406 5 466 3 406 9 349 

Nøgletal 

Brugerfamiliens vederlag 423 455 418 140 139 152 253 

Overskudsgrad, pct. 15,5 15,0 4,5 -30,4 -53,9 -75,9 10,2 

Afkastningsgrad, pct. 2,0 1,7 2,0 -1,5 -1,8 -5,7 1,2 

Soliditetsgrad, pct. 40,1 37,2 48,8 65,7 60,1 60,1 47,7 

Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra bedrifter med mindst 10 ha eller en tilsvarende 

produktion. 




Tabel 264 

Landbrugets bruttofaktorindkomst 

2008 2009 2010* 

A. Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) 66 533 62 289 69 709 

B. Landbrugets salgsprodukter i alt 65 106 59 227 64 985 

Vegetabilske salgsprodukter i alt 25 088 21 871 23 050 

Korn i alt 10 956 7 967 9 269 

Heraf: Hvede 5 983 4 621 5 188 

Byg 4 228 2 733 3 281 

Industriafgrøder 2 419 2 124 2 346 

Foderafgrøder og halm 4 607 4 923 4 531 

Grøntsager og prydplanter i alt 5 031 5 045 5 142 

Heraf: Potteplanter 2 234 2 019 2 136 

Kartofler 1 092 867 827 

Frugt og bær 289 293 218 

Frø til udsæd 693 652 718 

Animalske salgsprodukter i alt 40 018 37 356 41 934 

Kød og levende dyr i alt 23 512 21 903 23 585 

Heraf: Kvæg 2 433 2 169 2 400 

Svin 19 195 18 086 19 382 

Fjerkræ 1 674 1 480 1 633 

Produkter fra husdyr i alt 16 505 15 453 18 349 

Heraf: Naturmælk 12 954 10 189 12 172 

Pelsskind 2 731 4 596 5 492 

C. Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt 2 341 2 510 2 678 

D. Værdi af sekundære aktiviteter 868 934 932 

E. Forskydninger hos producenter i alt -1 782 -382 1 114 

Lagerforskydninger for korn -1 488 -741 1 308 

Besætningsforskydninger -295 359 -194 

F. Forbrug i produktionen i alt 54 971 50 515 50 535 

Udsæd 2 283 2 200 2 049 

Energi 3 532 3 059 3 321 

Gødningsstoffer 2 729 2 293 1 675 

Bekæmpelsesmidler 1 748 1 652 1 507 

Dyrlæge og medicin 1 191 1 398 1 440 

Foderstoffer i alt 24 469 20 607 20 878 

Enkeltfoderstoffer 13 300 11 724 12 224 

Blandingsfoderstoffer 11 169 8 883 8 654 

Reparation og vedligeholdelse 4 116 4 193 4 259 

Landbrugsmæssige tjenester 3 725 3 676 3 932 

Indirekte bankomkostninger 1 662 2 052 2 276 

Direkte bank- og kreditomkostninger 2 747 2 626 2 650 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 6 769 6 759 6 548 

G. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) 11 561 11 774 19 174 

H. Produkttilknyttede driftstilskud 263 262 321 

I. Produkttilknyttede skatter og afgifter - 40 64 

J. Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) 11 824 11 995 19 432 

K. Generelle driftstilskud 7 742 7 508 7 317 

L. Generelle skatter og afgifter 1 081 1 132 1 208 

M. Bruttofaktorindkomst (J+K-L) 18 484 18 371 25 541 

mio. kr. 

Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, 

pelsdyravl, jagt og biavl. 


www.statistikbanken.dk/lbfi1 



Tabel 265 

Landbrugets bruttoinvesteringer 

Bruttoinvesteringer i årets priser 

2008 2009 2010* 

mio. kr. 

Bruttoinvesteringer i alt 15 720 8 350 7 395 

Driftsbygninger mv. 7 435 4 023 3 199 

Maskiner og inventar 7 927 4 152 4 055 

Plantager og grundforbedring 358 174 142 

Bruttoinvesteringer i 2005-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 21 086 11 155 9 392 

Driftsbygninger mv. 6 773 3 676 2 905 

Maskiner og inventar 7 239 3 662 3 468 


Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2005 = 100 

Bruttoinvesteringer i alt 145 77 68 

Driftsbygninger mv. 157 85 68 

Maskiner og inventar 133 70 68 


Bruttoinvesteringer i 2005-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 194 103 87 

Driftsbygninger mv. 143 78 61 

Maskiner og inventar 121 61 58 



www.statistikbanken.dk/jb1 

Tabel 266 

Landbrugets renteudgifter og gæld 

2008 2009 2010 

mio. kr. 

Renteudgifter i alt 16 805 15 918 11 129 

Realkreditlån 11 587 11 000 6 750 

Pengeinstitut 4 222 3 816 3 532 

Andet 996 1 102 847 

Gæld i alt 325 776 343 892 355 109 

Realkreditinstitut 229 612 253 645 261 324 

Pengeinstitut 70 170 67 340 69 646 

Anden gæld 25 994 22 907 24 139 


www.statistikbanken.dk/jb3 



Tabel 267 

Skov- og plantageareal 

Hele landet Øerne Jylland 

2000 2006 2010 2000 2006 2010 2000 2006 2010 

tusinde ha 

Skovareal i alt 486 534 586 149 153 167 337 382 419 

Hjælpearealer 13 8 7 4 2 2 9 6 5 

Skovbevokset areal i alt 473 527 578 145 151 165 328 376 413 

Midlertidig ubevokset 5 11 13 1 3 3 4 8 9 

Løvtræ i alt 174 230 264 90 102 112 85 128 152 

Bøg 80 72 76 44 38 40 36 34 36 

Eg 43 47 57 19 17 20 24 30 37 

Ask 13 20 20 8 11 11 5 8 8 

Ær (Ahorn) 9 18 21 6 10 12 3 7 9 

Andre løvtræarter 30 74 90 13 26 29 17 48 62 

Nåletræ i alt 294 281 288 54 45 46 240 236 242 

Rødgran 132 102 93 27 23 21 105 79 72 

Sitkagran mv. 34 34 34 4 3 3 30 31 31 

Nobilis 12 10 13 3 2 2 9 8 11 

Nordmandsgran 28 21 27 10 6 8 18 15 20 

Andre ædelgranarter 15 14 16 2 2 2 14 12 14 

Andre nåletræarter 72 100 104 9 9 10 63 91 94 

Ukendt 1 . . . 5 14 . . . 1 4 . . . 4 10 

Anm.: På grund af ændret skovdefinition og ny målemetode er arealerne i 2006 og 2010 ikke direkte 

sammenlignelige med arealerne i 2000 

1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart. 

Nye tal forventes offentliggjort 2015 


Tabel 268 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2010 

Privatejede og 

selskaber 

Fonde mv. Statsskov Andre 

statsligt 

ejede skove 

Øvrige 

offentligt 

ejede 

skove 

Ukendt 

I alt 

pct. 

Skovareal i alt 68,4 3,8 18,2 0,9 4,1 4,6 100,0 

Hjælpearealer 23,7 2,7 11,3 - 1,8 60,5 100,0 

Skovbevokset areal i alt 68,9 3,8 18,3 0,9 4,1 3,9 100,0 

Midlertidig ubevokset 54,0 3,8 12,4 0,9 - 28,9 100,0 

Løvtræ i alt 74,0 4,7 14,0 1,1 5,2 1,1 100,0 

Bøg 67,3 6,4 20,2 0,7 4,4 1,0 100,0 

Eg 71,2 4,2 15,4 1,7 6,1 1,3 100,0 

Ask 79,7 5,8 7,2 0,9 4,8 1,6 100,0 

Ær (Ahorn) 76,4 5,6 10,4 0,7 6,2 0,7 100,0 

Andre løvtræarter 79,5 3,0 10,2 1,1 5,2 0,9 100,0 

Nåletræ i alt 67,6 3,1 23,4 0,8 3,4 1,7 100,0 

Rødgran 69,9 4,1 21,3 0,9 2,8 1,0 100,0 

Sitkagran 61,5 4,2 28,9 1,0 1,7 2,7 100,0 

Nobilis 86,6 3,5 6,8 - 0,8 2,3 100,0 

Nordmannsgran 91,3 2,2 4,8 - 0,5 1,2 100,0 

Andre ædelgranarter 62,2 3,1 25,9 0,8 5,8 2,2 100,0 

Andre nåletræarter 59,8 2,1 30,0 1,0 5,2 1,9 100,0 

Ukendt 1 14,7 1,5 1,1 - 0,8 82,0 100,0 

Anm.: Baseret på oplysninger fra Københavns Universitet, Skov og Landskab, som siden 2002 har stået 

for skovtællinger. 

1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen 

træart. 

Nye tal forventes offentliggjort 2015 



Tabel 269 Hugst i skove og plantager. 2010 

Øerne Jylland I alt 0-99,9 ha 100-999,9 ha 1.000 ha + 

tusinde m 3 

Løv- og nåletræ i alt 855,4 1 800,0 2 655,4 781,4 862,5 1 011,6 

Gavntræ 479,2 814,0 1 293,3 310,0 455,5 527,7 

Brænde 199,4 178,9 378,2 126,0 129,6 122,6 

Energitræ 176,8 807,1 983,9 345,3 277,3 361,2 

Løvtræ i alt 373,7 251,2 625,0 201,8 192,9 230,3 

Gavntræ i alt 111,7 49,3 161,0 43,3 47,9 69,7 

Finér- og savværkskævler 74,0 33,0 107,0 34,8 35,8 36,3 

Industrikævler 31,7 15,3 47,0 6,8 9,9 30,4 

Andet gavntræ 6,0 1,0 7,0 1,8 2,2 3,1 

Brænde 191,7 111,2 303,0 74,4 116,5 112,0 

Energitræ 70,3 90,7 161,0 84,1 28,4 48,5 

Bøg i alt 155,8 93,5 249,3 58,5 82,3 108,5 

Gavntræ i alt 55,6 29,1 84,8 22,7 22,4 39,6 



Andet gavntræ 1,0 0,3 1,4 0,3 1,0 0,0 

Brænde 100,2 64,4 164,5 35,8 59,9 68,9 

Eg i alt 30,8 20,6 51,3 14,0 13,8 23,5 

Gavntræ i alt 16,7 7,0 23,7 4,7 6,6 12,4 



Andet gavntræ 1,4 0,6 2,0 0,5 0,5 1,0 

Brænde 14,1 13,6 27,6 9,3 7,2 11,1 

Andet løvtræ i alt 116,9 46,4 163,3 45,2 68,3 49,8 

Gavntræ i alt 39,4 13,2 52,5 15,9 18,8 17,8 



Andet gavntræ 3,6 0,0 3,7 0,9 0,8 2,0 

Brænde 77,5 33,3 110,8 29,3 49,5 32,0 

Nåletræ i alt 481,7 1 548,8 2 030,4 579,6 669,6 781,3 

Gavntræ i alt 367,5 764,7 1 132,3 266,7 407,6 458,0 

Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 34,3 131,8 166,2 63,8 50,0 52,3 

Korttømmer 173,2 321,5 494,7 86,1 176,0 232,6 

Industritræ 152,8 283,9 436,7 105,1 175,7 155,9 

Andet gavntræ 7,2 27,6 34,8 11,6 5,9 17,3 

Brænde 7,6 67,6 75,3 51,6 13,1 10,5 

Energitræ 106,5 716,4 822,9 261,3 248,9 312,7 



Tabel 270 

Fiskerfartøjer 

Bruttotonnage-grupper 2010 2011 

31. december Antal BT Antal BT 

I alt 1 743 65 262 1 710 63 763 

0 -4,9 BT 812 2 283 805 2 240 

5 -9,9 BT 317 2 176 310 2 128 

10 -14,9 BT 125 1 516 123 1 495 

15 -19,9 BT 83 1 449 79 1 376 

20 -49,9 BT 192 5 983 188 5 872 

50 -99,9 BT 97 6 581 89 6 036 

100 -249,9 BT 65 10 389 65 10 400 

250 -499,9 BT 32 11 727 29 10 410 

500 BT + 20 23 160 22 23 808 

Anm.: Erhvervsfiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. For fartøjer, hvor 

bruttotonnagemålet (BT) er uoplyst, anvendes bruttoregistertonnage. 

Kilde: Fiskeridirektoratet 


www.fd.dk 



Tabel 271 

Saltvandsfiskeriet 

2010 2011* 

Mængde Værdi Mængde Værdi 

tons tusinde tons tusinde 

Danske fiskeres samlede udbytte 798 882 2 898 641 680 233 3 102 386 

Heraf landet i Danmark i alt 677 593 2 338 983 580 722 2 503 001 

Heraf i: 

Esbjerg 1 182 20 604 1 052 13 722 

Frederikshavn 47 2 478 50 2 962 

Hirtshals 47 335 372 232 38 948 479 678 

Hvide Sande 49 882 169 340 52 742 192 563 

Skagen 149 886 372 723 137 773 433 661 

Thyborøn 257 285 516 766 199 448 463 496 

Hanstholm 114 351 416 779 92 803 428 534 

Fordeling efter fangststed 

Nordsøen 1 558 213 1 519 872 485 823 1 636 621 

Skagerrak 33 840 390 363 23 392 426 605 

Kattegat 13 813 155 660 11 975 143 408 

Øresund 4 455 26 938 3 303 28 528 

Bælthavet og vestlige Østersø 12 276 72 266 12 921 83 843 

Østlige Østersø 52 385 160 212 41 406 171 517 

Limfjorden 1 765 8 820 1 255 7 745 

Ringkøbing og Nissum fjorde 845 4 853 649 4 733 

Fordeling efter fangstart 

Konsumfisk i alt 136 786 1 503 883 133 525 1 767 000 

Sild, brisling og makrel 65 881 310 793 61 481 449 948 

Torskefisk 35 146 438 467 34 139 461 622 

Fladfisk 23 903 325 214 26 595 384 720 

Ål 412 21 499 355 24 469 

Andre fiskearter 3 061 80 145 2 841 79 896 

Hummer og rejer 8 383 327 765 8 114 366 345 

Industri- og foderfisk 2 540 806 835 101 447 197 736 000 

Danske fiskeres landinger 

i udenlandske havne i alt 121 289 559 658 99 511 599 385 

Heraf i: 

Sverige 6 985 52 058 5 127 46 815 

Norge 50 474 151 557 19 016 147 864 

Tyskland 22 179 55 751 30 272 113 383 

Storbritannien 18 695 127 820 12 188 90 069 

Holland 976 31 280 878 28 783 

Belgien . . . . . . . . . . . . 

Island, Færøerne og Grønland 12 319 94 577 22 784 111 787 

Udenlandske fiskeres landinger 

i danske havne i alt 370 644 1 046 904 305 108 1 099 727 

Heraf i: 

Esbjerg 540 7 105 714 8 172 

Thyborøn 20 012 100 240 35 796 129 112 

Hanstholm 59 471 312 163 47 973 285 455 

Hirtshals 9 313 58 792 12 142 123 513 

Skagen 221 822 459 018 154 462 437 902 

Bornholm 29 235 36 075 26 490 43 253 

Anm.: Vægt og værdi fra fiskeriet efter østers, muslinger og søstjerner er ikke medregnet i tabellen. 

Alle mængder angivet som hel fisk. 

1 Inkl. udbyttet i Den Engelske Kanal samt i fjernere farvande. 2 Fisk, som landes med henblik på 

fremstilling af fiskemel og fiskeolie. 

Kilde: Fiskeridirektoratet 


www.fd.dk 


Industri 

Industri 

1 

Industriens betydning for den danske økonomi 

Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende 

Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale 

tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien 

de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion 

eller bruttoværditilvækst. 

Industrien udgør 11 pct. af samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst 

Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 

23 pct. i 1971 til 11 pct. i 2011. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i 

samme periode, men knap så markant fra 19 pct. til 11 pct. Endelig er også andelen 

af produktionen faldet fra 29 pct. i 1971 til 18 pct. i 2011. 

Figur 1 

Industriens andele af de samlede erhverv 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

Pct. 

Samlet antal beskæftigede 

10 

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet. 

www.statistikbanken.dk/nat18n 


Produktion 

2 

Industriens konjunkturudvikling 

Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne 

Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste 

priser og korrigeres for normale sæsonudsving. Belyst ved industriens produktionsindeks 

har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2001 til 

2011. 

I perioden 2001-2004 var industriproduktionen nogenlunde stabil på grund af den 

internationale afmatning efter kollapset af IT-boblen i 2000. Derefter fulgte en 

periode frem til 2007 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktionen. 


Industri 

Finanskrisen betød fald i industriproduktionen 

I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen 

på mere end 20 pct. frem til udgangen af 2009. 

I løbet af 2010 har industriproduktionen rettet sig noget, fulgt af en stabilisering i 

2011 på et niveau, som ligger ca. 10 pct. lavere end i 2001. 

Figur 2 

Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 

110 

Indeks, 2005=100 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/prod01 

3 

Industriens eksport 

Industriens eksportandel er stor 

Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2011 udgjorde 

eksportomsætningen 62 pct. af den samlede industriomsætning. 

Figur 3 Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2011 

Industri i alt 

Møbel- og anden industri mv. 

Transportmiddelindustri 

Maskinindustri 

Fremst. af elektrisk udstyr 

Elektronikindustri 

Metalindustri 

Plast-, glas- og betonindustri 

Medicinalindustri 

Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 

Træ- og papirindustri, trykkerier 

Tekstil- og læderindustri 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 

0 20 40 60 80 100 

Pct. 


Industri 

Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel 

findes i træ- og papirindustri, trykkerier med 26 pct. Den højeste eksportandel 

har medicinalindustri med 92 pct. Herefter følger elektronikindustrien 

og maskinindustrien med hhv. 85 og 83 pct. 

4 

Industriens omsætning fordelt efter hovedbranche 

Industriens brancheprofil i 2011 

Siden 2000 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder 

med mindst ti beskæftigede steget fra 476 mia. kr. til 670 mia. kr. i 2011, inkl. 

råstofindvinding. 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 24 pct. af industriens samlede omsætning 

i 2011 og stod dermed for den største del af industriens omsætning. Herefter 

fulgte maskinindustri med 16 pct., kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 

11 pct. og råstofindvinding med 9 pct. af den samlede omsætning. 

Figur 4 

Industriens omsætning fordelt efter branche 

Møbel- og anden industri mv. 2011 

Transportmiddelindustri 

Maskinindustri 

2000 

Fremst. af elektrisk udstyr 

Elektronikindustri 

Metalindustri 

Plast-, glas- og betonindustri 

Medicinalindustri 

Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 

Træ- og papirindustri, trykkerier 

Tekstil- og læderindustri 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 


0 5 10 15 20 25 

Pct. 

www.statistikbanken.dk/oms2 

Vindmølleproduktionen har stigende betydning 

Sammenlignet med 2000 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende 

hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget markant 

i relativ betydning. Den ene er maskinindustrien, hvor især vindmølleindustrien 

har bidraget til den store vækst. Den anden er råstofindvinding, her hænger 

stigningen dog især sammen med, at statistikkens dækningsgrad er forbedret i 

perioden. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri 

og tekstil- og læderindustri. 


Industri 

5 

Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper 

Koncentration på industrivirksomheder 

Industriens tre største virksomheder bidrog med 11,2 pct. til industriens samlede 

omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 30,8 pct. Koncentrationsgraden, 

dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset 

antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. 

En af de brancher, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virksomheder, 

er medicinalindustrien, hvor de tre største virksomheder i 2011 bidrog med 

86,1 pct. af den samlede omsætning. Indvinding af olie og gas, mejerier og legetøj og 

anden fremstillingsvirksomhed er andre store brancher med høje koncentrationsgrader. 

Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration hos store virksomheder, 

er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, hvor de ti største virksomheder 

stod for 23,6 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomheder stod 

for 21,2 pct. af den samlede omsætning i 2011. 

Industriproduktionen fordelt på varer 

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper. 

De ti mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2011 fremgår af 

figur 5. Mineralsk brændsel mv. udgjorde knap 16 pct. af industriens omsætning, 

mens kedler, maskiner og mekaniske apparater udgjorde godt 10 pct. 

Figur 5 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2011 

Mineralsk brændsel mv. 

Kedler, maskiner og mekaniske apparater 

Elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. 

Farmaceutiske produkter 

Kød 

Varer af jern og stål 

Instrumenter (præcisions-, optiske, medicinske mv.) 

Mælk og andre mejeriprodukter 

Plastvarer 

Legetøj, spil og sportsartikler 

0 5 10 

Pct 

Tabel 271 

10.000 forskellige varegrupper 

Salget af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, 

hvoraf der i alt eksisterer knap 10.000. En oversigt over dansk industris 25 mest 

solgte varegrupper kan ses i tabelafsnittet. I denne opgørelse indtager jordolie 

førstepladsen, fulgt af vindmøller. Andre varegrupper der rangerer højt på listen er 

lægemidler, gasolier, naturgas, foderstoffer, jern- og stålkonstruktioner og svinekød. 


Industri 

Tabel 272 Industriens omsætning. 2011 

Branche 

Totalomsætning 

mio. kr. 

Omsætningsandele 

De tre 

største 

pct. 

De ti 

største 

Råstofindvinding og industri 669 877 11,2 30,8 

Råstofindvinding 62 559 82,5 95,5 

Indvinding af olie og gas 56 970 90,6 100,0 

Indvinding af grus og sten 2 284 48,9 86,3 

Service til råstofindvinding 3 306 72,2 99,6 

Industri 607 317 12,3 29,4 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 158 331 39,5 53,2 

Slagterier 43 240 65,0 87,8 

Fiskeindustri 12 385 31,8 59,8 

Mejerier 30 347 90,4 97,0 

Bagerier, brødfabrikker, mv. 9 272 30,0 73,4 

Anden fødevareindustri 49 483 40,6 57,4 

Drikkevareindustri 12 138 76,2 97,1 

Tobaksindustri 1 466 90,1 100,0 

Tekstil- og læderindustri 8 464 23,8 48,1 

Tekstilindustri 5 189 32,8 56,8 

Beklædningsindustri 2 524 42,6 71,8 

Læder- og fodtøjsindustri 750 98,3 100,0 

Træ- og papirindustri, trykkerier 28 170 10,2 28,5 

Træindustri 10 496 24,7 50,3 

Papirindustri 8 673 32,5 67,6 

Trykkerier 9 001 19,8 41,6 

Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 73 816 65,4 84,2 

Medicinalindustri 39 665 86,1 97,6 

Plast-, glas- og betonindustri 39 714 13,4 28,9 

Plast- og gummiindustri 21 363 23,6 43,4 

Glasindustri og keramisk industri 2 389 48,0 77,8 

Betonindustri og teglværker 15 962 21,5 47,0 

Metalindustri 46 147 11,1 25,2 

Fremstilling af metal 9 257 44,2 82,2 

Metalvareindustri 36 889 12,3 21,2 

Elektronikindustri 27 554 28,0 54,9 

Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 8 795 45,7 65,8 

Fremst. af andet elektronisk udstyr 18 759 35,5 68,1 

Fremst. af elektrisk udstyr 17 477 29,5 53,2 

Fremst. af elektriske motorer mv. 8 544 52,7 73,4 

Fremst. af ledninger og kabler 4 464 62,5 92,2 

Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 4 470 33,8 69,3 

Maskinindustri 109 389 33,8 53,2 

Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 69 305 53,4 83,7 

Fremst. af andre maskiner 40 084 10,8 23,6 

Transportmiddelindustri 14 696 31,0 59,3 

Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 8 091 26,5 61,8 

Fremst. af skibe og andre transportmidler 6 605 67,2 89,7 

Møbel- og anden industri mv. 43 893 43,9 58,4 

Møbelindustri 13 100 36,5 52,2 

Fremstilling af medicinske instrumenter 6 679 65,6 79,7 

Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 17 256 90,9 96,0 

Reparation og installation af maskiner og udstyr 6 857 20,9 42,4 


www.statistikbanken.dk/oms2 


Industri 

Tabel 273 

Produktionsindeks for industrien 

2010 2011 

2005 = 100 

Råstofindvinding og industri 86,5 88,5 

Råstofindvinding 71,6 65,3 

Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 90,6 94,9 

Industri 90,1 94,3 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 94,0 92,1 

Slagterier 93,0 98,8 

Fiskeindustri 105,1 99,9 

Mejerier 91,1 92,1 

Bagerier, brødfabrikker mv. 96,8 102,9 

Anden fødevareindustri 101,1 93,9 

Drikkevareindustri 84,0 84,8 

Tobaksindustri 77,5 29,8 

Tekstil- og læderindustri 70,4 72,3 

Træ- og papirindustri, trykkerier 67,5 65,4 

Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 100,1 101,4 

Medicinalindustri 93,2 103,7 

Plast-, glas- og betonindustri 73,7 76,8 

Plast- og gummiindustri 74,6 72,7 

Glasindustri og keramisk industri 85,2 80,3 

Betonindustri og teglværker 70,6 81,7 

Metalindustri 79,7 84,3 

Elektronikindustri 105,0 117,1 

Fremst. af elektrisk udstyr 85,9 88,4 

Maskinindustri 104,5 118,5 

Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 128,9 139,6 

Fremst. af andre maskiner 84,4 101,2 

Transportmiddelindustri 54,0 51,0 

Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 58,5 62,3 

Fremst. af skibe og andre transportmidler 46,5 32,0 

Møbel og anden industri mv. 104,2 103,5 

Energiforsyning 98,8 94,0 

Råstofindvinding, industri og energiforsyning 87,3 88,9 

Investeringsgodeindustri 102,7 110,9 

Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 104,1 112,8 

Mellemproduktindustri 82,1 85,4 

Fremstilling af varige forbrugsgoder 66,1 61,7 

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 91,9 95,3 

Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 78,3 71,8 


www.statistikbanken.dk/prod01 


Industri 

Tabel 274 

De mest solgte dansk fremstillede varer 

2010 2011 

Produktion i alt 529 326 576 490 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undtagen i form af kondensater af naturgas 38 587 47 075 

Generatorer, elektriske, vinddrevne 22 030 25 780 

Gasolier, undtagen til behandling eller omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% 15 132 19 103 

Lægemidler af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i doseret stand 11 858 12 747 

Naturgas, i gasformig stand 10 622 9 895 

Lægemidler med insulin, uden antibiotika, doseret stand 9 680 8 985 

Foderstoffer, undtagen til hunde og katte, i.a.n. 8 860 8 732 

Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 5 270 8 003 

Lægemidler med hormoner eller steroider, uden antibiotika, doseret stand 3 843 6 998 

Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 6 023 6 361 

Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undtagen forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 5 846 6 161 

Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 6 297 6 086 

Varer af jern og stål, i.a.n. 5 799 5 773 

Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 3 072 5 281 

Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glukose eller stivelse, i.a.n. 4 807 5 243 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr. l, oktantal under 95 2 810 4 946 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr. l, oktantal 95-98 4 974 4 617 

Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret 3 845 4 191 

Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 3 716 4 077 

Jetpetroleum af middelsvær olie 2 371 3 850 

Høreapparater, undtagen dele og tilbehør 3 744 3 746 

Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 3 199 3 703 

Varer af plast, i.a.n. 3 271 3 510 

Kanyler, katedre, nåle o.l., undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 212 3 375 

Jern- og stålkonstruktioner, hovedsagelig af plader, i.a.n. 3 269 3 227 

Anm.: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 

mio. kr. 

www.statistikbanken.dk/varer1 


Industri 


Byggeri og boligforhold 


1 

Danskernes boligforhold 

Flest enfamiliehuse 

1. januar 2011 var der 2.745.458 boliger i Danmark, hvoraf 2.474.988 er beboede. 

44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende 

boliger findes i andre typer af bygninger. 

Lidt over halvdelen af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 46 pct. er 

udlejningsboliger. Resten er uoplyst. 

Færre unge bor i en ejerbolig 

Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 60 pct. af alle 

personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden 1981. 

Andelen af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 46 pct. i samme 

periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 

47 pct. til 57 pct. 

Figur 1 

Andelen af personer på 20 år og derover, der bor i en ejerbolig 

Pct. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

1981 

2011 

0 

20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + 

Mere plads til den enkelte 

Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 51,8 m² i 2011. Der er 

dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og 

lejeboliger. I 2011 drejede det sig om hhv. 55,2 og 46,7 m². 

Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet 

mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse 

er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennemsnitlige 

boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,1 m². 



2 

Opvarmning i boliger 

De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme 

Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget 

fra 34 til 62 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 

53 til 13 pct. 

Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980’erne, findes nu i ca. 16 pct. 

af boligerne. 

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i såvel enfamiliehuse som 

etageboliger, hvor den opvarmer hhv. 39 og 88 pct. af de beboede boliger. 

Figur 2 

Boliger fordelt efter varmeinstallation 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Pct. 

Naturgas 

Oliefyr 

Fjernvarme 

0 

1981 1985 1990 2000 2011 

Anm.: 1. januar. 

www.statistikbanken.dk/bol1 og bol11 

Andet og uoplyst 

El 

3 

Boligbestanden 

Ni ud af ti boliger opført efter 1900 

Ni ud af ti af Danmarks 2,7 millioner boliger er opført efter 1900. 6 pct. af enfamiliehusene, 

16 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 6 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse 

er opført efter år 2000. 



Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2010 

18 

Pct. 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

Før 1900 1900- 

1909 

1910- 

1919 

1920- 

1929 

1930- 

1939 

1940- 

1949 

1950- 

1959 

1960- 

1969 

1970- 

1979 

1980- 

1989 

1990- 

1999 

2000- 

2010 

www.statistikbanken.dk/bol33 

4 

Byggevirksomhed 

Boligbyggeriet toppede i 1970’erne 

Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne og 

1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger kulminerede 

i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 55.000 fuldførte boliger. 

Den økonomiske vækst i midten af 2000’erne betød også en markant stigning i 

antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med 31.000 fuldførte 

boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen. Krisen fra 

2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der både i 2010 og 

2011 ligger på lidt over 11.000 fuldførte boliger, hvilket er mere end to tredjedele 

lavere end i 2006 og er samtidig et historisk lavt niveau, idet det nu ligger på højde 

med det fuldførte boligbyggeri før 1960. 

Figur 4 

Fuldførte boliger 

60 

Tusinde 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33 



Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 

Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når byggeriet 

opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre 

om året til beboelse end til erhvervsformål. 

Men siden 1980 er billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere 

kvadratmetre hvert år til erhvervsformål end til beboelse. Dog har stigningen i 

boligbyggeriet siden 2003 betydet, at antallet af kvadratmetre til beboelse kraftigt 

har nærmet sig omfanget af fuldført samlet etageareal til erhvervsbygninger – og 

oversteg erhvervsbyggeriet i 2007. Den kraftige opbremsning i såvel boligbyggeriet 

som erhvervsbyggeriet siden 2008 har resulteret i fald på henholdsvis 53 og 62 

pct., dog stadig med flest kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. Det fuldførte etageareal 

til beboelsesbygninger ser i 2011 ud til at opleve en slags stabilisering sammenlignet 

med 2010. 

Figur 5 

Fuldført byggeri, samlet etageareal 

14 

Samlet etageareal i mio. kvadratmeter 

12 

10 

I alt 

8 

6 

Erhverv 

4 

2 

Beboelse 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 


5 

Bygningsbestanden 

Samlet etageareal steget med 20 pct. siden 1990 

1. januar 2011 udgjorde det samlede etageareal 717,6 mio. m² – heraf findes 50 

pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i bygninger 

til kultur- og fritidsformål. 

Samlet antal bygninger steget med 6 pct. siden 1990 

Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1990 steget 11 pct. Antallet 

af sommerhuse er steget 13 pct., og række-, kæde- og dobbelthuse er steget 34 

pct. 



6 

Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien 


Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) 

har været markant faldende siden starten af 1970’ere. Siden 

starten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst ligget 

ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til lidt under 5 pct. 

Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen 

af 1960’erne udgjort en stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i 

landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede 

beskæftigelse, er andelen i 2010 faldet til 5,8 pct. 

7 

Byggebeskæftigelsens fordeling på aktivitet 

Stort fald i den samlede byggebeskæftigelse fra 2008 til 2009 

Fra 2004 til 2007 har der været en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 

2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen 

således fra 174.000 beskæftigede til 151.000 - et fald på 23.000 ansatte svarende 

til et fald på 13 pct. på kun et år. 

Fra 2009 til 2010 er faldet i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren 

blevet mindre. Fra 151.000 til 140.000 beskæftigede i 2010, som er et fald på 

11.000 beskæftigede svarende til et fald på 7 pct. 

Fra 2010 til 2011 er der kommet lidt mere gang i beskæftigelsen – her har der 

nemlig været en lille stigning fra 140.000 i 2010 til 146.000 beskæftigede i 2011, 

svarende til en stigning på 4 pct. 

Fordeling af beskæftigelsen 

I 2011 var 31.000 beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 21 pct. af 

den samlede byggebeskæftigelse; 54.000 var beskæftiget med reparationsarbejde, 

svarende til 37 pct.; og 23.000 eller 16 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. 

Derudover var knap 4.000 beskæftiget med andet arbejde, såsom transport, lagerarbejde, 

salg af varer mv. i 2011, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, 

mens i alt 23.000 udførte kontorarbejde, svarende til 16 pct. 



Figur 6 

Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 

200 


180 

Ikke på arbejde (sygdom mv.) 

Kontor arbejde 

Andet arbejde 

Anlægsarbejde 

Reparation og ombygning 

Nybyggeri og tilbygning 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. 

www.statistikbanken.dk/byg 

8 

Byggeomkostningerne 

De samlede byggeomkostninger er steget 

I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsindekset 

for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye indeks 

også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. 

De samlede byggeomkostninger er fra 1987 til 2011 steget med 110 pct., dvs. 

mere end en fordobling. Materialeomkostningerne er i den samme periode steget 

med 102,3 pct. og arbejdsomkostningerne med 132,8 pct. Efter et lille fald i det 

samlede byggeomkostningsindeks fra 2008 til 2009, steg dette igen i 2011 med 4,8 

pct. i forhold til 2009. 

Figur 7 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

140 

Indeks, 1. kvt. 2003 = 100 

Materialer 

Arbejdsløn 

120 

100 

I alt 

80 

60 

40 

20 

0 

1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

Anm.: Tallene fra 1987 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og 

frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger. 

www.statistikbanken.dk/byg5 



Tabel 275 Bygningsbestand. 2011 

1. januar 

Antal 

bygninger 

Fjernvarme 

Bygningens varmeform 

Centralvarme 

Anden 

opvarmning 2 

Ingen el. 

uoplyst 

varmeinstallation 

Bygningernes 

bebyggede 

areal 3 

Bygningernes 

samlede 

areal 4 

tusinde m 2 

Bygningsbestanden i alt 1 2 529 579 291 605 222 999 45 244 151 628 505 608 717 592 

Bygningernes hovedsagelige anvendelse 

Bygninger til beboelse i alt 1 540 279 198 782 137 205 20 141 337 215 747 361 564 

Parcelhuse og stuehuse 1 204 491 78 863 113 049 16 225 140 156 072 213 152 

Række-, kæde- og dobbelthuse 234 653 25 515 10 682 2 624 28 29 170 38 996 

Etageboligbebyggelse 89 480 89 276 11 333 1 074 64 26 164 101 809 

Andre bygninger til beboelse 11 655 5 127 2 141 218 81 4 340 7 607 

Bygninger til erhverv i alt 674 653 59 804 71 676 7 319 148 781 241 147 288 171 

Avls- og driftsbygninger 463 338 1 184 13 144 1 000 121 991 129 504 137 541 

Fabrikker, værksteder o.l. 68 481 11 613 31 520 2 651 9 875 49 104 55 794 

Bygninger til administration 

(herunder off.adm.), handel, lib. erhverv 75 671 39 548 21 660 2 226 8 005 45 299 71 612 

Andre bygninger til erhverv 67 163 7 459 5 353 1 441 8 031 17 23 224 

Øvrige bygninger i alt 307 038 33 020 14 118 17 785 2 510 48 715 67 831 

Bygninger til institution, undervisning, 

kulturelle formål mv. 43 895 28 324 10 674 1 095 923 24 559 41 095 

Sommerhuse 219 245 177 875 15 139 244 15 874 16 702 

Andre bygninger til fritidsformål 43 898 4 519 2 569 1 551 1 343 8 282 10 035 

Regioner 

Region Hovedstaden 418 082 90 409 54 492 8 964 8 700 80 156 163 443 

Region Sjælland 454 728 24 424 43 041 12 366 22 766 78 929 103 816 


Region Midtjylland 646 305 74 594 48 594 9155 45 511 136 656 179 521 

Region Nordjylland 367 149 34 648 23 509 5 602 29 159 73 490 93 608 

1 Inkl. bygninger med uoplyst enhedsanvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder 

ovne, elpaneler mm. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder, men ekskl. 

tagetageareal, der ikke kan udnyttes. 


www.statistikbanken.dk/bygb11 



Tabel 276 

Byggevirksomhed 

Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i 

2010 2011 2010 2011 2010 2011 

tusinde m 2 

Byggeri i hele landet, målt i etageareal 6 207 5 489 4 951 3 630 6 085 4 929 

Bygningsart 2 237 1 757 1 863 1 272 1 869 1 790 

Beboelsesbygninger 

Fritliggende enfamiliehuse 1 1 414 1 141 1 214 909 1 321 1 231 

Række-, kæde- og dobbelthuse 295 217 255 132 186 222 

Etageboligbebyggelse 395 279 301 162 262 241 

Øvrige bygninger 132 120 93 69 100 96 

Produktions- og administrationsbygninger mv. 2 637 2 653 1 945 1 497 2 964 2 041 

Landbrug mv. 1 134 1 244 622 601 1 109 875 

Fabrikker, værksteder mv. 309 265 254 176 376 266 

El-, gas-, vand- & varmeværker 50 24 41 26 14 22 

Transport-, kommunikations- og garageanlæg 130 90 145 66 90 72 

Administration, handel, liberale erhverv 870 893 769 572 1 219 699 

Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 41 34 40 17 69 56 

Øvrige bygninger 103 102 74 39 87 50 

Bygninger til kulturelle formål samt 

institutioner 375 309 276 225 268 249 

Heraf: 

Bygninger til undervisning og forskning 217 193 172 115 137 168 

Hospitaler, sygehjem mv. 34 29 28 14 50 7 

Bygninger i øvrigt 957 770 866 635 985 850 

Heraf: Sommerhuse 237 171 208 127 230 198 

Geografisk fordeling 

Hele landet 6 207 5 489 4 951 3 630 6 085 4 929 

Region Hovedstaden 1 044 885 848 539 932 673 

Region Sjælland 685 534 498 344 768 573 

Region Syddanmark 1 612 1 418 1 327 933 1 517 1 257 

Region Midtjylland 1 959 1 805 1 566 1 290 2 044 1 716 

Region Nordjylland 907 846 711 524 825 709 

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


www.statistikbanken.dk/bygv11 



Tabel 277 

Boligbyggeri 

Udstedte 

byggetilladelser 

Påbegyndt i 

Fuldført i 

2010 2011 2010 2011 2010 2011 

antal boliger 

Hele landet i alt 15 624 11 787 12 961 8 194 11 630 11 351 

Heraf: 

Til- og ombygninger 860 311 796 375 359 812 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 1 5 335 4 118 4 657 3 418 4 398 4 481 

Række-, kæde- og dobbelthuse 2 494 2 019 2 161 1 228 1 465 1 930 

Etageboligbebyggelse 4 405 3 404 3 413 2 059 3 384 2 768 

Kollegier 716 180 596 234 248 278 

Døgninstitutioner 1 030 1 081 639 524 855 809 

Øvrige bygninger 1 643 979 1 495 724 1 280 1 077 

Bygherreforhold 

Private bygherrer 13 324 8 824 11 171 6 727 10 094 9 183 

Boligforeninger 1 308 1 419 893 904 589 1 059 

Stat og kommune 975 1 452 880 548 899 953 

Geografisk fordeling 

Hele landet 15 624 11 787 12 961 8 194 11 630 11 351 

Region Hovedstaden 4 284 1 945 3 074 1 324 2 434 2 453 

Region Sjælland 1 397 1 048 1 114 616 1 623 1 083 

Region Syddanmark 3 117 2 744 3 084 1 899 3 037 2 611 


Region Nordjylland 1 879 1 671 1 445 981 1 080 1 254 

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


www.statistikbanken.dk/bygv3 



Tabel 278 

Bygningernes samlede areal 

1986 1990 2000 2011 

I alt 566,4 598,8 648,3 717,6 

Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 361,6 

Heraf: 

Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 186,2 

Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 39,0 

Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 101,8 

Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 288,1 

Heraf: 

Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 137,5 

Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,8 

Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 71,6 

Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 67,8 

Heraf: 

Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 41,1 

Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 16,7 

mio. m 2 

Nye tal offentliggøres juni 2012 

www.statistikbanken.dk/bygb3 og bygb33 

Tabel 279 

Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger - rettelse 

1990 1995 2000 2005 2010 2011 

m 2 pr. bolig 

Helårsbeboelse i alt 1 85 98 120 120 150 148 

Stuehuse 206 196 230 241 266 255 

Parcelhuse 134 145 164 177 204 201 

Række-, kæde- og dobbelthuse 80 84 91 96 116 111 

Etageboligbebyggelse 73 77 99 93 103 96 

Kollegier 37 37 37 47 45 52 

antal boliger 

Fuldført boligbyggeri i alt 27 237 13 503 16 335 27 376 11 630 11 351 

Stuehuse til landbrugsejendomme 245 251 251 317 385 296 

Parcelhuse 3 147 3 106 5 080 7 315 4 013 4 185 

Række-, kæde- og dobbelthuse 12 431 2 444 3 715 6 870 1 465 1 930 

Etageboligbebyggelse 9 417 6 266 4 877 9 508 3 384 2 768 

Kollegier 833 306 391 945 248 278 

Øvrige boliger 1 164 1 130 2 021 2 421 2 135 1 894 

1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. Nye tal offentliggøres februar 2013 




Tabel 280 

Omkostningsindeks for anlæg 

Gns. 2000 Gns. 2010 Gns. 2011 

1995=100 

Veje 121,90 168,55 177,11 

Jordarbejder mv. 120,42 165,03 169,66 

Asfaltarbejder 126,80 175,46 188,77 

Betonkonstruktioner 114,72 161,25 167,90 

Jernkonstruktioner 111,42 162,44 175,02 



Tabel 281 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

Sammenvejningsfaktorer 

Gns. 

2010 

Gns. 

2011 

1. kvt. 2003=100 

Byggeomkostningsindeks for boliger i alt 1 000 121,6 126,0 

Jord- og betonarbejde 164 119,6 123,3 

Betonelementarbejde 89 111,3 120,5 

Murerarbejde 165 124,7 128,3 

Tømrerarbejde 253 122,7 126,7 

Snedkerarbejde 127 116,2 119,6 

Malerarbejde 50 122,2 125,0 

VVS-arbejde 87 131,6 136,0 

El-arbejde 65 124,6 131,5 

Undergrund 98 116,4 120,5 

Råhus 301 120,4 125,6 

Bygningskomplettering 379 122,7 126,1 

VVS-anlæg 100 127,4 131,2 

El- og mekaniske anlæg 55 129,4 137,7 

Bygningsinventar 67 111,7 115,4 





Tabel 282 

Beskæftigede ved bygge og anlæg 

Gns. 

2010 

Gns. 

2011 

Beskæftigede i alt 139 581 145 984 

Byggeentreprenører 22 826 24 840 

Anlægsentreprenører 14 919 16 367 

El-installation mv. 24 390 24 303 

VVS- og blikkenslagerforretninger 15 869 15 880 

Tømre- og bygningsvirksomhed mv. 26 068 28 501 

Maler- og glarmestervirksomhed mv. 10 525 10 819 

Murere 9 369 9 796 

Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed mv. 10 604 10 964 

Offentlige og koncessionerede virksomheder 5 012 4 514 

Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche 

uden for bygge- og anlægssektoren. 


www.statistikbanken.dk/byg 

Tabel 283 

Befolkningens boligsituation 

1. januar 1960 1970 1980 1990 2000 2011 2 

Beboede boliger 1 475 620 1 796 648 2 000 231 2 245 599 2 414 513 2 574 988 

Beboere 4 437 550 4 832 842 4 947 728 5 095 731 5 287 379 5 522 483 

Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,14 

Personer pr. bolig 1 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 38,4 

2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 32,9 

3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,7 

4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,5 

5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 

Boligart 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Husstande i: 

Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 59,2 

Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,2 

Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,6 

Udlejningsforhold 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,6 

Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 45,7 

Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 3,7 

Installationsforhold: 

Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 93,9 

Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 96,5 

1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode i 2011. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

antal 

pct. 

www.statistikbanken.dk/Bol101 og bol103 



Tabel 284 Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2011 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige 

stuehuse kæde- og boliger boliger boliger 

dobbelthus 

Boliger 

i alt 

antal boliger 

Boliger i alt 1 213 194 388 351 1 055 364 37 595 54 824 2 749 328 

Antal værelser 1 : 

1 værelse 1 067 15 142 86 915 25 079 5 310 133 513 

2 værelser 20 771 77 442 364 996 4 466 5 319 472 994 

3 værelser 129 514 110 772 334 752 631 7 582 583 251 

4 værelser 340 513 123 019 149 521 52 7 694 620 799 

5 + værelser 658 595 46 546 42 849 231 10 227 758 448 

Uoplyst 36 11 4 - 5 932 5 983 

Bolig areal: 

1- 49 m 2 1 609 12 485 101 225 26 852 62 408 204 579 

50-99 m 2 135 042 232 140 726 696 3 340 154 271 1 251 489 

100-149 m 2 532 753 117 197 130 566 63 31 622 812 201 

150-199 m 2 345 105 9 293 15 744 66 5 094 375 302 

200 + m 2 135 974 1 808 4 802 138 3 001 145 723 

Uoplyst 13 9 4 - 9 147 9 173 

Opførelsesperiode 

Før 1900 112 623 14 929 94 067 852 6 858 229 329 

1900-1919 113 535 11 262 121 500 664 5 347 252 308 

1920-1939 149 181 9 180 174 730 936 12 285 346 312 

1940-1949 49 361 13 198 74 400 733 8 330 146 022 

1950-1959 97 235 22 904 102 856 1 879 17 810 242 684 

1960-1964 90 968 12 423 56 731 1 500 22 030 183 652 

1965-1969 115 820 17 916 77 381 5 552 33 375 250 044 

1970-1974 136 350 29 860 78 841 8 638 41 375 295 064 

1975-1979 103 767 33 055 33 184 600 31 215 201 821 

1980-1984 38 213 46 603 28 723 701 15 508 129 748 

1985-1989 37 764 54 365 27 147 1 206 14 147 134 629 

1990-1994 10 457 32 578 29 053 2 100 8 811 82 999 

1995-1999 25 946 16 411 19 502 1 394 9 786 73 039 

2000-2004 26 071 27 746 23 780 1 226 12 864 91 687 

2005-2010 42 803 30 419 37 128 2 478 20 811 133 639 

Uoplyst 402 83 14 - 4 991 5 490 

Ejerforhold 

Privatperson inkl. I/S 1 114 398 150 755 267 315 412 244 090 1 776 970 

Alment boligselskab 9 528 138 551 370 815 7 771 2 152 528 817 

Private andelsboligforeninger 8 645 46 226 144 421 402 668 200 362 

Offentlig myndighed 2 276 15 273 25 292 1 194 6 165 50 200 

Andet / Uoplyst 15 649 22 127 171 194 20 680 12 468 242 118 

Udlejningsforhold 1 

Beboet af ejer 1 036 564 128 101 118 780 10 19 863 1 303 318 

Udlejet 101 865 231 642 803 553 26 823 11 917 1 175 800 

Uoplyst 12 067 13 189 56 704 3 626 10 284 95 870 

Installationsforhold 1 

Toilet, centralvarme og bad 1 038 101 344 265 914 935 26 403 16 242 2 339 946 

Toilet, centralvarme uden bad 12 540 2 428 40 949 100 1 177 57 194 

Toilet, bad uden centralvarme 94 164 25 157 8 343 216 15 629 143 509 

Toilet uden centralvarme og bad 2 781 384 1 185 2 866 5 218 

Uden toilet 2 792 638 13 452 3 738 2 187 22 807 

Uoplyst 118 60 173 - 5 963 6 314 

1 Beboede boliger. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

www.statistikbanken.dk/bol101, bol 103 og bol 105 



Tabel 285 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2011 

1. januar 

Boliger 

Husstande 

(beboede 

boliger) 

Personer 

Gns. antal 

personer pr. 

husstand 

antal 

I alt 2 745 458 2 574 988 5 522 483 2,14 

Parcel- og stuehuse 1 207 757 1 150 496 3 016 733 2,62 

Række-, kæde- og dobbelthuse 391 607 372 932 711 655 1,91 

Etageboliger 1 058 340 979 037 1 672 660 1,71 

Kollegieboliger 37 541 30 459 38 671 1,27 

Boliger i døgninstitutioner 6 512 6 512 13 507 2,07 

Fritidshuse 18 366 18 366 31 506 1,72 

Øvrige boliger 25 335 17 186 37 751 2,20 



Tabel 286 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2011 

1. januar 

Fjernvarme 

Olie 

Centralvarme fra eget anlæg med 

Natur 

gas 

Andet 

el. uoplyst 

I alt 

Ovne, 

elovne og 

elpaneler 

Ingen eller 

uoplyst 

varmeinstallation 

I alt 

antal boliger 

Beboede boliger i alt 1 598 861 332 893 399 322 86 649 818 864 149 424 7 839 2 574 988 

Parcel- og stuehuse 448 373 270 786 252 908 79 803 603 497 97 680 946 1 150 496 

Række-, kæde- og dobbelthuse 247 610 18 005 78 905 2 733 99 643 25 223 456 372 932 

Etageboliger 865 144 39 156 62 423 2 176 103 755 9 370 768 979 037 

Kollegieboliger 27 306 351 2 099 377 2 827 318 8 30 459 

Øvrige boliger 10 428 4 595 2 987 1 560 9 142 16 833 5 661 42 064 



Tabel 287 Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2011 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige 

stuehuse kæde- og boliger boliger boliger 

dobbelthuse 

antal boliger 

Boliger 

i alt 

Hele landet 1 207 757 391 607 1 058 340 37 541 50 213 2 745 458 










Tabel 288 Husstande fordelt efter boligens art. 2011 

1. januar 

Boligens art 

Husstande 

Heraf 

(beboede 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige boliger) Beboet Beboet 

stuehuse kæde- og boliger boliger boliger i alt af ejer af lejer 

dobbelthuse 

Husstande i alt 1 150 496 372 932 979 037 30 459 42 064 2 574 988 1 303 318 1 175 800 

Heraf med: 

0 børn 676 580 275 044 793 827 29 851 35 774 1 811 076 803 016 934 602 

1 barn 161 392 45 067 100 346 411 2 783 309 999 175 730 122 809 

2 børn 222 649 41 105 60 704 177 2 485 327 120 235 675 83 469 

3 eller flere børn 89 875 11 716 24 160 20 1 022 126 793 88 897 34 920 

Husstande med enlig 

mand i alt 128 571 66 216 269 348 14 149 11 055 489 339 160 987 300 070 

Heraf med: 

0 børn 116 014 62 433 259 932 14 129 10 778 463 286 148 043 288 053 

1 barn 9 013 2 910 7 524 15 217 19 679 9 404 9 419 

2 børn 2 946 765 1 574 5 52 5 342 2 983 2 154 

3 eller flere børn 598 108 318 - 8 1 032 557 444 

Husstande med enlig 

kvinde i alt 129 010 143 051 364 021 10 501 10 402 656 985 162 063 461 701 

Heraf med: 

0 børn 98 770 112 040 296 671 10 327 9 253 527 061 133 781 368 579 

1 barn 12 901 16 335 40 054 136 595 70 021 13 938 51 456 

2 børn 12 756 11 837 20 687 34 416 45 730 11 364 31 447 

3 eller flere børn 4 583 2 839 6 609 4 138 14 173 2 980 10 219 

Husstande med ægtepar 

i alt 680 456 115 573 151 083 479 12 858 960 449 752 172 194 712 

Heraf med: 

0 børn 353 566 72 289 87 279 278 9 861 523 273 399 736 117 316 

1 barn 94 336 15 633 25 692 114 1 081 136 856 104 940 29 076 

2 børn 164 278 21 097 25 356 79 1 345 212 155 177 720 31 257 


Øvrige husstande med 

par i alt 132 850 33 896 118 292 2 539 3 140 290 717 143 559 133 113 

Heraf med: 

0 børn 60 340 18 585 87 196 2 364 2 050 170 535 69 738 91 159 

1 barn 31 911 8 001 19 693 121 567 60 293 33 697 23 965 

2 børn 30 977 5 838 9 018 47 391 46 271 31 362 13 573 


Andre husstandstyper i alt 79 609 14 196 76 293 2 791 4 609 177 498 84 537 86 204 

Heraf med: 

0 børn 47 890 9 697 62 749 2 753 3 832 126 921 51 718 69 495 

1 barn 13 231 2 188 7 383 25 323 23 150 13 751 8 893 

2 børn 11 692 1 568 4 069 12 281 17 622 12 246 5 038 

3 eller flere børn 6 796 743 2 092 1 173 9 805 6 822 2 778 

Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og 

personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, mens uden boligforhold oplyst betyder, 

at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en 

boligenhed på adressen i BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på 

samme adresse som en af deres forældre. 





Tabel 289 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2011 

Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt 

1. januar 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

antal udlejede boliger (tusinde) 

I alt udlejede boliger 40,8 46,3 87,1 433,4 655,3 1 088,7 474,2 701,6 1 175,8 

Boligens art: 

Enfamilie-, parcelog stuehuse 2,1 10,8 12,9 10,3 78,7 89,0 12,4 89,5 101,9 

Række-, kæde- og dobbelthuse 3,4 10,4 13,9 45,4 172,3 217,8 48,9 182,8 231,6 

Etageboliger 33,2 21,1 54,3 364,7 384,6 749,3 397,8 405,7 803,6 

Kollegiboliger 1,2 2,3 3,5 11,0 12,3 23,3 12,3 14,5 26,8 

Øvrige boliger 0,8 1,7 2,5 2,0 7,4 9,4 2,8 9,1 11,9 

Bolig areal: 

1-49 m 2 8,4 10,5 19,0 44,0 59,3 103,3 52,4 69,8 122,2 

50-99 m 2 27,5 27,5 55,0 315,9 456,7 772,7 343,4 484,3 827,7 

100-149 m 2 4,1 6,2 10,3 61,3 110,1 171,4 65,4 116,3 181,7 

150-199 m 2 0,6 1,4 2,0 8,5 18,1 26,7 9,1 19,5 28,6 

200 m 2 + 0,2 0,6 0,8 3,6 11,0 14,7 3,8 11,6 15,5 

Ejerforhold: 

Privatpersoner inkl. I/S 7,3 23,2 30,6 52,0 143,4 195,4 59,3 166,6 226,0 

Almene boligselskaber 4,0 7,1 11,1 183,9 305,2 489,1 187,9 312,3 500,2 

A/S, APS og andre selskaber 4,6 8,1 12,7 45,3 90,0 135,4 49,9 98,2 148,1 

Private andelsboligforeninger 18,6 3,5 22,2 109,7 62,0 171,7 128,3 65,5 193,8 

Offentlig myndighed 1,9 1,9 3,8 9,8 29,5 39,4 11,7 31,4 43,2 

Andet eller uoplyst 4,4 2,3 6,7 32,6 25,2 57,8 37,0 27,5 64,5 

Opførelsesperiode: 

Opført før år 1900 11,6 8,0 19,6 36,9 41,4 78,2 48,5 49,4 97,8 

1900-1919 10,7 9,4 20,0 42,4 52,1 94,6 53,1 61,5 114,6 

1920-1939 9,0 7,6 16,7 82,8 58,5 141,3 91,8 66,1 158,0 

1940-1949 2,9 3,1 6,0 35,4 36,9 72,3 38,3 40,0 78,3 

1950-1959 1,5 2,4 4,0 52,1 62,1 114,2 53,7 64,5 118,2 

1960-1964 0,4 1,3 1,7 27,1 35,3 62,3 27,5 36,6 64,1 

1965-1969 0,3 1,1 1,4 32,1 49,8 81,9 32,4 50,9 83,3 

1970-1974 0,7 1,1 1,8 35,9 54,0 89,9 36,6 55,1 91,7 

1975-1979 1,1 1,8 2,9 16,1 29,1 45,2 17,2 30,9 48,1 

1980-1984 0,8 3,4 4,2 14,7 41,8 56,5 15,5 45,2 60,7 

1985-1989 1,1 4,5 5,6 13,7 49,6 63,4 14,8 54,2 69,0 

1990-1994 0,4 1,4 1,8 13,7 44,2 57,9 14,1 45,6 59,7 

1995-1999 0,1 0,3 0,4 8,3 25,2 33,5 8,3 25,6 33,9 

2000-2004 0,2 0,3 0,4 6,9 37,8 44,8 7,1 38,1 45,2 

2005-2010 0,2 0,4 0,6 15,2 37,4 52,6 15,4 37,8 53,2 




Serviceerhverv og informationssamfundet 


1 

Serviceerhvervenes struktur 

Serviceerhverv i fortsat vækst 

Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen 

af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller 

og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, 

finansielle tjenester og forretningsservice. Sidstnævnte omfatter it-servicevirksomhed, 

forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner 

og udstyr, vikarbureauer mv. 

Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen på 20 pct. i perioden 1992- 

1999, fulgt af en vækst på 22 pct. fra 1999 til 2008. Til sammenligning er antallet 

af beskæftigede inden for industrien faldet med 3 pct. fra 1992 til 1999 og er derefter 

faldet med 15 pct. frem til 2008. 

Størst omsætning og beskæftigelse inden for handelserhvervene 

Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største 

beskæftigelse fandtes i 2009 inden for forretningsservice, hvor der var 331.000 

fuldtidsansatte, efterfulgt af handelserhvervene med 312.000. 

Handelserhvervene repræsenterede med 56 pct. mere end halvdelen af serviceerhvervenes 

samlede omsætning i 2009, mens forretningsservice og transporterhvervene 

stod for hhv. 20 og 19 pct. Forretningsservice stod med 48 pct. for næsten 

halvdelen af det samlede antal firmaer inden for serviceerhvervene, mens 

handelserhvervene stod for 26 pct. 

Figur 1 Beskæftigelse, omsætning og antal firmaer inden for serviceerhvervene. 2009 

60 

Pct. 

Fuldtidsansatte Omsætning Antal firmaer 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Handel 

Hotel og 

restauration 

Transport 

Forretningsservice 

Renovation, 

forlystelser 



2 

Detailhandel 

Detailomsætningen med nyt fald i 2011 

Udviklingen i den samlede detailhandel stabiliserede sig i løbet af 2009 og 2010 

efter en brat nedtur i 2008. I 2011 fortsatte den jævne udvikling, dog med endnu 

en mindre nedgang i midten af året. Indekset var i december 2011 2 pct. lavere 

end i december 2010 og faldet skete primært i månederne fra april til juli. 

Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, 

beklædning mv. og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fritid). Fødevarer 

og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge omkring 45 pct. af den 

samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de resterende omkring 10 

pct. 

Sammenlignes hele året 2011 med 2010 var der et samlet fald på 1,4 pct. Salget af 

fødevarer og andre dagligvarer faldt 1,5 pct., mens der i varegruppen beklædning 

mv. var et fald på 2,7 pct. Salget af andre forbrugsvarer var i 2011 0,7 pct. lavere 

end i 2010. Alle tal er renset for normale sæsonudsving og prisudvikling. 

Figur 2 

Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

Indeks, 2005 gns. = 100 

Beklædning mv. 

Detailhandel i alt 

Fødevarer og andre dagligvarer 

Andre forbrugsvarer 

90 

85 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/deta21x 

3 

Turisme 

Flere antal overnatninger i 2011 

I 2011 var der tilsammen 43,6 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, 

vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 1,5 mio. eller 4 pct. flere overnatninger 

end året før. 

Hoteller o.l. oplevede en vækst på 8 pct., hvorimod camping havde en nedgang på 

1 pct. Vandrerhjem steg med 4 pct., mens danske lystbådehavne havde 7 pct. færre 

overnatninger. Feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer gik op med 

4 pct. sammenlignet med året før. 



Figur 3 

Overnatninger fordelt efter kategori 

50 

Mio. overnatninger 

45 

Feriehuse 

Lystbådehavne 

Vandrerhjem 

Camping 

Hoteller og Feriecentre 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

* Statistikken for feriehuse 2011 er baseret på foreløbige tal. 

Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og 2007. 

www.statistikbanken.dk/turist 

Danskernes ferie- og forretningsrejser 

I 2010 var Spanien det mest populære feriemål i udlandet, da 13 pct. af alle ferierejser 

med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det foretrukne transportmiddel 

til udlandet, idet 59 pct. af rejserne til udlandet foregik med fly. Omvendt 

foretrak danskerne bilen på tre ud af fire rejser i Danmark. 

På 46 pct. af rejserne i Danmark var indkvarteringsformen familie/venner, 23 pct. 

var i eget feriehus og 13 pct. var i lejet sommerhus. Også camping var en populær 

ferieform i Danmark med 11 pct. af rejserne. På rejser til udlandet havde 51 pct. 

valgt hotel som indkvarteringsform, mens 20 pct. boede hos familie/venner. 

Figur 4 Danskeres udgifter på ferierejser. 2010 

12 000 

10 000 

DKK per rejse 

Korte rejser i DK Korte rejser udl Lange rejser DK Lange rejser udl 

8 000 

6 000 

4 000 

2 000 

0 

15-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år + Gennemsnit 



4 

Informationssamfundet 

Om informationssamfundet 

Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene 

og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den 

offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. 

It-erhvervene 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært 

er baseret på informationsteknologi. 

It-erhvervene kan opdeles i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itservice 

og konsulentvirksomhed. 

Fald i beskæftigelsen i it-industri 

I 2009 havde it-erhvervene 84.300 fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på 2 pct. i 

forhold til 2007. Det dækker dog over et fald på 36 pct. i it-industri og en stigning 

på 6 pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede beskæftigelse, 

var 57 pct. ansat inden for it-service, 20 pct. i telekommunikation, 16 pct. i itengroshandel 

og 7 pct. i it-industri. 

Figur 5 

Fuldtidsansatte i it-erhvervene 

50.000 

2007 2008 2009 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv. 

Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB07. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. 

Virksomhedernes it-anvendelse 

Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2011, og næsten 

ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ni ud af ti virksomheder havde 

bredbåndsforbindelse til internettet (Adgangsveje, der er hurtigere end analogt 

modem eller ISDN.). Næsten hver anden virksomhed har mobilt bredbånd (dvs. 

med 3G modem eller hurtigere). 

Syv ud af ti virksomheder har købt elektronisk i løbet af 2010, dvs. via internettet 

eller andre netværk, mens tre ud af ti har solgt elekronisk. 



Figur 6 Virksomhedernes brug af it. 2011 

100 

Pct. af virksomheder 

80 

60 

40 

20 

0 

Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd Heraf mobilt 

bredbånd 

Afgivet ordre online 

Modtaget ordre 

on-line 

Anm. 1: Baseret på besvarelser fra lige under 4.000 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. 

Anm. 2: Bredbåndsforbindelse adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. 

www.statistikbanken.dk/vita07 

Næsten alle har en mobiltelefon 

Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og 

mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbredelsen 

af pc, og i 2011 havde hele 97 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 68 pct. i 

2000. I 2011 havde 90 pct. af familierne adgang til computer i hjemmet mod 60 

pct. i 1999. 

Figur 7 

Familiernes adgang til it-goder 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Pct. 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Anm.: 1. januar. 

www.statistikbanken.dk/varforbr 

Mobiltelefon 

Pc 

Internet 

Næsten alle har nu adgang til internettet hjemmefra 

92 pct. af befolkningen havde internetadgang i hjemmet i 2011. Det dækker dog 

over store forskelle mellem aldersgrupperne. Mens næsten alle 16-54 årige har 

adgang til internet, er det kun 87 pct. af de 55-64 årige og 73 pct. af de og 65-74 

årige, som har internetadgang. For 75-89 årige ligger andelen helt nede på 36 pct. 



Mobilt internet mest udbredt hos unge 

Ud af de 92 pct. med internet adgang har omkring halvdelen adgang til mobilt 

internet. Brugen af mobilt internet er mest udbredt hos unge, idet 69 pct. af 16-24 

årige brugte mobilt internet i 2011. Til sammenligning udgjorde andelen blot 15 

pct. for de 65-74 åriges vedkommende. 

Figur 8 

Adgang til internet 

100 

Pct. af befolkningen 

Internetadgang generelt 

Mobilt internetadgang 

80 

60 

40 

20 

0 

I alt 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 

www.statistikbanken.dk/bebrit03 

Elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

Myndighedernes overgang til elektronisk sagsstyring er støt stigende i disse år. 83 pct. 

af myndighederne anvendte i 2011 et system til elektronisk sagsstyring, hvor det i 

2010 var 76 pct. 

Blandt alle myndigheder nævnte 52 pct. i 2011, at mindst hver anden sag håndteres 

papirløst – en stigning fra 40 pct. i 2010. Indførelse af elektronisk sagsstyring er således 

ikke ensbetydende med, at alle sager håndteres papirløst. 

Figur 9 

Myndigheder med elektronisk sagsstyring 

100 

Pct. 

80 

60 

Har elektronisk sagsstyring 

40 

Mindst hver anden sag er papirløs 

20 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. 



Tabel 290 

Værdiindeks for detailomsætning 

2009 2010 2011 

2005 = 100 

Detailhandel undtaget servicestationer, i alt 102 103 103 

Supermarkeder og varehuse mv. 107 108 109 

Købmænd og døgnkiosker 100 100 101 

Supermarkeder 99 96 95 

Discountforretninger 122 129 140 

Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 104 105 102 

Special butikker med fødevarer 95 90 87 

Frugt- og grøntforretninger 81 69 49 

Slagter- og viktualieforretninger 93 94 95 

Fiskeforretninger 151 134 120 

Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 104 98 91 

Detailhandel med drikkevarer 93 105 113 

Tobaksforretninger 70 59 57 

Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 100 106 120 

Detailhandel med forbrugerelektronik 89 77 78 

Detailhandel med computere, ydre enheder og software 112 111 119 

Radio- og tv-forretninger 93 75 70 

Detailhandel med tekstiler og hushold.artikler mv. 101 102 102 

Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 91 111 81 

Farve- og tapetforretninger 66 61 61 

Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 99 101 106 

Detailhandel med tæpper mv. 97 94 85 

Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 119 124 137 

Møbelforretninger 96 98 96 

Boligtekstilforretninger 93 89 89 

Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn og lign. 82 92 95 

Forhandlere af musikinstrumenter 107 97 88 

Apoteker 105 107 104 

Detailhandel med produkter til personlig pleje mv. 101 103 107 

Blomsterforretninger 91 88 75 

Dyrehandel 175 194 212 

Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 100 94 96 

Optikere 106 97 103 

Fotoforretninger 105 94 81 

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 96 113 121 

Detailhandel med andre varer i.a.n. 88 74 67 

Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 102 104 103 

Detailhandel med bøger 79 79 76 

Detailhandel med musik- og videooptagelser 101 90 76 

Forhandlere af sports- og campingudstyr 122 126 125 

Cykel- og knallertforretninger 94 89 100 

Detailhandel med spil og legetøj 102 110 115 

Detailhandel med beklædning og fodtøj 96 96 95 

Tøjforretninger 96 96 95 

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 101 92 87 

Skotøjsforretninger 86 93 90 

Lædervareforretninger 108 114 129 

Internethandel, postordre mv. 70 63 59 

Detailhandel fra postordreforretninger 86 82 79 


www.statistikbanken.dk/deta11 og deta21 



Tabel 291 

Ferierejser 

4 overnatninger + 1-3 overnatninger 

Danmark 

Udlandet 

2009 2010 2009 2010 2009 2010 

Rejser i alt . . . 3 068 000 . . . 4 375 000 . . . 20 345 000 

Overnatninger pr. rejse 7,4 8,9 9,4 9,6 1,7 1,6 

Transportmiddel 

Fly 2 2 62 59 3 4 

Bil 80 75 26 27 75 72 

Bus 3 3 6 8 4 5 

Tog 11 13 4 3 14 13 

Skib 3 2 1 3 1 2 

Andet 1 5 1 1 3 5 

Indkvarteringsform 

Hotel 3 2 50 51 7 7 

Feriecenter 2 2 3 4 1 1 

Camping 9 11 5 5 2 2 

Vandrerhjem 0 1 2 2 1 0 

Lejet feriehus 18 13 9 6 2 2 

Eget feriehus 26 23 4 4 17 13 

Lystbåd 1 1 1 0 . . . . . . 

Familie/venner 39 46 20 20 68 74 

Andet 2 2 4 8 2 1 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 90 90 

Norge • • 6 7 1 1 

Storbritannien • • 4 4 1 1 

Sverige • • 8 9 4 4 

Tyskland • • 7 8 3 3 

Frankrig • • 7 6 0 0 

Spanien • • 16 13 0 0 

Grækenland • • 5 5 0 0 

Europa i øvrigt • • 26 28 0 0 

Andre lande • • 20 20 0 0 

pct. 

Anm.: Undersøgelsen blev omlagt i 2008, således at der nu kun spørges til lange ferierejser 3 måneder 

tilbage mod tidligere 12 måneder. Derfor er sammenligning med de tidligere undersøgelser ikke mulig. 

Grundet dette databrud forekommer antal rejser i 2009 kun som procent-andele af den samlede 

population. Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. 





Tabel 292 

Forretningsrejser 

Danmark 

Udlandet 

2009 2010 2009 2010 

Rejser . . . 1 152 000 . . . 1 560 000 

Overnatninger pr. rejse 1,8 1,7 3,8 4,2 

Transportmiddel 

Fly 9 12 75 75 

Bil 70 71 18 18 

Bus 1 5 1 2 

Tog 19 12 3 1 

Skib 1 . . . 3 2 

Båd . . . . . . . . . . . . 

Cykel . . . . . . . . . . . . 

Andet 0 1 0 1 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 

Norge • • 8 5 

Storbritannien • • 8 7 

Sverige • • 18 8 

Tyskland • • 16 9 

Frankrig • • . . . . . . 

Spanien • • 3 2 

Grækenland • • . . . . . . 

Europa i øvrigt • • 8 4 

Andre lande • • 38 23 

pct. 







Tabel 293 

Danskernes rejseintensitet 

2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 

Befolkning 15 år + 4 552 4 560 4 558 4 572 

Pct. med ferierejse 

1 ferierejse 22 29 33 18 

2 ferierejser 4 6 8 4 

3 ferierejser 1 1 1 0 

I alt med ferierejse 27 36 43 22 

Ingen ferierejse 73 64 57 78 

Antal personer med ferierejse 1 216 1 644 1 938 1 021 

Antal ferierejser 1 459 2 024 2 459 1 206 

Rejser pr. rejsende 1,20 1,23 1,27 1,18 

Rejser pr. person 0,32 0,44 0,54 0,26 

tusinde 

pct. 

tusinde 

rejser 









Tabel 294 Overnatninger. 2011 

Hoteller 

o.l. 

Campingpladser 

Vandrerhjem 


1 

Sommerhuse 

2 

I alt 

tusinde personnætter 

Hele landet 15 766 11 289 1 129 971 14 469 43 612 

Region Hovedstaden 6 781 946 496 132 . . 8 356 

Region Sjælland 1 212 1 429 118 138 . . 2 899 

Region Syddanmark 3 697 4 259 242 392 . . 8 591 

Region Midtjylland 1 822 2 413 156 178 . . 4 569 

Region Nordjylland 2 253 2 241 104 131 . . 4 728 

Landsdel København by 5 337 . . 355 38 . . 5 730 

Landsdel Københavns omegn 500 . . 27 7 . . 535 

Landsdel Nordsjælland 549 . . 69 49 . . 666 

Landsdel Bornholm 395 . . 45 39 . . 478 

Landsdel Østsjælland 153 . . 36 6 . . 196 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 059 . . 82 132 . . 1 273 

Landsdel Fyn 871 . . 69 275 . . 1 214 

Landsdel Sydjylland 2 837 . . 173 117 . . 3 117 

Landsdel Østjylland 1 261 . . 97 157 . . 1 516 

Landsdel Vestjylland 561 . . 59 21 . . 641 

Landsdel Nordjylland 2 253 . . 104 131 . . 2 487 

Nationalitet 

Danmark 9 241 8 724 719 498 3 566 22 749 

Sverige 1 266 175 58 76 215 1 789 

Norge 1 365 269 54 26 723 2 436 

Tyskland 668 1 580 71 311 9 345 11 975 

Storbritannien 532 30 23 8 . . 592 

Nederlandene 325 292 22 37 321 996 

Øvrige Europa 1 430 206 130 12 . . 1 779 

USA 395 2 11 1 . . 408 

Andre lande 546 13 28 3 300 889 

Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser 

med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes 

gennem danske udlejningsbureauer. 

1 Statistikken dækker månederne maj-september. 2 Statistikken for sommerhuse 2011 er endnu ikke 

udkommet. Tallene vist er de foreløbige månedstal for 2011, hvorfor korrektioner kan forekomme. 

Nye tal for 2011 forventes offentliggjort maj 2012 

www.statistikbanken.dk/hotel1, camp1, vandrer, lyst1 

og ferieh3 

Tabel 295 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2011 

Hoteller 

o.l. 

Hotelsenge 

1 

Hotelværelser 

1 

Campingpladser 

1 

Campingenheder 

1 

Vandrerhjem 


Bådepladser 

Hele landet 599 128 784 50 749 419 91 005 93 245 46 620 






1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke, da regionerne har deres maksimale 

kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er det maksimale antal åbne enheder i løbet af året i 

det pågældende område. 

Nye tal for 2011 forventes offentliggjort maj 2012 

www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3 



Tabel 296 It-erhvervene i Danmark. 2009 

Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Løn, pension mv. 

mio. kr. 

