You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En plan<br />
Imidlertid skulle vinteren vise sig at blive både lang og kold.<br />
Det var ikke til at holde ud. Så Gitte og Michael gik i gang med<br />
at lave en plan over, hvordan de ønskede sig, at haven skulle<br />
komme til at se ud. Her er det på sin plads at nævne, at de begge<br />
er meget kreative. De er nemlig stenhuggere, men arbejder<br />
også i bronze, keramik og glas. Arbejdsfeltet er bredt, og en af<br />
hovedbeskæftigelserne er at hugge gravsten. Værkstedet har de<br />
hjemme, mens mere kunsthåndværksprægede produkter bliver<br />
solgt fra deres butik i Nykøbing.<br />
Det blev ikke en almindelig plan tegnet på papir. Nej, for at<br />
Gitte og Michael virkelig kunne forestille sig, hvordan det hele<br />
ville komme til at tage sig ud, besluttede de sig for, at planen<br />
skulle være tredimensional. En spånplade i størrelse ét til hundrede<br />
blev savet til, og så gik der en søndag med at ‘lege’ med<br />
papmaché, grene og kviste. Bygninger, vej, parkerings- og lagerplads,<br />
udstillingsområde til gravsten samt læhegn blev tegnet<br />
ind. Niveauforskelle blev bestemt og placering af blivende<br />
træer og buske besluttet med skyldigt hensyn til lys- og ikke<br />
mindst vindforhold. Sidstnævnte skulle dog vise sig at give<br />
nogle problemer.<br />
Hele grunden er på 3.600 kvadratmeter, og haven fik tildelt<br />
cirka halvdelen af pladsen. Resten gik til logistik.<br />
sted, de ville have lige linjer, var omkring terrassen ved husets<br />
sydlige ende.<br />
Da manden med gravemaskinen forlod parcellen sidst på<br />
dagen efter at have ladet sig dirigere rundt af Gitte og Michael,<br />
kunne de se, at det arbejde, som de havde påbegyndt et lille<br />
års tid før, ikke havde været helt forgæves. Selv om det for den<br />
uindviede blot lignede en masse umotiverede bunker jord, så<br />
de for sig den have, som de havde gået og drømt om hver dag,<br />
siden de begyndte.<br />
Det skortede ikke på vittige bemærkninger fra naboerne,<br />
der forgæves gættede på, hvad det mon var, der var på vej for<br />
enden af den blinde grusvej. En motocrossbane, et rideterræn<br />
eller måske en golfbane? Forslagene var mange.<br />
Efterhånden som foråret og varmen kom, begyndte frøukrudt<br />
at pible op overalt. Den jord, der i anlægsfasen så så<br />
ren og jomfruelig ud, blev med lynets hast helt grøn, og den<br />
uønskede vegetation voksede flere centimeter om dagen. Sådan<br />
virkede det i hvert fald.<br />
Før der kunne sås græs og plantes, måtte der atter en gang<br />
luges i bund, og samtidigt skulle en mængde sten, der var dukket<br />
op, da jorden blev vendt, fjernes.<br />
En motocrossbane?<br />
Da den værste frost var ovre og det meste af sneen væk, mødte<br />
en lokal entreprenør op med sin gravemaskine. Han blev mildt<br />
sagt noget forundret, da han blev præsenteret for papmachémodellen.<br />
“Det var tydeligt, at han slet ikke forstod, hvor det<br />
var, vi ville hen,” siger Gitte. Hun fortæller videre, at entreprenøren<br />
prøvede at overtale dem til at anlægge søer, plane plateauer<br />
og lige linjer. Men de holdt stædigt på deres. Det eneste<br />
Forrige side: Løjtnantshjerte.<br />
Denne side: Pinselilje, forårsvortemælk og løjtnantshjerte.<br />
97