KonjunkturNYT – uge 7

sigganolsoe

knyt-uge-7

KonjunkturNYT uge 7

13. 17. februar 2017


KonjunkturNyt

Uge 7 2017

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kontoret for konjunktur

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12

Henvendelse kan rettes til hco@oim.dk


Side 3 af 16

Danmark

• Indikator for BNP-vækst i 4. kvartal 2016

• Solid fremgang i firmaernes salg fra november til december

• Lille stigning i lønstigningstakten i 4. kvartal (DA’s KonjunkturStatistik)

• Stigende priser på danske og importerede varer i januar 2017

• EU-Kommissionens vinterprognose 2017

Internationalt

• Aftagende industriproduktion trods vækst i BNP i euroområdet

• Japans BNP steg 0,2 pct. i 4. kvartal

• Europæisk inflation steg i januar

• Fremgang på det britiske og svenske arbejdsmarked

• Aftagende detailsalg i Storbritannien

• Markant stigning i den amerikanske inflation

• Inflation i Kina på 2,5 pct. i januar


Side 4 af 16

1. Dansk konjunkturnyt

Indikator for BNP-vækst i fjerde kvartal 2016

Ifølge foreløbige oplysninger fra Danmarks Statistik er BNP vokset med 0,4 pct.

fra 3. kvartal 2016 til 4. kvartal 2016, når der korrigeres for prisudvikling samt

sæsonudsving. Stigningen udgjorde 0,4 pct. i 3. kvartal 2016, jf. figur 1.1. Der foreligger

ikke oplysninger om udviklingen i de enkelte efterspørgselskomponenter

eller på arbejdsmarkedet.

Tallet for 4. kvartal 2016 er en indikator forud for den første offentliggørelse af

det foreløbige nationalregnskab. Indikatoren giver et meget foreløbigt estimat af

BNP-væksten i kvartalet og er behæftet med større usikkerhed end de traditionelle

opgørelser af væksten, hvor usikkerheden vurderes til ± 0,5 pct.-point. Den

større usikkerhed hænger sammen med, at estimatet er beregnet på et mindre

datagrundlag, da beregningen foregår tidligere, og at det er ikke muligt at afstemme

tilgang mod anvendelse.

Der er samlet set indikationer på, at BNP er vokset med 1,1 pct. i 2016, jf. figur

1.2. Skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2016, lå på 0,8 pct. Der har således

været stigning i BNP siden 2010, omend den årlige vækst er beskeden set i et

historisk perspektiv.

Figur 1.1

BNP i kædede 2010-værdier

Figur 1.2

Årlig BNP-vækst

Mia.

500

490

480

470

460

450

440

430

420

410

400

Mia

500

490

480

470

460

450

440

430

420

410

400

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

BNP beregnet med vækstindikator Historisk BNP

Pct.

Pct.

5

4

5

4

3

3

2

2

1

1

0

0

-1

-1

-2

-2

-3

-3

-4

-4

-5

-5

-6

-6

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.


Side 5 af 16

Solid fremgang i firmaernes salg fra november til december

Fra november 2016 til december 2016 steg firmaernes samlede salg med 2,9 pct.,

når der ses bort fra energisektoren, jf. figur 1.3. Salget er i løbende priser og korrigeret

for normale sæsonudsving. Dermed følger salget den opadgående positive

trend, som har været karakteristisk for firmaernes salg over de seneste år. Sammenligner

man det gennemsnitlige salg for 2016 med året før, har der været en

stigning på 1,7 pct. Det fremgår endvidere, at det årlige gennemsnitlige salg dermed

har været stigende hvert år siden 2013.

Den positive fremgang fra november 2016 til december 2016 kan især henledes

til branchegruppen industri, som øgede salget fra november til december med 6,9

pct. I samme periode faldt det samlede salg inden for branchegruppen ejendomshandel

og udlejning med 8,7 pct., hvilket kommer i kølvandet på en solid stigning i

det samlede salg i samme branche på 7 pct. fra oktober 2016 til november 2016.