It-erhverv i alt 10 797 84 257 179 449 46 471 

It-industri 304 5 873 9 875 2 710 

It-engroshandel 1 081 13 416 48 501 7 617 

Telekommunikation 353 16 546 47 553 6 893 

It-service, konsulenter mv. 9 059 48 422 73 520 29 249 

Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, da afgrænsningen af iterhvervene 

er ændret ved overgangen til branchenomenklaturen DB07. 


www.statistikbanken.dk/iterhv 

Tabel 297 Virksomhedernes brug af it. 2011 

Internetadgang Egen hjemmeside Fast bredbåndsforbindelse 2 

Alle virksomheder 1 98 89 91 

Branchegrupper 

Industri 98 92 91 


Handel og transport mv. 97 84 91 

Information og kommunikation 99 98 98 

Erhvervsservice og finans 98 92 93 

Fuldtidsansatte 

10-19 ansatte 97 86 89 

20-49 ansatte 98 91 92 

50-99 ansatte 99 93 95 

100 ansatte + 99 95 96 

pct. 

1 Alle virksomheder med mindst ti ansatte. 2 ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse 

(dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN; ekskl. mobilt bredbånd). 


www.dst.dk/it samt www.statistikbanken.dk/vita1 

Tabel 298 Befolkningens køb på internettet. 2011 

16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75-89 år I alt 

pct. af aldersgruppen 

Internetkøb i det sidste år i alt 82 82 84 74 56 34 12 65 

pct. af befolkningen 

Billetter til teater, koncerter mv 56 62 61 49 31 19 5 44 

Overnatning ifm ferie 26 50 59 51 36 21 6 39 

Øvrige rejseprodukter 31 49 52 46 30 19 6 36 

Tøj, sports- og fritidsudstyr 52 48 52 32 17 8 2 33 

Møbler og husholdningsartikler 21 42 47 34 22 14 2 29 

Film, musik , video 41 43 38 28 13 9 2 27 

Internet, tv- eller telefoniabb. 29 39 38 28 17 11 3 25 

Bøger, tidsskrifter, aviser 21 30 33 32 21 12 3 24 

Elektronik 31 34 35 25 16 9 2 24 

Øvrig software og opgraderinger 24 25 32 25 17 10 3 21 

Video- eller computerspil 29 24 29 16 6 3 1 17 

Computerhardware 18 20 21 16 11 7 1 15 

Finansielle ydelser 8 15 14 10 9 5 2 10 

Dagligvarer 5 13 13 8 7 3 1 8 

Medicin 3 3 5 7 8 3 2 5 

E-learning-materiale 7 7 5 6 2 2 0 5 


www.statistikbanken.dk/bebrit08 



Tabel 299 

Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

pct. af familier 

Adgang til en computer i hjemmet 

I alt 80 84 85 83 85 86 88 90 

Enlig uden børn 66 71 72 70 0 80 82 84 

Par uden børn 80 83 85 84 85 87 90 93 

Enlig med børn 87 87 93 93 92 93 96 94 

Par med børn 94 98 97 97 0 98 98 98 

Adgang til internet i hjemmet 

I alt 70 74 78 78 82 83 86 90 

Enlig uden børn 55 58 64 63 0 74 79 84 

Par uden børn 69 75 79 80 81 84 88 93 

Enlig med børn 69 70 83 87 89 91 95 91 

Par med børn 88 93 94 96 0 97 97 99 


www.statistikbanken.dk/fabrit01 

Tabel 300 

It og telefoni 

2009 2010 1 2011 1 

Fastnetabonnementer tusinde 2 2 392 2 253 2 194 

Pr. 100 indbyggere 43,2 40,5 39,3 

Mobilabonnementer 3 tusinde 7 421 7 790 7 962 

Pr. 100 indbyggere 3 134,1 140,1 142,7 

Internetabonnementer tusinde 2 158 2 216 2 240 

Pr. 100 indbyggere 

xDSL-abonnementer tusinde 1 251 1 243 1 207 

Kabelmodemabonnementer tusinde 549 559 576 

Fiberabonnementer tusinde 138 171 219 

Mobile 4 bredbåndsabonnementer 

tusinde . . . 3 546 4 472 

Dedikerede dataabonnementer tusinde 587 791 915 

mio. min. i perioden 

Indlandstrafik, fastnettelefoni 5 6 744 6 066 5 353 

Udlandstrafik, fastnettelefoni 5 462 428 413 

Indlandstrafik, mobiltelefoni 9 904 10 733 11 584 

Udlandstrafik, mobiltelefoni 462 591 730 

antal mio. i perioden 

Sendte SMS-beskeder 13 057 13 029 12 321 

Sendte MMS-beskeder 75 85 98 

antal mio. MB i perioden 

Mobil datatrafik . . . 14 997 26 006 

Omsætning 40 709 40 557 . . 

1 2009 og 2010 er opdaterede i forhold til sidste års årbog. 2 Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer 

3 Omfatter GSM-, UMTS-, CDMA2000-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTStaletidskort. 

Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller 

reloads af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden 

samtidig tale og telemetri-abonnementer. 4 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk 

downstream-kapacitet på minimum 256 kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet 

datatrafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. 

5 Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni. 

mio. kr. 


Transport 

Transport 

1 

Infrastruktur 

Flere km motorveje og motortrafikveje 

Der var 74.171 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2011. Efter kommunalreformen 

i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen af de lokalt orienterede 

tidligere amtsveje, mens staten overtog de øvrige amtsveje. Statsvejnettet omfatter 

nu 5 pct. af det offentlige vejnet, mens de resterende 95 pct. bliver administreret 

af kommunerne. Hovedparten af det offentlige vejnet, 65 pct., findes i Jylland, 

mens det resterende vejnet fordeler sig med 9 pct. i Region Hovedstaden og 

26 pct. på øerne i øvrigt. 

Over de seneste ti år er det offentlige vejnet øget med 2.500 km, overvejende ved 

tilgang af kommuneveje. Samtidig er det overordnede vejnet udbygget. Siden 

2001 er motorvejsnettet øget med 16 pct. til 1.130 km i 2011, og længden af motortrafikveje 

er vokset med 25 pct. til 381 km i 2011. 

Figur 1 

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling 

Vejnettet. 1. januar 2011 

Trafikarbejdet. 2010 

Personbiler 

Motorveje 

Øvrige statsveje 

Kommuneveje 

Varebiler 

Lastbiler og trækkere 

Cykler og knallert-30 

Andre 

www.statistikbanken.dk/vej11 og vej20 

Næsten en fjerdedel af jernbanenettet er elektrificeret 

Længden af det samlede jernbanenet var 1. januar 2011 på 2.667 km, det samme 

som året før. I forhold til landets samlede areal er der 62 km jernbane pr. 1.000 

km 2 . Heraf er hovedparten statsbaner, som forvaltes af Banedanmark. 

514 km banenet drives af andre selskaber end Banedanmark, mens Københavns 

Metro driver 21 km. Siden 1990 er jernbanenettet blevet næsten 200 km kortere, 

overvejende pga. nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. 

Sammenlignet med Sverige og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede 

jernbanenet hhv. to og fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre 

europæiske lande er tætheden af det danske jernbanenet noget mindre. 

Primo 2011 var næsten en fjerdedel af jernbanenettet elektrificeret. Det er omtrent 

tre gange så meget som i 1990, men dog uændret i forhold til sidst år. 


Transport 

Den søværts godsomsætning er koncentreret på 22 havne 

Der var 113 danske havne med godsomsætning i 2010. De 22 største havne ekspederede 

hver mere end 1 mio. ton gods om året og stod tilsammen for 85 pct. af den 

samlede søværts godsomsætning. Målt efter godsomsætning er Fredericia Havn og 

Aarhus Havn landets største havne med hhv. 15 pct. og 11 pct. af den samlede 

søværts godsomsætning. 

Passagertrafikken til søs er koncentreret på 36 havne 

74 havne har passagertrafik. Heraf har 36 over 200.000 passagerer om året, og de 

står for 92 pct. af skibspassagererne. Største havn er Helsingør Havn med 20 pct. af 

samtlige passagerer, efterfulgt af Rødby Færgehavn med 15 pct. af passagererne i 

2010. 

Figur 2 

Bestanden af 

personbiler 

2 200 

2 100 

2 000 

1 900 

Tusinde 

1 800 

02 04 06 08 10 12 

www.statistikbanken.dk/bil10 

2 

Transportmidler 

Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler 

Der var 2.883.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar 2012. Heraf er 76 pct. personbiler, 

15 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er busser og 

lastbiler. 

Væksten på 65.000 eller 2 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 2008 til 2012 

fremkommer ved, at der er blevet 144.000 flere personbiler og motorcykler, mens 

antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og knallert-45 er faldet 

med 59.000. I det seneste år er bestanden af varebiler faldet med 59.000. 

Flere biler til rådighed 

I 2012 var der 394 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed finder 

man i Nordsjælland med 433 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens København 

By ligger lavest med 237 personbiler pr. 1.000 indbyggere. 

Figur 3 Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar 2012 

Number 

København By 

Københavns Omegn 

Nordsjælland 

Østsjælland 

Vest- og Sydsjælland 

Bornholm 

Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

0 100 200 300 400 500 

www.statistikbanken.dk/folk1 og bil707 


Transport 

Igen mere end 150.000 nyregistreringer af personbiler 

Med 170.000 nyregistrerede personbiler i 2011 kom bilsalget efter det lave salg i 

2009 tilbage på niveauet i 2005-2008, hvor bilsalget lå meget højt. Erhvervenes 

andel af registreringerne har ligget stabilt på 35-42 pct. i perioden 2000-2008, 

men er siden vokset kraftigt, så erhvervene i 2011 for anden gang fik nyregistreret 

flere biler end husholdningerne. Udviklingen hænger til dels sammen med væksten 

i leasing, idet knap 59.000 af erhvervenes registreringer var leasingbiler, 

hvoraf 9.900 blev leaset af de private husholdninger. 

Figur 4 

Nyregistrerede personbiler 

180 

160 

Tusinde 

Personbiler i alt 

I husholdningerne 

I erhvervene 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 


Energieffektiviteten er steget 

Energieffektiviteten for nyregistrerede benzin- og dieseldrevne personbiler i 2010- 

2011 var i gennemsnit 19,9 km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i 1997- 

1998. Det svarer til en stigning på 51,4 pct. For bilerne købt af de private husholdninger 

var de tilsvarende tal hhv. 20,1 km/l og 13,4 km/l, mens de for erhvervenes 

biler var hhv. 19,7 km/l og 12,5 km/l. 

Figur 5 

Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler 

35 

Km/l 

30 

25 

20 

15 

Diesel v. 1.000 kg 

Diesel 

Benzin v. 1.000 kg 

10 

5 

Benzin 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/ee1 


Transport 

Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser 

Mens antallet af lokomotiver er faldet med 39 pct. siden 2001, er antallet af togsæt 

steget med 34 pct. Primo 2011 var der 641 togsæt i brug, som havde 125.000 siddepladser. 

Det er 38 pct. flere end for ti år siden. 32 pct. af pladserne er i S-tog. 

83 pct. af godstransporten med tog i 2010 var transitkørsel. Al kørsel blev foretaget 

med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder ikke længere 

ejer nogle godsvogne mod 2.100 i 2001. 

62 pct. af danske lastskibes bruttotonnage er i containerskibe 

1. januar 2012 var der 1.772 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 

20 BT. Det er stort set uændret i forhold til året før. 33 pct. af skibene var fiskerfartøjer 

og 30 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 11,6 mio. BT. Det er 

0,3 mio. BT mindre end året før. Tilbagegangen skyldes hovedsageligt afgang af 

store tankskibe. Containerskibenes bruttotonnage var primo 2012 på 6,6 mio. BT, 

mod 3,6 mio. BT i 2002. I 2012 svarede det til 62 pct. af de danske lastskibes samlede 

bruttotonnage. 

Figur 6 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2012 

Antal skibe 

Bruttotonnage, BT 

Tankskibe 

Containerskibe 

Tørlastskibe i øvrigt 

Passagerskibe/færger 

Fiskerfartøjer 

Andre skibe 

www.statistikbanken.dk/skib11 

Unge skibe har størstedelen af bruttotonnagen 

Primo 2012 lå 67 pct. af den samlede bruttotonnage på skibe med en alder under ti 

år. 24 pct. af tonnagen var på skibe, der var 10-14 år gamle. For tankskibene var 82 

pct. af tonnagen på skibe under ti år, mens det for tørlastskibene var 65 pct. 

Den danskflagede handelsflåde er den 18. største i verden 

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. 

Den var 1. januar 2012 på 474 skibe med tilsammen 11,1 mio. BT. Den danskflagede 

handelsflåde havde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2011. Det 

var den 7. største handelsflåde i EU og den 18. største i verden. 

3 

Trafik 

Mere biltrafik og mindre cyklisme 

Danske køretøjer kørte mere end 48 mia. km på danske veje i 2010, når cykel- og 

knallertkørsel medregnes. Fra 2000 til 2010 har der været en tilvækst i trafikken 

på 9 pct. Motorkøretøjerne alene har i samme periode haft en tilvækst på 10 pct., 

mens bestanden af biler er vokset med 18 pct. 72 pct. af det samlede trafikarbejde 


Transport 

med motorkøretøjer blev udført af personbiler. Cykeltrafikken er faldet med 10 

pct. over de seneste 10 år. 

Øget biltrafik over Storebælt og Øresund efter åbningen af broerne 

På de fem mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København, kørte 

der mellem 75.000 og 106.000 biler i døgnet i 2010, mens der på de to mindst 

trafikerede motorveje på Lolland og nord for Limfjorden kørte omkring 7.000 biler 

i døgnet. Storebælt blev i 2010 passeret af 29.000 biler i døgnet, 56 pct. mere end i 

broens første år. Øresund blev passeret af 19.000 biler i døgnet, 112 pct. mere end 

i broens første år. I forhold til sidste år er biltrafikken over Storebælt og Øresund 

dog uændret. 

10 jernbanestrækninger med over 200 tog i døgnet 

10 jernbanestrækninger havde mere end 200 person- og godstog i døgnet i 2011; 

heraf ligger de syv i Københavnsområdet. Strækningen København H-Østerport 

var den mest befærdede med 484 tog på et hverdagsdøgn. På stort set alle øvrige 

strækninger kørte der mere end 20 tog i døgnet. På strækningen over Storebælt var 

der 114 persontog og 50 godstog i døgnet, mens der på strækningen over Øresund 

var 163 persontog og 41 godstog. 

4 

Persontransport 

Vi transporterer os 38 km om dagen 

Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker 14.000 km i løbet af 2010, svarende til 

38 km om dagen, lidt mindre end året før. Tilbagegangen skyldtes hovedsageligt 

en mindre tilbagegang i transport med personbil og varebil, mens kørsel med tog 

havde en mindre fremgang. 

Figur 7 

Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler 

Bil, 77 pct. 

2010 

1990 

Bil, 76 pct. 

Bus, 9 pct. 

Bus, 9 pct. 

Tog, 9 pct. 

Tog, 7 pct. 

Cykel, 3 pct. 

Cykel, 5 pct. 

Andet, 2 pct. 

Andet, 2 pct. 

www.statistikbanken.dk/pkm1 

Vi kører mest i bil 

Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (77 

pct.), mens 9 pct. foregår med bus og 8 pct. med tog. Transport med cykel/knallert 

er faldet i de seneste år. 

Øget landsdækkende togtransport og flere rejser med metro 

Der har været en tydelig vækst i den landsdækkende persontransport med tog i de 

seneste år. I 2010 var der gennemsnitligt 192.000 togrejser om dagen i den landsdækkende 

trafik, heraf 112.000 øst for Storebælt, 58.000 vest for Storebælt og 

23.000 over Storebælt. Der var 29.000 rejser over Øresund, der var 255.000 rejser 

med S-tog og Metroen havde 144.000 rejser pr. dag, 5 pct. flere end året før. 


Transport 

Markant flere med indenrigsfly 

Antal passagerer med indenrigsfly faldt efter åbningen af Storebæltsbroen. Fra 

1996 til 2003 blev antal afrejsende indenrigspassagerer næsten halveret, men 

bortset fra 2008 har der siden 2004 været passagerfremgang. Fra 2009 til 2010 

steg passagertallet med 23 pct. 

Stigning for udenrigspassagerer med rutefly 

Antallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende 

siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 2003 bl.a. pga. krigen i Irak. 

Den økonomiske krise i 2008 medførte en opbremsning i 2008 og et fald i 2009. I 

2010 var der en stigning i antallet af afrejsende passagerer på 9 pct. i forhold til 

året før. Tre ud af fire afrejsende flypassagerer fra danske lufthavne rejser nu med 

udenrigs rutefly. 

5 

Godstransport 

National godstransport sker mest med lastbil – den internationale med skib 

I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i 

Danmark, blev der pålæsset 170 mio. tons i 2010 mod 151 mio. tons i 2009. Lastbilen 

– uanset nationalitet – er langt det mest anvendte transportmiddel med 92 pct. 

af den samlede godsmængde; 6 pct. blev transporteret med fragtskib og under 1 

pct. med tog. I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og 

udlandet, er skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2010 fragtedes 

73 mio. ton gods i international trafik mod 79 mio. tons i 2009. 65 pct. af 

godset i 2010 gik med fragtskib, 9 pct. med danske lastbiler og 24 pct. med udenlandske 

lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog. 

Figur 8 Godsmængder – national og international trafik. 2010 

National 

International 

Udenlandske lastbiler 

Danske lastbiler 

Tog 

Skib 

Fly 

www.statistikbanken.dk/uvg1, nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41 

Stigning i national godstransport med dansk lastbil 

Det samlede nationale transportarbejde med lastbil steg fra 10,0 mia. tonkm i 

2009 til 10,6 mia. tonkm i 2010. Vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed regning 

havde en fremgang på 0,6 mia. tonkm, hvorimod firmakørsel havde en lille 

tilbagegang. Hovedparten af transportarbejdet med lastbil foregår ved vogmandskørsel 

med en andel på 82 pct. i 2010. 


Transport 

Megen kørsel af gods i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder 

Kørsel med byggematerialer, jord, grus, sand og sten dækkede 38 pct. af det fragtede 

gods med dansk lastbil i 2010, men kun 23 pct. af transportarbejdet, fordi den 

gennemsnitlige transportafstand er forholdsvis lille for denne godstype. 

Figur 9 National godstransport med dansk lastbil fordelt efter varegrupper. 2010 

Landbrugs, skovbrugs,- og fiskeriprodukter 

Godsmængde 

Transportarbejde 

Fødevarer, drikkevarer, tobak og foderstoffer 

Kul, koks, olie og kemiske produkter (inkl. gødning) 

Byggematerialer, jord, grus, sand og sten 

Stykgods, bearbejdede varer i øvrigt 

www.statistikbanken.dk/nvg23 

Landbrugs- skovbrugs- og fiskeriprodukter stod for 15 pct. af godsmængden og 16 

pct. af transportarbejdet. Fødevarer og foderstoffer samt bearbejdede varer i øvrigt 

og stykgods udgjorde tilsammen 40 pct. af godsmængde, men 54 pct. af transportarbejdet. 

Figur 10 

Transportarbejde ved 

international lastbilkørsel 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Mia. tonkm 

Eksport 

Import 

0 

00 02 04 06 08 10 

www.statistikbanken.dk/ivg4 og 

ivg41 

5 pct. af godset var klassificeret som farligt gods. Det var især brandfarlige, flydende 

stoffer såsom benzin. 

Det meste lastbilgods flyttes lokalt 

Det meste gods blev transporteret lokalt. På regionsniveau blev knap fire femtedele 

af godset flyttet inden for samme region. Den gennemsnitlige turlængde ved 

kørsel med læs var i 2010 på 90 km mod 91 km året før. 

International godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel 

International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i vognmandskørsel. 

Siden starten af 1990’erne har transportarbejdet svinget mellem 10 

og 13 mia. tonkm, men efter udvidelsen af EU medio 2004 indtraf der en markant 

tilbagegang. 

Fra 2004 til 2010 faldt det internationale transportarbejde med danske lastbiler 

med 65 pct. til 4,4 mia. tonkm. I samme periode faldt den samlede transport med 

lastbil mellem Danmark og udlandet med 24 pct., hvilket illustrerer de danske 

lastbilers tabte markedsandel. 

Danske lastbilers markedsandel er reduceret til 22 pct. 

De udenlandske lastbiler dækkede 78 pct. af det samlede transportarbejde med 

lastbil mellem Danmark og udlandet i 2010, mod 67 pct. i 2009 og 36 pct. i 2000. 

Tyske og polske lastbiler med hhv. 39 pct. og 24 pct. af de udenlandske lastbilers 

transportarbejde i 2010 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af 

danske firmaer til udlandet og det udvidede fælles marked i EU. 


Transport 

Figur 11 

Containeromsætning 

på de fem største 

havne 

800 

700 

600 

500 

Tusinde TEU 

400 

00 02 04 06 08 10 

Anm.: TEU, containerenhed på 20 fod 


Tyskland og Sverige er største modtager- og afsenderlande 

Godstransporten mellem Danmark og udlandet foregik især med Tyskland og Sverige 

som på- eller aflæsningsland. Danske lastbilers gennemsnitlige turlængde ved 

kørsel med læs var på 549 km i 2010 mod 556 km i 2009. 55 pct. af turene med læs 

var på under 500 km, og kun 14 pct. var på 1.000 km eller mere. 

Fald i skibsgodset fra 2009 til 2010 

Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2010 var på 76 

mio. tons. Det var et fald fra 79 mio. ton gods i 2009. Den søværts godstransport 

over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet. 82 

pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 18 pct. af godset var i indenrigstrafik mellem 

danske havne eller mellem søen og dansk havn. 

Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet halvdelen af godsomsætningen 

ligger på de seks største havne. Næsten to tredjedele af godset er 

enten fast bulk, især kul, sten, sand og grus, kalk, cement mv. og foderstoffer, eller 

flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel er færgegods, 

især lastbilgods. 

Stigning i containere fra 2009 til 2010 

Mængden af containere med fragtskibe steg fra 2009 til 2010. I 2010 ekspederede 

danske havne 437.000 containere (2009: 384.000), svarende til 734.000 20-fods 

enheder (TEU) (2009: 637.000), hovedparten i Aarhus Havn, som havde 61 pct. af 

de ekspederede containere. 

Figur 12 

Godstransportarbejde med jernbane 

2.400 

Mio. tonkm 

2.200 

2.000 

1.800 

National 

1.600 

1.400 

1.200 

International 

1.000 

800 

600 

Transit 

400 

200 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/bane1 


Transport 

Figur 13 

Godstransportarbejde 

i rørtransport 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Mia. tonkm 

00 02 04 06 08 10 

Naturgasrør 

Olierør 

www.statistikbanken.dk/ror11 

Øget godstransport med tog i transit gennem Danmark 

Efter at godstransportarbejdet faldt i 2009 steg det igen i 2010 til 2,2 mia tonkm, 

det højeste niveau indenfor de seneste 20 år. Der er sket store forskydninger inden 

for transporttyperne. Mens den nationale og den internationale godstransport udgjorde 

57 pct. af transportarbejdet i 2000, udgjorde den kun 17 pct. i 2010. Omvendt 

er godstransporten i transit gennem Danmark steget markant. Transitkørslen 

dækker nu 83 pct. af transportarbejdet med tog mod 43 pct. i 2000. 

Mindre transport af olie og naturgas i rørledninger 

Medregnes transport af olie og naturgas i rørledning i den indenlandske godstransport, 

dækker transport i rørledninger 31 pct. af det samlede indenlandske 

transportarbejde. Transport i rørledning steg betydeligt frem til 2005, men har 

herefter været faldende. I 2010 blev der udført et transportarbejde på 5,8 mia. 

tonkm. Det er 2 pct. mindre end året før. 60 pct. af transportarbejdet er af råolie 

fra borefelterne i Nordsøen; resten er af naturgas. 

Figur 14 

Trafikdræbte 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Dræbte 

00 02 04 06 08 10 

www.statistikbanken.dk/uheld1 

og uheld8 

6 

Færdselsuheld 

Færre bliver dræbt i trafikken 

Antallet af færdselsuheld med personskade er fra 2000 til 2010 faldet med 52 pct. I 

2000 var der 7.346 færdselsuheld med personskade, hvilket var faldet til 3.498 i 

2010. I samme periode er antallet af trafikdræbte faldet fra 498 til 255, svarende 

til et fald på 49 pct. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne faldet 

54 pct. Fra 2009 til 2010 faldt antallet af færdselsuheld med 16 pct. og antallet 

af dræbte med 16 pct. Spiritusuheld tegnede sig i 2010 for 15 pct. af uheldene og 

for 25 pct. af de færdselsdræbte. 

Stort mørketal i færdselsuheldsstatistikken 

Den officielle færdselsuheldsstatistik bygger på politiets indberetninger, som kun 

dækker en begrænset del af det totale antal personskader ved færdselsuheld. Ved 

at sammenligne politiets indberetninger med skadestuebesøg forårsaget af færdselsuheld, 

har Danmarks Statistik vist, at det samlede antal personskader er syv 

gange større end det, der registreres af politiet. Det såkaldte mørketal – dvs. de 

ulykker, som politiet ikke har kendskab til – er størst for eneuheld, for cyklister og 

for børn og unge, hvor kun ca. 10 pct. af uheldene kommer til politiets kendskab. 

Figur 15 

Tilskadekomne i færdselsuheld 

10 

Tusinde tilskadekomne 

Lettere tilskadekomne 

Alvorligt tilskadekomne 

8 

Tilskadekomne i alt 

6 

4 

2 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/uheld1 og uheld8 


Transport 

Tabel 301 

Transportens infrastruktur 

1. januar 2010 2011 

Vejnettet i alt 73 574 74 171 

Heraf motorveje 1 130 1 130 

Statsveje 3 787 3 786 

Kommuneveje 69 745 70 344 

Jernbanenettet i alt 2 667 2 667 

Heraf Metro 21 21 

Heraf privatbaner 514 514 

Standsningssteder for tog 548 545 

Havne 116 113 

Lufthavne 23 23 

km 

antal 


www.statistikbanken.dk/vej11, bane41 og skib101 

Tabel 302 

Udgifter til transportens infrastruktur 

2009 2010 

mio. kr. 

Vejnet 11 766 14 854 

Anlægsudgifter 5 315 6 975 

Drifts og vedligeholdelse 6 451 7 879 

Banedanmarks banenet 2 097 2 234 

Nyinvesteringer (nyanlæg) 282 490 

Reinvesteringer (fornyelser) 1 772 1 650 

Øvrige investeringer 43 94 

Privatbanerne 29 8 

Havne 509 . . . 

Anlæg 383 . . . 

Bygninger 126 . . . 

Lufthavne 687 . . . 

Storebæltsforbindelsen 77 66 

Øresundsforbindelsen 5 7 

Metroen i København 448 637 


www.statistikbanken.dk/vej2, bane42, flyv2 og skib2 


Transport 

Tabel 303 

Nyregistrerede motorkøretøjer 

2010 2011 

Køretøjer i alt 178 819 202 906 

Personbiler i alt 153 614 169 792 

Personbiler i husholdningerne 74 860 83 312 

Personbiler i erhverv 78 754 86 480 

Benzindrevne 80 906 87 743 

Dieseldrevne 1 72 659 81 584 

Busser 852 662 

Motorcykler 2 639 1 965 

Knallert 45 2 692 2 473 

Varebiler i alt 2 16 270 24 325 

Under 2.001 kg 3 488 4 161 

2.001-3.000 kg 8 881 12 805 

3.001-3.500 kg 3 901 7 359 

Lastbiler i alt 2 1 500 1 482 

3.501-6.000 kg 89 87 

over 6.000 kg 1 411 1 395 

Sættevognstrækkere 1 252 2 207 

1 Inkl. gas og el mv. 2 Totalvægt. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

antal 


Tabel 304 

Nyregistrerede motorkøretøjers energieffektivitet 

Benzin Diesel I alt 

2009 2010 1. halvår 

2011 

2009 2010 1. halvår 

2011 

km pr. liter 

2009 2010 1. halvår 

2011 

I alt 17,5 18,3 18,6 20,2 21,3 21,9 18,7 19,7 20,1 

Husholdningerne 18,1 18,7 19,1 20,9 22,4 22,8 19,1 19,8 20,2 

Erhvervene 16,4 17,7 17,8 19,6 20,8 21,4 18,1 19,5 19,9 

I alt 1 061 1 035 1 036 1 326 1 335 1 340 1 178 1 173 1 170 

Husholdningerne 1 003 998 993 1 261 1 257 1 280 1 096 1 080 1 080 

Erhvervene 1 162 1 093 1 118 1 380 1 374 1 374 1 280 1 261 1 269 

kg 


www.statistikbanken.dk/EE1, EE2 and EE3 


Transport 

Tabel 305 

Vare- og lastbiler mv. 


Bestand (primo) 

antal 

Varebiler i alt 441 455 426 688 

Under 2.001 kg 79 214 83 156 

2.001-3.000 kg 245 406 230 318 

3.001-3.500 kg 116 835 113 213 

Lastbiler i alt 30 820 29 698 

3.501-6.000 kg 2 340 2 188 

Over 6.000 kg 28 480 27 510 

Sættevognstrækkere 12 891 12 862 

Påhængsvogne over 2.000 kg 42 053 43 983 

Sættevogne 35 200 35 154 


www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909 

Tabel 306 

Personbiler, busser og motorcykler mv. 


Bestand (primo året) 

antal 

Personbiler i alt 2 163 676 2 197 831 

Heraf i husholdninger 1 994 745 2 021 381 

Heraf i erhverv 168 931 176 450 

Benzindrevne 1 661 702 1 632 047 

Dieseldrevne 501 653 565 009 

Alder: 

0-3 år 554 320 553 170 

4-7 år 501 661 560 594 

8-11 år 406 955 365 940 

12-15 år 426 705 428 238 

16-19 år 166 953 183 033 

over 19 år 107 082 106 856 

Gennemsnitsalder i år 9,4 9,3 

Busser i alt 14 496 14 014 

Rutebusser 5 873 5 972 

Turistbusser 8 623 8 042 

Campingvogne 142 764 142 654 

Motorcykler 148 766 148 817 

Knallert-45 54 842 51 780 


www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10 


Transport 

Tabel 307 

Skibe over 20 BT 

1. januar 2011 2012 

Danske skibe i alt 1 768 1 772 

Tankskibe 166 174 

Containerskibe 97 99 

Tørlastskibe i øvrigt 280 267 

Passagerskibe/færger 113 108 

Fiskerfartøjer 589 576 

Andre skibe 523 548 

antal 

tusinde BT 

Skibstonnage i alt 11 844 11 559 

Tankskibe 3 964 3 555 

Containerskibe 6 481 6 624 

Tørlastskibe i øvrigt 572 530 

Passagerskibe/færger 444 424 

Fiskerfartøjer 113 110 

Andre skibe 269 316 



Tabel 308 

Flybestand 

2010 2011 

1. januar Fly Pladser Fly Pladser 

Danske fly i alt 1 152 • 1 132 • 

Flytyper 

Jet, 3-4 motorer 13 1 898 12 1 723 

Jet, 2 motorer 161 13 392 158 12 731 

Turbo-propel, 4 motorer 6 309 6 309 

Turbo-propel, 2 motorer 58 1 808 54 1 737 

Propel, 2 motorer 54 327 53 318 

Propel, 1 motor 726 2 427 717 2 384 

Helikoptere 134 695 132 693 

Pladser • 20 856 • 19 895 

1-2 pladser 236 398 226 382 

3-5 pladser 607 2 323 609 2 319 

6-9 pladser 98 714 92 667 

10-99 pladser 148 5 192 146 4 923 

100 pladser + 63 12 229 59 11 604 

antal 

Kilde: Trafikstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/flyv11 


Transport 

Tabel 309 

Trafik på veje, jernbaner, havne og lufthavne 

2008 2009 2010 

mio. køretøjkm 

Vejtrafik i alt 49 882 49 089 48 160 

Personbiler 33 912 33 741 33 464 

Motorcykler 450 436 444 

Varebiler 9 361 9 170 8 807 

Lastbiler 1 295 1 121 1 129 

Sættevogntrækkere 1 132 979 1 004 

Rutebusser 364 372 381 

Turistbusser mv. 242 238 233 

Cykler/knallerter 3 040 2 950 2 620 

Knallert 45 87 83 78 

mio. togkm 

Banetrafik i alt 81,8 81,7 83,1 

S-tog 15,3 15,5 14,7 

Metro 5,0 5,1 4,8 

Passagertog på Banedanmarks net 49,9 49,3 50,3 

Godstog på Banedanmarks net 3,1 3,2 3,7 

Privatbanerne 8,5 8,6 9,6 

tusinde anløb 

Skibstrafik i alt 552 541 520 

Passagerskibe og færger 526 519 499 

Fragtskibe 26 22 21 

tusinde operationer 

Flytrafik i alt 364 330 344 

Indenrigsfly (rute og charter) 97 93 98 

Udenrigsfly (rute og charter) 267 237 246 


www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib221 og flyv21 


Transport 

Tabel 310 

Persontransport 

2009 2010 

mio. personkm 

Persontransport i Danmark 78 193 77 359 

Bil 60 742 59 900 

Motorcykel 545 555 

Rutebus 2 850 2 850 

Turistbus 4 088 4 115 

Cykel/knallert 2 950 2 620 

Knallert 45 83 78 

S-tog og Metro 1 312 1 347 

Tog i øvrigt 5 055 5 240 

Færge 187 184 

Fly 381 470 

tusinde passagerer 

Indenrigsfærger i alt 9 574 9 374 

Heraf: Kattegat-ruterne 2 045 2 040 

Udenrigsfærger i alt 24 005 22 907 

Heraf: Danmark-Sverige 12 163 11 165 

Danmark-Tyskland 8 242 8 103 

Danmark-Norge 3 313 3 373 

Rute- og charterfly i alt 12 062 13 335 

Rutefly, indenrigs 1 839 2 285 

Rutefly, udenrigs 8 917 9 708 

Charterfly 1 306 1 342 


www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21, 

skib31, skib32 og flyv32 


Transport 

Tabel 311 

Godstransport med danske lastbiler over 6 ton totalvægt 

2009 2010 

mio. ton 

National godstransport i alt 137,8 156,7 

Vognmandskørsel 107,5 125,0 

Firmakørsel 30,4 31,8 

mio. tonkm 

National godstransport i alt 10 002 10 573 

Vognmandskørsel 8 074 8 720 

Firmakørsel 1 928 1 853 

mio. ton 

International godstransport i alt 11,5 9,0 

Fra Danmark 5,2 4,0 

Til Danmark 4,5 2,8 

Tredjelandskørsel 0,5 0,8 

Cabotagekørsel 1,2 1,3 

mio. tonkm 

International godstransport i alt 6 874 4 445 

Fra Danmark 3 403 2 033 

Til Danmark 2 828 1 469 

Tredjelandskørsel 386 634 

Cabotagekørsel 257 310 

Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel 

er kørsel, hvor på- og aflæsning sker i samme udland. 


www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg41 

Tabel 312 

Godstransport med tog, skib og fly 

2009 2010 

tusinde ton 

Godsmængde med tog 6 116 8 100 

National 480 737 

Til Danmark 955 908 

Fra Danmark 440 470 

I transit 4 241 5 985 

mio. tonkm 

Godstransportarbejde med tog 1 698 2 240 

National 123 167 

Til Danmark 176 143 

Fra Danmark 64 64 

I transit 1 335 1 866 

tusinde ton 

Godsmængde med fragtskib 60 380 57 156 

National 10 656 9 897 

Til Danmark 28 893 26 681 

Fra Danmark 20 831 20 578 

Godsmængde med færge 18 531 19 371 

National 4 007 3 841 

International 14 525 15 530 

Godsmængde med fly 160 151 

National 6 4 

International 155 147 


www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41 


Transport 

Tabel 313 Familiernes rådighed over personbiler. 2011 

1. januar Familier Uden bil i alt Med bil i alt Med 1 bil Med 2 + bil 


Hele landet 2 846 699 40,4 59,6 45,4 14,1 

Region Hovedstaden 921 144 52,8 47,2 37,4 9,8 

Region Sjælland 409 414 33,4 66,6 49,2 17,4 

Region Syddanmark 597 523 33,5 66,5 50,2 16,3 

Region Midtjylland 626 973 36,1 63,9 48,1 15,8 

Region Nordjylland 291 645 34,8 65,2 50,1 15,1 

Landsdel København by 423 541 68,9 31,1 27,5 3,5 

Landsdel Københavns omegn 262 497 45,0 55,0 43,7 11,3 

Landsdel Nordsjælland 213 112 32,0 68,0 47,7 20,3 

Landsdel Bornholm 21 994 36,7 63,3 51,7 11,7 

Landsdel Østsjælland 111 644 32,8 67,2 48,4 18,8 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 297 770 33,6 66,4 49,4 16,9 

Landsdel Fyn 247 141 36,6 63,4 48,6 14,8 

Landsdel Sydjylland 350 382 31,3 68,7 51,3 17,4 

Landsdel Østjylland 422 238 39,4 60,6 45,4 15,2 

Landsdel Vestjylland 204 735 29,2 70,8 53,7 17,1 

Landsdel Nordjylland 291 645 34,8 65,2 50,1 15,1 




Transport 

Tabel 314 De 20 mest solgte personbilmærker. 2011 

Antal Andel i pct. Placering i 2010 

Nyregistreringer i alt 169 792 100,00 

1 Volkswagen 16 952 9,98 (6) 

2 Peugeot 16 637 9,80 (2) 

3 Ford 15 714 9,25 (1) 

4 Citroën 13 265 7,81 (3) 

5 Toyota 12 867 7,58 (4) 

6 Opel 9 854 5,80 (5) 

7 Hyundai 9 554 5,63 (9) 

8 Renault 8 660 5,10 (13) 

9 Chevrolet 8 655 5,10 (7) 

10 Suzuki 8 402 4,95 (8) 

11 Skoda 6 890 4,06 (11) 

12 Fiat 6 404 3,77 (10) 

13 Kia 6 227 3,67 (12) 

14 Audi 5 045 2,97 (14) 

15 Mazda 4 145 2,44 (15) 

16 Nissan 3 784 2,23 (16) 

17 Mercedes-Benz 3 188 1,88 (18) 

18 BMW 3 172 1,87 (17) 

19 Volvo 2 125 1,25 (19) 

20 Seat 2 048 1,21 (20) 

Øvrige 6 204 3,65 • 



Tabel 315 De 20 mest udbredte personbilmærker. 2012 

Antal 

Andel i pct. 

Bestand (primo) 2 197 831 100,00 

1 Volkswagen 245 316 11,16 

2 Peugeot 225 920 10,28 

3 Toyota 202 797 9,23 

4 Ford 177 746 8,09 

5 Opel 162 191 7,38 

6 Citroën 152 198 6,92 

7 Suzuki 103 836 4,72 

8 Skoda 99 495 4,53 

9 Fiat 94 412 4,30 

10 Mazda 82 019 3,73 

11 Hyundai 75 490 3,43 

12 Audi 67 764 3,08 

13 Renault 64 002 2,91 

14 Volvo 61 618 2,80 

15 Mercedes-Benz 48 821 2,22 

16 Nissan 47 058 2,14 

17 Kia 46 820 2,13 

18 BMW 42 607 1,94 

19 Mitsubishi 33 252 1,51 

20 Chevrolet 31 956 1,45 

Øvrige 132 513 6,03 




Transport 

Tabel 316 

Familiernes køb af nye personbiler 

Familier 1. januar 

Købt ny bil 

2009 2010 2009 2010 

Hele landet i alt 2 827 449 2 846 699 61 506 74 132 


Hele landet 2,2 2,6 

Region Hovedstaden 911 138 921 144 1,8 2,2 

Region Sjælland 408 570 409 414 2,5 3,0 

Region Syddanmark 595 402 597 523 2,2 2,7 

Region Midtjylland 622 006 626 973 2,3 2,8 

Region Nordjylland 290 333 291 645 2,4 2,9 

Landsdel København by 416 069 423 541 1,1 1,2 

Landsdel Københavns omegn 260 942 262 497 2,2 2,6 

Landsdel Nordsjælland 212 032 213 112 2,8 3,5 


Landsdel Østsjælland 111 014 111 644 2,8 3,3 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 297 556 297 770 2,5 2,9 

Landsdel Fyn 246 325 247 141 2,1 2,6 

Landsdel Sydjylland 349 077 350 382 2,4 2,8 

Landsdel Østjylland 417 653 422 238 2,2 2,6 

Landsdel Vestjylland 204 353 204 735 2,5 3,0 

Landsdel Nordjylland 290 333 291 645 2,4 2,9 



Tabel 317 

Familiernes køb af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele 

Familier 1. januar 

Købt ny bil 

2009 2010 2009 2010 

Hele landet 2 827 449 2 846 699 61 506 74 132 

Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0 

Region Hovedstaden 32,2 32,4 26,6 27,0 

Region Sjælland 14,5 14,4 16,9 16,5 

Region Syddanmark 21,1 21,0 21,7 21,7 

Region Midtjylland 22,0 22,0 23,4 23,4 

Region Nordjylland 10,3 10,2 11,3 11,4 

Landsdel København by 14,7 14,9 7,1 6,9 

Landsdel Københavns omegn 9,2 9,2 9,2 9,2 

Landsdel Nordsjælland 7,5 7,5 9,6 10,1 

Landsdel Bornholm 0,8 0,8 0,7 0,7 

Landsdel Østsjælland 3,9 3,9 5,0 4,9 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 10,5 10,5 11,9 11,5 

Landsdel Fyn 8,7 8,7 8,3 8,6 

Landsdel Sydjylland 12,3 12,3 13,4 13,1 

Landsdel Østjylland 14,8 14,8 15,1 15,1 

Landsdel Vestjylland 7,2 7,2 8,3 8,4 

Landsdel Nordjylland 10,3 10,2 11,3 11,4 

pct. 




Transport 

Tabel 318 

Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte veje og broer mv. 

Europavejstrækninger 

2009 2010 

gns. antal biler pr. døgn 

E20 Øresundsbroen 19 462 19 388 

Amagermotorvejen, ved Kalveboderne 87 336 87 952 

Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 57 753 57 819 

Sjællandsbroen, København 50 100 47 200 

Vestmotorvejen, øst for Ringsted 42 283 42 736 

Storebæltsbroen 29 608 28 749 

Fynske Motorvej, nord for Nyborg 28 508 29 174 

Fynske Motorvej, syd for Odense 50 838 52 927 

Den Ny Lillebæltsbro 59 286 59 789 

Fynske Motorvej, ved Taulov 33 758 34 535 

Esbjerg-Kolding, ved Holsted 17 801 18 246 

Gammelby Ringvej i Esbjerg 11 943 11 541 

E45 Landegrænsen, Kruså 16 199 16 264 

Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 50 922 50 267 

E20/45 Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 63 660 63 302 

E45 Vejlefjordsbroen 63 547 64 129 

Midtjyske Motorvej, ved Horsens 42 548 43 130 

Midtjyske Motorvej, ved Stilling 52 012 51 438 

Nordjyske Motorvej, ved Randers 37 345 37 118 

Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 42 124 41 071 

Limfjordstunnelen 64 102 64 791 

Frederikshavnsmotorvejen, ved Vodskov 17 636 18 345 

Frederikshavnmotorvejen, ved Sæby 8 713 8 844 

Nord for Sæby 14 509 14 366 

E39 Hirtshalsmotorvejen, mellem og 21 872 22 897 

Hirtshalsmotorvejen, ved Hjørring 7 046 6 570 

E47/55 Flynderborgvej i Helsingør 6 584 6 971 

Helsingørmotorvejen, ved Nærum 74 691 75 024 

Motorring 3, ved Husum 62 518 62 298 

E20/47/55 Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 104 444 105 900 

Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 92 550 91 100 

E47/55 Sydmotorvejen, ved Tappernøje 23 518 22 890 

Sydmotorvejen, syd for Algestrup 35 950 36 322 

Farøbroerne, nord for Farø 21 577 21 007 

Guldborgsundtunnelen 11 267 10 861 

E47 Sydmotorvejen, syd for Rødby 7 151 7 144 

E55 Ørslev-Gedser 14 498 14 082 

Andre veje og broer 

8 Alssundbroen 24 268 22 993 

9 Svendborgmotorvejen, nord for , Årslev 23 084 24 076 

9 Svendborgsundbroen 16 735 16 919 

9 Frederik IX's Bro 21 162 20 779 

15 Herningmotorvejen, øst for Kløverbladet 21 237 19 708 

15 Herningmotorvejen, vest for 19 031 19 499 

18 Midtjyske Motorvej, syd for , Herning 16 606 17 270 

21/23 Holbækmotorvejen, vest for Ring 3 81 616 79 457 

21/23 Holbækmotorvejen, øst for Roskilde 52 269 49 500 

O4 Motorring 4, ved Herstedvester 62 442 60 420 

55 Limfjordsbroen 28 000 28 700 

153 Storstrømsbroen 5 400 4 800 

53 Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund 19 340 19 201 

16 Bispeengbuen 53 300 48 300 

16 Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen 50 922 50 267 

Knippelsbro, København 25 400 25 800 

Langebro, København 51 900 56 400 

Kilde: Vejdirektoratet 


www.statistikbanken.dk/vej22 


Transport 

Tabel 319 

Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne 

2009 2010 

observationer 

Øresund nord 31 982 32 297 

Nordgående 14 735 15 050 

Sydgående 17 247 17 247 

Øresund syd 33 122 33 158 


Sydgående 17 818 17 703 

Store Bælt nord 24 764 24 497 


Sydgående 10 966 10 827 

Store Bælt syd 18 905 19 617 


Sydgående 8 091 8 505 

Lille Bælt nord 6 598 6 290 



Lille Bælt syd 4 504 4 722 



Kilde: Farvandvæsenet 



Tabel 320 

Søulykker og forlis af danske skibe 

Handelsskibe Fiskerfartøjer I alt 

2010 2011 2010 2011 2010 2011 

I alt 41 41 37 29 78 70 

Heraf forlis 1 1 3 6 4 7 

Heraf passagerskibe 33 19 • • 33 19 

Brand 6 1 2 4 8 5 

Grundstødning 10 11 8 5 18 16 

Kollision 12 10 5 9 17 19 

Påsejling af skib 3 2 - - 3 2 

Kontaktskade 4 6 1 3 5 9 

Kæntring 2 1 1 2 3 3 

Havari - 1 2 4 2 5 

Anden årsag 4 9 18 2 22 11 

Omkomne - - - 3 - 3 

Tilskadekomne 10 6 1 - 11 6 

antal 

Kilde: Søfartsstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/skib92 og skib93 


Transport 

Tabel 321 

Alvorligt tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift 

2008 2009 2010 


Passagerer 3 5 1 

Heraf dræbte - - - 

Ansatte ved banen 2 3 - 

Heraf dræbte - 1 - 

Andre 16 22 17 

Heraf dræbte 12 14 10 


www.statistikbanken.dk/bane91 

Tabel 322 

Færdselsuheld med personskade 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Uheld i alt 12 334 11 502 9 155 8 373 7 346 5 412 3 498 

Heraf: 

Spiritusuheld 1 2 622 2 403 1 613 1 282 1 272 870 530 

Personskader i alt 15 751 14 627 11 287 10 573 9 590 6 919 4 408 

Dræbte 690 772 634 582 498 331 255 

Alvorligt tilskadekomne 8 477 8 672 6 396 5 624 4 259 3 072 2 063 

Lettere tilskadekomne 6 584 5 183 4 257 4 367 4 833 3 516 2 090 

Personskader i spiritusuheld 3 654 3 255 2 057 1 672 1 696 1 092 671 

Dræbte 246 261 154 123 110 85 64 

Alvorligt tilskadekomne 2 004 1 923 1 176 893 738 458 302 

Lettere tilskadekomne 1 404 1 071 727 656 848 549 305 

1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille, der overstiger 0,5. 

Til og med 1996 blev uheld med fører eller fodgænger med en promille på 0,5 medregnet. 


www.statistikbanken.dk/uheldk7 og uheld9 


Transport 

Tabel 323 Færdselsuheld med personskade efter hovedsituation. 2010 

Hovedsituationer 

I alt 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Uheld i alt 731 386 398 348 278 379 373 96 453 56 3 498 

Uheld med impliceret: 

Almindelig personbil 451 305 345 266 254 334 336 81 313 21 2 706 

Taxi 2 5 3 4 8 9 3 3 16 2 55 

Køretøj 0-3,500 kg 

under udrykning 1 4 1 - 1 2 2 2 2 - 15 

Varebil 0-2,000 kg 15 17 24 15 11 18 19 7 8 1 135 

Varebil 2,001-3,500 kg 19 23 62 30 10 28 17 9 14 4 216 

Lastbil over 3,500 kg 10 38 42 30 4 14 18 9 16 8 189 

Rutebus 2 7 13 6 7 8 2 - 15 - 60 

Bus i øvrigt 2 4 4 1 3 3 2 - 3 - 22 

Traktor 4 6 14 7 3 7 4 3 2 1 51 

Motorcykel 73 36 21 21 38 11 32 1 2 8 243 

Knallert-45 18 15 5 13 8 4 11 1 2 2 79 

Knallert-30 med 

konstruktive ændringer 20 7 6 17 7 10 6 3 6 - 82 

Knallert-30 i øvrigt 96 44 19 96 37 55 48 24 22 10 451 

Cykel 20 100 48 143 87 130 151 29 26 6 740 

Fodgænger • 2 - - 3 2 1 3 453 1 466 

Anm.: I alt omfatter hovedsituationer 0-9: 0: Eneuheld; 1: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej 

med samme kurs; 2: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med modsat kurs; 3: Uheld mellem 

kørende på samme vej med samme kurs og med svingning; 4: Uheld mellem kørende på samme vej 

med modsat kurs og med svingning; 5: Uheld mellem ligeud kørende i kryds; 6: Uheld mellem kørende 

på hver sin vej med svingning; 7: Uheld med parkeret køretøj; 8: Uheld mellem fodgænger og køretøj; 

9: Uheld med dyr, faste genstande mv. på kørebanen; 10: I alt. 




Transport 

Tabel 324 Dræbte ved færdselsuheld. 2010 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motorcykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 84 12 2 22 1 7 16 26 170 

0- 6 år 1 1 - - - - - 1 3 

7-14 år 13 - - - - 1 2 1 17 

15-19 år 12 3 - 5 - - 1 1 22 

20-24 år 24 4 - 6 1 - - 4 39 

25-44 år 24 4 2 10 - 4 6 7 57 

45-64 år 10 - - 1 - 2 7 12 32 

65 år + 

Kvinder i alt 51 2 - 1 - 3 10 18 85 

0- 6 år 1 - - - - - - - 1 

7-14 år 2 - - - - - 1 2 5 

15-19 år 4 - - - - 2 - - 6 

20-24 år 3 1 - - - - - 1 5 

25-44 år 14 - - - - - 1 3 18 

45-64 år 7 - - 1 - - 2 5 15 

65 år + 20 1 - - - 1 6 7 35 

1 Inkl. bus og traktor. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 


Tabel 325 Dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld. 2010 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motorcykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 1 207 119 71 216 62 400 371 244 2 694 2 

0- 6 år 19 1 - - - - 2 13 35 

7-14 år 35 3 2 2 3 8 37 23 115 

15-19 år 206 9 5 12 5 153 39 22 452 

20-24 år 217 17 1 35 6 40 38 27 381 

25-44 år 423 52 20 86 27 98 100 60 866 

45-64 år 206 31 30 72 17 80 113 53 602 

65 år + 101 6 13 9 4 21 42 46 243 

Kvinder i alt 906 33 50 33 11 103 342 226 1 705 3 

0- 6 år 14 - - - - - 1 6 21 

7-14 år 47 - 2 1 - - 23 20 93 

15-19 år 93 6 2 1 1 49 33 26 212 

20-24 år 103 4 2 4 4 13 47 16 193 

25-44 år 303 8 5 16 6 18 98 34 488 

45-64 år 218 13 17 10 - 16 100 47 421 

65 år + 128 2 22 1 - 7 40 77 277 

Uoplyst køn og alder 4 - - - - 1 1 3 9 

1 Inkl. bus og traktor. 2 Inkl. fire ryttere. 3 Inkl. en rytter. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 



Miljø og energi 


Figur 1 

Forsyning med 

kvælstof i husdyr- og 

handelsgødning 

300 

275 

250 

225 

200 

Tusinde tons 

Husdyrgødning 

Handelsgødning 

175 

98 00 02 04 06 08 10 

www.statistikbanken.dk/kvael2 og 

kvael3 

1 

Landbrug 

Lille stigning i anvendelsen af handelsgødning i landbruget 

Landbrugssektorens produktion af animalske og vegetabilske produkter medfører 

frembringelse og forbrug af husdyr- og handelsgødning. Derved tilføres jorden 

kvælstof og fosfor. En del kvælstof og fosfor optages ikke i planterne og udvaskes 

derfor af jorden. Det fører til udledning af disse stoffer til havet via vandløbene, 

hvilket bl.a. har medført en uønsket vækst af alger. Som følge af restriktioner i den 

samlede tilførsel af kvælstof samt en bedre udnyttelse af husdyrgødning har anvendelsen 

af handelsgødning været dalende siden halvfemserne. 

Økologisk landbrug i fremgang 

Den del af landbrugsarealet, der drives økologisk, er vokset markant siden 1995, 

hvor arealet udgjorde 17.000 ha. Væksten i det økologiske areal har i de senere år 

udvist en svagt stigende tendens, og i 2010 udgjorde arealet 148.000 ha, hvilket 

svarer til 6 pct. af det samlede landbrugsareal. 

Antallet af økologiske bedrifter er i perioden 1995 til 2010 steget fra 1.100 til 

2.700. 

Figur 2 

Samlet areal på de økologiske brug 

160 

Tusinde ha 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/oeko1 

Bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter kan påvirke miljøet 

Pesticider er kemiske produkter, der fortrinsvis anvendes i landbruget til bekæmpelse 

af ukrudt, svampe og insekter. En effektiv bekæmpelse med pesticider af 

skadedyr og ukrudt i markerne har en indirekte effekt på diversiteten af dyr, som 

lever af fx bladlus og andre insekter. Pesticiderne opdeles i midler, som beskytter 

afgrøderne mod ukrudt (herbicider), mod svampesygdomme (fungicider) og mod 

insekter (insekticider). Desuden findes der midler, som virker stråforkortende 

(vækstregulatorer). Set over en længere årrække har forbruget af pesticider været 

faldende. De seneste år har der været store variationer i salget, hvilket bl.a. skyldes 

store variationer i prisen. 



Figur 3 

Udviklingen i salget af pesticider til landbruget 

6 

5 

4 

Tusinde tons virksomt stof 

Insektbekæmpelse 

Svampebekæmpelse 

Vækstregulatorer 

Ukrudtsbekæmpelse 

3 

2 

1 

0 

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/pest1 

2 

Udslip af drivhusgasser 

Drivhusgasser 

89 pct. af udslippene af danske drivhusgasser kom i 2008 fra CO 2 

. Metan tegnede 

sig for 4 pct., mens lattergas bidrog med 6 pct. Udslippene af halocarboner udgjorde 

under 1 pct. af de samlede udslip. Ved omregning til CO 2 

-ækvivalenter er der 

taget hensyn til, at stofferne har forskellig effekt i atmosfæren og dermed forskelligt 

opvarmningspotentiale. 

Figur 4 

Udledning af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter 

160 

Mio. tons CO2-ækvivalenter (GWP) 

140 

120 

100 

80 

60 

Halocarboner 

Metan 

Lattergas 

CO2 

40 

20 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007*2008* 

Anm.: Halocarboner udgør under 1 mio. tons CO 2 

-ækvivalenter og er derved næsten usynlig (placeret øverst af variablene). 

Husholdningernes og erhvervenes udledning af drivhusgasser 

Når udslippene af CO 2 

, metan og lattergas ses under ét og vægtes i forhold til deres 

opvarmningspotentiale, tegnede erhvervene sig i perioden 1990 til 2008 for knap 

90 pct. af de samlede danske menneskeskabte udslip, mens husholdningerne stod 

for resten. 



Landbrug, fiskeri og råstofudvinding bidrog med 11 pct. af opvarmningspotentialet. 

Bidraget kom hovedsageligt fra landbrugets udslip af metan og lattergas, mens 

udslip af CO 2 

spillede en mindre rolle. 

Figur 5 Drivhusgassernes fordeling på erhverv og husholdninger. 2008 

Husholdninger 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Industri 

CO2 

Lattergas 

Metan 

Energi- og vandforsyning 


Handel, hotel og restauration 

Transport, post og tele 

Finansiering og forretningsservice 

Offentlige og personlige tjenester 

0 10 20 30 40 50 

Anm. Udslippene af lattergas og metan er opgjort som CO 2 

-ækvivalenter (GWP) 

Energi- og vandforsyning bidrog i 2008 med godt 21 pct. af opvarmningspotentialet. 

Erhvervet omfatter bl.a. hele forsyningen af el og fjernvarme. Alle udslip, der 

er knyttet til el og fjernvarmeproduktionen, kommer fra dette erhverv, mens selve 

forbruget i erhverv og husholdninger ikke direkte giver anledning til udslip. 

Transport, post og tele stod for 47 pct. af opvarmningspotentialet fra CO 2 

, metan og 

lattergas. Udslippene omfatter alle udslip fra virksomheder, der udfører transport 

som en serviceydelse for andre erhverv og husholdninger, hvad enten denne 

transportydelse finder sted i Danmark eller i udlandet. Derimod omfatter de ikke 

udslip fra den transport, som andre erhverv og husholdningerne udfører med egne 

person-, vare- og lastbiler. 

Udslip af drivhusgasser fra transport 

Ser man på de samlede udslip af drivhusgasser fra transport i erhvervene og husholdningerne, 

udgjorde disse 60 pct. af det samlede opvarmningspotentiale. Udslip 

fra dansk opererede skibe i udlandet udgjorde 46 pct. af de samlede udslip af 

drivhusgasser og 77 pct. af udslippene fra al transport. 

Udslip fra husholdningernes kørsel i bil udgjorde 35 pct. af de samlede udslip af 

drivhusgasser fra dansk transport, når man ser bort fra den del af udslippene, der 

er forbundet med de dansk opererede skibe og flys tankning i udlandet. 

3 

Reaktionen fra den offentlige sektor 

Miljørelaterede skatter 

I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter, eller mere præcist miljørelaterede 

skatter i et stigende omfang. Miljørelaterede skatter inddeles i forureningsrelaterede, 

energirelaterede, ressourcerelaterede og transportrelaterede skatter. 



I 2009 var statens samlede indtægter fra de miljørelaterede skatter 79,4 mia. kr., 

hvilket svarer til knap 10 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. De energirelaterede 

skatter vejede i 2009 tungest blandt de miljørelaterede skatter. Den 

samlede indtægt fra de energirelaterede skatter udgjorde således 36,4 mia. kr. 

svarende til 45,8 pct. af de samlede miljørelaterede skatter. 

De transport- og ressourcerelaterede skatter udgjorde hhv. 31,4 pct. og 19,0 pct. af 

de miljørelaterede skatter i 2009, mens de forureningsrelaterede skatter udgjorde 

3,7 pct. af de miljørelaterede skatter samme år. 

Faldet i de ressourcerelaterede skatter fra 2008 til 2009 kan primært tilskrives 

selskabsskat af kulbrintevirksomhed (faldt 5 mia. kr.) og kulbrinteskat (faldt knap 

5,8 mia. kr.), mens faldet i de transportrelaterede skatter primært kan tilskrives 

registreringsafgift af motorkøretøjer (faldt 7,4 mia. kr.). 

Figur 6 

Miljøskatter 

Mia. kr. 

120 

100 

80 

Transportskatter 

Ressourceskatter 

Energiskatter 

Forureningsskatter 

60 

40 

20 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Sammenlignet med Statistisk Årbog 2009 ser størrelsesforholdet mellem "forureningsrelaterede skatter" og "ressourcerelaterede 

skatter" nu anderledes ud. Det skyldes, at kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed nu begge er 

klassificerede som ressourcerelaterede skatter og ikke forureningsrelaterede skatter. Ændringerne er ført tilbage i tid. 

www.statistikbanken.dk/mreg2s 

4 

Energiforbruget 

Danmark er selvforsynende med energi 

Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være indvindingen 

af råolie og naturgas fra Nordsøen samt produktionen af vedvarende energi. 

Den danske energiproduktion har været stigende frem til 2005. 

I 2006 var der for første gang i flere år et større fald i energiproduktionen, hvilket 

primært skyldes en mindre produktion af olie- og naturgas. Faldet er fortsat i de 

efterfølgende år. Energiproduktionen var dog i 2010 stadig større end det samlede 

energiforbrug i Danmark. 



Ændret sammensætning af energiforbruget 

Bruttoenergiforbruget opgøres som forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende 

energi mv. Ved opgørelsen korrigeres for import og eksport af elektricitet. Det samlede 

bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 3 pct. fra 2009 til 2010. 

Siden 1990’erne har brændselssammensætningen ændret sig markant, idet der 

generelt har været stigende forbrug af naturgas og vedvarende energi på bekostning 

af især kul. 

Mere vedvarende energi 

Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en årrække og udgør nu 22 

pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig rolle i 

relation til udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning, idet stigende 

anvendelse af vedvarende energi medfører reduceret udledning af drivhusgasser, 

når fossile brændsler som kul og olie erstattes. 

Vedvarende energi er dels energiformer som fx vindkraft og solvarme, der ikke 

medfører nogen udledning af drivhusgasser, dels CO 2 

-neutrale brændsler som fx 

halm og træ, der under væksten optager CO 2 

fra atmosfæren og derefter afgiver 

CO 2 

igen ved afbrændingen. 

Figur 7 

Egen produktion og bruttoenergiforbrug i Danmark 

1 400 

1 200 

PJ 

Egen produktion 

1 400 

1 200 

PJ 

1 000 

1 000 

800 

600 

Bruttoenergiforbruget 

800 

600 

Vedvarende energi 

Kul og koks 

400 

400 

Naturgas 

200 

200 

Olie 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 



Tabel 326 


1990 1995 2000 2010 

tusinde m 3 

Råstofindvinding i alt 

33 976 34 210 40 945 29 700 

Råstofindvinding på land i alt 28 106 28 558 33 809 23 977 

Sand, grus og sten 22 534 21 721 27 587 18 269 

Kvartssand 186 191 479 346 

Granit 811 662 199 144 

Ler 462 739 788 346 

Ekspand. ler 303 311 313 179 

Moler 195 186 227 199 

Kridt/kalk 2 924 4 049 3 405 2 510 

Tørv 399 259 247 173 

Andre råstoffer 292 440 563 1 812 

Indvinding fra havområder 

Sand, grus, sten, sandfyld mv. 5 870 5 652 7 136 5 723 


www.statistikbanken.dk/rst01 og rst3 

Tabel 327 

Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten 

1990 1995 2000 2005 2006 2007* 2008* 

1.000 tons CO 2 -ækvivalenter 

Landbrug. fiskeri og råstofudvinding 17 102 16 246 15 900 14 824 14 563 14 392 14 698 

Industri 8 281 9 365 9 331 8 787 7 937 8 278 8 288 

Energi- og vandforsyning 24 999 30 318 23 054 23 374 20 072 27 721 22 931 

Bygge- og anlæg 821 934 1 093 1 365 1 375 1 448 1 562 

Handel, hotel og restauration 1 424 1 358 1 204 1 290 1 300 1 389 1 423 

Transport, post og tele 14 774 17 199 24 891 31 100 39 110 49 096 54 895 

Finansiering og forretningsservice 381 343 389 478 480 512 507 

Offentlige og personlige tjenester 2 704 2 761 2 487 2 676 2 710 2 547 2 544 

Erhverv i alt 70 350 78 406 78 167 84 039 87 779 105 346 106 790 

Husholdninger 9 854 10 918 10 406 10 627 10 413 10 146 9 885 

Andet 3 715 1 667 2 660 2 901 2 248 2 223 2 147 

I alt 83 920 90 991 91 234 97 567 100 440 117 714 118 821 

Reduktion fra vedmassetilvækst -2 831 -2 993 -664 -3 465 -1 797 -2 783 -2 977 

Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten 81 089 87 998 90 569 94 101 98 643 114 931 115 844 

Heraf: 

Dansk opererede skibes tankning i udlandet 9 360 11 166 19 330 25 858 32 955 42 543 48 177 

Dansk opererede flys tankning i udlandet 275 431 520 465 1 628 1 820 1 856 

Erhverv i alt ekskl. tankning i udlandet 60 716 66 809 58 317 57 716 53 195 60 984 56 757 

Emissioner fra biomasse 4 641 5 869 7 169 10 142 10 893 11 335 12 110 


www.statistikbanken.dk/mreg5 



Tabel 328 

Udslip af drivhusgasser fra danske transportaktiviteter 

1990 1995 2000 2006 2007* 2008* 

1.000 tons CO 2 -ækvivalenter 

I alt 22 167 25 728 34 004 59 148 67 959 73 157 

Vejtrafik husholdninger 4 623 5 598 6 037 6 122 6 164 5 966 

Vejtrafik erhverv 4 804 5 166 5 343 6 619 7 178 7 130 

Tog 295 306 230 229 230 239 

Dansk opererede skibes tankning i Danmark 810 1 103 933 727 704 758 

Dansk opererede skibes tankning i udlandet 9 360 11 166 19 330 42 591 50 639 56 126 

Dansk opererede flys tankning i Danmark 2 001 1 959 1 610 1 027 1 074 1 074 

Dansk opererede flys tankning i udlandet 275 431 520 1 833 1 970 1 864 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Vejtrafik husholdninger 20,9 21,8 17,8 10,4 9,1 8,2 

Vejtrafik erhverv 21,7 20,1 15,7 11,2 10,6 9,7 

Tog 1,3 1,2 0,7 0,4 0,3 0,3 

Dansk opererede skibes tankning i Danmark 3,7 4,3 2,7 1,2 1,0 1,0 

Dansk opererede skibes tankning i udlandet 42,2 43,4 56,8 72,0 74,5 76,7 

Dansk opererede flys tankning i Danmark 9,0 7,6 4,7 1,7 1,6 1,5 

Dansk opererede flys tankning i udlandet 1,2 1,7 1,5 3,1 2,9 2,5 

pct. 


Tabel 329 

Sammenhæng mellem totalt dansk CO2-udslip og Kyoto-opgørelsen 

1990 2008* 

mio. tons 

Totalt CO 2 -udslip fra dansk økonomi (Miljøøkonomisk regnskab) 68,2 120,6 

- Binding af CO 2 i biomasse 5,6 11,9 

Biomasse anvendt som brændsel 4,6 11,7 

Yderligere biomassetilvækst 1,0 0,2 

- CO 2 -udslip fra danske skibe og flys tankning i udlandet 11,4 57,5 

Skibe 9,2 55,0 

Fly 0,3 1,8 

- Andre forskelle i udslip fra transport og grænsehandel 2,0 0,6 

=Totalt udslip i Kyoto-opgørelsen 51,2 51,2 


www.statistikbanken.dk/mreg8 



Tabel 330 

Badevandskvalitet 

1985 1990 1995 2000 2005 2009 2010 2011 

Målestationer 1 374 1 370 1 301 1 295 1 249 1 260 1 169 1 130 

Acceptabelt badevand 1 017 1 251 1 227 1 250 1 225 1 203 . . . . . . 

Antal tvivlsomt badevand 288 70 54 28 10 44 . . . . . . 

Badeforbud 69 49 20 17 14 13 . . . . . . 

Kilde: Miljøstyrelsen 


www.blst.dk 

Tabel 331 

Salg af pesticider 

2008 2009 2010 

Salg af pesticidprodukter 1 

Salg i alt 11 944 9 673 12 919 

Herbicider 7 023 4 872 8 368 

Fungicider 1 889 1 452 1 753 

Midler mod algevækst 46 22 17 

Insekticider 882 1 475 804 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse - - - 

Midler mod utøj på husdyr mv. 21 17 60 

Vækstregulatorer 480 419 321 

Kombinerede fungi- og insekticider 18 12 9 

Jorddesinfektionsmidler 7 10 17 

Gnavermidler 287 275 585 

Afskrækningsmidler 26 14 15 

Midler til behandling af træværk 1 265 1 105 969 

Heraf virksomt stof 2 

Virksomt stof i alt 4 528 3 267 4 291 

Herbicider 2 988 2 218 3 362 

Fungicider 958 572 562 

Midler mod algevækst 8 4 3 

Insekticider 94 74 50 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse - - - 

Midler mod utøj på husdyr mv. 1 2 1 

Vækstregulatorer 311 270 203 

Kombinerede fungi- og insekticider 7 5 3 

Jorddesinfektionsmidler 7 9 16 

Gnavermidler 3 1 3 

Afskrækningsmidler 5 4 4 

Midler til behandling af træværk 146 108 115 

tons 

1 Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive 

fyldstoffer. 2 Den del af produktet, der har den egentlige giftvirkning. 

Kilde: Miljøstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/pest2 



Tabel 332 Energiregnskab for Danmark. 2010 

Råolie 

og halvfabrikata 

Kul og 

koks mv. 

Olieprodukter 

Naturgas 

Anden 

gas 

Vedvarende 

energi mv. 

El 

Fjernvarme 

tusinde tons mio. Nm 3 tusinde TJ GWh TJ 

tons 

Produktion 12 432 - 6 535 7 908 442 146 593 36 762 148 827 

Import 2 878 4 596 19 028 144 10 32 495 10 599 - 

Tilgang i alt 15 310 4 596 25 563 8 053 451 179 089 47 361 148 827 

Eksport 7 624 2 4 846 3 352 126 1 603 11 734 - 

Lagerforøgelser 104 -2 124 1 460 -9 -19 - - - 

Ledningstab og svind 77 46 68 3 4 990 2 550 29 800 

Erhverv og husholdninger i alt 7 506 6 672 19 189 4 707 340 176 496 33 077 119 027 

Husholdninger - 2 2 032 785 37 37 786 10 495 76 263 

Brancher i alt 7 506 6 671 17 157 3 921 303 138 710 22 582 42 764 

Landbrug, skovbrug og fiskeri - 54 668 48 3 2 501 1 988 1 985 

Råstofindvinding - 5 26 678 0 787 71 21 

Industri 7 506 172 562 824 284 5 941 7 545 5 450 

Forsyningsvirksomhed - 6 439 300 2 032 1 128 551 1 268 2 054 

Energiforsyning - 6 439 264 2 012 0 128 114 632 - 

Vandforsyning og renovation - - 36 20 1 437 636 2 054 

Bygge og anlæg - - 442 10 2 - 238 - 

Handel og transport mv. - - 14 797 123 3 - 5 772 12 401 

Handel - - 328 85 2 - 3 694 8 637 

Transport - - 14 451 9 0 - 1 346 957 

Hoteller og restauranter - - 18 28 1 - 732 2 807 

Information og kommunikation - - 35 17 0 - 1 008 1 714 

Finansiering og forsikring - - 14 10 - - 283 1 034 

Ejendomshandel og udlejning af 

erhvervsejendomme - - 18 4 0 - 117 408 

Boliger - - 5 4 0 - 5 370 

Erhvervsservice - - 100 38 1 - 567 3 880 

Videnservice - - 39 20 1 - 401 2 052 


service - - 61 18 0 - 165 1 828 


sundhed - - 158 109 6 930 3 001 11 041 

Offentlig administration, forsvar og politi - - 83 15 2 121 386 1 479 

Undervisning - - 30 41 3 298 1 134 4 147 

Sundhed og socialvæsen - - 45 54 1 512 1 481 5 415 

Kultur, fritid og anden service - - 32 24 2 - 720 2 406 

Kultur og fritid - - 12 18 1 - 537 1 856 

Andre serviceydelser - - 20 5 1 - 183 550 

Private husholdninger med ansat medhjælp - - - - - - - - 

Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet - - 12 449 - - - - - 

Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet - - 455 - - - - - 

1 De dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport. Nye tal forventes offentliggjort november 2012 

www.statistikbanken.dk/ene1n 



Tabel 333 

Bruttoenergiforbrug 

1970 1980 1990 2000 2010 

Erhverv og husholdninger i alt 838 381 894 135 904 604 1 048 703 1 331 684 

Husholdninger 329 344 325 343 292 284 286 517 313 263 

Brancher i alt 509 037 568 791 612 320 762 186 1 018 421 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 42 524 57 588 58 724 58 053 52 156 

Råstofindvinding 5 424 3 908 13 322 30 395 29 625 

Industri 182 392 182 764 178 879 188 511 144 138 

Forsyningsvirksomhed 5 685 6 875 8 693 10 681 15 194 


Vandforsyning og renovation 4 737 4 961 5 969 7 728 9 731 

Bygge og anlæg 13 303 13 027 15 605 16 688 21 450 

Handel og transport mv. 219 991 231 181 263 674 383 373 666 436 

Handel 47 864 56 794 52 839 47 895 54 696 

Transport 166 133 166 534 202 239 326 931 601 466 

Hoteller og restauranter 5 994 7 853 8 597 8 547 10 275 

Information og kommunikation 5 227 7 059 7 857 8 686 11 706 

Finansiering og forsikring 2 200 3 881 4 533 3 841 4 202 

Ejendomshandel og udlejn. af erhvervsejendomme 622 877 1 447 1 789 2 242 

Boliger 865 1 622 2 198 992 734 

Erhvervsservice 5 300 8 035 10 029 10 902 13 990 

Videnservice 2 547 4 412 6 339 6 050 7 612 

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 2 753 3 623 3 689 4 852 6 378 

Offentlig administration, undervisning og sundhed 20 766 44 620 39 811 39 251 46 213 

Offentlig administration, forsvar og politi 5 177 15 651 10 265 9 474 8 789 

Undervisning 6 601 12 496 12 177 11 853 16 104 

Sundhed og socialvæsen 8 989 16 473 17 369 17 925 21 320 

Kultur, fritid og anden service 4 738 7 352 7 547 9 023 10 336 

Kultur og fritid 2 628 4 545 5 078 6 326 7 237 

Andre serviceydelser 2 111 2 807 2 469 2 697 3 098 

Private husholdninger med ansat medhjælp 0 0 0 0 0 

Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet 91 506 96 821 117 645 242 966 502 940 

Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet 1 448 2 360 3 777 7 144 19 808 

1 De dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport. Nye tal forventes offentliggjort november 2012 

TJ 

www.statistikbanken.dk/ene3n 



Tabel 334 Energiforbrug for industrien. 2009 

Fast 

brændsel 

Flydende 

brændsel 

Gas 

Elektricitet 

Fjernvarme 

tusinde GJ 

Industri i alt 1 11 253 15 130 44 780 24 222 4 922 

Indvinding af grus og sten 890 421 678 187 3 

Service til råstofindvinding 0 8 9 19 17 

Slagterier 89 225 1 819 1 470 107 

Fiskeindustri 488 432 1 162 440 62 

Mejerier 0 593 3 860 772 1 

Bagerier, brødfabrikker mv. 3 61 1 217 758 80 

Anden fødevareindustri 1 220 3 323 2 958 2 377 512 

Drikkevareindustri 0 67 1 411 521 61 

Tobaksindustri 0 27 120 89 17 

Tekstilindustri 0 14 370 388 42 

Beklædningsindustri 2 3 6 17 14 

Læder- og fodtøjsindustri 22 1 13 14 0 

Træindustri 1 639 233 249 604 232 

Papirindustri 1 637 179 1 742 877 34 

Trykkerier mv. 0 16 206 499 132 

Olieraffinaderier mv. 0 766 13 879 1 139 586 

Basiskemikalier 0 205 1 638 1 637 428 

Maling og sæbe mv. 607 139 2 266 863 76 

Medicinalindustri 0 193 928 1 173 677 

Plast- og gummiindustri 17 78 588 1 653 104 

Glasindustri og keramisk industri 0 10 951 437 28 

Betonindustri og teglværker 3 824 6 433 3 152 1 543 44 

Metal 9 60 1 292 706 77 

Metalvareindustri 131 1 015 1 429 1 551 324 

Computere og kommunikationsudstyr mv. 12 17 254 199 30 

Andet elektronisk udstyr 2 4 34 182 76 

Elektriske motorer mv. 1 8 81 118 40 

Ledninger og kabler 0 5 73 157 27 

Husholdningsapparater, lamper mv. 0 3 76 91 46 

Motorer, vindmøller og pumper 9 103 836 1 301 449 

Andre maskiner 110 329 589 697 206 

Motorkøretøjer og dele hertil 9 33 233 364 37 

Skibe og andre transportmidler 3 34 363 273 58 

Møbelindustri 525 50 183 533 62 

Medicinske instrumenter mv. 0 7 25 90 91 

Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 3 11 56 355 42 

Reparation og installation af maskiner og udstyr 0 26 36 129 99 

Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæftigede ved industri. 

