Hemmelige haver

haveklub

Tante Grøns have

Der var engang en lille by, og i den by var der en lille gade, og i

den gade var der et lille gult hus, og i det hus boede der tre søstre,

tante Grøn, tante Brun og tante Lilla. De hed i virkeligheden noget

andet, men sådan kaldte alle børnene i byen dem, for tante

Grøn havde altid grøn kjole, og tante Brun havde altid brun kjole,

og tante Lilla havde altid lilla kjole på, og det var lige så sikkert,

som at smørblomster er gule og kornblomster blå.

Sådan begynder den elskede klassiker Tante Grøn, tante Brun

og tante Lilla. Det er tante Grøn, som passer haven. Hun har

travlt og er lidt streng. Tante Brun passer køkkenet i det lille

hus, og tante Lilla, som er blid og mild, sidder i stuen og broderer

roser og violer på stramaj.

I det følgende er det Tante Grøn, det handler om. Ikke hende,

som Elsa Beskow skrev om, men der er alligevel mange

sammenfald: Virkelighedens Tante Grøn bor i en lille by, huset

ligger i en lille gade. Og det er Tante Grøn, som passer haven.

Men så hører ligheden til gengæld også op.

Hvad er nu det for noget med al den snak om Tante Grøn?

Forklaringen kommer her.

Som en del vil vide, skriver jeg dagligt om mit haveliv på

bloggen www.clausdalby.dk. Her har jeg hver dag mange besøgende,

og nogle af dem er søde at lægge kommentarer. Helt fra

begyndelsen, i marts 2010, har især én person været utrættelig.

Hun har skrevet så mange guldkorn, som man ikke kan undgå

at blive glad af at læse. Her er et fra maj 2010:

I enhver kvindes taske bør følgende forefindes:

blyant og papir til blomsternotater, lille planteskovl, poser til frø,

evt. læbestift og parfume, hvis der er plads :o)

Både jeg og læserne af bloggen glædede sig over denne Tante

Grøn, der gjorde os alle i så godt humør. Hvem er hun, hende

Tante Grøn? Det var altså lidt mystisk, især fordi hun i begyndelsen

brugte sin mands mailadresse. Det fik nogle til at gisne

om, at hun måske var en mand, ja, måske ligefrem transvestit.

Endelig afsløret

Tiden gik, og jeg spurgte mig lidt for. Det viste sig, at en enkelt

kendte til den mystiske tante og navnet på byen, hvor hun boede.

Men ikke den præcise adresse. Da jeg så bynavnet, tænkte

jeg, at jeg måske havde passeret Tante Grøns have, når jeg besøgte

billedhuggeren Erik Heide og Bente Hjelmars have. Den

ligger på Nordmors lidt uden for den by, hvor Tante Grøn efter

sigende skulle bo. Men ingen i nabolaget kendte noget til en

særlig have ud over Erik Heide og Bente Hjelmars.

Det var der en grund til, skulle det vise sig. For ejerne –

Tante Grøn og hendes mand – gik nemlig stille og roligt og

puslede inde bag den høje hæk. Det var kun venner og bekendte,

der anede noget om den gradvise forvandling af en

stor græsplane til et veritabelt blomstrende paradis.

Endelig en dag var der bonus. En forbipasserende, som jeg

stoppede, viste sig at være bekendt til et par – Jytte og John –

der havde en masse blomster, som hun udtrykte det. Adspurgt,

om hun havde hørt om Tante Grøn, rystede hun bare på hovedet,

men fortalte, at jeg bare lige skulle køre ned ad bakken og

ind til venstre. For dér var den have, hun kendte.

Jeg kørte derned, parkerede i indkørslen og spejdede forgæves

efter en have. Der var ikke meget at se, men da jeg kom

nærmere hoveddøren, var det tydeligt, at her boede mindst én

person med sans for blomster og hygge. En smuk naturkrans

på døren og talrige krukker med løgvækster, forglemmigej og

hornvioler på trappen. Jeg var noget spændt, da jeg ringede på

døren, men forventede ikke, at Elsa Beskows tante Grøn skulle

lukke op.

Der gik et stykke tid (hun er nok i haven, tænkte jeg), før

døren blev åbnet. Der foran mig stod en mildt smilende kvinde

med en planteskovl i hånden. “Hej, Claus. Så fandt du mig,”

sagde hun drilsk, men også lidt genert, og inviterede mig gæstfrit

indenfor. Skovlen blev hurtigt lagt, hænderne vasket og en

kande kaffe sat over. Mens kopperne kom på bordet, spurgte

Tante Grøn mig, hvad jeg ville, for hendes have var bestemt

ikke noget særligt. Jeg var lidt fraværende og kiggede mig omkring

i smug. Rundtom stod de fineste blomsterdekorationer

120

More magazines by this user