Stigningen i det samlede salg fra november 2016 til december 2016 skyldes især

en stigning i eksporten, som steg med 6 pct. fra november 2016 til december

2016, jf. figur 1.4.

Det bemærkes, at firmaernes salg ofte bliver revideret løbende, når der kommer

nye indberetninger til SKAT.

Figur 1.3

Firmaernes salg ekskl. energi

Figur 1.4

Firmaernes salg ekskl. energi (3 mdr. glidende

gns.)

Mia. kr.

300

Mia. kr.

300

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

130

130

290

280

290

280

120

120

270

270

110

110

260

260

100

100

250

240

250

240

90

90

230

10 11 12 13 14 15 16

230

80

10 11 12 13 14 15 16

80

Firmaernes salg (ekskl. energi)

Gns. for året

I alt Indenlandsk salg Eksport

Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.


Side 6 af 16

Lille stigning i lønstigningstakten i 4. kvartal (DA’s

KonjunkturStatistik)

Årstigningstakten i timelønnen (inkl. genetillæg) udgjorde 2,2 pct. i 4. kvartal

2016 ifølge DA’s KonjunkturStatistik, hvilket dækker over en stigningstakt på 2,2

pct. for arbejdere og 2,1 pct. for funktionærer. Der er tale om en lille stigning på

0,1 pct.-point sammenlignet med 3. kvartal, jf. figur 1.5.

I byggeriet steg lønningerne med 2,4 pct., mens de steg med henholdsvis 2,2 pct.

og 2,1 pct. inden for fremstilling og service sammenlignet med 4. kvartal 2015. Det

er ottende kvartal i træk, at lønstigningstakten har været højest i byggeriet. Det

følger efter en periode i kølvandet på finanskrisen, hvor lønnen i byggeriet generelt

voksede langsommere end i de to andre brancher.

Set i et historisk perspektiv er de aktuelle lønstigninger fortsat moderate. Forbrugerprisinflationen

var omkring 0,1 pct. i 3. kvartal, hvilket dermed medførte en

ganske pæn stigning i reallønnen. Reallønnen er steget med gennemsnitligt 0,9

pct. set over perioden 2005-2015.

Figur 1.5

Lønstigningstakt fordelt på brancher

Pct. (å/å)

6

5

4

3

2

1

Pct. (å/å)

6

5

4

3

2

1

0

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

DA-området Fremstilling Byggeri Service

0

Anm.: Lønstigningstakten er målt ved den procentvise årlige ændring i timefortjenesten (inkl. genetillæg).

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik.


Side 7 af 16

Stigende priser på danske og importerede varer i januar 2017

Producentprisindekset for dansk producerede varer 1 faldt 0,5 pct. fra december

2016 til januar 2017. Faldet kommer dog efter stigninger de foregående tre måneder,

så set over 3-måneders perioden november 2016 - januar 2017 i forhold til

august - oktober 2016 er producentpriserne steget 2,9 pct., jf. figur 1.6. I januar

var indekset 4,1 pct. højere end samme periode sidste år, hvilket især skyldes

prisstigninger inden for råstofindvinding.

Importprisindekset 2 steg 0,8 pct. fra december 2016 til januar 2017, jf. figur 1.6.

Stigningen er bredt funderet på underkategorierne råstofindvinding, industri og energiforsyning,

der er steget henholdsvis 2,5 pct., 0,7 pct. og 6,7 pct. På årsbasis er

indekset steget 1,8 pct., hvor især råstofindvinding har udvist en stor stigning. Dette

skal bl.a. ses i lyset af den stigende oliepris.

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning 3 steg 1,1 pct. fra december 2016 til

januar 2017 og 3,7 pct. på årsbasis, jf. figur 1.7.