1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv. 

Nye tal forventes offentliggjort august 2013 



Tabel 335 

Produktion af vedvarende energi 

1990 2000 2009 

Vedvarende energi i alt 47 688 77 519 137 003 

Solvarme 100 335 653 

Vindkraft 2 197 15 268 28 114 

Vandkraft 101 109 74 

Halm 12 481 12 220 23 581 

Skovflis 1 724 2 744 11 184 

Brænde 8 757 12 432 24 580 

Træpiller 1 575 2 984 2 407 

Træaffald 6 191 6 895 7 604 

Biogas 752 2 912 4 278 

Affald, bionedbrydeligt 1 10 508 17 870 22 377 

Biodiesel - - 2 875 

Fiskeolie 2 744 49 1 886 

Jordvarme 3 2 558 3 701 7 391 

TJ 

1 Opgørelsesmetoden er ændret i 2008 mht. beregning af energi for affald. 2 Fiskeolie benævnes i 2010 

bioolie. 3 Varmepumper og geotermi. 

Kilde: Energistyrelsen 

www.ens.dk 


Udenrigsøkonomi 


1 

Udviklingen i den samlede udenrigshandel 

Eksporten er tilbage på før-krise niveau 

I 2009 faldt Danmarks samlede eksport og import kraftigt som følge af den globale 

finanskrise og den efterfølgende økonomiske tilbagegang, men i 2011 var eksporten 

tilbage på samme niveau som i 2008. Importen er endnu ikke tilbage til niveauet 

før krisen, og den var i 2011 stadig 42,9 mia. kr. lavere end i 2008. 

Danmarks samlede eksport af varer og tjenester har over de sidste 21 år været højere 

end den samlede import, og dermed har der været en positiv balance over for 

udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten efter 2008 har resulteret 

i en rekordhøj balance overfor udlandet i både 2010 og 2011 - i 2011 var 

overskuddet på vare og tjenestebalancen på 97,8 mia. kr. 

Figur 1 

Den samlede udenrigshandel med varer og tjenester 

1 000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Mia. kr. 

Balance i mia. kr. 

Eksport 

Import 

Balance (højre akse) 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

250 

225 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3 

I opgørelsen af Danmarks samlede udenrigshandel benyttes varebegrebet fra betalingsbalancen, 

da udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester pga. 

mindre definitionsmæssige forskelle ikke kan lægges sammen. I tabel 341 ses 

overgangen fra det varebegreb, der bruges i statistikken over udenrigshandel med 

varer til det varebegreb, der bruges i betalingsbalancestatistikken – der korrigeres 

bl.a. for danske skibes køb af brændstof i udenlandsk havn og for fragtomkostninger 

i forbindelse med import af varer. 

Stor stigning i handlen med tjenester 

Handlen med varer og tjenester har i det meste af 1990’erne udviklet sig i samme 

tempo, men især fra 1998 har handlen med tjenester øget sin betydning for Danmarks 

udenrigshandel, således at tjenestehandlen i 2011 var ca. fem gange større 

end i 1990 målt i løbende priser, mens handlen med varer kun var ca. to en halv 

gange større. 



I 2009 faldt handlen med både varer og tjenester som følge af finanskrisen, men 

allerede i 2010 steg handlen med både varer og tjenester igen – i 2011 var det dog 

alene eksporten af varer, der var tilbage på niveauet før krisen. 

Figur 2 

Udviklingen i samhandlen med udlandet, årets priser 

550 

Indeks, 1990=100 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

Import af tjenester 

Eksport af 

tjenester 

Import af varer 

Eksport af varer 

100 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 


2 

Udenrigshandel med varer 

Varehandlen øget gennem de seneste 21 år 

Varehandlen med udlandet var i 2011 over to en halv gange større end i 1990 målt 

i løbende priser. Eksporten var steget fra 228,1 mia. kr. i 1990 til 604,2 mia. kr. i 

2011, mens importen i samme periode steg fra 204,9 mia. kr. til 524,5 mia. kr. 

Figur 3 

Den samlede udenrigshandel med varer 

700 

Mia. kr. 


140 

600 

Eksport 

120 

500 

Import 

100 

400 

80 

300 


60 

200 

40 

100 

20 

0 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

0 

www.statistikbanken.dk/uhv7 



Overskud på handelsbalancen de seneste 25 år 

Danmarks udenrigshandel med varer har siden afslutningen af 2. verdenskrig været 

karakteriseret ved, at der først var en meget lang periode med permanent underskud 

på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har været 

en lang periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen mellem 

eksport og import af varer. 

Figur 4 

Handelsbalancen 

6 

Pct. af BNP 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

1951 1956 1961 1966 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

www.statistikbanken.dk/nat01, sitc5r3y og sitc5r4y 

Figur 5 

Import og eksport 

35 

30 

25 

20 

Pct. af BNP 

Import 

Eksport 

15 

61 71 81 91 01 11 

www.statistikbanken.dk/nat01, 

sitc5r3y og sitc5r4y 

Handelsbalancen fra 1950 til og med 1986 viste et gennemsnitligt årligt underskud 

i handlen med udlandet på 4,4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I den 

efterfølgende periode frem til og med 2011 var der et gennemsnitligt årligt overskud 

på 3,1 pct. af BNP. Siden starten af 1950’erne har både importen og eksporten 

i store træk udgjort en fjerdedel af BNP. De seneste år har denne andel dog ofte 

udgjort næsten en tredjedel af BNP. 

Værdien af udenrigshandlen afhænger ikke blot af mængden af de varer, der importeres 

og eksporteres, men også af deres prisniveau. For eksempel medførte 

Koreakrigens udbrud i starten af 1950’erne stigende råvarepriser. Det betød i sig 

selv, at både importens og eksportens andel af BNP steg kraftigt. Også de to oliekriser 

i 1970’erne gav stigende importpriser. Eksportens andel af BNP steg kraftigt 

i slutningen af 1970’erne frem til midten af 1980’erne. Siden 1987 har eksportens 

andel af BNP oversteget importens – en udvikling, der har bidraget positivt til væksten 

i BNP. Under finanskrisen i 2008 og 2009 faldt både importen og eksporten 

kraftigt, så overskuddet på handelsbalancen blev bevaret. 

Vore største samhandelspartnere er vore naboer 

Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Således 

tegnede de øvrige 26 EU-lande sig for 67 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel 

med varer i 2011 og Norge 5 pct. Danmarks udenrigshandel er endvidere koncentreret 

på få dominerende samhandelspartnere. I 2011 aftog de ti største eksportmarkeder 

62 pct. af den samlede danske vareeksport, mens ti lande tegnede 

sig for 71 pct. af vareimporten til Danmark. 

Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, men i de senere år har andelen 

været svagt faldende. I 2011 udgjorde importen fra Tyskland 20 pct. af Danmarks 

samlede import og eksporten udgjorde 15 pct. Ti år tidligere (2001) udgjorde importen 

fra Tyskland 22 pct., mens eksporten udgjorde 18 pct. Kina er det land, der 



i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, og 

Kina er nu Danmarks fjerdestørste importland med 7 pct. i 2011. Danmarks eksport 

til Kina har ikke samme betydning, idet Kina ligger nummer ti på listen med 

godt 2 pct. af Danmarks samlede vareeksport. 

Figur 6 

Top10 eksportmarkeder og importlande 

25 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

2001 2011 

25 

Pct. 

Andel af samlede import 

2001 2011 

20 

20 

15 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

0 

Tyskland 

Sverige 


Norge 

USA 

Nederlandene 

Frankrig og 

Monaco 

Italien 

Polen 

Kina 

Tyskland 

Sverige 

Nederlandene 

Kina 


Norge 

Italien 

Frankrig og 

Monaco 

Belgien 

Polen 

www.statistikbanken.dk/sitc5r3y og sitc5r4y 

Eksporten domineres af landbrugs-, olie- og industriprodukter 

Danmarks eksport af varer består i hovedtræk af landbrugsprodukter, olie og en 

bred vifte af industriprodukter. Blandt de mest betydende varer i industrieksporten 

ses bl.a. medicinske produkter samt maskiner, men også beklædning, møbler og 

fødevarer præger eksporten. Importen af varer domineres af varer til forbrug og til 

anvendelse i industri og andre erhverv. 

Figur 7 Udenrigshandel med varer fordelt på varegrupper. 2011 

Andel af samlede eksport, pct. 

Medicinske og pharmac. prod. 

Rå mineralolier og prod. deraf 

Maskiner og -tilbehør til ind.i.a.n. 

Kød og kødvarer 

Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 

Beklædn.genstande og -tilbehør 

Kraftmaskiner og motorer 

Metalvarer, i.a.n. 

Elektr. maskiner og app. i.a.n. 

Specialmask. til forsk. industrier 

0 5 10 

Andel af samlede import, pct. 

Rå mineralolier og prod. deraf 

Køretøjer 

Elektr. maskiner og app. i.a.n. 

Beklædn.genstande og -tilbehør 

Div. forarbejdede varer, i.a.n. 

Maskiner og -tilbehør til ind.i.a.n. 

Medicinske og pharmac. prod. 

App. til telekomm., lydoptag. mv. 

Kontormask., aut.databeh.udstyr 

Jern og stål 

0 5 10 

www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 

Eksporten domineres af færdigvarer og halvfabrikata 

Siden starten af 1960’erne er landbrugsvarernes andel (inkl. fisk) af den samlede 

eksport mere end halveret, så salget i dag udgør omkring 16 pct. af den samlede 



eksport. Færdigvarernes andel af eksporten er derimod steget betydeligt i den 

samme periode og udgør i dag 39 pct. af eksporten. Eksporten af halvfabrikata er 

ligeledes steget, nemlig fra ca. 20 pct. i 1960 til nu at udgøre 31 pct. af den samlede 

eksport. 

Færdigvarer udgør halvdelen af importen 

Siden 1960 er færdigvarernes andel af den samlede import steget betragteligt, og 

handlen med disse varer udgør i dag knap halvdelen af den samlede import. I 

samme periode er importen af halvfabrikata tilsvarende reduceret, så andelen i 

dag kun udgør knap en tredjedel af den samlede import. Set over de seneste 10 år 

er brændslers andel øget, færdigvarer mindsket, mens andelene af hhv. halvfabrikata 

samt andre varer er næsten uændret 

Figur 8 

Eksport og import af varer fordelt efter varegrupper 

100 

Pct. af eksport i alt 

90 

80 

Halvfabrikata 

70 

60 

50 

Færdigvarer 

40 

30 

Andre varer 

20 

10 

Landbrugsvarer 

0 

1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

100 

Pct. af import i alt 

90 

80 

Halvfabrikata 

70 

60 

Brændselsstoffer 

50 

Andre varer 

40 

30 

Færdigvarer 

20 

10 

0 

1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

Figur 9 

Eksport og import 

af råolie 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

Mio. tons 

Eksport 

2 

Import 

0 

86 91 96 01 06 11 

Danmark er nettoeksportør af olie 

Importen af olie og olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 

for en forholdsvis stabil andel på omkring 10 pct. af den samlede import. Herefter 

betød de store stigninger i oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem 

til midten af 1980’erne værdimæssigt udgjorde 20 pct. af den samlede import. 

Efterfølgende er olie og olieprodukternes andel af importen igen reduceret, så den 

i dag udgør 8 pct. af den samlede import. 

Olieeksporten har udviklet sig anderledes, idet den steg kraftigt fra 1997 til 2004, 

hvorefter den har været kraftigt faldende. I 2011 udgjorde eksporten af olie og 

olieprodukter knap 9 pct. af den samlede eksport. Hvis vi alene ser på råolie, så er 

den eksporterede mængde tre gange så stor som den importerede. 

Denne udvikling, der skal ses i lyset af den danske energiproduktion i Nordsøen, 

betyder, at Danmark siden 1997 har været nettoeksportør af olie. 



Figur 10 

Mængdeindeks for 

import og eksport 

190 

180 

170 

160 

150 

140 

130 

120 

110 

Indeks, 1995=100 

Eksport 

Import 

100 

97 99 01 03 05 07 09 11 

www.statistikbanken.dk/konj42 

og bec42 

Figur 11 

Stigninger i både importen og eksporten i 2011 

Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at både importen og eksporten 

steg ganske kraftigt frem til 2007 med undtagelse af et mindre fald i 2003. 

I 2008 var der et lille mængdemæssigt fald i udenrigshandlen, mens 2009 var præget 

at et historisk stort fald. I 2011 steg både importen og eksporten igen; den importerede 

mængde steg med 9 pct., mens eksportmængden blev øget med 6 pct. 

Eksportpriserne stiger mere end importpriserne 

Siden 1995 har priserne på de importerede og eksporterede varer som regel fulgtes 

tæt ad – en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindekset. Både import- og eksportpriserne 

steg efter samme mønster frem til 2008, hvorefter de begge faldt kraftigt 

i 2009. Den generelle udvikling i import- og eksportpriserne har resulteret i en 

relativ flad kurve for Danmarks bytteforhold over for udlandet, da bytteforholdet 

beregnes som forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen. Når 

bytteforholdet stiger, er det udtryk for, at enten stiger eksportpriserne mere end 

importpriserne, eller at importprisfaldet er større end eksportprisfaldet. 

Enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

Indeks, 1995=100 

Eksport 

Import 

Bytteforhold 

90 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/konj42, bec42 og byt22 

3 


Stærk vækst i tjenestehandlen de seneste 21 år 

I perioden fra 1990 til 2011 er tjenestehandlen med udlandet blevet næsten femdoblet 

– i 2011 var eksporten af tjenester på 352,2 mia. kr., mens importen var på 

306,1 mia. kr. Stigningen i tjenestehandlen blev især drevet af søtransport, men 

også luft- og vejtransport, vareformidling og rådgivning bidrog til væksten. 

I 2009 faldt både eksporten og importen af tjenester kraftigt som følge af finanskrisen, 

og på trods af stigninger i 2010 og 2011 er handlen stadig på et lavere niveau 

end før krisen. 



Figur 12 


400 

Mia. kr. 


80 

350 

70 

300 

60 

250 

200 

Eksport 

50 

40 

150 

Import 

30 

100 

20 

50 

0 

-50 


1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

10 

0 

-10 


Stort overskud på handlen med tjenester 

Siden 1999 har der været et stigende overskud på tjenestebalancen frem til 2008, 

hvor overskuddet blev på 52,1 mia. kr. Især transporttjenesterne bidrog til denne 

stigning. Finanskrisen resulterede i en kraftig reduktion i den danske tjenestehandel, 

og især eksporten faldt kraftigt, hvilket resulterede i et fald i overskuddet på 

tjenestehandlen til 24,0 mia. kr. i 2009. De største fald skete inden for transporttjenesterne, 

hvor især søtransport faldt kraftigt. Efter 2009 steg eksporten mere 

end importen, hvilket resulterede i, at der igen kom store overskud på tjenestebalancen, 

som i 2011 var på 46,1 mia. kr. 

Danmarks største samhandelspartnere 

Fra 2005 til 2011 har markedsandelene på flere traditionelle eksportmarkeder som 

fx Sverige, Storbritannien og Frankrig været faldende, mens den har været stigende 

for Kina, Norge og Schweiz. For to af de største eksportmarkeder – USA og 

Tyskland – er markedsandelene uændret. 

Figur 13 

Top10 eksportmarkeder og importlande 

16 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

2005 2011 

16 

Pct. 

Andel af samlede import 

2005 2011 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

USA 

Sverige 

Tyskland 

Norge 


Kina 

Schweiz 

Nederlandene 

Frankrig 

Belgien 

Tyskland 

USA 

Sverige 


Spanien 

Norge 

Schweiz 

Italien 

Frankrig 

Kina 

www.statistikbanken.dk/uht3 



For importen var det især USA og Norge, der tabte betydelige andele til andre lande. 

Hvorimod Kina, men også Schweiz, Italien og Spanien har øget deres andel af 

den danske import. Sverige holdt i 2011 den samme importandel som seks år tidligere. 

USA aftager flest tjenester 

USA var Danmarks vigtigste eksportmarked i både 2005 og 2011, hvilket især 

skyldes, at amerikanske kunder aftager mange tjenester inden for søtransport. Det 

forhold, at meget søtransport er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, 

at den fysiske søtransport foregår til og fra USA. Det afgørende i opgørelsen af 

tjenestehandlen er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. 

På importsiden har Tyskland i 2011 overhalet USA som den største handelspartner, 

hvilket især skyldes, at USA's andel er faldet fra 14,4 pct. i 2005 til 11,2 pct. 

2011. Søtransport er også i forhold til Tyskland en dominerende tjenestegruppe, 

men også rejser og vejtransport er meget væsentlige i den danske import af tjenesteydelser 

fra Tyskland. 

Sverige og Tyskland er efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to 

lande spiller søtransporten også en meget væsentlig rolle, men samhandlen med 

disse lande dækker en bred vifte af tjenesteydelser, såsom luft- og vejtransport, 

rejser og andre forretningstjenester. Når man ser bort fra søtransporten kan man 

generelt konstatere, at det geografiske nærmarked spiller en væsentlig rolle for 

dansk tjenestehandel – præcis som det også er tilfældet med varehandlen. 

Søtransport dækker næsten halvdelen af tjenestehandlen 

Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 2011 kom 

over 50 pct. af Danmarks tjenesteeksport og over 40 pct. af Danmarks tjenesteimport 

fra denne tjenestegruppe. 

Figur 14 Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper. Top 10 for 2011. 

Søtransport 

Andre forretningstjenester 

Rejser 

Anden transport 

Lufttransport 

Royalties og licenser 

Datatjenester mv. 

Offentlige tjenester 

Finansielle tjenester 

Kommunikationstjenester 

Andel af samlede eksport, pct. 

Søtransport 

Rejser 

Andre forretningstjenester 

Anden transport 

Lufttransport 

Datatjenester mv. 

Royalties og licenser 

Audiovisuelle tjenester mv. 

Offentlige tjenester 

Kommunikationstjenester 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 

Andel af samlede import, pct. 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 


For eksporten er gruppen andre forretningstjenester den næststørste tjenestegruppe, 

hvilket kan tilskrives merchanting, men også indtægter i forbindelse med arkitekt- 

og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester spiller ind. Merchanting 

er også kendt under begrebet ’trekantshandel’, hvor en dansk mellemhandler 

køber og sælger varer, der ikke krydser Danmarks grænse. 



For importen er gruppen rejser den næststørste tjenestegruppe, og den dækker 

over danskeres udgifter i forbindelse med især ferie- og forretningsrejser i udlandet, 

men også udlandsrejser i forbindelse med sygdom og uddannelse. Gruppen 

Andre forretningstjenester, dækker især import af arkitekt- og ingeniørtjenester 

samt forsknings- og udviklingstjenester, men også betydelig import af operationel 

leasing, som fx kan være leje af skibe uden besætning. 

4 

Betalingsbalance 

Overskud på betalingsbalancen siden 1999 

I mange år havde Danmark et underskud på betalingsbalancen, som førte til en 

stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 – bortset fra 1998 – haft 

overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget til en stigning 

i Danmarks tilgodehavender i udlandet – fra at have en udlandsgæld på over 30 

pct. af BNP i begyndelsen af 1990’erne havde Danmark i 2011 en positiv nettoformue 

over for udlandet på 24,4 pct. af BNP 1 . 

Figur 15 

Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

Pct. af BNP 

Overskud på løbende poster 

Nettoformue 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

www.statistikbanken.dk/bop3 og www.statistikbanken.dk/DNDAPU 

Danmark nettoformue, eller nettoaktiver, er ud over betalingsbalancens løbende 

poster, også påvirket af værdireguleringer, fx pga. kursændringer af Danmarks 

aktiver og passiver over for udlandet. Det har bl.a. medført, at der igen kom udlandsgæld 

fra 2006 til 2008, på trods af overskud på betalingsbalancens løbende 

poster. 

Vare- og tjenestehandel bag overskud 

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i 2011 på 115,8 mia. kr. 

Dette var sammensat af et overskud på vare- og tjenestehandlen på 97,8 mia. kr. 

og et overskud på løn- og formueindkomst på 50,1 mia. kr., mens løbende overførsler, 

herunder ulandsbistand og overførsler til og fra EU, bidrog negativt med et 

underskud på 32,2 mia. kr. 

Formueindkomst dækker bl.a. over indtægter og udgifter i forbindelse med afkast 

af aktier, obligationer og lign. og bidrog i 2011 med et overskud på 60,1 mia. kr. 

1 Opgørelsen af Danmarks nettoformue og Danmarks formueindkomst foretages af Danmarks Nationalbank. 



Tabel 336 (side 1 af 2) 

Udenrigshandel med varer fordelt efter lande 

Eksport Import Handelsbalance 

2010 2011* 2010 2011* 2010 2011* 

mio. kr. 

Alle lande 542 484 604 293 475 117 524 644 67 367 79 649 

EU-Lande (27) 350 207 389 619 336 171 372 365 14 036 17 254 

Belgien 7 701 8 608 15 953 17 200 -8 252 -8 592 

Bulgarien 552 531 374 628 178 -97 

Cypern 437 759 169 224 268 534 

Den Tjekkiske Republik 5 074 5 869 5 523 6 342 -449 -472 

Estland 1 243 1 373 1 397 1 675 -154 -302 

Finland 13 230 14 271 8 135 9 144 5 095 5 128 

Frankrig og Monaco 22 364 23 563 15 841 17 891 6 523 5 672 

Grækenland 3 135 3 263 1 076 980 2 060 2 283 

Irland 5 839 5 553 5 820 6 679 18 -1 125 

Italien 15 453 16 989 16 241 18 085 -788 -1 096 

Letland 1 211 1 580 1 792 2 404 -581 -824 

Litauen 1 851 2 849 3 011 2 891 -1 161 -41 

Luxembourg 308 339 854 999 -546 -660 

Malta 307 277 78 88 229 189 

Nederlandene 24 575 27 269 33 988 36 853 -9 413 -9 584 

Polen 13 224 15 587 13 823 15 983 -599 -395 

Portugal 2 070 2 282 2 211 2 420 -141 -138 

Rumænien 1 701 2 116 713 1 040 989 1 076 

Slovakiet 1 643 1 977 2 136 2 446 -494 -469 

Slovenien 551 534 1 165 1 447 -614 -913 

Spanien 12 893 13 708 6 942 7 933 5 951 5 776 

Storbritannien 43 496 57 500 28 593 32 644 14 902 24 855 

Sverige 73 094 77 052 63 514 70 366 9 580 6 686 

Tyskland 89 763 96 395 98 831 107 193 -9 068 -10 798 

Ungarn 3 082 3 244 3 388 3 899 -306 -655 

Østrig 3 956 4 062 4 601 4 913 -646 -851 

Uoplyst land EU-lande 1 455 2 068 - - 1 455 2 068 

Ikke-EU i alt 192 277 214 674 138 947 152 279 53 330 62 395 

Afghanistan 119 148 30 3 90 146 

Algeriet 694 1 263 553 767 140 496 

Argentina 855 1 154 2 879 3 124 -2 024 -1 970 

Australien 4 770 6 078 749 1 388 4 020 4 690 

Bahamaøerne 253 131 1 1 252 130 

Bahrain 171 146 164 227 7 -81 

Bangladesh 274 327 1 568 1 899 -1 294 -1 572 

Brasilien 3 193 4 613 2 640 2 622 553 1 991 

Canada 6 815 6 339 2 400 2 205 4 415 4 134 

Chile 725 970 781 831 -56 138 

Colombia 376 419 788 1 683 -412 -1 264 

De Britiske Jomfruøer 6 968 1 1 5 9676 

De Forenede Arabiske Emirater 2 201 2 354 632 485 1 569 1 869 

De Nederlandske Antiller 42 187 3 179 39 9 

Den Dominikanske Republik 453 433 6 6 447 427 

Egypten 1 432 1 400 128 187 1 303 1 213 

Færøerne 1 2 317 2 350 1 052 1 022 1 265 1 328 

Ghana 152 192 13 237 139 -45 

Gibraltar 90 264 1 - 89 263 

Grønland 2 2 953 3 089 2 354 2 570 600 520 

Hongkong 8 046 9 167 1 044 933 7 002 8 234 

Hviderusland 378 341 337 226 41 115 

Indien 2 702 3 201 4 115 5 310 -1 413 -2 110 

Indonesien 808 609 1 247 1 513 -439 -903 

Irak 285 244 - - 285 244 

1 Færøerne er medregnet i Europa. 2 Grønland er medregnet i Nord-amerika. Nye tal forventes offentliggjort oktober 2012 





Udenrigshandel med varer fordelt efter lande 


2010 2011* 2010 2011* 2010 2011* 

Iran 1 027 1 172 46 66 981 1 107 

Island 1 935 2 116 568 639 1 367 1 477 

Israel 1 129 1 212 576 527 554 685 

Japan 10 654 10 473 2 209 2 903 8 445 7 570 

Jordan 414 455 13 14 401 441 

Kasakhstan 340 358 681 564 -340 -207 

Kenya 171 137 9 19 162 118 

Kina 13 392 15 141 36 169 36 163 -22 777 -21 021 

Kroatien 661 893 179 191 482 701 

Kuwait 477 410 652 671 -175 -261 

Libanon 626 659 24 24 602 635 

Libyen 270 156 348 163 -78 -7 

Malaysia 948 1 128 1 543 1 414 -595 -286 

Marokko 397 342 149 140 247 201 

Marshalløerne 65 355 - - 65 355 

Mexico 2 535 2 063 638 786 1 897 1 276 

New Zealand 1 179 603 931 1 098 248 -494 

Nigeria 546 884 10 3 536 881 

Norge 34 263 38 908 18 607 23 578 15 657 15 330 

Oman 884 880 10 187 875 692 

Pakistan 424 646 476 549 -52 96 

Panama 2 685 517 171 15 2 514 502 

Peru 311 266 608 681 -297 -414 

Philippinerne 658 552 327 323 330 230 

Qatar 521 460 14 1 450 507 -990 

Rusland 9 721 12 064 6 570 11 869 3 151 195 

Saudi Arabien 3 197 3 119 26 259 3 171 2 861 

Schweiz 5 085 5 660 4 776 4 739 308 921 

Serbien 476 589 98 139 378 451 

Singapore 2 176 7 356 3 425 668 -1 250 6 688 

Sri Lanka 168 138 131 134 36 3 

Sydafrika 1 397 1 627 812 1 258 586 368 

Sydkorea 3 865 3 876 2 641 2 084 1 224 1 792 

Syrien 270 236 11 12 259 224 

Taiwan 1 510 1 663 2 758 2 929 -1 247 -1 266 

Thailand 1 387 1 432 4 261 4 015 -2 874 -2 583 

Tunesien 171 405 162 64 9 341 

Tyrkiet 3 769 3 935 4 439 4 889 -670 -954 

Ukraine 1 401 1 717 799 936 602 781 

Uruguay 383 475 70 80 312 394 

USA 35 621 37 698 15 147 14 683 20 474 23 015 

Venezuela 390 381 651 615 -260 -233 

Vietnam 749 1 173 1 245 1 535 -496 -363 

Yemen 232 246 - - 232 246 

Uoplyst land 3. Lande 98 152 - - 98 152 

ØMU-lande 205 467 221 223 215 438 236 168 -9 971 -14 945 

OECD-lande 456 625 501 479 384 508 425 455 72 117 76 024 

EFTA-lande 41 292 46 715 23 963 28 971 17 329 17 744 

BRIK 29 008 35 019 49 494 55 964 -20 486 -20 945 

Europa 410 778 458 854 373 678 420 727 37 100 38 127 

Afrika 6 590 7 810 3 425 3 940 3 165 3 870 

Nordamerika 45 390 47 126 19 901 19 457 25 489 27 669 

Syd- og Mellemamerika 13 209 13 564 10 184 10 847 3 025 2 717 

Asien 60 276 69 578 66 237 67 170 -5 961 2 407 

Oceanien 6 142 7 209 1 693 2 502 4 450 4 707 

mio. kr. 



Tabel 337 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande og varegrupper. 2011* 

SITC Udvalgte varegrupper I alt EU-lande (27) Ikke-EU i alt BRIK 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 604 293 524 644 389 619 372 365 214 674 152 279 35 019 55 964 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 97 487 58 316 66 798 41 833 30 689 16 483 6 485 1 869 

01 Kød og kødvarer 30 961 9 295 20 301 8 935 10 659 360 2 891 87 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 14 799 5 033 9 799 4 243 4 999 790 502 12 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 16 364 11 032 12 736 2 855 3 628 8 177 1 069 517 

04 Korn og kornvarer 6 872 5 142 4 297 4 954 2 575 188 644 11 

05 Frugt og grøntsager 3 157 9 931 2 437 8 732 720 1 199 47 287 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 2 178 1 919 1 431 1 718 747 202 14 89 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 1 506 4 053 1 154 3 383 352 671 26 166 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 6 351 8 410 4 369 3 793 1 982 4 618 293 678 

1 Drikkevarer og tobak i alt 5 966 6 598 4 785 5 218 1 181 1 380 14 42 

11 Drikkevarer 4 656 5 727 3 898 4 548 758 1 180 6 2 

12 Tobak og tobaksvarer 1 311 870 887 670 424 201 8 40 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 27 420 16 798 14 876 13 350 12 544 3 448 2 106 615 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 8 988 1 919 1 031 1 749 7 957 170 924 1 

24 Træ og kork 973 5 734 693 4 949 280 784 97 347 

28 Malme og metalaffald 6 287 808 4 614 738 1 673 70 590 7 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt 60 907 53 465 51 957 22 921 8 951 30 544 608 8 917 

32 Kul, koks og briketter 125 4 558 121 391 4 4 168 - 1 563 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 52 168 43 362 44 105 19 214 8 063 24 149 608 7 354 

34 Gas 4 995 1 764 4 979 545 16 1 218 - - 

35 Elektrisk strøm 3 619 3 781 2 751 2 772 868 1 010 - - 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 3 768 4 259 2 269 2 491 1 498 1 768 363 162 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 96 444 61 121 51 167 51 675 45 277 9 445 7 954 3 273 

51 Organiske kemikalier 9 628 6 091 5 906 4 336 3 722 1 755 715 664 

52 Uorganiske kemikalier 898 2 777 662 2 205 236 572 10 167 

53 Farve- og garvestoffer 3 633 3 552 2 871 2 852 763 700 103 255 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 57 434 20 908 25 565 16 847 31 870 4 062 5 478 1 651 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 4 534 4 944 3 037 4 499 1 496 446 78 92 

57 Plast, ubearbejdet 1 571 8 805 1 310 8 350 261 454 75 50 

58 Plast, bearbejdet 5 184 5 834 3 953 5 414 1 231 420 170 48 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 58 051 77 023 42 907 60 118 15 145 16 905 2 239 8 206 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 276 4 267 917 3 511 359 755 74 315 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 3 070 4 743 2 604 3 815 466 928 22 456 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse 5 638 10 833 4 399 10 071 1 239 762 101 326 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 5 977 6 934 4 489 4 492 1 488 2 442 108 1 157 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 6 990 6 811 4 029 5 411 2 961 1 400 353 756 

67 Jern og stål 8 953 18 843 6 097 14 854 2 856 3 989 1 063 2 709 

68 Ikke jernholdige metaller 3 546 6 857 3 130 4 724 416 2 133 76 132 

7 Maskiner og transportmidler i alt 152 373 157 126 84 888 126 830 67 485 30 295 11 891 11 899 

71 Kraftmaskiner og motorer 22 186 7 787 11 109 6 480 11 077 1 307 1 421 453 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 19 941 12 268 9 541 10 096 10 400 2 172 2 337 508 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 258 1 033 515 776 743 257 183 54 

74 Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n. 39 981 24 719 23 676 20 159 16 305 4 560 4 486 2 253 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 9 254 19 366 5 110 15 848 4 145 3 518 671 2 200 

76 App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse 10 702 20 251 6 118 16 649 4 584 3 602 651 1 614 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør 22 061 27 365 14 477 20 966 7 584 6 399 1 586 2 819 

78 Køretøjer 15 370 35 102 12 093 31 319 3 277 3 783 450 1 058 

79 Andre transportmidler 11 620 9 235 2 250 4 538 9 370 4 697 106 940 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 92 863 82 730 64 740 45 240 28 123 37 490 2 967 20 786 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 2 780 3 118 2 058 2 245 722 872 36 645 

82 Møbler og dele dertil 11 930 8 281 7 584 5 184 4 346 3 096 133 2 211 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 645 1 485 475 710 170 775 17 668 

84 Beklædningsgenstande og tilbehør 24 506 25 492 20 542 7 918 3 964 17 574 239 11 536 

85 Fodtøj 3 986 5 711 3 106 3 186 879 2 525 90 1 350 

87 Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n. 17 492 10 566 9 886 6 885 7 606 3 681 1 621 699 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 746 2 716 1 023 1 681 724 1 035 119 323 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 9 014 7 208 5 233 2 689 3 781 4 520 391 193 

mio. kr. 

Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-varegrp. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. 

BRIK består af landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina 


www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 



OECD-lande Kina Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

501 479 425 455 15 141 36 163 38 908 23 578 57 500 32 644 77 052 70 366 96 395 107 193 37 698 14 683 

79 497 47 863 2 716 665 3 555 2 506 11 139 2 109 10 454 5 031 19 079 13 926 2 166 890 

26 076 9 095 1 435 4 113 51 5 215 375 2 600 312 5 371 4 068 927 - 

11 206 4 979 155 - 358 30 1 828 133 2 090 746 2 632 1 509 335 73 

14 260 6 534 720 417 668 2 055 1 179 350 1 530 584 3 331 790 112 383 

5 275 4 884 52 5 421 53 388 428 766 866 1 688 1 586 324 9 

2 693 9 272 1 164 163 11 192 174 1 173 452 449 1 997 33 217 

2 052 1 769 1 5 561 4 26 78 509 310 327 454 6 7 

1 206 3 608 3 6 81 60 30 205 440 864 347 1 001 19 11 

5 468 4 350 75 42 930 209 336 195 582 202 934 1 849 29 144 

5 348 6 055 2 2 349 89 286 442 713 247 2 269 827 133 184 

4 202 5 387 2 1 193 64 229 434 519 236 1 931 587 98 164 

1 146 668 0 1 157 26 57 9 194 12 337 240 35 20 

17 636 13 863 1 529 222 775 745 674 396 2 065 3 486 6 577 2 273 201 330 

1 316 1 652 907 - 1 85 - 5 56 356 54 131 2 - 

798 4 228 88 27 85 87 43 45 195 1 733 295 645 8 78 

5 420 758 393 3 145 12 92 2 592 555 2 817 146 9 7 

58 759 36 051 1 11 4 487 12 397 14 725 9 008 19 584 7 330 8 204 2 433 1 427 519 

124 561 - - 2 99 - 3 - 38 112 81 - 51 

50 027 31 148 1 11 3 617 11 287 14 655 8 989 18 183 5 458 2 524 894 1 427 459 

4 989 561 - - 1 1 70 17 404 10 3 814 509 - 9 

3 619 3 781 - - 868 1 010 - - 997 1 823 1 754 949 - - 

3 075 2 934 38 1 705 164 447 55 887 215 415 1 471 44 239 

76 624 55 925 2 962 1 167 3 329 1 119 4 292 4 337 9 577 5 769 8 171 14 640 13 847 1 679 

7 910 5 031 256 461 97 115 323 394 337 187 835 1 632 939 388 

835 2 559 3 59 65 152 10 178 140 165 204 817 73 139 

3 229 3 068 29 153 232 116 149 205 578 798 790 848 54 49 

44 168 18 492 2 313 235 1 146 264 2 739 1 713 3 902 1 526 3 702 3 803 11 315 531 

4 192 4 820 15 59 960 41 191 547 1 622 585 319 1 003 21 178 

1 392 8 622 40 44 51 175 31 298 374 989 292 2 055 31 39 

4 731 5 662 58 42 460 53 342 362 691 759 852 1 756 186 57 

51 532 64 922 609 4 795 5 253 3 274 6 704 2 750 8 241 10 836 11 457 20 099 1 874 865 

1 078 3 797 45 258 86 28 61 632 188 358 293 1 419 56 41 

2 866 3 751 10 268 225 108 362 96 436 539 794 780 29 14 

5 214 10 400 75 264 474 291 401 171 1 073 3 265 929 2 854 77 46 

5 190 4 891 46 812 461 84 626 305 682 477 1 150 1 275 213 57 

6 182 5 743 67 699 862 116 282 243 1 210 630 1 097 1 936 568 158 

7 115 15 576 87 210 899 569 377 539 1 471 2 763 1 900 5 232 137 81 

3 333 6 515 38 109 105 1 690 112 193 410 804 1 203 1 617 92 36 

116 625 139 497 5 550 11 071 10 103 1 845 12 791 9 379 13 619 27 825 21 445 39 875 11 856 5 124 

18 947 7 258 1 017 359 757 300 5 248 268 599 620 1 872 2 350 4 309 126 

14 279 11 541 890 466 1 518 405 686 866 1 975 1 413 2 001 3 678 1 396 667 

947 937 78 53 74 14 47 57 64 100 179 278 191 35 

30 280 21 676 2 184 2 130 1 846 285 2 194 860 3 242 2 527 6 119 7 514 2 261 563 

7 722 16 464 214 2 194 1 848 58 326 855 2 365 3 951 698 3 797 437 329 

8 391 17 756 216 1 611 874 211 699 1 541 1 497 8 308 1 422 1 858 752 400 

18 512 23 040 847 2 729 1 220 238 2 073 2 234 2 157 3 900 3 281 7 145 1 722 898 

13 510 32 937 60 728 1 168 143 587 1 275 1 587 6 270 5 600 12 604 415 125 

4 038 7 887 45 802 798 191 932 1 424 133 736 273 652 373 1 980 

85 228 51 966 1 416 18 106 9 443 708 6 000 3 752 11 361 9 243 17 797 10 783 5 388 2 698 

2 531 2 361 6 605 307 58 132 57 488 603 298 550 97 19 

11 189 4 977 64 2 136 2 389 286 789 68 1 323 1 718 2 146 780 467 64 

596 746 3 515 89 6 37 85 102 117 152 228 6 7 

23 662 10 021 12 9 381 2 359 21 1 212 454 3 236 1 323 6 261 1 429 78 41 

3 743 3 205 19 1 198 570 8 213 128 748 367 1 046 605 19 10 

14 285 9 424 861 682 580 83 1 180 805 1 200 855 2 206 2 139 1 936 1 573 

1 408 2 216 76 320 87 8 143 222 98 480 311 469 157 58 

7 426 6 379 320 122 909 730 441 416 552 385 981 864 761 2 156 



Tabel 338 

Import af varer fordelt efter anvendelse 

BEC – varegrupper 2010 2011* 

Import i alt 475 117 524 644 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt 12 485 14 613 

Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn 1 510 1 802 

Foderstoffer 7 951 8 947 

Gødningsstoffer 1 410 2 117 

Andre varer til landbrug og gartneri 1 614 1 747 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 33 590 37 781 

Tømmer af nåletræ, bearbejdet 2 037 2 001 

Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug 3 382 3 483 

Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 7 721 9 821 

Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 6 912 8 024 

Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 13 538 14 452 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt 142 389 157 440 

Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) 1 339 1 428 

Papirmasse og papiraffald 462 451 

Papir, pap og varer deraf 8 176 8 717 

Tekstilfibre 209 270 

Tekstilgarn 726 866 

Tekstilstoffer 2 815 2 971 

Kemiske grundstoffer og forbindelser 7 384 8 229 

Plast, samt varer deraf 13 359 14 756 

Andre kemiske materialer og produkter 11 618 13 287 

Jern og stål 13 651 17 176 

Ikke-jernholdige metaller 5 485 6 214 

Forskellige metalvarer 4 361 4 911 

Andre råvarer og halvfabrikata 21 493 24 848 

Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekaniske instrumenter 20 884 21 336 

Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 10 676 10 607 

Andre dele og tilbehør 3 223 3 555 

Dele og tilbehør til transportmidler 15 834 17 282 

Flyvemaskinemotorer 100 57 

Motorer fortrinsvis til andre transportmidler 596 480 

Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt 38 226 52 626 

Kul, koks og briketter 2 625 4 500 

Rå jordolie 9 014 12 402 

Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) 6 274 7 597 

Gasolier og brændselsolier 15 712 21 152 

Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 4 601 6 975 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 56 783 61 551 

Landbrugs- og mejerimaskiner 1 931 2 821 

Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner 12 389 13 799 

Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed 839 1 481 

Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske 19 015 17 574 

Elektriske maskiner, apparater og udstyr 22 610 25 876 

Transportmidler i alt 32 786 32 995 

Skibe 8 365 4 109 

Fly 2 364 1 364 

Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug 6 050 8 481 

Personbiler 16 006 19 042 

Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 152 454 160 213 

Næringsmidler, drikkevarer og tobak 47 470 51 268 

Andre ikke-varige forbrugsvarer 26 023 26 907 

Beklædning 24 016 25 588 

Fodtøj 5 370 5 650 

Andre halvvarige forbrugsvarer 24 828 25 746 

Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug 1 612 1 693 

Andre varige forbrugsvarer 23 135 23 361 

Varer ikke andetsteds medtaget 6 405 7 424 

mio. kr. 


www.statistikbanken.dk.dk/bec2Y 



Tabel 339 

Eksport af varer fordelt efter oprindelse 

KONJ – varegruppe 2010 2011* 

Eksport i alt 542 484 604 293 

Animalske landbrugsprodukter i alt 41 608 44 413 

Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset 2 503 2 660 

Levende svin; svinekød 23 667 25 244 

Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset 1 622 1 445 

Smør 1 672 1 736 

Ost 7 597 7 842 

Æg med skal 76 114 

Svine- og fjerkræfedt 370 498 

Kvæg- og hestehuder, uberedte 277 372 

Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk 617 613 

Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste 1 533 2 060 

Andre animalske landbrugsprodukter 1 674 1 830 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 9 542 10 572 

Korn 3 048 3 324 

Frø, frugter og sporer til udsæd 1 558 1 796 

Blomster, planter, frugt og grøntsager 3 605 3 748 

Andre vegetabilske landbrugsprodukter 1 331 1 704 

Kød- og mælkekonserves i alt 6 683 7 191 

Kødkonserves 3 499 3 842 

Mælkekonserves 3 184 3 348 

Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.) 400 074 441 306 

Sukker og melasse 1 348 1 171 

Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter 20 695 21 717 

Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret 3 863 4 196 

Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) 5 860 6 324 

Øl 1 810 1 853 

Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) 2 699 2 802 

Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 2 590 3 381 

Medicinske og pharmaceutiske produkter 51 210 57 434 

Andre kemiske artikler 37 245 39 507 

Læder og lædervarer; beredte pelsskind 449 466 

Gummi, bearbejdet 1 133 1 276 

Træ- og korkvarer, undtagen møbler 3 367 3 116 

Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 5 134 5 638 

Tekstil og beklædning 27 341 30 486 

Varer af ikke-metalliske mineraler 6 650 6 990 

Metaller 9 889 12 701 

Metalvarer mere bearbejdet 17 717 22 458 

Maskiner og instrumenter 133 962 144 246 

Transportmidler (undtagen skibe over 250 BT og fly) 14 223 18 105 

Møbler og dele dertil 11 745 12 184 

Forskellige varer af plast 7 491 7 866 

Andre industriprodukter 33 653 37 388 

Skibe over 250 BT, fly, bore- og produktionsplatforme 4 879 8 883 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 11 614 12 267 

Rå pelsskind 7 367 8 614 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 51 753 60 110 

Andre varer 8 964 10 937 

mio. kr. 


www.statistikbanken.dk/konj2y 



Tabel 340 

Udenrigshandel med varer, kvantum- og enhedsværdiindeks 

Kvantum 

Enhedsværdi 

2009 2010 2011* 2009 2010 2011* 

1995=100 

Import 1 

Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 144 156 170 115 117 122 

Varer fortrinvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt 107 115 142 141 146 138 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 154 167 187 108 103 104 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt 120 132 144 112 111 112 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt 111 110 119 262 327 413 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 158 173 194 102 102 104 

Transportmidler i alt 107 130 157 115 111 113 

Varer fortrinvis til direkte forbrug i alt 189 207 218 108 108 111 

Eksport 1 

Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 149 157 167 116 121 126 

Animalske landbrugsvarer 131 137 142 105 106 109 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 82 95 95 125 125 139 

Kød- og mælkekonserves i alt 84 93 94 114 128 136 

Industrivarer i alt 164 176 193 105 106 107 

Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 164 175 190 107 108 111 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 89 92 92 118 127 135 

Rå pelsskind 196 224 218 114 177 213 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 160 149 136 324 403 513 

Bytteforhold • • • 101 103 104 

Anm.: I eksporten er gruppen andre varer udeladt, men den indgår i totalerne. 

1 Ekskl. skibe over 250 GT, fly og bore- og produktionsplatforme. 


www.statistikbanken.dk/bec42, konj42 og byt22 



Tabel 341 

De mest importerede varer 

2010 2011* 

tusinde kr. 

Import i alt 475 117 082 524 643 640 

1 Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter, til terapeutisk el profylaktisk brug, i 

doseret stand 9 830 822 10 176 919 

2 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 7 572 379 9 900 206 

3 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 6 863 384 8 916 029 

4 Motorkøretøjer til personbefordring,diesel- el semi-dieselmotor,nye,o 1500 max 2500 kubikcm, 

undt til beboelse el camping 5 946 308 7 754 269 

5 Bærbare digitale autom. databehandlingsmaskiner max 10 kg, bestående af mindst en 

centralenhed, et tastatur og en skærm 5 079 502 5 872 724 

6 Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 4 544 892 5 796 947 

7 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 4 478 539 5 311 787 

8 Personbiler, med forbrændingsmotor,med frem-/tilbagegående stempel,nye,o 1500 max 3000 

kubikcm, ej til beboelse/camping 4 552 334 4 669 921 

9 Oliekager o a restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet el i form af piller 3 703 051 4 071 984 

10 Jetpetroleum af middelsvær olie 3 178 121 3 830 177 

11 Elektrisk strøm 3 072 213 3 781 194 

12 Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 2 150 582 3 485 893 

13 Motorkøretøjer, til personbefordring,med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, 

nye, o 1000 max 1500 kubikcm 2 331 180 2 867 991 

14 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 2 217 014 2 555 910 

15 Dele til flyvemaskiner el helikoptere, undt propeller, rotorer og landingsstel samt dele dertil 2 365 761 2 510 553 

16 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer,indhold af svovl over 0,05 

vægt% max 0,2 vægt% 1 471 138 2 416 616 

17 Træpiller 1 478 174 2 263 252 

18 Dele og tilbehør til trykkemaskiner, kopieringsmaskiner, printere, telefaxapparater, i.a.n. 2 004 262 2 200 560 

19 Gearkasser 2 975 310 2 149 871 

20 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 029 843 2 146 921 

21 T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld 1 953 103 1 969 415 

22 Apparater til modtag,konvertering,overførsel og gendannelse a tale, billeder el a data, heru app til 

kobling/rutning 1 497 822 1 928 109 

23 Halvfabrikata af jern el ulegeret stål,u 0,25 vægt% kulstof, rektangulært, valset el støbt 1 377 588 1 883 959 

24 Dele og tilbehør til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, undt sammensatte 

elektroniske komponenter 1 645 142 1 838 169 

25 Brændselsolier, indhold af svovl o 1 max 2 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 590 106 1 801 839 

Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk 

fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. 

Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle 

grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som 

følge af ændringer til grupperingen. 


www.statistikbanken.dk/kn8y 



Tabel 342 

De mest eksporterede varer 

2010 2011* 

tusinde kr. 

Eksport i alt 542 483 823 604 293 241 

1 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 24 592 877 30 813 529 

2 Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter, til terapeutisk el profylaktisk brug, i 

doseret stand 13 442 581 13 976 240 

3 Generatorer, elektriske, vinddrevne 9 736 183 10 600 012 

4 Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 7 282 614 8 548 616 

5 Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 6 510 407 8 427 115 

6 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 5 766 626 6 039 056 

7 Tårne og gittermaster, af jern og stål, samt dele dertil 3 018 670 5 476 542 

8 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe,lipoprotein lipase og aspergillus 

alkalin protease 5 511 893 5 336 350 

9 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 2 817 135 5 022 836 

10 Høreapparater, undt dele og tilbehør 4 351 796 4 874 883 

11 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 3 556 848 4 690 113 

12 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover 4 088 646 4 672 179 

13 Skinke og stykker deraf,af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 295 427 4 606 018 

14 Elektrisk strøm 4 185 670 3 619 160 

15 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal u 95 2 295 396 3 560 654 

16 Kanyler, katedre, nåle o l, undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 126 742 3 535 716 

17 Bore- og produktionsplatforme, flydende el til nedsænkning 13 521 3 347 121 

18 Tamsvin, levende, af vægt u 50 kg, undt racerene avlsdyr 2 948 265 3 173 956 

19 Dele til kraftmaskiner og motorer, undt til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer 2 464 031 3 123 591 

20 Affald og skrot af jern og stål, i.a.n. 2 045 403 2 826 866 

21 Frisk ost samt ostemasse, fedtindhold max 40 vægt% 2 498 978 2 722 795 

22 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 2 317 453 2 669 564 

23 Statiske vekselrettere, o 7,5 kVa, undt ensrettere og -ensretterapparter, til svejsning, 

akkumulatorladere 1 805 488 2 581 755 

24 Forende og stykker deraf, af tamsvin,ikke udbenet,fersk/kølet 2 266 505 2 541 030 

25 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 005 323 2 406 183 

Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk 

fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. 

Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle 

grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som 

følge af ændringer til grupperingen. 


www.statistikbanken.dk/kn8y 




Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande 


2009* 2010* 2009* 2010* 2009* 2010* 

Alle lande 1 295 548 339 943 271 595 291 798 23 953 48 146 

EU-lande (27) 141 388 158 148 150 287 154 641 -8 899 3 507 

Belgien 5 605 7 455 3 676 4 244 1 930 3 211 

Bulgarien 544 590 549 660 -5 -69 

Cypern 546 527 534 891 12 -364 

Estland 453 596 569 575 -115 21 

Finland 5 986 6 950 2 584 2 894 3 402 4 055 

Frankrig, Monaco 8 685 10 266 8 335 8 761 350 1 505 

Grækenland 1 866 1 834 3 444 3 631 -1 578 -1 797 

Irland 2 508 2 153 2 431 2 527 77 -373 

Italien 5 495 6 970 7 449 8 417 -1 954 -1 447 

Letland 680 947 674 805 6 142 

Litauen 936 1 213 1 022 1 147 -86 66 

Luxembourg 715 985 688 878 26 107 

Malta 127 212 523 313 -396 -101 

Nederlandene 10 679 11 643 9 818 9 486 861 2 157 

Polen 2 959 3 549 2 518 2 818 441 731 

Portugal 941 1 057 986 1 082 -46 -25 

Rumænien 303 446 297 297 6 149 

Slovakiet 469 509 459 622 10 -113 

Slovenien 225 352 158 174 67 178 

Spanien 5 794 7 363 10 044 10 651 -4 250 -3 289 

Storbritannien 18 815 19 903 24 484 23 584 -5 669 -3 681 

Sverige 31 895 33 453 26 272 27 522 5 623 5 932 

Tjekkiske Rep. 965 1 017 1 791 2 168 -826 -1 151 

Tyskland 30 475 33 608 37 948 37 424 -7 473 -3 815 

Ungarn 1 134 1 366 771 725 363 641 

Østrig 1 622 2 018 2 255 2 339 -633 -321 

EU Institutioner 970 1 166 8 9 962 1 157 

Ikke-EU i alt 154 160 181 795 121 308 137 157 32 852 44 638 

Afghanistan 202 281 867 1 249 -665 -968 

Algeriet 455 417 216 235 239 182 

Angola 178 192 118 166 61 26 

Argentina 583 794 315 363 268 431 

Australien 3 386 4 434 2 150 2 543 1 236 1 891 

Bahamaøerne 243 304 275 210 -33 93 

Bahrain 343 407 152 166 192 242 

Bangladesh 71 65 487 511 -416 -446 

Bermudaøerne 433 805 393 556 40 248 

Brasilien 3 348 4 191 1 579 1 721 1 769 2 470 

Canada 2 096 2 860 1 964 1 806 132 1 054 

Chile 1 061 1 732 765 826 296 907 

Colombia 468 624 440 336 28 288 

Costa Rica 470 616 171 177 299 440 

Dominik.Rep 94 258 56 52 39 205 

Ecuador 572 569 180 361 392 208 

Egypten 834 1 110 1 247 4 302 -412 -3 191 

Forenede Arabiske Emirater 3 164 3 629 1 426 1 652 1 738 1 977 

Færøerne 362 436 322 323 40 114 

Ghana 307 272 652 773 -345 -501 

Grønland 1 094 933 1 531 1 573 -437 -640 

Hviderusland 69 238 36 41 33 197 

Hongkong 3 007 4 066 2 972 3 049 35 1 017 

Indien 3 281 4 342 2 658 2 535 623 1 806 

Indonesien 785 1 068 551 577 234 491 

Irak 231 150 263 207 -32 -57 

1 Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel. Nye tal forventes offentliggjort oktober 2012 

mio.kr. 





Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande 


2009* 2010* 2009* 2010* 2009* 2010* 

Iran 519 279 236 202 283 78 

Island 556 552 969 1 083 -414 -531 

Israel 651 811 320 338 331 474 

Japan 5 383 6 649 4 051 4 877 1 332 1 772 

Jordan 198 162 167 310 31 -148 

Kasakhstan 51 48 26 36 25 12 

Kenya 256 384 542 679 -286 -295 

Kina 10 455 13 999 7 183 8 137 3 273 5 863 

Kroatien 244 343 599 687 -355 -343 

Kuwait 466 357 303 284 163 73 

Libanon 189 195 66 74 123 122 

Liberia 261 267 682 603 -420 -336 

Makedonien 36 58 86 97 -50 -39 

Malaysia 811 908 549 1 240 262 -332 

Marokko 463 537 544 938 -82 -401 

Marshalløerne 29 101 280 976 -252 -875 

Mexico 981 1 256 709 771 272 485 

Mozambique 209 126 502 562 -293 -436 

New Zealand 1 983 2 263 672 737 1 311 1 526 

Nigeria 347 502 337 398 10 104 

Norge 20 687 25 575 9 879 9 691 10 808 15 885 

Oman 297 371 258 245 39 125 

Pakistan 443 594 357 352 86 243 

Panama 790 934 2 102 2 231 -1 312 -1 297 

Peru 296 338 139 141 157 197 

Philippinerne 307 419 582 568 -275 -149 

Qatar 552 502 189 223 363 278 

Rusland 3 416 5 019 2 407 2 295 1 009 2 724 

Saudi Arabien 1 123 1 109 535 1 234 589 -125 

Schweiz 9 065 9 912 8 076 9 640 989 272 

Serbien 85 67 68 51 17 16 

Singapore 4 080 4 674 6 494 6 914 -2 414 -2 240 

Sri Lanka 204 220 229 259 -25 -38 

Sydafrika 1 334 1 768 1 269 1 551 65 217 

Sydkorea 3 935 5 118 2 087 2 441 1 848 2 677 

Syrien 645 131 98 133 548 -2 

Taiwan 1 330 1 410 1 017 860 313 549 

Tanzania 128 175 539 750 -411 -575 

Thailand 1 240 1 417 2 284 2 545 -1 045 -1 129 

Tunesien 106 169 136 149 -30 20 

Tyrkiet 1 630 1 933 2 650 3 008 -1 020 -1 075 

Uganda 103 97 547 649 -445 -552 

Ukraine 377 484 451 415 -74 69 

Uruguay 219 308 121 121 97 187 

USA 42 816 46 002 31 573 34 618 11 244 11 384 

Venezuela 597 498 506 489 91 9 

Vietnam 590 601 925 1 060 -335 -459 

Yemen 72 32 35 29 37 3 

Europa 178 265 203 498 176 055 182 247 2 210 21 251 

Afrika 7 056 8 225 9 690 14 312 -2 634 -6 087 

Nordamerika 46 006 49 795 35 068 37 997 10 939 11 798 

Syd- og Mellemamerika 11 353 14 433 9 511 9 777 1 842 4 657 

Asien 45 074 54 415 38 042 43 053 7 033 11 362 

Oceanien 5 581 6 946 3 217 4 399 2 364 2 547 

ØMU-lande 81 735 93 902 91 332 94 332 -9 597 -430 

EFTA 30 434 36 178 19 039 20 510 11 395 15 668 

OECD 230 091 262 715 210 740 222 332 19 351 40 383 

BRIK 20 500 27 551 13 827 14 688 6 674 12 863 

mio. kr. 



Tabel 344 Udenrigshandel med tjenester efter lande og tjenestegrupper. 2011* 

I alt EU- lande (27) Ikke-EU i alt OECD BRIK 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

Tjenester i alt 352 229 306 101 161 153 165 175 191 076 140 924 271 027 235 354 31 013 16 875 

Transport 214 086 159 608 77 507 68 043 136 578 91 566 151 540 109 515 26 067 13 447 

Søtransport 182 819 127 936 53 929 44 152 128 891 83 784 122 040 81 976 25 671 12 566 

Søtransport, person 1 598 256 1 355 155 243 101 1 594 245 4 4 

Søtransport, gods 173 127 62 734 50 632 26 908 122 496 35 826 113 310 47 267 25 452 2 743 

Søtransport, hjælpevirksomhed 8 095 64 946 1 941 17 088 6 153 47 857 7 136 34 464 219 9 816 

Lufttransport 14 687 12 071 10 225 7 226 4 462 4 845 13 755 10 074 246 438 

Anden transport (end sø- og luft) 16 579 19 601 13 355 16 664 3 226 2 937 15 744 17 465 148 444 

Rejser 33 098 53 023 22 863 37 095 10 235 15 927 32 286 43 938 413 1 160 

Andre tjenester 105 044 93 469 60 784 60 036 44 260 33 433 87 201 81 900 4 534 2 269 

Kommunikationstjenester 3 177 4 389 2 024 2 947 1 153 1 442 2 654 3 703 34 61 

Bygge- og anlægstjenester 1 824 4 034 888 1 870 937 2 164 1 470 3 542 13 122 

Forsikringstjenester 1 473 2 945 952 1 991 521 954 1 268 2 532 42 24 

Finansielle tjenester 4 040 2 022 2 482 1 349 1 557 673 3 133 1 807 65 8 

Data- og informationstjenester 10 831 11 906 7 587 8 240 3 244 3 665 10 330 11 376 107 260 

Royalties og licenser 14 347 8 462 5 411 5 258 8 936 3 204 10 782 8 251 1 781 37 

Andre forretningstjenester 61 952 49 287 38 310 33 542 23 641 15 745 53 375 43 214 2 140 1 631 

Audiovisuelle tjenester 1 2 967 5 748 1 466 4 369 1 502 1 381 2 084 5 665 145 23 

Offentlige tjenester 4 433 4 676 1 664 470 2 769 4 205 2 105 1 810 207 103 

mio. kr. 

USA Tyskland Sverige Storbritannien Norge Kina 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

Tjenester i alt 48 651 34 395 34 274 39 387 35 536 29 178 19 929 25 503 26 441 11 064 14 875 8 668 

Transport 36 004 19 863 14 514 20 320 14 911 9 156 11 462 8 690 10 937 4 329 12 319 6 893 

Søtransport 34 371 18 734 9 097 14 133 5 572 2 914 9 863 7 173 7 537 2 806 12 207 6 446 

Søtransport, person 18 40 473 21 179 17 211 38 219 49 0 0 

Søtransport, gods 34 235 7859 8 127 10 509 4 992 1 883 9 396 4 633 2 428 2 220 12 161 963 

Søtransport, hjælpevirksomhed 120 10 834 497 3 604 402 1 017 255 2 501 4 892 538 46 5 483 

Lufttransport 1367 766 903 809 6 345 4 024 875 866 1 549 761 91 247 

Anden transport (end sø- og luft) 264 363 4 513 5 377 2 994 2 216 724 650 1 851 761 21 201 

Rejser 1 755 2 610 8 821 10 321 9 103 5 192 51 2 643 6 633 1 859 189 632 

Andre tjenester 10 889 11 922 10 937 8 747 11 525 14 830 8 416 14 172 8 866 4 874 2 369 1 143 

Kommunikationstjenester 149 168 318 144 918 1 759 251 258 363 413 9 17 

Bygge- og anlægstjenester 262 895 416 304 42 134 256 398 292 163 7 78 

Forsikringstjenester 32 92 79 469 118 98 335 722 215 278 16 13 

Finansielle tjenester 343 122 123 103 519 174 502 481 121 158 31 0 

Data- og informationstjenester 1 094 2 062 1 182 1 009 2 134 2 503 662 1 469 1 067 732 38 44 

Royalties og licenser 2 466 2 616 719 1 028 435 1 360 893 696 349 174 1 269 10 

Andre forretningstjenester 6 244 4 600 7 866 5 196 6 820 6 607 5 180 9 123 6 072 2 561 923 898 

Audiovisuelle tjenester 1 94 663 191 467 512 2 189 242 999 359 393 24 17 

Offentlige tjenester 205 704 43 27 27 6 95 26 28 2 52 66 

1 Samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

mio. kr. 




Tabel 345 

Betalingsbalancen over for udlandet 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 

A. Løbende indtægter i alt 949 868 1 053 556 1 162 510 

Eksport af varer (fob) 492 350 538 262 599 382 

Tjenester 1 295 548 339 944 352 229 

Aflønning af ansatte 6 493 6 650 6 740 

Formueindkomst 130 883 146 299 180 799 

Løbende overførsler fra EU 10 175 8 506 9 192 

Andre løbende overførsler 14 419 13 894 14 167 

B. Løbende udgifter i alt 895 236 956 705 1 046 722 

Import af varer (fob) 450 545 489 774 547 698 

Tjenester 1 271 596 291 798 306 101 


Formueindkomst 101 633 104 128 120 699 

Løbende overførsler til EU 19 774 19 220 19 751 


C. Overskud på løbende poster (A-B) 54 634 96 851 115 788 

D. Kapitaloverførsler mv., nettoindtægt -216 591 4 230 

E. Finansielle poster, ændring af nettopassiver -37 790 -18 372 -139 123 

Direkte investeringer -12 745 -61 134 -47 657 

I udlandet -33 872 -19 512 -126 870 

I Danmark 21 127 -41 622 79 214 

Porteføljeinvesteringer 69 673 -24 566 11 792 

Fordringer -126 344 -84 598 31 251 

Forpligtelser 196 018 60 032 -19 457 

Derivater 13 696 22 421 768 

Andre investeringer 63 655 71 071 -48 142 

Fordringer 194 429 -45 628 54 222 

Forpligtelser -130 776 116 699 -102 364 

Valutareserve -172 070 -26 164 -55 885 

F. Fejl og udeladelser (-C-D-E) -16 626 -79 070 19 106 

1 Se underopdeling af tjenester i afsnittet Udenrigsøkonomi, Udenrigshandel med tjenester. Nye tal forventes offentliggjort februar 2013 

www.statistikbanken.dk/bop3 

Tabel 346 Overgang fra varehandelsopgørelse til betalingsbalanceopgørelse. 2011* 

Import 

Eksport 

Udenrigshandlens vareimport 524 644 Udenrigshandlens vareeksport 604 293 

+ Proviantering og bunkring 41 361 

+ Reparationer mv. 3 695 + Reparationer mv. 2 342 

- Returvarer 7 253 - Returvarer 7 253 

- Fragt mv. på indførslen 14 748 

= Betalingsbalancens vareimport 547 699 = Betalingsbalancens vareeksport 599 382 

mio. kr. 




Tabel 347 

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen 

Varer og 

tjenester, 

netto 1 

mio. kr. 

Formueindkomst, 

netto 1 

mio. kr. 

Betalingsbalancens 

løbende poster, netto 1 

mio. kr. 

I pct. af bruttonationalproduktet 

Nettoaktiver over for 

udlandet ultimo året (Kapitalbalancen) 2 

mio. kr. 

I pct. af bruttonationalproduktet 

Pr. indbygger 

kr. 

1960 -458 33 -407 -1,0 -417 -1,0 -90 

1970 -3 452 -334 -4 077 -3,4 -14 929 -12,6 -3 016 

1975 -1 800 -1 866 -3 176 -1,5 -26 818 -12,4 -5 294 

1980 -4 090 -9 580 -13 400 -3,6 -99 700 -26,7 -19 457 

1985 -533 -27 045 -28 833 -4,7 -243 500 -39,6 -47 593 

1990 41 863 -33 891 3 425 0,4 -282 000 -33,5 -54 795 

1995 41 306 -25 815 7 153 0,7 -268 000 -26,3 -50 657 

2000 77 693 -33 001 18 208 1,4 -218 000 -16,8 -40 754 

2005 82 229 13 671 67 137 4,3 61 000 3,9 11 239 

2010* 96 634 42 171 96 851 5,5 184 000 10,5 33 090 

2011* 97 812 60 100 115 788 6,5 437 000 24,4 78 308 

1 Ændret opgørelse fra og med 1988 til IMF's femte betalingsbalancemanual og Færøerne og Grønland 

som udland. 2 Fra og med ultimo 1991 varetages opgørelsen af Danmarks Nationalbank. 

Kilde (for nettoaktiver): Danmarks Nationalbank 

Nye tal for kapitalbalancen forventes offentliggjort april 2013 

www.statistikbanken.dk/bop6 

Tabel 348 

Aktiver og passiver over for udlandet (Kapitalbalancen) 

31. december 2009* 2010* 2011* 

INSTRUMENTER 

mia. kr. 

Aktiver i alt 4 061 4 539 4 693 

Aktiver i alt ekskl. reserveaktiver 3 663 4 109 4 203 

Direkte investeringer 1 106 1 234 1 396 

Porteføljeinvesteringer 1 539 1 767 1 705 

Aktier mv. 613 736 701 

Obligationer mv. 926 1 031 1 005 

Finansielle derivater,netto 21 39 92 

Andre investeringer 996 1 068 1 010 

Reserveaktiver 398 431 490 

Passiver i alt 3 988 4 355 4 256 

Direkte investeringer 799 779 837 

Porteføljeinvesteringer 1 709 1 953 1 896 

Aktier mv. 348 520 452 

Obligationer mv. 1 362 1 433 1 445 

Andre investeringer 1 480 1 623 1 523 

SEKTORER 

Aktiver i alt 4 061 4 539 4 693 

Private selskaber og husholdninger 2 486 2 875 3 022 

Offentlig forvaltning og service 30 35 38 

Monetære og Finansielle Institutioner 1 146 1 197 1 141 

Danmarks Nationalbank 400 432 492 

Passiver i alt 3 988 4 355 4 256 

Private selskaber og husholdninger 1 548 1 753 1 689 

Offentlig forvaltning og service 267 285 375 

Monetære og Finansielle Institutioner 2 169 2 312 2 188 

Nationalbanken (valutareserven) 5 5 5 

Nettoaktiver i alt (aktiver - passiver) 73 184 437 

Private selskaber og husholdninger 938 1 122 1 333 

Offentlig forvaltning og service -237 -251 -337 

Monetære og Finansielle Institutioner -1 023 -1 115 -1 046 

Danmarks Nationalbank 395 428 487 

Kilde: Danmarks Nationalbank 





Nationalregnskab 


1 

Dansk økonomi 2000 til 2011 

Økonomisk vækst i 2011 

Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater 

i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,8 pct. i 

2009 genvandt dansk økonomi således noget af det tabte i 2010 og 2011. 

Figur 1 

Årlig realvækst i BNP 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

Pct. 

01 03 05 07 09 11 


Til sammenligning voksede det reale BNP med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 

2003 til 2007, som var den seneste periode med højkonjunktur, mens den gennemsnitlige 

vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3 pct. I 2010 og 2011 var den gennemsnitlige 

vækstrate 1,1 pct. 

Fortsat fald i beskæftigelsen 

Tilbagegangen i beskæftigelsen fortsatte i 2011. Beskæftigelsen faldt med 12.000 

personer i 2011, svarende til 0,4 procent. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 

2011 var 2.780.000. Heraf var 39.000 på orlov. 

Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten 

i BNP. Det sås ligeledes tydeligt ved afdæmpningen af den økonomiske vækst i 

2001, i 2004, hvor konjunkturerne vendte og under den økonomiske krise efter 

2008. 

Figur 2 

Årlig vækst i beskæftigelsen 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

-100 

-120 


1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

Anm.: Inklusive orlov. 


De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) 

beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2000 var 25,6 pct. 

beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,7 pct. i 2011. I 

løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 39,9 

pct. i 2000 til 43,3 pct. i 2011). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige 

tjenesteydelser var 34,5 pct. i 2000, mens den i 2011 var 35,9 pct. 


Nationalregnskab og betalingsbalance 

2 

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel 

Fremgang i efterspørgslen fra eksportmarkedet 

Den samlede efterspørgsel steg med 2,3 pct. i 2011 og fortsatte dermed den stigende 

tendens fra 2010. Fremgangen var sammensat af en markant stigning i eksportefterspørgslen 

og et lille fald i efterspørgslen fra hjemmemarkedet. Den forøgede 

efterspørgsel blev dækket via stigninger i både BNP og importen, hvor importen 

stod for det største bidrag til væksten i den samlede forsyning. 

Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, 

og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan 

komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan 

dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. 

Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, 

da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i 

forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden 2004-2006, hvor bidragene fra 

importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. 

I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en marginal stigning i den samlede 

efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig 

efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede – importen steg, mens BNP 

faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog 

til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant 

tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. 

Figur 3 

Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Vækstbidrag i pct. 

Efterspørgsel 

Eksport 

Hjemlig 

efterspørgsel 

Samlet 

Efterspørgsel 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Vækstbidrag i pct. 

Forsyning 

Import 

BNP 

Samlet 

forsyning 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 



Figur 4 

Import og eksport i pct. 

af BNP, årets priser 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

1996 2001 2006 2011 

Eksport af varer og tjenester 

Import af varer og tjenester 


Stigning i eksport og import i 2011 

Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 

2010, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen fortsatte og forstærkedes 

i 2011, hvor især eksporten nærmede sig niveauet i 2008. 

Opgjort i årets priser er ikke mindst tjenestehandlen steget kraftigt de foregående 

ti år. Tjenesteimporten blev stort set fordoblet i perioden 2000 til 2008, og tjenesteeksporten 

voksede næsten lige så hurtigt. 

Handelen med varer steg betydeligt i samme periode, om end ikke helt så markant. 

Vareimporten steg ca. 60 procent mens eksporten af varer steg ca. 40 procent. 

Den højere vækst i tjenestehandlen kan bl.a. tilskrives en kraftigere prisudvikling i 

forhold til varehandlen. Fusioner og virksomhedsopkøb i søfartserhvervet er en 

anden faktor, der har påvirket tjenestehandlen. 

Kapitalapparatet stort set uændret i 2010 

Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af 

fast realkapital) var stort set uændret fra 2009 til 2010. Der var fra 2000 til 2010 

en realvækst på 12,5 pct. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden 

været kontinuert voksende, dog ikke meget i 2010. Ændringen i kapitalapparatet 

(nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets 

priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget 

af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. 

Figur 5 

Nettobeholdningen af fast realkapital 

4 800 

Mia. kr. 

4 600 

4 400 

4 200 

4 000 

3 800 

3 600 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

2,50 

2,25 

2,00 

1,75 

1,50 

1,25 

1,00 

0,75 

0,50 

0,25 

0,00 

Realvækst i pct. 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

Anm.: 2000-priser, kædede værdier. 


Stor stigning i produktiviteten 

På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten 

beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. 

I 2010 steg timeproduktiviteten 5,8 pct. efter en nedgang i 2009 på 1,2 pct. 

Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 2000 til 2010 var 0,9 pct. 



Figur 6 

Markedsmæssig bruttoværditilvækst 

i kædede 2000-priser pr. time, årlig vækstrate 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

Pct. 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 


Fald i lønkvoten 

De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne 

(bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de 

samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede yderligere 

i 2011. 

Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i 2000 

og 2004. 

Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau 

med 67,7 pct. inden faldet til 64,5 pct. i 2010 og 64,3 pct. i 2011. 

Figur 7 

Lønkvote 

69 

Pct. 

68 

67 

66 

65 

64 

63 

62 

61 

60 

59 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 




3 

Opsparing og betalingsbalance 

Overskud på betalingsbalancen 

Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst) 

steg jævnt fra 21,3 pct. i 1998 til 24,3 pct. i 2001. Herefter lå opsparingskvoten 

forholdsvis stabilt til og med 2008 med sit højeste niveau i 2006, 

hvor den nåede 25,7 pct. I 2009 faldt opsparingskvoten til 21,0 pct. og er siden 

steget til 22,6 pct. i 2010 og 23,7 pct. i 2011. 

Figur 8 

Opsparingskvote, årets priser 

28 

Pct. 

27 

26 

25 

24 

23 

22 

21 

20 

19 

18 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 


Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, 

når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse. 

Nettofordringserhvervelsen faldt i både 2006 og 2007, men er siden steget 

markant og er for 2011 opgjort til 120,0 mia. kr. 

4 

Finansielle fordringer 

Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue 

I 2010 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter ellers 

at være faldet i 2007 og 2008. 

Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive 

kursreguleringer i 2009 og 2010 har givet kursgevinster til husholdningerne, 

hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne 

markante kurstab. 

Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle 

nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i 

livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber 

for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig 

forvaltning og service samt udland. 



Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, 

som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede 

finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. 

Figur 9 

Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 

Mia. kr. 

Fordringserhvervelse, netto 

Andre ændringer i status, netto 

600 

400 

200 

0 

-200 

-400 

-600 

Ændring i finansiel nettoformue 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

5 

Inflationen 

Lav inflation i 2011 

Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, var i 2011 0,8 pct. 

De senere år har budt på store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger 

i 2008 og 2010 og store fald i 2009 og 2011. I perioden forinden, fra 1990- 

2007, var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige 

årlige prisstigning var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op 

omkring 3 pct. 

Figur 10 

Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 

4,5 

Pct. 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/nat01 og nat02 



6 

International sammenligning 

International økonomisk vækst 

I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang 

i de fleste lande med stor betydning for den økonomiske udvikling i Danmark. 

I 2010 vendte den økonomiske udvikling med markante stigninger i BNP til følge. I 

2011 oplevede Sverige og Tyskland betydelig vækst på henholdsvis 3,9 og 3,0 pct. 

Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, USA og EU som helhed mens 

Japan oplevede økonomisk nedgang på 0,7 pct. Danmark oplevede i 2011, ligesom 

i 2010, en mere afdæmpet vækst end EU som helhed. Både Tyskland, Sverige og 

USA er i 2011 over niveauet fra 2007, hvor krisen startede. 

Figur 11 

BNP i udvalgte lande, faste priser 

Danmark 

USA 

Sverige 


EU27 

Tyskland 

Japan 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

Indeks, 2000=100 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Kilde: Eurostat, New Cronos. 



Tabel 349 

Forsyningsbalance 

Bruttonationalprodukt 

i markedspriser 

Import af 

varer og 

tjenester 

Forsyning 

i alt 

Privat 

forbrug 

Offentlig 

forbrug 

Bruttoinvestering 

Eksport af 

varer og 

tjenester 

årets priser, mio. kr. 

2004 1 466 180 593 572 2 059 752 707 214 389 028 298 508 665 004 

2005 1 545 257 681 203 2 226 460 745 139 402 509 321 807 757 006 

2006 1 631 659 797 745 2 429 404 786 583 422 604 370 615 849 602 

2007 1 695 264 846 518 2 541 782 820 408 439 979 396 153 885 241 

2008 1 753 152 903 963 2 657 115 840 017 465 404 392 109 959 585 

2009* 1 667 839 731 135 2 398 974 814 897 496 957 293 385 793 734 

2010* 1 754 648 790 654 2 545 302 850 920 510 184 301 156 883 042 

2011* 1 786 477 862 516 2 648 993 867 916 511 299 312 574 957 203 

2005-priser kædede værdier 1 , mio.kr. 

2004 1 508 375 613 413 2 121 948 717 787 397 438 305 256 700 787 

2005 1 545 257 681 203 2 226 460 745 139 402 509 321 807 757 006 

2006 1 597 714 772 600 2 370 314 771 596 413 635 360 213 824 872 

2007 1 623 010 805 729 2 428 894 794 952 419 185 367 028 847 735 

2008 1 610 288 832 649 2 443 223 792 482 427 189 348 136 876 018 

2009* 1 516 348 735 744 2 252 446 758 882 438 059 268 271 790 431 

2010* 1 535 994 761 391 2 296 664 773 166 439 273 272 637 815 929 

2011* 1 551 315 801 009 2 349 579 769 234 434 796 280 166 871 233 

årlig realvækst i pct. 

2004 2,3 7,7 5,7 4,7 1,8 6,7 2,8 

2005 2,4 11,1 8,1 3,8 1,3 5,4 8,0 

2006 3,4 13,4 9,1 3,6 2,8 11,9 9,0 

2007 1,6 4,3 4,6 3,0 1,3 1,9 2,8 

2008 -0,8 3,3 4,5 -0,3 1,9 -5,1 3,3 

2009* -5,8 -11,6 -9,7 -4,2 2,5 -22,9 -9,8 

2010* 1,3 3,5 6,1 1,9 0,3 1,6 3,2 

2011* 1,0 5,2 4,1 -0,5 -1,0 2,8 6,8 

1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. 

Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. 


www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04 



Tabel 350 

Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 

2009* 2010* 2011* 

årets priser mio. kr. 

Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 972 335 974 249 986 940 

+ Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 464 851 536 564 548 591 

Bruttofaktorindkomst, BFI 1 437 186 1 510 814 1 535 531 

+ Andre produktionsskatter minus -subsidier - 2 844 - 443 - 730 

Bruttoværditilvækst 1 434 342 1 510 371 1 534 801 

+ Produktskatter 249 036 260 034 266 776 

÷ Produktsubsidier 15 539 15 757 15 099 

Bruttonationalprodukt, BNP 1 667 839 1 754 648 1 786 477 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 6 493 6 650 6 741 

÷ Aflønning af ansatte til udlandet 17 966 16 234 16 708 

+ Subsidier fra udlandet 8 853 7 399 7 427 

÷ Produktion- og importskatter til udlandet 2 995 3 275 3 282 

+ Formueindkomst fra udlandet 127 824 143 209 177 420 

÷ Formueindkomst til udlandet 95 415 96 793 114 195 

Bruttonationalindkomst, BNI 1 694 633 1 795 606 1 843 879 

+ Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 457 4 320 4 381 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 284 10 682 11 552 

÷ Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 959 959 959 

÷ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 49 541 50 537 51 275 

Disponibel bruttonationalindkomst 1 659 874 1 759 111 1 807 577 

÷ Privat forbrug 814 897 850 920 867 916 

÷ Offentlig forbrug 496 957 510 184 511 299 

Bruttoopsparing 348 019 398 007 428 361 

÷ Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 259 500 263 497 274 340 

÷ Offentlige bruttoinvesteringer 33 885 37 661 38 234 

Løbende saldo overfor udlandet 54 634 96 851 115 787 

+ Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 2 226 2 346 6 015 

÷ Betalte kapitaloverførsler til udlandet 2 704 1 953 2 023 

÷ Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende 

aktiver, netto 262 197 238 

Fordringserhvervelse, netto 54 417 97 441 120 017 

1 Inkl. lagerændringer. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 351 

Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering 

Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer 

Faste 

priser 

Årlig stigning 

i faste priser 

Faste 

priser 

Faste priser 

pr. indbygger 

Årlig stigning 

i faste priser 

pr. indbygger 

i faste 

priser 

1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100 

1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17 

1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14 

1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26 

1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33 

1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56 

1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95 

1974-1975 gns. 88 -1,5 87 88 -0,9 101 

1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111 

1980-1981 gns. 100 -0,5 100 100 -1,4 94 

1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 119 

1987-1993 gns. 121 0,8 114 113 -0,1 148 

1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 192 

2001-2003 gns. 152 0,0 141 135 0,6 211 

2004-2007 gns. 158 1,7 156 147 3,0 296 

2008-2011* gns. 154 -1,3 158 147 -1,1 223 

1 Inkl. lagerforøgelser. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 


Tabel 352 

Danmark og udlandet 

2009* 2010* 2011* 

årets priser i mio. kr. 

Eksport af varer 492 351 538 263 599 382 

+ Turistindtægter 35 285 38 361 36 833 

+ Eksport af øvrige tjenester 266 097 306 419 320 988 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 6 493 6 650 6 741 

+ Subsidier fra udlandet 8 853 7 399 7 427 

+ Formueindkomst fra udlandet 127 824 143 209 177 420 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 457 4 320 4 381 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 284 10 682 11 552 

Løbende indtægter fra udlandet i alt 952 646 1 055 302 1 164 723 

+ Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 2 226 2 346 6 015 

+ Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 377 302 330 

Indtægter fra udlandet i alt 955 248 1 057 951 1 171 068 

Import af varer 461 848 502 673 562 446 

+ Turistudgifter mv. 54 509 58 821 57 698 

+ Import af øvrige tjenester 214 778 229 159 242 371 

+ Aflønning af ansatte til udlandet 17 966 16 234 16 708 

+ Produktions- og importskatter til udlandet 2 995 3 275 3 282 

+ Formueindkomst til udlandet 95 415 96 793 114 195 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 959 959 959 

+ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 49 541 50 537 51 275 

Løbende udgifter til udlandet i alt 898 012 958 452 1 048 936 

+ Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 2 704 1 953 2 023 

+ Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 115 105 92 

Udgifter til udlandet i alt 900 831 960 510 1 051 051 

Varebalance (handelsbalance) 30 503 35 589 36 936 

Tjenestebalance 32 096 56 799 57 751 

Vare- og tjenestebalancen 62 599 92 388 94 687 

Saldo på de løbende poster 54 634 96 851 115 787 


Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 353 

Offentlig forvaltning og service 

2009* 2010* 2011* 


Produktion 521 732 537 266 537 351 

÷ Forbrug i produktionen 170 597 174 897 176 841 

Bruttoværditilvækst, BVT 351 135 362 369 360 510 

÷ Forbrug af fast realkapital 33 105 33 935 34 700 

Nettoværditilvækst 318 030 328 434 325 810 


÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier -4 159 -5 196 -4 874 

Bruttofaktorindkomst, BFI 355 294 367 565 365 384 

÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 322 188 333 630 330 684 

Bruttooverskud af produktionen 33 105 33 935 34 700 

+ Produktions- og importskatter 279 815 292 783 301 594 

÷ Subsidier 43 304 44 824 46 503 

+ Formueindkomst, netto 2 681 -27 2 198 

Primær bruttoindkomst 272 298 281 867 291 989 

+Løbende indkomst- og formueskatter mv. 494 932 520 008 534 753 

+ Bidrag til sociale ordninger 32 062 33 970 35 198 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 

+ Andre Løbende overførsler 13 204 15 487 16 355 

I alt bruttoindtægter 812 496 851 332 878 295 

+Løbende indkomst- og formueskatter mv. • • • 

+ Bidrag til sociale ordninger • • • 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 283 643 303 691 311 643 

+ Andre løbende overførsler 42 986 44 477 44 422 

I alt bruttoudgifter 326 629 348 168 356 064 

Disponibel bruttoindkomst 485 867 503 164 522 231 

÷ Sociale overførsler i naturalier 353 815 365 304 366 081 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 132 053 137 860 156 150 


÷ Samlet forbrug 496 957 510 184 511 299 

Bruttoopsparing -11 090 -7 020 10 932 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 132 053 137 860 156 150 

÷ Faktisk kollektivt konsum 143 142 144 880 145 218 

Bruttoopsparing -11 090 -7 020 10 932 

+ Kapitaloverførsler, netto -119 -3 247 -7 561 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler -11 208 -10 267 3 372 

÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 33 885 37 661 38 234 

÷ Lagerændringer 0 0 0 

÷ Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto 762 -515 -121 

Fordringserhvervelse, netto -45 855 -47 413 -34 742 





Tabel 354 

Selskabssektor 

2009* 2010* 2011* 


Produktion 2 094 335 2 218 723 2 343 935 

÷ Forbrug i produktionen 1 195 513 1 259 538 1 366 374 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 1 576 3 498 3 170 



Bruttooverskud af produktionen 299 800 368 013 372 055 

+ Formueindkomst, netto 29 551 16 690 38 159 

Primær bruttoindkomst 329 351 384 703 410 214 

+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. • • • 

+ Bidrag til sociale ordninger 140 768 136 485 0 

+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier • • • 


I alt bruttoindtægter 518 328 572 808 598 531 

+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. 38 650 48 161 50 309 


+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 61 740 65 813 77 727 




÷ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 79 028 70 672 58 204 


+ Kapitaloverførsler, netto 365 -618 9 139 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 

286 949 330 238 362 871 


÷ Lagerændringer -20 241 -4 034 2 252 

÷ Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto -643 60 -177 


Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 355 

Husholdningssektor 

2009* 2010* 2011* 


Produktion 326 375 332 842 354 431 

÷ Forbrug i produktionen 141 990 144 028 157 701 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier -261 1 255 974 



Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 131 948 134 615 141 836 

+ Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 960 861 964 666 976 973 

+ Produktions- og importskatter • • • 

+ Subsidier • • • 

+ Formueindkomst, netto 176 29 754 22 867 

Primær bruttoindkomst 1 092 986 1 129 035 1 141 676 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. • • • 


+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 343 156 366 933 386 517 


I alt bruttoindtægter 1 473 310 1 534 588 1 565 770 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. 452 784 468 487 481 023 

+ Bidrag til sociale ordninger 173 146 170 952 171 580 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 




+ Sociale overførsler i naturalier 353 815 365 304 366 081 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 162 210 1 219 720 1 239 490 


+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 79 028 70 672 58 204 

÷ Individuel forbrug 814 897 850 920 867 916 


Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 162 210 1 219 720 1 239 490 

+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 79 028 70 672 58 204 

÷ Faktisk individuelt forbrug 1 168 712 1 216 224 1 233 998 


+ Kapitaloverførsler, netto -725 4 259 2 413 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 71 802 78 427 66 110 


÷ Lagerændringer 100 79 520 

÷ Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto -381 257 60 


Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 

Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). 





Tabel 356 

Produktion 

Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1 

2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

I alt 2 942 440 3 088 832 3 235 717 2 697 219 2 727 735 2 784 765 

Heraf: Offentlig forvaltning 521 732 537 266 537 351 458 718 461 246 455 760 

A Landbrug, skovbrug og fiskeri 62 911 73 146 81 776 60 981 63 200 62 569 

B Råstofindvinding 47 427 63 140 75 763 42 728 40 310 37 266 

C Industri 547 871 559 328 589 876 510 813 511 828 522 060 

D-E Forsyningsvirksomhed 84 638 98 266 102 156 69 441 76 608 74 409 

D Energiforsyning 53 686 62 469 63 470 44 454 48 072 44 306 

E Vandforsyning og renovation 30 952 35 797 38 686 25 149 28 696 30 358 

F Bygge og anlæg 189 788 176 767 187 567 166 846 153 668 157 523 

G-I Handel og transport mv. 628 338 694 624 733 239 605 232 632 821 670 769 

G Handel 312 652 330 287 353 394 274 182 284 548 296 730 

H Transport 265 614 313 515 325 704 287 017 304 922 329 760 

I Hoteller og restauranter 50 072 50 823 54 141 44 712 44 938 46 684 

J Information og kommunikation 155 136 161 142 167 973 158 746 161 469 165 686 

K Finansiering og forsikring 148 441 153 123 156 060 145 878 146 591 144 968 

La Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 65 249 67 191 73 473 54 150 54 530 58 226 

Lb Boliger 161 388 167 029 172 572 143 663 144 952 146 148 

M-N Erhvervsservice 244 598 252 034 269 291 214 430 217 716 229 285 

M Videnservice 165 790 169 674 176 640 143 841 145 298 149 767 

N Rejsebureauer, rengøring mv. 78 807 82 360 92 651 70 481 72 332 79 511 

O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 524 853 538 816 539 084 460 693 461 702 456 285 

O Off. adm., forsvar og politi 146 884 150 226 150 183 128 298 128 111 126 546 

P Undervisning 126 126 132 227 132 497 110 404 112 956 111 727 

Q Sundhed og socialvæsen 251 843 256 363 256 404 222 017 220 649 218 025 

R-S Kultur, fritid og anden service 81 802 84 225 86 888 70 671 70 688 70 778 

R Kultur og fritid 39 605 40 596 42 391 34 045 34 084 34 672 

SA Andre serviceydelser 39 908 41 259 42 263 34 647 34 626 34 347 

SB Private husholdning. med ansatte 2 289 2 370 2 234 1 974 1 971 1 756 

mio. kr. 







Tabel 357 



2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

Produktion i alt 1 434 342 1 510 371 1 534 801 1 291 160 1 303 808 1 317 791 




C Industri 176 286 174 063 167 042 163 379 165 908 168 430 






G Handel 166 935 175 215 183 878 139 091 144 101 150 479 

H Transport 63 892 92 693 89 716 77 269 86 653 90 937 





Lb Boliger 122 216 127 067 130 104 110 402 111 148 111 012 












mio. kr. 







Tabel 358 

Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen 

Aflønning af ansatte 

Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 

2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

I alt 972 335 974 249 986 940 464 851 536 564 548 591 




C Industri 129 025 123 552 125 123 48 603 51 741 43 240 






G Handel 134 075 132 302 134 354 33 581 43 520 50 182 

H Transport 54 622 54 395 56 336 10 506 39 438 34 603 





Lb Boliger 3 691 3 779 3 895 110 310 114 153 116 585 











SB Private husholdning. med ansatte 2 289 2 370 2 234 - - - 

mio. kr. 





Tabel 359 

Præsterede timer - rettelse 

Præsterede timer for lønmodtagere 

Samlede præsterede timer 

2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

tusinde timer 

Produktion i alt 4 063 661 3 967 532 3 957 340 4 387 151 4 290 681 4 283 644 

Heraf: Offentlig forvaltning 1 273 396 1 291 597 1 274 839 1 273 396 1 291 597 1 274 839 



C Industri 509 246 474 395 470 279 522 942 488 547 484 264 





G-I Handel og transport mv. 972 171 941 717 947 815 1 076 036 1 042 805 1 048 843 

G Handel 593 526 576 443 575 565 661 137 643 241 642 084 

H Transport 255 556 246 045 250 481 273 980 262 690 267 354 





Lb Boliger 22 677 22 105 22 697 23 279 22 712 23 314 




O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 1 293 416 1 312 549 1 294 633 1 314 384 1 333 249 1 315 266 












Tabel 360 

Beskæftigede og lønmodtagere 

Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere 2 

2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 


I alt 2 855 651 2 792 760 2 780 409 2 682 403 2 620 513 2 609 680 




C Industri 339 623 315 021 311 665 331 778 307 262 303 954 






G Handel 463 021 452 743 450 967 434 684 424 644 423 080 

H Transport 159 481 154 437 155 896 149 509 144 516 146 054 





Lb Boliger 11 756 11 910 12 077 11 347 11 504 11 674 












1 Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 361 

Privat forbrug 


2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

Privat forbrug i alt 814 897 850 920 867 916 758 882 773 166 769 234 

Husholdningers forbrug på dansk 

område 799 004 834 444 851 102 743 026 758 400 754 881 

Fødevarer 80 933 82 416 84 329 70 771 71 916 71 326 


Beklædning og fodtøj 36 238 36 910 36 628 35 729 36 639 35 821 


Elektricitet og brændsel 47 510 55 864 51 355 42 037 46 565 39 836 

Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 44 768 45 203 44 501 41 416 41 714 40 623 

Medicin, lægeudgifter o.l. 23 714 23 860 23 455 22 834 22 853 22 667 

Anskaffelse af kørekøjer 27 417 36 556 40 109 28 175 37 840 41 910 




Turistbalance 2 339 2 420 2 463 . . . . . . . . . 

Turistindtægter -35 285 -38 361 -36 833 -32 549 -34 796 -32 707 

Turistudgifter 37 624 40 780 39 296 36 853 38 079 35 619 

Organisationer, foreninger mv. 13 555 14 056 14 352 11 589 11 581 11 478 

Varer 368 636 391 207 395 170 348 017 361 924 354 958 

Varige 78 881 86 051 89 224 83 065 91 218 94 981 

Halvvarige 82 856 84 024 83 618 79 960 81 255 79 935 

Ikke varige 206 898 221 132 222 327 183 653 188 666 180 377 

Tjenester 430 368 443 237 455 932 395 092 396 745 400 019 


Andre tjenester 243 851 250 418 256 548 229 891 230 285 232 271 

mio. kr. 





Tabel 362 

Investeringer 


2009* 2010* 2011* 2009* 2010* 2011* 

Maskiner og inventar 72 019 74 453 80 964 73 327 75 611 82 758 

Transportmidler 41 222 39 790 31 288 42 537 42 795 33 767 

Bygninger og anlæg 158 641 143 827 151 085 136 693 122 873 124 892 

Boligbyggeri 79 956 74 456 83 330 68 928 63 856 69 443 

Andet byggeri 49 676 40 412 39 811 43 529 35 433 33 778 

Anlæg 29 009 28 959 27 944 23 797 23 046 21 244 

Stambesætninger 122 -196 -56 -288 417 46 

Anskaffelse af værdigenstande, netto 2 541 2 711 2 663 1 945 2 022 1 958 

Købt og egenudviklet software 34 576 41 780 41 422 31 625 35 176 35 535 

Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst 1 895 1 883 1 766 1 733 1 679 1 538 

Efterforskningsboringer 2 511 865 672 2 470 815 567 

Faste bruttoinvesteringer 313 527 305 112 309 803 289 294 278 588 279 593 

Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service 34 189 37 341 39 624 31 298 33 967 35 265 

Lagerforøgelser -20 142 -3 956 2 771 -14 061 -2 628 2 165 

Bruttoinvesteringer 293 386 301 157 312 574 268 271 272 637 280 166 

Forbrug af fast realkapital 297 232 290 300 216 562 268 680 262 765 261 594 

Nettoinvesteringer -3 847 10 857 96 012 1 754 -3 406 -6 420 

mio. kr. 







Tabel 363 

Faste bruttoinvesteringer 

2006 2007 2008 2006 2007 2008 

årets priser, mio. kr. 

2005-priser, kædede værdier 1 , mio. kr. 

Faste Bruttoinvesteringer I alt 353 363 368 698 368 757 344 770 346 166 331 793 

Maskiner, inventar og transportmidler 131 428 140 881 141 176 133 073 139 392 135 817 


Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 33 159 33 519 38 654 33 084 32 744 36 760 








Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 418 481 552 417 473 529 




Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 716 800 1 536 720 768 1 388 

C Industri 30 568 33 734 37 183 30 116 32 165 33 942 










Bygninger og anlæg 1 825 1 697 757 1 754 1 553 656 












Bygninger og anlæg 170 219 114 162 199 98 


LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 13 258 17 927 8 545 12 849 16 546 7 620 




LB Boliger 110 963 110 035 96 936 104 534 98 495 83 740 























Forsyning med varer. 2008 – rettelse 

SITC 

Dansk 

omsætning 

Import 

inkl. 

told 

Eksport 

Indenlandsk 

forsyning 

Anvendt til 

Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 166 533 54 642 82 053 139 123 98 108 40 386 69 560 

00 Levende dyr 23 178 209 2 711 20 677 20 786 169 - -278 

01 Kød og kødvarer 37 973 7 729 28 410 17 292 6 329 10 759 - 204 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 36 582 4 481 12 683 28 381 21 284 6 809 - 288 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 12 219 10 318 13 656 8 881 8 198 690 - -8 

04 Korn og kornvarer 14 727 6 665 5 075 16 318 12 413 5 272 - -1 367 

05 Frugt og grøntsager 7 602 9 670 2 520 14 752 6 704 7 868 - 180 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 4 276 2 019 2 394 3 901 2 429 1 426 - 46 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 2 600 3 188 1 131 4 657 1 522 3 093 - 42 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 16 540 7 343 4 341 19 542 16 772 1 302 - 1 468 

09 Diverse næringsmidler i.a.n. 10 837 3 020 9 133 4 724 1 672 2 998 69 -16 

1 Drikkevarer og tobak i alt 12 574 6 709 5 664 13 619 4 154 9 255 - 210 

11 Drikkevarer 9 196 5 877 4 079 10 994 3 662 7 221 - 111 

12 Tobak og tobaksvarer 3 378 832 1 584 2 625 491 2 034 - 99 

2 Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt 20 883 15 430 17 674 18 639 20 167 3 305 - -4 832 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 2 977 1 015 4 965 -973 402 - - -1 375 

22 Olieholdige frø og frugter 1 970 1 920 466 3 424 3 318 12 - 94 

23 Gummi, herunder syntetisk og regenereret 91 296 120 267 266 - - 0 

24 Træ og kork 2 444 4 614 773 6 286 5 059 1 119 - 108 

25 Papirmasse og papiraffald 41 404 83 362 366 - - -4 

26 Tekstilfibre og affald 766 300 604 461 423 18 - 21 

27 Gødningsstoffer og mineraler 2 717 1 273 792 3 198 3 122 140 - -64 

28 Malme og metalaffald 830 1 362 3 184 -992 2 815 - - -3 807 

29 Animalske og vegetabilske materialer i.a.n 9 047 4 246 6 686 6 607 4 395 2 016 - 195 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. i alt 155 475 88 448 73 813 170 109 140 054 23 277 - 6 778 

32 Kul, koks og briketter 355 5 026 39 5 342 4 903 84 - 356 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 88 491 79 114 56 429 111 176 94 544 10 182 - 6 450 

34 Gas 42 515 95 12 712 29 898 26 926 3 000 - -28 

35 Elektricitet 24 114 4 212 4 634 23 692 13 681 10 011 - - 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt 4 452 4 188 3 353 5 287 4 938 210 - 139 

41 Animalske olier og fedtstoffer 1 524 1 042 1 477 1 090 1 033 29 - 27 

42 Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. 2 366 2 089 1 346 3 110 2 851 161 - 98 

43 Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks 561 1 057 530 1 087 1 054 20 - 13 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 78 468 59 723 69 230 68 961 58 057 5 898 4 153 853 

51 Organiske kemikalier 9 311 5 260 7 533 7 038 6 851 40 - 148 

52 Uorganiske kemikalier 1 212 3 376 735 3 853 3 829 31 - -7 

53 Farve- og garvestoffer 3 993 3 393 3 536 3 850 3 442 308 - 99 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 40 633 17 081 38 132 19 582 12 177 2 932 4 153 320 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 2 663 5 366 3 408 4 621 2 141 2 179 - 302 

56 Gødningsstoffer, bearbejdede 198 2 715 261 2 652 2 595 51 - 6 

57 Plast, ubearbejdet 1 198 9 735 1 639 9 295 9 218 4 - 73 

58 Plast, bearbejdet 7 812 6 559 4 494 9 877 9 682 160 - 36 

59 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 11 448 6 238 9 493 8 193 8 122 193 - -122 

6 Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt 101 018 92 692 57 824 135 885 126 471 5 932 466 3 015 

61 Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind 77 745 291 530 379 123 - 28 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 980 4 075 1 157 3 898 3 616 191 - 91 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 12 111 6 236 3 938 14 409 13 716 567 - 125 

64 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 8 355 11 888 4 925 15 318 14 186 786 466 -121 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 5 747 8 257 6 398 7 606 5 582 1 461 - 563 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 23 001 8 088 10 458 20 631 18 993 1 274 - 363 

67 Jern og stål 6 497 24 072 9 655 20 914 20 804 5 - 105 

68 Ikke jernholdige metaller 3 244 7 979 3 131 8 091 8 017 13 - 62 

69 Metalvarer i.a.n. 41 006 21 352 17 870 44 488 41 178 1 511 - 1 798 

mio. kr. 

1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i 

"Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug omfatter hovedsageligt 

tilskudsordninger, fx til medicin. 

Nye tal offentliggøres november 2012 

www.dst.dk/inputoutput 




Forsyning med varer. 2008 – rettelse 

SITC 

Dansk 

omsætning 

Import 

inkl. 

told 

Eksport 

Indenlandsk 

forsyning 

Anvendt til 

Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

7 Maskiner og transportmidler i alt 156 782 189 312 134 786 211 308 96 302 27 655 356 86 994 

71 Kraftmaskiner og motorer 42 558 12 115 25 369 29 304 19 542 61 - 9 701 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 19 809 18 171 17 531 20 449 5 276 337 - 14 835 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 457 2 197 1 286 2 369 530 - - 1 839 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 42 722 30 357 35 264 37 815 23 454 163 - 14 198 

75 Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner 2 603 20 622 6 588 16 637 4 001 2 958 7 9 671 

76 App. til telekomm.,lydoptagelse og -gengivelse 7 024 16 645 8 718 14 950 8 127 4 245 - 2 578 

77 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 20 674 25 787 15 692 30 769 22 149 3 720 3 4 897 

78 Køretøjer 9 210 41 184 13 800 36 595 5 652 15 873 347 14 724 

79 Andre transportmidler 10 724 22 234 10 538 22 421 7 571 300 - 14 550 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 87 603 83 480 75 799 95 284 48 611 29 396 1 140 16 136 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler 4 673 3 618 2 721 5 570 3 309 584 4 1 673 

82 Møbler og dele dertil 18 662 8 921 12 960 14 623 2 604 5 530 148 6 341 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 6 1 349 506 850 167 611 - 72 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 2 984 25 007 17 595 10 396 1 589 7 925 - 882 

85 Fodtøj 422 5 526 3 042 2 907 231 2 317 8 352 

87 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 14 920 10 152 14 363 10 708 6 904 189 14 3 601 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 046 2 694 1 204 2 536 1 371 976 36 153 

89 Diverse forarbejdede varer i.a.n. 44 891 26 211 23 408 47 693 32 436 11 263 930 3 064 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 24 986 67 944 983 -58 - 19 

93 Varer, ikke klassificeret efter art - 858 42 815 815 - - - 

96 Mønter 24 1 2 24 0 1 - 23 

97 Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald - 128 23 105 167 -59 - -4 

mio. kr. 

Tabel 365 Bruttonationalprodukt fordelt efter regioner og landsdele. 2010 



pr. indbygger 1 



Gns. årlig 

realvækst 

2004-2010 

Årlig realvækst 

2010 

årets priser mio. kr. årets priser 1 000 kr. hele landet = 100 pct. 

Hele landet 2 1 754 648 316 100 0,3 1,3 

Region Hovedstaden 633 183 375 118 1,1 3,0 

København by 294 099 429 136 1,4 1,2 

Københavns omegn 212 330 413 131 0,7 3,7 

Nordsjælland 117 576 263 83 1,0 6,2 

Bornholm 9 177 218 69 -0,5 0,3 

Region Sjælland 181 254 221 70 -1,0 1,2 

Østsjælland 54 655 233 74 -0,2 4,3 

Vest- og Sydsjælland 126 599 216 68 -1,3 -0,1 

Region Syddanmark 341 694 285 90 0,3 0,8 

Fyn 123 556 255 81 0,1 1,5 

Sydjylland 218 137 305 97 0,4 0,3 

Region Midtjylland 370 506 295 93 0,8 0,6 

Østjylland 242 216 292 92 1,5 1,9 

Vestjylland 128 290 300 95 -0,3 -1,9 

Region Nordjylland 167 849 290 92 1,1 -0,3 

Nordjylland 167 849 290 92 1,1 -0,3 

Uden for regional inddeling 3 60 163 0 0 -7,8 -4,9 

1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region. 2 For hele landet er tallene i 

overensstemmelse med den tidligere offentliggørelse – Nationalregnskab 2008, novemberversion. 

3 Kategorien udenfor region omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas i 

Nordsøen, produktion af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader og andre offentlige 

aktiviteter i udlandet. 

Nye tal offentliggøres februar 2013 

www.statistikbanken.dk/rnat11 og rnat21 



Tabel 366 Input-output tabel. 2008 

Input i brancher 

Landbrug, 

fiskeri og 

råstof 

Industri Forsyningsvirksomhed 

Bygge 

og 

anlæg 

Handel og Information 

Transport og 

mv. kommunikation 

Finans, 

bolig og 

erhvervsservice 

Off. adm 

mv. og 

kultur 

Input 

i alt 


Landbrug, fiskeri og råstof 9 558 63 300 17 900 715 461 15 422 296 92 668 

Industri 16 041 105 656 2 258 42 312 26 155 7 759 8 045 9 835 218 061 

Forsyningsvirksomhed 1 610 12 542 6 791 365 7 006 1 633 3 793 9 435 43 174 

Bygge og anlæg 1 684 2 669 4 682 2 017 3 974 3 402 32 262 5 937 56 628 

Handel og transport mv. 5 940 46 314 3 449 25 765 82 250 9 071 18 519 25 790 217 098 

Information og kommunikation 316 5 857 1 289 694 14 817 23 592 32 472 16 581 95 618 

Finans, bolig og erhvervsservice 10 607 36 454 7 001 27 764 75 082 20 203 103 363 39 092 319 567 

Off. adm mv. og kultur 305 2 973 587 410 4 638 3 589 8 453 20 753 41 707 

Indenlandsk leverance i alt 46 061 275 764 43 957 100 043 214 383 69 264 207 329 127 719 1 084 520 

Import inkl. told 15 639 184 016 9 231 28 416 230 292 18 641 39 184 28 575 553 995 

Produktskatter, netto og moms 3 711 4 199 1 551 1 774 11 759 46 19 691 26 848 69 579 

Anvendelse i køberpris 65 412 463 979 54 739 130 233 456 434 87 950 266 204 183 142 1 708 093 

Andre produktionsskatter, netto -6 914 -969 111 -40 -1 380 -571 14 417 -3 042 1 612 

Aflønning af ansatte 9 600 141 853 10 920 66 545 213 148 49 487 153 697 334 037 979 286 

Bruttooverskud af produktionen og 

bl. indkomst 74 160 51 565 26 439 23 135 83 903 15 585 188 014 55 036 517 837 

Produktionsværdi 142 257 656 427 92 209 219 873 752 105 152 452 622 332 569 173 3 206 829 

Endelig anvendelse 

Privat 

forbrug 

Offentligt 

forbrug 


Maskiner 

og 

transportmidler 

Bygninger 

og anlæg 

Øvrige 

investeringer 

Lagerforøgelser 

Eksport I alt I alt 


Landbrug, fiskeri og råstof 3 435 30 9 0 709 -1 978 47 385 49 590 142 257 

Industri 45 646 982 31 390 0 2 036 12 488 345 824 438 367 656 427 

Forsyningsvirksomhed 33 248 0 0 0 275 24 15 490 49 036 92 209 

Bygge og anlæg 4 167 6 264 196 151 153 160 0 1 305 163 245 219 873 

Handel og transport mv. 186 503 3 531 20 510 0 7 048 814 316 601 535 007 752 105 

Information og kommunikation 25 549 0 270 0 14 676 108 16 231 56 834 152 452 

Finans, bolig og erhvervsservice 235 179 4 737 4 887 11 896 5 039 135 40 892 302 765 622 332 

Off. adm mv. og kultur 77 374 442 245 14 178 4 188 0 3 466 527 466 569 173 

Indenlandsk leverance i alt 611 100 457 790 57 276 163 227 34 131 11 591 787 193 2 122 309 3 206 829 

Import inkl. told 90 820 5 340 68 203 648 11 713 8 862 172 973 358 559 912 553 

Turistindtægter mv. -36 437 - - - - - 36 437 - - 

Produktskatter, netto og moms 138 096 2 274 15 686 25 376 896 -15 -582 181 731 251 310 

Anvendelse i køberpris 803 579 465 404 141 165 189 251 46 740 20 437 996 022 2 662 599 4 370 692 


www.statistikbanken.dk/natio1N 



Tabel 367 

Fast realkapital 


2008 2009* 2010* 2008 2009* 2010* 

Bruttobeholdning i alt, primo 9 600 654 9 901 373 9 993 466 8 556 000 8 673 923 8 799 210 

Maskiner og inventar 1 104 140 1 160 534 1 195 378 1 079 838 1 100 841 1 141 574 


Bygninger og anlæg 7 877 745 8 085 572 8 125 492 6 872 039 6 943 099 7 011 694 

Boligbyggeri 4 180 575 4 311 899 4 370 426 3 672 717 3 714 058 3 760 836 

Erhvervsbygninger 2 422 767 2 490 114 2 470 696 2 115 767 2 140 346 2 158 153 

Anlæg 1 274 403 1 283 559 1 284 369 1 084 017 1 089 339 1 093 461 

Stambesætninger 7 753 7 931 7 934 7 725 7 718 7 624 


Originalværker inden for 

underholdning, kultur og kunst 11 510 12 202 12 490 10 790 11 070 11 121 

Efterforskningsboringer 22 795 22 645 23 795 21 063 21 879 23 559 

Forbrug af fast realkapital i alt 298 683 297 232 290 300 267 336 268 680 262 765 




Boligbyggeri 65 155 68 410 69 222 55 454 57 058 57 371 

Erhvervsbygninger 52 342 49 249 49 396 41 226 41 007 41 336 

Anlæg 33 071 32 063 33 403 27 275 27 354 27 576 

Stambesætninger • • • • • • 




Efterforskningsboringer 782 774 901 704 761 850 

Nettobeholdning i alt, primo 5 252 737 5 439 765 5 405 642 4 673 421 4 733 812 4 741 302 



Bygninger og anlæg 4 296 132 4 416 810 4 396 356 3 729 825 3 761 896 3 767 306 

Boligbyggeri 2 270 780 2 352 412 2 371 958 1 989 947 2 012 935 2 023 039 

Erhvervsbygninger 1 307 188 1 348 523 1 316 179 1 127 302 1 142 864 1 142 645 

Anlæg 718 164 715 875 708 219 613 124 606 860 602 454 

Stambesætninger 7 753 7 931 7 934 7 725 7 718 7 624 




Efterforskningsboringer 12 152 12 268 13 441 11 229 11 853 13 309 

mio. kr. 







Tabel 368 

Finansielle konti. Danmark og udlandet 

Finansiel konto 

2008 2009* 2010* 


Finansielle aktiver 40 707 76 373 14 954 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 53 372 -8 

Sedler og mønt samt indskud 28 553 -147 132 45 428 

Værdipapirer undtagen aktier -103 860 153 602 -72 994 

Lån 95 504 30 746 33 654 

Aktier og andre ejerandelsbeviser -1 845 43 555 4 812 

Forsikringstekniske reserver -508 1 597 114 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 22 810 -6 367 3 948 

Finansielle passiver 91 602 130 790 112 395 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder • • • 

Sedler og mønt samt indskud 100 184 -166 348 -84 372 

Værdipapirer undtagen aktier -92 233 184 992 59 598 

Lån 118 585 34 979 86 513 


Forsikringstekniske reserver -2 381 1 621 417 



Konto for andre ændringer i status 

Finansielle aktiver 273 500 -161 363 375 101 


Sedler og mønt samt indskud -2 659 4 129 40 915 

Værdipapirer undtagen aktier 500 014 -219 429 166 628 

Lån -2 331 8 451 -1 033 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* -212 303 49 077 162 545 

Forsikringstekniske reserver -644 794 970 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -8 577 -4 385 5 076 

Finansielle passiver 226 407 -64 777 380 147 




Lån -29 888 -4 374 5 629 


Forsikringstekniske reserver -52 -18 -14 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -3 171 7 210 12 119 

Ultimostatuskonto 

Finansielle aktiver 4 373 264 4 287 902 4 677 965 


Sedler og mønt samt indskud 1 241 778 1 098 775 1 185 118 

Værdipapirer undtagen aktier 1 727 110 1 661 283 1 754 917 

Lån 522 019 561 216 593 837 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 751 001 843 633 1 010 990 

Forsikringstekniske reserver 13 148 15 540 16 623 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 118 208 107 455 116 480 

Finansielle passiver 4 270 311 4 336 324 4 828 866 


Sedler og mønt samt indskud 865 965 707 886 638 000 


Lån 672 768 703 373 795 515 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 094 717 1 331 089 1 556 410 



Finansielle aktiver, netto 102 953 -48 422 -150 901 

Anm.: Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af 

udlandet, er således et passiv for Danmark og omvendt. 


www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13 



Tabel 369 

Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service 


2008 2009* 2010* 





Værdipapirer undtagen aktier -27 643 55 279 12 405 

Lån 34 483 38 571 416 


Forsikringstekniske reserver -67 8 -6 




Sedler og mønt samt indskud 885 324 274 

Værdipapirer undtagen aktier 91 562 74 697 75 665 

Lån 11 582 7 971 5 899 

Aktier og andre ejerandelsbeviser • • • 

Forsikringstekniske reserver • • • 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -3 258 37 020 3 146 

Fordringserhvervelse, netto 57 551 -45 855 -47 413 


Finansielle aktiver 4 505 -947 25 025 


Sedler og mønt samt indskud - 233 - 


Lån 2 074 266 -334 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* -18 -71 12 808 

Forsikringstekniske reserver 15 11 8 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 190 -3 847 2 711 

Finansielle passiver 19 324 -13 792 23 195 


Sedler og mønt samt indskud - - - 


Lån -6 800 766 421 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender - 10 - 






Lån 189 031 227 868 227 950 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 262 551 264 137 279 517 



Finansielle passiver 908 187 1 014 406 1 122 585 




Lån 175 766 184 503 190 823 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 



Finansielle aktiver, netto 107 563 74 553 28 970 

Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 

sektoren ikke elimineres. 





Tabel 370 

Finansielle konti. Selskabssektor 


2008 2009* 2010* 


Finansielle aktiver 1 643 589 -262 430 1 289 331 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder -53 -372 8 



Lån 497 951 -43 329 198 519 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 21 483 124 159 796 370 

Forsikringstekniske reserver -4 204 868 1 554 


Finansielle passiver 1 589 703 -379 937 1 135 118 


Sedler og mønt samt indskud 525 459 -415 667 59 569 


Lån 367 884 -102 336 91 009 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 55 297 106 122 760 333 





Finansielle aktiver -1 634 020 542 893 580 106 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 750 13 484 5 506 

Sedler og mønt samt indskud -34 114 3 067 -27 413 


Lån 15 499 31 550 5 160 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* -1 685 103 496 749 584 527 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -22 777 -22 980 -22 785 

Finansielle passiver -2 018 976 735 004 890 270 




Lån 44 954 25 219 -8 525 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* -2 021 289 590 984 710 958 

Forsikringstekniske reserver -12 386 60 720 154 013 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -13 549 802 12 156 



Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 11 477 24 590 30 104 



Lån 4 558 932 4 547 153 4 750 831 








Lån 2 103 298 2 026 179 2 108 664 


Forsikringstekniske reserver 1 815 688 1 953 550 2 166 789 


Finansielle aktiver, netto -1 408 726 -1 483 330 -1 639 284 

Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 






Tabel 371 

Finansielle konti. Husholdningssektor 


2008 2009* 2010* 





Værdipapirer undtagen aktier 3 042 -16 765 -17 000 

Lån -16 13 466 



Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 2 759 -3 887 -3 889 





Lån 129 871 85 389 49 634 

Aktier og andre ejerandelsbeviser - - - 





Finansielle aktiver -424 444 268 387 285 436 



Værdipapirer undtagen aktier -4 913 8 472 -1 390 

Lån - - - 


Forsikringstekniske reserver -12 297 59 554 152 746 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender - - - 

Finansielle passiver -7 963 -20 950 -33 452 



Værdipapirer undtagen aktier -494 -371 -446 

Lån 6 975 18 654 6 267 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -14 444 -39 234 -39 273 






Lån 161 175 641 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 852 955 1 071 305 1 204 285 

Forsikringstekniske reserver 1 781 588 1 917 432 2 128 161 






Lån 2 318 312 2 422 356 2 478 256 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 



Finansielle aktiver, netto 1 209 688 1 481 789 1 791 318 

Anm. 1: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 


Anm. 2: Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 




Offentlige finanser 


1 


Sammensætningen af den offentlige sektor 

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber 

og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). 

Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der 

hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist 

gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, 

uddannelse og sygehuse). 

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen 

mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at 

de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en 

del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller 

domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). 

Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, 

hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. 

I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige 

område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil 

dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning 

og service. 

Figur 1 

Den offentlige sektor fordelt efter område 



Selskabssektoren 


De sociale kasser 

og fonde 

Den kommunale sektor 

Den regionale sektor 

Offentlige selskabslignende 

virksomheder 

Offentlige selskaber 

Politi 

Dronningen 

Forsvar 

Folketinget 

Overordnet vejnet 

Videregående 

uddannelser 

Arbejdsløshedskasser 

Lønmodtagernes 

Garantifond 

Folkeskole 

Ældrepleje 

Daginstitutioner 

Rådhuse 

Lokalt vejnet 

Genoptræning 

Sygehuse 

Statens Serum Institut 

Finanstilsynet 

Statens Luftfartsvæsen 

IT- og Telestyrelsen 


Danske Spil A/S 

DONG Energy A/S 

TV2 

Post Danmark A/S 

DSB 



Kommunalreformen 2007 

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i 

den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt 

danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. 

Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev 

reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev 

oprettet fem regioner. 

I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og 

kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, 

mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. 

Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning 

af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye 

opgaver. Kommunerne kom samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 

2 

Udviklingen i den offentlige sektor 

Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 

I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor 

ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1993. 

Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den samlede 

aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne siden 1999 har 

ligget på omkring 13-19 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 

Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af udgifterne 

til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to tredjedele 

af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt fordelt 

mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. 

Figur 2 

Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI 

32 

28 

24 

Pct. 

Offentlige selskaber 

Offentlige selskabslignende selskaber 

20 

16 

12 


8 

4 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/nat01 og off14 



Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. 

Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et 

eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, 

hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. 

En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 

I 2010 skabte de offentlige selskaber 16 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 

9 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 36 

pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 

Figur 3 Offentlig sektor opdelt på off. forvaltning og service og off. selskaber. 2010 

Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer 


De offentlige selskaber 

www.statistikbanken.dk/off14 

Underskud på de offentlige finanser siden 2009 

Årene siden 2009 har vist et underskud på de offentlige finanser. Der havde i ti år 

forinden mellem 1999 og 2008 været overskud på de offentlige finanser bortset fra 

et mindre underskud i 2003. 

Figur 4 

Det offentlige overskud 

i pct. af BNP 

Pct. 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

-12 

76 81 86 91 96 01 06 11 


og off3 

Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige 

finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge 

af en kortvarig højkonjunktur. 

Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur 

betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra 

skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. 

Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 

Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld. Gældens 

størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at 

påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. 

I 2011 vendte den offentlige nettoformue og blev til en nettogæld på 3,5 pct. af 

BNP. 

I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006 

havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der toppede i 1998 med 35,1 

pct. af BNP. Nettogælden var derefter faldende frem til 2007, hvor den vendte og 

blev til en nettoformue, der yderligere voksede frem til 2008, hvor den toppede 

med 6,1 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte 

at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i 2011. 



Figur 5 

Drifts- og kapitaludgifter 

i pct. af BNP 

Pct. 

62 

60 

58 

56 

54 

52 

50 

48 

46 

44 

76 81 86 91 96 01 06 11 


og off3 

Figur 6 

Ansatte i offentlig forvaltning 

og service 

i pct. af samlet beskæftigelse 

Pct. 

34 

33 

32 

31 

30 

29 

28 

27 

26 

76 81 86 91 96 01 06 11 

www.statistikbanken.dk/nat18n, 

nat18 og nat18x 

3 

Figur 7 

Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service 

Offentlige udgifters andel af BNP konstant siden 2009 

Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af 

økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. 

Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970’erne førte 

til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders 

deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. 

Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1993. Årende mellem 

1993 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes 

andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- og kapitaludgifterne og udgjorde således 

57,9 pct. af BNP. Niveauet er næsten uændret i både 2010 og 2011, hvor andelen 

af drifts- og kapitaludgifterne udgjorde hhv. 57,6 og 57,7 pct. af BNP. 

Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 

I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx 

lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter 

går til aflønning af ansatte. 

I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 21,2 pct. af den samlede 

beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til 

30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant. 

Den realøkonomiske fordeling af udgifterne 

Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I 

den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler 

og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er 

tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige 

forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen 

af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. 

De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder 

pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer 

i skoler, hospitaler og veje. 

Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 

100 

Pct. 

Kapitaludgifter 

80 

60 

Løbende overførsler 

40 

20 

Offentligt forbrug 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

1 Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. 

www.statistikbanken.dk/off14 og off3 



Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig 

mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde 

en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne og frem til 2009 skete 

der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler 

faldt svagt. I 2010 faldt andelen af det offentlige forbrug svagt, og der var en 

svag stigning i de løbende overførsler. Andelen af kapitaludgifterne var faldende 

frem til midten af 1980’erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant. 

Offentlige udgifter fordelt efter formål 

I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle 

fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de 

enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. 

Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 

1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige 

og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige 

tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 

Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden 

og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig 

forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13 pct. af 

de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar 

og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 3 pct. og 2 pct. af ressourcerne. 

Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet 

som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 72,8 pct. af udgifterne i 2011 blev 

anvendt til disse tre store områder. 

Figur 8 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2011 

Generelle offentlige tjenester, 13 pct. 

Forsvar, 3 pct. 

Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. 

Økonomiske anliggender, 5 pct. 

Miljøbeskyttelse, 1 pct. 

Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. 

Sundhedsvæsen, 15 pct. 

Fritid, kultur og religion, 3 pct. 

Undervisning, 14 pct. 

Social beskyttelse, 45 pct. 


Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer 

(44,6 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge 

og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør 

hhv. 13,7 pct. og 14,5 pct. af de samlede udgifter. 5,4 pct. af udgifterne anvendes 

især til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, 

kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til 

fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,8 pct. og 2,7 pct. 



4 

Finansieringen af de offentlige udgifter 

Figur 9 

Skatter og afgifter 

i pct. af BNP 

55 

50 

45 

40 

Pct. 

35 

80 85 90 95 00 05 10 


og off12 

Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP 

Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, 

hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. 

Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 

49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 

2010 på 47,7 pct. 

Skattestrukturen uændret i 40 år 

Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, 

produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale 

ordninger. 

Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- 

og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder 

(fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet 

til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). 

Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af 

moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til 

at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). 

Figur 10 

Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 

100 

Pct. 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 

Kapitalskatter 

80 

Løbende indkomst- og formueskatter 

60 

40 

20 

Produktions- og importskatter 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 


De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har 

provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre 

lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor 

tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til 

arbejdsmarkedet. 



5 

Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne 

Arbejdsdeling mellem delsektorerne 

Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, 

stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling 

mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved 

at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne 

fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen 

viser den sektor, der finansierer udgifterne. 

Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 

2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end 

arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer 

for en række udgifter – specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 

Figur 11 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2010 

Opgavefordeling 

Byrdefordeling 

Statslige sektor 

Sociale kasser og fonde 

Amtskommunale sektor 

Kommunale sektor 

6 

International sammenligning i EU27 i 2010 

Senest 1. januar i 2007 blev EU udvidet med to øst- og centraleuropæiske lande: 

Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab 

i 1952 af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og 

Nederlandene. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 

1986, 1995, 2004 og senest 2007. Den største udvidelse skete i 2004 hvor EU blev 

udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande. 

Den offentlige sektors størrelse 

Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer 

kraftigt i EU fra 38,1 pct. i Bulgarien til 66,8 pct. i Irland. Variationen kan være 

udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. 

Den offentlige sektor i Danmark er blandt de største i EU27, og i 2010 udgør de 

offentlige udgifter 58,2 pct. af BNP i Danmark, hvilket er næststørst i EU. 

Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land 

udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. 



Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU. 2010 

80 

Pct. af BNP 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Irland 

Danmark 

Frankrig 

Finland 

Belgien 

Sverige 

Østrig 

Portugal 

Nederlandene 

EU27 


Italien 

Grækenland 

Slovenien 

Ungarn 

Tyskland 

Cypern 

Spanien 

Polen 

Letland 

Tjekkiet 

Malta 

Luxembourg 

Litauen 

Romænien 

Estland 

Slovakiet 

Kilde: Eurostat, tabel tec00023 

Skattesammenligning 

Skattetrykket (skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 27,4 pct. i 

Litauen til 48,5 pct. i Danmark. 

Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket 

bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, 

bruttooverførsler eller fradrag. 

Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod 

der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark 

er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne 

er større. 

Figur 13 Skatter og afgifter i procent af BNP. 2010 

50 

Pct. af BNP 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Belgien 

Sverige 

Frankrig 

Østrig 

Italien 

Finland 

EU27 

Tyskland 

Nederlandene 

Slovenien 

Luxembourg 

Ungarn 


Cypern 

Portugal 

Malta 

Estland 

Tjekkiet 

Grækenland 

Spanien 

Polen 

Irland 

Slovakiet 

Romænien 

Letland 

Bulgarien 

Litauen 

Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag 



Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU 

I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige 

finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor 

i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. 

ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 

pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. 

EU havde samlet et ØMU-underskud på 6,6 pct. af BNP i 2010. Det offentlige 

ØMU-underskud er lavt i bl.a. Danmark med 2,6 pct. af BNP, og i Sverige var der et 

overskud på 0,2 pct. af BNP. 22 lande har underskud og ligger over grænsen på 3 

pct. Det gælder bl.a. Irland og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 

31,3 pct. og 10,6 pct. 

Figur 14 ØMU-overskud og ØMU-gæld i procent af BNP i EU. 2010 

ØMU-overskud i pct. af BNP 

2 

0 

Estland 

Sverige 

-2 

Luxembourg 

Danmark Finland 

-4 

Malta 

Bulgarien 

Ungarn 

Belgien 

Tjekkiet Slovenien 

Tyskland 

Italien 

Cypern Østrig 

-6 

Litauen 

Nederlandene 

Rumænien 

Polen 

EU27 

Frankrig 

-8 

Slovakiet 

Letland 

-10 

Spanien 

Portugal 

Grækenland 

-12 


-14 

-16 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

ØMU-gæld i pct. af BNP 

Kilde: Eurostat, tabel tsieb080 og tsieb090 

EU havde en ØMU-gæld på 80,1 pct. af BNP i 2010. Gennemsnit for EU ligger med 

andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien og Grækenland havde 

en høj ØMU-gæld med hhv. 118,4 og 144,9 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Bulgarien 

havde en lav ØMU-gæld med hhv. 6,7 pct. og 16,3 pct. af BNP. Danmarks 

ØMU-gæld lå i 2010 på 43,7 pct. af BNP. 



Tabel 372 

Statens finanser, sammenfatning 

2011* 2012* 

Driftsbudget 

Anlægs- 

Driftsbudget 

Udgift Indtægt 

budget 

Udgift Indtægt 

Anlægsbudget 

§ 1. Dronningen 71,1 - - 71,8 - - 

§ 2. Medlemmer af det 

Kongelige hus m.fl. 24,3 - - 24,6 - - 

§ 3. Folketinget 975,1 - - 988,3 - - 

§ 5. Statsministeriet 125,6 - - 131,3 - - 

§ 6. Udenrigsministeriet 14 858,5 603,0 - 15 392,5 328,0 - 

§ 7. Finansministeriet 8 453,8 623,0 - 7 108,4 2 300,1 - 

§ 8. Erhvervs- og 

Vækstministeriet 1 966,2 494,1 - 1 772,1 1 591,4 - 

§ 9. Skatteministeriet 5 267,1 1 041,0 - 5 220,3 1 023,5 - 

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet 194 028,9 8,0 - 204 391,1 8,0 - 

§ 11. Justitsministeriet 16 499,9 1 765,0 - 16 615,7 1 865,0 - 

§ 12. Forsvarsministeriet 22 283,9 18,8 771,5 22 803,6 18,8 501,2 

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og 

Landdistrikter 1 422,7 - - 1 560,9 - - 

§ 15. Social- og Integrationsministeriet 132 609,7 - - 138 894,0 - - 

§ 16. Ministeriet for Sundhed og 

Forebyggelse 7 152,2 - - 6 087,1 - - 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 81 299,6 13 930,6 - 72 625,7 -3 909,7 - 

§ 19. Ministeriet for Forskning, 

Innovation og Videregående 

Uddannelser 41 566,2 22,9 - 44 156,3 20,7 -69,9 

§ 20. Ministeriet for Børn 

og Undervisning 28 549,8 - -198,1 30 239,8 - -92,1 

§ 21. Kulturministeriet 6 313,1 76,5 258,9 6 332,4 23,0 228,2 

§ 22. Ministeriet for Ligestilling 

og Kirke 629,2 - 16,5 604,1 - 3,7 

§ 23. Miljøministeriet 2 228,9 32,5 26,7 2 015,5 34,4 24,3 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri 2 802,6 - 25,3 2 786,7 - -6,1 

§ 28. Transportministeriet 6 782,0 356,3 10 217,8 6 837,2 203,0 16 436,9 

§ 29. Klima- Energi- og 

Bygningsministeriet 1 902,7 8 886,5 10,1 6 831,6 7 754,7 10,1 

§ 35. Generelle reserver 12 662,1 2 000,0 - 11 624,5 1 000,0 - 

§ 36. Pensionsvæsenet 20 401,1 - - 21 786,0 - - 

I alt 610 876,3 29 858,2 11 128,7 626 901,5 12 260,9 17 036,3 

§ 37. Renter 24 838,1 9 163,7 • 26 044,9 9 851,1 • 

§ 38. Skatter og afgifter 34 867,1 551 871,3 • 34 849,9 609 639,0 • 

I alt 671 771,1 649 348,3 11 128,7 687 328,2 616 669,4 17 036,3 

Overskud • -22 422,8 -11 128,7 • -70 658,8 -17 036,3 

Drifts- anlægs- og udlånsbudget • -33 551,5 • • -87 695,1 • 

§ 40. Genudlån mv. 11 528,3 • • 2 833,4 • • 

§ 41. Beholdningsbevægelser mv. • -4 093,9 • • 11 651,3 • 

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) -49 173,7 • • -78 877,2 • • 

mio. kr. 

I alt -37 645,4 -37 645,4 • -76 043,8 -76 043,8 • 

Kilde: Finanslov 2012, Hovedoversigt over statsbudgettet 




Tabel 373 

Statens aktiver og passiver 

2008 2009 2010 

Aktiver i alt 898 834,1 989 196,3 974 107,2 

Anlægsaktiver 350 963,1 449 494,3 443 248,9 

Immaterielle anlægsaktiver 3 668,7 3 913,9 4 377,3 

Materielle anlægsaktiver 192 699,5 207 400,6 204 726,4 

Finansielle anlægsaktiver 154 594,9 238 179,8 234 145,2 

Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 1 131,1 1 297,4 1 107,6 

Udlån og langfristede tilgodehavender 104 420,4 139 992,0 140 392,3 

Emissionskurstab mv. -1 044,2 -3 472,9 -10 827,8 

Værdipapirer og kapitalindskud 50 087,6 100 363,3 103 473,1 

Omsætningsaktiver 405 883,1 400 365,8 396 050,4 

Varebeholdninger 15 214,4 13 692,3 13 750,7 

Igangværende arbejder for fremmed regning 345,1 170,8 216,4 

Debitorer 56 969,6 106 179,9 94 043,9 

Periodeafgrænsningsposter 8 929,1 9 238,7 6 422,6 

Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn 19 189,9 20 408,2 22 305,3 

Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 381,7 768,1 467,9 

Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld 

i Statens KoncernBetalingssystem 43 186,1 41 768,1 41 577,7 

Andre tilgodehavender 9 867,6 17 137,9 26 351,8 

Mellemværende med Danmarks Nationalbank 230 642,0 193 278,3 177 089,9 

Finansministeriets ordinære konto 230 615,2 193 228,2 177 089,5 

Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 26,8 50,1 0,4 

Likvidbeholdninger 21 157,4 -2 276,5 13 824,6 

Statsinstitutionernes likvide beholdninger 2 587,2 2 925,2 707,5 

Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec. 18 570,2 -5 201,7 13 117,1 

Andre aktiver 141 987,9 139 336,2 134 807,9 

Aktiver for særlige fonde 141 987,9 139 336,2 134 807,9 

Den sociale pensionsfond 129 877,0 125 242,3 118 982,0 

Højteknologifonden 8 719,4 10 816,7 12 814,1 

Andre fonde 3 391,5 3 277,2 3 011,8 

Passiver i alt 898 834,1 989 196,3 974 107,2 

Egenkapital -2 138,2 -12 295,5 -95 429,0 

Egenkapital -2 138,2 -12 295,5 -95 429,0 

Hensættelser 89 937,8 96 225,5 103 249,3 

Hensættelser vedr. statens drift 1 977,7 2 084,3 1 735,4 

Afgivne tilsagn 87 960,1 94 141,3 101 513,9 

Langfristet gæld 628 536,8 696 340,2 761 370,0 

Indenlandsk statsgæld 429 508,6 487 915,5 576 413,3 

Udenlandsk statsgæld 133 091,7 139 588,4 114 730,8 

Periodiserede renter på statsgælden 1 588,8 1 689,1 2 105,2 

Prioritetsgæld 63,7 60,5 57,3 

Anden langfristet gæld 62 326,4 65 200,4 66 108,2 

Donationer 1 957,6 1 886,4 1 955,2 

Kortfristet gæld 40 509,8 69 589,8 70 109,0 

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 419,4 452,3 488,9 

Skyldige feriepenge 5 132,5 5 418,2 5 336,6 

Leverandører af varer og tjenester 14 489,0 42 230,7 26 425,9 

Periodeafgrænsningsposter 1 203,4 563,5 1 275,2 

Mellemregning med særlige fonde 124,2 - - 

Gæld til Eksport Kredit Fonden 3 534,2 3 534,2 4 841,2 

Gæld til EKF Eksportlåneordningen - 1 314,5 512,1 

Reserveret bevilling 1 932,1 2 267,7 1 430,8 

Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i 

Statens KoncernBetalingssystem 13 727,8 13 291,6 11 851,1 

Anden kortfristet gæld -52,6 517,1 17 947,1 

Andre Passiver 141 987,9 139 336,2 134 807,9 

Kapitaler for særlige fonde 141 987,9 139 336,2 134 807,9 

mio. kr. 

Kilde: Statsregnskabet 2009 og 2010 




Tabel 374 

Statens gæld og låntagning 

1995 2000 2005 2009* 2010* 

pct. af BNP 

Samlet statsgæld 1 75,5 54,8 39,3 37,6 39,4 

Indenlandsk statsgæld 63,7 48,2 33,4 29,3 32,9 

Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 8,4 6,5 

mio. kr. 

Samlet låntagning 149 876 76 095 46 446 152 457 171 318 

Indenlandsk låntagning 137 173 65 672 30 925 123 781 160 720 

Udenlandsk låntagning 12 703 10 423 15 521 28 676 10 598 

1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank 


www.nationalbanken.dk 

Tabel 375 

Statens finansieringsbehov 

2009* 2010* 

mio. kr. 

Nettofinansieringsbehov 109 969 93 662 

+ Emissionskurstab, udenl. statslån 57 23 

+ Valutakursregulering af udenl. statslån mv. 6 391 13 871 

+ Emissionskurstab, indenl. statslån -4 316 -10 265 

+ Ændr. i DSP’s beh. af statspapirer 1 20 884 2 209 

= Ændring af statsgælden 132 985 99 500 

Samlet statsgæld pr. 31. december 338 851 438 351 

Indenlandsk gæld (netto), i alt 199 263 323 620 

Obligationsgæld i alt 487 915 576 413 

a. Statsobligationer 505 973 556 900 

b. Kortfristet statsgældsbeviser - - 

c. Præmieobligationer 100 - 

d. Swaps -19 153 -6 834 

e. Fiskeribankobligationer 995 887 

f. Skatkammerbeviser - 25 460 

DSP’s beholdning af statspapirer -77 720 -75 511 

Nettogæld til Danmarks Nationalbank -210 932 -177 282 

Udenlandsk gæld, i alt 139 588 114 731 

Bruttofinansieringsbehov 2 199 657 204 967 

Afdrag i alt 89 600 111 300 

a. Afdrag på indenlandske lån 67 900 74 800 

b. Afdrag på udenlandske lån 21 700 36 500 

Indenlandske låntagning, i alt 170 981 194 369 

a. Obligationer 123 781 160 720 

b. Træk på Nationalbanken 47 200 33 649 

Udenlandske låntagning, i alt 28 676 10 598 

1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank 


www.nationalbanken.dk 



Tabel 376 

De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter 

A-kasser mv. 


Garantifond 

Sociale kasser 

og fonde i alt 

2010* 2011* 2010* 2011* 2010* 2011* 

Driftsudgifter 59 625 58 046 732 831 60 357 58 877 

Forbrugsudgift 2 974 2 817 63 71 3 037 2 888 

Renter mv. - - 1 1 1 1 

Indkomstoverførsler til husholdninger 43 034 41 566 668 759 43 702 42 325 

Indkomstoverførsler til den statslige sektor 13 617 13 663 - - 13 617 13 663 

Driftsindtægter 61 731 61 340 1 014 1 142 62 745 62 482 

Renter og udbytter mv. 72 73 - - 72 73 

Obligatoriske bidrag 16 610 17 026 908 982 17 518 18 008 

Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 45 049 44 241 - - 45 049 44 241 

Andre løbende overførsler - - 106 160 106 160 

Driftsoverskud 2 106 3 294 282 311 2 388 3 605 

Kapitaludgifter, netto 2 551 2 682 - - 2 551 2 682 

Drifts- og kapitaloverskud -445 612 282 311 -163 923 



Tabel 377 Regionernes regnskaber. 2010 

Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

1 

Netto 

mio. kr. 

Tilskud fra 

staten 

Generelle 

tilskud 

Netto 

Samtlige regioner 114 763 15 334 4 171 386 103 214 82 140 18 788 

Region Hovedstaden 36 974 6 187 1 057 90 31 754 25 741 5 862 


Region Syddanmark 23 793 2 617 1 127 98 22 205 17 617 4 063 

Region Midtjylland 24 994 3 683 1 119 45 22 385 17 235 4 078 


Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. statsrefusion. 


www.statistikbanken.dk/regr31 



Tabel 378 Regioners udgifter og finansiering. 2010 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

regioner 

Sundhed i alt 34 510 15 448 21 829 22 560 10 688 105 035 

Sundhedsvæsen 27 105 11 708 16 619 17 027 8 050 80 509 

Sygesikring mv. 6 795 3 233 4 678 4 794 2 280 21 780 

Diverse udgifter 50 26 104 156 215 551 

Andel af fælles formål og administration 544 484 396 521 126 2 071 

Andel af renter 16 -3 32 62 17 124 

Social og specialundervisning i alt 968 715 1 018 1 459 758 4 918 

Sociale tilbud og specialundervisning 913 683 944 1 383 730 4 653 


Andel af fælles formål og administration 15 19 40 31 10 115 

Andel af renter 14 2 9 5 - 30 

Regional udvikling i alt 856 623 486 583 293 2 841 

Kollektiv trafik 481 381 172 276 151 1 461 

Kulturel virksomhed 7 5 6 8 4 30 

Erhvervsudvikling 121 88 113 173 56 551 

Uddannelse 45 5 12 22 22 106 

Miljø 149 89 91 81 53 463 


Andel af fælles udgifter og administration 14 18 18 9 4 63 

Andel af renter 0 0 -2 2 - 0 

Fælles formål og administration i alt 673 301 490 455 191 2 110 

Overførsel af renter -33 2 -29 -63 -17 -140 

Driftsudgifter, brutto 36 974 17 089 23 794 24 994 11 913 114 764 

Sygehusvæsen, anlæg 1 040 516 1 003 988 246 3 793 

Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg 14 52 68 53 33 220 

Andre anlægsudgifter 3 20 56 78 1 158 

Drifts- og anlægsudgifter, brutto 38 031 17 677 24 921 26 113 12 193 118 935 

Driftsindtægter, sygehusvæsen 5 126 677 1 387 1 997 481 9 668 

Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning 957 598 962 1 345 800 4 662 

Andre driftsindtægter 104 101 268 341 189 1 003 

Andre anlægsindtægter 90 82 98 45 72 387 

Drifts- og anlægsudgifter, netto 31 754 16 219 22 206 22 385 10 651 103 215 

Renteudgifter 124 92 119 98 53 486 

Renteindtægter 91 94 90 35 35 345 

Statsrefusion 677 286 431 389 168 1 951 

Nettoudgift til udligning af moms -1 - - - - -1 

Til finansiering 31 109 15 931 21 804 22 059 10 501 101 404 

Finansiering i alt 31 109 15 931 21 804 22 059 10 501 101 404 

Heraf: 

Tilskud fra staten 25 741 12 822 17 617 17 235 8 725 82 140 

Kommunale bidrag 5 862 2 950 4 063 4 078 1 835 18 788 

Nettolåneoptagelser 1 169 - -311 213 -2 69 

Finansforskydninger 2 -663 159 435 533 -57 407 

mio. kr. 

Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 1 og 2. 

1 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes ultimo balance 2009 og 2010. 

2 Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. 





Tabel 379 Regioners drifts- og anlægsregnskaber. 2010 

Sundhed 

Social og 

specialundervisning 

Regional 

udvikling 

Fælles formål 

og 

administration 

Renter 

mv. 

Tilsammen 

Nettoudgifter i alt 98 347 408 2 623 1 979 -141 103 216 

Bruttoudgifter i alt 108 906 5 138 2 866 2 169 -141 118 938 

Lønninger 1 47 670 3 874 298 1 137 - 52 979 

Varekøb 15 443 384 26 197 - 16 050 

Fødevarer 457 82 1 14 - 554 

Brændsel og drivmidler 1 081 76 4 19 - 1 180 

Køb af jord og bygninger 19 18 - - - 37 

Anskaffelser 1 491 23 2 44 - 1 560 

Øvrige varekøb 12 395 185 19 120 - 12 719 

Tjenesteydelser mv. 22 648 707 584 1 079 - 25 018 

Tjenesteydelser uden moms 9 740 226 125 150 - 10 241 

Entreprenør- og håndværkerydelser 2 353 201 45 47 - 2 646 

Betalinger til staten 60 -1 - 0 - 59 

Betalinger til kommuner 403 0 - 2 - 405 

Betalinger til regioner 5 185 2 - 3 - 5 190 

Øvrige tjenesteydelser 4 907 279 414 877 - 6 477 

Tilskud og overførsler 20 978 24 1 894 2 122 - 25 018 

Tjenestemandspensioner mv. 19 0 18 2 078 - 2 115 

Overførsler til personer 20 926 24 - 39 - 20 989 

Øvrige tilskud og overførsler 33 0 1 876 5 - 1 914 

Finansudgifter - 10 - - - 10 

Interne udgifter og indtægter 2 167 139 64 -2 366 -141 -137 

Overførte lønninger 101 26 0 277 - 404 

Overførte varekøb 826 1 1 2 - 830 

Overførte tjenesteydelser 3 415 218 66 -2 330 -141 1 228 

Interne indtægter -2 175 -106 -3 -315 - -2 599 

Bruttoindtægter i alt 10 559 4 730 243 190 - 15 722 

Indtægter 10 466 4 722 242 189 - 15 619 

Egne huslejeindtægter 134 14 - 5 - 153 

Salg af produkter og ydelser 1 052 120 0 12 - 1 184 

Betalinger fra staten 626 59 185 20 - 890 

Betalinger fra kommuner 966 4 406 2 11 - 5 385 

Betalinger fra regioner 5 931 6 6 5 - 5 948 

Øvrige indtægter 1 757 117 49 136 - 2 059 

Finansindtægter 2 93 8 1 1 - 103 

Finansindtægter 1 - 1 - - 2 

Tilskud fra kommuner 9 0 0 0 - 9 

Statstilskud 83 2 - 1 - 86 

Øvrige finansindtægter - 6 - - - 6 

mio. kr. 

Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion. 





