04.01.2017 Views

Hemmelige haver

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

A plantsman<br />

Søren førte an, for det er i virkeligheden ham, der er the plantsman<br />

– et af de engelske udtryk, som er svært præcist at oversætte<br />

til dansk. Det betegner en mand (eller en kvinde), som<br />

konstant har fingrene i jorden for at plante, så, prikle og stikke.<br />

Hvis man i en engelsk haveguide støder på betegnelsen ‘a<br />

real plantsman’s garden’, skal man vide, at plantsman er en hædersbetegnelse<br />

for en person, der nemt kan vente to-tre år på,<br />

at et frø spirer. Og det er netop sådan én, Søren er. Nico holder<br />

bestemt også af haven og ikke blot på det nydende plan, for<br />

han slår græs og laver en mængde forefaldende arbejde. Men<br />

det er Søren, der vinteren igennem studerer plante-, frø- og<br />

løgkataloger og er i korrespondance med ligesindede over hele<br />

verden.<br />

Mens vi går rundt i haven, fortæller parret, at de har boet<br />

her siden 1976, og at det stort set var en ruin, de overtog. Et<br />

gammelt og mere end almindelig faldefærdigt husmandssted<br />

med hullet stråtag, lerklinede vægge og et svampeangrebet<br />

gulv. Der gik da også nogle år, før de for alvor turde kalde stedet<br />

for et hjem.<br />

Når Søren og Nico købte stedet uden længere betænkningstid,<br />

hang det sammen med, at de øjnede muligheder, for<br />

de er begge to kreative og skabende. Livet igennem har de arbejdet<br />

i filmbranchen – Nico som rekvisitør og kostumier og<br />

Søren som scenograf – og ofte blev de booket sammen til store<br />

opgaver i ind- og udland.<br />

At de med deres baggrund kunne se, at huset var muligt at<br />

gøre beboeligt, kan jeg til nød forstå. Men hvordan med haven?<br />

Den var blot en stor misligholdt græsplæne, fortalte de.<br />

Hvor kom den interesse fra? Søren fortæller, at han er opvokset<br />

på en gård i Sønderjylland, og at hans forældre havde det,<br />

man dengang kaldte en ‘pæn have’.<br />

“Men min tidligste haveerindring har jeg fra min onkel<br />

Mikkel,” fortæller Søren. “Det var faktisk min fars onkel,<br />

og han boede ikke langt fra mine forældre. Der elskede jeg at<br />

komme, for onkel Mikkel – der var en fin mand, som altid gik<br />

med handsker og stråhat, når han var ude – havde den sirligste<br />

have og det smukkeste hus. Jeg glemmer aldrig lysthuset og<br />

de skarpt formede hække. Jo, det er i høj grad ham, jeg skylder<br />

meget af min haveglæde.”<br />

Det med interessen er en af de ting, jeg ofte spørger folk om,<br />

når jeg skal fotografere og skrive om deres have. Ofte er det<br />

noget med barndommen – minder, der har ligget latent og<br />

ventet på at bryde ud i lys lue. I de unge år er der så meget andet,<br />

som er vigtigere, men når vi bliver lidt ældre, dukker interessen<br />

pludselig frem af glemslen. Søren mener, at sådan var<br />

det nok også for ham, men som landmandssøn er det alligevel<br />

noget, man hele tiden har med sig. Han kunne lide det frie liv<br />

på landet, at se kornet gro og omgås dyrene. Men landmand,<br />

det skulle han i hvert fald ikke være.<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!