Hemmelige haver

haveklub

Forord

Sjældent har jeg mærket så stor interesse for en bog, før den

var udgivet. Det skyldes helt sikkert titlen – Hemmelige haver.

Den er åbenbart lige så pirrende, som jeg havde håbet.

Efterhånden har jeg skrevet en del bøger – flere om min

egen have, men også om andres, for eksempel Drivhusdrømme

og Havedrømme I og II. Med dem har jeg været med til at afsløre

mange havehemmeligheder, for det er kendetegnende for

flere af de paradisiske pletter, jeg skriver om, at de hidtil har

været helt ukendte. Haverne finder jeg frem til vom Hörensagen.

Ved at spørge mig frem hos kreative mennesker, som jeg

møder på min vej.

Man kunne måske tro, at jeg minutiøst søgte i publikationen

Åbne haver, som udgives af Det Danske Haveselskab, men

det er ikke en af mine kilder. Det er nemlig meget ofte plantesamlerhaver

med så mange forskellige og sjældne vækster som

muligt. Og det er slet ikke det, der interesserer mig.

For mig handler det om at få en totaloplevelse og komme

i en helt særlig stemning, når jeg træder ind i en have. Kreativitet

og formsans er noget, som optager mig meget. Perfekte

græsplæner, fint afstukne kanter, renskurede belægninger – ja,

for megen sirlighed – kommer der sjældent sublime haver ud

af. Der skal være plads til det umiddelbare – en selvsået plante,

en vild vækst, en patineret potte eller en gammel vandkande.

jeg fortæller om på side 108. Flere haver ligger for enden af en

blind vej, hvor stort set kun ejeren, posten og andre med direkte

forbindelse til huset kommer. Og andre igen er måske

gemt bag en høj hæk inde midt i en by.

Det har været særligt spændende at skrive denne bog, fordi

der gik sport i at finde og opsøge disse ukendte steder. Som det

vil fremgå, har jeg en forholdsvis bred smag, og haverne i bogen

er da også ret forskellige, men alligevel med mindst ét fællestræk:

blomsterne! Jeg er en romantisk sjæl, som ikke kan få

blomster nok, og det er især passionen for det frodige, jeg gerne

vil formidle.

Jeg er glad for og stolt over, at bogens hovedpersoner har

åbnet havelågen for mig, og jeg glæder mig virkelig til at være

guide.

Rigtig god fornøjelse

Claus Dalby

De haver og deres ejere, som jeg beretter om i denne bog, går

normalt stille med dørene, hvad deres private domæne angår,

men jeg er så heldig, at det ikke har krævet de store overtalelsesevner

at få lov til at komme på besøg. For i bund og grund

vil alle os, der er glade for vore haver, jo gerne vise dem frem

for ligesindede. Men det er de færreste af os, der ønsker, at de

skal blive en turistattraktion. Derfor var der også flere af haveejerne,

som betingede sig, at jeg ikke skrev, præcist hvor de

boede. Selvfølgelig, for ellers var bogens titel jo også hurtigt

uaktuel!

En hemmelig have. Hvad er det? Det kan være rigtig mange

ting. Nogle haver kan være så hemmelige og ligge så langt

væk, at GPS’en i bilen falder helt ud et stykke tid, før man når

frem. Det oplevede jeg for eksempel med Holger i skoven, som

Et stemningsbillede fra Søren og Nicos have, som jeg fortæller om i

næste afsnit.

6

More magazines by this user