Redegørelse

sigganolsoe

oekonomisk-redegoerelse-december-2016

Bilag 4.1

De offentlige udgifter og indtægter

Provenuet fra pensionsafkastskatten er opgjort til godt 22¾ mia. kr. i 2015 svarende til 1,1

pct. af BNP. Indtægterne fra pensionsafkastskatten forventes at stige til ca. 1,3 pct. af BNP i

2016 for derefter at falde til hhv. 0,5 og 0,4 pct. af BNP i 2017 og 2018. Gennemsnitligt ventes

renterne at falde gennem 2016 og stige gennem 2017 og 2018. På denne baggrund

skønnes afkastet af pensionsselskabernes obligationer og afledte aktiver at være højere end

i et ”normalår” i 2016 og modsat lavere i 2017 og 2018. Afkastet af aktier i 2016 har indtil

videre været under, hvad der kan forventes i et ”normalår”. 2

En del af de senere års relativt høje provenuer fra pensionsafkastskatten er afledt af, at renterne

er faldet til det nuværende historisk lave niveau. I takt med at renterne gradvist forudsættes

normaliseret over de kommende år, vil der modsat være en periode med relativt lave

provenuer fra pensionsafkastskatten. Udsving i renterne kan siges at ”flytte” provenu mellem

årene. Det kan have relativt stor betydning for det målte skattetryk (og den offentlige saldo) i

enkeltår. Det påvirker ikke den strukturelle saldo, ligesom de realøkonomiske konsekvenser

er yderst begrænsede.

Provenuet fra øvrige selskabsskatter (dvs. ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og

kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til ca. 50¾ mia. kr. i 2015 svarende

til 2,5 pct. af BNP. Selskabernes foreløbige indbetalinger af selskabsskat indikerer, at niveauet

vil være omtrent uændret i 2016. På denne baggrund skønnes indtægterne med

betydelig usikkerhed at udgøre ca. 2,5 pct. af BNP i både 2016 og 2017 og ca. 2,3 pct. af

BNP i 2018.

Momsindtægterne er opgjort til knap 190 mia. kr. i 2015 svarende til 9,4 pct. af BNP og skønnes

at stige jævnt til at svare til 9,8 pct. af BNP i 2018.

Øvrige indirekte skatter omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,

afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter samt PSO-indtægter. 3 PSO-indtægterne er

nedjusteret i 2017 og 2018 som følge af aftalen om afskaffelsen af PSO-afgiften. Aftalen

medfører, at PSO-afgiften gradvist afskaffes frem mod 2022, og at udgifterne til vedvarende

energi gradvist flyttes over til finansloven fra 2017.

Øvrige indirekte skatter omfatter herudover blandt andet indtægterne fra registreringsafgiften,

de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften

og tinglysningsafgiften. Provenuet fra de øvrige indirekte skatter er opgjort til knap 143¼

mia. kr. i 2015 svarende til 7,1 pct. af BNP. Indtægterne skønnes ligeledes at udgøre ca. 7,1

pct. af BNP i 2016 og falde til henholdsvis 6,9 og 6,8 pct. af BNP i 2017 og 2018. De lavere

indtægter i 2017 og 2018 i forhold til BNP skyldes blandt andet lavere provenu fra grundskyl-

2 Provenuet fra pensionsafkastskatten kan variere meget fra år til år og afhænger blandt andet af udviklingen i

aktiekurser og renter, der er bestemmende for obligationskurserne samt afkastet på de afledte aktiver (derivater).

Grundlaget for pensionsafkastskatten opgøres efter et lagerprincip. Det betyder, at urealiserede kapitalgevinster i

pensionskasserne også beskattes, ligesom skatteværdien af urealiserede tab kan trækkes fra. Da udsvingene på de

finansielle markeder generelt er store, og den samlede pensionsformue er betydelig, vil provenuskønnet for

pensionsafkastskatten være behæftet med markant usikkerhed.

3 PSO-indtægterne følger bl.a. udviklingen i elpriserne og udbygningen af vedvarende energi (VE), idet PSOtariffen

justeres kvartalsvist for at svare til PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtægterne

er behæftet med betydelig usikkerhed og kan variere fra år til år.

138

Økonomisk Redegørelse · December 2016

More magazines by this user
Similar magazines