Hemmelige haver

haveklub

En træmand

Da jeg besøger Mette og Simon første gang, bemærker jeg

straks, at huset og haven på smukkeste vis udgør en helhed.

Både ude og inde emmer stedet af harmoni. En lilleputverden

fuld af finurlige påfund, som Simon er mester for. En ‘træmand’

kan man roligt kalde ham, uden at han bliver fornærmet.

Skulle nogle en dag finde på at filmatisere bøgerne om

den gamle og lidt sære Peddersen og hans talende kat Findus

af svenskeren Sven Nordqvist, sådan med levende mennesker,

skal de bare kontakte Simon. Ikke fordi jeg mener, at han kan

eller skal besætte rollen som Peddersen, men fordi han har

værkstedet. Mage til herligt univers skal man godt nok lede

længe efter.

Her er Simon i sit es, og overalt i haven ses frembringelser

lavet med stor personlighed. Allerede når man kommer til stedet,

lægger man mærke til den lette og fine havelåge med sit

helt eget udtryk. Og det går igen her og der i haven. Tydeligt

er det, at et lille lavstammet tørrestativ til karklude og viskestykker

uden for køkkenet kommer fra det samme værksted.

Rundtomkring ses også flyvende fugle, et pavillonagtigt brændeskur

og andre finurlige hittepåsomheder. Simon fortæller,

at han bruger cyprestræ, som han selv har skovet og fået skåret

op på et savværk. Cypres er hårdt, og det skyldes, at træet er

meget langsomtvoksende. Af den grund er det meget holdbart.

Som en kuriositet kan nævnes, at Noas ark skulle have været

bygget af cypres!

224

More magazines by this user