AK73 30.r Jubil.umsbog Dorthe

ak73.dk

AK73 30.r Jubil.umsbog Dorthe

Et forord mere

Af Thomas Thomsen,

nuværende formand for Dansk Atletik Forbund

Jeg har en vinreol, og i den ligger der rødvin. Det ikke

et særsyn i dag at have en vinreol, ej heller at der ligger

vin i den. Lidt mere sjældent er det måske, at der

ligger en flaske Vinadorrødvin fra 1973. Endnu mere

sjældent, at denne flaske har en helt speciel historie.

Hvad har denne indledning med AK 73’s 30-års jubilæum

at gøre? Jo, året 1973 er nævnt, og det var

netop det år, atletikklubben blev etableret. Hvorfor

kommer der så en god flaske rødvin fra dette år til at

ligge i netop min vinreol?

Jeg var – og er stadig – medlem af Københavns

Idræts Forening (KIF). Fra midten af tresserne sad jeg i

bestyrelsen i KIF’s

idrætsmærkeafdeling,

da der

opstod uro i foreningen

omkring

apartheidpolitikken

i Afrika. Som

formand for atletikafdelingen

var

Niels Chr.

Bendixen også

medlem af

hovedbestyrelsen,

og det var netop

Niels, der på

DAF’s årsmøde

1973 bragte problemet

op. Det er

en lang historie,

hvad der så skete,

som fortælles

Thomas Thomsen, formand for

Dansk Atletik Forbund 1996-2004.

senere i bogen,

men da bruddet

var sket og AK 73

var stiftet, blev jeg af formanden for idrætsmærkeafdelingen,

Viggo Larsen, ringet op, om ikke jeg kunne

komme lidt på stadion og tage mig af de få medlemmer,

der var blevet i KIF samt af evt. nye. Det skulle

kun være i en kort periode, indtil man fik valgt en

bestyrelse i atletikafdelingen. I efteråret blev jeg valgt til

formand i KIF, så det var et godt skaktræk af Viggo.

Da jeg fyldte 60 år, fik jeg ovennævnte flaske rødvin

af Peter Bistrup, og i sin tale sagde Peter bl.a., at han

hørte mit navn første gang i 1973 – siden har han hørt

meget til mig, og vi har talt meget sammen.

Derfor ligger der en flaske rødvin fra 1973 i min vinreol.

Jeg tror ikke, at det har været nemt for Peter at

skaffe en vin fra den årgang så mange år efter. Tænk,

at nogen gør så meget ud af en gave til mig.

Et sjov element i denne historie er også, at netop

Niels Chr. Bendixen kom jeg til at arbejde meget sammen

med, først som klubformand omkring nyskabelse

af stævner, da Østerbro Stadion blev belagt med kunststof,

og senere i Dansk Atletik Forbunds bestyrelse.

Ligeledes er det en sjov hændelse, at jeg også kom til

at arbejde tæt sammen med Jette Schmidt, ligeledes i

DAF. Jette stillede op som formandskandidat til KIF’s

hovedbestyrelse for at bevare alle samlet i KIF. Jette

blev ikke valgt, og så splittedes KIF, og AK 73 blev født.

Både Jette og Niels har jeg arbejdet godt sammen

med og opnået resultater med til gavn for dansk atletik.

Uenighed kan føre meget med sig – også gode ting

som venskaber.

Jeg ønsker AK 73 til lykke med den runde dag og

ønsker alt godt i årerne fremover.

Thomas Thomsen.

NB. Flasken skal snart åbnes. Det sker i en ganske

bestemt anledning, og den skal nydes – hver en dråbe.

5

More magazines by this user
Similar magazines