Hemmelige haver

haveklub

I begyndelsen af april tog de det første spadestik til huset. En

stor gruppe rododendron skulle væk, og rødderne fra nogle

halvstore træer blev gravet op med en gravemaskine. Så blev

der lagt fliser og gravet stolper ned, dernæst lagt gulv og rejst

et skelet. I påsken, i slutningen af april, holdt de rejsegilde.

Alle weekender og aftener blev der bygget videre. Mod

nord blev huset forsynet med to charmerende glaskarnapper,

som dem man ser i gamle butikker. Et par dobbelte glasdøre

blev sat i på vestsiden, så man kan nyde stjernerne, når man

går til ro. Og det, hvad enten dørene er åbne eller lukkede.

Huset blev indrettet med to senge, som kan tages ind om

vinteren. For da er det havens sarte vækster, der skal bo her.

Nu, hvor parret har benyttet huset i løbet af sommeren, fortæller

de, at det er blevet lige, som de håbede. Gitte udtrykker

det meget poetisk:

“At møde naboens kat og havens pindsvin på vej i seng og

føle luften tyk af høslæt, kobrøl og fjerne hundes glammen. At

liste gennem krattet og ligesom natsommerfuglene blive suget

ind i kaprifoliernes duft og fra kæret høre nattergalen og højt

over vore hoveder de usynlige vibers skrig. At ligge i sin seng

og se dramatikken i en solnedgangs farvespil og i næste nu de

fine nuancers lyrik i morgengryet. At ligge i det lette mørke og

lytte til regnens trommen på taget og føle vindens rusk i træerne.

At vågne tidligt og bare gå direkte ud i paradiset og se

duggen guldkranse løvefodens blade og betragte resultatet af

edderkoppens anstrengelser natten igennem og lytte til fuglenes

territorieerklæringer. Det var sommeren 2011!”

102

More magazines by this user