Hemmelige haver

haveklub

En sjældenhed

Der er en række planter, som er så oplagt gode og har så mange

fortrin, at man undres over ikke at se dem oftere.

En af dem er slyngplanten Akebia quinata. Blomsterne er

ikke ret store, men når folk først lægger mærke til dem, bliver

de altid beundret. Hængende og med den skønneste purpurfarvede

tone, der passer perfekt til havens tulipaner. Også løvet,

der er femdelt, er et af denne plantes store fortrin. Akebia

ynder en solrig plads, og hvor den trives, kan de lianlignende

stængler blive op til 10 meter lange.

Når man besøger Ninas have i maj, kan man ikke undgå at

bemærke denne plante. Ikke, fordi den gør et særligt væsen af

sig sådan rent visuelt. Nej, her er det duften, der er bemærkelsesværdig.

Nærmest som vanilje. Og den kommer én i møde

som noget af det første, for planten står lige inden for lågen.

Tulipaner

Nina fortæller, at hun nødigt vil undvære tulipaner i forårsbedet,

fordi de giver nogle gode farveklatter, før stauderne for

alvor folder sig ud. Hvert år bliver der suppleret med nye tulipanløg,

for det er jo desværre sådan, at der sæson for sæson

forsvinder en del. Nina prøver ofte nye sorter, men altid inden

for samme toneskala – purpur, lilla, rosa, blålig og hvid. En

sort, som hun altid har på repertoireret, er den purpurfarvede

– næsten sorte – ‘Queen of Night’, og fordelen ved den er, at

den er flink til at komme igen år efter år.

Påskeliljer og andre ‘højtråbende’ vækster kommer ikke

ind, men gerne den fine og graciøse pinselilje, som dufter så

fint.

Nogle mennesker er lidt trætte af forårsløgvækster, fordi de

ikke orker at se på de nedvisnende blomstertoppe, men det er

ikke noget problem i Ninas have. Her dækker den tætte vegetation

nemlig for de trist udseende blade og stængler.

Til venstre: Nærbillede af Akebia-blomst.

Til højre: I baggrunden, voksende op ad hegnet, ses Akebia.

144

More magazines by this user