Hemmelige haver

haveklub

Fra skrot til slot

Mette Gøtterup-Tang og Thomas Dupont er nogle af de unge

kolonister. De købte deres have i 2002, og den har siden gennemgået

en transformation, der er næsten ufattelig.

Parret havde gennem et stykke tid snakket om, at det ville

være hyggeligt med en kolonihave. De bor meget komfortabelt

midt i hovedstaden, men ønsket om at få jord under neglene

dukkede op. Nu er både Mette og Thomas grundige mennesker.

Derfor kørte de weekend efter weekend rundt på motorcykel

og inspicerede stort set alle haveforeninger omkring

København. De var ret kræsne, men når de en sjælden gang

så et hus med en beliggenhed, som de kunne lide, smed de et

brev med en forespørgsel om et evt. køb ind ad brevsprækken.

Husenes og havernes udseende var ikke af stor vigtighed.

Det handlede langt mere om beliggenheden, verdenshjørnerne

og grunden. De gik især efter en have, hvor huset lå langt tilbagetrukket

på grunden. På den måde følte de, at de fik mest

muligt have, og det har de ganske givet ret i. Hvis huset ligger

midt på grunden, ser man ofte, at stykket bag ved huset ligger

ubenyttet hen.

Endelig en dag var det der – huset og haven, som de kunne

tænke sig. Og heldigvis ville ejeren gerne sælge. Ud fra Mette

og Thomas’ malende beskrivelse og billeder af stedet, som

det så ud, da de spottede det, var der nok ikke mange, der ville

have set mulighederne. Det lignede bogstavelig talt en losseplads

og var da også beboet af en klunser. Der var skrot og

skrammel overalt, og adskillige vognlæs blev kørt væk. Indvendigt

blev huset fuldstændig skrællet, så der til sidst kun

stod væggene tilbage. Da hele den synlige losseplads var væk,

viste det sig, at der også lå bunker af møg under jorden. Mette

og Thomas fik med en effektiv arbejdsindsats grunden ryddet,

og så kunne renoveringen af hus og have begynde.

Jeg har sjældent mødt et par, der arbejder så målbevidst sammen

som Mette og Thomas. De har den samme kompromisløse

og kvalitetsbevidste tilgang til tingene, begge har hænderne

skruet godt på, og de ved, hvad de vil. Just do it er deres valgsprog.

Her er ingen overspringshandlinger.

Et gammelt ord siger, at ‘to mand gør tre mands arbejde’,

og når de to har sat sig noget for, får de virkelig noget fra hånden.

Der bliver ikke pjattet med tingene eller fedtet med planterne.

Både Mette og Thomas er enige om, at det skal se ud af

noget. Hellere plante lidt for tæt i begyndelsen og så give nogle

af planterne væk senere, hvis de begynder at fylde for meget.

Ofte er det i parforhold sådan, at det er manden, som tager

sig af græsset, hækkene samt træer og buske, mens kvinden

koncentrerer sig om alt det blomstrende: krukkevæksterne,

staudebedene og roserne. Men sådan er det ikke hos Mette og

Thomas. I haven udlever de begge deres feminine og maskuline

sider, og da jeg prøver at få ud af dem, hvem der laver hvad,

siger de, at de som regel er fælles om det hele.

De får det til at se så legende let ud, men det er det naturligvis

ikke. Når de på så forholdsvis kort tid har fået skabt denne

herlige have, hænger det i høj grad sammen med, at de hele

tiden har vidst, hvad de ville. Her er ingen hovsa-løsninger, og

de har hele tiden nye planer. Det gælder både beplantning og

havens indretning. De tager en beslutning, og så går de i gang,

og før man ved af det, er et delmål nået. Ikke så meget snak.

76

More magazines by this user