Redegørelse

sigganolsoe

oekonomisk-redegoerelse-december-2016

Kapitel 3

Dansk økonomi

3.1 Husholdningernes økonomi og boligmarkedet

Udgangspunktet for fremgang i husholdningernes forbrug og boliginvesteringer er blevet

væsentligt forbedret igennem de seneste år. Meget lave prisstigninger har sikret en ganske

stærk fremgang i husholdningernes samlede indkomster. Samtidig har stigende boligpriser

øget friværdierne. Der ventes på den baggrund solid fremgang i det private forbrug i alle

årene 2016-2018.

Lav inflation og stigende beskæftigelse sikrer indkomsten og forbruget

Stigende arbejdsindkomst har dannet fundamentet for en vending i forbruget fra midten af

2014, jf. figur 3.1. Det skyldes for det første, at en lav inflation siden 2013 har sikret, at selv

en behersket lønstigning er blevet omsat til en stigende realløn. For det andet er den stigende

realløn blevet kombineret med en acceleration i beskæftigelsesstigningen fra 2014, hvilket

har dannet grundlag for en solid fremgang i husholdningernes samlede lønindkomster.

Figur 3.1

Det private forbrug og beskæftigelse

Figur 3.2

Realvækst i indkomsten

Indeks (2013=100) Indeks (2013=100)

105

105

Pct.

6

Pct.

6

104

103

104

103

4

4

102

102

2

2

101

101

0

0

100

100

99

99

-2

-2

98

2012 2013 2014 2015 2016

Forbrug

Beskæftigelse

98

-4

-4

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Andet

Ændret beskatning

Udbytter mv.

Renter

Kerneindkomst

Vækst i korrigeret indkomst

Anm.: Indkomsten i figur 3.2 er den disponible indkomst korrigeret for blandt andet skat knyttet til

omlægning af kapitalpensioner til aldersopsparing, dødsbobeskatning, skat på aktiekursgevinster og

skat på private pensionsdepoter samt skat vedrørende SP-udbetalingerne i 2009 og 2010, se også

bilagstabel B.16. Kerneindkomst er lønindkomst og overførselsindkomst, mens andet dækker over

pensionsindbetalinger og -udbetalinger, selvstændiges og ejere af ejerboligers indkomst samt en

række andre forhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den udvikling ventes at fortsætte det næste par år, hvor det primært er kerneindkomsten i

form af lønindkomst og overførselsindkomst, der driver væksten i de samlede indkomster

takket være stigende beskæftigelse og en fortsat afdæmpet inflation. 1 Det står i modsætning

1 Med husholdningernes samlede indkomst menes deres samlede disponible indkomst som opgjort i nationalregnskabet.

Nationalregnskabets disponible indkomst opgøres som samtlige bruttoindkomster fratrukket diverse

udgifter, der fragår bruttoindkomsterne, herunder renteudgifter, skatter, indbetaling til pensioner og frivillige

bidrag til sociale ordninger. Den disponible indkomst som opgjort i nationalregnskabet korrigeres dog for visse

elementer, som ikke vurderes direkte at mindske forbrugsmulighederne. Det drejer sig blandt andet om udsving i

64

Økonomisk Redegørelse · December 2016

More magazines by this user
Similar magazines