Hemmelige haver

haveklub

altså også findes i naturen. Sortsnavne gives ofte af forædlere,

som har fremavlet en særlig variant. Tænk blot på roser. For

eksempel har det kendte danske forædlingsfirma Poulsen Roser

givet deres roser sortsnavne efter kongehusets medlemmer,

slotte og danske kulturpersonligheder.

Det latinske navnesystem for både flora og fauna blev opfundet

af den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778).

Som det fremgår, er det ret genialt. Når man først får systemet

ind under huden, er det nemt. Jeg har en lille huskeregel,

der gør det nemmere: SAS – slægt, art og sort. Og skal man

‘tale’ sammen over landegrænser, er plantelatin ganske enkelt

uundværligt.

Det kan Søren tale med om, for han er en af dem, der hele vinteren

sidder og nærlæser løg- og frøkataloger fra særlige leverandører.

Masser af tekst og næsten ingen billeder. Side op og

side ned om spændende løg og frø, som plantejægere på ekspeditioner

har fundet i fjerne egne.

Gennem flere hundrede år har modige mænd og ganske

få kvinder rejst ud i verden for at bringe sjældenheder hjem,

og i begyndelsen var sådanne ekspeditioner ofte finansieret af

konger, kejsere og andre rigmænd. På den måde fik de mulighed

for at fremvise noget i deres haver, som ingen andre havde.

Det var jo også et tegn på magt. Dengang var det ofte et farefuldt

job, og plantejægerne var som regel væk i mange måneder.

Derfor var det tit løg, knolde og frø og altså ikke ‘levende’

planter, de hjembragte. Disse blev så opformeret og brugt som

avls- og krydsningsmateriale.

Man plejer at sige, at der intet nyt er under solen, men når

det gælder plantefund, er det ikke rigtigt. I dag findes der kun

sjældent nye arter, men ofte støder man på varieteter, som

spontant er opstået i naturen. Det kan være en plante med en

varierende farvetone, én med særligt løv eller én med en anden

vækst. I mange tilfælde skal man virkelig være kender for at

se divergensen, og derfor når disse planter som regel ikke ud i

den brede handel. De finder vej til feinschmecker-katalogerne,

og målgruppen er folk som Søren.

Søren fortæller, at der findes omkring 20 arter, hvoraf altså

Galanthus nivalis er den mest almindelige i danske haver.

Galanthus elwesii, som er større og kraftigere og blomstrer lidt

tidligere, støder man også af og til på. Den er opkaldt efter den

engelske plantejæger Henry John Elwes (1846-1922), der i 1874

fandt den vildtvoksende i Tyrkiet og bragte den til England.

Der findes i dag hundredvis af navngivne sorter, og Søren

har små tre hundrede i haven. Nogle af dem er virkelig sjældenheder,

og han har da også af og til betalt flere hundrede

kroner for et enkelt løg. På en guidet tur bliver jeg præsenteret

for nogle af kostbarhederne. De er vældig fine, men nogle gange

skal man være endog meget skarpsynet for at se forskel. Jeg

må selvfølgelig have billeder af nogle af de mest karakteristiske

blomster, men selv om jeg lægger mig helt ned på maven,

er det svært at fotografere dem, så man kan se deres karakteristika.

Derfor spørger jeg Søren, om han vil plukke nogle

blomster til mig. Det går han – en smule modvilligt – med til.

Modviljen skyldes ikke uvenlighed; jeg forstår ham godt, når

jeg ser, hvor små nogle af kolonierne trods alt er. Men hvad gør

man ikke for et godt billede!

I en lille bog noterer Søren år for år, hvor mange blomster

der har været på de forskellige sorter, og derved har han et helt

klart overblik over, hvor hurtigt de forskellige vintergækker

formerer sig. Desværre sker der også det, at nogle af en eller

anden grund forsvinder. Men hvor der handles, der spildes!

Sådan er det.

Der er ingen tvivl om, at interessen for vintergækker er ved at

vinde indpas i Danmark. For eksempel er Marianne Rostén fra

Gartneriet Spiren ved Skælskør, som er kendt for sine fantastiske

juleroser og påskeklokker, nu også begyndt at sælge forskellige

vintergækker i potter sammen med andre løgvækster.

Det er Søren, der har hjulpet Marianne med udvælgelsen. I øvrigt

hjælper Søren og Nico også af og til med at ekspedere på

Gartneriet Spiren i de tidligste forårsweekender, hvor der virkelig

er tryk på.

Jeg havde før hørt tale om, at der i England er mennesker, som

er fuldstændig skudt i vintergækker, men i Danmark har jeg

aldrig mødt en rigtig galanthofil. Troede faktisk slet ikke, at

der fandtes nogen. Men jeg blev klogere. Det viste sig nemlig,

at Søren er vintergæksamler om en hals og har været det i omkring

tredive år. Han er bare gået stille med dørene.

Næste side: ‘James Backhouse’, ‘S. Arnott’, ‘Viridi-apice’,

‘Wendy’s Gold’, ‘Oreanda’, ‘Jaquenetta’,

‘Walrus’, ‘Blewbury Tart’ og ‘Byzantinus Augustus’.

24

More magazines by this user