Hemmelige haver

haveklub

Frodighed

Det var omkring sankthans, Søren ringede helt stakåndet for

at få mig til at komme. Vi aftalte, at jeg allerede dagen efter

skulle dukke op med mit fotoudstyr. Og sådan blev det.

Det kan nok være, at jeg blev glad for, at Søren havde været

så insisterende. Han kunne ikke have valgt en bedre dag.

Søren var ikke hjemme, og skal jeg være helt ærlig, passer det

mig bedst at gå alene rundt, når jeg skal fotografere en have.

Jeg har som regel en saks i lommen og snor til at binde op

med, hvis der skal pyntes en smule på virkeligheden. Men det

er selvfølgelig vigtigt at skildre haven, så ejeren kan kende den

igen, og jeg medbringer ikke nogen fremmede ting for at style,

som man af og til hører, at boligfotografer gør. Jeg flytter

højst lidt rundt på havemøblerne, fordi rette linjer kan være

med til at skabe ro og stemning i et ellers lidt flimrende motiv.

På samme måde har huse en gunstig indvirkning, og det er

derfor, jeg bliver så glad, når boligen er så smuk som her.

‘Frodighed’ er et af de ord, der først falder mig ind, når jeg

skal karakterisere Sørens have. Overalt er jorden dækket, for

der, hvor der ikke er græs, er der planter. Da jeg under mit første

besøg spurgte Søren, hvordan han har det med ukrudt, sagde

han, at det ikke var noget, han brugte meget tid eller energi

på. Han forsøger at holde særligt genstridige vækster som for

eksempel mælkebøtter og skvalderkål nede, men stort set alle

øvrige blomstrende planter er yderst velkomne. Han nævner

en del stauder, som villigt selvsår sig, for eksempel jakobsstige,

storkenæb, valmue, fingerbøl, kærmindesøster og forglemmigej.

Her er ingen skarpt afstukne græskanter, og det ville da

også virke helt forkert. Græsset bliver selvfølgelig slået, og i ny

og næ må Søren ned på knæ med saksen og tage de længste

græstotter ind mod bedene.

Men det, der især er med til at gøre haven levende og lidt

vild på den gode, frodige måde, er de mange roser, som dels

slynger sig op ad væggene og dels kravler helt op i træerne.

Frodighed i flere dimensioner.

Forrige side: Kærmindesøster, fingerbøl, storkenæb ‘Rozanne’

med jakobsstige, rose ‘Wild Eve’, endnu en gang rose ‘Wild Eve’ og

jakobsstige.

Herunder: ‘Ghislaine de Filigonde’.

181

More magazines by this user