Tabel 380 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber. 2010 


Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

Netto 

Skatter 

Netto 

Generelle 

tilskud 

Netto 

Samtlige kommuner 409 693 119 384 18 973 6 077 303 205 223 588 77 384 

Region Hovedstaden i alt 125 237 33 730 6 555 1 753 96 309 78 674 17 033 

København 38 665 9 913 2 395 654 30 493 23 667 7 509 

Frederiksberg 6 275 1 654 386 54 4 953 4 343 592 

Albertslund 2 648 827 150 27 1 944 1 112 764 

Allerød 1 555 365 32 13 1 209 1 291 -75 

Ballerup 4 132 1 107 294 103 3 216 2 794 458 

Bornholm 3 358 938 111 37 2 494 1 415 1 069 

Brøndby 2 982 836 130 4 2 272 1 431 795 

Dragør 807 152 32 20 667 666 -2 

Egedal 2 610 657 124 24 2 053 1 853 142 

Fredensborg 2 965 821 66 11 2 199 1 895 310 

Frederikssund 3 296 902 153 102 2 445 1 901 523 

Furesø 2 619 586 65 44 2 054 2 073 113 

Gentofte 5 145 1 702 376 25 3 794 4 219 -931 

Gladsaxe 5 217 1 784 271 45 3 659 2 918 687 

Glostrup 1 772 533 46 18 1 267 1 025 233 

Gribskov 2 923 832 75 53 2 113 1 894 276 

Halsnæs 2 349 611 157 65 1 830 1 240 557 

Helsingør 4 773 1 238 387 19 3 903 2 693 881 

Herlev 2 150 549 79 14 1 666 1 160 434 

Hillerød 3 694 1 249 82 104 2 423 2 099 321 

Hvidovre 3 769 845 148 39 3 033 2 211 828 

Høje-Taastrup 3 846 939 158 35 3 030 2 140 815 

Hørsholm 1 551 346 123 40 1 288 1 609 -342 

Ishøj 2 023 685 96 32 1 402 777 648 

Lyngby-Taarbæk 3 642 867 110 135 2 750 2 981 -181 

Rudersdal 3 807 1 104 186 11 2 878 3 366 -555 

Rødovre 3 080 857 130 3 2 350 1 640 611 

Tårnby 2 678 598 135 1 2 214 1 639 476 

Vallensbæk 906 233 58 21 710 622 77 

Region Sjælland 61 039 18 161 2 011 768 44 121 31 726 12 490 

Faxe 2 495 711 80 15 1 849 1 379 491 

Greve 3 024 719 168 27 2 446 1 960 432 

Guldborgsund 4 762 1 310 121 19 3 554 2 203 1 255 

Holbæk 4 939 1 435 166 77 3 593 2 533 1 130 

Kalundborg 3 745 1 068 51 20 2 708 1 945 805 

Køge 4 078 1 133 207 248 2 904 2 256 829 

Lejre 1 708 432 82 8 1 350 1 138 162 

Lolland 4 081 1 091 103 60 3 033 1 658 1 437 

Næstved 5 806 1 741 149 72 4 142 2 943 1 239 

Odsherred 2 639 816 47 3 1 867 1 338 586 

Ringsted 2 546 859 61 21 1 727 1 341 473 

Roskilde 6 100 1 839 178 117 4 322 3 723 473 

Slagelse 6 628 2 451 210 22 4 365 2 727 1 586 

Solrød 1 238 268 106 34 1 042 1 007 -21 

Sorø 2 185 692 97 11 1 579 1 113 447 

Stevns 1 482 417 64 1 1 128 825 299 

Vordingborg 3 583 1 179 121 13 2 512 1 637 867 

mio. kr. 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 

1 Inkl. statsrefusion. 


www.statistikbanken.dk/regk31 og regk11 



Tabel 380 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber. 2010 


Skatter 

Generelle 

tilskud 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto 


Assens 2 853 737 290 103 2 303 1 529 759 

Billund 1 770 474 74 30 1 340 1 043 328 

Esbjerg 9 314 3 122 307 178 6 321 4 363 1 982 

Fanø 230 63 16 12 171 151 26 

Fredericia 3 980 1 189 156 27 2 920 2 037 794 

Faaborg-Midtfyn 3 677 1021 145 27 2 774 1 864 894 

Haderslev 4 157 1 197 286 49 3 197 2 123 952 

Kerteminde 1 607 399 69 107 1 170 900 360 

Kolding 6 067 1 621 232 98 4 580 3 540 1 188 

Langeland 1 138 282 26 5 877 514 370 

Middelfart 2 777 910 119 18 1 968 1 460 484 

Nordfyns 1 994 479 93 19 1 589 1 042 523 

Nyborg 2 300 594 72 22 1 756 1 184 577 

Odense 14 232 4 089 544 157 10 530 6 544 3 748 

Svendborg 4 636 1 514 125 22 3 225 2 187 1 019 

Sønderborg 5 263 1 316 190 66 4 071 2 756 1 313 

Tønder 2 992 823 84 30 2 223 1 413 810 

Varde 3 416 903 177 45 2 645 1 941 652 

Vejen 2 783 675 114 37 2 185 1 447 732 

Vejle 7 960 2 780 348 242 5 286 4 067 1 343 

Ærø 519 151 24 5 387 238 142 

Aabenraa 4 349 1 170 113 80 3 212 2 165 1 087 


Favrskov 2 963 733 160 32 2 358 1 667 547 

Hedensted 2 929 768 158 96 2 223 1 646 612 

Herning 6 039 1 836 342 101 4 444 3 129 1 203 

Holstebro 4 155 1 327 200 81 2 947 2 175 762 

Horsens 6 186 1 981 237 190 4 252 3 044 1 377 

Ikast-Brande 2 909 882 128 42 2 113 1 448 639 

Lemvig 1 632 497 69 17 1 187 831 371 

Norddjurs 2 836 791 265 40 2 270 1 360 737 

Odder 1 510 460 60 43 1 067 825 245 

Randers 7 226 2 257 396 54 5 311 3 503 1 638 

Ringkøbing-Skjern 3 962 1 103 157 27 2 989 2 225 700 

Samsø 352 97 9 10 254 148 112 

Silkeborg 5 791 1 527 311 62 4 513 3 528 996 

Skanderborg 4 065 1 370 175 58 2 812 2 245 520 

Skive 3 514 1 088 219 36 2 609 1 761 815 

Struer 1 616 506 125 33 1 202 789 413 

Syddjurs 2 754 713 71 31 2 081 1 596 584 

Viborg 6 327 1 768 393 104 4 848 3 601 1 202 

Aarhus 25 003 8 712 1 577 520 17 348 11 968 4 204 

Region Nordjylland 43 634 13 568 1 751 600 31 217 21 191 10 101 

Brønderslev 2 736 806 60 18 1 972 1 303 649 

Frederikshavn 4 526 1 192 250 34 3 550 2 297 1 196 

Hjørring 4 736 1 283 127 55 3 525 2 339 1 286 

Jammerbugt 3 105 1 091 104 23 2 095 1 403 686 

Læsø 183 38 13 6 152 76 73 

Mariagerfjord 3 015 867 153 33 2 268 1 562 700 

Morsø 1 666 449 65 6 1 276 726 517 

Rebild 1 829 478 69 25 1 395 1 049 373 

Thisted 3 378 1 042 91 37 2 390 1 619 817 

Vesthimmerlands 3 028 1 026 93 33 2 062 1 396 752 

Aalborg 15 432 5 296 726 330 10 532 7 421 3 052 

mio. kr. 



Tabel 381 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber. 2010 

Sum af kommuner beliggende i 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

kommuner 

Driftsvirksomhed i alt, netto 105 312 50 658 74 386 75 260 35 693 341 309 

Børn og unge 30 283 14 392 19 374 21 173 9 629 94 851 

Folkeskolen m.m. 1 15 068 8 322 11 210 12 130 5 591 52 321 

Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 10 988 3 772 5 290 6 016 2 386 28 452 

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov 1 319 644 770 917 418 4 068 

Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. 2 2 908 1 654 2 104 2 110 1 234 10 010 

Ældre og voksne med særlig behov 19 774 8 923 13 615 13 413 7 164 62 889 

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 3 11 796 5 202 8 338 7 979 4 461 37 776 

Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1 141 638 792 1 898 377 4 846 

Botilbud til ældre og voksne med særlig behov 4 4 738 1 961 2 853 2 067 1 529 13 148 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 1 018 631 890 738 395 3 672 

Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse 1 081 491 742 731 402 3 447 

Sundhedsudgifter 5 690 2 581 3 827 3 763 1 725 17 586 

Kontante ydelser 25 234 14 029 21 955 21 704 10 025 92 947 

Andre områder 24 331 10 733 15 615 15 207 7 150 73 036 

Statsrefusion i alt 13 807 7 777 11 881 11 907 5 626 50 998 

Anlægsvirksomhed i alt, netto 4 803 1 242 2 225 3 476 1 151 12 897 

Børn og unge 2 267 766 1 017 1 587 626 6 263 

Ældre og voksne med særlig behov 339 139 328 737 26 1 569 

Andre områder 2 197 337 880 1 152 499 5 065 

Renteudgifter 1 943 429 533 507 234 3 646 

Renteindtægter 1 636 246 332 322 114 2 650 

Generelle og særlige tilskud i alt 5 17 033 12 490 20 083 17 677 10 101 77 384 

Nettoudgift til udligning af moms 48 12 8 69 -7 130 

Til Finansiering 79 631 31 826 44 856 49 405 21 230 226 948 

Finansieres af: 

Skatter 78 674 31 726 44 508 47 489 21 191 223 588 

Optagne lån 5 602 1 979 2 051 2 783 911 13 326 

Afdrag på lån 4 776 1 602 1 650 1 490 459 9 977 

Nettolånoptagelse 826 377 401 1 293 452 3 349 

Finansiering i alt 79 500 32 103 44 909 48 782 21 643 226 937 

Finansforskydninger 131 -277 -53 623 -413 11 

Heraf: 

Forbrug af likvide beholdninger -2 488 -379 -874 -1 096 -464 -5 301 

Finansforskydninger i øvrigt 2 619 102 821 1 719 51 5 312 

mio. kr. 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner 

for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk 

hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. 

kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 7,3 mia. kr. 


www.statistikbanken.dk/regk31 



Tabel 382 Kommuners drifts- og anlægsregnskaber. 2010 

Byudvikling, 

bolig 

og 

miljø 

Forsyningsvirksomheder 

mv. 

Transport 

og 

infrastruktur 

Undervisning 

og 

kultur 

Sundhedsområdet 

Sociale 

opgaver 

og 

beskæftigelse 

Fællesudgifter 

og 

administration 

mv. 

Tilsammen 

Nettoudgifter i alt 4 730 65 11 636 67 258 17 779 217 703 35 032 354 203 

Bruttoudgifter i alt 12 281 9 849 15 299 77 963 18 106 256 206 38 964 428 667 

mio. kr. 

Lønninger 1 2 991 636 3 177 45 373 3 855 87 097 24 304 167 432 

Varekøb 1 974 3 050 2 115 4 854 298 8 972 1 685 22 947 

Fødevarer 33 2 10 396 9 1 765 173 2 388 

Brændsel og drivmidler 512 2 528 746 1 366 24 1 322 305 6 803 

Køb af jord og bygninger 826 16 35 132 22 249 4 1 284 

Anskaffelser 81 58 239 232 28 234 166 1 038 

Øvrige varekøb 522 446 1 085 2 727 216 5 402 1 037 11 435 

Tjenesteydelser mv. 6 302 6 079 7 679 22 460 13 423 58 813 10 193 124 949 

Tjenesteydelser uden moms 1 283 844 1 591 4 931 736 18 623 1 258 29 266 

Entreprenør- og håndværkerydelser 2 729 928 3 884 4 700 173 4 589 1 210 18 213 

Betalinger til staten 69 9 79 4 514 1 4 452 258 9 382 

Betalinger til kommuner 90 0 17 4 409 63 16 979 66 21 624 

Betalinger til regioner 5 - 81 452 12 218 4 177 2 16 935 

Øvrige tjenesteydelser 2 125 4 299 2 027 3 454 232 9 993 7 399 29 529 

Tilskud og overførsler 989 47 2 633 4 891 526 100 580 3 744 113 411 

Tjenestemandspensioner mv. - 43 1 48 2 3 3 487 3 584 

Overførsler til personer 35 1 5 1 310 521 98 418 123 100 413 

Øvrige tilskud og overførsler 954 3 2 628 3 533 3 2 159 134 9 414 

Finansudgifter 16 36 1 0 - 10 0 63 

Interne udgifter og indtægter 10 - -307 385 4 735 -961 -135 

Overførte lønninger 182 - 856 197 40 2 031 35 3 341 

Overførte varekøb 7 - 16 30 1 90 18 163 

Overførte tjenesteydelser 217 - 615 797 38 3 327 323 5 317 

Interne indtægter -397 - -1 794 -640 -75 -4 713 -1 338 -8 956 

Bruttoindtægter i alt 7 550 9 783 3 663 10 705 327 38 503 3 932 74 463 

Indtægter 7 279 9 758 3 620 10 615 264 37 392 3 734 72 663 

Egne huslejeindtægter 820 - 6 85 5 2 053 57 3 026 

Salg af produkter og ydelser 1 049 5 547 2 120 3 954 45 12 819 565 26 100 

Betalinger fra staten 199 - 43 413 42 566 197 1 461 

Betalinger fra kommuner 89 -7 249 4 231 63 17 562 174 22 362 

Betalinger fra regioner 105 - - 37 14 382 15 554 

Øvrige indtægter 5 016 4 217 1 201 1 895 95 4 010 2 726 19 160 

Finansindtægter 2 271 25 43 90 63 1 111 198 1 801 

Statstilskud 254 - 40 76 63 1 017 176 1 626 

Øvrige finansindtægter 17 25 3 14 - 94 22 175 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion. 


www.statistikbanken.dk/regk11 



Tabel 383 

Personindkomster og skatter 

Skattepligtige personer 

2009 2010* 


Danmarks befolkning ultimo året 5 535 5 561 

Heraf skatteydere 4 916 4 947 

mio. kr. 

Forskudsskatter 

+ Forskudsskat i alt 351 817 356 284 

A-skat inkl. § 68-indbetalinger 318 464 314 374 

B-skat 16 201 14 526 

Aktieskat 6 055 7 098 

Frivillige indbetalinger 11 426 15 156 

§ 55-udbetalinger -329 -239 

Godtgørelse vedrørende grøn check • 4 967 

Godtgørelse vedrørende seniornedslag • 402 

Overført restskat mv. 

÷ Overført restskat 4 273 4 380 

+ Hævede opsparede overskud 1 911 2 596 

Indkomster ved slutligningen 

+ Skattepligtig indkomst 908 586 975 117 

+ Beregningsfradrag 186 253 187 458 

+ Udskrivningsgrundlag 722 263 787 659 

Slutskatter 

+ Slutskat i alt 331 985 341 845 

Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) 67 327 51 676 

Bundskat 44 294 34 343 

Mellemskat 5 233 • 

Topskat 16 917 16 308 

Sundhedsbidrag 57 360 62 664 

Skat for begrænset skattepligt 1 711 2 079 

Kirkeskat 5 146 5 602 

Kommunal indkomstskat 177 311 193 829 

Virksomhedsskat 3 203 2 798 

Aktieskat 7 546 10 961 

Ejendomsværdiskat 12 381 12 638 

Godtgørelse vedrørende seniornedslag • -402 

Arbejdsmarkedsbidrag 70 344 72 241 

Godtgørelse vedrørende grøn check • -4 967 

Slutopgørelsen 

Beregnet overskydende skat - beregnet restskat 17 470 12 655 

Beregnet overskydende skat 24 665 20 636 

Beregnet restskat 7 195 7 981 

Reguleret overskydende skat - reguleret restskat 

(inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 16 741 12 549 

Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling 24 687 20 413 

Reguleret restskat mv. til opkrævning 7 946 7 864 

Til opkrævning via forskudssystemet 3 965 5 051 

Til opkrævning via slutsystemet 3 981 2 813 

Nye tal forventes offentliggjort i december 2012 

www.statistikbanken.dk/pskat1 




Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2011 2012 2011 2012 2011 2012 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

Hele landet 24,92 24,92 0,89 0,89 200 952 204 818 1,9 

Region Hovedstaden 24,26 24,25 0,71 0,72 67 096 68 998 2,8 

101 København 23,80 23,80 0,80 0,80 19 012 19 882 4,6 

147 Frederiksberg 23,10 23,10 0,50 0,50 4 114 4 257 3,5 

165 Albertslund 24,60 24,60 0,85 0,85 955 981 2,7 

201 Allerød 25,30 25,30 0,58 0,58 1 136 1 177 3,6 

151 Ballerup 25,50 25,50 0,75 0,75 1 896 1 949 2,8 

400 Bornholm 25,90 25,90 0,93 0,93 1 373 1 404 2,2 

153 Brøndby 24,50 24,50 0,80 0,80 1 202 1 226 2,0 

155 Dragør 24,80 24,80 0,64 0,64 602 625 3,8 

240 Egedal 25,70 25,70 0,76 0,76 1 751 1 805 3,1 

210 Fredensborg 25,40 25,40 0,66 0,66 1 740 1 762 1,3 

250 Frederikssund 25,90 25,90 0,96 0,96 1 722 1 772 2,9 

190 Furesø 1 26,00 26,00 0,65 0,65 1 896 1 941 2,4 

157 Gentofte 22,80 22,80 0,44 0,44 4 039 4 165 3,1 

159 Gladsaxe 24,10 24,10 0,75 0,75 2 482 2 556 3,0 

161 Glostrup 24,20 24,20 0,66 0,67 825 855 3,6 

270 Gribskov 24,50 24,50 0,94 0,94 1 448 1 478 2,0 

260 Halsnæs 25,40 25,40 0,85 0,85 1 075 1 102 2,6 

217 Helsingør 25,40 25,40 0,78 0,76 2 375 2 429 2,3 

163 Herlev 23,70 23,70 0,77 0,77 987 1 007 2,0 

219 Hillerød 25,60 25,60 0,69 0,69 1 943 2 005 3,2 

167 Hvidovre 25,60 25,60 0,72 0,72 1 892 1 955 3,3 

169 Høje-Taastrup 24,70 24,70 0,85 0,85 1 730 1 775 2,6 

223 Hørsholm 23,50 23,50 0,59 0,62 1 384 1 347 -2,7 

183 Ishøj 25,00 25,00 0,90 0,90 696 714 2,6 

173 Lyngby-Taarbæk 23,70 23,70 0,63 0,63 2 476 2 498 0,9 

230 Rudersdal 22,80 22,70 0,56 0,56 2 851 2 787 -2,2 

175 Rødovre 25,70 25,70 0,72 0,72 1 409 1 455 3,2 

185 Tårnby 23,50 23,50 0,61 0,61 1 455 1 508 3,7 

187 Vallensbæk 25,10 25,10 0,64 0,68 630 582 -7,6 

Region Sjælland 25,32 25,32 0,97 0,97 29 197 29 919 2,5 

320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1,08 1 254 1 271 1,4 

253 Greve 23,90 23,90 0,73 0,73 1 872 1 910 2,0 

376 Guldborgsund 25,80 25,80 1,17 1,17 2 065 2 121 2,7 

316 Holbæk 25,10 25,10 0,96 0,96 2 396 2 468 3,0 

326 Kalundborg 25,30 25,30 1,01 1,01 1 683 1 726 2,6 

259 Køge 24,90 24,90 0,87 0,87 2 052 2 095 2,1 

350 Lejre 25,40 25,40 1,06 1,06 1 050 1 080 2,8 

360 Lolland 26,70 26,70 1,23 1,23 1 579 1 617 2,4 

370 Næstved 25,00 25,00 0,98 0,98 2 777 2 842 2,3 

306 Odsherred 26,60 26,60 0,98 0,98 1 141 1 164 2,0 

329 Ringsted 26,70 26,70 0,99 0,99 1 213 1 246 2,7 

265 Roskilde 25,20 25,20 0,84 0,84 3 339 3 438 2,9 

330 Slagelse 24,70 24,70 0,96 0,96 2 544 2 631 3,4 

269 Solrød 24,80 24,80 0,90 0,90 867 882 1,8 

340 Sorø 26,40 26,40 0,95 0,95 1 069 1 110 3,8 

336 Stevns 25,00 25,00 1,10 1,10 783 775 -1,0 

390 Vordingborg 25,20 25,20 1,02 1,02 1 513 1 546 2,2 

Region Syddanmark 25,27 25,27 0,92 0,92 41 342 41 877 1,3 

420 Assens 26,10 26,10 0,99 0,97 1 419 1 453 2,4 

530 Billund 25,20 25,20 0,89 0,89 930 921 -1,0 

561 Esbjerg 25,40 25,40 0,81 0,81 4 107 4 150 1,0 

1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningsprocenten 27,20, mens den 

i Værløse er 24,90. 

www.statistikbanken.dk/pskat 




Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2011 2012 2011 2012 2011 2012 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

563 Fanø 24,30 24,30 1,14 1,14 117 117 0,4 

607 Fredericia 25,50 25,50 0,88 0,88 1 827 1 855 1,6 

430 Faaborg-Midtfyn 26,10 26,10 1,05 1,05 1 779 1 798 1,1 

510 Haderslev 26,50 26,50 0,95 0,95 2 013 2 014 0,0 

440 Kerteminde 26,10 26,10 1,00 1,00 837 859 2,7 

621 Kolding 25,00 25,00 0,94 0,94 3 157 3 165 0,3 

482 Langeland 27,80 27,80 1,16 1,15 479 481 0,5 

410 Middelfart 25,80 25,80 0,95 0,95 1 363 1 377 1,1 

480 Nordfyns 26,10 26,10 1,04 1,04 986 1 007 2,1 

450 Nyborg 26,40 26,40 1,15 1,15 1 121 1 154 2,9 

461 Odense 24,50 24,50 0,68 0,68 6 230 6 487 4,1 

479 Svendborg 26,80 26,80 1,06 1,06 2 077 2 107 1,4 

540 Sønderborg 25,20 25,20 0,93 0,93 2 657 2 694 1,4 

550 Tønder 25,30 25,30 1,20 1,20 1 307 1 292 -1,2 

573 Varde 25,10 25,10 1,02 1,02 1 697 1 716 1,1 

575 Vejen 25,20 25,20 1,06 1,06 1 396 1 364 -2,3 

630 Vejle 23,40 23,40 0,91 0,91 3 579 3 609 0,8 

492 Ærø 26,10 26,10 1,10 1,10 220 224 1,9 

580 Aabenraa 25,40 25,40 0,95 0,95 2 044 2 032 -0,6 

Region Midtjylland 25,09 25,10 0,94 0,94 43 516 44 038 1,2 

710 Favrskov 25,70 25,70 1,03 1,03 1 635 1 659 1,5 

766 Hedensted 25,40 25,40 1,08 1,08 1 583 1 575 -0,5 

657 Herning 24,90 24,90 0,99 0,99 2 869 2 896 0,9 

661 Holstebro 25,30 25,30 1,08 1,08 1 991 1 983 -0,4 

615 Horsens 25,20 25,20 0,89 0,89 2 748 2 810 2,2 

756 Ikast-Brande 25,10 25,10 1,00 1,00 1 349 1 339 -0,7 

665 Lemvig 24,80 25,20 1,27 1,27 751 743 -1,0 

707 Norddjurs 24,60 25,10 1,00 1,00 1 215 1 242 2,2 

727 Odder 25,10 25,10 1,00 1,00 748 764 2,0 

730 Randers 25,60 25,60 0,89 0,89 3 249 3 303 1,7 

760 Ringkøbing-Skjern 24,70 24,70 1,05 1,05 1 987 1 983 -0,2 

741 Samsø 26,00 26,00 1,50 1,50 134 137 2,0 

740 Silkeborg 25,50 25,50 0,95 0,95 3 176 3 217 1,3 

746 Skanderborg 25,70 25,70 0,86 0,86 2 116 2 160 2,1 

779 Skive 25,50 25,50 1,00 1,00 1 651 1 652 0,1 

671 Struer 24,90 24,90 1,20 1,20 775 758 -2,1 

706 Syddjurs 25,40 25,30 1,00 1,00 1 427 1 421 -0,5 

791 Viborg 25,80 25,80 0,95 0,95 3 325 3 373 1,4 

751 Aarhus 24,40 24,40 0,79 0,79 10 788 11 025 2,2 

Region Nordjylland 25,58 25,62 1,10 1,10 19 800 19 987 0,9 

810 Brønderslev 26,90 26,90 1,10 1,10 1 201 1 222 1,7 

813 Frederikshavn 25,20 25,60 1,03 1,03 2 109 2 148 1,8 

860 Hjørring 25,40 25,40 1,19 1,19 2 229 2 211 -0,8 

849 Jammerbugt 25,30 25,30 1,20 1,20 1 257 1 276 1,5 

825 Læsø 25,60 25,60 1,30 1,30 61 61 0,7 

846 Mariagerfjord 25,70 25,70 1,15 1,15 1 441 1 459 1,3 

773 Morsø 25,30 25,30 1,20 1,20 723 711 -1,6 

840 Rebild 25,10 25,10 1,20 1,20 987 993 0,6 

787 Thisted 25,50 25,50 1,28 1,28 1 530 1 492 -2,4 

820 Vesthimmerland 27,20 27,20 1,18 1,18 1 320 1 303 -1,3 

851 Aalborg 25,40 25,40 0,98 0,98 6 943 7 110 2,4 



Tabel 385 Selskabsbeskatning. 2010 

Under 100 000 kr. 100 000-1 mio. kr. Over 1 mio. kr. I alt 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

I alt 35 158 1 022 16 223 4 907 2 901 34 719 54 282 40 648 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 407 12 235 72 38 98 680 182 

Råstofindvinding 18 1 19 8 17 4 875 54 4 885 

Industri 1 461 51 1 157 398 440 8 298 3 058 8 746 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 106 4 91 30 60 445 257 478 

Tekstil- og læderindustri 66 2 50 20 12 32 128 54 

Træ- og papirindustri, trykkerier 170 6 100 32 18 348 288 386 

Olieraffinaderier mv. 2 0 0 0 0 0 2 0 

Kemisk industri 23 1 22 9 28 335 73 345 

Medicinalindustri 6 0 9 4 5 2 533 20 2 537 

Plast-, glas- og betonindustri 80 3 97 32 45 670 222 705 

Metalindustri 333 12 235 77 63 284 631 373 

Elektronikindustri 52 2 66 26 43 619 161 648 

Fremst. af elektrisk udstyr 50 2 51 20 22 178 123 200 

Maskinindustri 174 7 173 61 80 919 427 987 

Transportmiddelindustri 36 1 26 10 14 63 76 74 

Møbel og anden industri mv. 363 12 237 76 50 1 872 650 1 959 

Energiforsyning 116 2 21 6 9 446 146 454 


Bygge og anlæg 3 110 105 1 466 416 165 492 4 741 1 012 

Handel 4 888 165 3 507 1 123 746 3 898 9 141 5 186 

Transport 737 22 457 148 103 3 629 1 297 3 798 

Hoteller og restauranter 592 18 204 56 32 128 828 202 


Forlag, tv og radio 365 10 180 56 45 326 590 392 

Telekommunikation 32 1 25 8 5 1 178 62 1 187 

It- og informationstjenester 1 542 51 733 202 113 552 2 388 804 

Finansiering og forsikring 4 613 111 1 743 557 450 7 538 6 806 8 206 

Ejendomshandel og udlejning 2 689 76 1 010 308 128 560 3 827 944 

Videnservice 3 991 123 1 897 548 223 735 6 111 1 406 

Rådgivning mv. 3 147 96 1 525 436 167 524 4 839 1 056 

Forskning og udvikling 43 2 29 9 7 43 79 54 

Reklame og øvrig erhvervsservice 801 26 343 103 49 167 1 193 296 

Rejsebureauer, rengøring og anden 

operationel service 1 163 35 584 169 84 300 1 831 504 

Offentlig administration, forsvar og politi 13 0 5 2 2 128 20 130 

Undervisning 182 6 71 21 10 14 263 41 

Sundhed og socialvæsen 965 39 763 208 39 69 1 767 316 

Sundhedsvæsen 895 37 727 196 36 64 1 658 297 

Sociale institutioner 70 2 36 12 3 5 109 19 

Kultur og fritid 230 7 68 24 12 85 310 116 

Andre serviceydelser 581 16 209 57 42 319 832 392 

Private husholdninger med ansat medhjælp 1 0 0 0 0 0 1 0 

Internationale organisationer og ambassader - - - - - - - - 

Uoplyst aktivitet 7 415 170 1 841 510 182 981 9 438 1 661 

Anm.: Pålignet selskabsskat inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. Nye tal forventes offentliggjort marts 2013 

www.statistikbanken.dk/selsk1, selsk2 og selsk3 



Tabel 386 

Told og forbrugsafgifter 

2009 2010 2011 

mio. kr. 

Told og importafgifter 2 685 3 277 3 222 

Moms 165 676 169 832 174 038 

Lønsumsafgift 4 370 4 921 5 703 

Afgift af motorkøretøjer 23 683 25 264 25 391 

Vægtafgift og udligningsafgift 9 827 10 019 9 873 

Registreringsafgift 12 001 13 390 13 760 

Afgift af ansvarsforsikring 1 855 1 855 1 758 

Energiskatter 36 702 40 283 41 953 

Benzin 8 736 8 132 7 719 

Visse olieprodukter 8 953 9 086 9 252 

Elektricitet 8 792 10 204 11 989 

Stenkul, brunkul mv. 1 576 2 450 2 418 

Naturgas 3 555 4 418 4 429 

Kuldioxid (CO 2 ) 5 019 5 757 5 897 

Kvælstofoxider (NO x ) • 189 202 

Svovl (SO 2 ) 71 47 47 

Forureningsskatter 2 826 2 140 1 890 

Visse detailsalgspakninger 1 019 1 060 936 

Bekæmpelsesmidler 440 461 477 

Affald 1 024 260 125 

CFC (drivgasser) 55 56 71 

Klorerede opløsningsmidler 0 0 0 

Nikkel/kadmium batterier 6 4 3 

Spildevand 199 201 185 

Kvælstof 21 23 19 

PVC og ftalater 26 23 22 

Mineralsk fosfor 36 52 52 

Afgift af spiritus, vin og øl 3 078 3 004 2 269 

Spiritus m.m. 1 063 1 009 1 073 

Vin 1 048 1 072 1 063 

Øl 954 901 882 

Tillægsafgift af alkoholsodavand 13 21 51 

Afgift af ikke-alkoholiske drikke 669 647 630 

Kaffe 253 255 247 

Te 8 7 8 

Mineralvand 408 385 375 

Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 1 499 1 850 1 913 

Chokolade- og sukkervareafgift 1 329 1 646 1 708 

Konsum-is 170 204 205 

Mættet fedt • • 171 

Tobaksafgift 7 177 8 339 7 495 

Cigaretter, røgtobak m.m. 7 116 8 278 7 434 

Cigarer, cerutter og cigarillos 33 33 32 

Cigaretpapir 28 28 29 

Afgifter i øvrigt 2 795 2 670 2 614 

Glødelamper, elektriske sikringer mv. 148 117 118 

Råstofmaterialer 131 114 142 

Ledningsført vand 1 372 1 364 1 327 

Lystfartøjsforsikring 116 120 110 

Spillekasinoer 186 176 181 

Spilleautomater 726 659 628 

Andre afgifter 116 120 108 

Told og forbrugsafgifter i alt 251 160 262 227 267 289 

EU-afregninger -2 033 -2 341 -2 418 





Tabel 387 Den offentlige sektor. 2010 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

Offentlige 

selskabslignende 

virksomheder 

Offentlige 

selskaber 

Den 

offentlige 

sektor 

mio. kr. 

Produktionskonto 

Produktion 537 266 23 539 131 900 692 706 

Forbrug i produktionen 174 897 11 941 75 068 261 906 

Bruttoværditilvækst 362 369 11 598 56 832 430 800 

Forbrug af fast realkapital 33 935 3 256 15 213 52 405 

Nettoværditilvækst 328 434 8 342 41 620 378 395 

Konto for indkomstdannelsen 

Bruttoværditilvækst 362 369 11 598 56 832 430 800 

Produktionsskatter, netto -5 196 140 -504 -5 560 

Produktionsskatter -5 196 140 . . -5 056 

Produktionssubsidier . . . . 504 504 

Bruttofaktorindkomst 367 565 11 459 57 336 436 359 

Aflønning af ansatte 333 630 4 869 27 023 365 522 

Bruttooverskud af produktion 33 935 6 590 30 312 70 838 


Nettooverskud af produktion 0 3 333 15 100 18 433 

Konto for indkomstfordelingen 

Bruttooverskud af produktion 33 935 6 590 30 312 70 838 

Renter samt udbytter 36 988 764 21 838 59 589 

Produktions-og importskatter 292 783 . . . . 292 783 

Løbende indkomst-og formueskatter 520 008 . . . . 520 008 

Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 18 260 . . 5 847 24 106 

Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger 15 711 . . . . 15 711 

Internationalt samarbejde 2 187 . . . . 2 187 

Andre løbende overførsler 13 300 165 . . 13 465 

I alt bruttoindtægter 933 171 7 519 57 997 998 687 

Renter samt udbytter 37 015 2 125 19 552 58 692 

Subsidier 44 824 . . . . 44 824 

Løbende indkomst-og formueskatter . . 5 2 468 2 473 

Sociale overførsler 303 691 21 4 033 307 746 

Internationalt samarbejde 25 107 . . . . 25 107 

Andre løbende overførsler 19 370 112 . . 19 482 

I alt bruttoudgifter 430 007 2 263 26 053 458 323 

Disponibel bruttoindkomst 503 164 5 256 31 944 540 364 


Disponibel nettoindkomst 469 229 1 999 16 731 487 959 

Indkomstanvendelseskonto 

Disponibel bruttoindkomst 503 164 5 256 31 944 540 364 

Konsumudgift 510 184 . . . . 510 184 

Ændr. i husholdningernes nettoformue . . . . 1 812 1 812 

Bruttoopsparing -7 019 5 256 30 132 28 368 


Nettoopsparing -40 955 1 999 14 920 -24 036 

Kapitalkonto 

Bruttoopsparing -7 019 5 256 30 132 28 368 

Kapitalskatter 3 779 . . . . 3 779 

Andre kapitaloverførsler 5 650 141 . . 5 790 

I alt bruttoopsparing og kapitaloverførsler 2 409 5 396 30 132 37 938 

Faste bruttoinvesteringer 37 661 4 109 16 814 58 585 

Lagerændringer . . 77 0 77 

Køb af jord og rettigheder, netto -515 -1 281 1 113 - 682 

Investeringstilskud 12 676 2 . . 12 678 

Andre kapitaloverførsler 0 - 13 . . -13 

Heraf til offentlige delsektorer 0 - 28 . . -28 

Fordringserhvervelse, netto -47 413 2 502 12 205 -32 706 





Tabel 388 

Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 

Driftsudgifter i alt 922 402 961 144 970 168 


Forbrug i produktionen 170 597 174 897 176 841 

Andre produktionsskatter og subsidier, netto -4 159 -5 196 -4 874 

Sociale ydelser i naturalier 27 116 27 806 27 474 

Renter mv. 36 728 37 015 37 476 

Subsidier 43 304 44 824 46 503 


Driftsindtægter i alt 911 313 954 124 981 101 

Salg af varer og tjenester 51 890 54 888 53 526 

Formue- og erhvervsindkomster mv. 39 408 36 987 39 675 

Produktions- og importskatter 279 815 292 783 301 594 

Løbende indkomst- og formueskatter 494 932 520 008 534 753 

Bidrag til sociale ordninger 32 062 33 971 35 198 


Kapitaludgifter i alt 42 827 49 823 61 355 

Kapitalakkumulation 34 646 37 147 38 114 

Kapitaloverførsler 8 181 12 676 23 241 

Kapitalindtægter i alt 8 062 9 429 15 681 

Kapitalskatter 3 697 3 779 4 694 

Andre kapitaloverførsler 4 365 5 650 10 986 

Driftsoverskud -11 090 -7 019 10 932 

Drifts- og kapitaloverskud -45 854 -47 413 -34 742 



Tabel 389 Udgifter og indtægter fordelt efter offentlige delsektorer. 2011* 

Den 

statslige 

sektor 

De 

sociale 

kasser og 

fonde 

Den 

samlede 

kommunale 

sektor 

Offentlig 

forvaltning 

og service 1 

mio. kr. 

Driftsudgifter i alt 733 269 58 886 634 264 970 168 

Aflønning af ansatte 93 479 2 321 234 883 330 684 

Forbrug i produktionen 62 268 574 113 999 176 841 

Andre produktionsskatter og subsidier, netto 811 1 -5 686 -4 874 

Sociale ydelser i naturalier 494 - 26 980 27 474 

Renter mv. 34 456 1 3 019 37 476 

Subsidier 23 169 - 23 334 46 503 

Andre løbende overførsler 518 591 55 988 237 735 356 064 

Driftsindtægter i alt 714 668 62 491 660 191 981 101 

Salg af varer og tjenester 22 223 9 31 294 53 526 

Formue- og erhvervsindkomster mv. 35 353 73 4 249 39 675 

Produktions- og importskatter 276 279 - 25 315 301 594 

Løbende indkomst- og formueskatter 329 900 - 204 853 534 753 

Bidrag til sociale ordninger 7 176 18 008 10 015 35 198 

Andre løbende overførsler 43 737 44 401 384 466 16 355 

Kapitaludgifter i alt 31 394 2 682 27 365 61 355 

Kapitalakkumulation 12 624 7 25 482 38 114 

Kapitaloverførsler 18 770 2 675 1 882 23 241 

Kapitalindtægter i alt 13 622 - 2 144 15 681 

Kapitalskatter 4 694 - - 4 694 

Andre kapitaloverførsler 8 928 - 2 144 10 986 

Driftsoverskud -18 600 3 605 25 928 10 932 

Drifts- og kapitaloverskud -36 372 923 707 -34 742 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 390 

De offentlige udgifter og indtægter 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 


Driftsudgifter 679 559 715 232 733 269 

Kapitaludgifter 16 845 22 867 31 394 

Driftsindtægter 656 901 686 816 714 668 

Kapitalindtægter 6 145 7 220 13 622 

Driftsoverskud -22 658 -28 416 -18 600 

Drifts- og kapitaloverskud 2 -33 358 -44 063 -36 372 

De sociale kasser og fonde 




Kapitalindtægter - - - 

Driftsoverskud 698 2 388 3 605 

Drifts- og kapitaloverskud 2 -1 505 -163 923 

Den samlede kommunale sektor 1 





Driftsoverskud 10 871 19 009 25 928 

Drifts- og kapitaloverskud 2 -10 992 -3 187 707 

Heraf: 

Den amtskommunale sektor 




Kapitalindtægter 45 309 176 


Drifts- og kapitaloverskud 2 -2 275 -535 -1 573 

Den kommunale sektor 






Drifts- og kapitaloverskud 2 -8 716 -2 652 2 280 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 2 Drifts- og kapitaloverskud = 

nettofordringserhvervelsen. 





Tabel 391 

Det offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 

Drifts-og kapitaludgifter i alt 965 229 1 010 967 1 031 523 

Driftsudgifter i alt 922 402 961 144 970 168 



Andre produktionsskatter og 

andre produktionssubsidier, netto -4 159 -5 196 -4 874 

Sociale ydelser i naturalier 27 116 27 806 27 474 

Løbende overførsler i alt 406 660 430 007 440 044 

Renter mv. 36 728 37 015 37 476 

+Subsidier 43 304 44 824 46 503 

Til offentlige kvasi-selskaber 13 372 13 791 13 463 

Til andre virksomheder 29 932 31 033 33 040 

+Andre løbende overførsler 326 629 348 168 356 064 

Til andre offentlige delsektorer - - - 

Til husholdninger 283 643 303 691 311 643 

Til NPIH’er 1 6 254 6 550 6 456 

Til udland (a-d) 36 732 37 926 37 966 

a. Færøerne, netto 753 733 744 

b. Grønland, netto 3 734 3 691 3 834 

c. EU's institutioner 16 780 15 945 16 392 

d. Udland i øvrigt 15 465 17 556 16 996 

Kapitaludgifter i alt 42 827 49 823 61 355 

Kapitalakkumulation i alt 34 646 37 147 38 114 

Faste nyinvesteringer 34 190 37 340 39 624 

+Køb af bygninger o.a. eksisterende 

investeringsgoder, netto -305 321 -1 389 

+Lagerændring - - - 

+Køb af jord og rettigheder, netto 762 -515 -121 

Kapitaloverførsler i alt 8 181 12 676 23 241 

Investeringstilskud og 

kapitaloverførsler i øvrigt 8 181 12 676 23 241 

Til offentlige kvasi-selskaber 589 1 825 2 726 

Til andre virksomheder 2 145 2 451 14 644 

Til andre offentlige delsektorer - - - 

Til husholdninger 4 344 7 974 5 457 

Til NPIH’er 1 223 339 287 

Til udland (a-d) 880 86 126 

a. Færøerne, netto 3 8 0 

b. Grønland, netto 25 25 25 

c. EU's institutioner 778 - - 

d. Udland i øvrigt 74 53 101 

1 Til non-profit institutioner rettet mod husholdningerne. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 




Tabel 392 

Det offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 919 375 963 553 996 781 

Driftsindtægter i alt 911 313 954 124 981 101 

Salg af varer og tjenester 51 890 54 888 53 526 

Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber 1 717 685 1 262 

Renter samt udbytter 31 254 28 047 28 968 

Jordrente mv. 6 437 8 255 9 445 

Produktions- og importskatter 279 815 292 783 301 594 

Løbende indkomst- og formueskatter 494 932 520 008 534 753 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 411 17 687 18 211 

Frivillige bidrag til sociale ordninger 649 573 685 

Imputerede bidrag til sociale ordninger 15 002 15 711 16 302 


Fra andre offentlige delsektorer - - - 

Fra andre indenlandske sektorer 11 254 13 300 14 021 

Fra udlandet 1 951 2 187 2 333 

EU's institutioner 1 414 1 397 1 547 

Udland i øvrigt 537 790 787 

Kapitalindtægter i alt 8 062 9 429 15 681 

Kapitalskatter 3 697 3 779 4 694 

Andre kapitaloverførsler 4 365 5 650 10 986 

Fra andre offentlige delsektorer - - - 

Fra andre indenlandske sektorer 4 194 5 406 10 681 

Fra udlandet 171 244 305 

EU's institutioner 171 244 304 

Udland i øvrigt - - 1 

Driftsoverskud -11 090 -7 019 10 932 

Drifts- og kapitaloverskud 1 -45 854 -47 413 -34 742 

1 Drifts- og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 


Tabel 393 

Det offentliges forbrugsudgift 

2009* 2010* 2011* 

mio. kr. 

Forbrugsudgift (1+2+3) 496 957 510 184 511 299 

1. Produktion 521 732 537 266 537 351 


Forbrug af fast realkapital 33 105 33 935 34 700 


Andre produktionsskatter og andre 

produktionssubsidier, netto -4 159 -5 196 -4 874 

2. Sociale ydelser i naturalier 27 116 27 806 27 474 

3. Salg af varer og tjenester -51 890 -54 888 -53 526 





Tabel 394 

Funktionel fordeling i offentlig forvaltning og service 

Udgifter 2009 2010 2011 

I alt 965 229 1 010 967 1 031 523 

1. Generelle offentlige tjenester 128 470 134 906 144 466 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten 29 444 32 407 39 200 

1.2 Økonomisk bistand til udland 16 946 18 953 18 041 

1.3 Generelle tjenester 4 615 5 011 4 526 

1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 14 814 15 398 16 009 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 22 049 22 196 21 936 

1.6 Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld og overførsler af generel art 40 601 40 940 44 752 

2. Forsvar 24 585 25 278 24 789 

2.1 Militært forsvar mv. 23 626 24 320 23 871 

2.2 Civilforsvar 959 958 918 

3. Offentlig orden og sikkerhed 19 501 19 456 20 358 

3.1 Politi 10 331 10 590 10 716 

3.2 Brandvæsen 1 675 1 763 1 757 

3.3 Domstole 3 980 3 666 4 153 

3.4 Fængsler 3 197 3 121 3 390 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 318 316 343 

4. Økonomiske anliggender 53 622 58 404 61 515 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 16 657 17 302 17 708 

4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 2 738 1 729 2 414 

4.3 Brændstof og energi 29 520 580 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 111 156 136 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 32 167 36 952 38 089 

4.6 F&U i emner inden for økonomi 564 462 1 579 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 1 357 1 282 1 009 

5. Miljøbeskyttelse 8 463 8 312 8 406 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 1 846 1 623 1 641 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 1 914 1 673 2 478 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 4 703 5 017 4 288 

6. Boliger og offentlige faciliteter 9 988 6 425 6 404 

6.1 Boligbyggeri 8 283 5 929 5 891 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 1 705 495 513 

7. Sundhedsvæsen 143 638 146 211 148 856 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 8 793 8 868 8 417 

7.2 Ambulant behandling 22 858 23 571 24 207 

7.3 Hospitalstjenester 107 160 108 851 110 901 

7.4 F&U inden for sundhedsvæsen 36 236 261 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 4 792 4 684 5 070 

8. Fritid. kultur og religion 28 711 28 244 28 151 

8.1 Fritids- og sportstjenester 8 152 7 658 7 459 

8.2 Kulturtjenester 11 811 11 909 11 936 

8.3 Religiøse og andre organisationer 7 813 7 761 7 973 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 935 916 783 

9. Undervisning 130 958 139 699 138 600 

9.1 Folkeskolen og lign. 66 322 68 947 69 323 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 27 003 30 987 30 860 

9.3 Højere og videregående uddannelse 23 903 25 443 26 909 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 9 256 9 582 7 099 

9.5 Undervisning mv. 4 473 4 740 4 410 

10. Social beskyttelse 417 293 444 032 449 979 

10.1 Sygdom og invaliditet 100 832 104 999 104 238 

10.2 Alderdom 127 940 135 880 143 372 

10.3 Familie og børn 93 705 96 337 93 970 

10.4 Arbejdsløshed 50 501 59 918 59 515 

10.5 Bolig 11 630 12 224 12 741 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 22 280 24 332 25 909 

10.7 Social beskyttelse mv. 10 406 10 340 10 232 

mio. kr. 


www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 



Tabel 395 Funktionel fordeling i delsektorer, off. forvaltning og service. 2011* 

Udgifter 

Den 

stats 

lige 

sektor 

De sociale Den 

kasser amtsog 

kommunale 

fonde sektor 

Den 

primær- 

kommunale 

sektor 

Interne 

overførsler 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

i alt 

I alt 764 663 61 568 123 062 562 739 480 509 1 031 523 

1. Generelle offentlige tjenester 318 465 3 1 034 45 147 220 183 144 466 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstj. 40 002 - - - 802 0 39 200 

1.2 Økonomisk bistand til udlandet 18 037 - - 49 45 18 041 

1.3 Generelle tjenester 4 526 - - - 0 4 526 

1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 15 986 - 10 38 25 16 009 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 213 - 234 21 702 213 21 936 

1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art 239 700 3 790 24 159 219 900 44 752 

2. Forsvar 24 518 - - 272 0 24 789 

2.1 Militært forsvar mv. 23 871 - - - 0 23 871 

2.2 Civilforsvar 647 - - 272 0 918 

3. Offentlig orden og sikkerhed 18 602 - - 1 757 0 20 358 

3.1 Politi 10 716 - - - 0 10 716 

3.2 Brandvæsen 0 - - 1 757 0 1 757 

3.3 Domstole 4 153 - - - 0 4 153 

3.4 Fængsler 3 390 - - - 0 3 390 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 343 - - - 0 343 

4. Økonomiske anliggender 35 573 - 2 439 23 770 267 61 515 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi. handel og arbejdsmarked 11 160 - 445 6 234 131 17 708 

4.2 Landbrug, skovbrug. fiskeri og jagt 2 414 - - - 0 2 414 

4.3 Brændstof og energi 169 - - 411 0 580 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomh. og bygge- og anlægsvirksomh. 136 - - 0 0 136 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 19 489 - 1 615 17 120 135 38 089 

4.6 F&U i emner inden for økonomi 1 579 - - - 0 1 579 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 626 - 379 5 0 1 009 

5. Miljøbeskyttelse 4 168 - 462 3 818 42 8 406 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 1 010 - 415 236 20 1 641 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 1 675 - - 812 9 2 478 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 1 483 - 47 2 769 11 4 288 

6. Boliger og offentlige faciliteter 3 674 - 0 3 060 330 6 404 

6.1 Boligbyggeri 3 161 - 0 3 060 330 5 891 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 513 - - - 0 513 

7. Sundhedsvæsen 3 283 - 112 125 35 797 2 349 148 856 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 432 - 7 078 1 275 368 8 417 

7.2 Ambulant behandling 370 - 14 494 9 417 74 24 207 

7.3 Hospitalstjenester 625 - 87 301 24 868 1 893 110 901 

7.4 F&U inden for sundhedsvæsen 261 - 0 11 11 261 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 594 - 3 252 226 2 5 070 

8. Fritid. kultur og religion 13 880 - 36 14 938 703 28 151 

8.1 Fritids- og sportstjenester 854 - - 6 616 11 7 459 

8.2 Kulturtjenester 4 654 - 36 7 925 679 11 936 

8.3 Religiøse og andre organisationer 7 590 - - 396 13 7 973 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 783 - - - 0 783 

9. Undervisning 77 516 395 118 65 531 4 960 138 600 

9.1 Folkeskolen og lign. 12 450 - 0 60 911 4 038 69 323 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 30 946 - 0 8 94 30 860 

9.3 Højere og videregående uddannelse 27 044 - 15 - 136 14 26 909 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 4 992 395 0 2 500 788 7 099 

9.5 Undervisning mv. 2 083 - 102 2 248 23 4 410 

10. Social beskyttelse 264 983 61 170 6 850 368 650 251 674 449 979 

10.1 Sygdom og invaliditet 35 362 - 3 033 102 417 36 574 104 238 

10.2 Alderdom 127 839 - 1 998 120 673 107 138 143 372 

10.3 Familie og børn 28 972 - 1 319 78 763 15 084 93 970 

10.4 Arbejdsløshed 50 431 60 320 - 24 138 75 374 59 515 

10.5 Bolig 8 517 - - 12 708 8 484 12 741 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 12 400 759 153 21 517 8 920 25 909 

10.7 Social beskyttelse mv. 1 462 91 348 8 433 102 10 232 

mio. kr. 


www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 



Tabel 396 

Subsidier 

2010* 2011* 

mio. kr. 

Subsidier i alt 52 223 53 930 

Fordelt efter modtager: 

Subsidier til offentlige kvasi-selskaber 13 791 13 463 

Subsidier til andre virksomheder 30 750 32 545 

Subsidier i medfør af EU-ordninger 7 683 7 922 

Fordelt efter art og ordning: 

1. Produktsubsidier i alt 15 757 15 099 

a. EU-ordninger i alt 348 140 

Heraf: Eksportstøtteordninger 133 29 

Øvrige EU-ordninger 215 112 

b. Danske ordninger i alt 15 409 14 959 

Heraf: Jernbaner 8 490 8 255 

Kommunal busdrift mv. 3 284 3 243 

2. Andre produktionssubsidier i alt 36 467 38 831 

a. EU-ordninger i alt 7 335 7 782 


Heraf: Rentesikring 3 458 2 918 

Andre private virksomheder 18 431 20 280 

Fordelt efter finansiering: 

a. EU-ordninger i alt 7 683 7 922 

EU's andel af EU-ordninger i alt 7 399 7 427 

Dansk andel af EU-ordninger i alt 283 495 


c. Dansk finansierede subsidier i alt 44 824 46 503 





Tabel 397 

Indkomstoverførsler fra den offentlige sektor 

2010* 2011* 

mio. kr. 

Indkomstoverførsler i alt 303 691 311 643 

Sociale ydelser undtagen overførsler i 

naturalier i alt 296 911 306 093 

Tjenestemandspensioner 21 967 22 582 

Folkepension 94 060 100 996 

Almindelig og forhøjet førtidspension 3 426 

Højeste og mellemste førtidspension 36 322 40 535 

Personlige tillæg 1 409 1 435 

Specielle pensioner 204 200 

Efterløn 21 345 20 281 

Arbejdsløshedsdagpenge 18 839 18 929 

Kontantydelser 13 418 14 466 

Bruttorevalideringsydelse 2 768 2 426 

Syge- og barselsdagpenge 24 933 24 594 

Begravelseshjælp 141 135 

Børnetilskud og ungdomsydelser 4 030 4 076 

Orlovsydelse til forældre til børnepasning 105 17 

Tilskud til friplads i daginstitution 2 516 2 584 

Børnefamilieydelse 14 728 14 517 

Erstatninger og hædersgaver til 

besættelsens ofre 366 330 

Boligsikring og boligydelse 12 184 12 701 

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste 1 268 753 

Lønmodtagernes Garantifond 668 759 

Uddannelsesstøtte 14 823 16 171 

Uddannelsesydelse til erstatning for 

arbejdstilbud 3 802 3 627 

Øvrige sociale overførsler 3 590 3 979 

Andre løbende overførelser i alt 6 780 5 550 

Befordring 1 474 1 304 

Indekstillæg 1 444 1 530 

Fri proces og advokathjælp 425 451 

Øvrige overførsler 3 436 2 264 


www.statistikbanken.dk/off10 og off10B 



Tabel 398 

Den samlede beskatning 

2010 * 2011 * 

mio. kr. 

Samlet beskatning 837 532 862 535 

Fordelt efter skatteart: 

Indkomstskatter 511 919 526 681 

Personlige indkomstskatter 427 087 439 021 

Statslig indkomstskat 123 105 128 821 

Kommunal indkomstskat 194 227 200 790 

Kirkeskat 5 629 5 801 

Arbejdsmarkedsbidrag 80 797 80 651 

Ejendomsværdiskat 12 622 12 772 

Andre personlige indkomstskatter 10 707 10 187 

Selskabsskat 48 161 50 309 

Pensionsafkastskat 36 670 37 351 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 17 687 18 211 

Sociale bidrag fra medlemmer 16 772 17 220 

Sociale bidrag fra arbejdsgivere 914 991 

Andre arbejdsmarkedsbidrag 4 160 4 860 

Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere 4 160 4 860 

Skat af formue, ejendom og besiddelse 38 475 40 095 

Afgift af arv og gave 3 779 4 694 

Afgifter på motorkøretøjer 10 535 10 382 

Ejendomsskatter 24 161 25 018 

Frigørelses- og afståelsesafgift 0 0 

Afgifter af varer og tjenester 265 149 272 537 

Moms 173 114 178 953 

Lønsumsafgift 5 115 5 761 

Told og importafgifter 3 241 3 249 

Afgifter af specielle varer 71 982 73 262 

Registreringsafgift af motorkøretøjer 13 523 13 562 

Energiskatter 40 039 41 139 

Forureningsskatter 1 921 2 285 

Tobaksafgifter 8 339 7 495 

Afgifter af øl, vin og spiritus 2 989 3 123 

Andre afgifter af specielle varer 5 171 5 657 

Afgifter af specielle transaktioner 5 748 5 142 

Tinglysningsafgift 5 686 5 060 

Andre afgifter af specielle transaktioner 62 82 

Afgifter af specielle tjenester 5 759 6 017 

Omsætningsafgift af tipning mv. 1 087 1 095 

Afgift af motorkøretøjs- og lystfartøjsforsikring 1 975 1 854 

Andre afgifter af specielle tjenester 2 698 3 068 

Diverse afgifter 189 152 

Andre produktionsskatter 143 151 

Fordelt efter modtagende delsektor: 

Statslig forvaltning og service 593 603 610 883 

De sociale kasser og fonde 17 518 18 008 

Kommunal forvaltning og service 223 137 230 362 

Supranationale myndigheder (EU) 3 275 3 282 





Tabel 399 

Beskatningen fordelt efter nationalregnskabsgrupper 

2010 * 2011 * 

mio. kr. 

Samlet beskatning 837 532 862 535 

Nationalregnskabsgrupper: 

Danske ordninger 

Produktions- og importskatter 292 783 301 594 

Løbende indkomst- og formueskatter 520 008 534 753 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 17 687 18 211 

Kapitalskatter 3 779 4 694 

EU-ordninger 

Produktions- og importskatter 3 275 3 282 

Skattetryk 1 i alt 47,7 48,3 

Produktions- og importskatter 16,9 17,1 

Løbende indkomst- og formueskatter 29,6 29,9 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 1,0 1,0 

Kapitalskatter 0,2 0,3 

1 Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet. Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 

pct. 


Tabel 400 De 40 lande med størst dansk statslig bistand. 2010* 

Projekt og 

programbistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

Projekt og 

programbistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

mio. kr. 

I alt 6 101,6 1 109,2 2 126,6 11 402,5 Pakistan 49,8 3,7 114,9 168,4 

Afrika 3 429,9 644,4 543,2 4 617,5 Nicaragua 149,3 14,8 1,6 165,8 

Asien 1 737,9 247,9 630,3 2 616,1 Gaza/Vestbredden 120,4 12,0 25,4 157,8 

Latinamerika 418,1 131,0 136,1 685,2 Zimbabwe 118,4 27,0 5,7 151,1 

Europa 5,6 1,1 126,4 133,1 Zambia 117,5 22,0 1,9 141,4 

Ikke landefordelt 510,2 84,7 690,6 1 285,5 Cambodia 32,9 20,5 48,0 101,4 

Afrika, øvrige 375,0 232,8 152,2 760,0 Somalia 32,4 4,9 63,3 100,6 

Tanzania 662,6 34,1 30,5 727,3 Bhutan 71,7 - 1,6 73,3 

Ghana 501,8 63,8 3,5 569,1 Niger 38,1 17,8 15,8 71,6 

Mozambique 381,4 49,8 48,4 479,5 Indonesien 14,6 4,8 50,7 70,1 

Bangladesh 442,1 20,2 9,1 471,4 Burma (Myanmar) 40,8 5,3 15,2 61,3 

Asien, øvrige 186,7 106,2 175,6 468,5 Etiopien 10,4 29,8 3,2 43,4 

Afghanistan 314,7 8,4 122,3 445,4 Kosovo 0,1 - 26,6 26,7 

Uganda 299,7 112,4 21,3 433,4 Ukraine 0,2 0,2 17,3 17,7 

Vietnam 292,7 30,7 61,0 384,4 Moldova 0,5 1,0 13,6 15,1 

Kenya 261,7 28,8 68,0 358,5 Balkan - - 14,0 14,0 

Latinamerika, øvrige 55,7 100,6 135,4 291,7 NAB programlande - - 12,7 12,7 

Bolivia 213,0 15,5 -0,8 227,7 Belarus - - 11,9 11,9 

Benin 218,8 - 1,0 219,8 Albanien 0,1 - 8,2 8,4 

Nepal 171,5 36,1 6,5 214,0 Bosnien-Herzegovina - - 7,4 7,4 

Sudan 67,4 16,7 118,2 202,3 Tyrkiet - - 5,6 5,6 

Burkina Faso 186,8 0,3 0,3 187,4 Montenegro - - 4,0 4,0 

Mali 157,8 4,3 9,9 172,0 Kroatien - - 2,9 2,9 

mio. kr. 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA 




Tabel 401 

Statslig bistand til udviklingslande 

2009 2010 * 

mio. kr. 

Samlet statslig bistand 12 097 13 221 

Bilateral bistand i alt 8 707 9 592 

Program og projektbistand 

Afrika 2 785 2 866 

Asien 1 140 1 226 

Latinamerika 329 393 

Personelbistand 356 373 

Privat Sektor Programmet mv. 211 219 

Blandede kreditter 350 350 

Lånebistand, gældslettelse 23 257 

Bistand til regional- og nærområder 135 38 

Menneskerettigheder og demokratisering 480 635 

Bistand gennem NGO’er 1 032 1 109 

Særlig miljøbistand til udviklingslandende 612 718 

Forskning og oplysning i Danmark 245 243 

Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 873 1 009 

Naboskabsprogrammet 142 157 

Andet -5 0 

Multilateral bistand i alt 3 390 3 629 

International udviklingsforskning 46 47 

FN's udviklingsprogram 362 370 

FN's børnefond (UNICEF) 209 183 

HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 652 699 

FN’s Landbrugs- og fødevareprogram 100 55 

Globale miljøprogrammer 240 246 

FN’s øvrige bistandsprogrammer 97 114 

Verdensbankgruppen 584 622 

Regionale banker 31 108 

Regionale og øvrige udviklingsfonde 340 290 

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 318 420 

Internationale menneskerettighedsorganisationer 18 14 

Multilateral humanitær bistand 425 460 

Andet -32 0 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA 



Penge- og kapitalmarked 


1 

Penge- og kapitalmarkedet 

Formidling af kapital fra långiver til låntager 

Et kapitalmarked er et marked, hvor der handles med finansielle produkter såsom 

lån, aktier, obligationer og kredit. Markedet gør det muligt at formidle kapital fra 

personer med opsparingsoverskud til personer med opsparingsunderskud. På den 

måde kan den enkelte tidsmæssigt adskille investeringer og forbrug i forhold til 

indtjeningen. Pengemarkedets formål er at sikre en velfungerende betalingsmekanisme, 

så en handel uden større omkostninger og besvær kan blive afsluttet med 

en betaling. Pengemarkedet vedrører derfor den likviditet, der bruges til betalingsformidling 

ved økonomiske transaktioner. Der er ingen skarp grænse mellem penge- 

og kapitalmarkedet. 

Øget internationalisering 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant udvikling på de danske finansielle 

markeder i retning af deregulering, internationalisering og øget konkurrence. 

Danske borgere kan uden større vanskeligheder eller omkostninger investere 

i eller optage lån fra udlandet. 

Den frie kapitalbevægelighed har sammen med en troværdig fastkurspolitik bl.a. 

betydet en udligning af priserne (renterne) på de finansielle produkter imellem 

landene. I 1980 var forskellen mellem den danske og tyske lange obligationsrente 

10,6 procentpoint. Denne forskel er faldet frem til starten af 1990’erne, hvorefter 

de to renter har udviklet sig parallelt. I 2011 var renten (den lange rente) på danske 

statsobligationer 2,7 pct., mens den for tyske var 2,6 pct. 

Figur 1 

Renten på ti-årige statsobligationer 

16 

Pct. 

14 

12 

10 

Danmark 

8 

6 

4 

Tyskland 

2 

0 

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

www.statistikbanken.dk/dnrenta 



Den lange rente var oppe på 21 pct. i 1982 

Renten på en finansiel fordring udtrykker långivers kompensation for den udskudte 

forbrugsmulighed. Man sondrer mellem korte og lange renter, dvs. renter 

på hhv. kortfristede og langfristede fordringer. Som indikator for den korte rente 

bruges normalt pengeinstitutternes 3-måneders rente, hvor renten på 10-årige 

statsobligationer bruges som indikator for den lange rente. 

Den korte rente kan styres centralt. Nationalbanken kan regulere mængde og pris 

på likviditeten i forhold til pengeinstitutterne. Den rente, pengeinstitutterne får og 

betaler til Nationalbanken, påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold til kunderne. 

Den lange rente dækker over andre markedsbestemte faktorer, først og 

fremmest inflationsforventninger og risikoforventninger. Disse faktorer får mere 

indflydelse på renteudmålingen, desto længere løbetid fordringen har. Den lange 

rente vil normalt være højere end den korte rente. I 1981 var den lange rente helt 

oppe på 21 procent p.a. En del af forklaringen var de høje inflationsforventninger. 

Nationalbanken handler på valutamarkedet for at stabilisere kronekursen 

Kronekursen afhænger af udbud og efterspørgsel efter valuta. Efterspørgslen efter 

fremmedvaluta øges ved importbetalinger og kapitaleksport (f.eks. ved indlændinges 

køb af udenlandske værdipapirer eller ved indlændinges investeringer i udlandet). 

Omvendt vil eksportbetalinger og kapitalimport øge efterspørgslen efter 

kronen. I tilfælde af en merefterspørgsel efter fremmedvaluta presses prisen på 

denne op, og kronekursen falder. 

Nationalbanken handler på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens 

kurs gennem køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med valutareserven 

er således at give Nationalbanken mulighed for at anvende intervention 

som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og euroen. Køb 

af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens salg af kroner, 

dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen. Størrelsen af den 

danske valutareserve er siden begyndelsen af 1990'erne og frem til 2003 steget 

meget. Det er udtryk for, at Nationalbanken i den forløbne periode har været nødt 

til netto at opkøbe valuta for at holde kronekursen nede. I perioden 2003 – 2007 

faldt valutareserven en smule. 

Figur 2 

Valutareserven 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Mia. kr. 

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

www.statistikbanken.dk/dnivl 



I de senere år er der sket en markant stigning i valutareserven, fordi renteforskellen 

mellem renterne i Danmark og især renterne i Euroområdet har gjort, at de 

udenlandske investorer har investeret mere i danske værdipapirer. Dette er sket, 

da renterne de senere år generelt er faldet, og derfor har en lille renteforskel givet 

enorm efterspørgsel. For at holde kronekursen nede har Nationalbanken derfor 

været nødt til at opkøbe udenlandsk valuta. 

Danmark i valutakurssamarbejdet ERM ll 

Fra 1. januar 1999 har Danmark deltaget i et valutakurssamarbejde med Den Europæiske 

Centralbank, som er en frivillig ordning for EU-lande, der ikke deltager i 

Den Økonomiske Monetære Union. I aftalen der betegnes ERM II (Exchange Rate 

Mechanism II) deltager desuden Litauen og Letland. Samarbejdet skal sikre, at 

valutakurserne holder sig inden for det tilladte valutabånd på +/- 15 pct. i forhold 

til centralkursen. Danmark har aftalt et snævrere bånd på +/- 2,25 pct. i forhold til 

centralkursen. I tilfælde af ekstraordinært pres på kronen kan Danmark ud over at 

sælge ud af sin egen valutareserve også trække på en interventionskredit/eurokonto 

i Den Europæiske Centralbank. Valutakurssamarbejdet er således med til at 

sikre kronekursen i forhold til de europæiske valutaer og euroen, men ikke over for 

andre vigtige valutaer som f.eks. amerikanske dollar og yen. 

2 

Finansielle fordringer 

Penges funktion som betalingsmiddel 

Pengenes funktion som betalingsmiddel er i dag udelukkende baseret på tillid. 

Hvis en sælger skal modtage penge som betaling for sit produkt, må han kunne stole 

på, at andre ligeledes vil modtage pengene som betaling. I tilfælde af høj inflation 

vil pengenes værdi som betalingsmiddel falde. 

Figur 3 

Dankortomsætning og beholdningen af sedler og mønt 

300 

Mia. kr. 

250 

200 

150 

Omsætning på dankort 

100 

50 

0 

Sedler og mønt i omløb 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

Tabel 403 og 408 

Frem til 1931 var det muligt at indløse værdien af sine sedler og mønter til guld i 

Nationalbanken. Selvom guldindløseligheden derefter blev afskaffet, eksisterede 

guldfodssystemet formelt stadig helt frem til 1971. Det betød, at Nationalbanken 

var forpligtet til at opretholde en beholdning af guld svarende til værdien af sedler 



og mønter i omløb. I dag er penge stadig fordringer på Nationalbanken, men nu 

blot uden dækning af Nationalbankens guldbeholdning. 

Vanskeligt at vurdere pengemængden 

Det bliver stadigt sværere at vurdere mængden af den likviditet, der er til rådighed 

i samfundet. Brugen af dankort har betydet, at kontoformer, der er knyttet til et 

dankort, hermed er blevet lige så likvide som sedler og mønter. Samtidigt kan der 

til dankortet knyttes visse kreditfaciliteter, ligesom udenlandske pengeinstitutter 

kan stille kredit til rådighed for de danske borgere. Danmarks position som en lille 

åben økonomi med frie kapitalbevægelser gør, at pengemængden ikke længere har 

samme betydning som pengepolitisk måltal som tidligere. 

Den danske realkreditobligation er internationalt enestående 

Obligationer er let omsættelige standardiserede gældsbeviser med lav risiko og fast 

afdragsprofil. Det danske obligationsmarked var før introduktionen af euroen 

blandt de største i Europa 1 . Det er domineret af statsobligationer og realkreditobligationer. 

Realkreditobligationer er obligationer med sikkerhed i fast ejendom med 

lang løbetid (op til 30 år). 

De danske realkreditobligationer og deres rolle i boligfinansieringen er enestående 

for det danske marked. Den relativt høje grad af sikkerhed skyldes ud over sikkerhedsstillelsen 

i fast ejendom de tilknyttede betingelser til realkreditinstitutternes 

låneudmåling vedrørende lånegrænser, løbetid og opbygning af reservefonde. 

Ultimo 2011 var ca. 14 pct. af den samlede obligationsmasse ejet af udenlandske 

investorer. Der har i de senere år været en stigende udenlandsk interesse for investering 

i realkreditobligationer. Således lå 11 pct. af disse på udenlandske hænder 

ultimo 2011, hvor det kun var omkring 5 pct. i 1996. 

Figur 4 

Den cirkulerende aktie- og obligationsmasse på Københavns Fondsbørs 

4.500 

4.000 

3.500 

Mia. kr. 

Cirkulerende børsnoterede obligationer, pålydende værdi 

Cirkulerende børsnoterede aktier, kursværdi 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/dnvpdkb 

Aktien et risikofyldt placeringsobjekt 

En aktie er et ejerandelsbevis i en virksomhed. Værdien af aktien afhænger først og 

fremmest af virksomhedens fremtidige indtjening. Da der er knyttet stor usikkerhed 

til den fremtidige indtjening, kan aktieinvesteringer give anledning til såvel 

1 Efter indførelsen af euroen 1. januar 1999 er eurolandenes markeder ikke længere regionalt opdelte, men udgør et samlet 

marked. 



store tab som store gevinster. Aktiekursen afspejler – ud over specifikke forventninger 

til den pågældende virksomhed – også mere generelle forventninger til 

branchen og til økonomien som helhed. Små ændringer i markedsinformationerne 

kan skabe betydelige fluktuationer på markedet. Det danske aktiemarked er ikke 

så stort som obligationsmarkedet. Det afspejler den danske erhvervsstruktur, som 

er karakteriseret af mange små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke på 

samme måde som i udlandet er tradition for at gå på aktiemarkedet for at få finansieret 

sit kapitalbehov. I 2011 var 174 selskaber noteret på Fondsbørsen. 

Figur 5 

OMXC, totalindeks for samtlige aktier opgjort til markedsværdi 

450 

Ultimo året, 1995=100 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/mpk13 

Som indikator for udviklingen på aktiemarkedet bruges forskellige indeks. De mest 

almindelige er det ovenfor viste totalindeks, OMXC, der angiver markedsværdien 

af samtlige noterede aktier, og OMXC20, der er et vægtet markedsværdiindeks for 

de 20 største og mest handlede aktier. Der har været en tendens til stigende kurser, 

som har afspejlet udviklingen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 2002, 

2007 og især i 2008 skete udbredte kursfald. I 2009 er udviklingen vendt igen. Det 

store kursfald i 2008 skete som følge af den finansielle krise, der begyndte i efteråret 

2008. I 2009 og 2010 indhentede aktiemarkederne noget af det tabte, men i 

2011 vendte udviklingen igen som følge af den europæiske gældskrise. 

3 

Virksomheder i den finansielle sektor 

Bank-, realkredit- og forsikringsvirksomhed stadig klart adskilte brancher 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en overlapning af forretningsområderne 

i den finansielle sektor. Man kan eksempelvis i dag få tilbudt pensionsopsparingsordninger 

af sin bank, der ligger tæt op ad de ordninger, som livsforsikringsselskaberne 

kan tilbyde. Det er dog stadig ikke tilladt at drive bank-, realkrediteller 

forsikringsvirksomhed i samme selskab. Ny lovgivning gjorde det muligt at 

etablere holdingselskaber og tværgående ejerskab blandt de finansielle selskaber 

indbyrdes. Et realkreditinstitut derfor godt kan eje en bank og omvendt. Som resultat 

er der foretaget en række fusioner og koncerndannelser på kapitalmarkedet. 



Få store pengeinstitutter og mange små 

Pengeinstitutsektoren varetager funktioner i forbindelse med betalings- og kreditformidling, 

omsætning af værdipapirer samt dertil hørende serviceydelser. På 

trods af de senere års fusioner blandt de større pengeinstitutter eksisterer der stadig 

et stort antal mindre pengeinstitutter. Der er registreret 125 virksomheder 

ultimo 2010, hvoraf de to største dækker 69 pct. af balancesummen i branchen. 

Der er ofte fokus på udlånsaktiviteten i pengeinstitutsektoren, da den er meget 

konjunkturfølsom og kan tolkes som indikator for væksten bl.a. i forbrug og investeringer. 

Rentemarginalen, dvs. forskellen mellem udlåns- og indlånsrente, tiltrækker 

også opmærksomhed. En stadig større del af bankernes indtjening ligger 

imidlertid på gebyrindtægter. 

Figur 6 

Pengeinstitutternes indtjening fordelt efter art 

2000 2010 

Nettogebyr-indtægter 

Nettorente-indtægter 

Kursregulering 

Andre indtægter 


Realkreditinstitutternes låneaktivitet afhængig af renteændringer 

Realkreditinstitutter er eneberettigede til at drive realkreditinstitutvirksomhed her 

i landet. Med realkreditvirksomhed menes lån mod registreret pant i fast ejendom 

på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Der er i dag otte aktører på 

markedet. Låneaktivitet påvirkes især af renteudviklingen. Fluktuationer op eller 

ned resulterer i konverteringsbølger, hvor låntager søger at omlægge sine lån til 

bedre betalingsvilkår. 

Større del af den private opsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser 

Der skelnes mellem skadesforsikring samt livs- og pensionsforsikring. De forskellige 

forsikringsformer må ikke drives i samme virksomhed, men kan godt bindes 

sammen via tværgående ejerskab. Det er særligt livs- og pensionsforsikringsområdet, 

der er vokset de senere år. Udviklingen af arbejdsmarkedspensioner og forskellige 

former for skattebegunstigelser i forbindelse med pensionsindbetalinger 

har betydet, at en stadig større del af den private opsparing forvaltes af pensionskasserne 

og livsforsikringsselskaberne, som herved er blevet vigtige aktører på de 

finansielle markeder. 

Kraftig ekspansion i investeringsforeninger 

En investeringsforening er en forening, der placerer midler, som den har modtaget 

som indskud fra sine medlemmer. Medlemmerne er ofte småsparere, men kan også 

være livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde. Fordelen ved at optræde 

i fællesskab er sparede administrationsomkostninger og bedre mulighed for risikospredning. 

Investeringsforeninger er i de senere år ekspanderet kraftigt. Den samlede 

balancesum udgjorde 644 mia. kr. ved udgangen af 2010 mod 290 mia. kr. 

ultimo 2002. 



Tabel 402 

Den finansielle sektor, hovedtal 

2009 2010 

Balance Virksomheder Ansatte Balance Virksomheder Ansatte 

mia. kr. antal mia. kr. antal 

I alt 10 046 400 68 387 10 486 377 66 342 

Pengeinstitutter 4 323 132 46 124 4 288 123 44 186 

Realkreditinstitutter 3 102 8 4 108 3 239 8 4 371 

Danmarks Skibskreditfond 85 1 59 84 1 58 

Fondsmæglerselskaber 3 46 524 2 44 580 

Investeringsforvaltningsselskaber (store) 1 0,3 3 104 0,3 3 98 

Investeringsforvaltningsselskaber (små) 1 0,6 11 269 0,7 12 276 

Skadesforsikringsselskaber 160 100 12 288 169 97 12 019 

Livsforsikringsselskaber 1 212 33 3 872 1 351 31 3 766 

Tværgående pensionskasser 436 26 295 478 24 266 

Firmapensionskasser 45 36 38 51 30 37 

ATP, LD, AES og SP 679 4 706 823 4 685 

1 Investeringsforvaltningsselskaber; store – tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. 

Små – ikke tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. 

