Hemmelige haver

haveklub

Godt gemt

Haver kan være hemmelige på rigtig mange forskellige måder.

Det handler ikke blot om, at de ligger langt fra alfarvej, afsondret

fra den civiliserede verden. Nej, de kan såmænd også ligge

inde midt i en by, hvad denne have faktisk gør. Godt gemt bag

en hæk.

Haven er ikke særlig stor, og det gør den bestemt ikke mindre

charmerende. Når jeg får nys om en have og spørger ind til

den, sker det ofte, at ejeren siger: “Min have er ikke noget særligt.

Den er så lille.” Men jo mindre, jo bedre. Det skyldes, at

det som regel er meget nemmere at skabe intimitet, stemning

og nærvær i en lille have end i en stor. Det er i hvert fald prædikater,

der kan hæftes på dette dejlige sted.

Stedet er Klampenborg, lidt nord for København. Nærmere

betegnet de engelske rækkehuse, som hedder sådan, fordi de

blev opført efter engelsk forbillede i 1903. Det er et meget attraktivt

kvarter. Inspirationen stammer fra de byhuse, man

ser mange steder i England, og der er noget vældig herskabeligt

over bebyggelsen.

Det var de danske arkitekter Rasmus Jensen (1863-1924)

og Arthur Wittmaack (1878-1965), der tegnede husene. Den

oprindelige plan var, at der skulle opføres ni karreer, men det

blev kun til to. De rummer i alt enogtres boliger, der alle sammen

er forskellige. Indgangspartiet og bagdøren ud til den fælles

have er dog ens.

I dag er det den rene luksus at have en bolig her, men da de

blev opført, var det næsten umuligt at finde købere eller blot

lejere til husene. Det forlyder, at lejere ligefrem blev tilbudt at

slippe for huslejen det første år – mod at sætte gardiner op!

Upstairs and Downstairs. Køkkenet er i underetagen, hvor

også de tjenende ånder boede, og herfra er der udgang til en

lille have mod den indre gård. Men det er ikke den have, jeg vil

fortælle om her, men den ud mod gaden.

Haven og husets ejer er Nina Reventlow, som har boet her

med sine sønner siden 2002.

“Da jeg første gang oplevede den samhørighed, der var

mellem hus og have, blev jeg meget betaget af stedet. Jeg vil

ikke betegne mig som et egentligt havemenneske, men mere

som en person, der går op i æstetik, harmoni og sammenhæng.

Og det var netop de tre ting, jeg fandt her. At haven var

en forlængelse af huset – et ekstra rum,” siger Nina.

136

More magazines by this user