Hemmelige haver

haveklub

Så sku’ der plantes

Man bliver helt forpustet af at høre om det kæmpe arbejde,

Gitte og Michael på det tidspunkt havde lagt i deres have, og

alligevel skulle det vise sig, at der stadig ventede en del ubehageligheder.

Det hele begyndte ellers så godt. Først på sommeren var de

fleste sten og det meste ukrudt væk. Så sku’ der plantes. Det

primære var at skabe læ, og Gitte og Michael plantede frugttræer

mod øst og cypres mod vest. Dernæst plantede de træer

og buske i haven, og selvfølgelig blev der også sået græs. Sidst

på sommeren så det hele så løfterigt og dejligt ud, og de to nye

haveejere var mere end lykkelige. Men desværre skulle glæden

vise sig at blive kort.

Vinteren 95/96 blev nemlig også hård. Så hård, at de sidste

snedriver først forsvandt midt i maj. Hen over vinteren var

dele af haven dækket af op til tre meter høje snedriver iblandet

store mængder fygejord. Da driverne var væk, havde vinden,

sneen og kulden gjort kål på stort set alt, der var over 10 cm

højt. Alle de nye buske og træer var knækket under snedrivernes

tryk.

Et vendepunkt

Vendepunktet blev 1997. Nu begyndte buske og træer at få lidt

statur, og ukrudtets fremmarch var altså noget langsommere

end de forløbne sæsoner. Det var næsten for godt til at være

sandt.

De overordnede rammer var i orden, og først nu turde Gitte

og Michael tænke på at begynde at plante stauder. Allerede

den første sæson havde de plantet en del, men de gik til på

grund af det hårde vejr. Nu, hvor der var skabt læ, forsøgte de

sig igen. De indrømmer, at de undervejs var blevet en del klogere

og havde researchet for at finde ud af, hvilke planter der

kunne klare de luner, stedet bød på.

Og det var ikke kun vejr og vind, der var lunefuldt. Gitte

og Michaels smag faldt i vid udtrækning også sammen med

den iberiske skovsnegls. De tog krigen op; gik ud hver aften

og samlede i hundredvis af snegle. I køkkenhaven kapitulerede

de, og det samme gjorde sig gældende med stauder som for eksempel

ligularia og hosta, som sjældent blev over et par centimeter

høje.

Parret måtte erkende, at en ung læ-beplantning havde meget

svært ved at modstå den stride vestenvind, der var ekstra hård

her, fordi grunden ligger højt hævet over det omgivende landskab.

Løsningen blev et plankeværk, selv om de i bund og grund

er modstandere af indhegning i det åbne land. Kompromiset

blev et raftehegn, der virker mere naturligt end et hegn af

brædder. Rafterne blev slået på med lidt afstand for at bremse

vinden nænsomt. Det gør, at der ikke skabes hvirvler, som

ødelægger planter, og ikke dannes snedriver. Inden for hegnet

blev der plantet buske for at sløre det fra havesiden.

Året 1996 gik også med lugning, men efterhånden som sæsonen

skred frem, blev det tydeligt, at den vedblivende lugning

virkede. Som tiden gik, dukkede der færre og færre uønskede

vækster op.

En gruppe pinseliljer i ensom majestæt.

98

More magazines by this user