Kilde: Finanstilsynet 



Tabel 403 


Ultimo året 2009 2010 2011 

mia. kr. 

Nationalbankens guldbeholdning 12,3 16,9 19,4 

Nationalbankens fordringer på udlandet 370,9 397,1 455,4 

Fordringer på Den Internationale Valutafond 15,7 17,8 20,5 

Andre aktiver 151,3 54,3 74,5 

Valutareserven i alt 550,2 486,1 569,8 



Tabel 404 

Pengemængden 

2009 2010 2011 

mia. kr. 

Pengemængden 1 015,7 962,3 928,2 

Seddel- og møntomløb 48,5 52,6 52,5 

Indlån i banker og sparekasser 967,2 909,7 875,6 

÷Anfordring 744,6 747,8 722,7 

÷Aftaleindskud 1 222,6 161,9 152,9 

1 Dækker fx indlån på opsigelse og indlån på tidsindskud. Kilde: Danmarks Nationalbank 




Tabel 405 

Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse og balance 

2009 2010 2011 

mio. kr. 


Nettorenteindtægter 2 760 3 546 4 265 

Kursreguleringer 1 751 4 567 835 

Udbytte af aktier 126 129 74 

Andre indtægter 24 12 165 

Omkostninger inkl. afskrivninger -706 -600 -606 

Årets resultat 3 955 7 654 4 733 

Balance 

Aktiver i alt 550 151 486 144 569 804 

Guldbeholdning 12 260 16 938 19 356 

Fordring på Den Internationale Valutafond (SDR) 15 683 17 833 20 545 

Fordringer på udlandet 370 861 397 085 455 374 

Udlån 107 969 13 374 28 101 

Obligationer og aktier 33 093 32 609 34 512 

Andre aktiver 10 285 8 305 11 916 

Passiver i alt 550 151 486 144 569 804 

Seddelomløb 55 015 56 697 56 687 

Møntomløb 5 746 5 844 5 720 

Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) 12 419 13 253 13 511 

Forpligtelser over for udlandet 4 257 3 134 3 378 

Indlån 188 294 147 067 158 712 

Andre passiver 11 509 14 737 37 584 

Statens løbende konto 212 435 179 443 225 849 

Egenkapital 60 476 65 969 68 363 






Tabel 406 

Pengeinstitutternes resultatopgørelse og balance 

Ultimo året 2009 2010 

Antal pengeinstitutter 132 123 

Antal ansatte, ultimo året 46 124 44 186 


mio. kr. 

+Renteindtægter 145 254 103 104 

÷Renteudgifter 75 851 44 140 

Renteindtægter, netto 69 403 58 618 

+Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele 683 802 

+Gebyrer og provisions-indtægter 23 159 24 974 

÷Afgivne gebyrer og provisions-indtægter 5 357 6 199 

Rente- og gebyrindtægter, netto 87 888 78 071 

+Kursstigning på værdipapirer og valuta 10 606 5 004 

+Andre ordinære indtægter 3 726 4 799 

Resultat af finansielle poster 102 220 87 852 

÷Udgifter til personale og administration 47 330 46 510 

÷Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 6 058 3 468 

÷Andre driftsudgifter 7 878 6 510 

÷Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto) 58 306 35 951 

+Kursstigning på kapital-interesser 1 639 8 333 

Resultat af ordinær drift -15 713 4 042 

+Ekstraordinærer indtægter (netto) 0 0 

Resultat før skat -15 713 4 042 

÷Skat -120 2 482 

Årets resultat -15 593 1 622 

Balance 

Aktiver i alt 4 315 342 4 287 392 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 615 969 604 097 

Udlån 1 978 356 1 953 603 

Obligationer mv. 1 007 143 943 051 

Aktier mv. 24 111 27 762 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 128 461 147 113 

Immaterielle aktiver 22 506 24 872 

Materielle aktiver 18 294 17 528 

Andre aktiver 520 503 569 366 

Passiver i alt 4 315 342 4 287 392 

Gæld til kreditinstitutter mv. 852 664 766 992 

Indlån 1 651 122 1 627 502 

Udstedte obligationer mv. 676 849 634 380 

Andre passiver, periode-afgrænsningsposter 756 095 869 441 

Hensættelser til omkostninger 15 716 19 030 

Efterstillede kapitalindskud 121 490 119 798 

Egenkapital 241 406 250 249 

Anm.: Ekskl. grønlandske banker. 






Tabel 407 Pengeinstitutters indenlandske indlån og udlån. 2011 

Indlån Udlån 1 

mio. kr. 

I alt 1 472 838 1 544 527 

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 16 087 56 630 

Råstofindvinding 3 007 1 614 

Fremstillingsvirksomhed 31 951 65 251 

El-, gas- og fjernvarmeforsyning 7 410 21 010 

Vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering 4 247 2 158 

Bygge- og anlægsvirksomhed 14 088 22 207 

Engroshandel og detailhandel 34 967 68 064 

Transport og godshåndtering 14 811 36 592 

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 4 368 8 563 

Information og kommunikation 13 647 7 410 

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 391 600 471 653 

Fast ejendom 38 609 111 332 

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 36 265 22 810 

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 8 959 17 870 

Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 15 375 26 799 

Undervisning 6 594 2 287 

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 11 396 7 058 

Kultur, forlystelser og sport 4 156 3 670 

Andre serviceydelser 16 161 5 745 

Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion 155 105 

Ekstraterritoriale organisationer og organer 39 5 

Lønmodtagere, pensionister, mv. 786 004 570 227 

Uoplyst 12 942 15 467 

1 Skyld ultimo året. Kilde: Danmarks Nationalbank 




Tabel 408 

Pengeinstitutternes særlige indlånsformer 

Ultimo året 2009 2010 Ændring i pct. 

i forhold til året før 

mio. kr. 

pct. 

I alt særlige indlånsformer 201 988 216 039 7,0 

Indekskonti 10 029 9 256 -7,7 

Kapitalpensionskonti 85 719 93 498 9,1 

Børneopsparingskonti 12 550 13 098 4,4 

Selvpensioneringskonti 3 293 2 435 -26,1 

Investeringsfondskonti 11 2 -81,8 

Etableringskonti 817 812 -0,6 

Boligopsparingskontrakter 430 408 -5,1 

Ratepensionskonti 82 277 89 465 8,7 

Uddannelsesopsparing 189 140 -25,9 

Gevinstopsparingskonti 6 632 6 891 3,9 

Konjunkturudligningskonti 41 34 -17,1 




Tabel 409 

Omsætning på dankort 

1995 2000 2005 2010 2011 

tusinde stk. 

Antal dankort 2 703 3 018 3 511 4 374 4 496 

Transaktioner 218 119 390 851 580 283 872 377 922 472 

mio. kr. 

Omsætning 71 665 132 970 214 743 289 442 298 274 

Kilde: NETS 





Tabel 410 

Realkreditinstitutterne 

2009 2010 

Antal institutter 8 8 

mio. kr. 


+ Renteindtægter 129 514 109 519 

– Renteudgifter 110 931 91 930 

Renteindtægter, netto 18 583 17 589 

+Gebyrer og provisioner mv. -1 209 -1 456 

Rente- og gebyrindtægter, netto 17 374 16 133 

– Udgifter til personale, administration mv. 5 256 5 067 

– Afskrivninger og hensættelser 5 231 3 122 

+Kursstigning 4 1 418 

+Andre ordinære indtægter 132 179 

Ordinært driftsresultat 7 023 9 541 

+Ekstraordinære indtægter (netto) . . . . . . 

– Skat 2 153 1 714 

Årets resultat 4 870 7 827 

Balance 

Aktiver i alt 3 101 744 3 239 355 

Tilgodehavende hos kreditinstitutter mv. 544 308 585 580 

Udlån 2 325 194 2 407 462 

Obligationer og aktier, mv. 171 659 183 621 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 28 496 29 529 

Immaterielle aktiver 4 917 4 521 

Materielle aktiver 775 646 

Andre aktiver 26 395 27 996 

Passiver i alt 3 101 744 3 239 355 

Gæld til kreditinstitutter 612 182 633 018 

Udstedte obligationer mv. 2 245 750 2 357 553 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 76 777 77 373 

Hensættelser til omkostninger 1 574 1 398 

Efterstillede kapitalindskud 26 646 23 294 

Egenkapital 138 815 146 719 



www.statistikbanken.dk/mpk47 og mpk48 



Tabel 411 

Realkreditinstitutternes nettoudlån 

2009 2010 2011 

mio. kr. 

Udlån inkl. indekslån i alt 121 426 67 224 50 398 

Ejerboliger og fritidshuse 62 133 40 898 24 638 

Udlejningsejendomme 8 035 5 781 9 574 

Erhvervsejendomme 49 466 17 123 14 258 

Andre ejendomme 1 792 3 422 1 927 

Anm.: Realkreditinstitutternes udlån er opgjort til kontantværdier. Nettoudlån er lig bruttonyudlån 

fratrukket førtidige indfrielser og ordinære afdrag. 



Tabel 412 

Større finansieringsselskaber, factoring og anden udlån 

Tilgang i alt 

Status 

2009 2010 Ult. 2009 Ult. 2010 

mio. kr. 

Factoring 38 092 25 227 3 963 4 434 

Anden udlån 9 919 11 223 34 524 34 649 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber 



Tabel 413 

Større finansieringsselskaber, leasing 

Aktiviteter i årets løb 

2009 2010 

mio. kr. 

I alt 15 923 13 750 

Industriudstyr 2 072 1 770 

Edb- og kontorudstyr 2 186 1 897 

Lastvogne og varevogne 5 302 4 265 

Personvogne 1 777 2 506 

Skibe, fly, jernbanemateriel 135 11 

Bygninger 259 293 

Andet 4 192 3 008 

Status ultimo 50 738 47 027 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber 





Tabel 414 

Forbrugerkredit 

Ultimo året 2009 2010 2011 

mio. kr. 

I alt 19 453 18 294 18 632 

Saldo på købekort og kontokort 6 884 6 475 6 622 

Heraf benzinselskaber 1 265 1 035 1 202 

Blankolån 9 813 8 995 8 859 

Kredit mod sikkerhed 2 756 2 824 3 151 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber og kontoringe 



Tabel 415 Sektorfordeling af den cirkulerende obligationsmasse. 2011 

Pålydende værdi ultimo året 

Statsobligationer 

mv. 

Realkreditobligationer 

mv. 1 

Andre 

obligationer 2 

I alt 

mio. kr. 

I alt 607 412 3 140 710 261 972 4 010 094 

Ikke-finansielle selskaber 5 148 128 264 8 014 141 426 

Finansielle selskaber 81 260 1 935 160 104 503 2 120 923 

Monetære, finansielle institutioner 26 133 1 501 236 49 163 1 576 532 

Andre finansielle formidlere 55 126 433 923 55 340 544 389 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 254 110 513 696 37 441 805 247 

Offentlig forvaltning og service 69 171 86 853 54 279 210 303 

Statslig forvaltning og service 68 121 53 943 47 169 169 233 

Kommunal forvaltning og service 1 011 31 930 6 890 39 831 

Sociale kasser og fonde 40 980 220 1 240 

Husholdninger 2 797 79 325 31 094 113 216 

Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 2 244 26 355 909 29 508 

Uoplyst 1 994 18 184 2 036 22 214 

Udlandet 190 687 352 874 23 696 567 257 

1 Realkreditobligationer samt obligationer udstedt af andre obligationsudstedende institutter. 

2 Kommuneobligationer, skibskreditfondsobligationer, erhvervsobligationer, udenlandske obligationer 

og CMO- obligationer. 

Kilde: Nationalbanken 


www.statistikbanken.dk/dnvpdks 



Tabel 416 Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. 2011 

Kursværdi, ultimo året 

Ejere 1 

Industri 

Ikke-finansielle selskaber 

Transport, 

post og tele 

Øvrige 

selskaber 

Finansielle 

selskaber 

Udenlandske 

selskaber 

I alt 

I alt 443,9 138,9 377,8 991,7 44,4 1 996,7 

Ikke-finansielle selskaber 80,9 9,3 149,9 76,0 1,9 318,1 

Finansielle selskaber 24,8 30,1 43,8 136,6 13,4 248,8 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 7,0 6,6 12,9 345,7 1,8 373,9 

Offentlig forvaltning og service 0,1 0,3 5,7 18,1 0,3 24,6 

Husholdninger 2 60,1 20,5 72,7 333,0 12,4 498,8 

Heraf: Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 5,3 1,5 27,2 15,8 0,7 50,4 

Udlandet 1,8 1,0 3,2 15,9 0,4 22,3 

Uoplyst 269,2 71,1 89,6 66,3 14,1 510,3 

mia. kr. 

1 Ved ejere forstås kontohavere i Værdipapircentralen. 2 Husholdninger består af personligt ejede 

firmaer, lønmodtagere, pensionister, mv. 

Kilde: Nationalbanken 


www.statistikbanken.dk/dnvpdks 

Tabel 417 

Aktieindeks ved årets udgang 

OMXC-indeks 2009 2010 2011 

Ultimo ultimo 1995=100 

Aktier i alt 301 395 325 

Energi 61 51 10 

Materialer 328 453 502 

Industri 330 385 273 

Forbrugsgoder 120 143 40 

Konsumentvarer 148 216 171 

Sundhedspleje 611 1 032 1 067 

Finans 292 319 218 

It 284 318 289 

Telekommunikation 158 157 149 

Forsyning 497 307 340 

Kilde: Københavns Fondsbørs 





Tabel 418 

Effektiv rente af obligationer 

Effektiv nominel kreditorrente 

2009 2010 2011 

pct. p.a. 

Statsobligationer: 

5-årige: Ultimo året 3,07 2,04 0,62 

Årsgennemsnit 3,05 2,16 1,96 



Realkreditobligationer: 









Tabel 419 

Pensionskasser 

Tværgående pensionskasser 

Firmapensionskasser 

2009 2010 2009 2010 

Antal medlemmer 685 051 704 688 17 988 18 261 

Erhvervsaktive medlemmer 572 742 586 760 6 441 6 409 

Pensionerede medlemmer 90 420 96 071 8 177 8 510 

Pensionerede ægtefæller 13 365 13 282 2 441 2 403 

Børn, der oppebærer børnepension 8 524 8 575 929 939 

mio. kr. 

Løbende årlig pension i alt 8 314 8 323 4 176 4 159 

Pension til medlemmer 7 126 7 055 3 235 3 266 

Pension til ægtefæller 983 1 053 924 876 

Pension til børn 205 215 17 17 

Diverse indtægter 

Medlemsbidrag 17 805 18 877 850 971 

Heraf ekstraordinære bidrag - - 380 798 

Renteindtægter og udbytte 8 992 10 807 1 413 1 336 

Diverse udgifter 1 

Pensioner 11 115 11 818 1 874 1 899 

Udtrædelsesgodtgørelser 614 692 . . . . . . 

Aktiver i alt 435 996 439 697 45 328 50 789 

Statsobligationer 1 25 079 18 015 5 114 5 938 

Andre obligationer 1 1 333 1 141 11 493 15 955 

Realkreditobligationer mv. 1 85 895 80 223 14 270 14 522 

Likvide beholdninger 7 863 1 910 925 1 436 

Lån i fast ejendom 37 27 8 0 

Lån mod anden sikkerhed 7 530 14 597 1 122 212 

Andre aktiver 308 259 323 784 12 396 12 726 

Præmiereserver 332 541 356 877 36 458 38 500 

Anm.: Visse pensionskassers regnskabsår er ikke sammenfaldende med kalender-året. 

1 Bogført værdi. 






Tabel 420 

Danmarks Nationalbanks diskonto 

Diskonto Diskonto Diskonto 

1995 17. marts 3,50 7. juni 4,00 

8. marts 6,00 28. april 3,75 2008 

6. juli 5,75 9. juni 4,25 4. juli 4,25 

3. august 5,50 1. september 4,50 8. oktober 4,50 

25. august 5,00 6. oktober 4,75 7. november 4,00 

9. november 4,75 2001 5. december 3,50 

15. december 4,25 14. maj 4,50 2009 

1996 31. august 4,25 16. januar 2,75 

25. januar 4,00 18. september 3,75 6. marts 2,00 

7. marts 3,75 9. november 3,25 3. april 1,75 

19. april 3,25 2002 11. maj 1,40 

1997 6. december 2,75 8. juni 1,20 

10. oktober 3,50 2003 14. august 1,10 

1998 7. marts 2,50 28. august 1,00 

6. maj 4,00 6. juni 2,00 2010 

29. maj 3,75 2005 15. januar 0,75 

21. september 4,25 2. december 2,25 2011 

5. november 4,00 2006 7. april 1,00 

4. december 3,50 3. marts 2,50 8. juli 1,25 

1999 9. juni 2,75 4. november 1,00 

4. februar 3,25 4. august 3,00 9. december 0,75 

9. april 2,75 6. oktober 3,25 

5. november 3,00 8. december 3,50 

2000 2007 

4. februar 3,25 9. marts 3,75 

pct. 


www.statistikbanken.dk/disk 

Tabel 421 

Valutakurser 

Møntenhed 2009 2010 2011 

Britiske pund GBP 836,26 869,02 859,05 

Bulgarske lev BGN 380,73 380,78 380,95 

Estiske kroon EEK 47,59 47,60 . . . 

Lettiske lats LVL 1 055,30 1 050,80 1 055,01 

Litauiske litas LTL 215,66 215,69 215,78 

Norske kroner NOK 85,39 93,02 95,61 

Polske zloty PLN 172,43 186,47 181,14 

Schweiziske franc CHF 493,17 540,60 605,74 

Svenske kroner SEK 70,18 78,15 82,52 

Tjekkiske koruna CZK 28,21 29,47 30,30 

Ungarske forint HUF 2,66 2,70 2,67 

EUR Euro EUR 744,63 744,74 745,05 

Amerikanske dollar USD 535,51 562,57 536,22 

Australske dollar AUD 421,96 516,96 552,82 

Brasilianske real BRL 270,02 319,87 320,51 

Canadiske dollar CAD 469,81 546,08 541,84 

Hong Kong dollar HKD 69,09 72,41 68,88 

Japanske yen JPY 5,73 6,43 6,74 

Kinesiske yuan renminbi CNV 78,39 83,12 83,00 

Singapore dollar SGD 368,09 413,16 426,32 

Effektiv kronekurs, 1980 = 100 107,79 103,97 103,60 

kr. 

Anm.: Kursen er et årsgennemsnit. 



www.statistikbanken.dk/dnvala 



Tabel 422 

Livsforsikringsselskaber 

2009 2010 

Antal selskaber 33 31 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 85 125 92 027 

+ Overført investeringsafkast 73 378 95 416 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 158 502 187 443 

-Forsikringsydelser for egen regning 56 427 63 092 

-Forøgelse af livsforsikringshensættelser 97 219 120 560 

-Administrationsudgifter 4 490 4 196 

-Ændring i bonusudjævningshensættelser -1 200 -2 811 

+ Resultat af syge- og ulykkesforsikring 291 292 

Resultat af forsikringsvirksomheden 1 857 2 698 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Samlet investeringsresultat 85 076 109 968 

-Skat på pensionsafkast -11 698 14 552 

-Overført investeringsafkast til livs- og pensionsordninger 74 666 96 624 

-Overført investeringsafkast til syge- og ulykkesforsikringer -4 982 -4 817 

Investeringsresultat 3 694 3 609 

C: Samlet virksomhed 

+ Resultat af primær drift 5 551 6 307 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto 241 983 

+ Ekstraordinære indtægter, netto 581 0 

-Skatter 1 585 1 485 

Årets nettoresultat 4 788 5 805 

D: Forøgelse af egenkapital 

+ Årets nettoresultat 4 788 5 805 

-Udbytte mv. 78 326 

Egenkapitalforøgelse, i alt 4 710 5 479 

heraf henlagt til sikkerhedsfond . . . . . . 

Balance 

Aktiver i alt 1 211 964 1 351 032 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 5 596 3 687 

Obligationer 665 386 515 863 

Kapitalandele 198 301 403 638 

Udlån 21 898 29 682 

Øvrige 26 281 21 876 

B: Øvrige aktiver 294 502 376 286 

Passiver i alt 1 211 964 1 351 032 

Egenkapital 59 699 58 349 

Hensættelser 1 061 053 1 176 093 

Øvrige passiver 91 212 116 590 






Tabel 423 

Skadesforsikringsselskaber 

2009 2010 

Antal selskaber 100 97 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+Præmieindtægter for egen regning 50 595 50 199 

+Forsikringsteknisk rente for egen regning 615 385 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 51 210 50 584 

-Erstatningsudgifter for egen regning 38 198 39 592 

-Administrationsudgifter 8 871 9 140 

-Andre forsikringsmæssige poster 721 600 

Resultat af forsikringsvirksomheden 3 420 1 252 

B: Investeringsvirksomheden 

+Resultat af investeringsvirksomheden 10 671 7 285 

C: Samlet virksomhed 

Resultat af primær drift 14 091 8 537 

+Øvrige ordinære indtægter, netto -3 018 -1 238 

+Ekstraordinære indtægter, netto 761 753 

-Skatter 1 476 861 


D: Forøgelse af egenkapitalen 


+Balanceposteringer 3 914 2 811 

+Kapitaltilførsler 55 16 

Tilgang i alt 14 327 8 983 

-Udbytte mv. 4 532 4 684 

Egenkapitalforøgelse, i alt 9 795 4 299 

Heraf henlagt til sikkerhedsfond . . . . . . 

Balance 

Aktiver i alt 161 606 170 367 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 5 478 5 206 

Obligationer 82 909 93 448 

Kapitalandele 45 808 45 216 

Udlån 222 226 

Øvrige 5 461 1 668 

B: Øvrige aktiver 21 728 24 603 

Passiver i alt 161 606 170 367 

Egenkapital 66 907 62 780 

Hensættelser 81 576 85 942 

Øvrige passiver 13 123 21 645 






Tabel 424 

Skadesforsikring fordelt efter branche 

Præmier 

Erstatninger 

2009 2010 2009 2010 

mio. kr. 

I alt 54 199 50 218 39 984 39 164 

Erhvervsforsikring i alt 16 837 12 874 11 696 9 990 

Arbejdsskadeforsikring 4 368 3 666 2 874 2 765 

Bygningsforsikring 4 906 3 783 3 931 3 574 

Løsøreforsikring mv. 3 335 2 537 2 325 1 684 

Erhvervsansvarsforsikring 1 725 1 446 1 011 878 

Sø- og transportforsikring 1 711 866 1 085 725 

Luftfartsforsikring 5 1 3 2 

Anden erhvervsforsikring 787 575 466 362 

Privatforsikring i alt 11 895 12 153 10 679 10 596 

Familieforsikring 3 966 3 988 3 726 3 537 

Grundejerforsikring 5 099 5 225 4 442 4 725 

Fritidshusforsikring 670 669 513 491 

Ejerskifteforsikring 376 297 562 349 

Anden privatforsikring 1 784 1 973 1 437 1 494 

Personulykkesforsikring i alt 9 084 9 355 6 415 6 704 

Sundhedsforsikring 891 973 718 668 

Enkelt ulykkes- og sygeforsikring 7 786 7 957 5 479 5 765 

Erhvervsudygtighedsforsikring 408 425 218 271 

Motorkøretøjsforsikring i alt 14 997 14 735 10 297 11 078 

Ansvar 6 117 5 995 4 168 4 847 

Kasko 8 880 8 740 6 129 6 231 

Kredit- og kautionsforsikring 227 142 41 61 

Turistassistance- og retshjælpsforsikring 579 632 486 495 

Direkte forretning i alt 53 620 49 890 39 614 38 924 

Indirekte forretning i alt 579 328 370 240 

Anm.: Præmier og erstatninger er angivet med reserveregulerede bruttobeløb. Indirekte forretning er 

den modtagne gen-forsikring, som det enkelte forsikringsselskab har overtaget fra andre forsikringsselskaber. 





Færøerne og Grønland 

Færøerne 




Grønland 





1 

Det danske riges befolkning 

Ét rige – tre forskellige samfund 

Færøerne og Grønland har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab 

med Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra Danmark 

og har i dag et udbygget hjemmestyre. Ved folkeafstemninger er en større selvstændighed 

indført. I Grønland blev hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 og 

selvstyret den 21. juni 2009. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet 

ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske 

selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. 

Færøerne og Grønland lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, 

kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik 

er fællesanliggender efter dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden blevet 

mindre økonomisk afhængige af Danmark, men modtager betydelige midler 

fra den danske stat. I 2011 modtog Færøerne 624 mio. kr. i bloktilskud, mens 

Grønland modtog 3.533 mio. kr. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne 

til bl.a. retsvæsen og forsvar. 

Små befolkninger i forhold til den danske 

Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 

5,6 mio. mennesker i Danmark, mens der bor 48.000 på Færøerne og 57.000 i 

Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk provinsby. 

Figur 1 

Befolkningsudvikling i Danmark, Færøerne og Grønland 

110 

Indeks, 1991=100 

108 

106 

Danmark 

104 

Grønland 

102 

100 

98 

96 

Færøerne 

94 

92 

90 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 



Færøernes krise i midten af 1990’erne 

Mens befolkningen er steget svagt i Danmark og Grønland siden 1990, oplevede 

færingerne i midten af 1990’erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedårsagen 

var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed. 

Det færøske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 150 pct. 

af BNP. Først i 2003 var der lige så mange mennesker på Færøerne, som der var i 

1990. 

Figur 2 

Ledighed i Danmark, Færøerne og Grønland 

14 

Pct. af arbejdsstyrken 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Grønland 

Danmark 

Færøerne 

0 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

Figur 3 

Fertilitet 

4 

3 

2 

1 

0 

Børn pr. kvinde 

1970 Nyeste 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Anm.: Data for Danmark er fra 

2011, Færøerne og Grønland fra 

2010. 

Kvinder føder færre børn … 

For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for knap 40 

år siden. I Grønland fik en kvinde 2,7 børn i 1970 mod 2,4 børn i dag 

I 1970 fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,3 børn i dag, og i Danmark 

fik kvinderne næsten to børn i 1970 mod 1,9 i dag. Fertiliteten har således 

været mest nedadgående på Færøerne. 

… og lever længere 

Det er også på Færøerne, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på 

Færøerne er 77 år, mens danske mænd lever, til de er 77 år, og grønlandske mænd 

til de er 67 år. 

Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 82 år, mens danske kvinder 

gennemsnitligt lever, til de er 81 år, og grønlandske kvinder 72 år. 

2 

Det danske riges økonomi 

Små økonomier i forhold til den danske 

De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. 

Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 1.660 mia. kr. i 2009, var 

BNP i Grønland omtrent 11 mia. kr. i 2006. Færøernes BNP udgjorde i 2006 lige 

under 12 mia. kr. 



Figur 4 

Udviklingen i BNP i løbende priser 

155 

150 

145 

140 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

Indeks 2000=100 

100 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 


Færøerne 

Grønland 

Danmark 

Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord 

Foruden den generelle konjunkturudvikling har den økonomiske udvikling på 

Færøerne og Grønland været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. Grønlands 

økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer. Færøernes økonomi er ligeledes 

stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for opdrættede 

laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. 

Hvis du vil vide mere… 

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for Færøerne og Grønland helt tilbage til 

den første Statistiske Årbog i 1896. Både Færøerne og Grønland har i dag deres 

eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger end præsenteret 

i årbogen. De to landes statistikbureauer findes på hjemmesiderne 

www.hagstova.fo for Færøerne og www.stat.gl for Grønland. Grønland udgiver 

desuden sin egen elektroniske årbog med udførlig statistik. Beretningerne fra 

Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønland er også gode kilder til orientering. 



Tabel 425 

Nøgletal for Danmark, Færøerne og Grønland 

År Danmark År Færøerne År Grønland 

Total areal, km 2 2012 42 895 2011 1 396 2011 2 166 086 

Middeltemperatur, januar, celsius 1 1961-1990 0,0 1961-1990 3,4 1961-1990 -7,4 

middeltemperatur, juli, celsius 1 1961-1990 15,6 1961-1990 10,3 1961-1990 6,5 

Nedbør, mm. 1 1961-1990 712 1961-1990 1 284 1961-1990 752 

Befolkning 2012 5 580 516 2012 48 372 2012 56 749 

Fertilitet 2011 1,8 2011 2,3 2010 2,3 

Middellevetid, mænd 2010-2011 77,3 2006-2010 77,2 2008 66,6 

Middellevetid, kvinder 2010-2011 81,6 2006-2010 82,9 2008 71,6 

Uddannelsesudgifter i pct. af BNP 2010 8,0 2009 9,4 2010 15,7 

Uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev i DKK 2010 106 507 2009 82 981 2009 89 027 

Arbejdsstyrken 2011 2 755 766 2010 28 970 2012 40 156 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 2 2011 6,1 2010 6,8 2011 8,8 

Erhvervsfrekvens, mænd i pct. 2011 75,7 2010 80 2006 78,3 

Erhvervsfrekvens, kvinder i pct. 2011 71,5 2010 75,3 2006 73,3 

Offentlige udgifter til social beskyttelse i pct. af BNP 2010 25,3 2009 22,7 2010 20,7 

Sundhedsudgifter i pct. af BNP 2010 8,3 2009 8,2 2010 10,5 

Læger pr. 100,000 indbyggere 2009 341 2007 189 2009 167 

Udførte aborter pr. 1,000 levendefødte børn 2009 258 2011 57 2009 893 

Spædbarnsdødelighed pr. 1,000 levendefødte, drenge 2010 2,9 2011 0,0 2011 13,8 

Spædbarnsdødelighed pr. 1,000 levendefødte, piger 2010 3,0 2011 6,8 2011 7,8 

Selvmord pr. 100,000 indbyggere 2010 10 2007-2010 4,1 2008 64 

Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1,000 indbyggere 2011 699 2010 194 2011 851 

Heraf tyveri og indbrud 2011 166 2010 21 2011 118 

Heraf sædelighedsforbrydelser 2011 5,0 2010 5,0 2011 55 

Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct. 2011 2,8 2011 2,3 2010 1,7 

Samlet fiskerifangst, 1,000 tons 2011 680 2010 394 2010 124 

Heraf fangst af rejer i pct. af samlet fangst 2011 1,2 2010 1,4 2010 52,3 

Adgang til internet, pct. af 16-74-årige 3 2011 92 2010 48 2006 69 

Mobiltelefonabonnement, pct. af 16-74-årige 2011 141 2010 175 2008 136 

Import, mio. kr. 2011 524 549 2011 5 252 2011 4 822 

Heraf import fra Danmark i pct. • • 2011 26,4 2011 40,5 

Eksport mio. kr. 2011 604 201 2011 5 359 2011 2 541 

Heraf eksport til Danmark i pct. • • 2011 7,5 2011 92,0 

Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 2011 2,7 2011 85,1 2011 92,5 

Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr. 2011 1 786 477 2010 12 942 2010 12 295 

Årlig realvækst i pct. af BNP 2011 1,0 . . . 2010 1,2 

BNP i årets priser pr. indbygger, kr. 2011 320 128 2010 267 551 2010 217 800 

Betalingsbalancen, løbende poster, mio. kr. 2011 115 788 2010 761,3 2006 1 720 

Betalingsbalancen i pct. af BNP 2011 6,5 2010 5,9 2006 16,2 

Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP 2011 -1,9 2010 -3,6 2010 1,8 

Offentlige sektors nettogæld i pct. af BNP, ultimo året 2011 3,5 . . . 2006 -21,2 

Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr. • • 2011 624 2011 3 533 

1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland. 2 Ledigheden på 

Grønland opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle arbejdsstyrke. 3 Opgjort som 

internetabonnement på Færøerne. 

Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands 

Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook 


International statistik 


1 

Udviklingen i verdens befolkning 

Vi bliver flere mennesker på jorden 

I løbet af det 20. århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. I 

1900 boede 1,65 mia. mennesker på jorden, mens dette tal er estimeret til omkring 

6,9 mia. i 2010. Udviklingen tog særlig til fra 1960’erne frem til 1990’erne med en 

vækst på omkring 20 pct. hvert årti. I 2050 forventes jordens befolkning at være på 

omkring 9,3 mia. 

Figur 1 

Verdens befolkning 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Mia. 

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 

Kilde: FN’s befolkningsprognose 

Vi bliver også ældre 

Samtidig med, at vi bliver flere mennesker på jorden, lever vi også længere. I 1960 

var den forventede middellevetid for alle verdens nyfødte børn i gennemsnit 50 år. 

I 2010 var den forventede middellevetid steget til omkring 68 år. I 2050 forventes 

middellevetiden at være steget til knap 76 år. Tallene dækker over meget store 

forskelle mellem lande og verdensdele. Et barn født i Japan i 2010 kan forvente at 

blive mere end 82 år, mens et barn født i Mozambique i Afrika kun kan forvente at 

fylde 39 år. 

Figur 2 

Gennemsnitlig forventet levetid for nyfødte over hele verden 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Alder 

1955-19601965-19701975-19801985-19901995-20002005-20102015-20202025-20302035-20402045-2050 




Der bor flest mennesker i Asien 

Verdens befolkning er vokset på alle kontinenter, men da kvinder i Asien og Afrika 

generelt føder flere børn, har verdensdelenes andel af jordens samlede befolkning 

ændret sig en del. I 1950 udgjorde den europæiske befolkning 22 pct. af verdens 

samlede befolkning, mens denne andel i 2010 var mindsket til 11 pct. Modsat er 

den asiatiske befolkning vokset fra at udgøre 56 pct. af verdens befolkning i 1950 

til 60 pct. i 2010. 

Figur 3 

Verdens befolkning fordelt efter verdensdel 

1950 

Nordamerika 

Oceanien 

2010 

Nordamerika 

Oceanien 

Europa 

Afrika 

Latinamerika 

og 

Caribien 

Europa 

Afrika 

Latinamerika 

og Caribien 

Asien 

Asien 


2 

Verdensøkonomien 

Stabil vækst og øget samhandel 

Set over de seneste 30 år har verdensøkonomien været i stabil vækst med en gennemsnitlig 

årlig realvækst på 3,6 pct. af verdens samlede BNP. Periodens mest 

udtalte konjunkturnedgang var i 2009, hvor BNP for verdensøkonomien som helhed 

faldt med 0,6 pct. Ligeledes har tiden siden 1980 generelt vist en øget verdenshandel, 

men med en kraftig tilbagegang i 2009 pga. den finansielle krise. Forbrugerpriserne 

(inflationen) har de seneste år været på et historisk lavt niveau i de 

vestlige lande, dog med en kraftig stigning isoleret set i 2008. 

Figur 4 

Nøgleindikatorer for verdensøkonomien 

7 

Pct. 

Årlig BNP-vækst 

15 

Pct. 

Årlig vækst i verdenshandlen 

40 

Pct. 

Årlig inflation 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

12 

9 

6 

3 

0 

-3 

-6 

-9 

-12 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1981 

1986 

1991 

1996 

2001 

2006 

2011 

1981 

1986 

1991 

1996 

2001 

2006 

2011 

1981 

1986 

1991 

1996 

2001 

2006 

2011 

Kilde: IMF – global indicators 



3 


International statistik siden 1898 

Lige siden 1898 har årbogen indeholdt et afsnit med international statistik. Flere af 

statistikkerne fra dengang er medtaget i årbogen den dag i dag, fx areal og folkemængde 

i stater og landområder. 

Nogle tabeller er i mellemtiden røget ud, fx indvandringen til Amerikas forenede 

Stater, mens andre er kommet til, fx ØMU-gælden. Udvalget af tabellerne sker med 

øje for, at statistikkerne fortsat både har kontinuitet og aktualitet. 

International harmonisering af statistikker 

Udviklingen de sidste 100 år har forøget behovet for international statistik. En 

direkte sammenligning af de nationale statistikker er som regel vanskelig, fordi de 

enkelte lande ofte har forskellige opgørelsesmetoder. Derfor arbejder de internationale 

organisationer fortsat på at sikre, at definitioner, klassifikationer og opgørelsesmetoder 

er ensartet på tværs af landene. 

Dette harmoniseringsarbejde strækker sig fra vejledende retningslinier til mere 

direkte krav til de statistikker, som medlemslandene indberetter til organisationerne. 

Statistikpublicerende organisationer 

Blandt de helt centrale internationale statistikpublicerende organisationer – som 

også indgår som kilder i Statistisk Årbog – kan nævnes: 

Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor) 

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) 

UN/FN (United Nations – Forenede Nationer) – herunder bl.a.: 

- ECE (Economic Commission for Europe) 

- FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) 

- ILO (International Labour Organisation) 

- IMF (International Monetary Fund) 

- UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) 

- WHO (World Health Organization) 

- World Bank 

International sammenlignelig statistik publiceres i form af trykte statistiske publikationer, 

på cd-rom og i databaser med adgang fra de statistikproducerende institutioners 

hjemmesider. 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er hovedfagbibliotek for beskrivende 

statistik, rummer Danmarks største samling af dansk, udenlandsk og international 

statistik. 

Samlingen udbygges løbende og suppleres med det nyeste materiale fra de statistikproducerende 

organisationer. Ud over den store bestand af trykte publikationer 

og cd-rom’er giver biblioteket adgang til en lang række internationale databaser. 



Tabel 426 

Areal og folkemængde i stater og lande 

Folkemængde 

Samlet areal 

Antal Seneste opgørelse Folkemængde pr. km 2 

tusinde km 2 

OECD-lande 1 186 542 2008 34 35 196 426 

EU-lande 501 103 2010 1 116 4 325 897 

Belgien 10 840 2010 355 30 528 

Bulgarien 7 564 2010 68 110 994 

Cypern 803 2010 87 9 251 

Danmark 5 535 2010 128 43 098 

Estland 1 340 2010 30 45 227 

Finland 5 351 2010 18 303 899 

Frankrig 64 714 2010 119 543 965 

Grækenland 11 305 2010 86 131 957 

Irland 4 468 2010 64 70 273 

Island 318 2010 3 102 819 

Italien 60 340 2010 200 301 277 

Kroatien 4 426 2010 78 56 542 

Letland 2 248 2010 35 64 589 

Litauen 3 329 2010 51 65 200 

Luxembourg 502 2010 194 2 586 

Malta 413 2010 1 307 316 

Nederlandene 16 575 2010 399 41 528 

Norge 2 4 858 2010 15 323 782 

Polen 38 167 2010 122 312 685 

Portugal 10 638 2010 116 91 947 

Rumænien 21 462 2010 90 238 391 

Rusland 141 904 2009 8 17 075 400 

Schweiz 7 786 2010 189 41 285 

Slovakiet 5 425 2010 111 49 034 

Slovenien 2 047 2010 101 20 273 

Spanien 45 989 2010 91 506 030 

Storbritannien 3 62 008 2010 271 228 938 

Sverige 9 341 2010 21 450 295 

Tjekkiet 10 507 2010 133 78 866 

Tyskland 81 802 2010 229 357 104 

Ungarn 10 014 2010 108 93 030 

Østrig 8 375 2010 100 83 858 

Sydafrika 50 110 2009 41 1 219 090 

Brasilien 194 228 2009 23 8 514 877 

Canada 33 873 01-10-2009 3 9 984 670 

Chile 16 803 2009 22 756 096 

Mexico 106 683 2009 54 1 964 375 

USA 307 007 mid-2009 31 9 826 629 

Indien 1 186 186 2009 375 3 166 285 

Indonesien 234 342 2009 124 1 890 754 

Israel 7 045 2009 319 22 072 

Japan 127 568 2009 338 377 915 

Kina 1 336 311 2009 140 9 572 900 

Singapore 4 490 2009 6 584 682 

Sydkorea 48 607 2009 488 99 585 

Tyrkiet 71 517 2009 92 780 580 

Australien 21 779 31-03-2009 3 7 703 354 

New Zealand 4 188 2009 15 270 534 

1 Primo året. 2 Ekskl. Svalbard og Jan Mayen. 3 Ekskl. Nordirland. Kilde: The Statesman's Yearbook 2011 

og de Nationale Statistikbureauers hjemmesider 



Tabel 427 

Hovedstæder i udvalgte lande 

Land By År Tusinde Land By År Tusinde 

Belgien Bruxelles 2007 1 031 Sydafrika Pretoria 2000 1 084 

Bulgarien Sofia 2001 1 174 

Cypern Nicosia 2007 311 Brasilien Brasilia 2007 2 557 

Danmark København 1 2010 1 192 Canada Ottowa 2009 1 221 

Estland Tallinn 2003 397 Chile Santiago 2002 4 668 

Finland Helsingfors 2008 569 Mexico Mexico By 2005 8 464 

Frankrig Paris 1999 9 645 USA Washington D.C. 2000 572 

Grækenland Athen 2001 746 

Irland Dublin 2006 1 046 Indien New Delhi 2001 301 

Island Reykjavik 2008 117 Indonesien Jakarta 2005 8 840 

Italien Rom 2001 2 547 Israel Jerusalem 2006 729 

Kroatien Zagreb 2001 692 Japan Tokyo 2005 8 490 

Letland Riga 2006 728 Kina Beijing 2000 10 300 

Litauen Vilnius 2007 543 Singapore Singapore 2006 4 484 

Luxembourg Luxembourg 2008 86 Sydkorea Seoul 2005 9 763 

Malta Valetta 2005 6 Tyrkiet Ankara 2007 3 764 

Nederlandene Amsterdam 2007 1 022 

Norge Oslo 2008 857 Australien Canberra 2006 323 

Polen Warszawa 2002 1 672 New Zealand Wellington 2006 361 

Portugal Lissabon 2001 2 683 

Rumænien Bukarest 2002 1 926 

Rusland Moskva 2002 10 130 

Schweiz Bern 2009 123 

Slovakiet Bratislava 2001 429 

Slovenien Ljubljana 2008 268 

Spanien Madrid 2008 3 213 

Storbritannien London 2008 7 620 

Sverige Stockholm 2009 829 

Tjekkiet Prag 2006 1 182 

Tyskland Berlin 2006 3 404 

Ungarn Budapest 2009 1 712 

Østrig Wien 2006 1 661 

1 Landsdele: København og Københavns Omegn. Kilde: The Statesman's Yearbook 2011 

og de Nationale Statistikbureauers hjemmesider 



Tabel 428 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater i forskellige lande 

2010 Middellevetid 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

Pr. 1 000 indbyggere 

Levendefødte 

Døde 

Døde i 

1. leveår i ‰ 

af samtlige 

levendefødte 

År 

Mænd 

0 år 

Kvinder 

0 år 

millioner 

promille 

OECD-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

EU-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Belgien 10 879 11,7 9,6 3,5 2006 77,0 82,7 

Bulgarien 7 534 10,0 14,6 9,4 2007-2009 69,9 77,1 

Cypern 804 12,4 6,7 3,3 3 2006-2007 78,3 81,9 

Danmark 5 545 11,4 9,8 3,4 2008-2009 76,5 80,8 

Estland 1 340 11,8 11,8 3,3 2008 68,6 79,2 

Finland 5 335 11,4 9,5 2,3 2009 76,5 83,1 

Frankrig 62 968 12,7 8,5 3,7 3 2006-2008 77,4 84,3 

Grækenland 11 283 3 10,5 3 9,6 3 3,1 3 2009 77,7 82,8 

Irland 4 474 16,5 6,2 3,2 3 2002 75,1 80,3 

Island 318 15,4 6,3 . . . 2007-2008 79,6 81,3 

Italien 60 483 9,3 9,7 3,4 2007 78,7 84,0 

Kroatien 4 426 10,1 3 11,8 5,3 3 1988-1990 68,3 75,9 

Letland 2 239 8,6 13,4 5,7 2009 68,3 78,1 

Litauen 3 287 10,8 12,8 4,3 2009 67,5 78,6 

Luxembourg 507 11,6 7,4 . . . 2005-2007 77,6 82,7 

Malta 416 9,6 7,2 8,2 2 2009 77,7 82,2 

Nederlandene 16 615 11,1 8,2 3,8 2009 78,5 82,7 

Norge 4 889 12,6 8,5 2,8 2009 78,6 83,1 

Polen 38 184 10,8 9,9 5,0 2009 71,5 80,1 

Portugal 10 637 9,5 10,0 2,4 2007-2009 75,8 81,8 

Rumænien 21 438 9,9 12,1 9,8 2007-2009 69,7 77,1 

Rusland 142 938 12,5 14,2 7,5 2009 62,8 74,7 

Schweiz 7 826 10,2 8,0 4,3 3 2009 79,8 84,4 

Slovakiet 5 430 11,1 9,8 5,7 2009 71,3 78,7 

Slovenien 2 049 10,6 9,1 2,5 2008 75,8 82,3 

Spanien 46 071 10,4 8,2 3,2 2009 78,5 84,6 

Storbritannien 62 222 12,5 9,0 4,7 3 2006-2008 77,4 81,6 

Sverige 9 378 12,3 9,6 2,5 2009 79,4 83,4 

Tjekkiet 10 520 11,1 10,2 2,7 2009 74,2 80,1 

Tyskland 81 776 8,3 10,5 3,5 2005-2007 76,9 82,3 

Ungarn 10 000 9,0 13,0 5,3 2009 70,1 77,9 

Østrig 8 390 9,4 9,2 3,9 2009 77,4 82,9 

Sydafrika 49 991 . . . . . . . . . 2009 53,5 57,2 

Brasilien 193 253 . . . . . . . . . 2009 69,4 77,0 

Canada 34 109 11,3 2 7,2 2 5,1 1 2005-2007 78,3 83,0 

Chile 17 094 14,7 2 5,4 2 7,9 2 2010 75,8 81,2 

Mexico 107 551 3 . . . 5,2 3 . . . 2008 72,8 77,5 

USA 309 051 14,0 2 8,1 2 6,6 2 2007 75,4 80,4 

Indien 1 182 105 22,8 2 7,4 2 53,0 2 2002-2006 62,6 64,2 

Indonesien 234 432 3 . . . . . . . . . 1990-1995 61,0 64,5 

Israel 7 625 21,8 5,2 3,8 3 2005-2009 78,7 82,5 

Japan 127 450 8,4 3 9,0 3 2,4 3 2009 79,6 86,4 

Kina 1 334 740 3 12,1 3 7,1 3 . . . 2000 69,6 73,3 

Singapore 5 077 7,9 3 3,4 3 2,6 3 2010 79,3 84,1 

Sydkorea . . . 14,4 2 9,0 2 19,3 2 2008 65,6 72,7 

Tyrkiet 72 698 17,6 6,3 13,2 2009 71,5 76,1 

Australien 22 342 13,5 3 6,4 3 4,3 3 2007-2009 79,3 83,9 

New Zealand 4 368 14,5 3 6,7 3 4,9 3 2007-2009 78,4 82,4 

1 2007. 2 2008. 3 2009. Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2010 



Tabel 429 

Levendefødte børn pr. 1.000 kvinder 

År Antal levendefødte pr. 1 000 kvinder Samlet 

fertilitet 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år pr. kvinde 

2009 

OECD-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

EU-lande 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 

Bulgarien 2009 46,7 80,3 91,7 64,8 24,5 3,8 0,2 1,6 

Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Danmark 2009 5,5 42,5 122,8 130,3 56,4 9,6 0,4 1,8 

Estland 2009 20,4 63,6 104,2 83,3 44,6 9,5 0,3 1,6 

Finland 2009 8,5 59,6 116,2 120,1 56,8 12,0 0,4 1,9 

Frankrig 2008 10,2 60,7 134,0 123,5 56,1 11,5 0,6 2,0 

Grækenland 2009 11,6 46,4 86,4 99,0 49,9 10,3 1,3 1,5 

Irland 2009 16,3 57,3 87,1 133,3 99,3 20,7 1,1 2,1 

Island 2009 14,5 74,5 140,9 131,0 68,3 14,8 0,7 . . . 

Italien 2005 6,8 32,9 72,2 88,1 50,0 10,4 0,4 1,4 

Kroatien 2009 13,0 60,9 101,4 83,7 35,2 6,2 0,3 1,5 

Letland 2009 20,8 59,3 83,2 61,3 31,6 7,2 0,3 1,3 

Litauen 2009 16,9 61,9 111,2 81,9 31,7 5,4 0,2 1,5 

Luxembourg 2009 7,1 43,3 89,5 110,2 56,0 10,8 0,7 . . . 

Malta 2009 20,2 42,0 93,0 90,0 36,5 6,0 0,2 . . . 

Nederlandene 2009 5,3 38,0 111,7 134,8 57,7 8,6 0,3 1,8 

Norge 2009 9,5 61,4 128,1 127,2 58,3 10,2 0,5 2,0 

Polen 2009 16,2 58,8 96,0 74,4 29,9 5,8 0,2 1,4 

Portugal 2009 15,3 43,8 72,7 82,5 41,6 8,0 0,5 1,3 

Rumænien 2009 39,3 67,5 82,7 59,4 22,1 4,7 0,2 1,4 

Rusland 2009 30,2 90,3 93,7 63,8 27,8 5,2 0,2 1,6 

Schweiz 2009 4,1 33,9 82,4 108,5 58,9 10,6 0,6 1,5 

Slovakiet 2009 21,8 56,4 91,4 77,9 30,9 5,4 0,2 1,4 

Slovenien 2009 5,4 42,0 110,4 105,0 39,6 5,7 0,2 1,5 

Spanien 2009 12,2 35,6 63,4 96,3 60,9 11,8 0,9 1,4 

Storbritannien 2009 25,0 73,0 107,3 112,6 57,9 11,9 0,7 2,0 

Sverige 2009 5,9 50,5 115,3 134,4 66,8 12,8 0,7 1,9 

Tjekkiet 2009 11,8 46,8 102,8 97,1 36,2 5,6 0,2 1,5 

Tyskland 2009 9,1 39,6 80,0 89,7 43,5 8,0 0,3 1,4 

Ungarn 2009 19,5 44,4 81,3 79,8 33,8 6,4 0,3 1,3 

Østrig 2009 10,4 48,7 85,8 84,7 39,4 7,7 0,3 1,4 

Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,5 

Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 

Canada 2008 14,2 53,1 102,2 107,5 50,1 8,4 0,4 1,6 

Chile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 

Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,1 

USA 2008 41,5 103,0 115,1 99,3 46,9 9,8 0,6 2,1 

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,7 

Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,1 

Israel 2009 13,4 107,7 170,4 173,3 99,5 25,6 2,2 3,0 

Japan 2009 4,9 34,3 83,5 90,9 43,9 7,2 0,2 1,4 

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 

Singapore 2009 5,2 26,8 79,7 99,0 47,6 7,9 0,3 1,2 

Sydkorea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,1 

Australien 2009 15,5 53,8 102,5 124,0 68,8 14,2 0,7 1,9 

New Zealand 2009 29,4 77,0 107,7 123,7 70,0 14,5 0,6 2,1 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2009-2010 

United Nations: World Development Indicators, 2011 (kolonne 9) 



Tabel 430 Uddannelse i forskellige lande. 2009 

Folkeskole 

Forventet uddannelsestid 

Ungdoms- Videregående 

uddannelser uddannelser 

antal år 

Personer i befolkningen, der har fuldført en videregående uddannelse 

I alt 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år I alt 

pct. 

OECD-lande 1 9,4 4,0 3,3 16,7 37 32 27 22 30 

EU-lande 2 9,4 4,2 3,3 16,9 34 29 24 20 27 

Belgien 8,8 7,0 3,2 19,0 42 37 30 23 33 

Bulgarien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Danmark 9,5 4,0 3,5 17,0 45 39 28 26 34 

Estland 9,1 3,4 3,3 15,8 37 36 38 33 36 

Finland 9,0 5,9 4,5 19,5 39 44 37 29 37 

Frankrig 9,3 3,4 2,6 15,3 43 32 22 18 29 

Grækenland 9,3 3,2 6,1 18,6 29 26 22 15 24 

Irland 11,0 3,8 2,7 17,4 48 39 28 20 36 

Island 9,8 5,7 3,6 19,1 36 38 32 23 33 

Italien 8,3 5,0 3,0 16,3 20 15 12 10 15 

Kroatien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Letland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Luxembourg 9,2 3,8 . . . . . . 44 38 29 25 35 

Malta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Nederlandene 10,3 3,6 3,1 16,9 40 34 31 27 33 

Norge 10,0 3,8 3,5 17,3 47 40 33 27 37 

Polen 8,9 3,9 3,6 16,4 35 21 13 13 21 

Portugal 11,3 4,0 2,8 18,1 23 15 11 7 15 

Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Rusland 8,5 2,1 6,4 17,0 55 58 54 44 54 

Schweiz 9,6 3,5 2,4 15,5 40 38 33 28 35 

Slovakiet 8,8 3,8 2,8 15,3 21 15 14 12 16 

Slovenien 8,8 4,6 4,2 17,6 30 26 19 17 23 

Spanien 10,9 . . . 3,1 16,2 38 34 25 17 30 

Storbritannien 9,6 4,4 2,9 16,8 45 39 34 29 37 

Sverige 10,0 4,4 3,6 18,0 42 35 29 27 33 

Tjekkiet 9,0 4,4 2,9 16,3 20 15 16 11 16 

Tyskland 10,3 3,5 2,5 16,3 26 28 26 25 26 

Ungarn 8,1 4,9 2,9 15,9 25 19 18 16 20 

Østrig 

8,1 4,5 2,9 15,5 21 20 18 16 19 

Sydafrika 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Brasilien 10,4 . . . 1,9 15,6 12 11 11 9 11 

Canada . . . . . . 3,2 . . . 56 56 45 41 50 

Chilie 8,0 . . . 3,1 14,9 35 24 20 17 24 

Mexico 10,4 . . . 1,4 13,7 20 15 15 10 16 

USA 

9,2 2,8 4,5 16,6 41 43 40 41 41 

Indien 10,0 . . . 1,2 13,2 . . . . . . . . . . . . . . . 

Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Israel 8,4 3,2 3,1 14,6 43 47 45 45 45 

Japan 9,1 . . . . . . . . . 56 49 45 27 44 

Kina . . . . . . . . . . . . 6 5 3 3 5 

Singapore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Sydkorea 9,0 . . . 4,9 16,8 63 44 26 13 39 

Tyrkiet 

8,3 . . . 2,4 13,8 17 11 10 10 13 

Australien 11,7 3,8 3,8 19,3 45 38 34 29 37 

New Zealand 10,2 5,7 4,3 20,2 47 41 38 34 40 

1 Gennemsnit af procenterne for alle OECD-lande ved befolkningens højeste uddannelse. 2 EU-lande 

hvor alle data foreligger. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, OECD indicators 



Tabel 431 Beskæftigelse og erhvervsfrekvens. 2010 

Arbejdsstyrken 

Beskæftigede 

personer 


mænd 


kvinder 


OECD-lande 568 602 520 124 79,7 61,8 

EU-lande 239 304 216 398 64,9 50,5 

Belgien 4 895 4 489 60,8 47,7 

Bulgarien 3 401 3 053 57,6 46,9 

Cypern 410 385 72,6 57,3 

Danmark 2 936 2 718 69,3 59,8 

Estland 687 571 67,1 55,4 

Finland 2 672 2 447 68,4 63,7 

Frankrig 28 345 25 692 62,1 51,8 

Grækenland 5 017 4 389 64,2 44,1 

Irland 2 131 1 844 68,7 52,9 

Island 179 166 83,9 76,8 

Italien 24 975 22 872 59,4 38,2 

Kroatien 1 747 1 541 53,3 40,6 

Letland 1 157 941 66,0 54,4 

Litauen 1 635 1 344 63,3 53,8 

Luxembourg 231 221 65,8 49,8 

Malta 176 164 66,8 34.0 

Nederlandene 8 760 8 370 71,5 58,9 

Norge 2 592 2 501 74,9 68,6 

Polen 17 660 15 961 64,1 48,2 

Portugal 5 581 4 978 67,9 56,3 

Rumænien 9 965 9 239 63,2 46,9 

Rusland 75 448 69 803 73,8 62,3 

Schweiz 4 484 4 281 75,2 60,7 

Slovakiet 2 707 2 318 67,8 50,8 

Slovenien 1 041 966 65,3 53,3 

Spanien 23 089 18 457 67,3 51,7 

Storbritannien 31 382 28 942 69,1 56,0 

Sverige 4 961 4 545 73,9 67,3 

Tjekkiet 5 269 4 885 68,0 49,3 

Tyskland 41 683 38 738 66,1 53,2 

Ungarn 4 256 3 781 58,4 44,0 

Østrig 4 285 4 096 67,9 54,6 

Sydafrika 17 393 13 061 61,8 47,4 

Brasilien 1 23 610 22 019 66,5 49,0 

Canada 18 525 17 041 71,7 62,4 

Chile 7 763 7 131 72,1 45,3 

Mexico 46 663 44 144 76,9 41,9 

USA 153 889 139 064 71,2 58,6 

Indien 459 378 . . . 81,1 32,8 

Indonesien 116 263 107 807 . . . . . . 

Israel 3 147 2 938 62,3 52,7 

Japan 65 898 62 563 71,6 48,5 

Kina 2 792 430 774 800 . . . . . . 

Singapore 3 128 3 063 76,5 56,5 

Sydkorea 24 747 23 829 73,0 49,4 

Tyrkiet 25 662 22 613 70,8 27,6 

Australien 11 868 11 247 72,5 58,7 

New Zealand 2 333 2 180 74,4 62,1 

Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. OECD landenes aldersafgrænsning er 15-64 Kilde: ILO. International Labour Organization. www.ILO.org 

år. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser (Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. 

1 Udvalgte byområder. 2 2008. 

pct. 



Tabel 432 Ledighed. 2010 

Ledige 

personer 

Ledighedsprocenten 

Ledige 

mænd 

Ledige 

kvinder 

tusinde personer pct. tusinde personer 

OECD-lande 48 479 8,4 27 847 20 633 

EU-lande 22 906 9,6 12 546 10 360 

Belgien 406 8,3 217 189 

Bulgarien 348 10,2 196 152 

Cypern 25 6,2 13 12 

Danmark 218 7,4 128 91 

Estland 116 16,9 67 49 

Finland 224 8,4 126 98 

Frankrig 2 653 9,4 1 338 1 315 

Grækenland 629 12,5 289 340 

Irland 288 13,5 198 90 

Island 14 7,6 8 6 

Italien 2 102 8,4 1 114 989 

Kroatien 206 11,8 107 99 

Letland 216 18,7 126 90 

Litauen 291 17,8 172 119 

Luxembourg 10 4,4 5 5 

Malta 12 6,9 8 4 

Nederlandene 390 4,5 208 182 

Norge 91 3,5 55 36 

Polen 1 699 9,6 896 803 

Portugal 603 10,8 287 315 

Rumænien 725 7,3 437 288 

Rusland 5 645 7,5 3 078 2 567 

Schweiz 204 4,5 101 103 

Slovakiet 389 14,4 213 177 

Slovenien 75 7,2 42 33 

Spanien 4 632 20,1 2 529 2 103 

Storbritannien 2 440 7,8 1 455 985 

Sverige 415 8,4 223 193 

Tjekkiet 384 7,3 191 193 

Tyskland 2 946 7,1 1 696 1 249 

Ungarn 475 11,2 264 210 

Østrig 188 4,4 105 83 

Sydafrika 4 332 24,9 2 185 2 148 

Brasilien 1 1 591 6,7 663 929 

Canada 1 484 8,0 852 632 

Chile 632 8,1 337 295 

Mexico 2 520 5,4 1 588 931 

USA 14 825 9,6 8 626 6 199 

Indien . . . . . . . . . . . . 

Indonesien 8 456 7,3 4 647 3 809 

Israel 209 6,6 113 96 

Japan 3 335 5,1 2 072 1 265 

Kina 2 8 860 4,2 . . . . . . 

Singapore 65 2,1 34 31 

Sydkorea 918 3,7 577 341 

Tyrkiet 3 049 11,9 2 091 958 

Australien 621 5,2 331 290 

New Zealand 152 6,5 77 75 

Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. OECD landenes aldersafgrænsning er 15-64 Kilde: ILO, International Labour Organization, www.ILO.org 

år. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser (Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. 

ILO bearbejder ledighedstallene, for at gøre dem mere sammenlignelige, derfor kan antallet af ledige 

afvige en smule fra de tal Eurostat opgør. 

1 Udvalgte byområder. 2 2008. 



Tabel 433 

Forbrugerpriser 

Årlig procentvis vækst i forbrugerpriser 

2009 2010 2011 

OECD-lande 0,5 1,9 2,9 

EU-lande 0,3 1,6 2,7 

Belgien 0,0 2,2 3,5 

Bulgarien 2,5 3,0 3,4 

Cypern 0,2 2,6 3,5 

Danmark 1,1 2,2 2,7 

Estland 0,2 2,7 5,1 

Finland 1,6 1,7 3,3 

Frankrig 0,1 1,7 2,3 

Grækenland 1,3 4,7 3,1 

Irland -1,7 -1,6 1,2 

Island 16,3 7,5 4,2 

Italien 0,8 1,6 2,9 

Kroatien 2,2 1,1 3,3 

Letland 3,3 -1,2 4,2 

Litauen 4,2 1,2 4,1 

Luxembourg 0,0 1,6 2,9 

Malta 1,9 2,8 3,7 

Nederlandene 1,0 0,9 2,5 

Norge 2,3 2,3 1,2 

Polen 4,0 2,7 3,9 

Portugal -0,9 1,4 3,6 

Rumænien 5,6 6,1 5,8 

Rusland 11,7 6,9 8,4 

Schweiz -0,7 0,6 0,1 

Slovakiet 0,9 0,7 4,1 

Slovenien 0,9 2,1 2,1 

Spanien -0,2 2,0 3,1 

Storbritannien 2,2 3,3 4,5 

Sverige 1,9 1,9 1,4 

Tjekkiet 0,6 1,2 2,1 

Tyskland 0,2 1,2 2,5 

Ungarn 4,0 4,7 3,9 

Østrig 0,4 1,7 3,6 

Sydafrika 7,1 4,1 5,0 

Brasilien 4,9 5,0 6,6 

Canada 0,3 1,8 2,9 

Chile 1,7 1,4 3,3 

Mexico 5,3 4,2 3,4 

USA -0,3 1,6 3,2 

Indien 10,9 12,0 8,9 

Indonesien 4,8 5,1 5,4 

Israel 3,3 2,7 3,5 

Japan -1,4 -0,7 -0,3 

Kina -0,7 3,3 5,5 

Singapore 0,6 2,8 3,7 

Sydkorea 2,8 4,5 4,3 

Tyrkiet 6,3 8,6 6,5 

Australien 1,8 2,8 3,4 

New Zealand 2,1 2,3 4,0 

Kilde: IMF, International Financial Statistics 

og Eurostats database 



Tabel 434 Sammenligning af BNP pr. indbygger og prisniveau. 2010* 

BNP pr. indbygger 

omregnet med 

valutakursen 

BNP pr. indbygger 

omregnet med 

købekraftparitet 

Prisniveau for 

husholdningernes 

forbrug i alt 

Prisniveau alene for 

fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

EU27 = 100 

OECD-lande . . . . . . . . . . . . 

EU-lande 100 100 100 100 

Belgien 133 119 111 115 

Bulgarien 20 44 51 65 

Cypern 88 99 89 107 

Danmark 174 127 142 136 

Estland 44 64 75 81 

Finland 137 115 124 113 

Frankrig 122 108 111 109 

Grækenland 82 90 95 103 

Irland 143 128 119 120 

Island 122 111 110 113 

Italien 105 101 104 106 

Kroatien 42 61 76 93 

Letland 33 51 72 83 

Litauen 34 57 65 72 

Luxembourg 325 271 121 116 

Malta 61 83 78 93 

Nederlandene 145 133 108 96 

Norge 264 181 148 165 

Polen 38 63 62 70 

Portugal 66 80 88 91 

Rumænien 24 46 59 67 

Rusland . . . . . . . . . . . . 

Schweiz 210 147 148 149 

Slovakiet 50 74 72 81 

Slovenien 71 85 85 95 

Spanien 93 100 97 94 


Sverige 152 123 122 115 

Tjekkiet 58 80 75 77 

Tyskland 124 118 104 110 

Ungarn 40 65 65 81 

Østrig 

140 126 106 114 

Sydafrika . . . . . . . . . . . . 

Brasilien . . . . . . . . . . . . 

Canada . . . . . . . . . . . . 

Chile . . . . . . . . . . . . 

Mexico . . . . . . . . . . . . 

USA 

145 148 92 

. . . 

Indien . . . . . . . . . . . . 

Indonesien . . . . . . . . . . . . 

Israel . . . . . . . . . . . . 

Japan . . . 106 129 . . . 

Kina . . . . . . . . . . . . 

Singapore . . . . . . . . . . . . 

Sydkorea . . . . . . . . . . . . 

Tyrkiet 

31 49 71 91 

Australien . . . . . . . . . . . . 

New Zealand . . . . . . . . . . . . 

Anm.: Tallene er foreløbige. Endelige tal foreligger december 2013. Tallene er beregnet i årets priser 

og løbende købekraftspariteter. 

Kilde: Eurostat database 



Tabel 435 

Udvalgte fødevarer fordelt efter de fem mest producerende lande 

2009 2010 2009 2010 

tusinde tons 

tusinde tons 

Hvede, i alt 686 956 651 398 Majs, i alt 819 702 844 358 

Kina 115 115 115 180 USA 332 549 316 165 

Indien 80 680 80 710 Kina 164 108 177 549 

Rusland 60 366 60 103 Brasilien 50 720 56 060 

USA 61 740 41 508 Mexico 20 143 23 302 

Frankrig 38 332 38 207 Indonesien 13 121 22 677 

Rug, i alt 18 242 12 328 Ris, i alt 684 780 672 021 

Rusland 3 713 3 270 Kina 196 681 197 221 

Tyskland 4 329 2 903 Indien 133 700 120 620 

Polen 4 333 1 636 Indonesien 64 399 66 412 

Hviderusland 1 227 735 Bangladesh 47 724 49 355 

Ukraine 630 650 Vietnam 38 950 39 989 

Byg, i alt 151 823 123 695 Sukkerrør, i alt 1 668 562 1 686 014 

Rusland 12 288 10 412 Brasilien 672 157 719 157 

Frankrig 12 876 10 102 Indien 285 029 277 750 

Tyskland 11 833 8 485 Kina 116 251 111 454 

Ukraine 17 881 8 350 Thailand 66 816 68 808 

Canada 7 349 8 157 Pakistan 49 493 50 422 

Havre, i alt 23 235 19 601 Sukkerroer, i alt 228 221 227 692 

Rusland 5 401 3 220 Frankrig 35 160 31 910 

Canada 2 798 2 298 USA 27 019 28 940 

Polen 1 180 1 374 Tyskland 25 919 23 858 

USA 1 415 1 334 Rusland 24 892 22 256 

Australien 1 351 1 178 Tyrkiet 17 275 17 942 

Svinekød, i alt 106 405 109 258 Te, i alt 4 241 4 502 

Kina 49 874 51 720 Kina 1 376 1 467 

USA 10 442 10 186 Kenya 973 991 

Tyskland 5 265 5 488 Sri Lanka 314 399 

Spanien 3 291 3 369 Tyrkiet 290 282 

Brasilien 2 930 3 078 Indonesien 199 235 

Fåre- og lammekød, i alt 8 536 8 532 Kaffe, i alt 8 267 8 359 

Kina 2 044 2 070 Brasilien 2 440 2 874 

Australien 635 556 Vietnam 1 058 1 106 

New Zealand 478 471 Colombia 791 801 

Storbritannien 359 360 Indonesien 888 514 

Tyrkiet 335 350 Etiopien 262 290 

Okse- og kalvekød, i alt 61 731 62 304 Kartofler, i alt 331 903 324 272 

USA 11 891 12 047 Kina 73 282 74 785 

Brasilien 6 662 6 977 Indien 34 391 36 577 

Kina 6 061 6 236 Rusland 31 134 21 141 

Argentina 3 378 2 630 Ukraine 19 666 18 705 

Indien 2 124 2 108 USA 19 564 18 016 

Hønsekød, i alt 82 511 86 064 Vin, i alt 26 564 26 217 

USA 16 334 16 971 Italien 4 625 4 580 

Kina 11 443 11 853 Frankrig 4 679 4 542 

Brasilien 9 940 10 693 Spanien 3 251 3 610 

Mexico 2 636 2 681 Kina 2 232 2 211 

Rusland 2 313 2 533 Argentina 1 580 1 658 

Kilde: FAO, FAOSTAT-Agriculture 



Tabel 436 De 20 største skibsfartslandes handelsflåde. 2011 

Flagstat Skibe Tonnage 

antal 

tusinde BT 

Hele verden 54 424 943 329 

Panama 6 677 203 070 

Liberia 2 720 109 708 

Marshall Islands 1 572 65 778 

Hongkong 1 786 62 524 

Singapore 1 726 47 524 

Bahamas 1 167 46 147 

Malta 1 649 41 809 


Kina 2 661 33 891 

Cypern 843 20 674 

Italien 949 17 965 

Storbritannien 635 16 667 

Japan 3 601 15 943 

Tyskland 549 15 679 

Norge 972 14 339 

Isle of Man 327 11 859 

Sydkorea 1 242 11 469 

Danmark 436 11 319 

Antigua og Barbuda 1 255 10 856 

Bermuda 141 9 763 

Anm.: Kun handelsskibe over 100 BT er medtaget. Kilde: Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal november 2011 



Tabel 437 

Forbrug af elektricitet i forskellige lande pr. indbygger 

1993 2008 

OECD-lande . . . . . . 

EU-lande . . . . . . 

Belgien 7 167 9 020 

Bulgarien 4 438 5 228 

Cypern 3 590 5 888 

Danmark 6 730 6 934 

Estland 7 071 7 187 

Finland 13 588 17 006 

Frankrig 1 7 116 8 488 


Irland 4 664 6 792 

Island 17 973 52 201 

Italien 2 4 587 6 023 

Kroatien 2 589 4 274 

Letland 2 462 3 414 

Litauen 3 037 3 901 

Luxembourg 12 924 16 444 

Malta 4 155 5 674 

Nederlandene 5 715 7 472 

Norge 26 091 27 023 

Polen 3 421 4 067 

Portugal 3 191 5 189 

Rumænien 2 498 2 842 

Rusland 6 294 7 233 

Schweiz 3 7 622 8 955 

Slovakiet 4 979 5 460 

Slovenien 5 337 7 343 

Spanien 3 993 6 804 


Sverige 16 508 16 087 

Tjekkiet 5 520 6 982 

Tyskland 6 520 7 502 

Ungarn 3 452 4 387 

Østrig 6 571 8 632 

Sydafrika 3 861 5 128 

Brasilien 1 828 2 632 

Canada 17 356 18 769 

Chile 1 743 3 622 

Mexico 1 508 2 375 

USA 12 363 14 124 

Indien 398 718 

Indonesien 307 657 

Israel 4 958 7 681 

Japan 7 282 8 500 

Kina 719 2 575 

Singapore 5 898 9 039 

Sydkorea 3 707 9 271 

Tyrkiet 1 245 2 680 

Australien 9 361 12 207 

New Zealand 9 560 10 349 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Liechtenstein. Kilde: United Nations, Energy Statistics Yearbook 

kWh 



Tabel 438 Eksport fordelt efter varegrupper. 2010 

Heraf 

Fødevarer 

Landbrugsråstoffer 

Brændsel 

Mineraler 

og 

metaller 

Bearbejdede 

varer 

Kemiske 

produkter 

Andre 

bearbejdede 

varer 

Maskiner 

og 

transportmidler 

Diverse 

varer 

i.a.n. 