Figur 1.6

Producent- og importprisindeks

Figur 1.7

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

120

120

Indeks (2010M1=100)

115

Pct.

12

115

110

105

115

110

105

110

105

8

4

100

100

100

0

95

90

85

95

90

85

95

90

-4

-8

80

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

80

85

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-12

Samlet dansk produktion

Import

Årsstigningstakt (h. akse)

Prisindeks

Anm.: I begge figurer er anvendt et tre-måneders glidende gennemsnit. De stiblede linjer er årsgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1 Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion

inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning.

2 Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning.

3 Prisindekset for indenlandsk vareforsyning afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser

ekskl. afgifter og moms.


Side 8 af 16

EU-Kommissionens vinterprognose 2017

EU-Kommissionens vinterprognose blev offentliggjort mandag den 13. februar

2017. For Danmark venter EU-Kommissionen, at væksten var 1,0 pct. i 2016 og

vil tiltage til 1,5 pct. i 2017 og 1,8 pct. i 2018, jf. tabel 1.1. Skønnene er på linje

med Økonomisk Redegørelse, december 2016.

I EU-Kommissionens prognose bliver væksten i Danmark båret af den indenlandske

efterspørgsel. Væksten drives primært af det private forbrug, men bidraget

fra investeringerne er stigende. Bidraget fra nettoeksporten ventes at være

svagt negativt, da importen vokser stærkere end eksporten i prognoseperioden.

Beskæftigelsen ventes at fortsætte sin stabile fremgang. Inflationen ventes at tiltage

til henholdsvis 1,4 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018, hvilket skyldes stigende

energipriser, øget kapacitetsudnyttelse og højere lønstigninger.

Underskuddet på den offentlige saldo vurderes i alle årene at holde sig inden for

grænsen for den faktiske saldo i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. Den offentlige

ØMU-gæld ventes at falde fra 38,3 pct. i 2016 til 36,9 pct. i 2018.

Tabel 1.1

Skøn for Danmark i EU-Kommissionens vinterprognose sammenlignet med ØR december 2016

Danmark

2016 2017 2018

EU ØR EU ØR EU ØR

BNP 1,0 0,8 1,5 1,5 1,8 1,7

Privat forbrug 1,8 1,9 1,7 1,8 2,0 2,0

Offentligt forbrug 1,3 0,4 0,7 0,7 0,8 0,8

Faste bruttoinvesteringer 3,7 1,8 3,0 3,2 3,6 3,7

Eksport 0,2 0,6 2,7 2,4 3,3 2,7

Import 1,3 1,3 3,4 3,0 3,9 3,4

Offentlig saldo, pct. af BNP -1,6 -1,4 -1,6 -1,6 -0,9 -0,9

Inflation (målt ved HICP) 0,0 0,0 1,4 1,0 1,6 1,4

Bidrag til indenlandsk

BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel 1,9 1,3 1,6 1,7 1,9 2,0

Lagerændringer -0,4 -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0

Nettoeksport -0,5 -0,3 -0,2 -0,1 -0,1 -0,2

Kilde: European Economic Forecast, Winter 2017, EU-Kommissionen, februar 2017 og Økonomisk Redegørelse, december

2016.

EU-Kommissionen venter en vækst i euroområdet i prognoseperioden på lidt

mere end 1½ pct. om året, jf. tabel 1.2. Ligesom for Danmark ventes væksten for

euroområdet set under ét hovedsageligt at blive drevet af indenlandsk efterspørgsel.

Det er hovedsageligt det private forbrug, der har drevet den indenlandske


Side 9 af 16

efterspørgsel i 2016. Fremadrettet ventes det private forbrug fortsat at bidrage til

den indenlandske vækst, men tempoet går lidt ned, da tiltagende inflation dæmper

fremgangen i husholdningernes reale indkomster.

