You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sparring

“Selv om jeg ikke er sådan en, der både sår og prikler og læser

havebøger fra morgen til aften, elsker jeg at gå på planteskoler,

og af en eller anden grund forelsker jeg mig ofte i lyserøde

og blå blomster. Ikke noget med skrappe farver til mig,” siger

Nina.

Hun fortæller også, at hun undertiden kan være lidt for impulsiv,

men at hun her har en uovertruffen dialog med Martin

Brixen, der er gartner. Han skal også lige have et par ord med

på vejen her, for han er en god historie.

At Martin skulle gå gartnervejen var svært at forudsige, da

han tog sin første uddannelse som skrædder på Århus Teater.

Det var imidlertid blomsterne, som trak, og i dag kreerer han

smukke bede for især kvindelige kunder, der alle taler henført

om ham. Det er da heller ikke til at stå for en over to meter høj

charmerende fyr med hænderne godt skruet på og det, hvad

enten det drejer sig om det finere havearbejde eller det grove.

Det er altid godt at have én at spille bold med, og Martin er

efter Ninas opfattelse en fantastisk sparringspartner. Ikke blot

har han et kreativt og kunstnerisk øje, men han ved også, hvad

der rent plantemæssigt kan lade sig gøre.

Martin har selv en fantastisk have, men det er aldrig lykkedes

mig at tage billeder dér, fordi han altid er i gang med nye

projekter. Så mange, at haven ofte mest har karakter af en byggeplads.

En blomstrende en af slagsen, skal det retfærdigvis siges.

Det er en utrolig energi, han lægger for dagen. Kører af sted

tidligt om morgenen, måske for at runde Grønttorvet, og videre

til kunderne, der helst ser, at både krukker og bede strutter.

Og når Martin så kommer hjem, fortsætter han med sine egne

projekter. Ingen bliver nogensinde helt færdig med en have,

men jeg håber, at Martin på et tidspunkt bevæger sig mod målet.

Så glæder jeg mig til at ‘rapportere’ derfra.

Selv har jeg kendt Martin i nogle år, og han er en af mine

scouts, som hele tiden holder øje med, om der er haver, som

jeg bør besøge og evt. skrive om. Det var da også Martin, som

fortalte mig om Ninas have og også om den, jeg gæster i næste

afsnit.

149