Hemmelige haver

haveklub

Når rosen er plantet i den bedst mulige jord, er man nået

langt, men der er alligevel andet at huske på. For eksempel

at roser er sultne planter, som skal have noget at leve af. De

skal have gødning. Her kan man enten vælge konventionel eller

økologisk gødning, og det er en god idé at give den første

næring i slutningen af marts, så gødningen har mulighed for

at blive optaget af roserne i takt med, at de begynder at sætte

knopper. Der gødes et par gange mere i løbet af sæsonen. Følg

beskrivelsen på pakken.

Som det fremgår af billederne, har Mette og Thomas’ roser

det rigtig godt og trives virkelig. Løvet er smukt grønt, og selv

et stykke hen på sæsonen er der ikke en plet at se. Roser i den

kondition får man kun, hvis man sprøjter.

Jeg ved, at det er et meget kildent emne, men jeg må ligesom

Mette og Thomas indrømme, at jeg bruger bekæmpelsesmidler

for at undgå utøj og svampesygdomme. Jeg har skrevet

om emnet flere steder, blandt andet på min blog. Læs evt.

mere på www.clausdalby.dk/2010/05/at-sprjte-eller-ikke.html

Mette og Thomas sværmer især for de engelske roser, og de

er heller ikke bange for at plante roser, løgvækster og stauder

sammen. Rundtomkring i haven har de også plantet roser i

halve vintønder. De køber pottede roser i blomst, når sæsonen

sætter ind, og planter dem i tønderne. Efter en sæson eller to

bliver de flyttet ud i haven.

At parret holder af deres have, er tydeligt, men der er vist

ingen tvivl om, at de snart får pladsproblemer. Bar jord til nye

planter er ved at være en mangelvare!

Herover: Det er tydeligt, at Mette og Thomas’ roser trives. Her er

det ‘Gertrude Jekyll’ og ‘Eglantyne’.

Næste side: Bagest er det ‘William Shakespeare 2000’ og i

forgrunden ‘Eglantyne’.

92

More magazines by this user