Hemmelige haver

haveklub

En plan

Imidlertid skulle vinteren vise sig at blive både lang og kold.

Det var ikke til at holde ud. Så Gitte og Michael gik i gang med

at lave en plan over, hvordan de ønskede sig, at haven skulle

komme til at se ud. Her er det på sin plads at nævne, at de begge

er meget kreative. De er nemlig stenhuggere, men arbejder

også i bronze, keramik og glas. Arbejdsfeltet er bredt, og en af

hovedbeskæftigelserne er at hugge gravsten. Værkstedet har de

hjemme, mens mere kunsthåndværksprægede produkter bliver

solgt fra deres butik i Nykøbing.

Det blev ikke en almindelig plan tegnet på papir. Nej, for at

Gitte og Michael virkelig kunne forestille sig, hvordan det hele

ville komme til at tage sig ud, besluttede de sig for, at planen

skulle være tredimensional. En spånplade i størrelse ét til hundrede

blev savet til, og så gik der en søndag med at ‘lege’ med

papmaché, grene og kviste. Bygninger, vej, parkerings- og lagerplads,

udstillingsområde til gravsten samt læhegn blev tegnet

ind. Niveauforskelle blev bestemt og placering af blivende

træer og buske besluttet med skyldigt hensyn til lys- og ikke

mindst vindforhold. Sidstnævnte skulle dog vise sig at give

nogle problemer.

Hele grunden er på 3.600 kvadratmeter, og haven fik tildelt

cirka halvdelen af pladsen. Resten gik til logistik.

sted, de ville have lige linjer, var omkring terrassen ved husets

sydlige ende.

Da manden med gravemaskinen forlod parcellen sidst på

dagen efter at have ladet sig dirigere rundt af Gitte og Michael,

kunne de se, at det arbejde, som de havde påbegyndt et lille

års tid før, ikke havde været helt forgæves. Selv om det for den

uindviede blot lignede en masse umotiverede bunker jord, så

de for sig den have, som de havde gået og drømt om hver dag,

siden de begyndte.

Det skortede ikke på vittige bemærkninger fra naboerne,

der forgæves gættede på, hvad det mon var, der var på vej for

enden af den blinde grusvej. En motocrossbane, et rideterræn

eller måske en golfbane? Forslagene var mange.

Efterhånden som foråret og varmen kom, begyndte frøukrudt

at pible op overalt. Den jord, der i anlægsfasen så så

ren og jomfruelig ud, blev med lynets hast helt grøn, og den

uønskede vegetation voksede flere centimeter om dagen. Sådan

virkede det i hvert fald.

Før der kunne sås græs og plantes, måtte der atter en gang

luges i bund, og samtidigt skulle en mængde sten, der var dukket

op, da jorden blev vendt, fjernes.

En motocrossbane?

Da den værste frost var ovre og det meste af sneen væk, mødte

en lokal entreprenør op med sin gravemaskine. Han blev mildt

sagt noget forundret, da han blev præsenteret for papmachémodellen.

“Det var tydeligt, at han slet ikke forstod, hvor det

var, vi ville hen,” siger Gitte. Hun fortæller videre, at entreprenøren

prøvede at overtale dem til at anlægge søer, plane plateauer

og lige linjer. Men de holdt stædigt på deres. Det eneste

Forrige side: Løjtnantshjerte.

Denne side: Pinselilje, forårsvortemælk og løjtnantshjerte.

97

More magazines by this user