Tabel 1.2

BNP-skøn for udvalgte økonomier sammenligning af EU-Kommissionens vinter- og

efterårsprognose

2016 2017 2018

Vinter Efterår Vinter Efterår Vinter Efterår

Euroområdet 1,7 1,7 1,6 1,5 1,8 1,7

Tyskland 1,9 1,9 1,6 1,5 1,8 1,7

Frankrig 1,2 1,3 1,4 1,4 1,7 1,7

Italien 0,9 0,7 0,9 0,9 1,1 1,0

Spanien 3,2 3,2 2,3 2,3 2,1 2,1

EU 1,9 1,8 1,8 1,6 1,8 1,8

Sverige 3,3 3,4 2,4 2,4 2,1 2,1

Storbritannien 2,0 1,9 1,5 1,0 1,2 1,2

USA 1,6 1,6 2,3 2,1 2,2 1,9

Kina 6,7 6,6 6,4 6,2 6,2 6,0

Kilde: European Economic Forecast, Autumn 2016, EU-Kommissionen, november 2016 og European Economic Forecast,

Winter 2017, EU-Kommissionen, februar 2017.

Bidraget til væksten fra nettoeksporten ventes nu at være omkring neutralt, mens

der i efterårsprognosen var ventet et negativt bidrag fra nettoeksporten. Ændringen

skyldes, at der ventes en tiltagende vækst i verdenshandlen i løbet af 2017 og

2018. Fremgangen er drevet af forventningen om en ekspansiv finanspolitik i

USA og en mere solid vækst i Kinas import end tidligere antaget.

EU-Kommissionens vurdering er, at usikkerheden er blevet større end tidligere.

Der er flest risikofaktorer, der peger nedad herunder særligt risikoen for tilbagerulning

af frihandelsaftaler. Der er dog også på kort sigt mulighed for en kraftigere

vækst i USA drevet af ekspansiv finanspolitik.


Side 10 af 16

2. Internationalt konjunkturnyt

Aftagende industriproduktion trods vækst i BNP i euroområdet

BNP i euroområdet steg 0,4 pct. i 4. kvartal 2016 i forhold til 3. kvartal ifølge

den reviderede opgørelse, jf. figur 2.1. Væksten er uændret fra den forrige opgørelse.

I 2016 er BNP steget med 1,7 pct. Udviklingen dækker over tiltagende

vækst i Tyskland og Frankrig, mens den græske økonomi viste tilbagegang. Specifikt

viste den foreløbige opgørelse af BNP i Tyskland en kvartalsvis vækst på

0,4 pct. i 4. kvartal 2016, jf. figur 2.3. Udviklingen dækker over et positivt bidrag

fra den indenlandske efterspørgsel, mens udenrigshandelen bidrog negativ. Årtil-år

steg det tyske BNP 1,8 pct. (kalenderjusteret).

Industriproduktionen i euroområdet faldt 1,6 pct. i december 2016 i forhold til

måneden før, jf. figur 2.2. Faldet i produktionen er det største månedlige fald siden

september 2012 og tilskrives primært negativ udvikling inden for produktionen

af kapital, energi og ikke-varige goder. I forhold til samme tidspunkt sidste år er

industriproduktionen vokset 2,0 pct.

Europæisk inflation steg i januar

De endelige tal for inflationen i Tyskland i januar bekræftede de foreløbige estimater

og viste således en inflation på 1,9 pct., jf. figur 2.4. Dermed fortsatte tendensen

til normalisering af inflationen siden december, hvilket især kan henføres

til prisstigninger på fødevarer og energi samt tjenesteydelser. På månedsbasis

aftog forbrugerpriserne i januar med 0,6 pct. sammenlignet med december 2016.

Kombinationen af stigende forbrugerpriser og vækst i BNP tyder på at det økonomiske

opsving er godt på vej i Tyskland.

Inflationen i Storbritannien var på 1,8 pct. i januar, hvilket er en fortsættelse af

den stigende tendens, der har været gældende de seneste måneder. Stigningen var

især drevet af højere brændstofpriser.

