Hemmelige haver

haveklub

Et liv med blomster

Som forlægger modtager jeg mange manuskripter, som bliver

sendt uopfordret. I snit bliver det i hvert fald til en halv snes

stykker om ugen. Og næsten lige så mange bliver returneret.

Skal jeg give et fingerpeg om, hvor mange manuskripter der

kommer gennem nåleøjet og bliver fundet egnet til udgivelse

i løbet af et år, vil jeg sige, at de kan tælles på højst to hænder.

Forlaget Klematis udgiver godt og vel hundrede titler om

året, og et stykke over halvdelen er oversættelser. Resten er bøger,

som rent redaktionelt og layoutmæssigt produceres her i

huset, inden de går videre til et trykkeri. Hvordan hænger det

så sammen med de meget få manuskripter, der bliver antaget?

Jo, rigtig mange af de bøger, vi udgiver, bliver skrevet på

opfordring. Det foregår ved, at jeg får en idé, kontakter en potentiel

forfatter og opfordrer ham eller hende til at skrive en

bog inden for et emne, som de ved noget om.

Det var for eksempel sådan, Anne Just kom til at udgive

sin første bog – Et år i min have. Da jeg mødte hende, tænkte

jeg straks: Hun skal skrive en bog. Annes bog blev den første

i en ny genre herhjemme. Aldrig tidligere havde man set

en fotografisk havebog, hvor en forfatter skrev om sin have og

gav egne erfaringer videre. Tidligere var havebøger mest nogen,

man slog op i. A til Z-bøger, kunne man kalde dem. I dag

er sidstnævnte genre stort set væk, fortrængt af internettet, og

ser man på udbuddet af danske havebøger, er det i de senere år

blevet ret lille. Og det er frygtelig trist. Vi kan da ikke undvære

bøger.

Internettets fremmarch er selvfølgelig noget, som optager

os forlæggere meget, og vi spørger igen og igen os selv, om bogen

vil overleve. Det både håber og tror jeg på. I hvert fald en

snes år endnu. Men hvad der sker efter den tid, er svært at spå

om.

Jeg har den tro, at bøger med et smukt billedmateriale og

en oplysende, causerende tekst stadig vil være salgbare.

Ingen regel uden undtagelser

Heldigvis er der en lille håndfuld uopfordrede manuskripter,

som rager op; manuskripter, som er så gode, at man ikke sådan

lige afviser dem. Sådan ét fik jeg for et par år siden fra

blomsterbinder Margit Engen fra Nordsjælland og ‘hendes’ fotograf,

Peter Bilde Fogh. Først af alt var det de fine billeder og

ikke mindst motiverne, jeg faldt for.

Gennem et år havde Peter Bilde Fogh fulgt Margit Engen

med sit kamera og fotograferet dels hendes have og dels hendes

buketter samt dekorationer og andre kreative frembringelser.

Den bog skulle vi selvfølgelig udgive, og den kom på gaden

i sensommeren 2011. Titlen blev Engen, haven og blomsten.

196

More magazines by this user