04.01.2017 Views

Hemmelige haver

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Lad mig fortsætte med en anden af de høje, nemlig Fritillaria<br />

persica med de smukkeste, mørkt purpurfarvede klokker, der<br />

passer eminent til det grågrønne løv.<br />

Da jeg så den hos Søren, blev jeg grøn af misundelse, for<br />

den har jeg nemlig aldrig haft held med. Stænglen kommer<br />

år efter år, men ingen blomster. Og det er jeg simpelthen så<br />

ked af, for jeg kan lige forestille mig, hvor smuk den ville være<br />

mellem alle mine tulipaner i samme farvetone. Der findes<br />

også en sort med cremefarvede til grønne blomster. Navnet<br />

er ‘Ivory Bells’. Den er også helt uimodståelig, men desværre<br />

vil den heller ikke lykkes hos mig. Søren trøster mig med, at<br />

blomstringen også af og til svigter hos ham.<br />

Sidste år prøvede jeg en anden dejlighed, som jeg lærte at kende<br />

hos Søren. Den hedder Fritillaria raddeana. Klokkerne er<br />

gulgrønne, og jeg lagde en mængde løg mellem grupper af<br />

‘Spring Green’-tulipaner i et hvidt og cremefarvet bed. Den<br />

blev uhyre flot. I bøger har jeg læst, at Fritillaria raddeana<br />

skulle være en af de nemmeste, så jeg krydser fingre og satser<br />

på, at de kommer igen i år.<br />

Mange steder i haven står pletvise kolonier af mindre Fritillaria,<br />

der med deres nikkende klokker virker så fine og graciøse<br />

mellem alle de øvrige forårsvækster. I flæng kan nævnes Fritillaria<br />

pallidiflora, Fritillaria michailovskyi og Fritillaria pudica.<br />

Afslutningsvist skal den almindeligste af alle Fritillaria, nemlig<br />

vibeæg, omtales. Det er efter min mening en af de fineste<br />

og smukkeste vækster, forårshaven kan byde på. Det var tillige<br />

en af Anne Justs absolutte yndlingsblomster. Stolerækkerne i<br />

Hune Kirke var da også pyntet med disse spæde yndlinge til<br />

hendes bisættelse.<br />

Der, hvor vibeæg trives, sår de sig, og faktisk går der ikke<br />

mere end et par år, før de første kommer i blomst. I England<br />

ser man ofte steder med naturaliserede vibeæg. Det er som<br />

regel på store enge, og for at sikre at de kommer igen år efter<br />

år, er det vigtigt, at man venter med at slå græsset til hen<br />

omkring sankthans. Først til den tid er planternes stængler og<br />

blade visnet helt ned og har transporteret kraft tilbage til løgene.<br />

Slår man græsset for tidligt, udebliver blomstringen året<br />

efter, idet løgene da ikke har kræfter til at blomstre.<br />

I Storbritannien ser man rigtig mange steder bulbs in the green,<br />

altså løg i græsplænen, og det er mig helt ubegribeligt, at ikke<br />

flere dyrker dette herhjemme. Det er ellers, som om den mere<br />

vilde og naturlige havestil vinder mere og mere indpas. Samtidig<br />

giver mange udtryk for, at de er trætte af at slå græs i tide<br />

og utide. Hvis det var mig, der havde græs i haven, skulle jeg<br />

ikke være sen til at få lavet mig en løgplæne. Fidusen er, at<br />

man nogle steder undlader at lægge løg, for eksempel i et bugtet<br />

stiforløb. Dette areal holder man så slået som vanligt, mens<br />

græsset gror op på den vilde blomstereng. Jeg kan kun opfordre<br />

flere til at gøre dette.<br />

Fritillaria meleagris, den fine vibeæg.<br />

27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!