Hemmelige haver

haveklub

Den oprindelige plan

Da familien overtog huset, fulgte tegningen af havens plan i

den nuværende form også med. Den er udført i 1990 af landskabsarkitekt

Kirsten Lund Andersen. Nina fortæller, at hun

rigtig godt kunne lide grundplanen og brugen af diskrete materialer

som chaussesten og 40 x 40 cm-cementfliser. En buet

gang af chaussesten leder én på en lille tur, først forbi trappen

op til hoveddøren og så videre rundt om kældertrappen, som

fører ned til køkkenet. Herfra er der et lige stykke sti med cementfliser

parallelt med huset og så igen et buet stiforløb med

chaussesten.

Stien ender ved en stor terrasse belagt med cementfliser i

hele havens bredde. Terrassen fylder omtrent en tredjedel af

det samlede areal på omkring 150 kvadratmeter.

Flere af beboerne i bebyggelsen har lagt fast belægning på

hele arealet og møbleret det med krukker, men kombinationen

her af de enkle belægninger og de organisk formede bede med

planter går efter min mening op i en højere enhed.

Mange af planterne er skiftet ud hen ad vejen, fordi en have

jo hele tiden er en proces. Noget, der flytter sig. Det, at haven

gradvist er blevet ændret, er selvfølgelig helt naturligt, for det

er nok de færreste, der overtager en have, som ikke på en eller

anden måde ønsker at foretage korrektioner. Det lykkelige ved

denne have var bare, at rammerne var så gode. Derfor var det

forholdsvis overkommeligt at bytte ud og plante nyt.

138

More magazines by this user