Redegørelse

sigganolsoe

oekonomisk-redegoerelse-december-2016

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.2

Beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken i 2018

Antagelserne om finanspolitikken i 2018 er baseret på beregningstekniske forudsætninger. Der er – indtil

regeringen fremlægger en ny 2025-fremskrivning – taget udgangspunkt i gældende lovgivning samt den

seneste mellemfristede fremskrivning, dvs. forløbet uden nye tiltag i DK2025 – Et stærkere Danmark.

Det er vanlig praksis i både økonomiske redegørelser, mellemfristede fremskrivninger og finanslovforslag,

at det finanspolitiske råderum beregningsteknisk placeres som vækst i udgifterne i det offentlige forbrug,

indtil der er truffet politisk beslutning om en konkret prioritering. Råderummet i finanspolitikken i 2018 er

således på linje med vanlig praksis regnet ind som realvækst i det offentlige forbrug. Det er ikke udtryk for

regeringens prioriteringer, men alene en beregningsteknisk forudsætning. De konkrete prioriteringer for

finanspolitikken i 2018 vil blive fastlagt i løbet af 2017.

Der er indregnet en mindredisponering på 2 mia. kr. i 2018 for at holde den strukturelle saldo uændret i

forhold til grundforløbet i DK2025 – Et stærkere Danmark, august 2016. Dermed er råderummet inden for et

strukturelt underskud på 0,2 pct. af BNP indregnet som en realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct.

I regeringensgrundlaget For et friere, rigere og mere trygt Danmark opstilles et mål om en årlig basis

realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, fx SU,

samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed. Regeringen ønsker således en basis realvækst på 0,3

pct., og at de resterende 0,5 pct. i 2018 reserveres til andre prioriteringer, herunder lavere skat.

De konkrete prioriteringer vil blive fastlagt i løbet af 2017 med regeringens udspil til nye prioriteringer frem

mod 2025, økonomiaftalerne med kommuner og regioner samt finansloven for 2018.

Bedre konjunkturer styrker den faktiske saldo

De stærkere konjunkturer styrker isoleret set de offentlige finanser i årene frem mod 2018.

Fremgangen på arbejdsmarkedet medvirker blandt andet til flere indtægter fra personskatter,

samtidig med at udgifterne til offentlige overførsler mindskes. Hertil kommer øgede indtægter

fra moms som følge af øget privat forbrug.

I hele prognoseperioden ventes den offentlige saldo at holde sig inden for 3 pct.-grænsen i

EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Underskuddet på den faktiske saldo skønnes til omkring 1½

pct. af BNP i både 2016 og 2017, mens der i 2018 skønnes et underskud på knap 1 pct. af

BNP, jf. figur 1.17. Korrigeret for udsving i det volatile provenu fra pensionsafkastskatten, jf.

nedenfor, styrkes saldoen fra et underskud på ca. 1½ pct. af BNP i 2016 over knap 1 pct. af

BNP i 2017 til ca. 0,2 pct. af BNP i 2018.

Økonomisk Redegørelse · December 2016 17

More magazines by this user
Similar magazines