Hemmelige haver

haveklub

Et skatkammer

Denne have er enhver plantesamlers paradis, for Søren har så

mange særlige planter, som kun meget sjældent ses i en dansk

have.

Der er lige så mange måder at lave have på, som der er

mennesker, men alligevel kan man groft set dele haveentusiaster

op i to grupper. Den ene går op i at dyrke så mange og så

ualmindelige blomster, som overhovedet muligt. De lader sig

ikke afskrække af, at planterne kan være vanskellige. Tværtimod.

Nogle gange har man indtryk af, at jo sværere, jo bedre.

Lidt ligesom storvildtsjægeren, der går efter at nedlægge det

største og mest sjældne dyr. Den drift har jeg aldrig haft.

Modsat er der så den gruppe, hvor havens udformning og

indretning er af langt større betydning. Blomster er naturligvis

af stor vigtighed, men her handler det ikke så meget om at

samle på særlige planter – mere om at få blomstrende frodighed.

Jeg hører som bekendt til de sidste.

Det er sjældent, at de to haveformer forenes, men når de

gør, er der noget for både øje og sind. Og det kan man roligt

sige, at der er her i Søren og Nicos have – den er et rent

skatkammer. Det er virkelig a plantsman’s paradise, som englænderne

ville udtrykke det. Især om foråret er der så mange

spændende vækster, at det kan tage timer at gå en havetur, fordi

der hele tiden er planter, man må høre nærmere om.

Noget af det, som har haft min store interesse, er løgvækster,

og hos Søren har jeg set arter og sorter, som jeg slet ikke

kendte. Hvis jeg skal nævne Sørens absolutte hovedinteresser,

tror jeg godt, at jeg kan skære det ned til fire. Selvfølgelig er

der mange andre, men disse fire er de primære: vintergækker,

Fritillaria, Helleborus og pæoner – især træpæoner og pæonvildarter.

Vintergækkerne er et helt kapitel for sig:

Årets første flor

Vintergækker er ganske vist meget almindelige, men alligevel

er jeg ret sikker på, at det er en af havens allermest ventede

blomster. Det er selvfølgelig, fordi den sammen med erantis og

cyklamen, iris, krokus, juleroser og påskeklokker hører til de

tidligste i havesæsonen. Mon ikke mange ligesom jeg plukker

årets første buket og sætter den i en lille vase på bordet? Endelig

er foråret inden for overskuelig rækkevidde. Og dog. Selv

om vintergækkerne har åbnet deres klokker, er det mere reglen

end undtagelsen, at der igen kommer sne. Så står de nede ved

jorden under det hvide dække og venter på, at sneen skal smelte.

Dernæst blomstrer de lystigt videre.

Lige før skrev jeg, at vintergækken er almindelig, og i gamle

haver ser man den som regel også overalt. Men i nyere parcelhusområder

er det mere sparsomt med den lille vinterblomst.

Og det er der faktisk en helt naturlig forklaring på.

Hvis man vil have vintergækker i haven, får man det sjældent

ved at købe løg i et havecenter. Der er nemlig det problem,

at løgene hurtigt tørrer ind og mister evnen til at spire. Meget

bedre er det at bede om et spadestik hos en bekendt eller

slægtning, der i forvejen har vintergækker i haven. I en enkelt

klump kan der meget nemt være halvtreds løg eller flere. Det

bedste tidspunkt at grave løgene op på er, når de er afblomstret,

men stadig grønne. Det gælder om at grave dybt, for med

årene kryber vintergækkerne længere og længere ned i jorden.

Inden man lægger løgene igen, skal de skilles ad og plantes

ét for ét med 10-15 cm’s afstand. Den store afstand skyldes, at

løgene i løbet af nogle få år bliver til mange flere, idet de deler

sig. Efter blot nogle få år er det ikke noget særsyn, at hvert enkelt

løg er blevet til tolv-femten stykker. Er man en tålmodig

sjæl, kan man så igen grave op, dele ud og vente på et endnu

rigere flor.

22

More magazines by this user