Hemmelige haver

haveklub

En tredje bolig

I 2008 flyttede Myrth til en lejlighed i Vordingborg. “Jeg har

altid sagt, at jeg ikke ville ligge min familie til last. Og de skulle

i hvert tilfælde ikke til at flytte for mig. Derfor besluttede

jeg mig for, at nu skulle det være. Mens jeg stadig var forholdsvis

frisk,” siger Myrth.

Men siden hun flyttede, har Myrth ofte startet sin lille bil

for at sætte kursen mod Præstø. Hendes søn og hans familie

bruger i dag huset som weekendbolig, og man kan jo ikke forlange,

at de skal passe haven, som hun gjorde det. Heldigvis er

hendes søn flink til at slå græsset, og det glæder Myrth. For

som hun siger: “Så længe græsset er slået, virker haven stadig

passet.”

Man kan alligevel godt mærke på Myrth, at haven ikke

længere helt kan leve op til tidligere tiders standard, og da jeg

nævner, at jeg stadig finder den utrolig smuk, siger Myrth, at

så skulle jeg have set den før i tiden. Skvalderkålen går hende

på, men den har hun for længst opgivet. Heldigvis er den ikke

i stand til at kvæle alle de smukke buske og træer, som vokser i

haven.

Hvis man skal sige noget positivt om skvalderkål, så er det,

at den er god til at dække bunden og får smukke blomster.

Den tætte vækst gør, at den holder alt andet ukrudt nede, men

vi kan godt være enige om, at den er for villig og spreder sig for

meget.

Der findes også andre bunddækkende planter, som er

knapt så invasive og alligevel holder ukrudtet på afstand. Dem

har Myrth plantet i rigt mål, og det er blandt andet takket

være dem, at haven er så smuk og frodig. Bregner, bronzeblad,

stenbræk, hosta, biskophat og forskellige storkenæb gør deres

til, at der ingen steder er bar jord at se. Og det er det, der er

fidusen. Det er naturstridigt med synlig jord. Se blot i naturen.

Her får et jordstykke ikke lov til at ligge bart hen i mange

dage, før forskellige vilde vækster – ofte betegnet som ukrudt

– myldrer frem.

Havens massive grønne tæpper er ikke kommet af sig selv.

Myrth fortæller, hvordan hun år efter år har delt og delt planterne,

så de til sidst nåede sammen.

Myrths hænder er aldrig i ro, og da vi går rundt, er der hele

tiden noget, som skal pilles, nippes og nusses. Jo, hun har stadig

et øje på hver finger. Desværre driller ryggen noget, men

det prøver hun at ignorere, selv om det indimellem kan være

svært. Da jeg på et tidspunkt nævner, at jeg finder det utroligt,

at hun stadig har kræfter til at passe den store have, kigger

hun på mig og siger: “Den dag, jeg ikke mere kan det, dør jeg!”

Hun siger det med en sådan alvor og eftertrykkelighed, at man

tror hende.

Det siges, at havefolk ofte bliver meget gamle, fordi de hele

tiden har noget at se frem til. Lad os håbe og tro på, at Myrth

holder sig frisk mange sæsoner endnu.

Herunder: Broget hosta og hvid skovgeranie.

Næste side: Geranium macrorrhizum og bronzeblad, Geranium

macrorrhizum og skvalderkål, biskophat, kæmpestenbræk, bregner

og vortemælk, vintergrøn og kvalkved.

70

More magazines by this user