I Sverige aftog inflationen med 0,3 pct.-point til 1,4 pct. i januar, som følge af

lavere prisstigninger på boliger og forsyning, diverse varer og tjenester samt beklædning.

Fremgang på det britiske og svenske arbejdsmarked

Ledighedsraten (ILO) var uændret på 4,8 pct. i Storbritannien i december, jf. figur

2.7. Beskæftigelsen steg 50.000 personer i samme måned og er således fortsat på

et historisk højt niveau. Arbejdsmarkedet i Sverige er ligeledes præget af fremgang.

I januar faldt den sæsonkorrigerede ledighedsrate med 0,1 pct.-point til 6,8

pct., jf. figur 2.13. I de tre måneder fra november til januar steg beskæftigelsen

med knap 11.000 personer.


Side 11 af 16

Aftagende detailsalg i Storbritannien

Detailsalget faldt 0,3 pct. i januar i forhold til december og dermed forsætter den

nedadgående trend siden september, jf. figur 2.6. De seneste måneders udvikling

er den længste periode med negativ (eller stagnerende) vækst siden maj 2015 og

indikerer at forbrugerne er begyndt at kunne mærke effekten af den stigende

inflation. Faldet skyldes især lavere online-salg.

Markant stigning i den amerikanske inflation

Inflationen i USA var på 2,5 pct. i januar, jf. figur 2.8. Inflationen har været stigende

de seneste seks måneder og er nu på sit højeste niveau siden marts 2012.

Udviklingen skyldes især stigende energipriser. Kerneinflationen, som er inflationen

renset for energi- og fødevarepriser, har været forholdsvist konstant over

2016 og var på 2,3 pct. i januar.

Industriproduktionen faldt 0,3 pct. i januar 2017 i forhold til december 2016, jf.

figur 2.9. Faldet skyldes især en negativ udvikling inden for forsyning, hvor produktionen

faldt 5,6 pct. Sammenlignet med niveauet i januar sidste år er den samlede

industriproduktion uændret.

Detailsalget steg 0,4 pct. i januar i forhold til måneden før, jf. figur 2.10. Kernedetailsalget

steg ligeledes 0,4 pct. År-til-år har der været en vækst i detailsalget på

5,6 pct.

Antallet af byggetilladelser faldt i januar med 4,6 pct. i forhold til december 2016,

jf. figur 2.11. Det annualiserede antal tilladelser var 1.285.000 og således knapt 10

pct. højere end det gennemsnitlige niveau for 2016. Antallet af påbegyndte boligbyggerier

faldt i januar med 2,6 pct. i forhold til december 2016 til et niveau på

1.246.000.

Japans BNP steg 0,2 pct. i 4. kvartal

Ifølge den foreløbige opgørelse steg BNP i Japan med 0,2 pct. i 4. kvartal 2016,

sammenlignet med kvartalet før, jf. figur 2.14. Væksten har således været positiv i

hvert kvartal gennem hele 2016. År-til-år var væksten 1,6 pct., og udviklingen har

især været båret af udenlandsk efterspørgsel.

Inflation i Kina på 2,5 pct. i januar

Forbrugerprisinflationen var 2,5 pct. i januar, jf. figur 2.15. Udviklingen dækker

over stigninger i både priserne på fødevarer og ikke-fødevarer.