Total 

værdi 

SITC-afsnit/kapitel 0 + 1 + 

22 + 4 

2 ÷ (22 + 

27 + 28) 

3 27 + 28 

+ 68 + 667 

+ 971 

5 – 8 ÷ 

(667 + 68) 

5 6 + 8 ÷ 

(667 + 68) 

7 9 

pct. mio. US $ 

OECD-lande 7,9 1,6 7,9 4,6 72,3 14,5 20,5 37,3 5,7 9 041 121 

EU-lande 9,1 1,5 6,0 3,2 75,6 16,3 22,9 36,4 4,5 5 132 209 

Belgien 8,8 1,4 8,8 3,6 70,7 30,5 19,9 20,3 6,5 411 085 

Bulgarien 15,4 1,4 12,2 17,5 50,4 7,3 25,7 17,5 3,1 20 608 

Cypern 15,7 1,0 15,6 7,3 57,8 20,8 15,9 21,0 2,6 1 516 

Danmark 18,4 2,9 8,3 1,7 60,3 11,3 24,0 24,9 8,6 96 812 

Estland 9,4 6,2 11,6 3,9 63,8 5,8 27,3 30,7 5,2 12 823 

Finland 2,6 5,9 8,0 5,2 76,3 11,1 32,8 32,4 1,9 69 405 

Frankrig 12,0 1,0 3,7 2,5 78,2 17,8 21,3 39,0 2,8 511 651 

Grækenland 24,3 3,1 11,0 9,5 49,3 14,5 22,8 12,0 2,8 21 560 

Irland 9,2 0,5 1,1 1,2 84,2 58,5 13,4 12,3 3,8 118 539 

Island 41,4 0,5 1,0 42,0 14,6 3,2 6,6 4,9 0,4 4 600 

Italien 7,8 0,7 4,9 2,1 81,5 11,5 34,5 35,5 3,0 447 455 

Kroatien 11,3 3,7 12,5 4,5 67,9 11,4 24,9 31,7 0,1 11 811 

Letland 16,8 13,2 5,3 3,7 57,6 8,3 30,9 18,4 3,4 8 851 

Litauen 17,3 2,3 23,4 1,4 54,0 12,9 23,4 17,7 1,6 20 814 

Luxembourg 7,5 1,9 2,1 5,6 79,9 8,6 49,5 21,8 3,1 19 592 

Malta 6,7 0,3 0,6 1,0 91,0 14,6 29,0 47,4 0,5 2 573 

Nederlandene 16,8 3,4 14,3 3,5 61,9 17,6 16,6 27,7 0,2 572 808 

Norge 7,2 0,5 63,9 6,3 18,5 3,5 5,7 9,4 3,6 131 395 

Polen 10,9 1,1 3,9 4,7 79,3 7,7 30,9 40,7 0,0 156 389 

Portugal 11,5 2,9 6,5 3,5 73,3 8,5 38,1 26,6 2,3 48 752 

Rumænien 8,1 2,0 5,3 4,2 78,5 5,7 30,8 41,9 1,9 49 413 

Rusland 2,1 2,3 69,1 5,9 15,1 4,4 7,5 3,2 5,6 373 056 

Schweiz 3,7 0,3 2,8 4,0 87,6 38,2 28,5 20,9 1,5 195 392 

Slovakiet 4,0 1,3 5,4 2,8 84,6 4,7 25,9 54,0 1,8 64 687 

Slovenien 3,4 1,4 3,5 3,9 69,8 13,3 24,5 32,0 17,9 29 418 

Spanien 15,5 1,3 3,3 3,2 76,6 13,7 25,2 37,6 0,1 241 833 

Storbritannien 6,3 0,7 12,7 3,9 68,3 17,9 18,7 31,6 8,1 404 737 

Sverige 4,7 4,1 7,0 4,8 73,2 11,4 25,0 36,8 6,2 158 079 

Tjekkiet 4,0 1,4 4,0 2,1 84,6 6,1 25,8 52,7 3,8 132 141 

Tyskland 5,2 0,8 1,9 3,1 81,8 14,7 21,1 46,0 7,3 1 271 096 

Ungarn 7,6 0,7 2,8 1,7 82,3 8,8 16,1 57,3 5,0 94 693 

Østrig 6,9 1,8 3,2 3,8 79,5 11,5 30,2 37,8 4,7 144 882 

Sydafrika 8,2 2,3 10,6 30,5 39,2 6,8 16,0 16,4 9,1 85 700 

Brasilien 30,8 4,0 10,1 18,4 35,8 6,2 12,8 16,8 1,0 197 356 

Canada 9,6 3,9 23,7 7,7 47,8 8,6 13,0 26,2 7,3 385 816 

Chile 15,8 6,1 1,1 64,2 11,3 4,5 4,8 2,0 1,5 71 345 

Mexico 5,9 0,4 13,8 2,9 74,5 4,0 15,0 55,6 2,5 298 305 

USA 8,8 2,4 6,3 3,7 67,4 14,8 17,4 35,2 11,5 1 277 109 

Indien 9,9 2,4 15,7 7,9 54,6 11,0 29,9 13,6 9,5 237 307 

Indonesien 16,2 6,5 29,6 9,8 37,0 5,2 19,4 12,4 0,8 157 779 

Israel 3,1 0,8 0,9 1,4 65,4 26,9 13,4 25,1 28,4 58 413 

Japan 0,6 0,7 1,7 2,6 88,3 10,2 18,6 59,5 6,1 769 839 

Kina 2,8 0,5 1,7 1,4 93,4 5,5 38,4 49,5 0,2 1 577 764 

Singapore 2,0 0,3 16,1 1,2 72,1 11,3 9,8 51,1 8,4 351 867 

Sydkorea 1,1 0,9 7,3 2,5 87,5 11,3 22,3 53,9 0,6 468 856 

Tyrkiet 10,4 0,4 3,9 4,3 77,7 5,4 44,5 27,9 3,2 113 979 

Australien 10,6 2,5 28,9 33,9 12,8 3,5 4,0 5,3 11,3 206 705 

New Zealand 53,0 10,3 4,7 4,0 22,9 4,4 10,5 8,0 5,1 30 932 

Anm.: Grupperingen er baseret på SITC, Revision 3. Kilde: UN, UNCTAD Handbook of Statistics 2010 



Tabel 439 Betalingsbalancens løbende poster for forskellige lande. 2010 

Eksport 

fob 

(a) 

Import 

fob 

(b) 

Varer, 

netto 

(a – b) 

Tjenester, 

netto 

Løn- og 

formueindkomst, 

netto 

Løbende 

overførsler, 

netto 

Løbende 

poster 

i alt, 

netto 

Løbende 

poster 

i pct. af 

BNP 

Nettotilgodehavender 

over 

for udlandet 

ultimo 

mio. U.S. $ pct. mio. U.S. 

OECD-lande 8 832 533 9 368 324 -535 780 376 637 . . . . . . -270 672 . . . . . . 

EU-lande (27) 1 811 870 1 979 162 -167 292 116 933 401 -88 373 -138 331 -0,9 . . . 

Belgien 279 701 284 431 -4 730 8 544 10 958 -8 423 6 349 1,4 361 672 

Bulgarien 20 608 23 826 -3 217 2 438 -1 835 2 036 -578 -1,2 -47 701 

Cypern 1 518 8 032 -6 514 5 023 -1 267 -45 -2 803 -12,1 -4 047 

Danmark 96 044 87 348 8 696 8 302 4 979 -5 766 16 210 5,2 29 880 

Estland 11 641 11 972 -331 1 729 -1 067 341 673 3,5 -13 917 

Finland 70 132 66 186 3 947 197 2 523 -2 207 4 459 1,9 22 003 

Frankrig 517 150 588 360 -71 210 12 760 48 892 -34 941 -44 499 -1,7 -272 930 

Grækenland 22 628 60 166 -37 537 17 278 -12 195 118 -32 335 -10,6 -282 171 

Irland 109 856 61 583 48 274 -9 437 -36 293 -1 589 954 0,5 -200 660 

Island 4 603 3 620 983 281 -2 610 -70 -1 417 -11,3 -84 077 

Italien 448 374 475 652 -27 278 -11 911 -10 649 -21 392 -71 229 -3,5 -507 916 

Kroatien 12 067 19 944 -7 877 7 569 -2 046 1 454 -901 -1,5 -56 799 

Letland 9 107 10 799 -1 691 1 466 85 871 731 3,0 -19 279 

Litauen 20 816 22 376 -1 560 1 295 -903 1 834 667 1,8 -20 577 

Luxembourg 16 662 22 105 -5 443 30 089 -19 625 -900 4 122 7,5 51 549 

Malta 3 088 4 317 -1 229 1 363 -586 37 -415 -5,1 607 

Nederlandene 480 296 428 419 51 877 10 692 3 570 -14 504 51 635 6,6 212 543 

Norge 132 691 74 300 58 391 -3 108 872 -4 711 51 444 12,5 405 593 

Polen 162 267 173 681 -11 414 3 493 -16 703 3 642 -20 982 -4,5 -305 731 

Portugal 48 905 73 016 -24 111 8 825 -10 423 2 858 -22 851 -10,0 -250 064 

Rumænien 49 411 57 216 -7 805 -836 -2 361 4 522 -6 480 -4,0 -105 757 

Rusland 400 419 248 738 151 681 -29 211 -48 617 -3 600 70 253 4,8 15 685 

Schweiz 258 521 246 229 12 292 44 020 32 854 -12 263 76 901 14,7 773 204 

Slovakiet 64 665 64 484 182 -988 -1 658 -544 -3 009 -3,5 -59 005 

Slovenien 24 359 25 961 -1 602 1 730 -662 146 -388 -0,8 -17 209 

Spanien 252 974 315 323 -62 349 36 500 -28 986 -9 508 -64 343 -4,6 -1 262 210 

Storbritannien 410 223 563 150 -152 927 69 611 42 482 -30 769 -71 604 -3,2 -312 420 

Sverige 160 408 149 514 10 894 17 937 7 781 -6 204 30 408 6,6 -76 019 

Tjekkiet 126 414 123 600 2 814 3 444 -13 357 -90 -7 188 -3,7 -99 815 

Tyskland 1 303 330 1 098 610 204 720 -25 631 59 648 -50 792 187 943 5,7 1 252 350 

Ungarn 93 294 87 082 6 212 3 178 -6 837 497 3 049 2,3 -143 111 

Østrig 147 710 151 993 -4 283 17 665 737 -2 658 11 461 3,0 -40 123 

Sydafrika 85 700 81 862 3 838 -4 453 -7 224 -2 278 -10 117 -2,8 -64 896 

Brasilien 201 915 181 694 20 221 -30 807 -39 567 2 788 -47 365 -2,3 -677 403 

Canada 393 183 401 865 -8 682 -22 089 -15 968 -2 569 -49 307 -3,1 -195 959 

Chile 71 028 55 174 15 855 -1 019 -15 424 4 390 3 802 1,9 -10 026 

Mexico 298 860 301 940 -3 080 -10 200 -13 889 21 504 -5 665 -0,6 -362 732 

USA 1 293 220 1 935 580 -642 360 142 328 165 224 -136 095 -470 902 -3,2 -2 470 990 

Indien 225 502 323 435 -97 933 6 920 -12 926 52 158 -51 781 -3,0 -223 048 

Indonesien 158 074 127 447 30 627 -9 324 -20 291 4 630 5 643 0,8 -289 265 

Israel 55 674 58 039 -2 365 6 648 -6 312 8 426 6 396 2,9 987 

Japan 730 076 639 103 90 973 -16 114 133 291 -12 395 195 755 3,6 3 087 700 

Kina 1 581 420 1 327 240 254 180 -22 118 30 380 42 932 305 374 5,4 1 790 650 

Singapore 358 485 311 727 46 758 15 845 -8 230 -4 815 49 558 22,3 528 837 

Sydkorea 464 300 422 425 41 875 -11 201 768 -3 229 28 214 2,8 -136 833 

Tyrkiet 120 902 177 347 -56 445 14 699 -7 322 1 329 -47 739 -6,5 -357 142 

Australien 212 850 194 670 18 180 -2 980 -45 803 -1 388 -31 991 -2,6 -794 884 

New Zealand 31 883 29 539 2 344 -310 -6 999 -29 -4 994 -3,5 -113 588 

Kilde: IMF: Balance of Payments Statistics, January 2012 

(CD-rom. Stats.oecd.org. Epp.eurostat.eu.) 



Tabel 440 

Verdens 20 største økonomier 


i årets priser 

Procentvis vækst i bruttonationalproduktet i faste priser 

2010 1 2006 2007 2008 2009 2010 

mia. dollars 

pct. 

Hele Verden 62 911 5,3 5,4 2,8 -0,7 5,1 

USA 14 527 2,7 1,9 0,0 -2,6 2,6 

Kina 5 878 12,7 14,2 9,6 9,1 10,5 

Japan 5 459 2,0 2,4 -1,2 -5,2 2,8 

Tyskland 3 286 3,4 2,7 1,0 -4,7 3,3 

Frankrig 2 563 2,4 2,3 0,1 -2,5 1,6 

Storbritannien 2 250 2,8 2,7 -0,1 -4,9 1,7 

Brasilien 2 090 4,0 6,1 5,1 -0,2 7,5 

Italien 2 055 2,0 1,5 -1,3 -5,0 1,0 

Indien 1 632 9,7 9,9 6,4 5,7 9,7 

Canada 1 577 2,8 2,2 0,5 -2,5 3,1 

Rusland 1 480 8,2 8,5 5,2 -7,9 4,0 

Spanien 1 410 4,0 3,6 0,9 -3,7 -0,3 

Australien 1 237 2,6 4,8 2,2 1,2 3,0 

Mexico 1 034 4,9 3,3 1,5 -6,5 5,0 

Sydkorea 1 014 5,2 5,1 2,3 0,2 6,1 

Nederlandene 781 3,4 3,9 1,9 -3,9 1,8 

Tyrkiet 735 6,9 4,7 0,7 -4,7 7,8 

Polen 469 6,2 6,8 5,0 1,7 3,4 

Belgien 468 2,7 2,8 0,8 -2,7 1,6 

Saudi Arabien 448 3,2 2,0 4,2 0,6 3,4 

Danmark 310 3,4 1,7 -0,9 -4,7 2,0 

Anm.: Målt efter årets bruttonationalprodukt. 

1 Omregnet til US Dollars ved internationale valutakurser. Se tabel vedrørende 

købekraftsparitetskorrigeret BNP pr. indbygger. 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook 

Database, September 2011 



Tabel 441 Bruttonationalprodukt, import og anvendelse. 2010 


i dollars 

Procentvis andel af bruttonationalproduktet 


Privat 

konsum 

Offentligt 

konsum 



og tjenester 


og tjenester 

pct. 

OECD-lande 

62,7 19,7 18,3 26,6 26,0 

EU-lande 

58,1 22,2 18,8 39,7 40,6 

Belgien 36 274 52,9 24,2 20,2 77,3 80,0 

Bulgarien 12 934 61,2 15,8 24,9 59,7 57,8 

Cypern 28 960 67,3 19,4 18,8 48,5 43,0 

Danmark 36 443 49,0 29,4 16,4 45,0 50,6 

Estland 18 527 52,1 20,9 19,5 72,5 79,4 

Finland 34 918 54,6 24,6 18,6 39,0 40,3 

Frankrig 33 910 58,2 24,8 19,4 27,8 25,5 

Grækenland 28 496 74,5 18,2 16,2 30,4 21,5 

Irland 39 492 50,8 18,9 11,0 82,0 101,1 

Island 36 730 51,3 26,0 12,8 46,0 56,0 

Italien 29 480 60,4 21,2 20,2 28,5 26,8 

Kroatien 17 819 56,7 20,5 23,4 38,8 38,3 

Letland 14 504 63,0 17,5 20,9 55,2 53,8 

Litauen 17 235 64,4 20,5 16,4 69,5 68,3 

Luxembourg 81 466 33,5 16,6 18,7 133,8 165,0 

Malta 24 833 61,7 21,0 13,9 84,8 88,2 

Nederlandene 40 973 45,4 28,5 18,7 70,6 78,0 

Norge 51 959 43,0 22,4 21,3 28,6 41,9 

Polen 18 981 61,4 18,9 21,0 43,5 42,3 

Portugal 23 262 66,7 21,4 19,0 38,1 30,9 

Rumænien 11 895 62,5 16,4 26,5 41,2 35,8 

Rusland 15 612 51,9 19,5 22,8 21,7 30,0 

Slovakiet 22 195 58,3 19,6 23,4 82,4 81,1 

Slovenien 28 073 56,0 20,8 22,6 64,9 65,4 

Spanien 29 830 58,4 20,8 23,0 28,4 26,3 

Storbritannien 35 059 64,3 23,2 15,4 32,7 29,9 

Sverige 38 204 48,4 27,2 18,5 44,1 50,0 

Schweiz 41 950 57,9 11,5 19,2 42,2 53,6 

Tjekkiet 24 950 50,3 21,4 25,1 64,7 67,9 

Tyskland 36 081 57,5 19,7 17,3 41,4 46,8 

Ungarn 18 841 53,3 21,8 18,4 80,0 86,5 

Østrig 39 761 54,5 19,4 21,6 49,7 54,0 

Sydafrika 10 518 59,2 21,5 19,3 27,5 27,4 

Brasilien 11 273 60,6 21,2 19,2 12,1 11,2 

Canada 39 171 57,9 21,8 22,2 31,3 29,4 

Chile 15 040 57,3 13,1 22,4 33,3 40,5 

Mexico 14 406 64,8 11,7 25,2 31,8 30,4 

USA 46 860 70,9 17,5 15,2 16,3 12,7 

Indien 3 408 57,2 11,5 34,8 24,8 21,5 

Indonesien 4 347 56,7 9,1 32,5 23,0 24,6 

Israel 29 602 58,2 23,9 16,0 34,9 36,9 

Japan 33 885 59,1 20,0 20,2 14,1 15,2 

Kina 7 544 35,0 13,1 49,3 23,0 27,0 

Singapore 56 694 37,9 10,7 23,8 183,0 211,1 

Sydkorea 29 997 52,5 15,4 29,2 49,6 52,4 

Tyrkiet 13 577 71,3 14,3 19,9 26,6 21,1 

Australien 39 764 52,7 18,3 27,6 19,8 20,9 

New Zealand 27 130 58,2 20,4 19,6 26,8 28,3 

1 Beregnet på baggrund af købekraftspariteter. Kilde: United Nations Statistics Division, National Accounts 



Tabel 442 Skattetryk. 2009 


i alt 

1995 2009 

Personlige 

indkomstskatter 

Andre 

indkomstskatter 

Bidrag 

til 

sociale 

ordninger 

Skat af 

formue, 

ejendom 

og 

besiddelse 

Generelle 

omsætningsafgifter 

Told Afgifter på 

mv. specielle 

varer og 

tjenester 

samt obl. 

gebyrer mv. 

procent af BNP, årets priser 

OECD-lande 34,6 33,8 8,3 3,1 9,2 1,9 6,7 0,2 4,3 

EU-lande 1 38,7 37,4 8,8 2,6 11,8 1,7 7,5 0,1 4,8 

Belgien 43,5 43,2 12,1 2,5 14,4 2,7 7,0 0,3 4,1 

Bulgarien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Danmark 49,0 48,2 26,5 3,0 1,0 2,2 10,2 0,2 5,2 

Estland 33,5 35,5 5,6 1,8 13,0 0,8 9,0 0,1 5,2 

Finland 45,7 42,7 13,3 2,0 12,7 1,2 8,6 0,1 4,7 

Frankrig 43,2 42,7 7,4 1,5 16,8 3,3 7,2 0,1 6,5 

Grækenland 28,7 30,0 5,1 2,5 10,3 1,4 6,7 0,1 3,9 

Irland 32,6 27,7 7,6 2,4 5,6 1,7 6,4 0,1 3,9 

Island 31,2 33,9 12,8 3,2 3,1 2,7 8,0 0,4 3,7 

Italien 40,1 43,4 11,7 2,5 13,7 2,3 5,7 0,1 7,4 

Kroatien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Letland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Luxembourg 37,4 38,0 7,9 5,6 11,4 2,4 6,5 0,0 4,3 

Malta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Nederlandene 41,6 38,2 8,7 2,0 13,8 2,3 7,0 0,3 4,1 

Norge 40,9 42,9 10,4 9,3 10,1 1,6 8,0 0,1 3,4 

Polen 36,2 31,8 4,6 2,3 11,4 1,7 7,3 0,1 4,4 

Portugal 29,2 30,5 5,7 2,9 8,9 1,0 7,1 0,1 4,8 

Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Schweiz 27,7 29,7 9,5 4,5 7,1 2,4 3,7 0,2 2,3 

Slovakiet 41,0 29,0 2,4 2,8 12,6 1,0 6,7 0,2 3,3 

Slovenien 40,4 37,7 5,9 1,9 15,1 1,1 8,5 0,2 5,1 

Spanien 32,2 31,6 6,8 2,5 12,4 1,7 4,1 0,1 3,8 

Storbritannien 34,1 34,3 10,5 2,8 6,8 4,2 5,7 0,2 4,2 

Sverige 47,5 46,7 13,5 3,0 11,4 1,3 9,8 0,2 7,5 

Tjekkiet 37,5 34,7 3,6 3,7 15,3 0,9 7,1 0,2 4,0 

Tyskland 37,2 37,3 9,4 1,3 14,5 1,0 7,5 0,2 3,4 

Ungarn 41,5 39,9 7,5 2,3 12,5 0,8 11,2 0,1 5,5 

Østrig 41,3 42,7 9,5 2,4 14,9 1,0 8,1 0,1 6,7 

Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Canada 35,6 32,0 11,4 3,8 5,0 3,9 4,3 0,2 3,4 

Chile 19,0 18,4 1,4 4,3 1,5 1,4 7,8 0,2 1,7 

Mexico 15,2 17,4 2,4 2,6 2,9 0,4 3,4 0,3 5,5 

USA 27,8 24,1 8,1 1,7 6,6 4,1 2,0 0,2 1,5 

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Israel 37,0 31,4 6,3 3,1 5,4 3,5 9,4 0,3 3,4 

Japan 26,8 26,9 5,4 2,6 11,0 3,0 2,6 0,2 2,2 

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Singapore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Sydkorea 20,0 25,5 3,6 3,7 5,8 1,3 4,4 0,9 5,7 

Tyrkiet 17,5 24,6 4,0 1,9 6,0 0,7 4,9 0,3 6,8 

Australien 28,1 25,9 9,7 4,8 · 2,1 3,7 0,4 5,1 

New Zealand 36,1 31,6 12,9 5,0 · 2,9 8,7 1,0 1,1 

1 EU-21. Kilde: OECD: Revenue Statistics of OECD Member Countries 

1965-2010. Paris 2011 



Tabel 443 ØMU-gæld, underskud(-) / overskud(+). 2010 

ØMU-gæld 

ØMU underskud(-) / overskud(+) 

mio. euro pct. af BNP mio. euro pct. af BNP 

Belgien 340 738 96,2 -14 390 -4,1 

Cypern 10 653 61,5 -923 -5,3 

Estland 957 6,7 35 0,2 

Finland 86 975 48,3 -4 553 -2,5 

Frankrig 1 591 169 82,3 -136 513 -7,1 

Grækenland 329 351 144,9 -24 125 -10,6 

Irland 147 988 94,9 -48 837 -31,3 

Italien 1 842 826 118,4 -71 999 -4,6 

Luxembourg 7 672 19,1 -427 -1,1 

Malta 4 250 69,0 -222 -3,6 

Nederlandene 369 894 62,9 -29 983 -5,1 

Portugal 161 257 93,3 -16 863 -9,8 

Slovakiet 26 998 41,0 -5 054 -7,7 

Slovenien 13 737 38,8 -2 071 -5,8 

Spanien 641 802 61,0 -98 166 -9,3 

Tyskland 2 061 795 83,2 -105 860 -4,3 

Østrig 205 576 71,8 -12 574 -4,4 

Euro-zone 7 822 443 85,4 -572 526 -6,2 

Bulgarien 5 859 16,3 -1 129 -3,1 

Danmark 102 171 43,7 -6 025 -2,6 

Letland 8 023 44,7 -1 496 -8,3 

Litauen 10 459 38,0 -1 941 -7,0 

Polen 195 923 54,9 -27 789 -7,8 

Rumænien 37 188 31,0 -8 471 -6,9 

Storbritannien 1 354 145 79,9 -175 292 -10,3 

Sverige 145 682 39,7 797 0,2 

Tjekkiet 56 162 37,6 -7 230 -4,8 

Ungarn 77 902 81,3 -4 084 -4,2 

EU-lande 9 816 372 80,2 -805 008 -6,6 





Dansk Branchekode og standardgrupperinger 


Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation, der beskriver den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk 

brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, og NACE er en underopdeling af FN's branche-klassifikation ISIC. 

De to første cifre i Dansk Branchekode svarer således til ISIC, mens de fire første cifre svarer til NACE. Der er derved en direkte sammenhæng imellem 

DB og internationale brancheklassifikationer, hvor DB er yderligere underopdelt i de brancher, der er relevante at belyse mere detaljeret i forhold til 

den danske erhvervsstruktur. 

1. januar 2008 trådte Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt nye standardgrupperinger i kraft, og alle virksomheder er fra 1. januar 2008 registreret 

med en DB07-branchekode. DB07 består af 726 branchekoder, og der er dermed sket en reduktion af antallet af 6-cifrede branchekoder i forhold til 

DB03´s 825 branchekoder. Yderligere information om DB07 kan ses på www.dst.dk/db. Nedenfor er vist de fire standardgrupperinger med hhv. 10, 

19, 36 og 127 grupper, som danner udgangspunkt for anvendelsen af DB07 i Danmarks Statistiks offentliggørelser. De fire standardgrupperinger 

afspejler et stigende detaljeringsniveau i opdelingen. Kodestrukturen knytter sig til koderne i DB07 og angiver, hvor i DB07 man befinder sig. 10- 

grupperingen anvender etcifrede løbenumre, mens 19-grupperingen anvender ét bogstav, 36-grupperingen anvender et til to bogstaver og 127- 

gruppe¬ringen femcifret. På www.dst.dk/db kan man se sammenhængen imellem standardgrupperingerne og de sekscifrede branchekoder. På 

www.dst.dk/db findes et link til tidligere versioner af Dansk Branchekode. 

Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel 

10 19 36 127 10 19 36 127 

1 A A Landbrug, skovbrug og fiskeri CH Metalindustri 

01.00.0 Landbrug og gartneri 24.00.0 Fremst. af metal 

02.00.0 Skovbrug 25.00.0 Metalvareindustri 

03.00.0 Fiskeri CI Elektronikindustri 

2 Industri, råstoffer, forsyning 26.00.1 Fremst. af it-udstyr 

B B Råstofindvinding 26.00.2 Fremst. af andet elektronisk udstyr 

06.00.0 Indvinding af olie og gas CJ Fremst. af elektrisk udstyr 

08.00.9 Indvinding af grus og sten 27.00.1 Fremst. af elektriske motorer mv. 

09.00.0 Service til råstofindvinding 27.00.2 Fremst. af ledninger og kabler 

C Industri 27.00.3 Fremst. af husholdningsapp. 

CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CK Maskinindustri 

10.00.1 Slagterier 28.00.1 Fremst af motorer, vindmøller 

10.00.2 Fiskeindustri 28.00.2 Fremst. af andre maskiner 

10.00.3 Mejerier CL Transportmiddelindustri 

10.00.4 Bagerier, brødfabrikker mv. 29.00.0 Fremst. af motorkøretøjer 

10.00.5 Anden fødevareindustri 30.00.0 Fremst. andre transportmidler 

11.00.0 Drikkevareindustri CM Møbel og anden industri mv. 

12.00.0 Tobaksindustri 31.00.0 Møbelindustri 

CB Tekstil- og læderindustri 32.00.1 Fremst. af medicinsk udstyr 

13.00.0 Tekstilindustri 32.00.2 Fremst. af legetøj mv. 

14.00.0 Beklædningsindustri 33.00.0 Rep. og inst. af maskiner mv. 

15.00.0 Læder- og fodtøjsindustri D D Energiforsyning 

CC Træ- og papirindustri, trykkerier 35.00.1 Elforsyning 

16.00.0 Træindustri 35.00.2 Gasforsyning 

17.00.0 Papirindustri 35.00.3 Varmeforsyning 

18.00.0 Trykkerier mv. E E Vandforsyning og renovation 

CD 19.00.0 Olieraffinaderier mv. 36.00.0 Vandforsyning 

CE Kemisk industri 37.00.0 Kloak- og rensningsanlæg 

20.00.1 Fremst. af basiskemikalier 38.00.0 Renovation og genbrug 

20.00.2 Fremst. af maling og sæbe mv. 39.00.0 Rensning af jord og grundvand 

CF 21.00.0 Medicinalindustri 3 F F Bygge og anlæg 

CG Plast-, glas- og betonindustri 41.00.0 Byggeentreprenører 

22.00.0 Plast- og gummiindustri 42.00.0 Anlægsentreprenører 

23.00.1 Glasindustri og keramisk industri 43.00.1 Bygningsinstallation 

23.00.2 Betonindustri og teglværker 43.00.2 Bygningsfærdiggørelse 

43.00.9 Murere mv. 



Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel 

10 19 36 127 10 19 36 127 

4 Handel og transport mv. 8 Erhvervsservice 

G G Handel M Videnservice 

45.00.1 Bilhandel MA Rådgivning mv. 

45.00.2 Bilværksteder mv. 69.00.1 Advokatvirksomhed 

46.00.1 Agenturhandel 69.00.2 Revision og bogføring 

46.00.2 Engrosh. med korn og foderstof 70.00.0 Virksomhedskonsulenter 

46.00.3 Engrosh. føde-, drikke-, tobaksvarer 71.00.0 Arkitekter og rådg. Ingeniører 

46.00.4 Engrosh. med hushold.artikler MB 72.00.0 Forskning og udvikling 

46.00.5 Engrosh. med it-udstyr MC Reklame og øvrig erhvervsservice 

46.00.6 Engrosh. med andre maskiner 73.00.0 Reklame- og analysebureauer 

46.00.7 Anden engroshandel 74.00.0 Anden videnservice 

47.00.1 Supermarkeder og varehuse mv. 75.00.0 Dyrlæger 

47.00.2 Specialbutikker med fødevarer N N Rejsebureauer, rengøring mv. 

47.00.3 Tankstationer 77.00.0 Udlejn. og leasing af materiel 

47.00.4 Detailhandel m. elektronik 78.00.0 Arbejdsformid., vikarbureauer 

47.00.5 Detailhandel m. hushold.artikler 79.00.0 Rejsebureauer 

47.00.6 Detailhandel m. fritidsprodukter 80.00.0 Vagt og sikkerhedstjeneste 

47.00.7 Detailh. med beklædning og fodtøj 81.00.0 Ejendomsservice mv. 

47.00.8 Internethandel, postordre mv. 82.00.0 Anden operationel service 

H H Transport 9 Off. adm, undervisn., sundhed 

49.00.1 Regional- og fjerntog O O Offentlig adm., forsvar og politi 

49.00.2 Lokaltog, bus og taxi mv. 84.00.1 Offentlig administration 

49.00.3 Fragtvognmænd og rørtransport 84.00.2 Forsvar, politi og retsvæsen 

50.00.0 Skibsfart P P Undervisning 

51.00.0 Luftfart 85.00.1 Grundskoler 

52.00.0 Hjælpevirksomhed til transport 85.00.2 Gymnasier, erhvervsskoler 

53.00.0 Post og kurertjeneste 85.00.3 Videregående udd.institutioner 

I I Hoteller og restauranter 85.00.4 Voksenundervisning mv. 

55.00.0 Hoteller mv. Q Sundhed og socialvæsen 

56.00.0 Restauranter QA Sundhedsvæsen 

5 J Information og kommunikation 86.00.1 Hospitaler 

JA Forlag, tv og radio 86.00.2 Læger, tandlæger mv. 

58.00.1 Forlag QB Sociale institutioner 

58.00.2 Udgivelse af computerspil mv. 87.00.0 Plejehjem mv. 

59.00.0 Prod. af film, tv og musik mv. 88.00.0 Daginstitutioner, -centre mv. 

60.00.0 Radio- og tv-stationer 10 Kultur, fritid, anden service 

JB 61.00.0 Telekommunikation R R Kultur og fritid 

JC It- og informationstjenester 90.00.0 Teater, musik og kunst 

62.00.0 It-konsulenter mv. 91.00.0 Biblioteker, museer mv. 

63.00.0 Informationstjenester 92.00.0 Lotteri og andet spil 

6 K K Finansiering og forsikring 93.00.1 Sport 

64.00.1 Pengeinstitutter 93.00.2 Forlystelsesparker mv. 

64.00.2 Kreditforeninger mv. S S Andre serviceydelser mv. 

65.00.0 Forsikring og pension 94.00.0 Organisationer og foreninger 

66.00.0 Finansiel service 95.00.0 Rep. af husholdningsudstyr 

7 L L Ejendomshandel og udlejning 96.00.0 Frisører, vaskerier mv. 

68.00.1 Ejendomsmæglere mv. 97.00.0 Private husholdn. med ansatte 

68.00.2 Boligudlejning 99.00.0 Intern. organisat. og ambassader 

68.00.3 Udlejning af erhvervsejendomme 11 X X 99.99.9 Uoplyst aktivitet 


Definitioner og ordforklaringer 


Abort, legal 

Abortkvotient, samlet 

Affald 

Afgang (fra uddannelse) 

Afgiftsangivet 

omsætning 

Afgørelse 

Aflønning af ansatte 

Aids 

Aktieindeks 

Aktieselskab 

Aktiver 

Aldersbetinget 

fertilitetskvotient 

Almengymnasiale 

uddannelser 

En fremkaldt abort foretaget i overensstemmelse med gældende lov. 

Det antal legale aborter, som ville blive foretaget på 1.000 kvinder i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) der i hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som angivet 

ved årets aldersbetingede abortkvotienter. 

Affald er ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter 

at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. 

Består i uddannelsesstatistikken af personer, som har fuldført en almen- eller erhvervskompetencegivende 

eksamen, og personer, som har forladt uddannelsen 

uden en kompetencegivende eksamen. 

Omfatter salg på hjemmemarkedet af afgiftspligtige varer og tjenesteydelser, samt 

den afgiftsfri eksport mv. I den afgiftspligtige salgsværdi indgår told- og punktafgifter, 

hvorimod moms og registreringsafgift (biler) ikke er medregnet. 

Resultatet af en retshandling foretaget på baggrund af en sigtelse. Afgørelsen kan 

fx være ubetinget eller betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller frifindelse. 

Omfatter i nationalregnskabssammenhæng lønninger af enhver art, dvs. også akkord- 

og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til 

pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der 

medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. 

Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, 

fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark (danske residenter). 

Se også Løn/fortjeneste. 

Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom) er 

slutstadiet af hiv-infektionen. På dette stadium vil immunforsvaret fungere så dårligt, 

at en lang række sygdomme vil kunne forekomme. Se også Hiv. 

Benyttes til at vurdere den generelle udvikling på aktiemarkedet. Aktieindeks udtrykker 

værdistigningen af en kontantformue placeret i en aktieportefølje, hvis 

sammensætning afspejler sammensætningen af massen af børsnoterede aktier. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter personligt 

for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af deltagerne 

tilvejebragte aktiekapital. 

Et regnskabsmæssigt udtryk for formueværdi. Aktiver modsvares af passiver. 

Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i 

den pågældende aldersklasse i middelfolketallet eller 1.-juli-folketallet (anvendes 

fra 1989). 

De almengymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker over 

matematisk og sproglig studentereksamen, hf-eksamen og matematisk og sprogligt 

studenterkursus. 



Almindelig fri handel 

Ammekøer 

Ammonium 

Analfabetisme 

Andelskasse 

Anden ejer 

Andre løbende 

overførsler 

Andre løbende 

overførsler til 

og fra udlandet 

Anke og kære 

Anlægsaktiver 

Anmeldelse 

Anpartsselskab 

Arbejder 

Arbejdsbetinget 

lidelse 

Arbejdsformidling 

Arbejdsfunktion 

Arbejdsløse 

Arbejdsløshedskasse 

Omsætning af ejendomme, bortset fra familiesalg og tvangsauktion mv. 

Køer, der normalt ikke malkes, men dies af kalve til opdræt af kødrace. 

NH 4 

er den kemiske betegnelse for ammonium. NH 4 

opstår fx, når landbruget 

spreder ammoniakholdigt gylle på landbrugsjorden. NH 4 

bidrager til forsuring. 

Når et menneske over 15 år hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om 

vedkommende hverdag. 

Lokalt pengeinstitut som modtager indskud fra og yder kredit til medlemmerne. 

Omfatter statslige, kommunale og selvejende institutioner samt foreninger 

Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. 

Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og service, 

selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere 

er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import 

af tjenester, henført til denne gruppe. 

En afgørelse i første instans kan eventuelt forelægges en højere retsinstans, dvs. 

landsretterne eller højesteret, til fornyet afgørelse. 

Den del af de samlede aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet. 

En lovovertrædelse anmeldt til politiet eller som på anden måde er kommet til 

politiets kundskab. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte indskudskapital. 

Ansatte mandlige og kvindelige arbejdere samt medarbejdende mestre, der i almindelighed 

deltager i håndværksfaget. Omfatter faglærte arbejdere, lærlinge, EUelever 

og ikke-faglærte. 

Enhver sygdom, som er – eller formodes at være – opstået som følge af påvirkninger 

i arbejdsmiljøet. 

Den statslige arbejdsformidling udføres af AF-kontorerne. AF-kontorernes arbejdsformidling 

udgør en del af den samlede pladsomsætning på arbejdsmarkedet. 

Om den kommunale arbejdsformidling, som indførtes i 1990, foreligger ingen 

statistik. 

Arbejdsfunktionen angiver, hvilket arbejdsområde en person er beskæftiget med. 

Se Fuldtidsledige. 

En af staten anerkendt forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, 

der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig økonomisk 

bistand i tilfælde af ledighed. For at blive statsanerkendt skal kassen opfylde nogle 

betingelser; bl.a. har det siden 01.01.1985 været en betingelse, at der er mindst 

5.000 medlemmer. Det har medført en række sammenlægninger af mindre kasser. 



Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP) 

Arbejdsmarkedsplacering 

Arbejdsomfang 

Arbejdsstandsning 

Arbejdssteder og job 

ultimo november 

Arbejdsstyrke 

Arbejdsulykke 

Areal 

Bachelor 

Basispriser 

BEC 

Bedrift 

Befolkningstilvækst 

ATP er en obligatorisk aldersforsikring for lønmodtagere i alderen 16–66 år med 

mindst ni timers ugentlig arbejdstid. 

Arbejdsmarkedsplacering dannes ved først at udskille de ledige, herefter afgrænses 

personer som uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, pensionister, modtagere 

af overgangsydelse samt personer på orlov. Disse personer klassificeres som 

uden for arbejdsstyrken. Tilbage er de beskæftigede. Metoden er modificeret, således 

at personer, der er i gang med en uddannelse, udskilles først og placeres 

under uddannelse uanset personens arbejdsmarkedsplacering. 

For forsikrede personer er arbejdsomfanget beregnet ud fra forsikringskategorien. 

Således betragtes heltidsforsikrede som heltidsbeskæftigede og deltidsforsikrede 

som deltidsbeskæftigede. For ikke-forsikrede personer beregnes arbejdsomfanget 

ud fra det indbetalte ATP-beløb og ansættelseslængden. 

De mest almindelige udtryk for arbejdsstandsninger er strejker og lockouter. I 

statistikken skelnes der ikke mellem rets- og interessetvister eller mellem overenskomstmæssige 

og overenskomststridige arbejdsstandsninger. 

Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, hvor der er 

henført jobs til på dette tidspunkt. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere 

og dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

Summen af beskæftigede og arbejdsløse. 

Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde på arbejdspladsen, der har 

medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. 

Areal omfatter i boligstatistikken en bygnings samlede etageareal af samtlige etager 

i bygningen, målt til ydersiden af ydervæggene, samt areal i tagetagen, der kan 

udnyttes, men eksklusive kælderareal. 

Bacheloruddannelsen varer tre år, og den blev indført ved bachelorreformen i 

1993. Bacheloruddannelsen bygger oven på de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale 

uddannelser, og den er en forudsætning for master-, kandidat- og 

ph.d.-uddannelserne. 

Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive produktskatter, 

netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også værditilvækst 

kan defineres i basispriser (s.d.). 

Classification by Broad Economic Categories. Udarbejdes af FN. 

Landbrugs- eller gartneribedrift. Teknisk-økonomisk enhed, der omfatter det areal 

med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, der af bedriftens indehaver betragtes 

som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller flere 

selvstændigt vurderede landbrugsejendomme og/eller en eller flere dele af selvstændigt 

vurderede landbrugsejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes 

under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer betragtes 

som hørende til den bedrift, der har forpagtet eller lejet arealet. 

Fødte og indvandrede minus døde og udvandrede. 



Beskæftigede 

Beskæftigelsesfrekvens 

Betinget frihedsstraf 

Bilrådighed 

Bistand til 

børn og unge 

Bolig 

Bolig- eller 

erhvervsenhed 

Boligstøtte 

Brugte biler 

Bruttoavance 

Bruttoenergiforbruget 

Bruttofaktorindkomsten 

Bruttofortjenesten 

Bruttoledighed 

De beskæftigede består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

For at blive klassificeret som beskæftiget skal man udføre et arbejde mod en 

form for betaling i mindst en time i referenceperioden. Endvidere vil personer, der 

i referenceperioden er midlertidigt fraværende (pga. sygdom, ferie, orlov mv.), 

blive betragtet som beskæftiget. En lønmodtager skal have en fast tilknytning til en 

arbejdsgiver for at blive betragtet som midlertidigt fraværende. 

Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede i alderen 16-64 år i procent af 

den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

En domfældelse, hvor frihedsberøvelsen kun iværksættes, hvis personen inden for 

en vis prøvetid begår et nyt strafbart forhold eller overtræder vilkår fastsat af retten. 

En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller 

flere personbiler eller varebiler, uden at ejeren har tilknytning til en erhvervsvirksomhed 

eller firmabil til rådighed. 

Hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service vedrørende 

børnefamilier med særlige behov. Omfatter anbringelse uden for eget hjem 

med eller uden forældres samtykke samt visse forebyggende foranstaltninger. 

Et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstændig 

adgang samt beliggende i en permanent bygning. 

En boligenhed eller en erhvervsenhed i en bygning defineres som et værelse eller 

flere sammenhængende værelser med tilhørende øvrige rum, anvendt til beboelse 

eller erhverv, eventuelt til både beboelse og erhverv. Der kræves selvstændig adgang 

fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang- eller trappearealer. 

Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt i overensstemmelse 

med ovenstående krav om selvstændig adgang. 

Hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomstog 

boligforhold kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder 

o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist. Boligydelse 

kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig 

samt bofællesskaber. 

Køb af brugt bil omfatter køb ved genregistrering af tidligere registreret bil, herunder 

importeret brugt bil, eller ved ejerskifte af allerede registreret bil. 

Bruttofortjeneste i pct. af omsætning. 

Den mængde energivarer, der er til rådighed efter konvertering i raffinaderier og 

inden konvertering i el-, gas- og fjernvarmeværker. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. Er lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og underentrepriser. 

Den registrerede ledighed inklusive de aktiverede, der vurderes at være jobklar. 



Bruttonationalproduktet 

i 

markedspriser 


i udvalgte lande 

Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser 

at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. Dette 

begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud 

af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. Endelig 

kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i 

køberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. 

Bruttonationalprodukt pr. indbygger er opgjort som indeks i forhold til gennemsnittet 

af EU27=100. Hvis indekset for et land er højere end 100, betyder det, at 

det pågældende lands BNP pr. indbygger er højere end EU-gennemsnittet og omvendt. 

BNP pr. indbygger omregnet med købekraftpariteter udtrykker mængdemæssige 

forskelle mellem lande, da der ved omregning er taget højde for forskelle i prisniveauet 

mellem landene. 

Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke fuldt ud hensyn til forskelle i 

prisniveauet i de lande, der sammenlignes. Det medfører, at BNP overvurderes i 

lande med højt prisniveau og undervurderes i lande med lavt prisniveau. 

Bruttonationalindkomsten 


Bruttoopsparingen 

Bruttooverskud af 

produktion i 

offentlig forvaltning 

og service 

Bruttooverskud af 

produktionen og 

blandet indkomst 

Bruttoreproduktionstal 

Bruttotonnagen (BT) 


i basispriser 

Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage formueindkomst 

samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet. 

Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af 

privat og kollektivt forbrug. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringer 

plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. 

Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges 

produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttooverskuddet pr. 

definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af fast realkapital, 

i offentlig forvaltning og service. 

Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter, 

netto, og aflønning af ansatte. 

Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås nettooverskud af produktionen 

og blandet indkomst, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde i egen 

virksomhed og til forrentning af kapital mv. 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder sætter i verden i løbet af de fertile 

aldre 15-49 år, hvis ingen af dem dør, før de er fyldt 50 år, og de i hver aldersklasse 

føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Er et ubenævnt tal, der er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. 

Dette mål har nu afløst bruttoregistertonnagen (BRT). 

Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv 

som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser. 

Det er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning 

af ansatte og bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet 

som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som bruttonationalproduktet 

i markedspriser minus produktskatter, netto. 



Bygningens hovedsagelige 

anvendelse 

Bygningsbegrebet 

Byområde 

Bytteforholdet 

Bøger og småtryk 

Børnebidrag 

Børnefamilieydelse 

Børnetilskud 

Cirkulerende 

børsnoterede 

obligationer 

Dagpenge ved 

sygdom eller fødsel 

Svarer til bygningens faktiske anvendelse. I tilfælde af flere anvendelser er den 

anvendelse registreret, der beslaglægger det største etageareal. 

Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, i det væsentligste opført 

af ensartede materialer og i reglen med samme antal etager. 

Omfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 

200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige 

anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende 

Udtryk for forholdet mellem enhedsværdiindekset for eksporten og enhedsværdiindekset 

for importen udtrykt i pct. 

Ikke-periodisk trykte publikationer gjort tilgængelige for offentligheden; bøger er 

defineret som publikationer på mindst 49 sider, mens småtryk er på 5–48 sider. 

Bopælskommunen udbetaler i visse tilfælde (fx efter aftale mellem forældrene, 

eller når bidrag ikke betales rettidigt) forskudsvis børnebidrag (normalbidrag) til 

børn født uden for ægteskab eller til separerede og fraskilte ægtefællers børn, når 

den bidragsberettigede ikke bor sammen med den anden af barnets forældre. Forskudsvis 

udbetaling af børnebidrag dækker ikke de bidrag, der udbetales rettidigt 

af de bidragspligtige uden det sociale udvalgs medvirken. 

Ydelse som udbetales uafhængigt af indkomstforholdene til alle familier med børn 

under 18 år som et fast beløb pr. barn. Ydelsens størrelse afhænger af barnets aldersgruppe 

(0-3 år, 4-6 år, 7-17 år). 

Tilskud som udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra børnetilskud 

til enlige forsørgere med børn under 18 år. Særligt børnetilskud udbetales til 

forældreløse børn, børn af pensionister, børn af enker/enkemænd samt børn født 

uden for ægteskab, hvor ingen er anset som bidragspligtig. 1. april 2000 blev særligt 

børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Siden 1. januar 2001 er særligt 

børnetilskud desuden tildelt familier, hvor mindst én forælder deltager i en SUberettiget 

uddannelse, og i disse tilfælde er tilskuddet indtægtsreguleret. 

Værdien af de udestående obligationer (inkl. statsgældsbeviser, skatkammerbeviser 

og CMO-obligationer) noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i værdipapircentralen. 

Dagpengeydelse som sikring ved indtægtstab pga. sygdom, tilskadekomst, fødsel 

eller adoption. Ordningen omfatter alle erhvervsaktive personer med bopæl og 

skattepligt i Danmark og består for sygedagpengenes vedkommende dels i en obligatorisk 

sikring for alle lønmodtagere fra første fraværsdag, dels i en frivillig sikring 

efter to ugers fravær for selvstændige. 

Statistikken omhandler alene de tilfælde, hvor kommunen udbetaler dagpenge. 

Ved sygdom skal private arbejdsgivere normalt udbetale dagpenge til lønmodtagere 

i de første to uger af fraværsperioden og offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden. 

Dansk oprindelse 

En person har dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger 

og født i Danmark. 



Delpension 

Deltagelsesgrad 

Diskonto 

Disponibel bruttonationalindkomst 



Distriktsblade 

Dødelighedsindeks 

Dødshyppighed 

Effektiv kronekurs 

Efterkommer 

Egenkapital 

Ejendomsvurdering 


Ydelse til lønmodtagere og selvstændige i alderen 60–65 år, når visse betingelser 

om bopælstid og arbejdsforhold er opfyldt. Arbejdstiden skal nedsættes til 12–30 

timer pr. uge. Delpensionen beregnes ud fra dagpengesatsen og kan højst udgøre 

82 pct. af indtægtstabet ved arbejdstidsnedsættelsen. 

For hver arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning beregnes en deltagelsesgrad for 

opgørelsesperioden på basis af en registreret startdato, en kendt eller en planlagt 

slutdato og en oplysning om antal timer pr. uge i foranstaltningen. Deltagelsesgraden 

udregnes som forholdet mellem de dage i perioden, som en person deltager 

i en foranstaltning, og periodens dage ganget med forholdet mellem det ugentlige 

antal timer i foranstaltningen og det mulige antal ugentlige timer. 

Rente, beregnet som procentuelt fradrag ved salg eller indløsning af en fordring. 

Nationalbankens diskonto: Nationalbankens basisrente i forhold til hvilken renten 

på mellemværende med pengeinstitutterne fastsættes. 

Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende 

overførsler mv. (netto) til EU’s institutioner og øvrige udland. 

Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og 

opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. 

Periodiske publikationer med begrænset, men varieret tekst, der husstandsomdeles 

gratis. Økonomien er baseret på annoncer. 

Mål for dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved 

beregning er der taget højde for forskellen i aldersdelingen mellem erhvervene. 

Angiver (i 100.000-dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag 

til den næste. Anvendes i dødelighedstavler. 

Indekset for den effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen 

i 25 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den danske 

krone. 

En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, 

og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 

Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, 

vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte 

forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, klassificeres deres børn 

som efterkommere. 

Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser 

og gæld. 

Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering af alle landets faste ejendomme, 

der foretages årligt som baggrund for ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. 

Værdifastsættelse af fast ejendom (jord og bygninger) skete frem til 1996 normalt 

ved vurderinger hvert fjerde år samt ved årsreguleringer. Siden 1998 er værdifastsættelsen 

sket ved årlige vurderinger. Ejendomsværdien består af grundværdi 

og bygningsværdi (forskelsværdi). 



Ejer 

Ejerform 


og tjenester 

Elektronisk handel 

Energi- og ressourceafgifter 

Enfamiliehus 

Enhedsværdiindeks 

Enlig 

Erhverv 


uddannelser 

Erhvervsgymnasiale 

uddannelser 


Erhvervsindkomst 

Omfatter i erhvervsstatistikken ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse i 

firmaet, inkl. medarbejdende ægtefælle. 

Firma med begrænset ansvar mv.: Aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), andelsselskab 

med begrænset ansvar (AmbA). Ansvarligt firma: Enkeltmandsfirma, 

interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab i øvrigt. Øvrige ejere er staten, 

kommunerne, fonde, foreninger og selvejende institutioner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis endeligt 

forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, og 

dels alle tjenester, som danske enheder leverer til udenlandske enheder. 

Salg eller køb baseret på ordrer afgivet via internettet. I visse sammenhænge omfatter 

elektronisk handel også ordrer afgivet via andre computerbaserede netværk, 

eksempelvis i form af EDI (Electronic Data Interchange). 

Afgifter på elektricitet, gas, benzin, naturgas samt visse olieprodukter. Desuden 

afgifter på stenkul, brunkul og koks mv. 

Stuehus til en landbrugsejendom, parcelhus, række-, kæde- eller dobbelthus. 

Enhedsværdiindekset udtrykker ændringer i prisen på de importerede og eksporterede 

varer. 

En enlig person er en person, der ikke lever i par. En enlig under 25 år må ikke 

være hjemmeboende barn (se dette) i forældrenes familier. I indkomststatistikkens 

familietabeller indgår også ikke-hjemmeboende børn, som ved årets slutning var 

fyldt 15 år, i gruppen enlige. Se også Par og Familie. 

Placering af de beskæftigede på erhverv. Grupperingerne af erhvervene følger 

Dansk Branchekode. Se årbogens afsnit om erhvervsgruppering. 

Erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsfagligt grundforløb og erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb. Disse uddannelser er erhvervskompetencegivende, men 

det gælder dog ikke for grundforløbet alene. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis 

murer, tømrer og elektriker. Uddannelserne er en blanding af praktisk 

oplæring på arbejdspladsen og skoleophold. 

De erhvervsgymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og omfatter 

højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 

Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken i alderen 16-64 år i procent 

af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

Omfatter løn o.l., herunder bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

og nettooverskud af selvstændig virksomhed. 

Erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter er holdt ude fra opgørelsen af 

virksomhedsoverskuddet. Bl.a. af denne grund er det ikke muligt direkte at sammenligne 

selvstændiges og lønmodtageres erhvervsindkomster. 

Erhvervspendling 

Factoring 

En person opgøres som erhvervspendler, når vedkommende ikke bor og arbejder i 

samme kommune. 

Ved factoring belåner finansieringsselskabet en kreditors fakturaer. 



Fagblade og 

tidsskrifter 

Faktisk arbejdstid 

Faktorpriser 

Familie 


Periodiske publikationer, der primært henvender sig til målgrupper med fælles 

faglige/økonomiske selektive interesser. Økonomien er baseret på medlemskontingenter, 

abonnementer og eventuelt annoncer. 

Faktisk arbejdstid er den faktiske ugentlige arbejdstid, inklusive evt. faktisk overarbejde. 

Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og 

ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier. Det er det prisniveau, 

bruttofaktorindkomsten (BFI) måles i. BFI kaldes også bruttonationalproduktet 

(BNP) i faktorpriser. 

En eller flere personer, som bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes 

relationer. En familie består af en enlig med eller uden børn, af et par med eller 

uden børn, eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende børn 

(se dette) regnes med til forældrenes familier. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af erhvervs-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. 

I familietabellerne er det summen af indkomster for alle personer i familien. 

Fast ejendom 

Fast realkapital 

Faste 

bruttoinvesteringer 

Fastlønnede 

Ferie- og 

forretningsrejser 

Fertilitet, samlet 

Fertilitetskvotient, generel 

Fertilitetskvotient, 

summarisk 

Selvstændigt matrikuleret ejendom bestående af jord og bygninger. 

Fast realkapital opgøres både brutto og netto alt efter, om der tages hensyn til slid 

og faldende restlevetid for kapitalgoder, der indgår i en produktionsproces. Ved 

bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort 

i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I faste priser er nettobeholdningen lig 

bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital og afspejler 

derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. 

Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) og 

anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar mv. Hertil 

kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. 

Lønmodtagere, hvis løn opgøres på månedsbasis, typisk funktionærer, men fx også 

lønmodtagere ansat på funktionærlignende vilkår uden at være omfattet af funktionærloven. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser med mindst én overnatning. Beskriver danskernes 

rejsemønstre, aldersfordeling, rejsegruppens størrelse, rejsens organisation 

og turisternes samlede udgifter ved rejsen. 

Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile 

aldre fra 15 til 49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i den fertile alder 15-49 år. 

Antal levendefødte pr. år. pr. 1.000 indbyggere. 



Finansielle 

transaktioner 

Finanslån 

Firma 

Flerfamiliehus/ 

etagebyggeri 

Foderenhed (FE) 

Finansielle transaktioner i betalingsbalancen forekommer, når fx den danske stat, 

danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optager lån i udlandet, eller 

danske værdipapirer bliver solgt til udlandet. I begge tilfælde fremkommer der en 

statusforringelse over for udlandet, der modsvares af en stigning i valutareserven. 

Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager afdrag på lån, der er ydet til 

udlandet. Omvendt vil et lån, ydet herfra til personer i udlandet, og de afdrag, som 

her i landet betales på en gæld, man har i udlandet, optræde som en forbedring af 

status, der modsvares af en nedgang i valutareserven. 

Lån optaget i udlandet, typisk i udenlandsk valuta, med en løbetid på mindst et år. 

I erhvervsstatistikken en juridisk enhed, der udøver én eller flere økonomiske aktiviteter 

på én eller flere lokale enheder (virksomheder). 

Typisk en udlejnings- eller ejerlejlighedsejendom, hvor der findes to eller flere lejligheder, 

der tjener som bolig. 

Regningsenhed med udgangspunkt i foderværdien. Fx er 1 foderenhed lig foderværdien 

af 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg, 1,26 kg havre, 

0,92 kg bælgsæd eller 0,59 kg raps. 

En foderenhed for halm beregnes med 5,5 kg hvede-, havre- og triticalehalm, 5 kg 

byghalm eller 7,5 kg rughalm. For grønfoder og rodfrugternes vedkommende er 

omregningen baseret på tørstofindholdet. 

Folkepension 

En social alderspension for alle personer, der opfylder nærmere angivne betingelser 

om dansk indfødsret og bopælstid. Hvis man er født før den 1. juli 1939, kan 

man få folkepension, når man fylder 67 år. Hvis man er født 1. juli 1939 eller senere, 

kan man få folkepension, når man fylder 65 år. 

Forberedende 

uddannelser 

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der begge er indkomstbestemte. 

Grundbeløbets størrelse afhænger af indkomst ved personligt 

arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af ægtefælles/samlevers samlede 

indkomst ud over folke- og førtidspension. 

Ikke-kompetencegivende uddannelser af kortere varighed, der forbedrer grundskolen 

og ungdomsuddannelserne, fx teknisk introduktionskursus og indgangsår 

til social og sundhed samt værkstedskurser. 



Forbrug 

I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget som de private husstandes samlede 

udgifter til varer og tjenester, når hensigten er direkte behovstilfredsstillelse. 

Specielt opgørelsen af boligforbruget for boligejere indebærer visse problemer. I 

forbrugsundersøgelsen er problemet søgt løst ved at beregne en husleje (lejeværdi 

af egen bolig). Beregningen tager udgangspunkt i tilgængelige statistikker over, 

hvor stor huslejen ville være i en tilsvarende udlejningsbolig, altså i en bolig af 

samme størrelse og alder, samme beliggenhed og med samme faciliteter. 

Opdelingen af forbruget følger i hovedsagen de nationalregnskabsmæssige principper 

og bygger på det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95. Efter dette 

system inddeles varer og tjenester efter formål. 

I den mest detaljerede form indgår i forbrugsundersøgelsen ca. 1.200 enkelte forbrugstyper, 

der hver er tildelt en ottecifret kode. I Statistisk Årbog sker offentliggørelsen 

på det to- eller det fire-cifrede niveau, mens detaljerede opgørelser leveres 

på servicebasis. 

Forbrug af fast 

realkapital 

Forbrug i 

produktionen 

Forbrugerbetalte 

magasiner 

Forbrugerprisindekset 

Forbrugerprisindeks, 

1900 = 100 

Forbrug af fast realkapital i årets priser er et mål for den faste realkapitals fysiske 

og tekniske værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. 

Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber. 

Afskrivninger i virksomhedsregnskaber kan tillige indeholde 

et element af omvurdering som følge af prisændringer. 

Beregnes som de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen. I offentlig 

forvaltning og service defineres det som køb af varer og tjenester til løbende forbrug, 

herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier 

samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere betragtes 

en del af anskaffelserne af varige goder til militæret (våbensystemer) fortsat per 

konvention som forbrug i produktionen. 

Periodiske publikationer med informativ og underholdende tekst udgivet ugentlig 

eller sjældnere, primært rettet mod familien/familiemedlemmer. Økonomisk baseret 

på løssalg og annoncer. 

Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfundet. Forbrugerprisindekset 

opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler for 

varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Vægtgrundlaget er baseret 

på nationalregnskabets opdeling af det private forbrug på dansk område kombineret 

med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Frem til 1963 er indekset baseret på materiale fra beregning af detailpristallet, idet 

direkte skatter og kontingenter mv., som indgik i detailpristallet, er trukket ud. 

Herved er beregningsgrundlaget for årene før 1964 tilnærmet de principper, som 

fra 1964 er lagt til grund for forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget i detailpristallet 

var baseret på leveomkostningerne i arbejder- og tjenestemandsfamilier 

ifølge de afholdte forbrugsundersøgelser, mens vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset 

fra 1964 har været baseret på det private forbrug for alle husholdninger. 

Ved sammenkædningen af indeksene i 1964 er der set bort fra disse 

afvigelser, idet de erfaringsmæssigt vil være uden afgørende indflydelse. 



Formueindkomst 

Formueindkomst 

til og fra udlandet 

Forpagtning 

Forskning og udvikling 

(FoU) 

Forskningsbiblioteker 

Forsyning 

Fortjeneste 

Frivillige bidrag 

til sociale 

sikringsordninger 

Fuldført byggeri 

Fuldtidsbeskæftigede 

Består af renter og udbytter samt den beregnede husleje af ejerbolig. Indtægterne 

omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber 

samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter 

bl.a. renter af lån i udlandet, udbytter til danske aktier på udenlandske 

hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og datterselskaber 

her i landet. I Indkomststatistikken omfatter formueindkomst nettorenteindtægt, 

herunder også nettorenteindtægt i forbindelse med selvstændig 

virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste ved salg af visse formuegoder og en beregnet 

lejeværdi af egen bolig. 

Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, 

selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, 

aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende måde fremkommer 

renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, moderselskaber 

osv. 

Leje af et areal. 

FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den 

eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. 

Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. 

FoU-begrebet omfatter tre typer af aktiviteter: grundforskning, dvs. eksperimenterende 

eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse 

uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning som er eksperimenterende 

eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse, og 

hvor arbejdet primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Endelig omfatter 

begrebet også udviklingsarbejde, som er systematisk arbejde baseret på anvendelse 

af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det 

formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, 

systemer eller tjenesteydelser. 

Alle biblioteker, som i det væsentlige er finansieret med offentlige midler, og som 

ikke er folke- eller skolebiblioteker eller knyttet til folkebibliotekssektoren. 

Industriens salg af egen produktion + import ÷ eksport. 

Se Løn. 

Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, 

at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter 

bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt 

fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. 

Byggeri, hvortil der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig ibrugtagningstilladelse, 

eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset om der foreligger 

en ibrugtagningstilladelse. 

Udtrykker den samlede præsterede arbejdsmængde målt i fulde arbejdsår. Ansatte, 

der arbejder på deltid eller kun har været ansat en del af året, indgår med en 

tilsvarende brøkdel. Beregnes på grundlag af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension 

(ATP), som varierer forholdsmæssigt med arbejdstidens længde. 




Personer klassificeres som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden ikke er i arbejde, 

men er til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger arbejde. Statistikken 

over registrerede arbejdsløse (CRAM) udarbejdes i bedst mulig overensstemmelse 

hermed. 

I CRAM beregnes en persons ledighed ud fra antal ledige timer i ugen. Antallet af 

fuldtidsledige beregnes ved at multiplicere antallet af personer, der har været ledige 

i perioden med deres gennemsnitlige ledighedsgrad. 

I den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) opgøres antallet af ledige som 

de personer, der ifølge CRAM var fuldt ledige i sidste uge i november. 

Fungicider 

Funktionsfordeling 

Fængsel 

Færdselsuheld 

Fødte 

Første instans 

Svampebekæmpelsesmidler, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme. 

Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Den viser, 

hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offentlig forvaltning 

og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige 

tjenester, samfundsmæssige og sociale forhold og erhvervsøkonomiske forhold. 

Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger 

forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Frihedsstraf, som kan idømmes enten på livstid eller på tid fra 30 dage til 16 år. 

Uheld, der er sket på en offentlig tilgængelig vej, plads eller lignende, når uheldet 

står i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte områder, og mindst en 

af de implicerede parter har været kørende. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken 

alle dødsfald, der er en følge af færdselsuheld, og som indtræffer 

indtil 30 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle øvrige 

personer, der efter politiets oplysninger er kommet til skade ved færdselsuheld. 

Levendefødte + dødfødte. 

Omfatter første retsafgørelse i sager ved byretterne og landsretterne, herunder søog 

handelsretten. 

Førtidspension Social pensionsydelse, der efter ansøgning kan tilkendes personer i alderen 18-66 

år. Pension kan tilkendes, når der er tale om en varig nedsættelse af erhvervsevnen 

pga. fysisk eller psykisk invaliditet (helbredsbestemt førtidspension), eller når der 

foreligger et varigt forsørgelsesbehov af sociale og økonomiske grunde (behovsbestemt 

førtidspension). Tildelingskriterierne og de udbetalte beløbsarter varierer 

med pensionsformerne: Højeste, mellemste, almindelig og forhøjet almindelig 

førtidspension samt invaliditetsydelse. 

Genanvendelse 

Generalhandel 

Generel fertilitetskvotient 

Genetillæg 

Gennemsnitlig 

omsætning 

Omfatter genbrug af affald i oprindelig form og genvinding af affald, fx genanvendelse 

af brugte flasker efter skylning og rensning. 

Opgørelse, der i princippet omfatter alle ind- og udførte varer. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år). 

Overtidstillæg, holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg. 

Defineres som den samlede afgiftsangivne omsætning pr. registreringsenhed for 

de enheder, der har været i drift hele året. 



Gennemsnitlige 

antal deltagere 

Godstransportarbejde 

Grundskolen 

Grundværdi 

Guldbeholdning 

Gæld 

Handelsbalance 

Hektar (ha) 

Hensættelser 

Herbicider 

HIV 

Hjemmeboende barn 

Hjælp efter lov om 

aktiv socialpolitik 

Hjælpeenhed 

Hotel 

For AMFORA er det gennemsnitlige antal deltagere for en periode beregnet som 

summen af deltagelsesgraderne inden for gruppen. 

Ét ton transporteret én km. – måles i tonkm. 

Omfatter 1.-10. klasse. 1.-9. klassetrin er obligatorisk. 8.-10. klasse kan også tages 

ved efterskoler. 

Værdiansættelse af jorden til en ejendom. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af guld opgøres til en pris, der er baseret på 

den seneste officielle notering (”gold fixing”) i London. 

Beløb, som en virksomhed eller person skylder. Der skelnes mellem fast gæld i 

form af fx obligationer og løs gæld i form af fx kassekredit og varegæld. 

Værdien af udførslen minus værdien af indførslen. 

1 ha er lig 10.000 m², dvs. 100 ha er lig med 1 km². 

Forpligtelser, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt 

skat og pensionsforpligtelser. 

Ukrudtbekæmpelsesmidler, der benyttes til bekæmpelse af uønsket plantevækst i 

planteavlen. 

HIV (Human Immundefekt Virus) er en virus, som angriber kroppens immunforsvar. 

En person, som er smittet med HIV, vil danne antistoffer mod dette og kaldes 

pga. den positive prøve for antistoffer for HIV-positiv. 

En person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 

som aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, og som ikke 

selv har børn. 

Omfatter hjælpeforanstaltninger i henhold til lovene om aktiv social politik og 

social service i form af kontant støtte, fx hjælp til underhold eller uddannelse (revalidering) 

til familier eller enkeltpersoner, som pga. en social begivenhed er 

kommet i en økonomisk trangssituation uden mulighed for hjælp efter anden lovgivning. 

En særskilt placeret lokal enhed, som producerer hjælpestoffer eller tjenesteydelser 

til de virksomheder, den betjener. 

Virksomhed, der yder ekstra service som fx forplejning til de overnattende gæster. 

Omfatter hoteller, moteller, kroer, feriepensionater, feriecentre, o.l., der tilbyder 

overnatningsmulighed til rejsende. 



Hovedstadsområdet 

Husholdningers 

forbrug 

Husleje 

Husstand 

Hæfte 

Ikke-funktionsfordelte 

udgifter 

Ikke-markedsmæssig 

aktivitet 

Ikke-vestlige lande 

IMF 


og tjenester 

Imputerede bidrag til 

sikringsordninger 

Hovedstaden og for perioden 1. januar 1970-1979 følgende 18 omegnskommuner: 

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, 

Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Taarnby, Vallensbæk, 

Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Pr. 1. januar 1980 yderligere syv omegnskommuner: 

Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humle-bæk, Karlebo, 

Greve og Solrød. Fra 1. januar 1999 er Ballerup, Dragør, Høje Taastrup, Ishøj, 

Ledøje Smørum, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg- 

Humlebæk, Hørsholm, Karlebo, Greve og Solrød kommuner udskilt af Hovedstadsområdet 

og opdelt i by/land efter samme principper som øvrige kommuner i 

landet. 

Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark 

som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges 

udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås husholdningernes 

forbrug på dansk område. 

Det beløb, der lovligt kan afkræves lejeren. Huslejen omfatter ikke varmebidrag, 

ligesom eventuel boligsikring ikke er fratrukket i huslejen. 

Omfatter i forbrugsundersøgelsen de personer, der bor sammen og har en høj grad 

af fælles økonomi. Logerende mv. danner egne husstande. I befolkningsstatistikken 

består en husstand af den eller de personer, der bor på en adresse. 

Frihedsstraf, som kan idømmes fra syv dage til seks måneder. Personer, der udstår 

hæftestraf, har særlige rettigheder i forhold til personer, der udstår en fængselsstraf. 

Denne hovedgruppe indeholder i offentlige finanser især rentebetalinger og andre 

omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. Betaling 

af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret 

ved låntagning snarere end ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter er ikke 

knyttet til de løbende aktiviteter og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en 

særlig funktion. 

Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger 

eller af private husholdninger med henblik på eget forbrug. 

Alle lande, der ikke er vestlige lande. 

International Monetary Fund – Den Internationale Valutafond. Reservestillingen i 

IMF opgøres som forskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver over for 

IMF. Det vil sige forskellen mellem det af Danmark indbetalte beløb til IMF og 

IMF’s beholdning af danske kroner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte), som mod betaling eller gratis definitivt 

får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, og dels alle tjenester, 

som udenlandske enheder leverer til danske enheder. 

Beregnet bidrag fra tjenestemænd m.fl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent 

pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den 

udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. 



Indirekte målte 

finansielle formidlingstjenester 

(FISIM) 


Indkomsten 

Indkomsten i 

markedspriser 

Indkomsterstattende 

ydelser 

Indtægter fra jord 

og rettigheder 

Indvandrer 

Innovation 

Input-output 

Beregnes som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter mv. og renteudgifter. 

I henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beløb 

under et fra den erhvervsfordelte bruttoværditilvækst med det formål at kunne 

medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed 

uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på rå- og 

hjælpestoffer i erhvervene. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af erhvervs-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. . I familietabellerne 

er det summen af indkomster for alle personer i familien. 

Er i nationalregnskabssammenhæng lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. 

Denne dannes i nationalregnskabssammenhæng ved fra bruttonationalproduktet i 

markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte 

(netto) til udlandet. 

Omfatter kontanthjælp efter lov om aktiv social politik mv., arbejdsløshedsdagpenge 

o.l., sygedagpenge, offentlige pensioner, efterløn mv., orlovsydelser, stipendier 

og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Renteindtægter indgår ikke 

i overførselsindkomsten. 

Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l. 

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og 

født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysning om nogen af forældrene, og personen 

er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

Innovation er selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter, 

produktionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentligt organisatoriske 

ændringer. Forskning og udvikling er altid en del af virksomhedens samlede 

innovationsaktiviteter. 

En input-output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur 

og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som en 

yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for hhv. varer og 

tjenester, produktion og indkomstdannelse. 

Input-output tabellen udgør derfor en integreret del af nationalregnskabsstatistikken 

og er konsistent med nationalregnskabets data i såvel det enkelte år som over 

tid. 

Insekticider 

Installationsmangler 

Interessentskab 

Insektbekæmpelsesmidler, der benyttes i planteavl. 

En bolig har installationsmangler, hvis den mangler toilet, bad og/eller centralvarme. 

Et selskab med to eller flere deltagere, der har indgået en aftale om i forening at 

drive økonomisk virksomhed. Deltagerne er fuldt ansvarlige over for virksomhedens 

kreditorer. 



Investering 

Investeringer, netto 

It-sektoren 

Joule 

Kapitalakkumulation 

Anskaffelser minus salg af fast ejendom og driftsmidler. 

Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger mv.) 

og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Tilgang opgøres til anskaffelsespris 

før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel købte som 

leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen. 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært 

er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan statistisk opdeles i 

fire undergrupper, nemlig it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itkonsulentydelser. 

Disse grupper kan igen underopdeles på i alt 35 enkeltbrancer, 

heraf 16 industribrancher, ni engroshandelsbrancher, en telekommunikationsbranche 

og ni brancher inden for konsulentydelser. 

Måleenhed for energi (GJ = 1 mia. joule). 

I offentlige finanser omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning 

og service. Kapitalakkumulation opgøres som: 

Faste nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) = faste bruttoinvesteringer 

Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto) + køb af jord og rettigheder 

(netto) = kapitalakkumulation 

Kapitalapparat 

Kapitaloverførsler 

Kapitaloverførsler 


Kapitelstakster 

Kommanditselskab 

Kommuner, amter 

og regioner 

Kontantpris 

Korrektioner i 

befolkningsregnskab 

Se Fast realkapital. 

Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægsog 

investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende 

ydelser, oftest af engangskarakter. 

Omfatter transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige 

sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. 

Der kan være tale om investeringstilskud til eller fra EU's institutioner og arv. 

Gennemsnitlige producentpriser opnået ved salg af korn (byg og hvede) fra høstens 

begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksterne beregnes 

af Danmarks Statistik og anvendes hovedsagelig i forbindelse med forpagtningskontrakter. 

Et selskab, hvor en eller flere af deltagerne hæfter solidarisk og med hele deres 

formue for selskabets forpligtelser (komplementarerne), mens de øvrige deltagere 

kun hæfter med et bestemt beløb (kommanditisterne). 

Danmark var indtil 1. januar 2007 inddelt i 271 kommuner; de 268 kommuner 

udgør 13 amter. Bornholms regionskommune samt København og Frederiksberg 

kommuner var uden for den amtskommunale inddeling. Christiansø, der er uden 

for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet. Fra 1. januar 2007 

er Danmark inddelt i 98 kommuner og fem regioner. 

Kontant udbetaling på en ejendom med tillæg af kursværdien af prioriteterne. 

Omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere og er desuden en afstemningspost, 

hvori indgår annulationer af hændelser i foregående periode. 




uddannelser 

Kriminalforsorgen 

Kriminalitetshyppighed 

Kursreguleringer 

Kvantumindeks 

Kvartil (nedre og øvre) 

De korte videregående uddannelser omfatter uddannelser med en længde op til to 

år oven på den almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelse. Korte videregående 

uddannelser er fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent. 

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager driften af åbne og lukkede anstalter, 

arresthuse og den fri kriminalforsorgs afdelinger. 

I undersøgelsen af kriminalitet og national oprindelse opgøres de aldersbetingede 

kriminalitetshyppigheder for de forskellige herkomstgrupper (indvandrer, efterkommer 

eller dansk) som indekstal, hvor 100 angiver landsgennemsnittet (dvs. 

talværdier over 100 angiver, at hyppigheden er over gennemsnittet). Endvidere er 

kriminalitetshyppighederne aldersstandardiseret, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. 

Ændringer i værdien af aktier, obligationer og pantebreve, som følge af renteændringer 

siden sidste opgørelse. 

Kvantumindekset udtrykker de mængdemæssige ændringer i import og eksport. 

Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet, og 75 

pct. har en indkomst, der ligger over. 

Øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne i 75 pct. med en indkomst, der 

ligger under, og 25 pct., der ligger over. 

Kvartilfordeling 

Kvotienter 

Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststørrelse opgøres det, hvor 

stor en andel af indkomstmassen, hver fjerdedel af indkomstmodtagerne råder 

over. 

Kvotienter inden for befolkningsstatistikken: 

Aldersbetingede: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse 

pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Kvotienterne på femårs-aldersklasserne 

er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de enkelte 

étårs-aldersklasser af kvinder i de fertile aldre, hvorved man fjerner virkningerne 

af forskydningerne fra år til år i kvindernes aldersfordeling inden for de enkelte 

femårs-aldersklasser. 

Generelle: Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser, dvs. 15- 

49 år. 

Summariske: Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere. 

Kvælstofilter 

Kvælstofoxider (NOx) 

Køb af bygninger, 

netto 

NOx er en betegnelse for nitrogenoxider eller på dansk: Kvælstofilter. Det er en 

kemisk forbindelse mellem et nitrogenatom og et eller flere oxygenatomer. Kvælstofilter 

spredes med vinden og bidrager til forsuring af miljøet. 

