Hemmelige haver

haveklub

Den første ejer

Grunden og den omkringliggende store skov blev i 1928 købt

af Folmer Birkemose, som var morbror til Holgers kone. Han

var agronom og i 1910 flyttet til Malaysia, hvor han arbejdede

med produktion af gummi for Det Østasiatiske Kompagni. I

disse år steg efterspørgslen efter gummi i takt med, at der kom

flere og flere cykler og biler, som jo skulle have dæk.

Nogle år senere flyttede Folmer Birkemose til et engelsk

foretagende og anlagde seks meget store gummiplantager på i

alt omkring 10.000 hektar, som han bestyrede.

Gummiproduktion

Oprindeligt kommer gummitræet fra Brasilien. På latin hedder

det da også Hevea brasiliensis. Træet er ret hurtigvoksende

og kan nå en højde på omkring fyrre meter. Det siges, at brasilianerne

har høstet gummi endda før, europæerne kom til landet

i 1500-tallet.

Produktionen fik dog først større kommerciel betydning,

da en skotsk fabrikant ved navn Charles Macintosh i 1823 fik

patent på en metode til at overtrække tekstiler med gummien.

Dermed var regnfrakken opfundet, og skotten lagde således

også navn til det engelske ord for regnfrakke (med et tilføjet

k), nemlig mackintosh. Senere hen blev metoden også brugt til

fodtøj.

I starten udnyttede man de enkeltstående træer i de brasilianske

regnskove, men i slutningen af 1800-tallet begyndte

man at smugle frø fra gummitræet til Malaysia, hvor briterne

havde planer om at anlægge store gummiplantager. Plantagerne

her udkonkurrerede hurtigt den mere sparsomme gummiproduktion

i Brasilien.

Derved minimeredes brugen af sprøjtegift, og denne måde at

dyrke plantagerne på blev i mange år kaldt for Birkemoses system.

Et nyt hus

Efter godt og vel tyve år i Østen valgte Folmer Birkemose at

rejse hjem til Fyn og ernære sig ved dyrkning af den skov, han

havde købt nogle år før. Her opførte han i 1938 et hus med eget

tårn og smukke udbygninger inspireret af det, han havde set i

Østen. Ikke et typisk malaysisk byggeri, men et byggeri i stil

med det, som de tilflyttede briter havde bygget derude.

Træer blev fældet for at give plads til huset, og Folmer Birkemose

plantede også en del spændende vækster på stedet, for

eksempel en vandgran, som nu er imponerende høj. Men selve

haveanlægget, som det ser ud i dag, må tilskrives Holgers afdøde

hustru, Gerda. Hende skal vi vende tilbage til.

Folmer Birkemose passede med stor dygtighed sin skov,

boede alene i huset og stiftede aldrig familie. I det hele taget

var det en lille slægt. Folmer havde to søstre. Den ene barnløs,

mens den anden blot havde et enkelt barn – Gerda. Hun

besøgte af og til sin morbror på Fyn, og det var da også her, at

hun mødte Holger, som hun snart blev gift med.

Gummisaften tappes fra træets bark, og den første tapning

finder sted, når træet er syv år gammelt. Med en særlig kniv

ridser man i barken, hvorefter den hvide saft, som fremkommer,

ledes ned i et glas. Man kan tappe to-tre gange på en uge,

indtil træet er omkring femogtyve år gammelt. På et år kan et

voksent træ give tres til halvfjerds liter rågummi.

Folmer Birkemose kom til at betyde meget for den malaysiske

gummiproduktion og var tidligt ude med at arbejde på

det, vi i dag ville kalde en mere bæredygtig produktion. Da

han kom til, blev der brugt meget store mængder gift for at

minimere underskovens vegetation, som var en stor konkurrence

for de unge træer. I stedet fandt han på at indføre andre

vækster, som så at sige kunne holde de mere skadelige i skak.

110

More magazines by this user