04.01.2017 Views

Hemmelige haver

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nogle steder virker Mette og Thomas’ tulipankompositioner

ligefrem luksuriøse, og det skyldes, at de har en forkærlighed

for helt mørke tulipaner. Specielt er den sorte ‘Queen of Night’

en favorit, ikke kun hos Mette og Thomas, men hos tulipanelskere

verden over.

Siden den kendte, franske forfatter Alexandre Dumas

(1802-1870) i 1850 udgav romanen La Tulipe Noire – Den sorte

tulipan – har forædlere over hele verden forsøgt at fremavle en

sådan. Romanen handler om Cornelius van Baerles, hvis største

ønske er at fremelske en helt sort tulipan – ikke mindst,

fordi byen Haarlem har udlovet en pris på 100.000 gylden til

den første, der opnår et sådant resultat.

Der skulle imidlertid gå adskillige år, før det lykkedes. Små

hundrede år efter, at Dumas’ roman udkom, var man klar

til at navngive verdens første (næsten) sorte tulipan. I 1944

fik den navnet ‘Queen of Night’, og det kan nok være, at den

skabte sensation. Den er i dag en af de mest solgte tulipaner,

og til alt held er den flink til at komme igen år efter år.

Sorte blomster har til alle tider været attråede i vore haver,

men når sandheden skal frem, er der endnu ikke er fremavlet

blomster, som er helt sorte. Hvis det var tilfældet, er jeg ikke

sikker på, at de ville blive dyrket for deres skønhed, men mere

som sjældenheder. De såkaldt sorte blomster er alle nærmest

sortlilla. Auberginefarvede kan man også kalde dem.

83

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!