Forbindelser af kvælstof og ilt, der dannes ved forbrænding. Kvælstofoxider er 

sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til salpetersyre, 

der øger nedbørens surhedsgrad og bidrager til algevækst. 

Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, 

minus tilsvarende salg. 



Køb af jord og rettigheder, 

netto 

Købekraftpariteter 

Køretøjkm 

Lagerforøgelser 

Landbrugssektor 

Lange videregående 

uddannelser 

Leasing 

Ledige 

Ledighedsgrad og 

gennemsnitlig 

ledighedsgrad 

Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus 

salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. 

Købekraftpariteter – også kaldet PPP (Purchasing Power Parities) – er forholdet 

mellem forskellige landes priser i de nationale valutaer for de samme varer eller 

tjenester. Købekraftpariteter anvendes først og fremmest ved omregning af BNP og 

andre nationalregnskabsposter til internationalt sammenlignelige størrelser. Ved 

anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der højde 

for forskelle i prisniveauet. Ved omregning med valutakurserne tages der derimod 

ikke fuldt ud højde for forskelle i priserne. Købekraftpariteter anvendes derudover 

til opgørelse af prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Et køretøj, der har flyttet sig en kilometer. 

Omfatter i nationalregnskabsstatistikken rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, 

engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, 

der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige 

besætningsforskydninger samt EU-interventionslagre i Danmark. Består i statistikken 

over offentlige finanser primært af køb af varer til interventionslagre og 

strategiske lagre minus salg fra disse lagre. 

Omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

De lange videregående uddannelser omfatter både master-, kandidat- og ph.d.- 

uddannelser. Masteruddannelser er af længden et til to år, kandidatuddannelser er 

toårig og ph.d.-uddannelser varer tre-fire år. 

Ved leasing køber leasingselskabet typisk et leasingaktiv efter aftale med aktivets 

fremtidige bruger. Herefter leases – eller udlejes – aktivet til brugeren. 

Se Arbejdsløse. 

Ved opgørelsen af ledigheden i arbejdsløshedsstatistikken (CRAM) beregnes der 

en ledighedsgrad for hver enkelt af de personer, der har været berørt af ledighed i 

perioden. For forsikrede personer beregnes ledighedsgraden ved at sætte antallet 

af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. 

Hvis en person er arbejdsløshedsforsikret for 37 timer om ugen, og pågældende er 

ledig i 19 timer, vil ledighedsgraden være 0,514; hvis den samme person havde 

været arbejdsløshedsforsikret for 26 timer om ugen, ville ledighedsgraden være 

0,731. 

En person med ledighedsgraden 1 er fuldt ledig, dvs. at den pågældende har været 

ledig i det antal timer, den pågældende er forsikret for i en given periode. På baggrund 

af de enkelte personers ledighedsgrader beregnes en gennemsnitlig ledighedsgrad. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for den gennemsnitlige 

varighed af en ledighedsperiode. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad fås ved at summere ledighedsgraderne i perioden 

og dernæst dividere med antallet af ledighedsberørte personer i perioden. 



Ledighedsprocenter 

Der beregnes ledighedsprocenter for hhv. arbejdsløshedsforsikrede personer og 

for registrerede ledige i alt, dvs. arbejdsløshedsforsikrede inkl. ikke-forsikrede 

ledige. For begge beregninger gælder, at aldersafgrænsningen er 16-64 år (før 

2006: 16-66 år), og at personer på efterløn og overgangsydelse ikke medtages. 

Ledighedsprocenten for registrerede ledige beregnes ved at sætte det gennemsnitlige 

antal ledige i forhold til arbejdsstyrken (RAS). Ledighedsprocenten for forsikrede 

beregnes ved at dividere den gennemsnitlige ledighed i perioden for de personer, 

der samtidig er forsikrede ultimo perioden, med antallet af forsikrede personer 

ultimo perioden. 

Levendefødt 

Liniefart 

Luftkvalitet 


Barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller 

græder) uanset svangerskabsperiodens længde. 

Angiver sejlads med skib i faste ruter og i regelmæssige, forud planlagte rundrejser. 

Et mål for koncentrationen af forskellige forurenende stoffer i luften. Ren luft indeholder 

78 pct. kvælstof, 21 pct. ilt og 1 pct. ædelgasser mv. 

Kategorien anvendes i statistikken over offentlige finanser. Påvirker de løbende 

disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. 

Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, 

arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og 

barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer 

andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. 



Løn/fortjeneste 

Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen og hjælp til udviklingslandene. 

Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner, på indtægtssiden 

støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden Danmarks 

bidrag til EU's budget. 

Lønnen, også kaldet fortjenesten, omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse 

med ansættelsesforholdet, herunder løn og arbejdsgiverbetalte dagpenge 

i forbindelse med sygefravær mv., feriebetalinger og såvel arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag 

til pensionsordninger. 

Se også Aflønning af ansatte. 

Lønmodtagerorganisationer 


Garantifond (LG) 

Lønsum 

Løsøre 

Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse 

og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål at arbejde for medlemmernes 

fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer 

af en hovedorganisation (fx LO, FTF og AC), mens et mindre antal står uden for 

hovedorganisationerne. 

LG er en lovbestemt sikring af lønmodtagernes krav på løn, feriegodtgørelse mv. i 

tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens ophør eller lign. 

Omfatter den samlede årlige lønudbetaling til alle ansatte på et arbejdssted samt 

eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. 

I beløbet indgår feriegodtgørelse, men ikke pensionsbidrag eller ATP. 

Rørlige ejendele, fx møbler og maskiner. 



Maksimal 

udjævningsprocent 

Markedsmæssig 

aktivitet 

Markedspriser 

Markedsværdi 

Medianen 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Angiver, hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra indkomstmodtagere 

med højere indkomst end den gennemsnitlige til indkomstmodtagere med 

lavere indkomst end den gennemsnitlige for at opnå en præcis ligelig fordeling. 

Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning 

på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste 

herved. 

Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab 

kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). 

For nettotilgangen af børsnoterede obligationer beregnes denne som bruttotilgangen 

til kursværdi fratrukket udtrækninger til pari (kurs 100) og anden afgang 

til kursværdi. 

I en indkomstfordeling er medianen det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at halvdelen har en indkomst, der ligger under beløbet, og halvdelen 

har en indkomst, der ligger over. 

Mellemlange videregående uddannelser er af varigheden to til fire år og efterfølger 

en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Siden 2000 har 

det været muligt at blive professionsbachelor med en mellemlang videregående 

uddannelse, som giver mulighed for videreuddannelse ved masteruddannelser og 

særlige kandidatuddannelser. Mellemlange videregående uddannelser er fx sygeplejerske, 

folkeskolelærer og diplomingeniør. 

Middellevetid Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, 

hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er konstateret 

i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til enhver 

alder. 

Miljøskatter 

Momsregistrerede 

virksomheder 

Naturalisation 

Nettoprisindekset 

Nettoreproduktion 

NH4 

Omfatter afgifter lagt på affald, CO2, SO2, emballage, engangsservice, CFC, bekæmpelsesmidler, 

råstoffer, ledningsført vand, NiCd-batterier og klorerede opløsningsmidler. 

Virksomheder registreret i toldvæsenets register over enheder indeholdelsespligtige 

for merværdiafgift (moms). 

Erhvervelse af dansk statsborgerskab. 

Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer 

og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug, ekskl. indirekte skatter og afgifter 

og inkl. pristilskud. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets opdeling 

af det private forbrug på dansk område kombineret med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Fra januar 2001 er grupperingen af varer og tjenesteydelser 

baseret på den internationale klassifikation for opdeling af husholdningers forbrug 

(COICOP). 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis de 1.000 kvinder fra 0-årsalderen antalsmæssigt reduceres 

svarende til årets dødelighedserfaringer, og de i hver aldersklasse føder netop 

så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Se Ammonium. 



Nitrat 

Normal arbejdstid 

NOx 

Nyregistrerede 

motorkøretøjer 

Obligationer 

Offentlig forvaltning 

og service 

Offentlig 

forbrugsudgift 

Nitrat er et næringssalt, som i vandmiljøet bidrager til algevækst og forsuring. 

Normal arbejdstid er den sædvanlige ugentlige arbejdstid, inklusive evt. normalt 

overarbejde. 

Se Kvælstofilter. 

Nye motorkøretøjer, der indregistreres første gang. Importerede brugte motor-køretøjer, 

der registreres for første gang i Danmark indgår ikke i opgørelserne, men 

opgøres som brugtbilkøb. 

Efter Værdipapircentralens etablering i 1979 består obligationer ikke længere som 

fysiske enheder. Obligationer prisfastsættes dagligt på Københavns Fondsbørs og 

udstedes i serier af staten, realkreditinstitutterne, andre obligationsudstedende 

institutter eller af erhvervsvirksomheder. 

Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis 

hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester 

og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster. Afgrænsningen af 

den offentlige forvaltning og service skal ses i forhold til de offentligt ejede virksomheder, 

som sammen med den offentlige forvaltning og service udgør den samlede 

offentlige sektor. 

Den offentlige forbrugsudgift eller forbrug omfatter driftsaktiviteter i sektoren for 

offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige forbrugsudgift 

kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt forbrug. Opgøres 

fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: 

Aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital = bruttofaktorindkomst (BFI) 

Bruttofaktorindkomst (BFI) + forbrug i produktionen = produktion 

Produktion + sociale ydelser i naturalier ÷ salg af varer og tjenester = offentlig 

forbrugsudgift 

Offentlige kvasi-selskaber 

Offentlige kvasi-selskaber er karakteriseret ved, at deres regnskaber er integreret i 

stats- eller kommuneregnskaberne. Sektoren for offentlig forvaltning og service 

kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser og 

dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers driftsoverskud. Det 

betyder, at disse virksomheder kun indgår i statistikken for offentlig forvaltning og 

service med deres over- eller underskud. 

Det offentliges dækning af kapitaludgifter til fx faste nyinvesteringer i selskaberne 

fremgår dog ikke af statistikken, da der i statistisk forstand er tale om, at det offentlige 

erhverver ejerandelsbeviser. Eksempler på offentlige kvasi-selskaber er 

DSB, kommunale forsyningsvirksomheder og dele af renovationsbranchen. 

Følgende forudsætninger gælder for et offentligt kvasi-selskab: Regnskaberne er i 

stats- eller kommuneregnskaberne; produktionen er markedsbestemt, fremstilles i 

stor skala og sælges hovedsageligt til den private sektor, dvs. indtægter ved salg 

udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter; selskaberne drives erhvervsmæssigt. 



Offentlige udgifter 

til kultur 

Offentlige veje 

Omsætning 

Omsætning mv. 

Omsætningsaktiver 

De offentlige udgifter til kultur omfatter nettodriftsudgifterne under Kulturministeriet 

og uddelingen af tipsmidler til kulturelle formål. Endvidere er kommuners 

og amters nettodriftsudgifter til kultur omfattet. 

Veje, der er under bestyrelse af kommunerne, amtskommunerne eller Vejdirektoratet. 

Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der stammer fra firmaets primære 

drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. afgifter m.m., der 

direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning og 

opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. 

Omsætningen og andre driftsindtægter. 

Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable værdipapirer, 

der ikke er bestemt til vedvarende eje. 

OMXC-aktieindeks Er fondsbørsens totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den 15. 

juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX. 

Opgave-/ 

byrdefordeling 

Belyser med udgangspunkt i opdelingen af offentlig forvaltning og service i stat, 

kommuner og sociale kasser og fonde, hvordan opgaver og finansieringsmæssige 

byrder er fordelt mellem delsektorerne. 

Ved opgavefordelingen inden for det offentlige ses på, hvilken sektor eller myndighed 

der har det direkte ansvar for løsning af opgaven, hvad enten der er tale 

om levering af en ydelse eller en overførsel til borgerne. 

Den opgaveudførende enhed kan i mange tilfælde få udgiften helt eller delvist 

refunderet af andre offentlige myndigheder. 

Byrdefordelingen viser, hvordan den endelige finan-sieringsbyrde er fordelt på de 

forskellige offentlige delsektorer. 

Overordnede 

offentlige tjenester 

Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, 

dvs. at de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. 

Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, 

de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske 

aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede 

salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. 

Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret 

samfund. 

Par 

Parcelhus 

To voksne personer, der bor på samme adresse udgør et par i familiestatistikken, 

hvis de enten er gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab, eller 

hvis de har fælles børn uden at være gift med hinanden. Desuden medregnes ikkegifte 

par uden fællesbørn, hvis der ikke er andre voksne på adressen, de er af hvert 

sit køn, ikke er søskende, og aldersforskellen er mindre end 15 år. Personer ned til 

16 år kan indgå i et samboende par. Se også Enlig. 

Fritliggende enfamiliehus, der overvejende eller udelukkende tjener som bolig, og 

hvor der som hovedregel kun er èn bolig. 



Partikler 

Passiver 

Pengeinstitutter 

Pengemængden 

Personkm 

Persontransportarbejde 

Pesticider 

Prioriteter 

Prisindeks for indenlandsk 

vareforsyning 

Prisniveauindeks 

Prisrelation 

Privat forbrugsudgift 

Private kursusudbydere 

Produktionsskatter 

Påbegyndt byggeri 

Realkredit-obligationer 

Betegnelse for partikler, der kan holde sig svævende i luft. I visse situationer defineres 

svævestøv som partikler med diameter mindre end 10 µm. I andre tilfælde 

er svævestøvet defineret som de partikler, der opsamles ved en bestemt procedure, 

og som godt kan omfatte partikler større end 10 µm. 

Regnskabsmæssigt udtryk for hvordan den samlede formue (aktiver) er finansieret. 

Består af danske banker og sparekasser med en arbejdende kapital (egenkapital, 

ansvarlig indskudskapital og indlån) større end 250 mio. kr. 

Pengemængden består af sedler og mønt uden for pengeinstitutsektoren med tillæg 

af husholdningernes, kommunernes og de ikke-finansielle virksomheders indskud 

på anfordring, opsigelse og tid i pengeinstitutterne. 

Transportenhed – en person transporteret en kilometer. 

Måles i personkm. 

Kemiske produkter til bekæmpelse af uønsket biologisk aktivitet, såsom insekter, 

ukrudt og svampe. 

Lån mod pant i fast ejendom. 

Indekset belyser udviklingen i producenternes og importørernes salgspriser eksklusive 

moms og indenlandske punktafgifter. Vægtgrundlaget, der er baseret på 

nationalregnskabets produktbalance for 1998, er lig summen af import- og produktionsværdierne 

til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter 

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for 

den reelle forskel i prisniveauer mellem lande. I EU-prisundersøgelsen angiver 

prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet af 

EU. Hvis et land har et prisniveauindeks højere end 100, betyder det, at prisniveauet 

i det pågældende land er højere end gennemsnittet i EU og omvendt. 

Forholdet mellem to priser. Anvendes til at belyse udviklingen i forholdet mellem 

et produkts pris og et til produktets fremstilling vigtigt produktionsmiddel. 

Udgøres af summen af det samlede forbrug for husholdningerne og gruppen foreninger, 

organisationer mv., der omfatter den endelige anvendelse af den ikkemarkedsmæssige 

produktion i private forbrugsorienterede, ikke-udbyttegivende 

institutioner. 

Omfatter kursusaktivitet i privat regi, fx private kursusvirksomheder, lønmodtager- 

og arbejdsgiverorganisationer, forvaltningsskoler og en række selvejende 

institutioner, samt kurser i oplysningsforbund, der ikke er i regi af daghøjskoler. 

Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte består 

altovervejende af ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer anvendt i 

produktionen. 

Den fysiske påbegyndelse af byggearbejdet. For erhvervsbygninger til landbrug 

mv. anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet. 

Obligationer udstedt af realkreditinstitutter. 



Recidiv 

Registrerede skibe 

Registreret 

partnerskab 

Rejser 

Rene næringsstoffer 

Renteindtægter 

Renteindtægter, 

udbytter mv. 

Renteudgifter mv. 

Reproduktionstallet, netto 

Returpapir 

Råvareprisindekset 

Salg af egne 

produkter 

Salg af varer og 

tjenester 

Samfundsmæssige og 

sociale forhold 

Samlet fertilitet 

Ny kriminalitet begået indenfor to år efter: 

1. løsladelse efter endt afsoning og/eller 

2. idømmelse af ubetinget frihedsstraf, der er udstået ved varetægtsfængsling 

og/eller 

3. udståelse/ophævelse af en foranstaltningsdom og /eller 

idømmelse af en fældende afgørelse, der ikke er en ubetinget frihedsstraf 

Skibe på mindst 20 BT i privat eller offentligt eje, dog undtagen Søværnets skibe. 

Registreret partnerskab er en ægteskabslignende relation mellem to personer af 

samme køn. 

Omfatter i betalingsbalancestatistikken indtjening ved udlændinges rejser og ophold 

her i landet og udgifter ved danskeres rejser og ophold i udlandet samt indtægter 

og udgifter ved grænsehandel. 

Gødningsforbruget: Indholdet af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium 

(K) i de enkelte gødninger. 

Omfatter i indkomststatistikken såvel private som erhvervsmæssige renteindtægter. 

I forbrugsundersøgelsen indgår kun private renteindtægter. 

Omfatter inden for offentlige finanser – ud over de egentlige nominelle renter, 

dividender o.l. – tillige kursgevinster minus eventuelle tab. 

Omfatter inden for offentlige finanser, såvel egentlige, pålydende eller nominelle 

renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. 

Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. 

Se Nettoreproduktion. 

Indsamlet, delvist renset og oparbejdet brugt papir. 

Indekset belyser udviklingen i priserne for importerede uforarbejdede råvarer og 

brændstoffer og er et delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

Faktureret salg af varer, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, behandlet 

eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds på basis 

af materiale leveret af virksomheden. 

Faktureret salg af varer og tjenester, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, 

behandlet eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds 

på basis af materiale leveret af virksomheden. 

Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes 

til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, 

sundhedsvæsen, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og 

nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. 

Se Fertilitet, samlet. 



Samlet indkomst 

Forbrugsundersøgelsens data fremkommer ved at sammenholde forskellige datakilder. 

Det har derfor også været muligt at opstille et bredere indkomstbegreb 

end i den generelle registerbaserede indkomststatistik. I forbrugsundersøgelsens 

samlede indkomst indgår således bl.a. også indkomst ved sort arbejde, forskellige 

gevinster mv. For selvstændige er evt. virksomhedsrenteudgifter fratrukket. 

Samlet indkomst med 

nettorenter 

Sammenhængende 

socialstatistik 

SDR 

Sigtelse 

SITC 

Skatkammerbeviser 


Samlet indkomst med nettorenter er Indkomst i alt tillagt en beregnet lejeværdi af 

egen bolig og fratrukket renteudgifter. 

Samlet årlig opgørelse over personer, der har modtaget indkomsterstattende ydelser. 

Der kan enten være tale om modtagelse af midlertidige ydelser, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, 

syge/barselsdagpenge, kontanthjælp/revalidering, orlov, aktivering 

– eller om modtagelse af varige ydelser, dvs. folkepension, førtidspension 

eller efterløn/overgangsydelse. I opgørelsen skelnes mellem berørt ydelse, som er 

de ydelsesarter, personen har modtaget i løbet af året, og dominerende ydelse, 

som er den ydelsesart, der inden for året dominerer mht. varighed. 

Særlige trækningsrettigheder i IMF (se IMF). SDR er et internationalt betalingsmiddel, 

som kan benyttes til betalinger mellem centralbankerne indbyrdes og mellem 

centralbankerne og IMF. 

Mistanke om strafbart forhold fremsat af politiet. 

Standard International Trade Classification, udarbejdet af FN. 

Værdipapirer udstedt af staten med tre eller seks måneders løbetid. Skatkammerbeviser 

har ingen påtrykt rente, men den effektive rente bestemmes som forskellen 

mellem priser på købstidspunktet og hovedstolen. Skatkammerbeviser sælges hovedsagelig 

til pengeinstitutterne. 

Defineres i statistikken over offentlige finanser som obligatoriske ydelser, der udskrives 

til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel modydelse. 

I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter og nationalregnskabsgrupper. 

Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af 

nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede 

påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i 

nationalregnskabet i produktions- og importskatter og løbende indkomst- og formueskatter 

samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obliga-toriske gebyrer 

samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen af skatter og 

afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivnings-grundlag. 

Smalfortjeneste 

SO2 

Sociale ydelser 

i naturalier 

Begrebet er det, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår 

ved en timeløn. 

Se Svovldioxid. 

Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler, som sektoren for 

offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningerne i form af 

hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere visse specifikke produkter 

til husholdningerne. 



Spillefilm 

Statsgældsbeviser 

Statsobligationer 

Statsstøttede teatre 

Straffelovsovertrædelser 

Subsidier 

Summarisk 

fertilitetskvotient 

Svovldioxid 

Sygesikring 

Film optaget til forevisning som biograffilm (long film) med en længde på over 

1.600 meter 35 mm film (ca. en times spilletid). Film under 1.600 meter defineres 

normalt som kortfilm (ofte dokumentarfilm). 

Statspapirer med en løbetid på under to år. 

Obligationer udstedt i Danmark af den danske stat. 

Foruden Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne de teatre, som af Teaterrådet i henhold 

til loven om teatervirksomhed får bevilget statsstøtte. 

Omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og 

andre forbrydelser, heraf statsforbrydelser, falsk forklaring, salg af narkotika mv. 

Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder med en markedsmæssig 

produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige 

kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om det er produktsubsidier, 

dvs. tildeles proportionalt med produktion af varer, eller andre 

produktionssubsidier. Dækning af underskud i offentlige kvasi-selskaber klassificeres 

som produktsubsidie. 

Se Fertilitetskvotient, summarisk. 

Svovldioxid (SO2) – på dansk svovltveilte – er en giftig luftart, der fremkommer 

som biprodukt ved afbrænding af fx kul og olie. Svovldioxid spredes med vinden 

og bidrager til forsuring af miljøet. 

Ordning, der sikrer alle bosat i Danmark adgang til sygdomsbehandling og sundhedsvæsenets 

faciliteter uanset helbred, alder og indtægt. 

De sikrede kan uanset indtægtsforhold vælge mellem gruppe 1 med bl.a. fast og 

gratis lægehjælp og gruppe 2 med frit lægevalg og reduceret betaling. 

Sælgerpantebrev 

Særlovsovertrædelser 

Søtransport 

Pantebrev med sælger som kreditor og køber af fast ejendom som debitor. 

Lovovertrædelser, som ikke er omfattet af straffeloven, fx overtrædelser af færdselsloven, 

lov om euforiserende stoffer, våbenloven samt skatte- og afgiftslove. 

Kategori i betalingsbalancestatistikken. Indtægterne omfatter dels danske rederiers 

indtjening ved sejlads i udenrigsfart undtagen fragt af varer fra udlandet til 

Danmark, og dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til bl.a. bugsering og 

skibsmæglere. 

Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede havne, og dels udgifter 

til søfragten på importen ved udenlandske rederier. 

Tilgang Omfatter i uddannelsesstatistikken personer, der i løbet af en given periode (1. 

oktober til 30. september det følgende år) tilmelder sig en uddannelse eller en 

uddannelsesgruppe. 

Tiltalefrafald 

Timecharter 

Undladelse i henhold til retsplejeloven af at rejse tiltale i en straffesag, fx hvis sagen 

er bagatelagtig eller over for unge. 

Indtægter ved udlejning af skibe. 



Togkm 

Tonkm 

Tonnage 

Trafikarbejde 

Transportarbejde 

Transportenhed – et tog bevæget en kilometer. 

Transportenhed – et ton gods transporteret en kilometer. 

Angiver kapacitet af et skib. Et mål for tonnagen er bruttotonnagen (BT). 

Antal kørte kilometre. 

En beregning af danske lastbilers transport, som både tager hensyn til godsmængde 

og turens længde. 

Det måles i tonkm, der defineres som et ton gods transporteret en kilometer. 

Trampfart 

Transit/transfer 

lufttrafik 

Udslip 

Udstedte byggetilladelser 

Udtræk af indkomst 

fra kvasiselskaber 

Angiver sejlads med skibe, der ikke er i linjefart. 

Angiver trafik, der mellemlander. Transit angiver, at rejsen fortsætter med samme 

fly. Transfer angiver, at der skiftes fly. 

Udslip af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. 

Tilladelse til at påbegynde byggeri givet af den kommunale bygningsmyndighed. 

Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder på 

de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning og service, fx 

havnevæsener og Finanstilsynet. 

Ved beregningen af overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en driftsudgift. 

Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. 

Valg, folketingsvalg 

Valg, regionsvalg 

Valg, kommunale 

Valg, menighedsrådsvalg 

Valg, Europa-parlamentet 


Folketingsvalg afholdes med højst fire års mellemrum. 

Regionsvalg afholdes hvert fjerde år. Første gang var i november 2005 med henblik 

på sammensætningen af regionsrådene, der trådte i funktion i forbindelse 

med reformen af den administrative struktur 1. januar 2007. 

Valg til de kommunale råd afholdes hvert fjerde år. 

Menighedsrådsvalg afholdes hvert fjerde år i november måned blandt folkekirkens 

medlemmer. 

Valg til Europa-parlamentet afholdes hvert fjerde år. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af likvide midler, der kan benyttes til betalinger 

over for udlandet. V 

alutareserven består af Nationalbankens guldbeholdning, fordringen på Den Internationale 

Valutafond (IMF) og Den Europæiske Central-bank, reservestillingen 

i IMF og Nationalbankens fordringer på udlandet. 

Vandforsyning 

Vandringsoverskud 

Vandværk 

En vandforsyning består af ét eller flere vandværker, én eller flere indvindingsboringer 

og et forsyningsnet. Almene vandforsyninger karakteriseres ved enheder, 

som forsyner mindst ti husstande med drikkevand. 

Nettoindvandring: Indvandring minus udvandring. 

Ved vandværk forstås et vandbehandlingsanlæg med hertil knyttet rentvandsbeholder. 

Råvandstilførslen kan stamme fra én eller flere indvindingsboringer. 



Vareforbrug 

Vareforbrug mv. 

Varer 

Det forbrug, som medgår til omsætningen i form af rå- og hjælpestoffer, handelsvarer 

og energiprodukter samt direkte udgifter i forbindelse med købet som fx told 

og fragt. 

Vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. 

I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport af varer fob, hvilket 

i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres for påløbne 

fragtomkostninger ved søtransport. 

Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken for en række mindre poster. 

Varetægtsfængsling 

Vestlige lande 

Videregående 

uddannelser 

Vielseskvotient 

Virksomhed 

Virksomme stoffer 

Voksen- og 

efteruddannelse 


Ægtepar 

ØMU-gæld 

Øvrige tjenester 

Frihedsberøvelse iflg. retskendelse for at sikre en sigtet persons tilstedeværelse. 

Vestlige lande omfatter alle EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, 

Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New 

Zealand. 

Alle videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende. Videregående 

uddannelser opdeles i korte, mellemlange og lange alt efter længden på uddannelsen. 

Antal vielser pr. 1.000 indbyggere. 

En lokal økonomisk enhed. 

Bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktive stoffer i de enkelte bekæmpelsesmidler, 

dvs. uden fyldstoffer, vand mv. Mængden af virksomme stoffer varierer med bekæmpelsesmidlet 

(fra ca. 10 pct. til ca. 80 pct. af handelsmængden). 

Omfatter voksen- og efteruddannelse efter afslutning af grundskoleniveauet. Kursusaktiviteten 

sigter mod at erhverve eller vedligeholde kompetencer. 

Værditilvækst beregnes som driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenester. 

I familiestatistikken er et ægtepar to personer, der er gift med hinanden, og som 

bor på samme adresse. 

ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel 

værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1) Sedler og mønt 

samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En mere fuldstændig 

opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi) som offentliggøres i sammenhæng 

med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. Nettogælden 

beregner forskellen imellem de samlede finansielle aktiver og passiver. 

I betalingsbalancen en række transaktioner af løbende karakter, fx vedrørende 

land- og lufttransport, forsikringer og licenser. 



Stikordsregister 

Tal angiver sidetal 


Der henvises til tabeller og ikke tekstafsnit. 


A 

a-kasser 

arbejdsløse 124 

medlemmer 130 

regnskab 401 

aborter 41, 451 

administrativ inddeling 12 

AF-aktivering 127, 149 

afgifter 412 

aflastningsophold, børn og unge 150 

aflønning af ansatte, brancher 376 

aids 166 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 129 

aktier 

børsnoterede 439 

OMXC-indeks 439 

aktieselskaber 233 

aktivering 127, 147, 149 

akvarier 82 

alder, gennemsnit 40 

aldersfordeling 29, 33 

aldersintegrerede institutioner 146, 152 

aldrende befolkning 29, 451 

alkoholholdige drikkevarer, forbrug 218 

almen læge 160 

alternativ energi 333, 336 

anbringelser uden for hjemmet 150 

andelsselskaber 233 

andre medier, antal 85 

animalske landbrugsprodukter 

eksport 254, 257 

produktion 257-258 

økologiske 217, 250 

ankesager 187 

Ankestyrelsen 159 

anlægsarbejder, omkostningsindeks 283 

anlægsregnskab, regioner 401, 403 

anmeldelser, arbejdsskader 168 

annonceomsætning 94 

anpartsselskaber 233 

apoteker 169 

arbejdsbetingede lidelser 168 

arbejdsformidling 12 


arbejdsløshedskasser 124 

indkomst 202 (fortsættes) 

arbejdsløse (fortsat) 

internationalt 461 

køn 123, 125 

køn og alder 124 

køn og region 114 

landsdele 123 

ledighedsprocent 123-125, 451 

oprindelsesland 125 

regioner 123 

arbejdsløshedsdagpenge 

modtagere 126, 149 

satser 148 

udgifter 126, 147 

arbejdsløshedsforsikrede 124 

arbejdsløshedskasser 


medlemmer 130 

regnskab 401 

arbejdsløshedsprocent 123-126, 451 


Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 147, 159, 431 

arbejdsmarkedsbidrag 408 

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 127 

arbejdsmarkedstilknytning 114 

arbejdsmarkedsuddannelse, elever 76 

arbejdsomkostninger 121 

arbejdsskader 167-168 

arbejdsstandsninger 130 

arbejdssteder 240 

beskæftigede 238 

brancher 239 

brancher, region 239 

sektor 240 

arbejdsstyrken 114, 451 


arbejdstid 112, 122 

brancher 377 

arbejdstilladelser 39 

arbejdstimer, brancher 377 

arbejdsulykker 167-168 

areal 11, 451 

benyttelse 14 

byer 14 

bygninger 279, 282 

dyrket 14, 249, 253 

forpagtet 249 


jernbane 14 

landsdele 11, 13 

(fortsættes) 




areal (fortsat) 

skove 14, 262 

søer 14-15 

vandareal 11, 14-15 

veje 14 

vådområder 14 

øer 13 

økologisk landbrug 251 

arkiver 82 

arresthuse, indsatte 186 

asylsager 39 

ATP 159 

autohandel, service og tankstationer 


regnskab 235-237 

aviser 85-86 

B 

badeforbud 332 

badevandskvalitet 332 

badminton, tilskuere 94 

banenet 310 

barselsdagpenge 147-149, 156 

barselsorlov 151 

basketball, tilskuere 94 

bebygget areal 279 

befolkning 11, 214, 451 


byer 27, 30-32 

byer, internationalt 455-456 

erhverv 111 

folketal 11, 13, 27-28 

folketal, internationalt 455, 457 

gennemsnitsalder 40 

kommuner 31-32 


landdistrikter 27 

landsdele 13, 27, 31-32 

levetid 42, 46, 451 

levetid, internationalt 457 

region 11, 31-32 

socioøkonomisk status 113-114, 210 

uddannelsesniveau 74-75 

uddannelsesniveau, internationalt 459 

uddannelsesplacering 73 

udenlandske statsborgere 33-35, 40 

værnepligtiges højde 46 

øer 13 

befolkningen, køb på internet 299 

befolkningsfremskrivning 37 

befolkningsprognose 37 

befolkningstilvækst 27, 32, 37 

udenlandske statsborgere 35 

befolkningstæthed 11, 27, 31-32, 451 


begravelse 96 

begravelseshjælp 148 

bekæmpelsesmidler, forbrug 253, 332 

benzinforbrug 334 

beskyttede boliger 146, 153 

beskæftigede 112, 238 

arbejdstid 112, 122 

brancher 112-113, 234, 239, 378, 451 

bygge og anlæg 112-113, 234, 239, 284, 378 

dansk- og udenlandskejede firmaer 238 

finansielle sektor 431 


køn 113 

køn og bopæl 114 

køn og sektor 112 

nationalregnskab 378 

offentlige sektor 112-113, 146-148, 234, 240, 378 

private sektor 112, 118, 234, 240, 378 

sociale institutioner 146 

socioøkonomisk status 113 

beskæftigelse, personer uden ordinær 128 

beskæftigelsesfrekvens 114 

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 127 

betalingsbalance 358-359, 451 


betalingsbalanceopgørelse 358 

betjeningssteder, antal 85 

biblioteker 84 

bilateral udviklingsbistand 423-424 

biler 

alder 312 

antal 312 

bilmærker 318 

familier med 317, 319 

nyregistreringer 311 

trafik 314, 320 

biogas 333, 336 

biografer 87-88 

biomasse 331 

bistand til børn og unge 150 

bistand til udviklingslande 423-424 

blankolån 438 

boligbyggeri 

byggeomkostninger 283 

byggetilladelser 281 

bygherreforhold 281 

fuldført 280-282 

påbegyndt 280-281 

boliger 

alder 285, 288 

antal 279 

areal 282 

boligstøtte 147, 155 

byggeri 280-282 

ejendomssalg 222-224 

ejendomsvurderinger 223 

ejerforhold 285, 288 

husstande 284 

installationsforhold 279, 284-286, 288 

lejeboliger 285, 288 

(fortsættes) 




boliger (fortsat) 

opvarmningsforhold 279, 284-285 

regioner 286 

størrelse 285, 288 

tvangsauktioner 222 

type 279-280, 285-286, 288 

udlejningsforhold 285 

boligforhold 284-288, 451 

boligsikring 147, 155 

boligydelse 147, 155 

botaniske haver 82 

botilbud 146, 153 

broer, trafik 320 

bruttoenergiforbrug 334 

bruttofaktorindkomst (BFI) 369 

husholdningssektor 373 

landbrug 260 

offentlig forvaltning og service 371 

selskabssektor 372 

bruttoinvesteringer 

brancher 380 


landbrug 261 

nationalregnskab 368, 370, 379-380 

bruttonationalindkomst (BNI) 369 

bruttonationalprodukt (BNP) 368-369, 451 

internationalt 469-470 

region 382 

bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, internationalt 

463 

bruttoopsparing, nationalregnskab 369, 371-373 

bruttooverskud af produktionen 371-373 

brancher 376 

bruttoreproduktion 40 

bruttovirksomhedsindkomst, selskabssektor 372 

bruttoværditilvækst (BVT) 369 

brancher 375 


landbrug 260 

offentlig forvaltning og service 371, 375 


brændselsforbrug 333-335 

busser 311-312, 314-315 

byer 

areal 14 

folketal 27, 30-32 

folketal internationalt 455-456 

bygge og anlæg 

aflønning af ansatte 376 



arbejdstimer 377 

beskæftigede 112-113, 234, 239, 284, 378 

bruttoinvesteringer 380 

bruttooverskud af produktionen 376 

bruttoværditilvækst 375 


energiforbrug 333 

(fortsættes) 

bygge og anlæg (fortsat) 

firmaer 233 

input-output 383 

konkurser 235 

lønsum 239 

produktion 374 


byggegrunde 222-224 

byggeomkostningsindeks for boliger 283 

byggeri 

boliger 280-281 


byggetilladelser 280-281 

erhvervsbygninger 280 

fuldført 280-281 

påbegyndt 280-281 

regioner 280 

type 281 

byggetilladelser 280-281 

bygherreforhold 281 

bygninger, regioner 279 

bygningsbestanden 279 

byretter 181 

bytteforhold, udenrigshandel 352 

bødestraffe 176-179 

bøger 

biblioteker 84 

udkomne titler 88 

børn anbragt uden for hjemmet 150 

børne- og ungdomsorganisationer 93 

børnebidrag 147-148, 151 

børnedødelighed 28, 45, 451 


børnefamilier 47 

boligforhold 287 

indkomst 206-208 

type 47-48 

børnefamilieydelser 147-149 

børnehaver 146, 152 

børnepasning 152 

takster 152 

børnetilskud 147-149 

børsnoterede aktier 439 

børsnoterede obligationer 438 

C 

campingpladser 298 

campingvogne 312 

cd-afspiller, familier med 215 

cd-albums, salg 92 

cd-rom, familier med 215 

chincillaavl 256 

cigaretforbrug pr. indbygger 218 

cirkulerende obligationer 438 

civile retssager 181 

cykler, trafik 314-315 




D 

DAB-radio, familier med 215 

dagblade 85-86 

daghjem 146 

daginstitutioner 

børn 147, 152, 451 

voksne 146 

ældre 146 

dagpenge 

arbejdsløshed 126, 147-149 

fødsel og graviditet 147-149, 156 

satser 148 

sygdom 147-149, 156 

dagpengemodtagere 126 

dagpleje 146-147, 152 

dagspressen 85-86 

dankort 435 

Danmarks Nationalbank 

diskonto 442 

guldbeholdning 431-432 

regnskab 432 

valutareserve 358-359, 431 

Danmarks Radio 89, 91 

Dansk Data Arkiv 82 

danskejede firmaer 238 

delpension 

satser 148 

udgifter 147 

deltidsbeskæftigede 112, 122 

detailhandel 


omsætning 295 


detailomsætning 252 

økologi 252 

detailomsætningsindeks 295 

digitalkamera, familier med 215 

digitalt tv, familier med 215 

digitalt videokamera, familier med 215 

diskonto, Danmarks Nationalbank 442 

disponibel bruttoindkomst, nationalregnskab 371-373 

disponibel bruttonationalindkomst 369 

domstole 181, 187 

drengenavne 51 

driftsregnskab 


regioner 401, 403 

drikkevarer 

afgifter 412 

forbrug 218 

drivhuseffekt 331 

drivhusgasser 330-331 

dvd-afspiller, familier med 215 

dvd-optager, familier med 215 

dyrket areal 14, 249, 253 

økologisk 251 

døde 28 

fremskrivning 37 

ikke-naturlige årsager 43-45, 167, 321-322, 324, 451 



region 32 


ulykker 43-45, 321-322, 324 

døde under 1 år 28, 42, 45, 451 


dødelighed 28, 42, 46 


dødsboer 188 

dødsårsager 43-44 

ikke-naturlige 43-45, 167, 321-322, 324, 451 

døgninstitutioner 146-147 

ældre 153 

dåb 96 

E 

effektiv kronekurs 442 

efterkommere 34 




kriminalitet 183 

uddannelse 71 

efterløn 

modtagere 149 

satser 148 


efternavne 52 

efterskoler 70 

efteruddannelse 76 

ejendomsforbrydelser 171, 173-176, 180, 182, 451 



ejendomsværdi 223 

ejerboliger 288 



familier med 215 


type 285 

eksamen, uddannelsesinstitutioner 71-72 

eksport 

brancher 235 

energi 333 

enhedsværdiindeks 352 


kvantumindeks 352 

landbrugsprodukter 254 

lande 346-347 

tjenester 355-357 

varer 351, 354, 381-382 

varer og lande 348-349 

varer og tjenester 368 




eksport, lande 355-357 

elektricitet 

energibalance 333 

forbrug 333-335 

forbrug internationalt 466 


elektronikindustri 269-270 

elever 

arbejdsmarkedsuddannelse 76 

efterskoler 70 

efteruddannelse 76 

erhvervsskoler 70-71, 76 

folkeskolen 70-71 

grundskolen 70-71 

gymnasier 70-71 

national oprindelse 71 


videregående uddannelser 70-72, 76 

voksenuddannelse 71, 76 

emigration 28, 32 


statsborgerskab 35, 38 

emission 330-331 

energi- og vandforsyning 





beskæftigede 112-113, 234, 239, 378 





firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 


produktionsindeks 270 


energieffektivitet, biler 311 

energieksport 333 

energiforbrug 

brancher 333 

brutto 334 

husstande 333 

industri 333, 335 

energiimport 333 

energiproduktion 333, 336 

energiskatter 412 

engroshandel 



enhedsværdiindeks, udenrigshandel 352 

enkeltmandsfirmaer 233 

Erhvervsarkivet 82 

erhvervsbygninger 

antal 279 

(fortsættes) 

erhvervsbygninger (fortsat) 

areal 282 

byggeri 280 

ejendomssalg 224 


opvarmningsforhold 279 


erhvervsfaglige uddannelser 70-71, 76 

erhvervsfrekvens 114, 451 

erhvervspendling 115-116 

erhvervssygdomme 168 

EU-folkeafstemninger 62 

EU-subsidier 420 

Europa-Parlamentsvalg 61 

F 

factoring 437 

fagblade 86 

fagforeninger 129 

faglitteratur 88 

familiepleje 150 

familier 

beskatning 209-210, 214 

bilrådighed 317, 319 

boligforhold 284, 286-287 

boligstøtte 155 


forbrug 209-214, 379 

indkomst 206-210, 214, 451 

it-anvendelse 215, 300 

køb på internet 299 

tv-stationer 90 

type 47-48 

varige forbrugsgoder 215 

velfærd 208 

familiesammenføringer 39 

fangst 264, 451 

fast ejendom og forretningsservice, regnskab 236-237 

fast realkapital 384 

faste bruttoinvesteringer 368, 370, 379-380 


fastnetabonnenter 300 

ferie 

overnatninger 298 

rejser 296-297 

fertilitet 28, 40, 451 

aldersfordeling 40 


film 87 

finansielle konti 

Danmark og udlandet 385 




finansielle sektor 431 




finansiering og forretningsservice 





beskæftigede 112-113, 239, 378 





firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 


finansieringsselskaber 436-437 

finanslov 398 

firmaer 

beskæftigede 234, 236-237 

brancher 233 

dansk- og udenlandskejede 238 

it-anvendelse 299 

nye 234 

regnskaber 235-237 

virksomhedsform 233 

FISIM 375-376, 383 

fiskearter, fangst 264 

fiskerfartøjer 263, 313, 451 

fiskeri 


fangst 264 

regnskab 235 

fjerkræhold 255 

økologiske 250 

fjernsyn 

licenser 91 

seertid 91 

udsendelser 89 

flybestand 313 

flygtninge 39 

flytninger 32, 39 

fodbold, tilskuere 94 

foderstoffer, forbrug 253, 258 

fodterapi 160 

fogedforretninger 188 

folkeafstemninger 62 

folkebiblioteker 84 

andre medier 85 

folkekirke 96 

folkepension 

modtagere 149, 156, 158 

satser 148 


folkeskolen 70-71 

folketal 11, 27-28, 451 

byer 27, 30-32 

byer, internationalt 455-456 

internationalt 455, 457 

(fortsættes) 

folketal (fortsat) 



landdistrikter 27 

landsdele 13, 27, 31-32 

region 11, 31-32 

udenlandske statsborgere 33-35 

øer 13 

folketingsvalg 

kandidater 53, 57 

mandater 54, 57 

stemmefordeling 54-57 

stemmeprocent 53, 55-56 

stemmetal 53 

valgkredse 54-56 

vælgere 53 

folketællinger 111 

forbrug 

alkoholholdige drikkevarer 218 

bekæmpelsesmidler 253, 332 

drikkevarer 218 

elektricitet 333-335 

elektricitet, internationalt 466 

energi 333-335 

familier 211 

fast realkapital 384 

foder 253, 258 

fødevarer 217 

handelsgødning 253, 258 

husstande 209-214, 379 

medicin 169-170 

offentligt 368, 371-373, 381-383, 416-419 

offentligt, internationalt 470 

pesticider 253, 332 

privat 368, 373, 381-383 

privat, internationalt 470 

regioner 214 

reklamer 94 

socioøkonomisk status 210 

tobak 218 

økologiske varer 217 

forbrugerkredit 438 

forbrugerprisindeks 220-221 


forbrugsafgifter 412 

forbrugsgoder, varige 215 

forbrugslån 438 

forbrydelser 171-180, 182-183, 451 

fordringserhvervelse 369-373 

foreninger kultur og renovation 235 

forlis 321 

fornavne 51 

forpagtning 249 

forretningsrejser 297 

forretningsservice 


regnskab 235 

forsikringer 443 

forsikringsselskaber 431, 443-444 




forskning og udvikling (FoU), udgifter 240 

forskningsbiblioteker 84 

forskudsskatter 408 

forsorgshjem 146 

forsyningsbalance 368, 381-382 

forsørgerbyrden 29 


fortjeneste 

arbejdsfunktion 118-120 

kommunale sektor 119 

køn 118-120 

private sektor 118 

statslige sektor 120 

forurening 330-331 

brancher 331 

vand 332 

forureningsskatter 412 

fravær 117 

arbejdsfunktion 117 

privat sektor 117 

fremstilling og forarbejdning af metal 269-270 

frihedsstraffe 176-180, 183 

friluftsorganisationer 93 

fritidshjem 146, 152 

fuldført byggeri 280-282 

fuldtidsbeskæftigede 112, 122, 234, 238-240 

fungicider 332 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 

129 

fysioterapi 160 

fængselsstraffe 176-180, 183 

fængsler, indsatte 186 

færdselslovovertrædelser 178 

færdselsulykker 43-45, 321-324 

færgefart 

godstransport 316 

persontransport 315 

trafik 314 

Færøerne 

aborter 451 

aldrende befolkning 451 

arbejdsstyrken 451 

areal 11, 451 

befolkning 11, 451 

befolkningstæthed 11, 451 


betalingsbalance 451 


bruttonationalprodukt (BNP) 451 

døde under 1 år 451 

fertilitet 451 

firmaer 451 

fiskerfartøjer 451 

fiskeri 451 

indkomst 451 

inflation 451 

internetadgang 451 

klima 451 

(fortsættes) 

Færøerne (fortsat) 


kystlinje 11 

ledighedsprocent 451 

levetid 451 

meteorologiske forhold 451 

mobiltelefoner 451 

nedbør 451 

offentlig gæld 451 

politiske partier 57 

realvækst 451 

selvmord 451 

skilsmisser 451 

sociale udgifter 451 

soltimer 451 

straffelovovertrædelser 451 

sundhedsvæsen 451 

temperaturforhold 451 

tilskud fra Danmark 451 

turisme 451 

uddannelsesudgifter 451 

udenrigshandel 451 

valg 53, 57 

vejrforhold 451 

vielser 451 

føde-, drikke- og tobaksvareindustri, omsætning 269 

fødevareforbrug 217 

fødevarer 219 

gennemsnitspriser 219 


fødte 28, 32, 40 



kvindens alder 40 


førstegangsfødende 40 


ansøgninger 157 

modtagere 149, 157-158 

satser 148 


fårehold 255 

G 

gartnerier 249 

gas 



gennemsnitsalder, viede 49 

godstransport 

lastbil 316 

transportmåde 316 

GPS-navigation, familier med 215 

graddage 16 

granitproduktion 330 

gratisaviser 86 

grundloven, folkeafstemninger 62 




grundskolen 70-71 

grundværdier 223 

grusproduktion 330 

Grønland 

aborter 451 

aldrende befolkning 451 

arbejdsstyrken 451 

areal 11, 451 

befolkning 11, 451 

befolkningstæthed 11, 451 



bruttonationalprodukt (BNP) 451 

døde under 1 år 451 

erhvervsfrekvens 451 

fertilitet 451 

firmaer 451 

fiskerfartøjer 451 

fiskeri 451 

indkomst 451 

inflation 451 

internetadgang 451 

klima 451 


ledighedsprocent 451 

levetid 451 

meteorologiske forhold 451 

mobiltelefoner 451 

offentlig gæld 451 

politiske partier 57 

realvækst 451 

selvmord 451 

sociale udgifter 451 

straffelovovertrædelser 451 

sundhedsvæsen 451 


tilskud fra Danmark 451 

turisme 451 

uddannelsesudgifter 451 


valg 53, 57 

vejrforhold 451 

grønne afgifter 412 


gummi- og plastindustri 269-270 

gymnasier 70-71 

gæld 

indenlandsk 399-400 

kapitalbalance 359 

landbrug 261 

offentlig 359, 399-400, 404-405, 451 

offentlig, internationalt 468 

udenlandsk 359, 399-400 

gødning 253, 258 

H 

handel, hotel og restauration 





beskæftigede 112-113, 239, 378 





firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 



handelsbalance 346-347, 359, 370 


handelsflåden 313 

handelsgødning 253, 258 

havforurening 332 

havne 

antal 310 


udgifter 310 

heltidsbeskæftigede 112, 122, 234, 238-240 

herbicider 332 

hestehold 255 

hiv 166 

hjemmecomputer, familier med 215, 300 

hjemmehjælp 146 

modtagere 153 

hjemmesider, virksomheder med 299 

hospitaler 161-163 

udgifter 147 

hoteller 298 

hoteller og restauranter 


firmaer 233 


hugst 263 

husdyrhold 255 


husholdningssektor 373, 378 

huslejetilskud 147, 155 

husstande 

beskatning 209-210, 214 

bilrådighed 317, 319 

boligforhold 284, 286-287 

boligstøtte 155 


forbrug 209-214, 379 

indkomst 206-210, 214, 451 

it-anvendelse 215, 300 

køb på internet 299 

tv-stationer 90 

(fortsættes) 




husstande (fortsat) 

type 47 


højde, værnepligtige 46 

Højesteret 187 

høstudbytte 254 

håndbold, tilskuere 94 

håndkøbsudsalg 169 

I 

idrætsorganisationer 93 

ikke-naturlige dødsfald 43-45, 167, 321-322, 324, 451 

ikke-statsstøttede teatre 92 

immigration 28, 32 



import 

energi 333 




lande 346-347 


varer 350, 353, 381-382 


varer og tjenester 368 

import, lande 355-357 

importafgifter 412 

indbyggere pr. km2 11, 27, 31-32, 451 


indenlandsk vareforsyning, prisindeks 216 

indenlandske vandringer 32, 39 

indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) 

375-376, 383 

indkomst 

familier 206-208, 451 

husstande 209-210, 214 


personlig 202-203 

personlig, gennemsnitlig 204-205 

personlig, kommuner 204-205 

skattepligtig 408 

socioøkonomisk status 210, 214 

indkomstanvendelse, nationalregnskab 369 

indkomstbegreber, nationalregnskab 369 

indkomsterstattende ydelser 

modtagere 126-127, 149, 154-158 

satser 148 

udgifter 126, 147, 155-156, 158, 421 

indkomstskatter 408-410 

indlæggelser 161-163 

uddannelse 163 

indlån 431, 433-435 

indpendling 116 

indsatte, fængsler 186 

industri 





beskæftigede 112-113, 234, 239, 378 





energiforbrug 333, 335 

firmaer 233 


konkurser 235 

kornforbrug 254 

lønsum 239 


produktion 270, 374 



indvandrere 28, 32, 34 






uddannelse 71, 127 

inflation 220, 451 


input-output, brancher 383 

insektmidler 253, 332 

installationsforhold 279, 284-286, 288 

institutionstakster 152 

integrationsuddannelse 127 

interessentskaber 233 

internet, køb af produkter 299 

internetadgang 

abonnenter 300 

befolkningens 215, 300, 451 

virksomheder med 299 

introduktionsydelse 154 

investeringer 

brancher 235-237, 380 


landbrug 261 

nationalregnskab 368, 370, 379-380 

investeringsforeninger 431, 439 

ishockey, tilskuere 94 

it-anvendelse 

befolkningens 215, 300 

virksomheder 299 

it-erhvervene, omsætning 299 




J 

jernbaner 

areal 14 

banelængde 310 



trafik 314-315 

udgifter 310 

ulykker 322 

jobtræning 127 

jordvarme 336 

K 

kalkproduktion 330 

kapitalbalance 359 

kapitelstakster 250 

kartoffelforbrug 217 

kassettebånd, salg 92 

kemisk industri 269-270 

kirke 96 

kirkegårde 14 

kirkelig inddeling 12, 96 

kirkelige handlinger 96 

kirkeskat 409-410 

kirkesogne 12 

kiropraktik 160 

klima 16, 451 

klubber 146 

knallerter 312, 314-315 

kommunal aktivering 127, 149 

kommunale sektor 


beskæftigede 112, 146-148, 240 

fravær 117 

indtægter 414-415 

løn 119 

lønsum 240 

personbeskatning 409-410 


skatteprocenter 409-410 

udgifter 414-415, 419 

kommunalvalg 60 

kommuner 

anlægsregnskaber 406-407 

driftsregnskaber 406-407 

konfirmation 96 

konkurser 188, 235 

kontanthjælp, modtagere 149, 154-155 

kontantpriser, ejendomme 223 

kontokort 438 

kornanvendelsen 254 

kornpriser 250 

kreditaftaler 438 

kreditkøb 438 

kridtproduktion 330 

kriminalitet 171-180, 182-183, 185, 451 

recidiv 185 

kriminalitetshyppighed 183 

kriminalitetsindeks, nationalitet 184 

kristendom 96 

kræftsygdomme 43-44, 164-165 

kultur, erhvervsfrekvens 95 

kulturudgifter 95 

kvantumindeks, udenrigshandel 352 

kvartssandproduktion 330 

kvæghold 255 


Kyoto 331 

kystlinje 11 

kæremål 187 

købekort 438 

købekraftpariteter 463 

kød 

eksport 257 

forbrug 217 


kønssygdomme 166 

L 

landbrug 

animalsk produktion 217, 250, 257-258 

bedrifter 249 

bekæmpelsesmidler 253, 258 

bruttofaktorindkomst 260 



dyrket areal 14, 249, 253 

foderstoffer 253, 258 

forpagtning 249 

gæld 261 

gødning 253, 258 

husdyrhold 255 

høstudbytte 254 

kapitelstakster 250 

mængdeindeks 258 

pelsdyravl 252, 256 

prisindeks 258 


råvareanvendelse 253, 258 

subsidier 260, 420 

vegetabilsk produktion 254, 258 

økologisk 250-251 

landbrug, fiskeri og råstofudvinding 




beskæftigede 112-113, 239, 378 





(fortsættes) 




landbrug, fiskeri og råstofudvinding (fortsat) 

firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 


landbrug, gartneri og skovbrug 


regnskab 235 

landbrugsejendomme 



vurderinger 223 

landinger, fisk 264 

landsarkiver 82 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 129 

landsretter 181, 187 

lastbiler 

antal 312 



trafik 314 

leasing 437 

Ledernes Hovedorganisation 129 

ledige 


forsikrede 124 

indkomst 202 


køn 123, 125 


køn og region 114 

landsdele 123 

oprindelsesland 125 

regioner 123 

ledighed 126 

ledighedsprocent 123-125, 451 


legale aborter 41 

lejeboliger 285, 288 

lerproduktion 330 

levendefødte 28, 32, 40 



kvindens alder 40 


levetid 42, 46, 451 


ligeløn 118-120 

livsforsikringsselskaber 431, 443 

lovovertrædelser 185 

færdselslove 183 

færdselsloven 178-179 

køn og alder 175, 178-179 

miljølove 172, 177, 180 

national oprindelse 183 

straffeloven 171, 173-176, 179-180, 182 

særlove 172, 177, 179-180 

særlove;straffe 183 

LP-plader, salg 92 

luft 330-331 

luftfart 

flybestand 313 



luftforurening 330-331 

lufthavne 

antal 310 

trafik 314 

udgifter 310 

lystbådehavne 298 

lægemiddelforbrug 169-170 

læger 451 

løbende saldo over for udlandet 369-370 

løn 

arbejdsfunktion 118-120 


køn 118-120 



lønmodtagere 

arbejdstid 112, 122, 377 

brancher 113, 378 

indkomst 202 


køn og arbejdsfunktion 118 


sektor 112 

staten 120 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 431 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 401 

lønmodtagerorganisationer 129 

lønsum 

brancher 239 

sektor 240 

løvtræ 262-263 

M 

magasiner 86 

margarineforbrug 217 

maskinindustri 269-270 

medarbejdende ægtefæller 

arbejdstid 122 

brancher 113 

indkomst 202 

medicinforbrug 169-170 

medicinudgifter, offentlige 147 

medlemmer, folkekirke 96 

mejeriprodukter 

eksport 257 


melforbrug 217 

menighedsrådsvalg 62 

meteorologiske forhold 16, 451 

metroen, udgifter 310 




middellevetid 42, 46 


mikrobølgeovn, familier med 215 

miljølovovertrædelser 172, 177, 180 

miljøskatter 412 

mineralolieindustri 269-270 

minkavl 256 

mobiltelefoner 

abonnenter 300, 451 


molerproduktion 330 

moms 412 

motorcykler 311-312, 314-315 

motorkøretøjer 

afgifter 412 

antal 312 

dødsulykker 43-45 

færdselsuheld 322-324 



trafik 314, 320 

motorveje 

areal 14 

længde 310 

trafik 320 

mp3-afspiller, familier med 215 

mp4-afspiller, familier med 215 

multilateral udviklingsbistand 423-424 

museumsbesøg 83 

musikfiler, salg 92 

musikmedier, salg 92 

mælk 

eksport 257 

forbrug 217 

produktion 250, 257 

økologisk 217, 250 

mængdeindeks 



møbelindustri 234-235, 269-270 

møntomløb 431-432 

månedsmagasiner 86 

N 

narkotikaforbrydelser 171, 175-176, 180, 182 

Nationalbanken 

diskonto 442 


regnskab 432 


nationalregnskab, indkomstbegreber og indkomstanvendelse 

369 

naturalisationer 35 

naturgas 333-334 

navne 51-52 

nedbør 451 

nettoindvandring 32 


nettoprisindeks 219 

nettoreproduktion 40 

nettoværditilvækst, nationalregnskab 370-373 

notarialforretninger 188 

nye firmaer, brancher 234 


næringsmidler, forbrug 217 

nåletræ 262-263 

O 

obligationer 438 

cirkulerende 438 

præmieobligationer 400 

rente 440 

statsobligationer 400 

obligationsudstedende institutter 436-437 

offentlig administration, beskæftigede 234 





beskæftigede 112, 238, 240, 378 

bruttofaktorindkomst 371 



bruttoværditilvækst 371, 375 

disponibel bruttoindkomst 371 

finansielle konti 386 

indtægter 371, 413-415 

lønsum 240 


udgifter 371, 413-415, 418-419 

offentlig gæld 359, 399-400, 404-405, 451 


offentlige og personlige tjenester 





beskæftigede 112-113, 239, 378 





firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 


offentlige sektor 


beskæftigede 112-113, 234, 239-240, 378 

firmaer 233 

forbrug 417 

(fortsættes) 




offentlige sektor (fortsat) 

indkomstoverførsler 421 

indtægter 371-372, 413-415 

indtægter, realøkonomisk fordeling 417 

løn 119-120 

lønsum 240 


salg 417 

sociale ydelser 417 

udgifter 371-372, 377, 413-415, 417, 451 

udgifter, FoU 240 

udgifter, funktionel fordeling 419 

udgifter, kultur 95 

udgifter, realøkonomisk fordeling 416 

offentlige virksomheder 238, 413 

offentligt ansatte 112-113, 234, 239-240, 378 

løn 119-120 

offentligt forbrug 368, 371-373, 381-383, 416, 418-419 


ofre 173-174 

olie 



omkostninger til arbejdskraft 121 

omkostningsindeks for anlæg 283 

omsætning 

apoteker 169 

brancher 235 

dankort 435 

dansk- og udenlandskejede selskaber 238 

detailhandel 295 

industri 269 

it-erhvervene 299 

musikmedier 92 

økologi 252 

OMXC-indeks 439 

opholdstilladelser 39 

opsparing 

husstande 209 


opstillingskredse 12 

opvarmningsforhold 279, 284-286 

opvaskemaskine, familier med 215 

orlovsordninger 

deltagere 127, 149, 151 

udgifter 147 

ost, forbrug af 217 

overførselsindkomster 

modtagere 126-127, 149, 154-158 

satser 148 

udgifter 126, 147, 155-156, 158, 421 

overgangsydelse 

modtagere 127 

udgifter 126 

overlevelsestabel 42 

overnatninger 296-298, 451 

P 

papir- og grafisk industri 269-270 

pasningstilbud 146 

pastorater 12, 96 

patienter 161-163 

pc, familier med 215, 300 

pelsdyravl 252, 256 

pendling 115-116 


pengeinstitutter 

antal 431, 433 


ind- og udlån 431, 433-435 

regnskaber 433 

valutakurser 442 

pengemængden 431 

pension 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 159 

satser 148 


pensionister 114, 149, 156-159 

indkomst 202 

pensionskasser 431, 441 

personbiler 318 

alder 312 

antal 312 




producenter af 318 


udbredte mærker 318 

personfradrag 408 

personindkomst 202-203, 451 


personnavne 51-52 

personskader 321-324 

personskatter 408-410 

persontransport, transportmiddel 315 

pesticider 253, 258, 332 

pigenavne 51 

plantager 262-263 

plejeboliger 146 

plejehjem 146, 153 

politiske partier 54-57, 59-61 

post og tele 


regnskab 235 

pressen 85-86 

priser, pelsdyrskind 256 

prisindeks 

aktier 439 


ejendomspriser 222-223 

forbrugerpriser 220-221 

forbrugerpriser, internationalt 462 

indenlandsk vareforsyning 216 

(fortsættes) 




prisindeks (fortsat) 

inflation 220, 451 

inflation, internationalt 462 

købekraftspariteter 463 


nettopriser 219 

privat forbrug 368, 373, 381-383 


privatansatte 112-113, 118, 234, 238-240, 378 

privatbaner 310, 314-315 

privatbiler 

alder 312 

antal 312 





private sektor 

beskæftigede 112-113, 234, 240, 378 

firmaer 233, 238 

løn 118 

udgifter, FoU 240 

produktion 

brancher 374 

udvalgte varer 271 

produktionsindeks, industri 270 

provstier 12, 96 

præmieobligationer 400 

præster 96 

præsterede timer 377 

psykologhjælp 160 

påbegyndt byggeri 280-281 

påhængsvogne 312 

R 

radiolicenser 91 

radioudsendelser 89 

realkreditinstitutter 431, 436-437 

realkreditobligationer 438, 440 

realvækst 368, 382, 451 


recidiv 185 

regioner 406-407 

anlægsregnskab 401, 403 

driftsregnskab 401, 403 

finansiering 402 


regnskaber 401, 403 

skatteprocenter 409-410 

udgifter 402 

regionsvalg 58-59 

registreret partnerskab 49 

regnskaber 


brancher 235-237 

Danmarks Nationalbank 432 

(fortsættes) 

regnskaber (fortsat) 

Danmarks Radio 91 

forsikringsselskaber 443-444 


kommuner, kommunefordelt 404-405 

landbrug 259-261 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 401 

obligationsudstedende institutter 436 

pengeinstitutter 433 

pensionskasser 441 

regioner 401 

sociale kasser og fonde 401 

staten 399 

TV 2/Danmark 91 

rejser 296-297 

reklameforbrug 94 

religion 96 

rentefod, obligationer 440 

ressourceskatter 412 

restskatter 408 

retskredse 12 

revalidering, modtagere 149 

revalideringsinstitutioner 146 

Rigsarkivet 82 

rygning 218 

ræveavl 256 

råolie 333-334 

råstofindvinding 330 

råstofudvinding 


dansk- og udenlandskejede selskaber 238 




råvareanvendelse, landbrug 253, 258 

S 

s-togskørsel 314-315 

saldo over for udlandet 369-370 

sandproduktion 330 

seddelomløb 431-432 

seertid 91 

selskaber, offentlige 112, 239-240, 413 

selskabsbeskatning 411 

selskabssektor 372, 377 

finansielle konti 387 

selskabsskatter, brancher 411 

selvmord 43-45, 322, 451 

selvstændige 

arbejdstid 122 

brancher 113 

indkomst 202 


sengedage 163 

sengepladser 161 

servicejob 127 

SFO'er 146, 152 




skadesforsikringer 445 

skadesforsikringsselskaber 431, 444 

skadestuebesøg 161 

skattecentre 12 

skattepligtig indkomst 408 

skattepligtige personer 408 

skatteprocenter, kommunale 409-410 

skatter 

husstande 209 

kommunale 409-410 

miljø 412 

nationalregnskabsgrupper 423 



samlede beskatning 422 

selskabsbeskatning 411 

skattepligtige 408 


skattetryk 423 


skibe 330-331 

antal 313 

fiskerfartøjer 263, 313, 451 

søulykker 321 

skibsfart 314 


passager gennem Sundet og Bælterne 321 


skibsforurening 330-331 

skibsværfter 269-270 

skilsmisser 49-50, 451 

skindpriser 256 

skolebiblioteker 84 

skolefritidsordninger 146, 152 

skoler 70 

skove 

areal 14, 262 


ejerforhold 262 

hugst 263 

træarter 262 

skyldkredse 12 

skønlitteratur 88 

slutskat 408 

smørforbrug 217 

sociale ankenævn 159 

sociale ankesager 159 

sociale institutioner 

antal 146 

beskæftigede 146, 234 

børn og unge 146 

indskrevne 146 

voksne 146 

ældre 146 

sociale kasser og fonde 


beskæftigede 112, 238, 240 


(fortsættes) 

sociale kasser og fonde (fortsat) 

lønsum 240 

regnskab 401 

udgifter 414-415, 419 

sociale ydelser 

modtagere 146, 149-151, 154-158, 160 

satser 148 

udgifter 126, 147, 149, 151, 155-156, 158, 160, 421 

voksne 146 

ældre 146 

socioøkonomisk status 113-114, 210, 214 

sogne 12, 96 

solvarme 336 

sommerhuse 

antal 279 

areal 282 



familier med 215 

opvarmningsforhold 279 



speciallæge 160 

spejderkorps 93 

sphagnumproduktion 330 

spillefilm 87 

spiritus 

afgifter 412 

forbrug 218 

spirituskørsel 178, 180 

spiritusuheld 322 

sportsgrene, tilskuere 94 

sportsorganisationer 93 

spædbørnsdødelighed 28, 42, 45, 451 


staten 

aktiver 399 

budget 398 

finansieringsbehov 400 

fravær 117 

gæld 399-400 


indtægter, ministerier 398 

løn 120 

lønsum 240 

låntagning 399-400 

passiver 399 

regnskab 399 

udgifter 414-415, 419 

udgifter, ministerier 398 

udviklingsbistand 423-424 

Statens Kunstfond 95 

statsansatte 112, 238, 240 

statsborgerskab 


indvandring 38 


skift til dansk 36, 48 

(fortsættes) 




statsborgerskab (fortsat) 

udenlandske statsborgere 33, 35 

udvandring 38 

statsfængsler 186 

statsgældsbeviser 400 

statsobligationer 400, 438, 440 

statsstøttede teatre 92 

sten-, ler- og glasindustri 




regnskab 235 

stenproduktion 330 

stifter 12, 96 

Storebæltsforbindelsen, udgifter 310 

storkredse 12 

straffe 176-180 

straffeloven 

afgørelser 175-176, 179-180, 182 

anke og kære 187 

lovovertrædelser 171, 173-176, 182, 451 


strejker 130 

støttet beskæftigelse 127 

subsidier 

danske ordninger 420 

EU-ordninger 420 

landbrug 260 

sukkerforbrug 217 

sundhedsvæsen 



svampemidler 253, 332 

svinehold 255 


sygdom 117 

sygdomme 

aids 166 

arbejdsbetingede 168 

dødsårsager 43-44 

egen 117 

hiv 166 

kræft 164-165 

kønssygdomme 166 

patienter 162 

sygedagpenge 147, 156 

modtagere 149 

satser 148 

sygehuse 161-163 

udgifter 147 

sygesikring 147, 160 

udgifter 160 

sædelighedsforbrydelser 171, 173-176, 180, 182, 451 

Særlig Pensionsopsparing (SP) 408 

særlove 

afgørelser 177, 179-180, 183 

lovovertrædelser 172 

sættevogne 312 

sættevognstrækkere 311-312 

søer (vandområder) 14-15 

søulykker 321 

T 

tandlæge 160 

teatre 92 

tekstil- og læderindustri 




regnskab 235 

telefonabonnenter 300 

telefonsvarer, familier med 215 

telefonvæsen 300 

temperatur 16 


tidsskrifter 86 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 114, 127 

tilskuere 

sportsgrene 94 

teaterforestillinger 92 

timeløn 




tinglysninger 188 

tjenestebalance 359, 370 

tobak 

afgifter 412 

forbrug 218 

tog 330-331 

togtrafik 314, 330-331 

told 412 

toldcentre 12 

topledere 

brancher 113 

indkomst 202 

trafik 

biler 314-315, 320 

broer 320 

cykler 314-315 

færdselsulykker 43-45, 321-324 

jernbane 314 

luftfart 314 

motorkøretøjer 314-315 

motorveje 320 

skibsfart 314 

veje 314, 320 

trafikarbejde, transportmiddel 314 

trafikulykker 43-45, 321-324 

transaktioner med udlandet 369-370 

transport 


gods 316 

infrastruktur 310 

personer 315 

regnskab 235 




transport, post og tele 





beskæftigede 112-113, 234, 239, 378 





firmaer 233 


konkurser 235 

lønsum 239 



transportarbejde 316 

transportmiddelindustri 269-270 

transportskatter 412 

trossamfund 96 

træarter 262 

træhugst 263 

træindustri 269-270 

turister 296-298, 451 

TV 2/Danmark 89, 91 

tv-stationer 90-91 

tv-udsendelser 89 


tvangsfjernelser 150 

tyverier 171, 173-176, 180, 182, 451 

tørretumbler, familier med 215 

tørveproduktion 330 

U 

uddannelse 



højst fuldførte 74 

indvandrere 71, 127 

uddannelsesinstitutioner 

antal 70 

eksamen 71-72 

elever 70-72 

uddannelsesniveau 74-75 



udenlandske statsborgere 

aldersfordeling 33 



arbejdstilladelser 39 

asylsager 39 


befolkningstilvækst 35 

døde 35 


(fortsættes) 

udenlandske statsborgere (fortsat) 

familiesammenføringer 39 

flygtninge 39 

folketal 33-35 

fødte 35 

indvandrere 34-35, 38 



opholdstilladelser 39 

statsborgerskab 33 

uddannelse 71, 127 

udvandrere 35, 38 

udenlandske vandringer 28, 32, 35, 38 

udenlandskejede firmaer 238 

udenrigshandel 

bytteforhold 352 

eksport, varer 351, 354 


forsyningsbalance 381-382 

handelsbalance 346-347, 359 

import, varer 350, 353 



lande 346-347 

nationalregnskab 368 


varer 350-351, 353-354 


udlandsgæld 359, 399-400 


udlandssektor 238, 240 



lønsum 240 

udlejning og ejendomsformidling 



regnskab 235 

udlån 433 

andre medier 85 

udpendling 116 

udskrivningskredse 12 

udvandrere 28, 32 



udviklingsbistand 423-424 

ugeblade 86 

ukrudtsmidler 253, 258, 332 

ulykker 43-45, 167-168, 321-324 

undervisning, beskæftigede 234 

ungdomsorganisationer 93 

unge anbragt uden for hjemmet 150 

V 

valg 

Europa-Parlamentet 61 

(fortsættes) 




valg (fortsat) 

folkeafstemninger 62 

folketinget 53-57 

kommunale 60 

menighedsråd 62 


stemmeberettigede 53, 58, 60-62 

stemmeprocenter 53, 55-56, 58-62 

valgkredse 12 

valgretsalder 62 

valutakurser 442 


vandareal 11, 14-15 


vandkraft 336 

vandkvalitet, badevand 332 

vandrerhjem 298 

vandringer 

indenlandske 32, 39 

udenlandske 28, 32, 35, 38 

varebalance 346-347, 352, 359, 370 

varebiler 311-312, 315 

vareopgørelse 358 

vareproduktion, mest producerede varer 271 

varer, forsyningsbalance 381-382 

varer og tjenester 

afgifter 412 

nationalregnskab 368, 381-382 

varig hjemmehjælp 146 


vaskemaskine, familier med 215 

vedvarende energi 333, 336 

vegetabilske landbrugsprodukter, produktion 254, 258 

veje 

areal 14 

længde 310 

omkostningsindeks for anlæg 283 

trafik 314, 320 

udgifter 310 

vejledende folkeafstemninger 62 

vejrforhold 16, 451 

vejtrafik 330-331 

Vestre Landsret 181, 187 

videobåndoptager, familier med 215 

videokamera, familier med 215 

videregående uddannelser 70-72, 76 

vielser 49, 451 

borgerlige 49 

kirkelige 49 

vin 

afgifter 412 

forbrug 218 

vindkraft 336 

virksomheder 

beskæftigede 234, 236-237 

brancher 233 


it-anvendelse 299 

(fortsættes) 

virksomheder (fortsat) 

offentlige 238, 413 


virksomhedsform 233 

voksenomsorg 146 

voksenuddannelse 76 

voldsforbrydelser 171, 173-176, 180, 182, 451 

voldtægt 171, 173-176, 180, 182 

vuggestuer 146, 152 

vurderingskredse 12 

vækstregulerende midler 253, 332 

vælgere 53, 58, 60-62 

værdiindeks, detailomsætning 295 

værnepligtiges højde 46 

vådområder 14 

Z 

zoologiske haver 82 

Æ 

æg 

eksport 257 

forbrug 217 


økologiske 217, 250 

ægteskaber 49-50, 451 

ældreboliger 146, 153 

ældrebyrden 29 


ældreomsorg 146, 153 

Ø 

øer 11, 13 

øjenlæge 160 

økologisk landbrug 250-251 

økologisk mælk 217, 250 

økologiske husdyrhold 250 

økologiske varer, forbrug 217 

økologiske æg 217, 250 

økonomi 331 

øl 

afgifter 412 

forbrug 218 

ØMU 472 

ørelæge 160 

Øresundsforbindelsen, udgifter 310 

Østre Landsret 181, 187 

Å 

årlig realvækst 368, 382, 451

Denmark Yearbook - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?