Redegørelse

sigganolsoe

oekonomisk-redegoerelse-december-2016

Kapitel 1

Sammenfatning

Bidraget fra øget arbejdsstyrke er større end tidligere, men udviklingen er i tråd med, hvad

der normalt observeres hen over en konjunkturgenopretning. I den første del af et opsving er

det typisk især ledige, der igen finder job. Senere i opsvinget skabes der i stigende grad også

job til personer med en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, fx modtagere af andre typer

af overførselsindkomst eller udenlandsk arbejdskraft. Udviklingen afspejler desuden, at der

gradvist bliver færre ledige til rådighed for arbejdsmarkedet, i takt med at ledigheden nærmer

sig sit strukturelle niveau.

Nedenfor beskrives udviklingen nærmere med udgangspunkt i Danmarks Statistiks register

over lønmodtagerbeskæftigelsen i den treårige periode fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2016. 2

Det fremgår heraf, at beskæftigelsesfremgangen er bredt funderet i hele landet og er kommet

både lavt- og højtuddannede til gode, og at der er skabt både lavt- og højtlønsjob. Endvidere

er beskæftigelsesfrekvensen steget både for personer med dansk og udenlandsk herkomst.

For gruppen med dansk herkomst skyldes dette især reformer, der bidrager til færre på efterløn.

Samtidig er der imidlertid blevet væsentligt færre personer af dansk herkomst i alderen

18-64 år i perioden. Den store beskæftigelsesstigning havde derfor ikke på samme måde

været mulig uden stigende beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere samt tilgang

af arbejdskraft med udenlandsk herkomst.

Større arbejdsstyrke og færre modtagere af overførselsindkomst

Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 95.000 personer fra 1. kvartal 2013 til 1.

kvartal 2016. Fremgangen har fundet sted på tværs af aldersgrupper. Det gælder både målt i

faktiske tal og som andel af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Den største stigning

i andelen af lønmodtagere har fundet sted for personer i aldersgruppen 60-64 år, mens

andelen i beskæftigelse er steget mindst for de 18-29-årige.

Modstykket til fremgangen i beskæftigelsen er i høj grad, at færre modtager overførselsindkomst,

herunder at der er blevet færre ledige. Der er dog forskelle på tværs af aldersgrupper.

Blandt de yngre, hvor beskæftigelsen er steget mindst, er en stigende andel også under

uddannelse og modtager SU. Mest iøjnefaldende er den store stigning i beskæftigelsen for

60-64-årige, der navnlig kan henføres til, at færre har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet

på efterløn. Den udvikling er udpræget en følge af den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen

med et halvt år om året fra 1. januar 2014 og frem til 1. januar 2019. Dertil kommer, at der

siden 2013 er sket et fald i andelen, der modtager førtidspension (eller er i gang med et ressourceforløb).

Det gør sig også gældende for de 30-59-årige, jf. figur 1.27.

Den stigende beskæftigelse afspejler imidlertid ikke blot færre ledige samt færre personer på

efterløn og førtidspension. Der er også en vis andel uden et forudgående registreret forsørgelsesgrundlag,

dvs. personer der hverken har været i beskæftigelse eller modtaget overførselsindkomst

i Danmark (benævnt ”andre” i figur 1.27). Det drejer sig blandt andet om nyindvandrede

arbejdstagere primært fra vestlige lande.

2 Lønmodtagerbeskæftigelsen opgøres efter nogenlunde samme principper som den samlede beskæftigelse i nationalregnskabet.

Der er dog visse forskelle, fx omfatter lønmodtagerbeskæftigelsen ikke personer, der alene er

beskæftigede som selvstændige.

24

Økonomisk Redegørelse · December 2016

More magazines by this user
Similar magazines