Hemmelige haver

haveklub

af naturmaterialer og midt på bordet den smukkeste buket

med vårens blomster. Ét var sikkert: Her var lige så hyggeligt

som hos tanterne, som jeg huskede så godt fra min barndom.

Men én ting passede ikke. Denne tante Grøn var ikke streng.

Tværtimod viste Jytte, som hun jo hed, sig at være lattermild

og mindst lige så blomstertosset som jeg selv. Men også et

følsomt gemyt, som fandt en stor glæde ved at gå og pusle om

sine vækster. Mens vi drak kaffe og sludrede, var jeg ved at gå

til af nysgerrighed. Jeg måtte ud og se haven. Fra stuevinduet

så det hele eventyrligt ud. Mildt sagt …

121

More magazines by this user