Side 12 af 16

Euroområdet

Figur 2.1

Euroområdet: Kvartalsvis BNP-vækst på 0,4

pct. i 4. kvartal

Figur 2.2

Euroområdet: industriproduktion faldt 1,6 pct. i

december

Pct. (å/å)

4

Pct. (k/k)

2

Indeks (2008M1=100)

110

Indeks (2008M1=100)

110

2

0

1

0

100

100

-2

-1

90

90

-4

-6

-2

-3

80

80

-8

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-4

70

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

70

Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse)

Årlig BNP-vækst

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Tyskland

Figur 2.3

Tyskland: BNP voksede 0,4 pct. i 4. kvartal

Figur 2.4

Tyskland: Inflation på 1,9 pct. i januar

Pct. (å/å)

Pct. (k/k)

Pct. (å/å)

Pct. (å/å)

6

3

6

6

4

2

5

5

2

1

4

4

0

-2

-4

-6

0

-1

-2

-3

3

2

1

3

2

1

-8

-4

0

0

-10

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-5

-1

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse)

Årlig BNP-vækst

HICP

HICP kerneinflation

Kilde: Thomson Reuters Eikon.


Side 13 af 16

Storbritannien

Figur 2.5

Storbritannien: Inflation på 1,8 pct. i januar

Figur 2.6

Storbritannien: Detailsalget faldt 0,3 pct. i

januar

Pct. å/å

Pct. å/å

Indeks (2011M4=100)

Indeks (2011M4=100)

6

6

120

120

5

4

5

4

115

115

3

3

110

110

2

2

105

105

1

1

0

0

100

100

-1

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

95

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

95

Forbrugerprisindeks

Kerneinflation

Detailsalg

3 mdrs. glidende gennemsnit

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Figur 2.7

Storbritannien: Ledigheden (ILO) var uændret på 4,8 pct. i december

Pct. af arbejdsstyrken

10

8

6

4

1.000 personer

150

100

50

0

-50

-100

2

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-150

Ændring i beskæftigelsen (h. akse)

Ledighed ILO

Kilde: Thomson Reuters Eikon.


Side 14 af 16

USA

Figur 2.8

USA: Inflationen var 2,5 pct. i januar

Figur 2.9

USA: Den kvartasvise vækst i

Industriproduktionen var 0,3 pct. i januar

Pct. (å/å)

Pct. (å/å)

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

-1

-1

-2

-2

-3

-3

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks (2008M1=100)

Indeks (2008M1=100)

110

110

105

105

100

100

95

95

90

90

85

85

80

80

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerpriser

Kerneinflation

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Figur 2.10

USA: Detailsalg steg 0,4 pct. i januar

Figur 2.11

USA: Byggeritilladelser og påbegyndt byggeri

januar

Indeks (2008M1=100)

140

Indeks (2008M1=100)

140

1.000 boliger 1.000 boliger

1.500

1.500

130

130

1.250

1.250

120

110

100

120

110

100

1.000

750

1.000

750

90

90

500

500

80

80

250

250

70

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

70

0

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

0

Total

Kernedetailsalg

Påbegyndte boligbyggerier

Byggetilladelser

Kilde: Thomson Reuters Eikon.


Side 15 af 16

Sverige

Figur 2.12

Sverige: Inflation var 1,4 pct. i januar

Figur 2.13

Sverige: Den sæsonkorrigerede ledighed var

6,8 pct. i januar

Pct. (å/å)

Pct. (å/å)

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

-1

-1

-2

-2

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Pct. af arbejdsstyrken

1.000 personer

10

25

20

9

15

8

10

5

7

0

-5

6

-10

5

-15

-20

4

-25

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerprisindeks

Underliggende inflation

Beskæftigelse m/m (gns. 3 mdr.) (h. akse)

Ledighed

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Kina og Japan

Figur 2.14

Japan: BNP steg 0,2 pct. i 4. kvartal

Figur 2.15

Kina: Inflationen var 2,5 pct. i januar

Pct. (å/å)

Pct. k/k)

6

3

4

2

2

1

0

0

-2

-1

-4

-2

-6

-3

-8

-4

-10

-5

-12

-6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Pct. (å/å)

Pct. (å/å)

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

-2

-2

-4

-4

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Årlig BNP-vækst

Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse)

Kilde: Thomson Reuters Eikon.


www.oim.dk

More magazines by this user
Similar magazines