Hemmelige haver

haveklub

En anden dobbelt tulipan, som jeg fristes til at kalde distinkt,

er så luksuriøs og fin, at man næsten må plukke nogle ind.

Den hedder ‘Blue Parrot’. En lille ulempe er, at stænglerne –

hvis det begynder at regne – kan have svært ved at bære hovederne.

Så lægger de sig lidt ned, men rejser alligevel blomsterhovederne

på en vældig elegant måde.

Mette og Thomas har lagt ‘Blue Parrot’-løgene i et bed,

hvor der i forvejen var blå perlehyacinter, Muscari botryoides,

og det match er uhyre smukt.

Perlehyacinter er en løgvækst, som man ikke kan undvære i

haven. Den ser så fin og faktisk også en smule sart ud. Men det

er den ikke. Tværtimod. Den kommer troligt igen år efter år,

og den sår sig selv meget villigt. Hvis man spreder frøene, når

de modnes i foråret, vil man efter en tre års tid få det smukkeste

flor, hvor frøene blev kastet. Første år ligner planterne blot

tynde græsstrå, året efter fylder de lidt mere, og tredje år dukker

blomsterne op. De mest almindelige perlehyacinter er blå,

men der findes også hvide varianter. For nyligt har man også

introduceret lyserøde perlehyacinter, men de er næsten ikke til

at komme i nærheden af rent prismæssigt.

Da jeg første gang hørte om dem, tænkte jeg, at det er da for

unaturligt. Men nu har jeg også ‘overgivet’ mig og investeret i

en lille posefuld. Så er jeg spændt på, om de bliver lige så lyserøde

som på billedet på pakken.

En anden nem blå løgvækst, som Mette og Thomas tillige

har i store mængder, er klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta,

som også er fin sammen med tulipaner.

Der findes en del forskellige skillaer, og de fleste er rigtig

gode til forvildede hjørner af haven, hvor det kan være svært at

få andet til at gro. De sår villigt sig selv og danner hurtigt store

tæpper.

Herover: ‘Blue Parrot’.

Næste side: ‘Angelique’, ‘Queen of Night’, ‘Black Parrot’ og ‘Spring

Green’.

82

More magazines by this user