Hemmelige haver

haveklub

Snart blev Søren så vild med at støbe, at han også gik i gang

med et sindrigt system af stier, trapper, plateauer og pladser –

alt udført med stor akkuratesse, men også med en veludviklet

sans for former, forløb og niveauspring. Marksten, brosten og

bordursten blandt mange andre i virtuose sammensætninger.

Kun én gang tidligere har jeg oplevet en lignende forståelse for

og anvendelse af sten. Det er i Ivy Høghs have, som jeg skrev

om i bogen Jeg ved, hvor der findes en have.

Ellers bliver jeg nødt til at sige, at jeg har det svært med

sten i haven. Rigtig tit oplever man sten ved sten omkransende

et bed, og når jeg ser det, giver det mig ofte mindelser om en

undermund. Heldigvis er det ikke de associationer, jeg får her.

For at skabe et udtryk som dette er det vigtigt at udvælge stenene

med stor omhu; at vende og dreje dem igen og igen, til de

ligger rigtigt.

Det, der er med til at give et helt særligt udtryk, er Sørens

brug af chaussesten, fordi de virkelig er med til at understrege

det menneskeskabte.

Fordelen ved stier i haven er, at man ledes ud på nogle forudbestemte

gåture, og at de er et smukt modspil til havens

planterigdom.

17

More magazines by this user