Redegørelse

sigganolsoe

oekonomisk-redegoerelse-december-2016

Kapitel 3

Dansk økonomi

Boks 3.7

Stigende beskæftigelsesfrekvens for seniorer

En række reformer det sidste årti har betydet flere aktive år på arbejdsmarkedet. Særligt tilbagetrækningsreformen

fra 2011 har bidraget til at øge beskæftigelsen. I perioden 2014-2019 forhøjes efterlønsalderen

således med et halvt år om året, så den i 2019 er 63 år mod 60 år i 2013. Indtil videre viser erfaringerne fra

2014 og frem, at de årgange, der ikke længere kan gå på efterløn som 60- eller 61-årige, fortsætter med at

arbejde frem til den nye efterlønsalder.

Siden 2000 har især de 60-64-årige haft en markant stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2014 var

halvdelen af 60-64-årige i beskæftigelse, hvilket svarer til en stigning på 19 pct.-point siden 2000, jf. figur a.

De 55-59-årige har i samme periode øget deres beskæftigelsesfrekvens fra 71 pct. til 77 pct. Generelt er

der sket en stigning i beskæftigelsen for alle alderstrin blandt de 55-70-årige.

Tendensen til at blive længere på arbejdsmarkedet ses på tværs af uddannelsesgrupper, jf. figur b. Effekten

er særligt stor for de 60-64-årige med en erhvervsfaglig uddannelse (EUD). Personer med en lang

videregående uddannelse (LVU) har i mindre grad øget antallet af aktive år på arbejdsmarkedet. Det skal

ses i lyset af, at højtuddannede i forvejen har den højeste beskæftigelsesfrekvens af de ældre aldersgrupper.

Beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige ventes at stige yderligere i de kommende år, i takt med at

efterlønsalderen og folkepensionsalderen gradvist sættes op.

Figur a

Beskæftigelsesfrekvens efter aldersgrupper

Figur b

Stigning i beskæftigelsesfrekvens for

60-64 årige efter uddannelse, 2000-2014

Pct. af befolkningen

Pct. af befolkningen

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0

1990 2000 2014

50-54 år 55-59 år 60-64 år

Pct.-point

25

20

15

10

5

0

Ingen EUD KVU/MVU LVU Alle

erhvervskomp.

udd.

Pct.-point

25

20

15

10

5

0

Anm.: Uddannelsesoplysninger er behæftet med usikkerhed. I figur b afspejler stigningen i den samlede

beskæftigelse blandt de 60-64-årige også, at befolkningen generelt er blevet bedre uddannet. Den

samlede beskæftigelsesfrekvens (sidste søjle) er derfor steget mere end stigningen for de enkelte

uddannelsesgrupper.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · December 2016 93

More magazines by this user
Similar magazines